VIP. Praktiske tips og råd for rejsen Kurs mod Indonesiens dyrerige. Eksklusivt for 14 gæster

Relaterede dokumenter
Praktiske tips og råd for rejsen Fotosafari til fantastiske Pantanal. - tlf

PRAKTISK INFO OM NAMIBIA

PRAKTISK INFO OM ZIMBABWE

Praktiske tips og råd for rejsen Bliv Elefantambassadør i Sydafrika. - tlf

and Praktiske tips og råd for rejsen Etiopien Safari på Afrikas tag - tlf

PRAKTISK INFO OM TANZANIA

and Praktiske tips og råd for rejsen fotosafari til det vilde Kenya - tlf

PRAKTISK INFO OM SYDAFRIKA

and Praktiske tips og råd for rejsen Indiens Tigre, Templer og Taj Mahal

Praktiske tips og råd for rejsen På bjørne og ulve fotosafari i Finland

PRAKTISK INFO OM UGANDA

PRAKTISK INFO OM KENYA

VIP. Praktiske tips og råd for rejsen Kenya Elefanternes Paradis. Eksklusivt for 18 gæster

Praktiske tips og råd for rejsen Den Ultimative Fotosafari til Kenya

PRAKTISK INFO OM KENYA & TANZANIA

PRAKTISK INFO OM KENYA & TANZANIA

and Praktiske tips og råd for rejsen Best of Africa - tlf

Værd at vide om. New Zealand. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Nicaragua. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Sydafrika. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Tanzania. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Dansk Vestindien. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Guatemala. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Galápagos. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Belize. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Namibia. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Turkmenistan. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Polen. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Australien. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Estland. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Mexico. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Tanzania. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Malaysia. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Colombia. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Rumænien. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om Kenya. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om Bahamas. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Australien rejse i forbindelse med Konvention i Melbourne den april 2018

Manual for rejseguider

Værd at vide om St. Maarten. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Schweiz. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Mongoliet. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Zimbabwe. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. El Salvador. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om Zambia. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

and Praktiske tips og råd for rejsen Fotoekspedition til Namibias højdepunkter

Værd at vide om Borneo. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Malaysia. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Sydkorea. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Honduras. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om Sydafrika. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Rusland. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Ordrebekræftelse Triton Ballerup Svømmeklub Club La Santa februar juni 2016

Værd at vide om Cuba. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Georgien. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Vores bedste råd til at finde billige flybilletter

Værd at vide om. Bolivia. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om Chile. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Australien rejse i forbindelse med Konvention i Melbourne den april 2018

Værd at vide om. Singapore. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Tyrkiet. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Østrig. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Thailand. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Filippinerne. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Norge. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

PRAKTISK INFO OM KILIMANJARO BESTIGNING

Værd at vide om Australien. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Japan. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Ecuador. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Island Hvor på Island skal vi hen... Tidspunkt... Deltagere... Organisation af gruppen... Pas... Fly... Bagage... Highlight... Klima... Penge...

Værd at vide om. Brasilien. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Laos. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Kandersteg. Mølleå Division

Værd at vide om. Burma. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Portugal. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Botswana. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

2.d Studietur Berlin mandag d. 9 marts - Fredag d. 13 marts

PRAKTISK INFO OM KILIMANJARO BESTIGNING

Værd at vide om. Costa Rica. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

ROTARY INTERNATIONAL Multidistrikt - Danmark. Manual for rejseguider. Afrejsebriefing. Ved afrejsen i København. Regler for rejseguidetildeling

Værd at vide om. Spanien. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

10 vigtige ting. I ikke kan undvære på ferien i USA. Af Henrik Lange, Highways-USA.com

Kandersteg. Nyhedsbrev Marts 2014

Kære forældre og elever

FLY 2018 Side 1/5. Fra Til Dag Udrejs Ank. Hjemr. Ank. Fly ud/hjem Bemærkninger. Billund Varna Hjemrejse natten efter onsdag.

Værd at vide om. Peru. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Ordebekræftelse. Fly Dato Strækning Tid.

Værd at vide om. Indonesien. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Rute 1. Direkte fly TORSDAG fra Billund og Kastrup til Varna tur-retur. 1 og 2 uger. Primera Air - Boeing Primera Air - Boeing

Værd at vide om. Vietnam. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Maldiverne. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Canada. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om Grækenland. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om Jordan. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

BH Air Airbus 320. Bemærkninger Airbus A320 - rutefly Airbus A320 - rutefly

FLY 2017 Side 1/5. Fra Til Dag Udrejs Ank. Hjemr. Ank. Fly ud/hjem Bemærkninger

Værd at vide om. England. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

FLY 2017 Side 1/5. Fra Til Dag Udrejs Ank. Hjemr. Ank. Fly ud/hjem Bemærkninger

Forlængelser i Burma 5 dages strandferie ved Ngapali Beach

28. februar 3. marts 2013

Transkript:

VIP Eksklusivt for 14 gæster Praktiske tips og råd for rejsen Kurs mod Indonesiens dyrerige

Velkommen til Indonesien Safari & Beyond byder dig velkommen til eventyrlige Indonesien, hvor vi med disse praktiske informationer, vil gøre dig helt klar til rejsen til de områder, vi skal besøge. Vi vil bede dig om at læse disse sider grundigt igennem og naturligvis kontakte os, hvis du har spørgsmål. Vi henviser endvidere til relevante myndigheder og hjemmesider for flere informationer. Disse informationer opdateres løbende, men finder du ting, du mener der bør ændres, så lad os det venligst vide. VACCINATION Vi råder til, at du kontakter en speciallæge, din praktiserende læge eller en autoriseret vaccinationsklinik. På www.vaccination.dk eller på www.sikkerrejse.dk kan du læse yderligere om vaccinationer for rejser til Indonesien. FORSIKRINGER Som dansk statsborger er du ikke dækket af det gule sygesikringskort ved rejser udenfor Europa. Det er afgørende vigtigt, at du tegner en rejseforsikring, så du er dækket, hvis uheldet er ude. Vi samarbejder med Gouda Rejseforsikring og rådgiver gerne omkring valg af forsikringer. Rejseforsikring kan tegnes helt frem til afrejse. Beløbet skal være registreret som indbetalt inden afrejse, for at du er dækket. Det er også muligt at tegne en afbestillingsforsikring for rejsen. Denne dækker ved akut opstået sygdom i egen hjemmeboende eller nærmeste familie, eller ved dødsfald i nærmeste familie. Afbestillingsforsikringen skal være tegnet, så den kan betales samtidigt med rejsens depositum for at den dækker. For at kunne tegne forsikring skal du oplyse navn, adresse samt cpr-nummer til os. FLYBILLETTER Det er vigtigt, at de navne der står på din faktura og på flybilletterne er 100 % identiske med dem der står i dit pas. Mellemnavne kan udelades. Æ, Ø og Å findes ikke i det engelske alfabet og omskrives således: Æ = ae, Ø = oe og Å = aa. Er der fejl, kan det i værste fald betyde, at du/i afvises i lufthavnen eller at flybilletterne skal ændres. Dette kan nemt koste en ekstraregning på flere tusinde kroner pr. billet. Vi fremsender flybilletterne i en e-mail ca. 14 dage før afrejsen. Det er tiderne på flybilletten, der er gældende. Rejseplanen og tiderne i programmet er kun vejledende. Da ændringer kan forekomme med kort varsel evt. på grund af vejrforhold i Europa, er det en god ide at holde sig opdateret, f.eks. via tekst-tv og flyselskabets hjemmeside. Bemærk! Alle tider på flybilletten er lokale tider. På rejseplanen/itinerary, finder du nederst en bookingkode en sekscifret kode af bogstaver og tal. På flyselskabets hjemmeside kan denne kode indtastes sammen med dit efternavn. Herefter vil du finde en online oversigt på dine flyvninger og diverse anden information. Samme sted finder du en QR kode. Hvis du har en smartphone, kan du scanne QR koden og på den måde får du en kopi af din rejseplan i din telefon. Mød altid op i lufthavnen i god tid. Check-in tid er det tidspunkt, hvor check-in senest skal være afsluttet. Der kan oftest laves et check-in af bagagen for hele rejsen. Det betyder, at du efter check-in i lufthavnen i Danmark, først ser din bagage på destinationen. Bed om at din bagage bliver indskrevet hele vejen til Indonesien, og husk at gemme de bagagekvitteringer du får i lufthavnen. Det er en god ide at medbringe et ekstra print af dine flybilletter.

SEATING / SÆDERESERVATION PÅ FLYET Hos Safari & Beyond samarbejder vi med mange forskellige flyselskaber bl.a. Garuda Indonesia, Thai Airways, British Airways mfl. Ønskes et bestemt sæde- eller rækkenr. i forbindelse med den oversøiske del af flyrejsen er selskabernes politik lidt forskellig i forhold til dette. Ønsker du et specielt sæde i flyveren skal man personligt henvende sig på flyselskabets hjemmeside og vælge sæde. Det kan koste penge at få et specielt sæde og prisen varierer fra selskab til selskab. Reglerne omkring seating /sædereservation er ens for alle rejsende, og er defineret af det enkelte flyselskab. Uanset flyselskab kan du ved check-in forespørge på en bestemt plads eller placering i flyet. Pladsen er dog altid på forespørgsel i check-in og må derfor ikke 100 % kunne forventes opfyldt, da der er mange rejsende ombord på flyet. Mange foretager i dag et online check-in via flyselskabernes hjemmeside. Dette kan gøres 24-30 timer før afgang afhængig af flyselskab. Her er det også muligt at foretage sædevalg, dog vil nogle sædevalg stadig være mod gebyr (f.eks. sæder ved nødudgange). Læs eventuelt uddybende på hjemmesiden til det flyselskab du skal rejse med, eller på hjemmesiden til den lufthavn du skal rejse fra. KUFFERT OG HÅNDBAGAGE Vi benytter mange forskellige flyselskaber ved rejser til Indonesien. Det kan derfor variere, hvor meget du må medbringe i indtjekket bagage samt håndbagage. Se information om dette på din flybillet eller kontakt os, hvis du har spørgsmål hertil. På rejseplanen kan der stå PC eller max. bagage, f.eks. 30K. 30K betyder max. 30 kilo bagage per person. PC betyder styk a 23 kilo. Står der 2 PC, betyder dette, at du må have 2 styk bagage med a 23 kilo. Bemærk! Se altid efter det mindste antal kilo, der står anført på rejseplanen, da det er dette, der er gældende for hele rejsen. Bemærk endvidere også, at der på mindre flyvninger, såsom fra Bali til Borneo ofte er en begrænsning af bagage per person på 20 kilo indtjekket bagage samt 5 kilo håndbagage. Du kan få vasket dit tøj på Bali undervejs og det er billigt. ØREPROPPER Flyvning i de mindre fly larmer lidt mere end en tur med de store rutefly. Det kan derfor være en god ide at medbringe et par ørepropper, høretelefoner til telefonen eller lignende på sin flyvetur for at ørene kan hvile sig. Støjen er dog ikke højere, end at man fint kan tale sammen.

GODE RÅD TIL PAKNING Du og din eventuelle rejseledsager bør pakke kufferterne sådan, at I begge kan undvære den ene kuffert. Ioplever det sikkert ikke, men det kan ske, at en kuffert bliver forsinket under rejsen mod Indonesien. Sker det, kan der gå et par dage før den bliver leveret til det hotel, som I bor på. Sørg for at have alle vigtige, uundværlige ting i håndbagagen: pas, visum, flybillet, forsikringer, kreditkort, penge, recepter, evt. info om din særlige sundhedstilstand plusmalariapillerne, den livsvigtige medicin (sukkersyge osv.), medicin mod allergi eller et pludseligt maveonde (f.eks. Imodium) og smertestillende medicin som f.eks. Panodil og/eller Ipren. Tag også elektronik som f.eks. kamera, videokamera, kikkert og evt. mobiltelefon osv. med i håndbagagen. Selv med de gode flyselskaber vi benytter, kan det trække koldt fra flyets aircondition, så tag evt. en vindjakke med i håndbagagen, selv om der udleveres tæpper i flyet. VISUM, PAS OG INDREJSEKORT Visum til Indonesien er gratis og bliver udstedt ved ankomst til Indonesien. Man udfylder en blanket og afleverer denne med sit pas ved immigrationen ved ankomst. Man skal ikke vedlægge et foto af sig selv. Ofte spørger de efter din returflybillet, hvor din hjemrejse dato er noteret. Ønsker de at se din retur- flybillet vedlægges denne også. Bemærk! Dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemrejsen. Medbring kopi af dit pas, kreditkort etc. hvis uheldet skulle være ude og du mister dem. Det gør den efterfølgende proces meget nemmere. Tag evt. en kopi af dit pas og mail det til dig selv, så har du det altid liggende i din indbakke i nødstilfælde. VALUTA Den indonesiske valuta hedder Rupiah (Rp) og benyttes under hele rundrejsen til Bali, Borneo og Komodo. Man kan godt betale med US dollar, men forvent at kursen er dårlig. Derfor er det en god ide at have godt med Rupiah med til Borneo og Komodo. Der er gode veksle muligheder ved ankomst til Indonesien og der findes mange hæveautomater fordelt på øerne. I Sanur findes der mange hæveautomater og små veksle-kontorer. 10.000 Rp er ca. 5 DDK og 100.000 Rupiah er knap 50 DDK. Pengene findes i mange værdistørrelser, så kik godt efter at du får korrekt byttepenge fra de lokale. Deres penge ligner hinanden og der er mange nuller på sedlerne. På hjemmesiden www.valutaomregneren.dk finder du den aktuelle kurs. De mest udbredte kreditkort er VISA og MASTERCARD, som nemt benyttes i Indonesien Prisniveauet i Indonesien er meget lavt og langt under halv pris af danske hotelpriser. En øl koster ca. 15 kroner. En sodavand ca. 10 kroner og kildevand godt 10-15 kroner. En flaske rød- eller hvidvin koster ca. 90-180 kroner. Bemærk! US dollarsedler skal være af nyere dato og ikke ældre end fra 2006. Jo højere værdi din dollarseddel har jo bedre vekselkurs opnår du. Husk at tælle godt efter ved udleveringen af din lokale valuta.

TOLDFRI INDKØB Der kan gøres ganske gode indkøb i lufthavnen i Denpasar, som har mange flotte forretninger. Lufthavnen i Bangkok har et fint udvalg, dog endnu ikke på niveau med Denpasar. Køb foretaget under rejsen til Indonesien pakkes ned i den store indtjekkede bagage på hjemrejsen. Ikke i håndbagagen. Bøger, chokolade, træfigurer og tøj etc. kan nemt indføres helt til Danmark. TELEFONI Der er et fint dækkende mobilnet i Indonesien, dog kniber det flere steder på Borneo og Komodo. Husk det er dyrt, hvis du bruger dit danske telefonnummer. Selv at modtage sms fra Danmark koster meget mere end normalt. Skulle der opstå et særligt kommunikationsbehov, kan din rejseleder hjælpe dig med at anskaffe et lokalt sim-kort, hvilket især i Indonesien er nemt og specielt mobildata er billigt. Men husk at nyde din rundrejse og det er naturligvis ikke god stil at tale i telefon i junglen på Borneo. Den internationale landekode i Indonesien er +62. VEJRET Ækvator går gennem Indonesien og passeres på flyveturen til Bali. Solen er derfor meget hård ved vores sarte danske hud og derfor anbefales en solcreme med en høj faktor. Faktor 30-50 er passende for mange. Undgå for megen direkte sol i timerne midt på dagen. Klimaet er tropisk med høj luftfugtighed ved kysten, hvor en frisk brise fra havet ofte lufter behageligt. I junglen på Borneo er der stor fugtighed, så vi anbefaler let og luftigt tøj, der sidder løst på kroppen. Dagtemperaturer på omkring 28-35 grader inde i landet er normalt. Komodo har samme temperatur som Bali. Bemærk! Selvom temperaturen ikke er høj, er solens magt stadig stor. Hvor temperaturerne inde i landet svinger noget gennem året, er de meget stabile ved kysten, hvor luften året rundt er omkring 30 grader. Varmest i vores vinter. Vandet er ca. 26-28 grader året rundt. Statistisk set regner det i november til februar Der er mindst nedbør fra juli til september, hvor der ofte blæser en kølig brise fra Australien op igennem Indonesien. Vejret er anderledes i junglen på Borneo med høje temperaturer og høj luftfugtighed. Klimaforandringerne har ændret vejret i Indonesien, så man kan opleve al slags vejr uanset, hvornår man rejser dertil.

BEKLÆDNING OG FODTØJ Medbring gerne tøj til junglen i naturens egne farver, dvs. sandfarver, brunlige og grønlige nuancer. Ved kysten, lyse farver der ikke suger solens varme til sig, som mørkt tøj gør. Kunststoffer er sjældent behageligt, tøj af bomuld kan derfor anbefales. Medbring gerne kortærmede og langærmede skjorter samt shorts og måske et par bukser. For herrer er det normalt at have shorts på til middagen, det kræver ikke fint tøj. Tøjstilen i Østen er normalt uformel og afslappet. Tag gerne højde for den høje fugtighed på Borneo, hvor let og luftigt tøj er at foretrække. Et par gode sko til Borneo der kan tåle at blive våde er at foretrække på den del af rejsen, hvor vi går i skovbunden med vandlommer. Skoene må gerne være de gode gamle tennissko, det er et fint valg. Lette sko eller sandaler til aftenbrug ved kysten, er naturligvis godt at medbringe. Vandrestøvler er ikke nødvendigt på rejser til Indonesien. Badesko eller sandaler kan være nyttige, hvor koraller når ind til kysten, da de kan være skarpe at træde på. Bemærk! Et godt råd er at begrænse din bagage mest muligt. Der kan vaskes tøj på Bali undervejs, når du har mindst to nætter samme sted og det er billigt. MAD OG DRIKKE Man spiser godt på Bali, hvor der findes flere internationale, anerkendte restauranter. Maden er noget mere simpel på Borneo og Komodo, men absolut spændende, idet de holder sig til det indonesiske køkken. Maden kan være godt krydret og ofte med ris, og tilpasses ofte når turister sætter sig til bords. Dårlig mave kan alle få, men det skyldes normalt ikke madens kvalitet, men blot at man får andre bakterier i maven end man er vant til. Har man tendens til dårlig mave, bør man medbringe medicin mod det. Snak med din læge eller apoteket om dette. Nogle gæster reagerer også på malariamedicin med at få lidt diarré. Men for de fleste vil dette ikke være noget problem. Madhygiejnen på de hoteller og både vi bruger er altid af høj standard. Drik ikke vand direkte fra hanen. MYG OG KRYB Myg og andre insekter og diverse kryb er ofte noget der bekymrer rejsende, der skal rejse til Indonesien. I junglen på Borneo findes der mange myg, så her skal man huske at påføre sig myggebalsam også i dagtimerne. De danske sundhedsmyndigheder anbefaler malariamedicin for at være på den helt sikre side, og det er naturligvis op til den enkelte at vælge. Du kan medbringe almindelige myggemidler hjemmefra eller købe det billigt i Indonesien. Det er sjældent at se kryb på Bali og Komodo, men på Borneo er det en del af oplevelsen, når man er i junglen, især på vandreture om aftenen.

FOTO OG VIDEO På rejsen er du omgivet af fantastiske motiver. Uanset om du har dyrt eller billigt fotoudstyr med på turen, skal du nok komme hjem med flotte billeder. Sætter du større krav til kvalitet og mulig forstørrelse af dine billeder, så vil et kamera med udskifteligt objektiv klart vinde. For motiver på lang afstand vil en tele eller et zoom objektiv på 300mm gøre underværker. En vidvinkel til landskaber vil også give flotte resultater. Medbring hukommelseskort med rigelig hukommelse til dit kamera eller videokamera. 64 GB er på ingen måde for meget hukommelse. Fordel gerne hukommelsen over flere kort. Videooptagelser sluger voldsomme mængder af hukommelse, så vil du have megen video med hjem så er 128 GB nok mere rigtigt at medbringe. En blitz til kameraet hjælper til billeder af personer på tæt hold, men er helt ubrugelig til billeder af dyr. Den vil i værste fald få dyr til at løbe væk eller ændre adfærd i en uheldig retning. Husk at beskytte dit udstyr mod fugt på Borneo, en pose eller fototaske er god at have med. En kikkert er næsten uundværlig, når man er på Borneo. Har du derfor mulighed for at medbringe en kikkert på turen vil det give ekstra gode iagttagelser af dyrelivet. Motiver af mennesker kræver altid, at du spørger om tilladelse. Billeder af offentlige bygninger er ikke tilladt. Spørg altid din rejseleder om råd, hvis du er i tvivl. Der kan oplades nærmest overalt og de fleste hoteller har europæisk stik. Det er dog en god ide at medbringe en adapter (rejsestik). Den kan købes i Danmark eller i lufthavnen på udrejsen til Indonesien. SIKKERHED PÅ RUNDREJSEN At være på rundrejse i Indonesien er en oplevelse for livet og ofte kommer du meget tæt på de vilde dyr, og her er det afgørende, at du følger de råd som rangers og rejselederen giver. Dyrene kan hurtigt ændre karakter og vi må ikke røre dyrene. Dumdristig og larmende optræden kan i værste fald fremprovokere en farlig situation. Bemærk! Hvis du vælger ikke at følge de råd og anvisninger du får fra rangers/rejseleder på Komodo og derved sætter din egen ellers andres sikkerhed i fare, kan det betyde, at du må acceptere at blive bortvist fra turen, uden mulighed for kompensation. Slanger, skorpioner og fugleedderkopper findes overalt på Borneo og ses ofte på vandreture om aftenen - Til glæde for mange og til ærgrelse for andre. Almindelige regler for Komodo og Borneo. Du besøger dyrene i deres hjem på deres præmisser. Derfor skal følgende regler overholdes: 1. Dyrene må aldrig fodres. 2. Dyrene må ikke forstyrres med store bevægelser, tilråb eller højrøstet tale. 3. Prøv ikke at tiltrække et dyrs opmærksomhed ved eksempelvis at imitere lyde eller klappe i hænderne. 4. Du må ikke opfordre til at komme tættere på dyrene, end hvad rangers har besluttet sig til. 5. Intet må efterlades i naturen og omvendt må intet fjernes fra naturen. 6. Vandreture på egen hånd skal aftales med rejselederen eller rangers. 9. Det er naturligvis ikke god stil at tale i mobiltelefon, når vi er ude i naturen. DRIKKEPENGE Det er normalt, at man betaler drikkepenge i Indonesien, og det har i mange år været en tradition, som man bør acceptere, når man gæster landet. Men der forventes ikke nogen bestemt procentsats, så rund gerne beløbet godt op på en restaurant (ikke på dit hotel), og giv gerne lidt til den der servicerer dig. Tjek din regning først, det kan være at restauranten har inkluderet drikkepenge og de skal ikke have to gange. Dette hedder servicecharge og ligger på 10 til 15 %. Ønsker du at få din kuffert bragt til dit værelse betaler man ofte 5-10.000 Rp (2,50-5,00 kr.) for denne service. Man giver drikkepenge til de lokale rangers og guider samt chauffører. Rejselederen er behjælpelig med at vejlede omkring dette. Der står nævnt i rejsens program, hvad man bør afsætte til drikkepenge. INDKØB AF SOUVENIRS Der er glimrende muligheder for at gøre spændende og flotte indkøb til minde om en fantastisk rejse. Desværre er der også mulighed for at lave fejlkøb ved at købe enten dårlig kvalitet eller direkte ulovlige Souvenirs. Kvaliteten svinger meget, og du bør nok vente med dine indkøb, til du har set flere salgssteder eller har lyttet til råd fra f.eks. turens rejseleder. Jo længere tid du opholder dig på rejsen, jo mere kendskab får du til priserne, det kan de lokale se på din kulør. Priserne svinger meget, og du må gerne teste dine evner som købmand i starten, men slå til i slutningen, hvor du har fået lokalkendskab. Få om muligt startprisen ned med 30-50 % og afgør desuden hvor meget, du er villig til at betale for den pågældende ting. Souvenirs på hoteller samt i store forretninger i byerne har faste priser. Bemærk! Ved kysterne er det normalt at kunne købe skaller og andre dele fra oceanet. Undlad at købe disse, da det er forbudt at udføre fra Indonesien og indføre i Danmark. På stranden finder man ofte gamle skaller, Lad også dem ligge. Ønsker du at købe spyd eller flotte knive SKAL dette meldes til politiet i den danske lufthavn (rød udgang) eller helst være godkendt inden rejsen til Indonesien. Her er det våbenloven der gælder.

HJEMREJSEN Alle skatter og afgifter er indregnet i din flybillet. Husk at møde op i god tid for check-in, gerne 2-3 timer før flyafgang. Er der købt store souvenirs med hjem, skal disse tjekkes ind særskilt, og du skal påregne at skulle betale dyrt for evt. overvægt. Få evt. den forretning, hvor de store ting er købt til at sende dem hjem. Det er ofte billigere og meget nemmere. NÅR DU ER HJEMME IGEN Når du er tilbage fra Indonesien, modtager du automatisk en velkommen hjem hilsen fra os, hvor vi vil bede dig evaluere din rejse. Dine tilbagemeldinger, synspunkter og ideer samt ris og ros om rejsens forløb er vigtige for os i bestræbelserne på at blive endnu bedre. Vi håber at høre fra dig. Har du billeder eller video fra din tur, som du vil dele med Safari & Beyond bliver vi glade for at modtage dem, og evt. benytte dem på vores hjemmeside og på Facebook. Det kræver naturligvis din godkendelse. EN HURTIG OVERSIGT - GODT AT HUSKE TIL OG PÅ TUREN: Pas, der skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemrejsen. Billetter Penge Forsikringspapirer Den medicin du bruger hjemme (altid kun med i håndbagagen) Medicin mod malaria og diarré samt smertestillende medicin Hånddesinfektionsmiddel Solcreme og læbepomade samt myggebalsam fx Autan (både gå-væk-myg og kløestillende). De bedste midler købes dog i Indonesien Solbriller samt hat, der skærmer mod solen Adapter til stikkontakten Kikkert og kamera/video samt hukommelseskort Lommelygte eller en pandelampe samt ekstra batterier Fotokopier af alle personlige papirer så som pas, visum, flybilletter, rejseforsikring, vaccinationskort og betalingskort En kuglepen En kuffert samt en mindre weekend taske for Borneo og Komodo opholdet med plads til tøj for 3-4 dage. Et stk. håndbagage. Begræns bagagen og gør plads til souvenir. Vindjakke eller fleecetrøje, da det kan være køligt på båden ved Komodo om aftenen. Sommerfodtøj (fx sportssko og bomuldsokker). Badetøj, sandaler Drik ikke vand fra vandhanerne køb drikkevarer på flaske. Det er sikkert at gå rundt på egen hånd, men bær din taske ved din side som vender væk fra vejen. Ryg ikke i junglen på Borneo, spørg din rejseleder, hvor der må ryges på rejsen. Respekter naturen og efterlad ikke affald. Du er gæst!

Den Danske Ambassade, Indonesien Dansk Konsulat Denpasar Bali Menara Rajawali, 25th Floor Indonesia Mimpi Resort Jimbaran Jl. DR Ide Anak Agung Gde Agung Kawasan Bukit Permai Jimbaran Kawasan Mega Kuningan Kuta Denpasar 80361 Bali, Indonesia Indonesia Jakarta 12950, P.O. Box 4459 Telefon: +62 361701070 Tel +62 (21) 576 1478 Email: mimpi@mimpi.com Fax +62 (21) 576 1535 Konsul: Ms. Leona Kanginnadhi jktamb@um.dk Åben: 09:00 14:00 Danske kontakter i nødstilfælde: Nick Tours Service kontor i Sanur, Bali: +62 361 287792 Claus Lund Sørensen i Danmark: +45 26184359 TIDSFORSKEL Indonesien har hele tre tidszoner. På Bali er du 6 timer foran Danmark i den danske sommerperiode og 7 timer foran i den danske vinterperiode. SPÆNDENDE LÆSNING OM INDONESIEN For at få mere udbytte af din rejse til Indonesien, kan du med fordel læse lidt om de lande og områder, du skal besøge. Uanset om du vælger guidebøger eller spændende rejsebeskrivelser, vil du få en bedre indsigt i rejsemålet. Vi har her valgt nogle væsentlige bøger, som på forskellig vis kan bidrage med et godt indblik i Indonesiens utrolige verden. Faglitteratur & guidebøger Politikens forlag... Turen går til Bali & Lombok Politikens forlag... Rejsen rundt i Indonesien Lonely Planet... Indonesia Lonely Planet... Pocket Bali Troels Kløvedal... Øerne Under Vinden Philip Tafdrup Jørgensen... Kongen af Bali