TIETGEN HANDELSGYMNASIUM STUDIE OG ORDENSREGLEMENT 2018/19

Relaterede dokumenter
Studie- og ordensregler m.v. for Kolding HF & VUC

Bekendtgørelse om studie- og ordensregler m.v. i de gymnasiale uddannelser

Studie- og ordensregler for Holstebro Gymnasium og HF

Studie- og ordensregler for Aalborg City Gymnasium

Studie- og ordensregler for Nørre Gymnasium

Studie- og ordensregler

Studie- og ordensregler

Studie- og ordensregler

Studie- og ordensregler for Virum Gymnasium

STUDIE- OG ORDENSREGLER

Studie- og ordensregler for Solrød Gymnasium Jan 2018

Studie- og ordensregler for Gammel Hellerup Gymnasium 2018

STUDIE- OG ORDENSREGLER

Studie- og ordensregler

TORNBJERG GYMNASIUMS STUDIE- OG ORDENSREGLER

Studie- og ordensregler for Rungsted Gymnasium

Studie- og ordensregler

Campus Bornholms studie- og ordensregler

STUDIE- OG ORDENSREGLER

Campus Bornholms studie- og ordensregler

Regler for elevernes aktive deltagelse i undervisningen

Studie- og ordensregler

Studieregler på Allerød Gymnasium

Studie- og ordensregler Faaborg Gymnasium

Ordensregler. Hjørring Gymnasium og Hf. M i c r o s o f t. S k o l e v a n g e n 2 3, H j ø r r i n g. T l f : ( )

STUDIE- OG ORDENSREGLER

SCT. KNUDS GYMNASIUM I GYMNASIET ER DER MØDEPLIGT - OM HÅNDTERING AF FRAVÆR OG SKRIFTLIGE FORSØMMELSER

Studie- og ordensregler på Rungsted Gymnasium. Studie- og ordensregler på Rungsted Gymnasium. At man bidrager til et fælles godt miljø blandt eleverne

Studie- og ordensreglement for Høng Gymnasium og HF

SVENDBORG GYMNASIUM & HF

Studie- og ordensregler på handelsgymnasiet

IBC Handelsgymnasiet Kolding HHX. Studie- og ordensregler

Studie- og ordensregler for Nærum Gymnasium. August 2011

Fravær på mere end 10 % anses som problematisk. Du kan følge udviklingen i dit fravær på Uddata+.

Rungsted Gymnasiums studie- og ordensregler.

Rungsted Gymnasiums studie- og ordensregler.

STUDIE- OG ORDENSREGLER Ingrid Jespersens Gymnasieskole

STUDIE- OG ORDENSREGLER

STUDIE- OG ORDENSREGLER FOR GYMNASIERNE PÅ ZBC

Studie- og ordensregler UCH

Studie- og ordensregler. for Aalborg Handelsgymnasium

Odense Katedralskole Gymnasium og HF Jernbanegade 34 DK-5100 Odense C

hhx-uddannelsen Studie- og ordensregler

Studie- og ordensreglement for Næstved Tekniske Gymnasium på EUC Sjælland. Udgangspunkt:

Campus Bornholms studie- og ordensregler for elever og kursister Indholdsfortegnelse

Studie- og ordensregler på Roskilde Gymnasium. Ordensregler

Studie- og ordensregler for Rungsted Gymnasium

Studie- og ordensregler for Akademisk Studenterkursus

Studie- og ordensregler for Nærum Gymnasium

Campus Bornholms studie- og ordensregler for elever og kursister Indholdsfortegnelse

STUDIE- OG ORDENSREGLER Ingrid Jespersens Gymnasieskole

Studie- og ordensregler for Kolding Gymnasium

På Hvidovre Gymnasium & HF har vi nogle meget enkle studieregler, som er til for alles bedste.

Studieregler. Vi forudsætter derfor, at du arbejder med lyst og viser god vilje til at følge undervisningen.

Ordens- og samværsregler for FGU Midt- og Østsjælland

Gældende bekendtgørelse for studie- og ordensregler

Studie- og ordensregler for Vesthimmerlands Gymnasium og HF

Studie- og ordensregler på Handelsgymnasiet Ribe

IBC Handelsgymnasiet Kolding

IBC Handelsgymnasiet. Studie- og ordensregler. HHX Fredericia Middelfart

Campus Bornholms studie- og ordensregler

Studie- og ordensregler

HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING. studie- og ordensregler 2013/2014. eucnord.dk

Studie- og ordensregler ved VUC Storstrøm

Studie- og ordensregler for elever på Espergærde Gymnasium og HF

Vi forventer, at alle respekterer skolens værdier, det demokratiske fundament og de beslutninger vi træffer på skolemøderne.

IBC Handelsgymnasiet Kolding

Studie- og ordensreglement for Næstved Tekniske Gymnasium på EUC Sjælland.

Rosborg Gymnasium & HF

Studie- og ordensregler

Studie- og ordensregler for Akademisk Studenterkursus

Studie- og ordensregler på HCØ

Studie- og ordensreglement for Campus Vejle

Studie- og ordensregler

Studie- og ordensregler for Sankt Annæ Gymnasium

Studie- og ordensregler. Glamsbjerg

Studie- og ordensregler UCH EUD merkantil EUX Business

Studie- og ordensreglement HTX Køge gældende fra 1/1-2014

Studie- og ordensregler for Tørring Gymnasium

Studie- og ordensregler

Ordensregler, Pædagogisk Assistentuddannelse, VIA

Generelle ordensregler på Københavns Tekniske Skole

Ordensregler Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg, 2015

Studie- og ordensregler for overbygningen på Rudolf Steiner-Skolen i Odense herunder Steiner-HF

Rosborg Gymnasium og HF

Studie- og ordensregler for elever ved Espergærde Gymnasium og HF revideret udgave august 2010.

Studie- og ordensregler på erhvervsuddannelserne EUC Nordvest

Skolens ordensregler og rusmiddel-/rygepolitik

Studie- og ordensregler for HTX

HG/EUD/EUX-uddannelserne Studie- og ordensregler

Studie- og ordensregler

Studie- og ordensregler HHX

Rosborg Gymnasium & HF

Studie - og ordensregler for Gentofte Studenterkursus

VIGTIG VIDEN STUDIE- OG ORDENSREGLER. Chr. Richardtsvej 43. Tlf

hhx-uddannelsen Studie- og ordensregler

STUDIE- OG ORDENSREGLER EUX-TECH LEARNMARK HORSENS

Skolens ordensregler og rusmiddel-/rygepolitik

Rungsted Gymnasiums studie- og ordensregler

Studie- og ordensregler for Kolding Gymnasium Gældende fra den 9. august 2017

Transkript:

TIETGEN HANDELSGYMNASIUM STUDIE OG ORDENSREGLEMENT 2018/19

Indhold Studie- og ordensregler for Tietgen Handelsgymnasium... 2 1. Studieregler... 2 Almindelige normer for elevernes studiemæssige forhold:... 2 Særlige normer for elevernes studiemæssige forhold:... 2 2. Ordensregler... 3 Almindelige normer for orden og samvær på og uden for skolen:... 3 Særlige normer for orden og samvær på og uden for skolen:... 3 Deltagelse i ekskursioner, studierejser og lign.... 4 3. Procedure for skolens indgriben overfor elevers overtrædelse af reglerne... 5 4. Sanktionering af overtrædelse af studie- og ordensreglerne... 5 Midlertidig hjemsendelse... 6 Betingede sanktioner... 6 5. Registrering af elevers deltagelse i undervisningen... 7 6. Oprykning til næste klassetrin... 7 7. Klageprocedure... 7 1

Studie- og ordensregler for Tietgen Handelsgymnasium På Tietgen Handelsgymnasium gælder følgende lokale studie- og ordensregler. Reglerne er fastsat på baggrund af Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1077 af 13. september 2017 om studie- og ordensregler m.v. i de gymnasiale uddannelser. Studie- og ordensreglerne er fastsat efter høring af elevrådet og Pædagogisk Råd. Studie- og ordensreglerne gælder for alle elever, selvstuderende m.fl. og skal medvirke til at opfylde uddannelsesmålene og til et godt undervisningsmiljø og god trivsel. Alle elever og ansatte på skolen er orienteret om regelsættet, som også er offentligt tilgængeligt på institutionens hjemmeside. 1. Studieregler På Tietgen Handelsgymnasium gælder følgende regler vedrørende elevernes studiemæssige forhold: Almindelige normer for elevernes studiemæssige forhold: a) Eleverne skal møde frem til og deltage aktivt i den del af undervisningen, som kræver deres fysiske tilstedeværelse. Det gælder, uanset om undervisningen foregår på eller uden for institutionens område, herunder ved ekskursioner, studieture m.v. b) Eleverne skal møde til tiden og være parate ved undervisningens start. c) Eleverne skal deltage aktivt i anden undervisning, herunder selvstændigt arbejde og virtuel undervisning. d) Eleverne skal rettidigt aflevere deres skriftlige besvarelser af opgaver. e) Eleverne skal deltage fuldt ud i terminsprøver, årsprøver og andre interne prøver. f) Eleverne må ikke foretage snyd, plagiat eller udvise lignende uretmæssig adfærd, som kan forhindre eller modvirke, at de selv eller andre elever fuldfører deres uddannelse, herunder ved at aflægge de nødvendige prøver, i overensstemmelse med uddannelsesformålene. Særlige normer for elevernes studiemæssige forhold: a) Skolens ledelse kan efter anmodning og en konkret vurdering fritage en elev for dele af undervisningen i et eller flere fag, når eleven på grund af sit handicap eller på grund af funktionsnedsættelse ikke kan deltage aktivt i hele undervisningen i faget eller fagene, eventuelt ved tilbud efter loven om specialundervisning, specialpædagogisk bistand eller sygeundervisning. Det samme gælder for en elev, der af andre grunde midlertidigt ikke kan deltage aktivt i hele undervisningen i et eller flere fag. b) Skolen kan i givet fald anmode eleven om en lægeerklæring som dokumentation for anmodningen om fritagelse. Det samme gælder i øvrige tilfælde, hvor skolen anmoder om en lægeerklæring som dokumentation, f.eks. for sygdom. Eleven afholder selv udgiften hertil. 2

2. Ordensregler Elever på Tietgen Handelsgymnasium skal altid overholde almene normer for god orden og godt samvær. Eleverne skal bidrage til respektfulde relationer mellem eleverne indbyrdes og mellem eleverne og skolens lærere, ledere og andre ansatte. Eleverne har pligt til umiddelbart og loyalt at efterleve de konkrete anvisninger, som skolen giver eleverne mundtligt eller skriftligt for at opretholde eller genoprette god orden på skolen. Der gælder herudover følgende regler om orden og samvær: Almindelige normer for orden og samvær på og uden for skolen: a) Eleverne skal indgå i et samvær og gensidigt samarbejde, der inkluderer alle respektfuldt, og som foregår i en atmosfære af gensidig tillid. Det gælder både i det fysiske rum og i det digitale rum, fx på de sociale medier. Det gælder tillige samvær, adfærd, arrangementer mv. der foregår uden for skolen, evt. i fritiden, og som har indvirkning på undervisningsmiljøet. b) Eleverne skal henvende sig til hinanden og til skolens personale i et sprog og tone, der afspejler respekt og tolerance. Det gælder både i det fysiske rum og i det digitale rum, fx på de sociale medier. c) Eleverne skal udvise en hensynsfuld adfærd uden støj, larm og lignende. d) Eleverne skal rydde op efter sig selv og i øvrigt bruge skolens lokaler, faciliteter og inventar med omtanke. Eleverne skal desuden deltage i fælles oprydning. Særlige normer for orden og samvær på og uden for skolen: a) Mobning herunder digital mobning tolereres ikke i nogen form. Alle elever og ansatte har et medansvar for at forebygge og reagere på mobning. Se skolens antimobbestrategi på skolens hjemmeside. b) Voldelig og truende adfærd tolereres ikke i nogen form. Tilskyndelse eller påvirkning til holdninger eller adfærd, der er i strid med uddannelsens formål eller skolens regler, tolereres ikke. c) Der må ikke ryges eller bruges snus på skolens matrikel. Salg af snus er ligeledes forbudt. Rygere henvises til skoven bag parkeringspladsen eller til indgangen ved Roesskovsvej. d) Det er forbudt at indtage, besidde, sælge eller distribuere alkohol eller euforiserende stoffer i skoletiden eller i forbindelse med faglige eller sociale arrangementer, udflugter mv. Dog er en absolut moderat indtagelse af alkohol tilladt ved særlige lejligheder, jf. Alkoholkodeks for Tietgen Handelsgymnasium. e) Mobiltelefoner, tablets, computere mv. anvendes i undervisningen i det omfang, det er relevant, og kun til det intenderede formål. Lærerens anvisninger skal altid følges. 3

f) Der er trådløst netværk på hele skolen. Eleverne må ikke tilslutte egne pc er via netkabel. g) Det er forbudt at foretage lyd- eller billedoptagelser af skolens elever eller ansatte uden disses viden og samtykke eller uden forudgående aftale. Desuden er videreformidling (deling) af lyd- eller billedoptagelser af en andens private forhold strengt forbudt. Det gælder navnlig optagelser med et indhold, der kan krænke blufærdigheden eller andres personlige integritet. Deltagelse i ekskursioner, studierejser og lign. Nærværende studie- og ordensregler og skolen regler og anvisninger i øvrigt gælder tillige i forbindelse med ekskursioner, studierejser og lign. I disse sammenhænge er eleverne ambassadører for Tietgen Handelsgymnasium og skal derfor udvise en adfærd, der gør, at man på besøgsstedet forbinder skolen og dens elever med noget positivt. Overtrædelse af reglerne kan medføre hjemsendelse for egen regning. Desuden gælder følgende: a) Eleverne rejser på eget ansvar. De deltagende lærere vil naturligvis være til rådighed under hele turen vejledning, råd og hjælp. b) Eleverne har pligt til at deltage aktivt i programmet og til i øvrigt at indordne sig under de rammer og retningslinjer, der udstikkes af de deltagende lærere. c) Ved privat indkvartering skal eleverne indordne under de normer, der er gældende i de familier, hvor de er gæster. d) Der ingen eller kun absolut mådeholden alkoholindtagelse på studieturene: 1.g: Turene er alkoholfrie 2.g: Det kan tillades, at man indtager alkohol i absolut begrænsede mængder i forbindelse med indslag på turen (1-2 genstande). Lærerens anvisninger skal følges. 3.g: En mådeholden indtagelse af øl/vin (1-2 genstande) kan tillades efter at dagens programmer er fuldført. Lærerens anvisninger skal følges. Bemærk at ture til visse lande, fx USA, absolut alkoholfrie. e) Eleverne må på studieture ikke færdes alene, og de skal være opmærksomme på, at der i andre lande og miljøer gælder andre regler og kulturelle normer, end de er vant til. f) I forbindelse med rejser i Europa skal eleverne have Det blå EU-sygesikringskort. Kortet dækker dog ikke nødvendigvis alle udgifter, hvorfor det kan være nødvendigt at supplere med en privat rejseforsikring. Det er elevens (evt. forældres/værges) eget ansvar at undersøge disse forhold. g) I forbindelse med rejser uden for Europa skal eleverne have en privat rejseforsikring. h) I forbindelse med alle rejser skal eleverne have en syge- og hjemtransportforsikring. Omfanget af øvrige forsikringer (fx tyveri mv.) påhviler det eleverne selv at tage stilling til. 4

i) Elever der lider af en kronisk sygdom (sukkersyge, epilepsi mv.), og/eller som tager medicin, skal oplyse dette til skolen. j) Ved framelding vil allerede indbetalt deltagerbetaling ikke blive tilbagebetalt. 3. Procedure for skolens indgriben overfor elevers overtrædelse af reglerne Ved mindre overtrædelser af studie- og ordensreglerne, herunder ved prøver, gives eleven mundtligt eller skriftligt en pædagogisk tilrettevisning. En mundtlig tilrettevisning gives som oftest af den ansatte på skolen, der håndterer situationen. Alt efter overtrædelsens karakter inddrager vedkommende evt. skolens ledelse. En skriftlig tilrettevisning gives kun af skolens ledelse. I alvorligere tilfælde kan skolen give eleven en skriftlig advarsel. En skriftlig advarsel bortfalder normalt efter et år, med mindre andet fremgår af den konkrete afgørelse i den enkelte sag. Advarsler, som er givet til en elev på grund af, at denne har begået, medvirket eller tilskyndet til snyd og lignende uretmæssig adfærd, bortfalder dog normalt ikke. 4. Sanktionering af overtrædelse af studie- og ordensreglerne Ved overtrædelser af skolens studie- og ordensregler vil skolens ledelse kunne træffe afgørelse om at iværksætte en eller flere af følgende sanktioner: 1) Hel eller delvis udelukkelse fra konkrete eller typer af arrangementer eller aktiviteter. 2) Midlertidig udelukkelse fra undervisning i indtil 10 skoledage. Institutionen registrerer i givet fald elevens fravær under udelukkelsen som fravær. 3) Forbud mod at eleven i en nærmere bestemt periode medbringer og anvender nærmere bestemte private genstande eller typer af genstande, herunder mobiltelefon og lignende, under sit ophold på institutionen og i undervisningen, når og i den udstrækning dette er ordensmæssigt eller pædagogisk begrundet. 4) Tilbageholdelse i normalt højst et døgn af en eller flere af elevens private genstande, herunder mobiltelefon og lignende. Institutionens iværksættelse af en tilbageholdelse forudsætter, at eleven afleverer genstanden til skolen. Eleven er forpligtet til umiddelbart at aflevere den eller de genstande, som skolen har besluttet at tilbageholde. Hvis eleven ikke opfylder denne forpligtelse, kan skolen træffe beslutning om at iværksætte en relevant sanktion herfor. Dette fritager dog ikke eleven fra pligten til at aflevere genstanden. 5) Henvisning af eleven til at aflægge prøve i et eller flere fag, der kan afsluttes med prøve på det pågældende klassetrin i det pågældende år, uanset om eleven bliver udtrukket til at aflægge prøve i faget eller fagene. Dette gælder navnlig ved alvorlig eller gentagen snyd eller lignende uretmæssig adfærd. 6) Fortabelse af retten til at blive indstillet til prøve i et eller flere fag, der afsluttes det pågældende skoleår. Prøve i det eller de pågældende fag skal aflægges det følgende år, hvis skolen træffer beslutning om, at eleven på trods af en eller flere manglende prøver kan oprykkes til næste klassetrin. 5

7) Bortvisning fra skolen eller fra en afdeling af skolen og overflytning til en anden skole eller en afdeling af skolen med henblik på, at eleven gennemfører sin uddannelse der. Overflytning til en anden skole sker efter forudgående aftale mellem den afgivende og den modtagende skole. Hvis eleven har tilsagn om overflytning til en bestemt anden skole, sker overflytningen dertil. Skolen kan kun træffe beslutning om denne sanktion, hvis den ikke tidligere i elevens gymnasiale uddannelsesforløb er anvendt over for eleven. 8) Bortvisning (udskrivning) fra uddannelsen. En sanktion efter punkt 2, 5, 6, 7 og 8 iværksættes normalt ikke uden forudgående skriftlig advarsel. I særligt alvorlige tilfælde eller i gentagelsestilfælde kan også disse sanktioner dog iværksættes uden forudgående skriftlig advarsel. Forud for enhver beslutning om at iværksætte en sanktion vil eleven blive indkaldt til en samtale, hvor eleven kan tilkendegive sine synspunkter i sagen. Alt efter overtrædelsens karakter vil forældre/værge til en elev under 18 år evt. blive indkaldt til samtalen sammen med eleven. Alternativt vil forældre/værge til en elev under 18 år via andre kanaler blive informeret og hørt i sagen. En iværksat sanktion meddeles skriftligt direkte til eleven og hvis eleven er under 18 år til dennes forældre/værge. Midlertidig hjemsendelse og midlertidig begrænset adgang til skolen, mens sagen behandles Som led i behandlingen af en sag efter dette regelsæt kan skolen beslutte at hjemsende den pågældende elev midlertidigt eller at begrænse elevens adgang til skolen midlertidigt, mens sagen undersøges nærmere. Midlertidig hjemsendelse eller midlertidig begrænset adgang til skolen kan iværksættes i følgende situationer: 1) Situationer, hvor det anses for påkrævet af hensyn til den almindelige retsbevidsthed på skolen om overholdelsen af studie- og ordensreglerne. Dette kan f.eks. være tilfældet, når det er anmeldt til politiet, at eleven har foretaget en voldelig, truende eller i øvrigt ulovlig handling, som kan have direkte betydning for ordenen og samværet på institutionen, og som i givet fald vil kunne medføre en bortvisning. 2) Situationer, hvor det anses for påkrævet for at opretholde ordenen på skolen eller af hensyn til andre elevers og ansattes deltagelse i undervisningen og samvær på skolen. Betingede sanktioner Skolen kan træffe afgørelse om, at en konkret sanktion kun iværksættes, hvis eleven overtræder reglerne på ny inden for en nærmere bestemt periode (betinget sanktion). Skolen kan desuden fastsætte pædagogisk begrundede vilkår for en betinget sanktion, for eksempel: 1) Inden en nærmere frist udbedrer eleven de skadevirkninger, som overtrædelsen har medført. 6

2) Inden en nærmere frist gennemfører eleven på en tilfredsstillende måde bestemte aktiviteter/handlinger, som forebygger nye overtrædelser, eller som medvirker til, at eleven og eventuelt forurettede parter bliver forligt eller forsonet. 5. Registrering af elevers deltagelse i undervisningen Der er mødepligt til undervisningen. Dels er det et lovmæssigt krav, og dels er elevernes tilstedeværelse og aktive deltagelse en forudsætning for læring. Tietgen Handelsgymnasium registrerer digitalt elevens deltagelse i undervisningen, herunder elevens afleveringer af skriftlige opgaver. Eleven har mulighed for at afgive bemærkninger til skolens registreringer, herunder oplyse hvorpå det registrerede fravær beror. Eleven har herunder mulighed for særskilt at oplyse, hvorvidt det registrerede fravær skyldes elevens opfyldelse af forpligtigelser efter lovgivningen, f.eks. varetagelse af borgerligt ombud eller deltagelse i Forsvarets Dag. Eleven har også mulighed for at oplyse, om det registrerede fraværet skyldes deltagelse i elevdemokratiske møder eller lignende. 6. Oprykning til næste klassetrin Ved skoleårets afslutning vil skolen vurdere elevernes standpunkt og udbytte af undervisningen. Elever, der har afsluttet skoleåret med mindst 2,0 i gennemsnit, som har aflagt de krævede prøver, herunder årsprøver, samt afleveret de krævede skriftlige opgaver, har krav på oprykning til næste klassetrin. Skolen kan nægte en elev oprykning til næste klassetrin, hvis elevens standpunkt ved skoleårets afslutning er under 2,0 i gennemsnit, og hvis det samtidig skønnes, at oprykning til næste klassetrin ikke er formålstjenlig med henblik på at opfylde uddannelsesmålene. Samtidig med afgørelsen om at nægte en elev oprykning kan skolen på grundlag af en faglig vurdering træffe afgørelse om at lade eleven gå klassetrinnet om. Hvis skolen ikke vurderer, at det er formålstjenligt for eleven at gå klassetrinnet om, udskrives eleven fra skolen. Det gælder ligeledes, hvis eleven ved at gå klassetrinnet om vil blive mere end i alt to år forsinket, eller hvis eleven allerede har gået det pågældende klassetrin om én gang. 7. Klageprocedure En elev kan klage over afgørelser, som skolens ledelse træffer efter studie- og ordensreglerne. Klagefristen er normalt 10 dage efter meddelelsen af den afgørelse, der klages over. En klage sendes til skolens ledelse, som enten imødekommer eleven eller udarbejder sine bemærkninger til klagen. Eleven forelægges skolens bemærkninger og afgiver evt. sine bemærkninger hertil. Skolen videresender alle dokumenter i sagen til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, som træffer afgørelse. 7