KLOAKTUELT Nr. 154 Februar 2014

KLOAKTUELT Nr. 154 Februar 2014

KLOAKTUELT VVS ernes værste mareridt På 2013 Plumber of the year Awards Finalists kan man se de værste brølere VVS ere laver, når toiletter skal placeres. Se bare på forsiden af Kloaktuelt og på billederne her på siden og få et godt grin. Hvad sker der ellers i år! Kommunerne er ved at være færdige med klimatilpasningsplanerne, og skal så til at sætte nogle af tiltagene i gang. Autorisationsloven er under revision, men der er mange protester mod de lempelser, der er lagt op til på el- og VVS-siden, så det kan godt tage lidt tid. Forsidefoto: VVS ernes værste mareridt Spildevandsbekendtgørelsen er også under revision, og det bliver spændende, om det betyder, at det bliver lettere at håndtere regnvandet lokalt med LAR-løsninger. KLOAKTUELT Redaktion Rørcentret udgives fem gange årligt af Rørcentret. ISSN: 0904-4787 Bladet henvender sig til personer, institutioner, firmaer mv. med interesse for afløbsfaget. Kan fås enten i papirudgave eller som pdf fil på mail. Pris/år: 225 kr. excl. moms. Bestilles hos Rørcentret 2 Inge Faldager, ansvarshavende Flemming Springborg Pia Blomquist Stig Clausen Ulrik Hindsberger Hanne Kjær Jørgensen Diana Anja Boje Per Hemmingsen Jørgen Thaisen Ida Marie Knudsen Kristoffer Ulbak Teknologisk Institut Gregersensvej 3, indg. 3 DK-2630 Taastrup Telefon: 72 20 22 90 Fax: 72 20 22 93 e-mail: Roercenter@ teknologisk.dk www.teknologisk.dk

Effektiv nedsivning i lerjord på Bornholm I Allinge på Bornholm blev al regnvand i et større parcelhuskvarter i 2010 afkoblet for at reducere antallet af overløb ved byens kendte badestrand. Projektet udsprang af, at Bornholms Forsyning vurderede at separering ville blive uforholdsmæssigt dyrt, og at en udbygning af fællessystemet med ekstra bassiner ikke kunne lade sig gøre på grund af det meget kuperede terræn. 36 husstande ved Pilebroen i Allinge fik således etableret en faskine med overløb til eksisterende lergrav, vandløb eller grøft langs nedlagt jernbane, mens de sidste 10 husstande fik anlagt større faskiner uden overløb til recipient udenfor grunden. Al vand fra disse parcelhuse, der tidligere var koblet på kloakken, er derfor blevet afkoblet, dvs. tagvand fra boliger samt vand fra carport, terrasser mv. Desuden er vejvand også nedsivet i faskiner. Pilebroen er et af de første steder, hvor der er etableret nedsivning i lerjord i så stor skala, og hvor grundvandsstanden samtidig står højt en del af året. Teknologisk Instituts opgave er at undersøge og dokumentere faskinernes effektivitet i forhold til tømmetid over et år. Målinger af vandstanden i flere forskellige faskiner ved Pilebroen blev påbegyndt i marts 2013 og har forløbet indtil januar 2014. De første resultater af målingerne viser som forventet, at der står vand i faskinerne den største del af året. Det formodes, at vandstanden i faskinerne afspejler højden på det omkringliggende sekundære grundvandsmagasin, da vandstanden ligger stabilt omkring 10 cm næsten hele året. Som det kan ses af den viste kurve, er udsivningen meget effektiv, når der falder store regnskyl selv i perioder, når vandstanden i faskinen er over 10 cm. Det kan forklares med, at der er revner og sprækker i lerjorden over grundvandsspejlet. Når grundvandstanden falder, så der er mindre end ca. 10 cm 3

vand i faskinen, eller ved små regnskyl, der kun hæver vandspejlet nogle cm, er der en forholdsvis lang tømmetid (se 10. juli, 30. juli, og 19. august i figuren). Det kan måske forklares med, at lerjorden omkring grundvandsstanden er meget fugtig, og at eventuelle revner/sprækker er lukkede, og først vil åbne op, når leret er gennemtørt. Hvis man ønsker at læse mere om projektet og følge med i undersøgelserne, kan man gå ind på innovationspartnerskabet Vand i Byers hjemmeside http://www.vandibyer.dk/ eller blive medlem af Vand i Byers gruppe på LinkedIn. Rørcentret håber, at undersøgelsen vil være med til at skabe et øget videngrundlag om LAR (Lokal Afledning af Regnvand) og i særdeleshed om driften af LAR i områder, der umiddelbart er vurderet som uegnet på grund af jordbundsforholdene, samt skabe et øget marked for alternativ regnvandshåndtering i takt med, at afkoblingerne lykkes. T-stykker på tilløb i septiktanke Rørcentret har fået en henvendelse fra en forsyning, der administrerer en tømningsordning. Det sidste års tid, har forsyningen talt med flere kloakmestre, som har stillet spørgsmålstegn ved forsyningens krav til, at der skal forefindes t-rør/stykker i tilløbet til bundfældningstanken. De mener ikke, det har den store funktion og fortæller, at flere af de nye tanke på markedet slet ikke har t-rør i tilløbet. Forsyningerne ved godt, at det er langt vigtigere, at der forefindes t-rør i udløbet, men mener at have hørt, at det i forhold til bundfældningsegenskaberne også er ret vigtigt med t-rør i tilløbet. Kan Kloaktuelt mon be- eller afkræfte kloakmestrenes påstand? Svar: Det er således, at i alle gamle danske tanke (dem der er lavet på stedet), er der normalt 5 cm højdetab gennem tanken og her skal der være t-stykke på både tilløb og afløb. I gamle tanke skal der være t-stykke både i tilløb og afløb. Da VA-godkendelsen blev indført omkring 1980, så besluttede man, at man også ville godkende tanke, der var typegodkendt i Sverige. Her har man tradition for, at højdetabet er 10 cm, og at der intet t-stykke er på tilløbet. Erfaringerne er, at når der er stort højdetab gennem tanken, så kan vandstrålen slå 4

flydelaget i stykker, så vandet kan komme ned i tanken. Med en højdeforskel på 5 cm er der ikke vandtryk nok til dette. Langt de fleste nyere tanke har et højdetab på 10 cm og intet t-stykke i tilløbet (som også er så utilgængeligt, at det vil være umuligt at rense det, hvis der var tilstopning). De fleste tvungne tømningsordninger omfatter mange gamle tanke, og så skal der i hvert fald for disse tanke stå, at der skal være t-stykke på tilløbet. Ellers vil tilløbet hurtigt stoppe til. Slamsugerchaufførene, der tømmer tankene er jo kommunens forlængede arm over for borgerne, så derfor skal de oplæres i, hvad de skal se efter, når de tømmer tankene. Det kan de lære på Rørcentrets kursus i Tømning af septiktanke, der afvikles i Taastrup den 5. marts 2014. I nyere tanke, er der kun t-stykke i afløbet. Normalt er tilløbet slet ikke synligt gennem opføringsrøret. Krav til dæksler på septiktanke I forbindelse med tømning af bundfældningstanke, så har tømmefirmaerne ofte problemer med plastdæksler med såkaldte "snaplåse" og andre steder med splitter, der skal fjernes/påsættes i forbindelse med tømning af tanken. Det tager tid og er meget besværligt. Findes der nogen krav til dæksler over bundfældningstanke? De generelle krav til dæksler over bundfældningstanke er, at de skal være tætte og børnesikre. Dæksler skal også kunne tåle den trafiklast, der evt. kan være over tanke. Dæksler med snaplåse eller med splitter er ofte plastdæksler, der er beregnet til montering på opføringsrøret, der så føres op over terræn. Det er således dæksler, der aldrig belastes med trafik (det er altså ikke bare et transportdæksel). Hvis der er mange af den slags dæksler i en tømningsordning, kan det godt blive et problem for slamsugerchaufføren, fordi det tager for lang tid at åbne og lukke dækslet? Her må man tage en diskussion om det eventuelle ekstra tidsforbrug. Hvis der skal ændringer til, så kan der stilles 5

krav til dæksler i kommunens tømningsregulativ, næste gang det skal revideres. Her kan man fx skrive, at disse dæksler med snaplås/splitter ikke kan anvendes, men der skal anvendes xx dæksler (her må man så beskrive, hvilke typer dæksler/låsemekanismer der tillades). Hvor tætte skal afløbssystemer være? Ja det er nemt at svare på, for vi har i mange år haft en Norm for tæthed af afløbssystemer i jord, der angiver, hvor tætte nye kloaksystemer skal være. Her har man mulighed for at stille normale krav til tætheden eller skærpede krav. I vejledninger taler man kun om, hvor farligt det er, når vand trænger ud af ledningssystemet, men i praksis er det lige så farligt/dyrt, hvis der trænger vand ind i ledningssystemet. En forsyning har anlagt et nyt kloaksystem. Det ligger under grundvandsspejlet, og spildevandet skal pumpes til renseanlæg. De har i udbudsbetingelserne blot angivet, at ledningssystemet skal være normal-tæt. V = 0,1xhxLx V = vandmængden i liter d = ledningens indvendige diameter i m h = trykhøjden i meter L = ledningsstrækningens længde i meter Hvis man som eksempel tager en ledning på 100 m i dimensionen ø 200 mm, så må der på 10 min. tilføres 4,47 liter og på en time 26,8 liter/100 m til at anlæg, som altså opfylder normens tæthedskrav. Hvis man ved udbuddet havde stillet krav om skærpet tæthedsklasse, så havde regnestykket set således ud: V = 0,015xhxLx Med det samme ledningssystem som før må der på 10 min tilføres 0,67 liter og på 1 time 4 liter/100 m til et anlæg, som opfylder normens skærpede tæthedskrav. Jævnfør tæthedsprøvenormen skal man bruge følgende formel til at regne ud, hvor meget vand, der må tilføres på 10 min. for at holde et overtryk på systemet på 1 meter: Af disse eksempler kan det ses, at man skal være meget opmærksom på de tæthedskrav, der stilles i udbudsmaterialet, hvis man anlægger ledningssystemer under grundvandsspejlet. Hvis der kun stilles krav om normal tæthedsklasse, så bliver det enorme 6

mængder af grundvand, der skal pumpes og renses på renseanlægget. Selv det skærpede tæthedskrav kan medføre for store indsivninger. Så må der stilles skrappere krav, men så er det også nødvendigt at overveje, om det i praksis er muligt at lave et total tæt ledningssystem, og det er det nok ikke. Sandfilteranlæg Miljøstyrelsen har i 1999 lavet en vejledning om biologiske sandfiltre. Vejledningen kan hentes gratis på Miljøstyrelsens hjemmeside. Her redegør man i detaljer for, hvordan sandfilteranlæg skal udføres, og hvilke materialer, der skal bruges. I anvisningen er det angivet, hvor store anlæggene skal være. De kan laves mindre end tilsvarende nedsivningsanlæg, og det skyldes, at der stilles meget specifikke krav til det sand, som indbygges i anlægget, og som skal rense spildevandet. Det skal være relativt groft sand med en stejl kornkurve. Et praktisk problem med sandfiltre er, at den type sand, der skal bruges i disse anlæg ikke findes naturligt. Det vil sige, at en grusgrav skal blande sandet specifikt til en opgave, og det gør det dyrt. I figuren er vist eksempler på kornkurver, der dur. Det skal være stejle kornkurver mellem d10 og d60, og så må der gerne være 10 % fint materiale med kornstørrelser mellem 0,5 mm og 0,1 mm se figur 1. Figur 1. Krav til sand i Miljøstyrelsens anvisning. 7

En kommune vil forsøge at lovliggøre et sandfilteranlæg, som er etableret. Selve anlægsstørrelsen er stor nok, men kommunen er usikker på om filtersandet er godt nok. Kornkurven er vist i figur 2, og den holder sig næsten indenfor linjerne, men ikke helt. Endvidere er uensformighedstallet U = d60/d10 = 6,4 og derved næsten dobbelt så stort som det tilladte (3,5). Vil dette anlæg kunne fungere korrekt? Svar: Problemet med sandet er, at ca. 10-15 % af sandet er lidt finere end foreskrevet, og kornkurven er en del fladere end forskrevet. Dermed er nedsivningsevnen ikke helt som forudsat, fordi de fine korn kan fylde hullerne ud mellem de grovere korn. Men, men, men Rørcentret turde godt lovliggøre det. Filterkurven og dimensioneringsreglerne er teoretisk beregnet, og der er med garanti både livrem og seler inkluderet, som man jo også gerne vil have det ved anlæg med jorden som rensemedie. Derfor tror Rørcentret godt, at anlægget kan fungere, også med en rimelig levetid. Figur 2. Dur dette sand i et sandfilteranlæg. Opsætning af rottespærrer Som vi skrev i sidste nummer af Kloaktuelt, så er der kommet en ny rottebekendtgørelse, der angiver, at man både skal være autoriseret kloakmester og autoriseret rottefænger, for at kunne opsætte rottespærrer i den private del af stikledningen. Altså dobbelt autorisation for at opsætte en rottespærre. I de nye regler er der angivet krav til de personer, der må opsætte rottespær- 8

rer i afløbsinstallationer. Personen skal opfylde begge de nedenstående krav Personer, ansat i virksomheder med autorisation til kloakmestervirksomhed. Personen skal enten have taget kloakmestereksamen, være anlægsstruktør eller kloakrørlægger Skal have bestået et 1-dags kursus udviklet af Naturstyrelsen i rotters adfærd og biologi Rørcentret er blevet godkendt til at afholde dette kursus og udbyder nu 3 kurser i Taastrup. Der er pt. ikke planlagt nogen kurser i Jylland, men hvis vi får tilstrækkeligt med henvendelser, er vi parat til også at køre kurset i Århus. Bemærk, at Rottebekendtgørelsen angiver, at man skal være autoriseret rottefænger for at sætte rottespærrer op i hovedledninger. Udtalelser fra Sikkerhedsstyrelsen Rørcentret får jævnligt forespørgsler fra vores kloakmestre på hvilke forpligtigelser, de har i nogle konkrete sager. Vi har forelagt dem for Sikkerhedsstyrelsen, og I kan læse deres svar her: Eksempel 1: En kunde får lavet et kloakarbejde gennem en hovedentreprenør, som lejer vores kloakmester ind til at forestå den autorisationskrævende del. Kunden afholder udgiften til arbejdet til hovedentreprenøren, som herefter går konkurs før kloakmesteren får udbetalt sit tilgodehavende. Er kloakmesteren forpligtet til efterfølgende at få færdigmeldt arbejdet til kommunen? Uden betaling fra kunden og uden at kunne få dækket omkostninger fra hovedentreprenøren, der jo er gået konkurs? Svar fra SIK Det er vores opfattelse, at en autoriseret kloakmester er forpligtet til at færdigmelde autorisationskrævende arbejde til kommunen, når arbejdet er udført. Kloakmesteren kan ikke afslå at færdigmelde arbejdet, fordi man har penge til gode hos hovedentreprenøren. Det følger af bekendtgørelse nr. 1674 af 14. december 2006 om autorisation og drift af virksomhed som vvsinstal-latør, vand- og sanitetsmester, godkendt kompetent virksomhed eller kloakmester 25, at den autoriserede kloakmestervirksomhed skal følge de af kommunen eller ejeren af hovedkloakledningen fastsatte bestemmelser og særlige anvisninger for udførelse af de enkelte arbejder. Efter Sikkerhedsstyrelsens opfattelse er færdigmelding af autorisationskrævende kloakarbejde omfattet af denne bestemmelse. 34, stk. 1, nr. 8, at den, der tilsidesætter bestemmelserne i 25, kan straffes med bøde. Hvis den kloakmester, der har udført arbejdet, nægter at færdigmelde arbejdet til kommunen, kan kunden henven- 9

de sig til en anden autoriseret kloakmester og bede vedkommende om at færdigmelde arbejdet. Kommunen kan ikke afslutte byggesagen, hvis arbejdet ikke færdigmeldes. Dette vil påføre bygherren ekstra udgifter. Sikkerhedsstyrelsen kan oplyse, at vejledning om færdigmelding af arbejde udført af en anden autoriseret kloakmester, som er ude af stand til eller nægter at færdigmelde udført arbejde, kan findes via dette link - http://www.sik.dk/professionelle/kloak /Faerdiggoerelser-af-arbejde-paakloak Eksempel 2: En kloakmester færdiggør sit arbejde i marken for kunden, men ønsker at afvente kundens betaling, før han afleverer færdigmeldingen til kommunen. Må han dette? Eller skal han lavet arbejdet færdig inkl. færdigmelding og så igennem en opslidende/tidskrævende retssag for at kunne få sin betaling fra kunden? Svar fra SIK Sikkerhedsstyrelsen mener, at en kloakmester er forpligtet til at færdigmelde arbejdet til kommunen, når arbejdet er afsluttet. Det er kommunen, der stiller krav om færdigmelding, og kloakmesteren skal sørge for, at færdigmelding sker uanset, at vedkommende har penge til gode hos en kunde. Der henvises til svaret ovenfor. Ny klimatilpasningsuddannelse på Rørcentret, Teknologisk Institut Bliv klar til fremtidens klimamæssige udfordringer med Teknologisk Instituts uddannelsesforløb, som giver en bred viden om design og praktisk udførelse af projekter indenfor klimatilpasning og skybrudssikring, samt Lokal Afledning af Regn (LAR). Uddannelsen henvender sig til medarbejdere i kommunernes forvaltninger herunder driftsmedarbejdere samt rådgivere, forsyninger, akitekter, entreprenører, kloakmestre og anlægsgartnere mv., der arbejder med klimatilpasning. Udbytte Uddannelsen består af 12 moduler over seks intensive dage, som afholdes af 10 3x2 dage i maj-juni 2014. På hvert modul bliver du udfordret til at nå målet for uddannelsen at få overblik over løsninger indenfor klimatilpasning, skybrudssikring og Lokal Afledning af Regn (LAR). Uddannelsesforløbet afsluttes med en projektopgave der involverer både teoretisk viden og praktisk arbejde i Rørcentrets forsøgshal. Uddannelsesforløbet omhandler blandt andet: Klimatilpasning i byen Lovgivning, forundersøgelser og praktisk gennemførelse af LAR Grønne tage, permeable belægninger og anlæg til genbrug af regnvand samt nye multifunktionelle anlæg

Rensning af regnvand fra veje og overflader Regnbede (i haver og på veje) og nedsivning på overfladen og i faskiner Skybrudssikring af ejendomme Gennemgang af Rørcenteranvisning 020 samt metoder til renovering af afløbssystemer Kælderoversvømmelser Gennemgang af Rørcenter-anvisning 021 Praktisk LAR, fif og tricks ekskursion til eksisterende anlæg og arbejde i Rørcentrets forsøgshal Drift- og vedligehold af LARanlæg herunder økonomi i LARanlæg i forhold til traditionelle løsninger Uddannelsen afholdes på Teknologisk Institut i Taastrup fra den 6. maj til den 13. juni 2014 med undervisere fra Rørcentret, Teknologisk Institut og flere gæsteundervisere. Prisen for uddannelsen og den afsluttende projektopgave er 18.000 kr. excl. moms for seks dage. Medlemmer af Rørcentrets svartjeneste og TIK får 15 % rabat på kursusprisen. Yderligere information om uddannelsen kan findes på Teknologisk Instituts hjemmeside under kurser: http://www.teknologisk.dk/kurser/. Eller kontakt Rørcentret, Teknologisk Institut, tlf. 72 20 22 90. Store nedsivningsanlæg fra Teknologisk Institut lavet en tabel for dimensionering af anlæg fra 30 pe til 50 pe. Hvordan skal man lave et nedsivningsanlæg til 35 personer? Miljøstyrelsens vejledning dækker kun op til 30 pe, så hvad skal man gøre? Teknologisk Institut har udarbejdet en anvisning for dimensionering af store nedsivningsanlæg. Der er i vejledning Den bygger på de sammen forudsætninger som Miljøstyrelsens vejledning nemlig, at når der er meget få personer, er det svært/umuligt at vurdere samtidighedsfaktorerne, og derfor øger man blot anlægsstørrelsen for hver 5 pe. I figur 1 er vist volumen af bundfældningstanke for anlæg op til 50 pe. Først når anlæggene når op over 50 pe, kan man begynde at benytte det faktum, at ikke alle bruger vand på samme tid. 11

Antal personer Antal boligenheder Volumen af bundfældningstanke stk. stk. m 3 1-5 6-10 11-15 16-20 21-25 26-30 31-35 36-40 41-45 46-50 1 2 3-4 5-6 7-8 9-10 11-12 13-14 15-17 17-19 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 Figur 1. Volumen af bundfældningstanke op til 50 pe. De samme betragtninger gøres på nedsivningsdelen. Kapacitet Samlet længde af sivegrøfter (m) eller siveareal (m 2 ) nedsivningsanlæg (personer) Jordtype A Jordtype B (sand) (sand/silt) 1-5 30 45 6-10 60 90 11-15 90 135 16-20 120 180 21-25 150 225 26-30 180 270 31-35 210 315 36-40 240 360 41-45 250 405 46-50 280 450 På nedsivningsdelen kan man overveje at supplere med et antal nedsivningstest, som evt. kan gøre det muligt at nedsætte nedsivningsarealet. Kursus for rottespærremontører Nr.: 27717 A Rørcentret er godkendt af Naturstyrelsen til at afholde certificerede kurser for rottespærremontører. Personer ansat i virksomheder med autorisation som kloakmester, som har uddannelse som kloakmester, anlægsstruktør eller kloakrørlægger, er efter gennemførelse af dette kursus berettiget til at installere rottespærrer i afløbsinstallationer. Taastrup 4. marts, 11. marts og 2. april 2014, 1 dag 09:00-16:00 DKK 2.400,- + moms Deltagerprofil Autoriserede kloakmestre, anlægsstruktører, kloakrørlæggere. Underviser Inge Faldager, Rørcentret, Teknologisk Institut. Flemming Springborg, Rørcentret, Teknologisk Institut Ann-Charlotte Heiberg, AC Heiberg Rådgivning Indhold Lovgivning Rotters biologi og adfærd Smitterisiko Typer af rottespærrer Svagheder i afløbssystemet i relation til rotter Fejlfinding, røgprøve og TV-inspektion 12

Tegn på rotter Eksamen Udbytte Efter at have deltaget i kurser og bestået certificeringsprøven er deltagerne, der desuden er autoriserede kloakmestre berettiget til at installere, drive og vedligeholde alle forekommende rottespærrer jævnfør reglerne i miljølovgivningen. Tømning af septiktanke Nr.: 23672 A Få styr på de forskellige typer af rensning og tømning af septiktanke, samt hvordan slamsugervogne er opbygget og hvordan du kan kvalitetssikre arbejdet. Du får desuden en nyttig viden om sikkerhed og sundhed. En slamsugeroperatør er kommunens forlængede arm, når den enkelte tank skal tømmes. Han skal vide, hvordan tanke er bygget op, hvilke fejl, der har afgørende indflydelse på tankens funktion, og han skal kunne fortælle kunden, hvorfor og hvordan tanken tømmes. Taastrup 5. marts 2014-1 dag 09:00-16:00 DKK 2.400,- + moms Deltagerprofil Både nye og erfarne slamsugeroperatører samt kommunalt ansatte, der arbejder med tømning af septiktanke. Underviser Inge Faldager, Rørcentret, Teknologisk Institut. Indhold Tegningsforståelse Opbygning af afløbssystemer med septiktanke Septiktanke - opbygning, virkemåde og tømning Driftsproblemer og fejl ved septiktanke Dæksler - typer/vægt/løfteværktøj Slamsugertyper, hvilke typer findes der og hvordan fungerer de? Arbejdsmiljø/sikkerhed og sundhed Kvalitetssikring af arbejdet Udbytte Viden om septiktanke - opbygning, virkemåde, tømning, drift og fejl Baggrund for tegningsforståelse Kendskab til opbygning af afløbssystemer med septiktanke Viden om dæksler - typer/vægt/løfteværktøj Kendskab til slamsugervogne Viden om arbejdsmiljø, ansvar mv. i forbindelse med tømningen Baggrund for kvalitetssikring 13

Tilmeld dig og læs mere om Rørcentrets kurser på: www.teknologisk.dk/kurser eller telefon: 72 20 30 00 eller på mail: kurser@teknologisk.dk TV-inspektion af afløbsledninger Nr.: 23647 A Lær grundbegreberne ved rapportering af TV-inspektion af afløbsledninger. Få kendskab til begreberne i forbindelse med rapportering af TV-inspektion af afløbsledninger efter DANVA's fotomanual fra 2010. Du skal medbringe denne manual, da den anvendes i undervisningen. Den kan købes hos DANVA telefon 70 21 00 55. Taastrup 25. februar 2014-1 dag 09:00-16:00 DKK 2.400,- + moms Fugt i kældervægge Nr.: 23671 A Lær grundreglerne for udførelse af omfangsdræn og tørholdelse af kældre, og få viden om de nye energibestemmelser i bygningsreglementet, der får indflydelse på kælderisolering. Udførelse af omfangsdræn er autoriseret arbejde og der er mange problemer knyttet til at holde kældre tørre. Taastrup 26. februar 2014-1 dag 09:00-16:00 DKK 2.400,- + moms Efteruddannelse for kloakmestre Nr.: 23663 A I autorisationsloven står der, at det skal sikres, at de faglige kvalifikationer i en autoriseret virksomhed løbende skal ajourføres, f.eks. ved deltagelse i efteruddannelseskurser. Kurset indeholder en gennemgang af de seneste nyheder samt repetition af kendt stof inden for afløbsbranchen og kan bruges til at opfylde autorisationslovens krav. Århus 5. marts 2014-1 dag 09:00-16:00 Taastrup 26. marts 2014-1 dag 09:00-16:00 DKK 2.400,- + moms Renoveringsmetoder med fokus på No-Dig metoder Nr.: 23677 A Få overblik over de muligheder og begrænsninger, der ligger inden for No-Dig, og overblik over lovgivning og metoder, samt hvilke kontrolordninger, der er på området. Taastrup 18. marts 2014 - ½ dag 9:00-12:00 DKK 1.100,- + moms Lokal Afledning af Regnvand - LAR Nr.: 23681 A De øgede regnvandsmængder betyder, at det i fremtiden er vigtigt at håndtere regnvandet, der hvor det falder. Derfor skal regnvandet nedsives, fordampes eller forsinkes. Det betyder også, at regnvandet i mange tilfælde skal renses inden det håndteres lokalt. Taastrup 4. marts 2014-1 dag 09:00-16:00 DKK 2.400,- + moms Klimatilpasning Skybrudssikring af bygninger og kældre Nr.: 23668 A Gennem de senere år har der været mange alvorlige skader som følge af opstemning i hovedkloakkerne. Det er derfor vigtigt, at folk, der arbejder med private kloakanlæg, har et grundigt kendskab til, hvordan man bedst sikrer sig mod kælderoversvømmelser. Der gennemgås bl.a. de nyeste krav og regler i DS 432 vedr. højvandslukkere, pumpebrønde og tilbageløbsstop. DS 432 med de seneste ændringer skal medbringes på kurset. Taastrup 27. februar 2014-1 dag 09:00-16:00 DKK 2.400,- + moms 14

Kursus for tilsynsførende - Afløb, teori og praktik Nr.: 23649 A Få styr på teori og praktik inden for kloakeringsarbejde, og et godt overblik over afløbsområdet. Nogle kommuner fører stadig tilsyn med kloakmesterens arbejde. For nyansatte tilsynsførende er det et stort og uoverskueligt område uden de store muligheder for relevant efteruddannelse. Som nyansat tilsynsførende i en kommune er det vigtigt, at have både teoretisk og praktisk viden om kloakeringsarbejde. Taastrup 1. til 3. april 2014-3 dage - 09:00-16:00 DKK 7.000,- + moms Klimatilpasningsuddannelse fra Teknologisk Institut Læs mere om kurset i artiklen på side 10. Nr.: 23649 A Taastrup 3 x 2 dage kl. 9-16.00-6 dage i alt. Datoer 6. & 7. maj / 20. & 21. maj / 12. & 13. juni 2014 DKK 18.000,- + moms Ugekursus i afløbssystemers opbygning og funktion Nr.: 23679 A Har du behov for et større kendskab til afløbssystemer og deres funktion? Så er det en god ide at deltage i dette kursus, som varer en uge og vil give dig en indføring i de væsentligste punkter vedrørende afløbssystemernes opbygning og funktion. Taastrup 8. 12. september 2014-5 dage 09:00-16:00 DKK 13.000,- + moms Kursus for spuleoperatører Nr.: 23646 A Lær at udføre en god, effektiv og sikker højtryksspuling af kloakledninger. Få kendskab til bl.a. ledningssystemet, materialer, spule- og sikkerhedsudstyr. Taastrup 11. 12. november 2014-2 dage 09:00-16:00 DKK 5.100,- + moms Årsmøde i Rørcentrets svartjeneste Tilmelding direkte til Rørcentret Tirsdag d. 18. marts 2014, kl. 13.00-16.00 (OBS! Aflyses ved under 10 deltagere) Teknologisk Institut,, Kongsvang Alle 29, 8000 Århus, Århus, lokale 503 Tirsdag d. 25. marts 2014, kl. 13.00-16.00 Teknologisk Institut, Gregersensvej 3, 2630 Taastrup, lokale 36, indgang 3. Program Nyheder i afløbsbranchen Nyt fra Rørcentret Faskiner i lerjord Rotter og rottespærrer Klimatilpasning / Skybrudssikring hvor langt er vi Medlemmer af Rørcentrets svartjeneste deltager gratis, øvrige deltagere kr. 900,- Tilmelding: Telefon 72 20 22 90 eller mail roercenter@teknologisk.dk 15

Afsender: Teknologisk Institut Rørcentret Gregerensvej 3 2630 Taastrup Film om spildevandsløsninger i det åbne land Ni kommuner er gået sammen om at lave film, der kan bruges til at fortælle borgerne om spildevandsløsningerne i det åbne land. Filmene gennemgår på en nem og overskuelig måde de forskellige renseløsninger, som man kan vælge imellem, og indeholder levende billeder og grafik, der viser, hvordan de enkelte anlæg ser ud. Dette er suppleret med interviews med alm. mennesker, der allerede har fået de forskellige renseløsninger etableret, og som fortæller om deres valg og erfaringer. Filmene kan ses på kommunernes hjemmesider fx Næstved og kan også ses på youtupe.com under spildevand i det åbne land. Julekonkurrencen En del af Kloaktuelts læsere har løst julekonkurrencen, og vi har trukket lod blandt de indsendte løsninger. Juleordet er kloakrottenissehue og den rigtige løsning ses herunder. 3 flasker vin er på vej til den heldige vinder som blev: Tommy Bork Jensen Sanistål A/S, 8600 Silkeborg 1. Køkkenvask 2. Ler 3. Opstropning 4. Afskærende ledning 5. Kloakmester 6. Rotter 7. Opstemning 8. Tyngdekraften 9. Tør ledning 10. Emulgeret 11. Nedføring 12. Interceptor 13. Spulebrønd 14. Stikmuffe 15. Ensilagesaft 16. Højvandslukke 17. Udjævningslag 18. Eksplosionsfare 16