FC København - Odense Boldklub



Relaterede dokumenter
Velkommen til Brøndbyernes I.F. Jubilæums Stævne

Kampprogram. mod. mod. mod. mod. mod. mod. Kampens bold sponsor: Serie 1 Damer. Søndag d. 23. april kl på Lødderup Stadion

Nyhedsbrev FC Roskilde ungdom

Måløv Idrætspark Måløv Hovedgade 48, 2760 Måløv

Danmarksmesterskabet i

WEEKENDENS AKADEMIKAMPE I ÅDALEN LØRDAG 17. NOVEMBER 15:15 OB - AGF (U17-LIGAEN)

PROGRAM. Lørdag den 27. januar 2007 i Solrød Idrætscenter. Danmarksmesterskabet Indefodbold for Kvinder og Pigejuniorer KVINDEFODBOLD ER COOL

Herfølge Sommer Cup 2015

Seriebold. i udkanten af rampelyset

Danske. Af Bjørn Bæk Nielsen og Gunnar Nørager DPIF fodboldudvalg Fotos: Gunnar Andersen og Robert Hansen, DPIF

Historien om Boldklubben Hellas

NR. 23 OKTOBER 2011 ÅRGANG

AaB - F.C. København

Program for Indendørs Fodboldstævne SØNDAG den 6. december 2009 i Gladsaxe Sportscenter. Arrangør: Gladsaxe-Hero Boldklub

Læs og lær om. Christian Eriksen

Brøndby Pige Cup Brøndby Hallen marts 2014

Brøndby Pige Cup Brøndby Hallen marts 2014

AB - Silkeborg. Alt om finalisterne. Pokalhistorier Interview med Anførerne

Reportage sponsorer. DM4 Vejle.

Kampprogram. mod. mod. mod. mod. mod. Kampens bold sponsor: U16 Piger Mester Fredag d. 28. april kl på Lødderup Stadion.

Cup En rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår 2015/2016! Lørdag til søndag, 12. og 13. december 2015

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG

Tilpasset dansk mesterskab i 11-

KAMPPROGRAM Rev.2. Gladsaxe Cup. Den september 2014

satsning er lykkedes, vores egne folk i NIK regi og alle vores sponsorer der har bakket op. Jeg synes at 2011 har været et meget aktivt NIK år, hvor

Læs og lær om. Ballon D or. Verdens bedste fodboldspillere

Randers Freja Fodbold Kampplan. Bane Omkl.

KB MIKRO CUP FORÅR 2014

VIF CUP Afholdes af. Kampprogram for d. 5-7 feb. 2016, Ved Gladsaxe Sportscenter Hal 2.

Brønderslev, den 11. og 12. august 2018

VI ER RØDE VI ER HVIDE

Brønderslev, den 13. og 14. august 2016

BSI-VIF CUP Kampprogram for d september 2015, I Brøndby Strand IK.

Fodboldklubben Herning Fremad byder velkommen til elitestævne for U10, U11 og U12.

Hjertelig velkommen til 2. udgave af: Brøndby Sommer Cup 2011

Velkommen til LIVOL U12 PokalCup Lørdag d. 5. maj 2018

Årets gang Årgang 98, Miniput Yngste:

på målet Chang er tæt Tekst og fotos: Niels Henriksen

Cup En rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår 2014/2015! Fredag til søndag, 12., 13. og 14. december

KAMPREFERATER 2010/ SENIOR

PROGRAM Værløse Cup 2017 U-5 - U-10 LØRDAG D 12. JANUAR 2019 KL

PROGRAM Værløse Cup 2017 U-5 - U-10 drenge LØRDAG D 14. JANUAR 2017 KL

FINAL GRATIS ENTRÉ GYMNASIEHALLEN I SKANDERBORG U15, U17 OG U19 DRENGE: LØRDAG DEN 5. MARTS FRA KL

PROGRAM Værløse Cup 2014 U-5 - U-10 drenge LØRDAG D 11. JANUAR 2014 KL

Fremad Valby CUP 2015

NlESTVED. NlESTVED HOVEDSPONSORER: FAXE KONDI. winterthur VIPSPONSORER: llæstved. Plaslmo. ld de. NÆSTVED FLISECENTER ApS

Esbjerg fb. Kia Elite Cup Følg os på FACEBOOK EfB KIA ELITE CUP

DANMARKS. Nyt program udsendt: 13. februar 13:30

Kære deltager til B1973 s Micro Cup 2016

KB MIKRO CUP FORÅR 2014

Brøndby IF - FC Midtjylland

Ungdom. spot på sporten // MARTs Ligatræning - her Jacob Østergaard med U14 drengene. Hovedsponsor:

Program for Fodboldstævne 2. pinsedag 25. maj Arrangør: IF Hjorten

Formandens Beretning 2014 i Fortuna- Svendborg

Koldings nye flagskib. Kolding Boldklub / Nr. Bjært Strandhuse - Elite

Tæt på stjernerne VIP hos OB

SPONSERET AF ROSKILDE KONGRES & IDRÆTSCENTER

Rema 1000 Marienlund Drenge Cup 2014

Ungdom Efterår M og 11M

Marienlyst vs. FC Svendborg

BRØNDBY FUTSAL CUP 2018

GREVE GOAL SHOW 2018

Gladsaxe / Din Tøjmand Cup

DANMARKS OPDATERET PROGRAM UDSENDT FREDAG D. 5-2 KL. 15:45

Marienlyst og dagens KAMPSPONSOR fra BLUE WATER byder velkommen til dagens opgør i 2. Division Vest i mellem: Marienlyst vs.

Fremad Valby Cup 2014

FREMAD VALBY CUP 2016

Beretning til generalforsamling den 25. marts 2010

Kampprogram U11 (2009) SFB (Svendborg) Oktober 2019

Ungdomsarbejde i Aalestrup IF gav 2 Danske mestre

Dagens kamp: 20/ Christiansbjerg IF vs. HOG Hinnerup

GIRO CUP FINALEN BRfJNDBY-NIESTVED

B1960 sensationelt til finalen i inde-dm 1994

Brøndby IF Vision

5/ SÅBY-SVEBØLLE BI. PRISER SÅBY FODBOLD TIP & VIND PRÆMIERE FRA TRÆNEREN HAR ORDET! LÆS OGSÅ TROELS BECH KIGGEDE FORBI *TJEK STILLINGEN

KAMPPROGRAM Rev.2 GLADSAXE CUP. Den maj 2014

Orient Cup Udgave 2. Lørdag den 19. November og søndag den 20. November 2016

Orient Cup Udgave 3. Lørdag den 18. november og søndag den 19. november 2017

TÆT PÅ STJERNERNE VIP hos OB

Velkommen til. Præmier: Præmieoverrækkelse på banen lige efter hver finale. Præmier til nummer 1-3 i hver række.

Formandens beretning. Blovstrød IF Fodboldafdeling

FREMAD AMAGER vs HIK KAMPPROGRAM. Torsdag d. 2. april 2015

Øens Hold Cup - U10 Drenge Arrangeret af Ringe BK & OB

FONDSBØRSMEDELELSE NR. 17/2002

AIK 65 Auto-House cup 2016

Brønderslev, den 12. og 13. august 2017

NUMMER 4 OKTOBER ÅRGANG. Afslutning af DM Kampstatistik SPEEDBLADET

skyld skaber ny klubform Fodbold for samværets

Rema 1000 Marienlund Pige Cup 2015

Løve Cup Program. Løve Cup Velkommen til Løve Cup Vi glæder os til nogle hyggelige dage med fairplay og flot fodbold.

C-Licens Evaluering. 23. november Af Martin Ladegaard-Mortensen, U7D, Hvidovre IF.

Havdrup Sommer Cup Havdrup Fodbold. PROGRAM. Søndag den 17. august 2014 Havdrup Idrætscenter

Dagens kamp: 17/ Christiansbjerg IF vs. JAI Aarhus

BØRNETURNERING FORÅR 2012

Avarta Cup Henvendelse vedrørende stævnet stiles til: Carsten Andersen Telefon:

I NUGF Viborg spiller vi sammen

Velkommen på. Bjerget. Dagens kamp: vs. Kristrup B

KBU INFORMERER. KBUs Repræsentantskabsmøde KBUs repræsentantskabsmøde afholdes. i Bvægelseshuset (Fr. Valby s klubhus).

Tildeling af æresmedlemskab til Lucas Bjerregaard

Transkript:

FC København - Odense Boldklub Alt om finalisterne Historiske pokalnoter Interviews anførerne Klubbernes vej til finalen i Parken store fodboldoplevelser Program for DONG Cup-finalen 2002 Torsdag den 9. maj 2002 kl. 15.00 i Parken On-line version på www.dbu.dk

HVEM HAR MERE ENERGI END LANDSHOLDET? Det har DONG - og naturgassen sidder altid i nettet! - har energien

Velkommen til finalen Velkommen til den 48. finale i DBUs Landspokalturnering, DONG Cup. Det direkte historiske aspekt i eftermiddagens finale anno 2002 går nu ikke længere tilbage end til 1974, hvor OB for første gang var med i en finale. Siden er det blevet til yderligere tre finaler, hvor den seneste var her på adressen i 1993. FC København har i løbet af klubbens relativt korte eksistens alligevel nået at spille sig frem til nu fire finaler, mens moderklubberne KB og B 1903 har været med i henholdsvis seks og fire pokalfinaler mellem 1958 og 1992. Du kan her i programmet læse om de to klubbers vej til finalen, ligesom vi har bedt to journalister, der til daglig følger de to klubber, om at beskrive dagens finalehold. Vi har interviewet anførerne, du kan læse om kampens dommer og se listen over de tidligere finaler og pokalfightere. Og vi har bedt spurgt Tommy Troelsen yngste pokalfinalist nogensinde om et tilbageblik på hans egen karriere og liv med fodbold. Pokalturneringen er også de små klubbers chance for at drille de store. Af samme årsag kårer vi også Årets Bedste Serieklub, som DONG honorerer med en check. Du kan læse om Skjolds vej til de 50.000 kroner og titlen. Du kan også læse om reglerne for finalen, der jo skal afgøres her på selve kampdagen, og om kvalifikationsmulighederne til de europæiske klubturneringer, der er blevet noget vanskeligere for de danske hold efter de seneste års pauvre resultater. Rigtig god fornøjelse, Lars Berendt, kommunikationschef DONG CUP 3 FC København - Odense Boldklub

Hereren samfundshjælper Som en af Danmarks største virksomheder har TDC forpligtet sig selv til at være en del af det danske samfund som andet og mere end et teleselskab. Derfor sponsorerer vi en bred vifte af sociale, humanitære, sportslige og kulturelle formål. Dermed tager TDC aktiv del og ansvar i samfundet. her er en anden:

Indhold DONG Cup finaleprogram 2002 FC København - Odense Boldklub Udgiver Dansk Boldspil-Union Redaktion og layout DBU Kommunikation: Kommunikationschef Lars Berendt (ansv. redaktør), Kommunikationsmedarbejder Jacob Wadland, Praktikant Anders Lunde, Grafisk koordinator Mikael Hauberg, Grafiker Bettina Wiechmann Repro & tryk Kailow Graphic Annoncer DBU Sponsorship Oplag 8.000 Pris Kr. 20,00 Redaktion slut Mandag den 6. maj 2002 Forsidefotos Per Kjærbye 6 FC København: Magnus vil være stor Niels Rasmussen har snakket med FC Københavns svenske målmand 11 Turneringen 2001/2002 Resultater fra turneringen 12 Odense Boldklub Leif Rasmussen har taget pulsen på fynboerne 16 Pokalminder: Tommy Troelsen En skoledrengs pokalminder 19 Klubbernes vej til finalen De to finalisters vej til finalen i Parken 20 De to hold Fakta om klubberne og de to trupper 22 De to anførere Vi har traditionen tro spurgt anførerne om deres forventninger til finalen 25 Kampens dommer Tonny K. Poulsen dømmer sin første pokalfinale 27 Dagens program Dagens program minut for minut Landspokalen 29 centimeter sterlingsølv 29 Sådan er reglerne Reglerne for finalen Kvalifikation til UEFA Cup en En sejr i dag giver direkte adgang til Europa 31 Pokalnoter Pokalturneringen historisk 35 47 finaler Tidligere finaler 37 47 pokalfightere Pokalfightere gennem tiden 39 Det bedste seriehold BK Skjold var det seriehold der nåede længst i turneringen 2001/2002 Der kan citeres fra artikler mod angivelse af forfatter samt kilde (DONG Cup finaleprogram 2002) DONG CUP 5 FC København - Odense Boldklub

FCK Magnus vil være stor FC Københavns målmandstræner Per Wind har specialtræning med Magnus Kihlstedt dagen efter 2-1 sejren over Vejle i Parken. Vi er kun ganske få på anlægget på Peter Bangs Vej den formiddag. Og vi får os alle en slem overraskelse, da Magnus Kihlstedt bliver liggende på græsset efter suverænt at have viftet en yderligt placeret bold væk. Efter at have snakket med den liggende målmand får Per Wind travlt med at hente en pose med is og med at få fat i klubbens fysioterapeut. Heldigvis kan Magnus Kihlstedt hurtigt rejse sig med isposen bundet fast til sit ene knæ. Han er klar. Og det ville være skidt at blive skadet netop nu, hvor han endelig er i gang med at vinde nogle af de store titler, som i allerhøjeste grad er en mangelvare i hans medaljesamling. Magnus betyder stor på latin og Magnus vil godt prøve at leve op til sit navn.»det er en af grundene til at jeg meget gerne vil blive i FC København. For her ser det virkelig ud som om jeg kan få opfyldt mine ambitioner om at vinde nogle af de større ting og komme til at spille i de europæiske turneringer«, siger Magnus Kihlstedt, da vi har fået os bænket, mens de øvrige spillere gør klar til træningen. At bede Magnus Kihlstedt om at berette om sine meritter som ungdomsspiller er nærmest som at bede om, at samtalen skal gå i stå. Der var ikke meget at skrive hjem om.»jeg begyndte at spille fodbold som 7-årig hjemme i Munkedal, der ligger ca. 110 km nord for Göteborg. Jeg var den mindste og blev tvunget ind mellem stængerne«, siger Magnus Kihlstedt og ser alt andet end ulykkelig ud over at målmandsposten blev hans plads. Munkedal var bare en lille klub, så der skete væsentligt mere, da Magnus Kihlstedet skiftede til Uddevallaklubben Oddevold, der i 1996 faktisk helt sensationelt rykkede op i Allsvenskan. Den tidligere IFK-angriber Torbjörn Nilsson havde som træner fået gang i klubben, der nåede at ligge på førstepladsen efter den første spillerunde takket være en sejr på 3-0. Men da turneringen var omme var Oddevold nedrykker.»så skiftede jeg til Lillestrøm i Norge,«siger Magnus Kihlstedt, der nåede at komme på det svenske B- landshold, mens han spillede for Oddevold. Efter to sæsoner i Lillestrøm gik turen videre til Brann i Bergen, og her nåede Magnus Kihlstedt en af sine store sportslige oplevelser, da han kom med i pokalfinalen i 1999 på Ullevål i Oslo mod Rosenborg. Det er kun en lille smule overdrevet, når man siger at den svenske pokalturnering næsten har skær af noget, som skal overstås på bane 4 mandag aften. Den turnering har aldrig interesseret hos de blå-gule.»men i Norge er det helt vildt og sjovt. Hvis der var plads til 100.000 tilskuere på Ullevål, så ville de billetter blive solgt. TV bakker op omkring kampen, og der er fart på allerede dagen før kampen. Det var en stor oplevelse at komme så langt, men nu var det jo suveræne Rosenborg vi mødte, så vi tabte 0-2«, siger Magnus Kihlstedt, som i sin tid i Norge oplevede at få debut på det svenske landshold.»indtil nu har jeg spillet 12 A-landskampe. De fleste har været på udebane, og min debut fandt sted i 1999 i USA. Den mest markante kamp var, da jeg blev skiftet ind i en kamp mod England på Old Trafford. Der var 68.000 tilskuere, og jeg var i stand til at holde mit mål rent i de 45 minutter, som jeg spillede«. På et tidspunkt kom Magnus Kihlstedt lidt på kant med lederne i Brann. Han ville ikke skrive under på en ny kontrakt, og så blev han degraderet til klubbens 2. hold i 3. division. Det var ikke specielt morsomt. Så skiftet til FC København passede ham særdeles godt. Ikke mindst fordi han fik Hans Backe som træner.»og nu er jeg kommet til en klub, der har formatet til at blande sig. Vi havde nogle problemer i starten med at få fundet den rette opstilling. Ikke mindst fordi vi løb ind i nogle skader. Men nu går det jo helt fint«, siger Magnus Kihlstedt, som for nylig var meget tæt på at blive den målmand i Superligaen, som havde holdt sit mål rent i længst tid. Men det fik Silkeborg ødelagt. At Magnus Kihlstedt trives i Danmark synes nærmest at være lidt af en underdrivelse.»jeg bor i Gl. Holte med min kone og min datter på to år. Min kone er hjemme, så vi har masser af muligheder for at pleje vores familieliv, og der er jo ikke så langt til Uddevallaområdet, så vi har næsten konstant besøg hjemmefra i weekenderne«. Nu er penge jo ikke noget man taler højt om blandt professionelle fodboldspillere, så Magnus Kihlstedt nøjes med at konstatere, at han tjener mere end dengang, han arbejdede som industrimekaniker hjemme i Sverige. Faktisk tjener han meget mere.»når jeg engang er færdig som fodboldspiller, skal jeg jo finde noget at tage mig til. Jeg skal i hvert fald ikke være mekaniker igen. Det må gerne blive noget mede økonomi. Ikke fordi jeg har meldt mig til et studium. Men jeg læser bøger på egen hånd om diverse pengesager«, siger Magnus Kihlstedt, der som 30-årig har meget svært ved at se sig selv som målmand som 40-årig. Der er altså andre ting i livet. >> DONG CUP 6 FC København - Odense Boldklub

Tekst Niels Rasmussen Foto Per Kjærbye Magnus Kihlstedt har været en sikker sidste skanse i FCKs flotte forårssæson. DONG CUP 7 FC København - Odense Boldklub

>>»Men jeg er da superglad for at spille lige nu. FC Københavns tilskuere er suveræne. Tænk at der kommer 17.000 til en kamp mod Vejle. Kulissen er storslået. Men selv om den ikke var det, ville jeg alligevel hver gang være indstillet på at yde mit bedste. Her er det ligegyldigt, om der er 2.000 eller 60.000 tilskuere«. Magnus Kihlstedt får ikke meget sommerferie. Efter afslutningen i Superligaen er der træningslejr hjemme i Sverige garneret med en kamp mod Paraguay, og så går turen til VM i Japan.»Men ingen beklagelser her. 1.000 andre ville hellere end gerne overtage min plads. Da jeg var med Sverige til EM i Belgien og Holland for to år siden var det ikke så lidt af en oplevelse, selv om jeg ikke kom til at spille. Vi spillere trives vældigt fint sammen, og vi har en meget afslappet atmosfære med frihed under ansvar. Jeg bor sammen med Magnus Hedman, som er det normale førstevalg på målmandspladsen. Det er OK med mig. Magnus er god, og han har ikke spillet sig af. Så realistisk må man da være. Men jeg synes, at jeg har fået bevist, at jeg er en god reserve, som er klar til at hoppe ind«, siger Magnus Kihlstedt. Selv om OB er hægtet af i kampen om DM-titlen har den svenske keeper stor respekt for det fynske mandskab før dagens finale.»de har jo haft en god serie i foråret lige som os. At vi vandt forholdsvis suverænt over dem i Parken for kort tid siden skal man ikke overfortolke. Den dag kørte vores spil bare helt forrygende«, siger Magnus Kihlstedt, der tøver en anelse, da jeg beder ham om at vurdere sine stærke sider som målmand.»det er vel nok, at jeg er stabil og all round,«siger han. Og vi griner, da jeg spørger om hans svage sider så er skud på mål. Scoringsstatistikken hos FCK kunne godt tyde på, at det ikke er der svaghederne er. Så går det som det plejer, kan Magnus Kihlstedt her i eftermiddag endelig smykke sig med en af de større titler. Så er Magnus blevet stor. Magnus Kihlstedt Født 29.02.72 Højde 190 Vægt 86 Kampe for FCK 43 Tidl. klubber Munkedals IF, IK Oddevold, Lillestrøm, Brann DONG CUP 9 FC København - Odense Boldklub

leverandør til danske fans (også dem uden klaphatte og horn) Fodbold er Danmarks nationalsport også i Sportsbladet. Danmarks største sportsredaktion følger det danske VM-landshold og superligaen mere intenst end nogen anden avis. Med nyheder og reportager, afsløringer og interviews går vi tæt på kampen om mesterskab og nedrykning. Vi har historier om de danske stjerner og profiler, som skal skaffe VM-holdet succes i Japan og Korea. Hver dag i Sportsbladet. Tilmeld dig Sportspanelet på ekstrabladet.dk/sportspanel. Vi kvitterer med SportsAgenten, en elektronisk arbejdshest, som automatisk holder dig ajour med sportsnyheder. ekstrabladet.dk/fansiden

DONG Cup-turnering 2001/2002 Finale FC København - Odense Boldklub Semifinlaer Esbjerg - FC København 0-0 Randers Freja - OB 0-0 FC København - Esbjerg 1-0 OB - Randers Freja 1-0 6. omgang Næstved - FC København 1-5 OB - AaB 4-3* Esbjerg - AB 1-0 Randers Freja - Silkeborg 3-2 * 1-1 efter ordinær og forlænget spilletid 5. omgang FC Midtjylland - AaB 3-5* AGF - Esbjerg 1-2 Korup - Randers Freja 3-5* Næstved - Lyngby 4-2 Køge - AB 2-3 Viborg - FC København 0-2 Skjold - Silkeborg IF 1-3 Brøndby IF - OB 2-4 *0-0 efter ordinær og forlænget spilletid 4. omgang FC Nordjylland - AGF 0-2 Skjold - HFK Sønderjylland 1-0* Holstebro - Lyngby 1-2 Vejle - OB 1-2 B93 - Randers Freja 0-2 Frem - Esbjerg 2-3 Korup - Dalum 4-1 Hvidovre - Køge 5-6** Brønshøj - AB 0-1 Fremad Amager - Næstved 0-1 * 0-0 efter ordinær spilletid ** 0-0 efter ordinær og forlænget spilletid 3. omgang Frem Sakskøbing Brønshøj BK 1-2 Ølstykke FC BK Frem 0-1 KFUM, København Fremad Amager 0-3 B 93 Herfølge BK 5-4 BK Friheden BK Skjold 2-4 Glostrup FK Hvidovre IF 0-4 Køge BK Farum BK 4-2 AC Horsens Randers Freja 2-3 FC Aarhus HFK, Sønderjylland 2-4 Viborg Søndermarken Næstved BK 1-2 Holstebro BK B 1913 3-2 Hjørring IF FC Nordjylland 1-2 Skovbakken Dalum 0-1 Korup Skive 2-1 2. omgang * Viborg Sdr. - Thisted 7-6 B1909 - FC Aarhus 2-3 Skærbæk - Holstebro 1-9 Middelfart - Hjørring 0-2 Skovbakken - Vorup 1-0 Bov - Skive 0-8 Herning KFUM - Korup 2-3** Dronninglund - FC Nordjylland 2-7 Silkeborg KFUM - Randers Freja 2-4 Dalum - FC Fredericia 1-0 Vedbæk - Skjold 2-4 Næstved - Birkerød 2-0 FB - Ølstykke 1-4 Frem Sakskøbing - AC Ballerup 3-1 Svendborg - Hvidovre 0-1 Tved - Brønshøj 0-3 Tåstrup B70 - Glostrup FK 1-2 Svogerslev - Fremad Amager 2-3 Værløse - KFUM, København 2-3*** BK Friheden - VLI 4-2 * Aalborg Chang skiftede navn til FC Nordjylland ** 1-1 efter ordinær og forlænget spilletid *** 2-2 efter ordinær spilletid 1. omgang Aarup - B1909 1-3 Marienlyst - Dalum 1-2 Slagelse B&I - Korup 0-2 Nyborg G&IF - Tved 4-5 Thurø BK - Svendborg FB 1-2 Aalborg Freja - Vorup 1-2 Taars/Ugilt IF - Ålborg Chang 1-3 Dronninglund IF - Jetsmark 3-2 Grindsted GIF - Fredericia FC 1-2 Bov IF - Vejen SF 2-1 Skærbæk BK - Kolding IF 2-0 Ringkøbing IF - Holstebro BK 0-4 Herning KFUM - Vildbjerg SF 3-1 Viborg Sdr.marken - Brabrand 5-0 Odder IFG - Skovbakken 2-4 Silkeborg KFUM - Viby 5-2 Nykøbing FA - Næstved 1-3 B1938 - Frem Sakskøbing 0-8 Tåstrup B70 - Stensved 3-0 Dragør - Vedbæk 2-5 BK Friheden - Holbæk BI 1-0 Frederiksværk BK - Glostrup FK 3-8 KFUM, Kbh - Måløv BK 3-0 Hvalsø IF - BK VLI 2-5 BK Skjold - HIK 4-2 Amager FF - Svogerslev 1-2 Værløse - KFUM, Roskilde 2-0 Fremad Valby - AC Ballerup 2-3 Thisted FC - Nr. Sundby 3-0 Ringe BK - MG&BK 2-3* Hjørring IF - Frederikshavn 4-3** FC Bornholm - FB 4-6*** * 2-2 efter ordinær spilletid ** 3-3 efter ordinær spilletide *** 1-1 efter ordinær og forlænget spilletid DONG CUP 11 FC København - Odense Boldklub

OB Troels Bech har skabt ny vinder-mentalitet efter fem hårde år. OB slikker solen nu På OBs anlæg på Sdr. Boulevard i Odense sidder der ofte seks-syv veteraner fra dengang fodbold blev spillet med snøre og kigger kritisk ud på de unge mennesker på bane 1. I en del år har de snerret gevaldigt, når spillerne virkede ligeglade med, om en bold til 500 kroner var tordnet over i åen. De har heglet løs på Superliga-spillerne og denne skribent erindrer sågar en episode, hvor en af de ældre gik ind på opvisningsbanen og var ved at komme i klammeri med en af spillerne. Alt sammen var udtryk for de frustrationer, der flammede i landets tredjestørste by over, at OB fra det spæde forår 1997 meldte sig ud af dansk fodbolds absolutte top for først at vende tilbage for ganske få uger siden. Den slags middelmådighed gør ondt i OB, der pr. definition har indestængte, men ikke altid offentlige, ambitioner om at være med helt fremme, hvor det glimter af metal og pokaler. Fynboerne fik en kokset start på sæsonen, men har siden midten af september spillet 28 Superliga- og pokalkampe og kun tabt de tre i hvert fald før kampen i Brøndby i søndags. Indtil da havde kun Esbjerg, Viborg og FC København taget fynboernes skalp i den periode. Træner Troels Bech fortjener en stor del af æren for, at skuden er vendt med et så markant riv i roret. Da Søren Andersen og Nicolai Wael sidste år endnu en gang havde forlystet sportspressen med gode og saftige citater om, at de dårligt kunne kapere at arbejde sammen med Troels Bech, trådte træneren definitivt i karakter og arbejdede målbevidst med de spillere, som ville og kunne det, som han stod for. Den stramme organisation og prædikerne om evig gentagelse til træning af simple ting har ofte haft trange kår i den fynske Ådal, hvor man jo pr. definition har været verdensmester. Troels, der ganske vist er fynbo fra Svendborg, bar ikke på det åg, det er at være avlet ind i OB. Han arbejdede stenhårdt fra midt på efteråret på at få sin 4-4-2 til at fungere. For næsten to år siden trådte sportsdirektør Lars Høgh og administrerende direktør Kim Brink til som en dynamisk duo med nye visioner. At hente Kaspar Dalgas i Vejle for nul kroner var et scoop og har gjort den sidste forskel fra, at være et midterhold uden kontakt med toppen, til at kunne lege med helt fremme ved gærdet. Dalgas har samtidig gjort OB lidt sjovere at se på og Dennis Siim er en fremragende fodboldspiller, som om føje tid vil være fast mand i startopstillingen. I samme ombæring skolede Høgh, i sin egenskab af målmands-træner, Karim Zaza, der på ganske få måneder løftede sig et niveau og blev Faxe Kondi Ligaens bedste i kalenderåret 2001. Det var lidt af et paradoks, at OBs nedtur og degradering til 1. division i 1998 var et uheldigt miks af dårlige kemier. Netop zambianerne Andrew Tembo og Mwape Miti, som Roald Poulsen havde bragt med op og rykkede ned med, lyser nu som sort guld på det fynske mandskab. Dengang var de vege afrikanske temperamenter, Roald selv og Stig Tøfting en krudttønde, der aldrig blev lagt låg på. Og selv om OB i Bechs periode har mistet klasse-backer som Steen Nedergaard og Ulrik Laursen, så har fynboerne formået at udvikle et skræmmende forsvar ikke mindst fysisk. Hollænderen Fernando Derveld virkede rådvild og alene i verden på banen de første par måneder, men evig coaching har bragt ham på fode igen. Man slår sig på den farvede mand med rødder i Surinam, hvorfra Ruud Gullit, Frank Rijkaard, Patrick Kluivert også stammer. Dervelds venstreben er skræmmende og hans antrit over distancen lige så. De to-tre millioner, som blev brugt på at hente Dennis Siim fra AGF, er faktisk den eneste alvorlige transfersum, fynboerne har givet ud i Troels Bechs regeringsperiode. Samtidig har OB forsøgt at trimme økonomien og gøre spillernes løn præstations-orienterede. Lige nu har kun Michael Hemmingsen og Lars Jacobsen den gamle store grundløn. Lars Jacobsen er trods sine 22 år en absolut nøglespiller i det fynske mandskab og måske var OBs tur mod tinderne stoppet brat, hvis OB havde haft held til at sælge Lars Jacobsen for en halv snes millioner til Birmingham i efteråret. Omvendt mangler de penge nu i kassen og underskuddet for 2001 bliver næppe under 15 millioner kroner. Men OB har fortsat en sag kørende i FIFA, der har indført nye kompensations-regler for udvikling og uddannelse af unge spillere. Ifølge de regler skylder Jacobsens nye klub efter sommerferien, tyske Hamburger SV, trods alt OB en del millioner kroner. OB hungrer efter en titel og en tur i Europa, hvor de penge måske ligger og venter, der kan gøre det hele lidt sjovere. Fynboerne har ikke været med siden efteråret 1996, da Troels Bechs læremester Viggo Jensen sammen med sit mandskab var tæt på at eliminere Portugal-mandskabet Boavista med Nuno Gomez og Jimmy Floyd Hasselbaink. Efter 2-3 i Odense, vandt OB 2-1 i Lissabon kampen var flyttet fra >> DONG CUP 12 FC København - Odense Boldklub

Tekst Leif Rasmussen Foto Morten Knudsen Den marokansk fødte målmand betragtes af mange som favorit til Det Gyldne Bur. DONG CUP 13 FC København - Odense Boldklub

Hele Fyns fodboldhold ønsker alle en god kamp! www.ob.dk

>> Porto. Men Boavista vandt på reglen om udemål. Kampene vakte mindelser om den største danske klubtriumf nogensinde: Efter 2-3 i Odense eliminerede OB selveste Real Madrid med Michael Laudrup med en 2-0-sejr den 6. december 1994 på Bernabeu. Dengang var træner Kim Brink g den anden direktør Lars Høgh på hver sin måde garanter for sensationen. Ulrik Pedersen (nu Silkeborg) og Morten Bisgaaard (nu FCK) de to unge spillere, der stak kården i kødet på den spanske tyr. OB har store pokaltraditioner. I denne omgang er mandskaber som Brøndby og AaB blevet elimineret på vejen og faktisk er der ikke scoret mod OB i de seneste fire pokalfinaler, hvis man ser bort fra en straffesparks-konkurrence! Forklaring: I 1983 vandt OB 3-0 over B1901. 1991 blev finalen spillet i Odense, fordi Københavns Idrætspark var ved at blive ombygget til Parken. Først blev det 0-0 efter forlænget spilletid mod AaB. Et par dage efter i en helt ny trist kamp var de 120 minutter igen målløse, inden OB vandt pokalen 4-3 på straffesparkene. I 1993 mødte OB atter nordjyderne og vandt 2-0. Faktisk er der altså ikke scoret i syv timers pokalfinale-spil mod fynboerne. Målsætningen før sæsonen har været at ende højere end den syvendeplads, som blev resultatet i sidste sæson i ligaen. Men det vil være lidt som at kysse sin søster, hvis vi ikke når ud i Europa nu, siger Troels Bech. OB erne vil være vanvittig tændte på at vaske 0-4-pletten af fra mødet med FCK i Parken for nylig alene af den grund, at det er specielt at vinde en pokalfinale. Først senere kan det vise sig, at OB kan komme med i UEFA Cup en som taber af pokalfinalen, hvis FC København også bliver danske mestre. Men smager det ikke lidt bedre bare at vinde? Fernando Derveld skal i eftermiddag forsøge at kaste grus i FC Københavns velsmurte angrebsmaskine. DONG CUP 15 FC København - Odense Boldklub

En skoledrengs pokalminder»10. maj, 1958. Den dag glemmer jeg aldrig. Det var tre dage før min realeksamen i biologi, men det var ikke ligefrem eksamenslæsning og karakterer, der fyldte allermest i min bevidsthed«, lyder det fra Tommy Troelsen, når han hører den for ham uforglemmelige dato. Tommy Troelsen blev den yngste spiller i en pokalfinale nogensinde, da han i en alder af bare 17 år og 10 måneder spillede sin karrieres hidtil vigtigste kamp for Vejle Boldklub pokalfinalen mod KB i Københavns Idrætspark.»Det var kun min 10. kamp for Vejles bedste hold, men jeg husker det, som var det i går. Jeg var blevet rykket op som senior før tid, så en kamp af en sådan størrelse var naturligvis en kæmpe oplevelse for en ung skoledreng som mig. Da vi ankom til Idrætsparken på kampdagen, stod der Vejle 3 og KB 2 på en tavle lige ved indgangen«, husker Tommy Troelsen og fortsætter,»nå, de har skrevet resultatet allerede«, kom det fra vores anfører, Erik Skaaning. Det var naturligvis sagt i spøg, eftersom det var numrene på omklædningsrummene og ikke resultatet, der stod på tavlen. At vi så rent faktisk vandt kampen 3-2, gør jo kun historien endnu bedre.det var en kanonkamp med 31.000 tilskuere. Det havde regnet i timerne op til kampen, så banen var fugtig og knoldet slet ikke som det billardtæppe, man ser i Parken i dag. Jeg spillede højre innerwing og var så heldig at have en fod med i alle vores tre mål, som blev scoret af henholdsvis Henning Enoksen, Poul Mejer og Tage Hvejsel Hansen. Et par dage senere var jeg udtaget til ynglingelandsholdet, hvor jeg dannede innertrio sammen med Harald Nielsen og Erik Dyhrberg. Vi skulle spille landskamp i Flensburg samme dag som min eksamen i biologi, så jeg havde fået lov til at komme op som den første i min klasse. Jeg har nu desværre aldrig været særlig god til at kende forskel på vilde blomster, så det blev vist ikke til mere end Gx«, erindrer Tommy Troelsen.»Samme år vandt vi Danmarksmesterskabet for første gang, så jeg startede altså min seniorkarriere med at vinde the Double, hvilket var en fantastisk start for mig. Mit held var, at holdet var stærkt nok til at bære så en ung spiller som mig, og det, tror jeg, betyder utroligt meget for unges spilleres udvikling generelt både dengang og i dag. Jeg mener, at det er vigtigt, at trænere ikke rykker unge talenter op på førsteholdet i den tro, at disse spillere skal kunne afgøre kampene på egen hånd. De skal have tid til at udvikle sig gennem længere tid for virkeligt at kunne forstærke holdet«. Finalearenaen vækker også kære minder hos Tommy Troelsen.»Jeg har altid nydt at spille i Idrætsparken. Et par uger inden pokalfinalen i 58 havde vi gjort god reklame for os selv ved at vinde hele 6-0 over AB, som dengang også havde hjemmebane i Parken. Kom man som udehold godt fra start, var det altid sjovt at spille i Parken, som i det hele taget var og er et skønt sted at spille fodbold. Jeg kan huske, at jeg glædede mig en hel uge op til vores kampe i Idrætsparken. Vi skulle som regel spille søndag, så vi tog altid af sted lørdag og gik i ABCteatret om aftenenen for at se Dirch Passer og de andre stjerner«. Tommy Troelsen har af åbenlyse grunde kun spillet i den gamle Idrætsparken, men han holder ligeså meget af den nye Parken.»Dog synes jeg, de spiller for meget på tværs i den nye Parken«, joker Tommy med slet skjult hentydning til, at banen blev vendt 90 grader, da Danmarks nationalstadion blev udbygget og moderniseret for godt 10 år siden.»for mig er det afgørende, at der ikke er nogen cindersbane omkring banen. Det er der ikke på et rigtigt fodbold- stadion. Derudover er der altid en utrolig god service og stemning i Parken, som for mig står som toppen af dansk fodboldunderholdning. I Parken møder man næsten altid folk, man har spillet sammen med eller kender på anden måde. Vi forsøger for så vidt muligt at bevare forbindelsen, så når vi mødes og snakker gamle dage, får den ikke for lidt!det glæder mig at den danske pokalturnering har fået et løft de senere par år. Der var lige en overgang med lave tilskuertal, og det var synd, for pokalturneringen er faktisk en rigtig charmerende turnering«, siger Tommy og tilføjer, at han glæder sig meget til at følge de to hold i finalen.»ob har gjort det fantastisk flot her i foråret med deres positive spillestil, men vi kan nok ikke komme udenom, at FCK er favorit i hvert fald på papiret. Spørgsmålet er så, om de er i stand til mentalt at adskille pokalfinalen og den såkaldte DM-finale, de skal spille mod Brøndby på søndag. Hvis jeg skal fremhæve nogen spillere må det blive Kaspar Dalgas fra OB og Zuma og Mykland fra FCK. Dalgas er virkelig kommet flot fra start i sin tid i OB, og Zuma og Mykland er jo nærmest i en klasse for sig. Det er som om, Mykland DONG CUP 16 FC København - Odense Boldklub

Tekst Anders Lunde Foto Per Kjærbye ved, hvad han vil gøre ved bolden, allerede inden han får den, og det ser man altså ikke ved ret mange spillere«. Tommy Troelsen slutter:»når det er sagt, vil jeg dog gerne lige tilføje, at fodbolden har udviklet sig utrolig meget, siden jeg selv var aktiv. Der er mange flere allround-spillere i dag, og det er tvingende nødvendigt, at alle kan noget med bolden. I min tid havde vi eksempelvis Kaj Johansen, som senere blev holdleder på landsholdet under Sepp Piontek. Store Kaj stod i ordets bogstaveligste betydning en god højre back. Han var uden tvivl en fremragende back, men forsvarsspillet var så indgroet i ham, at han kun krydsede midterlinien, når vi skiftede banehalvdel efter halvlegen!«i sin aktive karriere spillede Tommy Troelsen 258 kampe og scorede 84 mål for Vejle Boldklub, vandt DM-guld i 1958, DM-sølv i 1965 og DM-bronze i 1959 og 1960. Han var med til at vinde pokalturneringen to gange i 1958 og 1959. Tommy Troelsen spillede 16 kampe på A-landsholdet, scorede fem mål og var bl.a. del af det berømte hold, der vandt OL-sølv i 1960. I dag er han studievært på DK4 efter mange år hos Danmarks Radio, hvor enhver fodboldfan med respekt for sig selv husker ham som Mr. Sportslørdag. Inden han var fyldt 18 år, kunne Tommy Troelsenskrive både pokalvinder og Danmarksmester på visitkortet. Tommy Troelsen Fødselsdag 10. juli 1940 Klubkarriere Vejle Boldklub 258 kampe 84 mål DM-guld 1958 DM-sølv 1965 DM-bronze 1959, 1960 Pokalvinder 1958, 1959 Landsholdskarriere 16 landskampe 5 mål OL-sølv i Rom i 1960 Ungdomslandsholdstræner fra 1974-1978 Erhvervskarriere Sportsjournalist/ studievært på DK4 Uddannet folkeskolelærer DONG CUP 17 FC København - Odense Boldklub

Kvalitet og fleksibilitet er afgørende for os Ledernes Hovedorganisation servicerer mere end 81.000 ledere, der alle har krav på, at deres behov og forventninger er i centrum. Derfor ved vi, hvad det kræver at yde god service. Og vi ved, hvad vi selv kræver af dem, vi samarbejder med. Hos Anders Andersen's Rengøring har vi fået den kvalificerede og fleksible service, der er afgørende for os. Derfor forventer vi, at samarbejdet varer mange år fremover. Vibeke Skytte, administrationschef Ledernes Hovedorganisation En usædvanlig opgave Det Kongelige Bibliotek, "Diamanten", besøges dagligt af mere 1.500 mennesker. Mange kommer simpelthen for at betragte bygningens smukke og spændende arkitektoni. Derfor er det naturligvis ekstra vigtigt at holde Diamenten flot og skinnende. Bygningens specielle udformning, og påvirkningen fra både havgus og bytrafik, gør det til en usædvanlig opgave at renholde de enorme glasfacader. Men den opgave løser Anders Andersen's Rengøring professionelt og med stor grundighed 4 gange om året. Leo Poulsen, driftschef Det Kongelige Bibliotek Tilfredshed og tætte relationer "PARKEN Sport & Entertainment's målsætning er at være det centrale omdrejningspunkt for tilskuersport og større underholdningsarrangementer i regionen. Virksomheden driver Danmarks Nationalstadion PARKEN, fodboldklubben F.C. København, Cirkusbygningen samt et konferencecenter. Vi er meget tilfredse med de tætte relationer til vor supersponsor Anders Andersens Rengøring. Selskabet holder en del af vore lokaler samt vore mange vinduer rene, og relationerne går helt tilbage til første FCK-fløjt i 1992. Det er en fornøjelse at konstatere, at rengøringen stadig udføres efter højeste standard." Flemming Østergaard, adm. direktør PARKEN Sport & Entertainment A/S. Rugvænget 40, 2630 Taastrup Telefon 43 99 99 99 DagligRengøring VinduesPolering EjendomsService

Vejen til Europa Løverne fra hovedstaden mod de stribede tigre fra Fyn. Det bliver rovdyrenes kamp, når FCK og OB løber på banen i eftermiddag, men det er hverken mad eller territorium, der er på spil. Dystens sejrherrer får derimod deres navn på pokalen og en plads i næste års UEFA Cup. De forsvarende danske mestre fra FC København er allerede nu sikre på europæisk deltagelse i næste sæson, men løverne er ikke mætte endnu. De gjorde således kort proces mod Viborg, som de besejrede 2-0 på udebane, da de trådte ind i turneringens 5. runde. I kvartfinalen stod menuen på Næstved, som på Næstved Stadion blev ædt 5-1 af løverne anført af en stærkt spillende Thomas Røll på venstrekanten. FCKs fem scoringer blev sat ind af Thomas Røll (2), Sibusiso Zuma (2) og Todi Jónsson. Superligakollegerne fra Esbjerg var modstanderne i semifinalen. Den første kamp i Parken blev spillet knap tre uger, efter løverne havde flået vestjyderne med tenniscifrene 6-0 i den hjemlige turnering. Men denne gang var Esbjerg på vagt og kunne således forlade hovedstaden med det beskedne 0-1 nederlag, som Peter Møller havde tildelt dem via sin scoring i første halvleg. Returkampen endte 0-0 takket være FCKs stærke fire-backkæde og Esbjergs ifølge hjemmepublikummet manglende vilje til at angribe. De stribede tigre fra OB lagde i DONG Cup turneringens 4. runde ud med en snæver 2-1 sejr over Vejle på udebane på mål af Dennis Siim og Søren Berg. Sidst i oktober måned skulle OB en tur til Brøndby, som på daværende tidspunkt var suverænt tophold i SAS ligaen med 32 point for 13 kampe, men det bekymrede tilsyneladende ikke fynboerne synderligt. Kaspar Dalgas, Andrew Tembo, Søren Berg og Mwape Miti scorede OBs fire mål på godt en halv time i løbet af anden halvleg. De blå-gule fra Vestegnen formåede kun at score to gange, og så var overraskelsen en realitet. AaB var OBs næste hurdle på vejen til Parkens forjættede land. Ålborgensernes stærke åbning på foråret så ud til at skulle fortsætte, indtil det 87. minut, hvor Kaspar Dalgas udlignede Andres Opers føringsmål fra første halvleg. I den forlængede spilletid gjorde AaBs Brian Priske, sig fortjent til sit andet gule kort. Udvisningen af den tidligere AC Horsens-spiller medførte et øget OB-pres, som dog ikke mundede ud i scoring. Scoret blev der derimod i straffesparkskonkurrencen af syv af de ti udvalgte skytter. Stefan Bidstrup og lejesvenden fra Lille, Mikkel Beck, kunne dog ikke passere Karim Zaza i OB-målet, og så kunne Torben Sangild ånde lettet op, eftersom hans misser fra pletten ikke fik andet end kosmetisk betydning for kampens resultat. Pokaldræberne fra Randers Freja var næste offer for de stribede tigre, men OB måtte kæmpe hårdt for den samlede 1-0 sejr i de to semifinaler. Randrusianerne havde i den forrige runde taget livet af sidste års pokalmestre, Silkeborg IF, og var bestemt ikke indstillede på at opgive finalepladsen uden kamp. Det første opgør i Odense endte med en smal 1-0 sejr til fynboerne, så der var lagt op til en spændende kamp i Randers tre uger senere. Forventningerne om spænding blev opfyldt, men målene udeblev. Chancer var der nok af, men angribernes ineffektivitet sammenholdt med fremragende målmandsspil resulterede i en målløs forestilling, der således udløste OBs billet til finalen og det 7140 kvadratmeter store billardtæppe i Parken Kristi Himmelfartsdag. Nu er der linet op til fodboldfest i Parken. FC København vil givetvis gøre alt for at sikre sig pokalen på egen hjemmebane, mens OB har mere end revanche til gode efter det forsmædelige 0-4 nederlag på samme bane i SAS ligaen den 7. april. Tekst Anders Lunde Foto Per Kjærbye FC Københavns vej til finalen Semifinaler FCK - Esbjerg 1-0 Esbjerg - FCK 0-0 Kvartfinale Næstved - FCK 1-5 5. runde Viborg - FCK 0-2 Odense Boldklubs vej til finalen Semifinaler OB - Randers Freja 1-0 Randers Freja - OB 0-0 Kvartfinale OB - AaB 4-3 (str.). 1-1 e.f.s 5. runde Brøndby IF - OB 2-4 4. runde Vejle - OB 1-2 DONG CUP 19 FC København - Odense Boldklub

FC København FC..KØBENHAVN Stiftet 1992 Hjemmebane Parken Kapacitet 41.781 Tilskuerrekord 40.281 (FC København - Brøndby IF, 2001) Mester 1993, 2001 Pokalvinder 1995, 1997 Spilledragt Hvide trøjer - hvide bukser - hvide strømper Alternativ spilledragt Sorte trøjer - sorte bukser - sorte strømper Nr. Navn Født Højde/vægt Kampe/mål Position 1 Magnus Kihlstedt 29.02.72 190/86 44/0 Målmand 2 Tomas Antonelius 07.05.73 179/77 13/0 Forsvar 4 Bo Svensson 04.08.79 190/85 52/0 Forsvar 5 Kim Madsen 13.02.78 188/81 95/1 Forsvar 6 Christian Poulsen 28.02.80 182/76 53/11 Midtbane 7 Erik Mykland 21.07.71 172/63 15/1 Midtbane 9 Thomas Røll Larsen 12.03.77 184/79 41/10 Midtbane 10 Sibusiso Zuma 23.06.75 180/68 84/30 Angreb 12 Todi Jónsson 02.02.72 180/84 136/44 Angreb 13 Mikheil Ashvetia 10.11.77 181/77 5/0 Angreb 14 Bora Zivkovic 04.09.74 187/75 6/0 Forsvar 15 Peter Christiansen 30.01.75 187/82 42/1 Forsvar 16 Martin Albrechtsen 31.03.80 188/79 15/0 Forsvar 18 Carsten Fredgaard 20.05.76 183/78 37/2 Midtbane 19 Pascal Simpson 04.05.71 192/95 23/3 Angreb 20 Benny Gall 14.03.71 191/90 0/0 Målmand 21 Morten Bisgaard 25.06.74 185/80 38/7 Midtbane 22 Christian Lønstrup 04.04.71 186/79 236/18 Midtbane 24 Christian Traoré 18.04.82 180/77 1/0 Forsvar 25 Hjalte Nørregaard 08.04.81 182/77 7/0 Midtbane 26 Elrio van Heerden 11.07.83 168/60 0/0 Midtbane 29 Peter Hansen 24.05.82 185/82 0/0 Midtbane 31 Rune Pedersen 09.10.79 190/92 19/0 Målmand 32 Peter Møller 23.03.72 190/83 56/16 Angreb Cheftræner Hans Backe DONG CUP 20 FC København - Odense Boldklub