Klima- og miljøregnskab 2016

Klima- og miljøregnskab 2016

Klima- og miljøregnskab 2016 REGION NORDJYLLAND Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Telefon: 9764 8000 www.rn.dk Klimaregnskab Niras A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I. Miljøregnskab DHI Agern Allé 5 2970 Hørsholm CVR nr. DK37057819 Telefon: +45 4516 9200 Telefax: +45 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com Maj 2017

RESUMÉ I nærværende rapport præsenteres det andet samlede klima- og miljøregnskab for Region Nordjylland (RN). Rapporten indeholder regionens syvende klimaregnskab og afrapporterer for årene 2012-2016. Klimaregnskabet er udarbejdet med udgangspunkt i RN s økonomiske regnskab for 2012-2016. Klimaregnskabet har til formål at skabe overblik over samtlige kilder til klimapåvirkning fra regionens aktiviteter også kaldet klimafodaftryk. Klimaregnskabet skal derved hjælpe med at udpege indsatsområder til Regionens klimastrategi. Ved at kortlægge emissionerne for en årrække opnår regionen indsigt i den udvikling, der har fundet sted, og gennem de årlige opdateringer af klimaregnskabet vil effekten af virkemidlerne, under visse betingelser, kunne følges. Det første klimaregnskab blev udarbejdet for årene 2007-2010. Klimaregnskabet afspejler de administrative ændringer fra 2015-2016, hvoraf den vigtigste ændring er, at Sygehus Thy-Mors og Sygehus Vendsyssel er lagt sammen til Regionshospital Nordjylland. Siden 2015 er regionens indsamlede affaldsmængder endvidere medtaget i klimaregnskabet. På linje med klimaregnskabet, har RN siden 2015 udarbejdet et Miljøregnskab, hvis resultater også præsenteres i indeværende rapport. Miljøregnskabet har til formål at skabe overblik over udviklingen i forbrug af vand samt miljøpåvirkningen fra spildevandsafledning af lægemidler og kemikalier fra regionens hospitaler. Resultater - Klimaregnskab Resultaterne i klimaregnskabet bevæger sig på to niveauer. Ét niveau viser regionens totale klimafodaftryk og derved regionens absolutte klimapåvirkning som virksomhed. Det andet niveau viser udledninger fra energiforbrug i bygninger og for transport, der er detaljeret yderligere for at opfylde den aftale RN har indgået med Danmarks Naturfredningsforening (DN). Nedenfor ses sammenhængen mellem det totale klimaregnskab og de dele af regnskabet, som er detaljeret som del af DNkortlægningen. Side 2 / 86

Figur 1 Sammenhæng mellem det fulde klimafodaftryk (hele lagkagen) og de detaljerede områder til DN (de fragmenterede stykker) De udledninger, der afrapporteres til DN, udgør (som i 2015) omkring 16 % af den samlede CO 2e-udledning, men omfatter samtidig nogle af de områder, som RN har størst mulighed for at påvirke. Oversigten nedenfor viser udviklingen i udledninger. Figur 2 Rapportering af udledninger til Danmarks Naturfredningsforening: Udledninger fra energi og transport opgives i absolutte tal med 2014 som baseline-år. Forbruget (energiforbrug) er graddagskorrigeret og emissionsfaktoren fastholdes på 2014 niveau, hvilket er i tråd med DN s retningslinjer for indrapportering. Region Nordjylland Område/delområde 2014 2015 2016 Energiforbrug i regionale bygninger i alt Total CO 2e udledning tons/år Ændring 2015 til 2016 Ændring baseline-år til 2015 32.503 30.959 31.328 1% -4% Administrationen 1.135 1.357 1.047-23% -8% Specialsektoren 3.601 3.247 4.463 37% 24% Psykiatri 3.046 2.751 2.990 9% -2% Aalborg Universitetshospital 16.483 15.585 14.778-5% -10% Regionshospitalet Nordjylland 7.559 7.444 7.326-2% -3% Sygehus Apotek 679 575 725 26% 7% Transport (brændsler) i alt 1.887 1.995 1.900-5% 1% Brændsel, egne og leasede køretøjer og maskinpark 803 914 835-9% 4% Brændsel, medarbejdernes køretøjer 1.084 1.081 1.065-1% -2% Kollektiv transport i alt 1.090 869 936 8% -14% Fly 1.090 869 936 8% -14% I alt for Region Nordjylland 35.480 33.823 34.164 1% -4% Udledning ved årlig 2 % reduktion 35.480 34.771 34.075 Side 3 / 86

I aftalen med DN har RN forpligtet sig til en reduktion på 2 % årligt inden for energiforbruget i regionens bygninger, brændsler brugt i regionens bilpark og medarbejdernes køretøjer samt al medarbejderflytransport. Grundet den udvikling regionen har undergået er det valgt at opdatere baseline året til 2014. En dybere begrundelse kan læses i kapitel 4. Som det ses i tabellen ovenfor er det ikke lykkedes at opfylde målsætningen for 2016. Energiforbruget stiger med 1 %. Udledningerne forbundet med transport falder samlet i DN afrapporteringen. Det procentmæssige største fald sker indenfor forbrug af brændsler i egne og leasede køretøjer og maskinpark, hvor der fra 2015 til 2016 sker et fald på 9 %. Dette skyldes et fald i forbruget af brændsler. For Brændsel til medarbejdernes køretøjer sker der henholdsvis et lille fald, for Fly sker der en stigning på 8 %. På næste side ses en oversigt over det samlede klimaregnskab fordelt på forskellige områder. Figur 3 Klimafodaftrykket i absolutte tal fordelt på områder CO2 udledninger (ton): Region Nordjylland 2012 2013 2014 2015 2016 Administrationen 8.849 7.963 9.861 9.316 12.473 Apoteket 2.000 1.979 2.040 1.675 1.691 Øvrig sundhed 60.355 68.917 52.883 54.172 54.801 Psykiatrien 10.790 12.008 10.444 10.258 10.778 Specialsektoren 10.632 11.866 9.628 10.510 10.761 Aalborg Universitetshospital 71.598 71.242 70.721 66.551 70.725 Regionshospital Nordjylland 24.187 24.802 23.414 20.916 22.403 Total 188.410 198.779 178.991 173.509 183.632 Overordnet set stiger udledningen fra Region Nordjylland med næsten 6 % fra 2015 til 2016. Det ses, at de to sygehuse tilsammen udgør mere end 50 % af regionens samlede udledning i 2016, hvor også Øvrig Sundhed udgør en stor post (30 %). Her skal der tages højde for, at der ligger en del afledte emissioner under Øvrig sundhed, som stammer fra andre regioner, staten og private hospitaler/klinikker. Sygehusene er således den største bidragsyder til regionens totale udledning. Klimafodaftrykket fra Transportområdet falder med 1 %, og udledningen fra Udstyr falder med 2 % fra 2015 til 2016. Forplejning falder med 7 %, hvilket bl.a. skyldes et fald i indkøb af fødevarer fx fra regionshospital Nordjylland og enheden Øvrig Sundhed. Udledningen fra Patientartikler stiger total set med 18 % fra 2015 til 2016, hvilket bl.a. tilskrives øgede udgifter til medicin på Aalborg Universitetshospital, såvel som mere CO 2-intensive indkøb i Psykiatrien. Klimafodaftrykket stiger med 14 % fra Bygninger og Arealer, hvilket primært tilskrives at Administrationen øger forbruget af varer og tjenesteydelser på dette område. Udledningen fra Bygninger og Arealer stiger endvidere for Regionshospital Nordjylland, bl.a. på grund af øgede udgifter (indkøb af tjenester og ydelser). Side 4 / 86

CO 2-udledningen fra Service og Administration øges med 7 % fra 2015 til 2016. Stigningen forekommer primært i Administrationen på grund af tilsvarende øgede udgifter på dette område. For området Øvrig Sundhed øges udledningen med 4 %, hvilket tilskrives årlige variationer. Fordelingen af RN s totale udledning i 2016 mellem scope 1,2 og 3 kan ses i nedenstående figur. Som det ses udgør scope 1 og 2 udledningen 15 %, mens scope 3 udgør 85 %. Dette illustrerer vigtigheden i at medtage scope 3, da den største del af udledningen forekommer her. Sammenlignet med 2015 falder udledningen fra scope 3 med 1 %, og ellers reflekterer fordelingen billedet for 2015. Resultater Miljøregnskab Miljøregnskabet for hospitalerne under Aalborg Universitetshospital (AAUH) og Regionshospital Nordjylland (RHN) har til formål at skabe overblik over udviklingen i forbrug af vand samt miljøpåvirkningen fra spildevandsafledning, herunder afledningen af lægemidler og kemikalier. Dette er det andet miljøregnskab, hvor det første dækkede årerne 2011-2015. Opgørelsen af vandforbrug er udført for en 5-årig periode 2012-2016 for hvert af hospitalerne i Region Nordjylland. Generelt set er der sket en reduktion i vandforbruget fra 2012 til 2016 på de hospitaler, som hører under AAUH. Nedlæggelser og omorganisering af hospitaler under RHN har påvirket opgørelserne, men der er dog også her sket et fald i vandforbruget i den 4-årige periode fra 2013 til 2016. For første gang er de samlede afledte mængder af A- og B-stoffer indeholdt i forbrugte lægemiddelstoffer og kemikalier opgjort. På nuværende tidspunkt (april 2017) er der for lægemiddelstoffer data til rådighed frem til og med 2014. De seneste data for kemikalieforbruget er fra 2016. Mængderne af forbrugte lægemiddelstoffer har svinget for årene fra 2012 til 2014. Dette kan til dels forklares ud fra, at opgørelserne i perioden er blevet forbedret. Der er i den samme periode sket et fald i antallet af miljøkritiske stoffer, der afledes fra hospitalerne. Opgørelserne for kemikalieforbruget og opdelingen i A- og B-stoffer for 2015 og 2016 var præget af en ændret kategorisering af rengøringsmidler og dermed er det ikke relevant at vurdere udviklingstendenser i kemikalieforbruget. Side 5 / 86

INDHOLDSFORTEGNELSE Resumé... 2 Resultater - Klimaregnskab... 2 Resultater Miljøregnskab... 5 1 BAGGRUND OG FORMÅL... 8 1.1 Baggrund... 8 1.2 Formål... 9 2 KLIMARESULTATER - Drift... 10 2.1 RN som samlet virksomhed... 13 2.2 Detaljering af transportområdet... 17 2.3 Aalborg Universitetshospital... 19 2.4 Regionshospital Nordjylland... 22 2.5 Psykiatrien... 25 2.6 Sygehusapoteket... 28 2.7 Øvrig sundhed... 31 2.8 Specialsektoren... 33 2.9 Administrationen... 36 3 KLIMARESULTATER - ANLÆG... 39 3.1 Anlæg Sundhedsområdet... 40 3.2 Anlæg Specialsektoren... 41 4 AFRAPPORTERING TIL DN... 42 5 MILJØREGNSKAB... 49 5.1 Baggrund & formål... 49 5.2 Metode... 49 5.3 Resultater - Vand og spildevand... 50 6 OPGØRELSE AF AFFALDSMÆNGDER... 65 7 KONKLUSION... 67 8 METODEBESKRIVELSE... 69 9 KLIMAAFRAPPORTERING... 69 9.1 Hvad er et klimaregnskab?... 69 9.2 Scope 1, 2 og 3... 70 10 DATAGRUNDLAG... 72 10.1 Klimafodaftryk... 72 10.2 DN afrapportering... 72 10.3 Datainput... 73 10.4 Emissionsfaktorer og beregninger... 75 Bilag 10.5 Bilag 1 Data til nøgletal... 79 10.6 Bilag 2 Energidata... 82 Side 6 / 86

Ordliste Klimafodaftryk Klimafodaftryk er en betegnelse for den samlede udledning af drivhusgasser forårsaget af en persons, en virksomheds eller et samfunds aktiviteter. Klimafodaftrykket inkluderer således direkte og indirekte udledninger. F.eks. har Danmark som samfund en række indirekte udledninger i udlandet, fordi vi efterspørger udenlandske varer. Scope 1: Direkte udledninger Direkte udledninger er f.eks. afbrænding af benzin i egne biler, naturgas i eget fyr eller udslip af metan fra eget dyrehold. De kaldes direkte udledninger, når en virksomhed har ejerskabet over de anlæg, køretøjer eller dyr, der forårsager udslippet. Scope 2: Indirekte udledninger fra energiforbrug Udledninger fra el- og fjernvarmeproduktion der finder sted, fordi virksomheder efterspørger energi. De kaldes indirekte udledninger, hvis virksomheden ikke ejer produktionsanlægget, som eksempelvis et kulkraftværk. Scope 3: Indirekte udledninger fra øvrigt forbrug Udledninger fra fremstilling af varer og services, der finder sted pga. virksomheders efterspørgsel. De kaldes indirekte udledninger, fordi udledningen finder sted på produktionsanlæg, der ikke er ejet af virksomheden. De indirekte udledninger inkluderer også transporten og bortskaffelsen af de efterspurgte varer og services. Drivhusgasser, CO 2e, CO 2 Klimapåvirkningen analyseres i henhold til IPCCs 1 karakteriseringsfaktorer og angives i CO 2e (CO 2 ækvivalenter). Øvrige indbefattede drivhusgasser (f.eks. CH 4, N 2O, NO) omregnes til den mængde CO 2, som ville medføre samme drivhuseffekt over en periode på 100 år. Hvor der i denne rapport er angivet CO 2, menes altid CO 2e, med mindre andet er angivet. Input-Output tabel Nationaløkonomisk tabel, der angiver handel mellem sektorer i Danmark og import og eksport. Miljøforstærket Input- Output tabel Input-Output tabel hvor en række miljøpåvirkninger, herunder drivhusgasudledninger, er koblet på. 1 Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC), grundlagt af UN til at vurdere globale klimaforandringer. Side 7 / 86

1 BAGGRUND OG FORMÅL 1.1 Baggrund Region Nordjylland har vedtaget en ny klimahandlingsplan gældende fra 2016. Klimahandlingsplanen fastsætter retningen for regionens kommende klimaindsatser, og omfatter udledningen fra alle tre scopes. Med udgangspunkt i resultaterne fra nærværende rapport, udpeges væsentlige indsatsområder, målsætninger og tilknyttede projekttiltag. Regionen har ligeledes et stærkt fokus på miljø, og siden 2015 har RN fået udarbejdet et miljøregnskab af Danmarks Hydrologiske Institut (DHI). Regnskabet indeholder en opgørelse af vand og spildevand, samt afledning af kemikalier og lægemiddelstoffer fra sygehusene i regionen. Resultaterne fra miljøregnskabet præsenteres i kapitel 10. RN har som den første region i Danmark indgået en klimaaftale med Danmarks Naturfredningsforening (DN), hvor denne rapport ligeledes fungerer som afrapportering for året 2016. Rapporteringen til DN præsenteres i kapitel 4. Siden 2015 er regionens indsamlede affaldsmængde endvidere medtaget i den årlige klima- og miljørapportering (kapitel 6). RN afrapporterer endvidere klimafodaftryk til Carbon Disclosure Project (CDP) 2. CDP er en non-profit organisation, som siden år 2000 har efterspurgt klimaregnskaber fra verdens største virksomheder på vegne af verdens største investorer. CDP rapporterne er således et værktøj, der bliver anvendt til at vurdere om virksomheder er en god langsigtet investering. Regionen er en af få offentlige virksomheder, som afrapporterer til CDP. Klimaregnskabet og RNs resultater med drivhusgasreduktion er dermed tilgængelige internationalt. Afrapporteringen åbner også for muligheden for at deltage i CDPs supply chain program, hvor RN gennem et internationalt anderkendt og ensartet spørgeskema kan efterspørge klimainformation fra de største leverandører. I denne rapport introduceres resultaterne fra klima- og miljøregnskaberne i fem kapitler: Klimaresultater for drift Klimaresultater for anlæg Afrapportering til DN Miljøresultater Opgørelse af affaldsmængder 2 https://www.cdproject.net Side 8 / 86

1.2 Formål Formålet med klima- og miljøregnskabet er at skabe et overblik over, hvilke af RNs aktiviteter, der giver anledning til de største klima- og miljøpåvirkninger. I den forbindelse vil klimaregnskabet hjælpe regionen med at identificere de områder, hvor der med fordel kan reduceres i udledningen og derigennem i klimafodaftrykket. Regionens klimaregnskab består reelt set af syv forskellige driftsregnskaber og to forskellige anlægsregnskaber for årene 2012 2016. De syv driftsregnskaber er opdelt efter syv enheder, som alle administreres af regionen: Aalborg Universitetshospital Regionshospital Nordjylland Psykiatrien Apoteket Øvrig sundhed Specialsektoren Administrationen Alle syv enheder, også refereret til som sektorer eller virksomheder, indeholder en række underenheder. Driftsregnskaberne skal hjælpe til at få et billede af det generelle fodaftryk som følge af regionens daglige virke. Der ses bort fra ekstraordinære udgifter til eksempelvis byggerier og indkøb af dyrt specialudstyr, som i stedet inddrages via anlægsregnskaberne. Anlægsregnskaberne giver et billede af regionens klimafodaftryk som følge af de ekstraordinære udgifter, som ikke kendetegner et normalt år. Anlægsområderne er delt op i: Anlæg Sundhedsområdet Anlæg Specialsektoren Miljøregnskabet skaber et overblik over det årlige vandforbrug og herudfra afledning af spildevand på hospitalerne, og resultaterne kan sammenlignes på tværs af hospitaler via nøgletal. Det årlige forbrug af kemikalier (primært rengøringsmiddel) er opgjort for det enkelte hospital og danner basis for en vurdering af hospitalernes miljøpåvirkninger i form af afledning af miljøskadelige stoffer. Forbrug af lægemidler på hospitalerne rapporteres årligt at hospitalernes apoteker, og på baggrund af disse forbrugsdata er der ligeledes foretaget en vurdering af mulige miljøpåvirkninger fra lægemiddelstoffer fra det enkelte hospital. Side 9 / 86

2 KLIMARESULTATER - DRIFT I dette kapitel præsenteres resultaterne af klimakortlægningen for driftsregnskabet. Først præsenteres klimafodaftrykket for RN som samlet virksomhed, og dernæst hvordan udledningen fordeler sig på de syv enheder, som regionen er delt op i: Aalborg Universitetshospital Regionshospital Nordjylland Psykiatrien Apoteket Øvrig sundhed Specialsektoren Administrationen Både for RN som samlet virksomhed og hver sektor præsenteres den samlede udledning fordelt på områder, som kan være mulige indsatsområder i en klimastrategi: Bygninger og arealer Forplejning Patientartikler Service og administration Transport Udstyr Og for Øvrig sundhed: Øvrig sundhed eksterne ydelser (private og offentlige) Den samlede udvikling fra 2012 til 2016 vises på tabelform og som søjlediagram, og fordelingen på områder i 2016 vises i et lagkagediagram. Den totale udledning relateres derefter til relevante nøgletal, og udviklingen fra 2012 til 2016 illustreres på tabelform og som graf. I det følgende beskrives, hvad de enkelte områder i kortlægningen dækker over. Bygninger og arealer Bygninger og arealer dækker over energiforbrug i bygningerne (el, vand, fjernvarme, olie og gas), vedligehold af bygninger i form af renoveringsmaterialer og håndværkerudgifter, vedligehold af bygningsinstallationer, vedligehold af arealer, leje af lokaler samt forsikringer relateret til bygninger. Forplejning Forplejning dækker over indkøb og produktion af kost, køb af catering og repræsentation ved møder. Patientartikler Patientartikler dækker over de produkter og ydelser, som er direkte relateret til patienten typisk engangsartikler. Dette er bl.a. medicin, lægelige artikler, medicinske luftarter, testmaterialer og kemikalier, proteser, hjælpemidler, implantater, personlige hygiejnemidler, beskæftigelsesmaterialer og aktiviteter. Side 10 / 86

Service og administration Service og administration dækker over alt relateret til drift og service. Her ligger bl.a. linned og beklædning, som er en stor udgift på hospitalerne, og kontorartikler o. lign. som bruges i administrationen, men derudover dækker kategorien primært over køb af services som rengøring, vask og rensning, diagnostiske analyser og undersøgelser, vagt, konsulentbistand, tolkebistand, kontingenter og abonnementer, personaleudgifter (ekskl. løn), kursusafgifter, undervisningsmateriale, forsikringer, abonnementer, forskningsprojekter og andre projekter og øvrige administrationsudgifter. Transport Transport dækker over både patient- og personaletransport, indkøb af brændstoffer til drift af egen bilpark samt indkøb og vedligehold af transportmidler. Udstyr Kategorien udstyr dækker over indkøb, leje og vedligehold af inventar, møbler, apparatur, instrumenter, maskiner, kommunikations- og IT udstyr. Udledningen forbundet med udstyr er alene relateret til produktionen og vedligeholdelsen af udstyret, og altså ikke til energiforbruget i brugsfasen. Figur 4 Kategoriseringen er bygget op omkring hospitalsfunktionen, der udgør Regionens hovedaktivitet. Øvrig sundhed eksterne ydelser (private og offentlige) Indenfor sektoren Øvrig sundhed går en del udgifter til andre regioner, staten, hospitaler i udlandet og privathospitaler og -klinikker. Da klimapåvirkningen forbundet med disse aktiviteter ligger uden for RN s egne virksomheder, er det valgt at samle disse i en særskilt kategori, kaldet Øvrig sundhed eksterne ydelser. Side 11 / 86

Udover at præsentere udledningen fordelt på områder, er udledningen for hver sektor beregnet i forhold til relevante nøgletal. Den data der ligger til grund for nøgletallene findes i bilag 1. Nøgletallene er kategoriseret som: Antal ansatte Opvarmet areal (m 2 ) Antal dag-/døgnpladser Antal sengedage Ambulante besøg Udskrivninger Totaløkonomi (kr.) I nedenstående skema ses hvilke nøgletal der benyttes for de forskellige enheder. X indikerer de nøgletal enhederne indeholder. Antal ansatte Opvarmet areal Antal dag- /døgnpladser Antal sengedage Ambulante besøg Udskrivninger Totaløkonomi RN Total X X X Regionshospital Nordjylland X X X X X X X X X X X X Psykiatrien X X X X X X Apoteket X X X Øvrig sundhed X X Specialsektoren X X X X Aalborg Universitetshospital Administrationen X X X Idéen med at beregne enhedernes udledning i forhold til et nøgletal er, at få opstillet parametre til at kortlægge klimapåvirkningen i forhold til den faktiske produktion. Det betyder, at man med et nøgletal kan korrigere for en øget produktionsudvidelse eller -nedlæggelse, og stadig benchmarke klimapåvirkningen år for år. Side 12 / 86

2.1 RN som samlet virksomhed Nedenstående figurer viser, hvordan den samlede udledning for driften af regionens enheder fordeler sig i 2016. 2.1.1 Klimafodaftrykket fordelt på enheder Figur 5 RN total. Klimafodaftrykket i absolutte tal for 2016 fordelt på enheder CO2 udledninger (ton): Region Nordjylland 2012 2013 2014 2015 2016 Administrationen 8.849 7.963 9.861 9.316 12.473 Apoteket 2.000 1.979 2.040 1.675 1.691 Øvrig sundhed 60.355 68.917 52.883 54.172 54.801 Psykiatrien 10.790 12.008 10.444 10.258 10.778 Specialsektoren 10.632 11.866 9.628 10.510 10.761 Aalborg Universitetshospital 71.598 71.242 70.721 66.551 70.725 Regionshospital Nordjylland 24.187 24.802 23.414 20.916 22.403 Total 188.410 198.779 178.991 173.509 183.632 Figur 6 RN total. Udviklingen af klimafodaftrykket fra 2012-2016, fordelt på enheder Side 13 / 86

Figur 7 RN total. Enhedernes andel (%) af det samlede klimafodaftryk for 2016 Overordnet set stiger udledningen fra Region Nordjylland med næsten 6 % fra 2015 til 2016. Det ses, at de to sygehuse tilsammen udgør mere end 50 % af regionens samlede udledning i 2016, hvor også Øvrig Sundhed udgør en stor post (30 %). Her skal der tages højde for, at der ligger en del afledte emissioner under Øvrig sundhed, som stammer fra andre regioner, staten og private hospitaler/klinikker. Sygehusene er således den største bidragsyder til regionens totale udledning. 2.1.2 Fordeling på områder Figur 8 RN total. Klimafodaftrykket i absolutte tal fordelt på områder CO 2 udledninger (ton): Region Nordjylland 2012 2013 2014 2015 2016 Bygninger og arealer 44.988 46.584 40.540 35.893 40.336 Forplejning 19.669 19.268 20.289 19.688 18.393 Patientartikler 23.571 24.218 25.190 24.599 28.942 Service og administration 21.541 27.231 18.089 18.762 20.049 Transport 18.684 22.372 21.440 19.860 19.702 Udstyr 16.993 14.636 11.005 14.114 13.807 Øvrig sundhed 42.967 44.470 42.437 40.453 42.395 Total 188.413 198.779 178.990 173.369 183.624 Klimafodaftrykket fra Transportområdet falder med 1 %, og udledningen fra Udstyr falder med 2 % fra 2015 til 2016. Forplejning falder med 7 %, hvilket bl.a. skyldes et fald i indkøb af fødevarer fx fra regionshospital Nordjylland og enheden Øvrig Sundhed. Udledningen fra Patientartikler stiger total set med 18 % fra 2015 til 2016, hvilket bl.a. tilskrives øgede udgifter til medicin på Aalborg Universitetshospital, såvel som mere CO 2-intensive indkøb i Psykiatrien. Klimafodaftrykket stiger med 14 % fra Bygninger og Arealer, hvilket primært tilskrives at Administrationen øger forbruget af varer og tjenesteydelser på dette områ- Side 14 / 86

de. Udledningen fra Bygninger og Arealer stiger endvidere for Regionshospital Nordjylland, bl.a. på grund af øgede udgifter (indkøb af tjenester og ydelser). CO 2-udledningen fra Service og Administration øges med 7 % fra 2015 til 2016. Stigningen forekommer primært i Administrationen på grund af tilsvarende øgede udgifter på dette område. For området Øvrig Sundhed øges udledningen med 4 %, hvilket tilskrives årlige variationer. Figur 9 RN total. Udviklingen af klimafodaftrykket fra 2012-2016, fordelt på områder Figur 10 RN total. Områderne andel (%) af det samlede klimafodaftryk for 2016 Fordelingen af klimafodaftrykket iblandt de syv områder viser at det fortsat hovedsagligt er Bygninger og Arealer og Øvrig Sundhed, der medfører udledning af CO 2. Tilsammen udgør disse to enheder 45 % af den samlede udledning i Region Nordjylland, mens Udstyr, efterfulgt af Transport, er de sektorer med mindste klimapåvirk- Side 15 / 86

ning af de syv undersøgte. I det følgende beskrives alle områderne og de største bidragsydere under hvert enkelt område. Bygninger og arealer Den største bidragsyder til CO 2 fra Bygninger og Arealer er fjernvarmeforbruget som udgør små 34 %. Elforbruget udgør 29 % af udledningen og afbrænding af naturgas og olie udgør 5 %. Samlet set udgør energiforbrug således ca. 68 % af Bygninger og arealer. Denne fordeling ligger i tråd med udledningen i 2015. Elforbruget falder med 2 % fra 2015 til 2016, men den nationale emissionsfaktor for el stiger fra 192 g CO 2/kWh i 2015 til 243 g CO 2/kWh i 2016. Dette betyder at udledningen fra el stiger, selvom forbruget ikke stiger. De resterende udledninger fra Bygninger & Arealer stammer fra vedligehold af bygninger og arealer (22 %), indkøb af diverse anlæg f.eks. luftregulering (3 %), vandforbrug (1 %), ejendomsadministration (1 %) samt ydelser så som rengøring og rådgivning (1 %). Dertil kommer en del udledninger, som er relateret til anlægsregnskabet, hvor de store investeringer i opførelse og vedligehold af bygninger reelt ligger. Forplejning Det største bidrag til udledningen indenfor Forplejning stammer fra forbehandlet mad så som bagerbrød, færdige middagsretter og babymad (38 %). Madvarer brugt til møder og repræsentation udgør 28 % af udledningerne. Herefter udgør mejeriprodukter 19 % og kødprodukter 5 % af udledningerne, hvortil de sidste udledninger udgøres af mindre forbrug af bl.a. drikkevarer samt frugt og grønt. Patientartikler Forbruget af diverse lægeartikler udgør den største kilde til emissioner med 78 % af udledningen, mens medicin som enkeltprodukt også er en stor bidragsyder med 18 % af udledningen indenfor Patientartikler. Service og administration Service og administration er en bred kategori, hvor de to største bidragsydere er indkøb af services, som dækker over bl.a. konsulenthjælp, revision, vaskeri og rengøring (32 %) og indkøb af møbler (20 %). Herefter følger en række mindre poster, men som stadig er ansvarlige for store dele af udledninger. Indkøb af tekstiler (primært tøj og linned) udgør en stor enkeltpost for især sygehusene og udgør samlet knap 12 %. Herefter følger indkøb af diagnostiske undersøgelser og andet laboratorie arbejde (11%) og forbrug af uddannelsesservices (7%). Mindre bidragsydere indenfor området er forbrug af post og telekommunikationsservices, forsikringer mm. Transport Den største udledning i transportområdet er forbundet med Taxaservices, herunder siddende patientbefordring (25 %). Herefter følger Ambulancekørsel (A, B og C kørsel samt læge- og sengeambulancer) (23 %). Transportområdet er blevet yderligere detaljeret, se afsnit 2.2. Udstyr Side 16 / 86

På udstyrsområdet står indkøb af medicoudstyr og kliniske instrumenter for 33 %. Køb og vedligehold af computerudstyr for 25 %. Indkøb af møbler (15 %) samt leje af udstyr og maskiner (19 %) er de øvrige store bidragsydere indenfor kategorien. Øvrig sundhed eksterne ydelser Indenfor sektoren Øvrig sundhed er en stor andel relateret til eksterne ydelser. De eksterne ydelser dækker overvejende over forbrug af eksterne hospitalsaktiviteter, og i mindre grad forbrug af forskellige medicinske klinikker og sundheds- og socialarbejde generelt. Forbruget af eksterne ydelser varierer fra år til år, hvilket har en mærkbar indvirkning på det samlede regnskab. 2.1.3 Udvikling i forhold til nøgletal Figur 11 Udviklingen af relevante nøgletal fra 2012-2016 CO 2/Nøgletal: Region Nordjylland 2012 2013 2014 2015 2016 Ton CO 2/Ansat 14,8 15,6 14,2 13,9 14,9 Kg CO 2/m2 299,3 312,5 281,6 271,5 306,0 g CO 2/kr. 54,1 53,4 50,1 46,5 50,7 De tre nøgletal viser en stigning i forhold til 2015. Stigningen i Ton CO 2/Ansat skyldes at der er sker et fald i antal ansatte samtidig med at den totale udledning stiger. Årsagen til en stigning i CO 2/m 2 er den samme: Det samlede areal falder, mens udledningen stiger. Tendensen for g CO 2/kr. har været faldende siden 2011. Fra 2015 til 2016 stiger den i midlertidig og ender på 2014 niveau. Årsagen til at nøgletallet stiger er at udgifterne falder og udledningen stiger. I 2015 blev der hentet gratis CO2-besparelser, da den nationale emissionsfaktor for el faldt med 33 % fra 2014 til 2015. Dette er ikke tilfældet for 2016, hvor emissionsfaktoren stiger med 21 % i forhold til året før. 2.2 Detaljering af transportområdet Regionens transport kan overordnet opdeles i patienttransport, personaletransport og fragt, hvor patienttransporten og personaletransporten er de to altoverskyggende poster. For Region Nordjyllands vedkommende dækker personaletransport over medarbejdernes kørsel i egen bil (personalebefordring), flytransport samt i mindre grad brug og vedligehold af regionens egen vognpark. Personalebefordringen, flytransporten samt de direkte udledninger ved afbrænding af benzin og diesel i regionens egne biler er medtaget og detaljeret i kortlægningen til DN. I forbindelse med opdateringen af klimaregnskabet 2012, blev transportområdet yderligere detaljeret med henblik på at udspecificere klimapåvirkningen ved regionens patienttransport og kunne monitorere på dette område fremadrettet. Patienttransporten opdeles i følgende transporttyper: Planlagt ambulance kørsel, Ambulancekørsel, Taxaservices (herunder siddende patientbefordring), Para- Side 17 / 86

mediciner samt Kørselsgodtgørelse, som enten går til patientkørsel i egen bil, offentlig befordring eller fly. Aalborg Universitetshospital samt Regionshospital Nordjylland er de to enheder, som står for størstedelen af regionens transportforbrug. I 2016 stod disse to enheder samlet for 78 % af regionens totale udledning forbundet med transport. I 2016 udledte regionen samlet 18.979 tons CO 2 på transportområdet. Fordelingen på de forskellige transportformer kan ses i nedenstående tabel: Transportform Ton CO 2e 2015 Ton CO 2e 2016 Andel i % 2016 Patientkørsel i egen bil (godtgørelse) 918 421 2% Personalekørsel i egen bil (godtgørelse) 1.081 1.065 6% Planlagt ambulancekørsel (D-kørsel) 1.735 1450 8% Paramediciner 148 1.130 6% Ambulancekørsel (A, B og C kørsel samt 2.890 4.309 23% læge- og sengeambulancer) Medarbejdernes flytransport 869 936 5% Taxaservices, herunder siddende patientbefordring 4.708 4.695 25% Godtgørelse af offentlig befordring 4.224 3.088 16% (patienter) Patientbefordring med fly 119 84 0% Afbrænding af brændsler i egne transportmidler 914 835 4% Andre processer 853 965 5% Total 18.460 18.979 100% Klimafodaftrykket fra Transportområdet stiger med 2 % ift. 2015. Befordringsgodtgørelse fra transport i taxa og offentlig transport står for 41 % af udledningerne, sammenlignet med 49 % i 2015. Tilsvarende dette fald, stiger udledningen fra Ambulancekørsel (A, B og C kørsel samt læge- og sengeambulancer) 16 % til 23 %, hvilket medfører at den samlede udledning forbliver sammenlignelig med 2015. Udledningen fra Patientkørsel i egen bil (godtgørelse) falder fra 5 % til 2 %, mens fordelingen af øvrige transportkategorier forbliver uændret. Fra 2015 til 2016. Den relative fordeling på transportformer for de øvrige transportkategorier forbliver stort set uændrede fra 2015 til 2016. Side 18 / 86

2.3 Aalborg Universitetshospital 2.3.1 Total udledning fordelt på områder Figur 12 Klimafodaftrykket i absolutte tal for 2016 fordelt på områder CO 2 udledninger (ton) Aalborg Universitetshospital 2012 2013 2014 2015 2016 Bygninger og arealer 21.460 22.207 19.368 15.582 16.205 Forplejning 9.149 7.566 8.666 8.228 8.659 Patientartikler 18.081 18.686 18.321 18.181 20.091 Service og administration 10.166 9.319 8.911 9.036 9.570 Transport 6.844 8.090 10.288 10.500 10.978 Udstyr 5.900 5.374 5.166 4.995 5.220 Total 71.600 71.242 70.720 66.522 70.724 Figur 13 Aalborg Universitetshospital total. Udviklingen af klimafodaftrykket fra 2012-2016, fordelt på områder Side 19 / 86

Figur 14 Aalborg Universitetshospital total. Områdernes andel (%) af det samlede klimafodaftryk for 2016 2.3.2 Udvikling i forhold til nøgletal Figur 15 Udviklingen af relevante nøgletal fra 2012-2016 CO 2 udledninger (ton) Aalborg Universitetshospital 2012 2013 2014 2015 2016 Ton CO 2/Ansat 11,26 11,30 11,50 11,11 12,00 Kg CO 2/m 2 258,02 263,83 261,90 246,36 274,24 Kg CO 2/sengedag 231,61 249,03 249,78 244,88 281,27 Kg CO 2/Ambulant besøg 119,42 115,40 111,56 101,45 103,96 Kg CO 2/Udskrivning 893,74 905,73 894,69 842,57 921,74 g CO 2/kr. 52,67 50,85 46,27 43,12 44,95 Side 20 / 86

Aalborg Universitetshospital er det hospital i regionen, som har den største indflydelse på den totale CO 2-udledning med en andel på 38 %. For Aalborg Universitetshospital faldt den samlede udledning fra 2009 og frem til 2015. Fra 2015 til 2016 stiger udledningen overordnet set med 6 %. For de fleste områder stiger udledningen med 4-5 %, mens der er en stigning på 11 % for Patientartikler. Den vigtigste udvikling skitseres nedenfor: Indkøbsposterne for området Bygninger og Arealer falder med 8 %. Ligeledes falder el- og varmeforbrug, hvilket er forventeligt da arealet for Aalborg Universitetshospital er faldet. At udledningen fra området alligevel stiger (4 %), skyldes indkøb af varer med en højere udledning. Den højere udledning fra Patientartikler (11 %) skyldes primært en stigning i indkøb af medicin på 21 %. Den højere udledning fra Service og administration (6%) skyldes indkøb af varer og services med en højere udledning. Udledningen fra transport stiger med 5 %. Der er en stigning for både flytransport, personalebefordring samt ambulancekørsel (ABC og D-kørsel). Ser vi på nøgletallene stiger samtlige nøgletal fra 2014 til 2015. Udgifterne for Aalborg Universitetshospital øges med 2 %, og antal ansatte med 4 %. Det opvarmede areal falder med 4 %, og antal sengedage falder med 7%. Antallet af ambulante besøg stiger med 4 %, og antallet af udskrivninger falder med 3 %. Stigningen for nøgletallene skal primært tilskrives den højere udledning for 2016. Side 21 / 86

2.4 Regionshospital Nordjylland 2.4.1 Total udledning fordelt på områder Figur 16 Klimafodaftrykket i absolutte tal for 2016 fordelt på områder CO 2 udledninger (ton) Regionshospitalet Nordjylland 2012 2013 2014 2015 2016 Bygninger og arealer 8.401 9.130 7.936 6.607 7.594 Forplejning 4.465 3.550 4.229 3.969 2.978 Patientartikler 2.430 2.559 2.524 2.525 2.573 Service og administration 3.055 3.151 2.912 2.918 2.990 Transport 3.410 3.983 3.625 2.686 3.834 Udstyr 2.426 2.430 2.188 2.212 2.434 Total 24.187 24.802 23.414 20.916 22.402 Figur 17 Regionshospital Nordjylland total. Udviklingen af klimafodaftrykket fra 2012-2016, fordelt på områder Side 22 / 86

Figur 18 Regionshospital Nordjylland total. Områdernes andel (%) af det samlede klimafodaftryk for 2016 2.4.2 Udvikling i forhold til nøgletal Figur 19 Udviklingen af relevante nøgletal fra 2012-2016 CO 2/Nøgletal Regionshospital Nordjylland 2012 2013 2014 2015 2016 Ton CO 2/Ansat 9,70 9,81 9,67 8,67 9,35 Kg CO 2/m 2 131,81 135,16 127,59 113,98 132,34 Kg CO 2/sengedag 172,51 175,14 178,72 166,24 175,63 Kg CO 2/Ambulant besøg 106,64 108,68 94,62 82,37 88,48 Kg CO 2/Udskrivning 646,83 616,64 611,96 557,70 596,71 g CO 2/kr. 70,59 67,95 60,48 51,63 56,95 Regionshospital Nordjylland er en sammenlægning af Sygehus Thy-Mors og Sygehus Vendsyssel. Sammenlægningen gælder fra 2016, og i Figur 16, Figur 17 og Figur 19 fremgår årene 2012 til 2015 som en sum af Sygehus Thy-Mors og Sygehus Vendsyssel, for at kunne sammenligne med udledningen med år 2016. Hospitalet står for 12 % af regionens samlede udledning i 2016. For Regionshospital Nordjylland er den samlede udledning faldet frem til 2015, mens udledningen stiger med 7 % fra 2015 til 2016. Ved større organisatoriske ændringer ses ofte et udsving i udledningen. Den vigtigste udvikling skitseres nedenfor: Transport stiger med 43 % grundet en stigning i indenrigsflyvninger samt AC-kørsel. Side 23 / 86

CO 2-udledningen fra Bygninger og Arealer stiger med 15 %, hvilket skyldes øgede udgifter på dette området. Forbrug af el og varme forbliver stort set uændret fra 2015 til 2016. Der er et fald i CO 2-udledningen fra Forplejning på 25 %, hvilket bl.a. skyldes et fald i indkøb af fødevarer på mere end 30 %. Side 24 / 86

2.5 Psykiatrien 2.5.1 Total udledning fordelt på områder Figur 20 Klimafodaftrykket i absolutte tal for 2016 fordelt på områder CO 2 udledninger (ton): Psykiatrien 2012 2013 2014 2015 2016 Bygninger og arealer 5.727 5.442 4.429 4.397 4.624 Forplejning 2.460 3.670 3.545 3.207 3.148 Patientartikler 120 119 111 114 133 Service og administration 986 1.103 1.058 1.001 1.184 Transport 632 694 746 709 877 Udstyr 865 981 555 830 812 Total 10.790 12.008 10.444 10.258 10.777 Figur 21 Psykiatrien total. Udviklingen af klimafodaftrykket fra 2012-2016, fordelt på områder Side 25 / 86

Figur 22 Psykiatrien total. Områdernes andel (%) af det samlede klimafodaftryk for 2016 2.5.2 Udvikling i forhold til nøgletal Figur 23 Udviklingen af relevante nøgletal fra 2012-2016 CO 2/Nøgletal: Psykiatrien 2012 2013 2014 2015 2016 Ton CO 2/Ansat 9,95 10,94 9,32 9,16 9,65 Kg CO 2/m 2 130,35 145,06 126,16 123,91 154,58 Kg CO 2/sengedag 117,15 131,84 116,91 118,74 129,46 Kg CO 2/Ambulant besøg 142,15 136,42 106,26 104,06 104,13 Kg CO 2/Udskrivning 3.026 3.509 2.912 3.103 3.179 g CO 2/kr. 89,33 91,31 88,98 90,74 107,11 Psykiatrien står samlet set for 6 % af regionens udledning. Fra 2015 til 2016 stiger udledningen med 5 %, med de største stigninger indenfor Transport, Service og Administration samt patientartikler. Den vigtigste udvikling skitseres nedenfor: Udledningen fra transport stiger med 24 % grundet et øget forbrug forbundet med fly og personalebefordring. Udledningen fra Service og Administration samt Patientartikler stiger med hhv. 17 % og 18 %. Stigningen skyldes ikke et øget forbrug, men indkøb af varer og tjenester med et højere klimafodaftryk. Udledningen fra Bygninger og arealer stiger som resultat af øget forbrug af fjernvarme, naturgas og el. Det skal bemærkes at emissionsfaktorerne (g Side 26 / 86

CO 2/kWh) for både fjernvarme (fra Psykiatriens største fjernvarmeleverandør) og elektricitet stiger 2015 til 2016. Udledningen fra både Forplejning og Udstyr falder med 2 % fra 2015 til 2016. Ser vi på nøgletallene, falder Psykiatriens udgifter med 4 %, mens antallet af ansatte samt opvarmet areal forbliver uændret fra 2015 til 2016. Antallet af sengedage og udskrivninger falder med hhv. 3 % og 8 %, og der var ikke ændringer i antal ambulante besøg. g CO 2/kr. stiger med 18 %, da den samlede CO 2 udledning er steget, samtidig med at udgifterne er faldet. Trods et fald i det opvarmede areal, er forbrug af fjernvarme, naturgas og el steget. Side 27 / 86

2.6 Sygehusapoteket 2.6.1 Total udledning fordelt på områder Figur 24 Klimafodaftrykket i absolutte tal for 2016 fordelt på områder CO 2 udledninger (ton): Sygehusapoteket 2012 2013 2014 2015 2016 Bygninger og arealer 726 744 708 731 699 Forplejning 63 73 56 61 302 Service og administration 450 23 17 7 392 Transport 516 787 859 479 23 Patientartikler 13 48 30 27 3 Udstyr 232 304 370 371 248 Total 2.000 1.979 2.040 1.675 1.6667 Figur 25 Sygehusapotek total. Udviklingen af klimafodaftrykket fra 2012-2016, fordelt på områder Side 28 / 86

Figur 26 Sygehusapotek total. Områdernes andel (%) af det samlede klimafodaftryk for 2016 2.6.2 Udvikling i forhold til nøgletal Figur 27 Udviklingen af relevante nøgletal fra 2012-2016 CO 2/Nøgletal: Sygehusapoteket 2012 2013 2014 2015 2016 Ton CO 2/Ansat 13,70 13,02 12,75 10,41 10,30 Kg CO 2/m 2 243,20 240,67 248,14 203,77 202,74 g CO 2/kr. 80,21 105,13 99,49 79,33 111,72 Total set udgør udledningen fra Sygehusapoteket 1 % af regionens samlede klimafodaftryk. Med et fald på 1 % forbliver CO 2-udledningen fra Sygehusapoteket stort set uændret fra 2015 til 2016. Udviklingen skitseres nedenfor i absolutte tal, da en procentuel udvikling kan fremstå misvisende, når udgangsmængderne er små. Klimafodaftrykket fra Service og Administration stiger med 385 ton, da indkøb på dette område stiger med 45 % fra 2015 til 2016. Udledningen fra Forplejning er steget med 240 ton pga. en stigning i indkøb af fødevarer. Udledningen fra Transport, Patientartikler og Udstyr falder, hvilket skyldes et fald i indkøb for alle tre områder. For nøgletallene gælder, at de totale udgifter falder med 29 %. Da CO 2-udledningen ikke falder tilsvarende, stiger g CO 2/kr. fra 79 g CO2/kr. i 2015 til 112 g CO2/kr. i 2016. Side 29 / 86

Antal ansatte og arealet for Sygehusapoteket er stort set uændret siden 2015. Da CO 2-udledningen falder med 1 %, forekommer tilsvarende et lille fald i ton CO 2/ansat og kg CO 2/m 2. Side 30 / 86

2.7 Øvrig sundhed 2.7.1 Total udledning fordelt på områder Figur 28 Klimafodaftrykket i absolutte tal for 2016 fordelt på områder CO 2 udledninger (ton): Øvrig sundhed 2012 2013 2014 2015 2016 Bygninger og arealer 502 771 367 499 511 Forplejning 486 421 369 1.078 362 Patientartikler 196 1.459 1.713 1.419 2.316 Service og administration 4.661 11.066 2.913 3.417 3.547 Transport 5.315 6.545 3.656 3.105 1.891 Udstyr 6.228 4.185 1.427 4.201 3.779 Øvrig sundhed 42.967 44.470 42.437 40.453 42.395 Total 60.355 68.917 52.883 54.172 54.801 Figur 29 Øvrig sundhed total. Udviklingen af klimafodaftrykket fra 2012-2016, fordelt på områder. Side 31 / 86

Figur 30 Øvrig sundhed total. Områdernes andel (%) af det samlede klimafodaftryk for 2016 2.7.2 Udvikling i forhold til nøgletal Figur 31 Udviklingen af relevante nøgletal fra 2012-2016 CO 2/Nøgletal: Øvrig sundhed 2012 2013 2014 2015 2016 Ton CO 2/Ansat 135,63 151,13 98,85 91,97 104,33 g CO 2/kr. 44,39 44,53 42,28 39,43 44,51 Øvrig Sundhed udgør 30 % af regionens totale klimafodaftryk. Øvrig sundhed er en særlig sektor, da den hovedsageligt består af forbrug af eksterne sundhedsydelser, som RN har begrænset direkte indflydelse på. Den totale udledning for Øvrig Sundhed i 2016 er stort set uændret ift. 2015 (en stigning på 1 %), dog er allokeringen af udledninger fordelt på områder ændret. Den vigtigste udvikling skitseres nedenfor: Der er en stigning i CO 2-udledning på 63 % for Patientartikler, hvilket tilskrives indkøb af patientartikler stiger med 81 %. Klimafodaftrykket fra Forplejning falder med 65 %, hvilket bl.a. skyldes et fald i indkøb af fødevarer. Udledningen fra Transport falder med næsten 40 %, hvilket bl.a. skyldes et fald i ambulancekørsel (D-kørsel) fra 2015 til 2016. I forhold til nøgletal falder udgifterne og antal ansatte fra Øvrig Sundhed med hhv. 10 % og 11 %. Da udledningen forbliver uændret fra 2015, stiger både ton CO 2/ansat, samt g CO 2/kr. Side 32 / 86

2.8 Specialsektoren 2.8.1 Total udledning fordelt på områder Figur 32 Klimafodaftrykket i absolutte tal for 2016 fordelt på områder CO 2 udledninger (ton): Specialsektoren 2012 2013 2014 2015 2016 Bygninger og arealer 5.230 5.450 4.640 5.200 5.770 Forplejning 1.911 2.828 1.823 1.783 1.691 Patientartikler 56 50 51 67 58 Service og administration 1.560 1.595 1.384 1.522 1.467 Transport 533 581 432 432 460 Udstyr 1.342 1.362 1.299 1.505 1.314 Total 10.632 11.866 9.628 10.510 10.761 Det skal bemærkes at der i klimaregnskabet for 2016 er udført historiske rettelser for to enheder under specialsektoren Solhuset, Bøgehuset samt Danalien nr. 6. For de to enheder har der været fejl i opgivelsen af fjernvarmeforbrug for 2012 til 2015, hvilket er identificeret i forbindelse med udarbejdelsen af klimaregnskabet for 2016. For begge enheder er det korrekte forbruget blevet identificeret og bagudrettet. De historiske rettelser for 2012 til 2015 reflekteres i Figur 32 og Figur 33, samt i de figurer der viser regionens samlede udledning. Fejlene er endvidere bagudrettede i Bilag 2 (energiark) for 2012 til 2015. Figur 33 Specialsektoren total. Udviklingen af klimafodaftrykket fra 2012-2016, fordelt på områder Side 33 / 86

Figur 34 Specialsektoren total. Områdernes andel (%) af det samlede klimafodaftryk for 2016 2.8.2 Udvikling i forhold til nøgletal Figur 35 Udviklingen af relevante nøgletal fra 2012-2016 CO 2/Nøgletal: Specialsektoren 2012 2013 2014 2015 2016 Ton CO 2/Ansat 7,35 8,22 6,84 7,36 7,47 Kg CO 2/m2 195,75 194,97 172,05 173,71 176,53 Ton CO 2/ dag-/døgnplads 16,88 20,25 16,95 18,94 17,51 g CO 2/kr. 77,09 103,34 84,38 79,77 86,90 Specialsektoren står for 6 % af regionens samlede klimafodaftryk. Fra 2015 til 2016 falder CO 2-udledningen for de fleste områder, på nær Bygninger & Arealer samt Transport. Nedenfor skitseres den vigtigste udvikling: Klimafodaftrykket fra Bygninger & Arealer stiger med 11 %. Stigningen tilskrives et højere elforbrug, samt et øget forbrug at varer og tjenester. Absolut set udgør transport den næstmindste kilde til CO 2 for Specialsektoren. Udledningen fra transport stiger med 7 % fra 2015 til 2016, hvilket skyldes en stigning i udenrigsflyvninger. Udledningen fra Udstyr og Patientartikler falder med hhv. 13 % og 14 %. Dette stemmer overens med tilsvarende fald i indkøb på begge områder. Hvad angår nøgletal, falder Specialsektorens udgifter med 6 %, og antal ansatte med 1%. Det opvarmede areal stiger med 1 %, og antallet af dag-/døgnpladser øges med 11 % fra 2015 til 2016. Side 34 / 86

Når nøgletallene sammenholdes med udledningen, ses det at g CO 2/kr. stiger med 9 %, hvilket tilskrives at udgifterne falder og at den samlede udledning stiger en smule. Ton CO 2/dag/-døgnplads falder med næste 1 %, da antallet af dag/døgnpladser stiger med 11 %, og CO 2-udledningen ikke stiger tilsvarende. Kg CO 2/m 2 stiger med 2 %, da sektorens areal stiger fra 60.502 m2 i 2015 til 60.960 m2 i 2016. Side 35 / 86

2.9 Administrationen 2.9.1 Total udledning fordelt på områder Figur 36 Klimafodaftrykket i absolutte tal for 2016 fordelt på områder CO2 udledninger (ton): Administrationen 2012 2013 2014 2015 2016 Bygninger og arealer 2.942 2.840 3.092 2.877 4.933 Forplejning 1.135 1.160 1.601 1.362 1.253 Service og administration 2.675 1.297 2.440 2.266 3.768 Transport 663 974 894 861 904 Udstyr 1.434 1.692 1.834 1.949 1.615 Total 8.849 7.963 9.861 9.316 12.473 Figur 37 Administrationen total. Udviklingen af klimafodaftrykket fra 2012-2016, fordelt på områder Side 36 / 86

Figur 38 Administrationen total. Områdernes andel (%) af det samlede klimafodaftryk for 2016 2.9.2 Udvikling i forhold til nøgletal Figur 39 Udviklingen af relevante nøgletal fra 2012-2016 CO2/Nøgletal: Administrationen 2012 2013 2014 2015 2016 Ton CO 2/Ansat 12,39 10,17 11,92 12,13 15,35 Kg CO 2/m 2 381,69 259,73 280,99 274,39 367,39 g CO 2/kr. 63,16 56,16 65,18 66,27 67,71 CO 2-udledningen fra Administrationen udgør 7 % af regionens samlede klimafodaftryk. Udledningen fra administrationen stiger med 34 % fra 2015 til 2016, hvilket skyldes en markant stigning i CO 2-udledningen fra Bygninger og Arealer samt Service og Administration. Den vigtigste udvikling skitseres nedenfor: Udledningen fra bygninger og arealer stiger med ca. 70 %, hvilket primært skyldes et øget indkøb af varer og tjenester forbundet med området Bygninger og Arealer. Udledningen fra Service og Administration stiger med 66 %, da udgifterne på området stiger tilsvarende. Udledningen fra Udstyr falder til gengæld med 17 % fra 2015 til 2016, hvilket skyldes at transport forbundet med varer og services falder. Udledningen fra forplejning falder med 8 %, hvilket svarer til et fald i indkøb af forplejning. Når man ser på Administrationens nøgletal, stiger udgifterne med 30 % fra 2015 til 2016. Det opvarmede areal forbliver konstant, og antallet af ansatte stiger med 6 %. Side 37 / 86

Når nøgletallene sammenholdes med CO 2-udledningen i tabellen ovenfor, ses det at ton CO 2/ansat og g CO 2/kr. stiger grundet stigningen i CO 2. Stigningen i ansatte og udgifter er derved ikke høj nok til at gøre op for stigningen i CO 2 for de to nøgletal. Kg CO 2/m 2 stiger ligeledes fra 2015 til 2016, da arealet forbliver uændret. Side 38 / 86

3 KLIMARESULTATER - ANLÆG Anlægsregnskabet er meget følsomt overfor hvilke år, der er foretaget investeringer. Anlægsregnskabet kan derfor med fordel afskrives over en periode, hvis det ønskes at opstille målsætninger på anlægsdelen. Denne periode kan variere efter typen af investering, men bygninger afskrives typisk over 30-50 år, mens hospitalsudstyr har en kortere afskrivningsperiode. Det vigtigste ved at inkludere anlæg i sit klimaregnskab er bevidstheden om de muligheder, der ligger for at vælge klimavenlige materialer og produkter ved større investeringer, hvad end det gælder opførelse og renovering af bygninger eller investeringer i udstyr og inventar. I forbindelse med de store anlægsinvesteringer, der skal foretages de kommende år, er det særligt relevant at arbejde med at nedbringe klimapåvirkningen, f.eks. ved at stille krav til valg af beton og andre materialer. Udledningerne forbundet med anlæg udgør 18 % af de samlede udledninger fra både anlæg og drift, sammenlignet med 13 % i 2015. Omfanget af udledningen fra anlæg betyder, at indsatser, der kan give energi- og ressourcebesparelser i driften er af mindst lige så stor betydning, når der skal lægges en grøn indkøbsstrategi for anlægsbudgettet. Anlægsregnskabet er delt op i to enheder: Sundhedsområdet Specialsektoren Som i driftsregnskabet er resultatet fordelt på mulige indsatsområder. Disse er for anlæg: Bygge og vedligeholdsarbejder Bygningsdele og -anlæg Udstyr, inventar og produkter De tre områder dækker over følgende: Bygge og vedligeholdsarbejder Denne kategori dækker over udgifter til arkitekter, ingeniører, håndværkere, byggepladskontor, advokatbistand, rejsegilde m.m. samt det energiforbrug, der indgår i anlægsregnskabet. Bygningsdele og anlæg Denne kategori dækker over de udgifter som går direkte til byggematerialer, bygningselementer eller bygningsinstallationer, som f.eks. elevatorer, VVS anlæg, kloakanlæg, vinduer og døre, facader, dørtelefoner, tekniske anlæg og installationer, gulve og køkkener. Udstyr, inventar og produkter Denne kategori dækker over diverse anskaffelser, som f.eks. busser, biler, inventar, apparatur og IT-udstyr. Side 39 / 86

3.1 Anlæg Sundhedsområdet 3.1.1 Total udledning fordelt på områder Figur 40 Klimafodaftrykket i absolutte tal for 2016 fordelt på områder CO 2 udledninger (ton): 2012 2013 2014 2015 2016 Bygge og vedligeholdsarbejde 19.905 11.568 15.230 17.346 28.989 Bygningsdele og -anlæg 4.035 3.809 729 1.627 1.976 Udstyr, inventar og produkter 14.067 8.036 3.746 3.631 4.312 Total 38.006 23.414 19.705 22.604 35.277 Figur 41 Anlæg sundhedsområdet total. Udviklingen af klimafodaftrykket fra 2012-2016, fordelt på områder Anlægsregnskabet for sundhedsområdet stiger i udgifter hvilket medfører en stigning i udledninger på 56 %. Der sker stigninger indenfor alle tre områder. Udledningen fra Bygge- og vedligeholdsarbejder stiger med 67 % fra 2015 til 2016, herunder relateret til div. håndværksarbejder. Udledningen fra Bygningsdele- og anlæg, herunder køle-, ventilations- og øvrige VVS-anlæg, stiger med 21 %. Klimafodaftrykket fra Udstyr, Inventar og Produkter stiger med 19 %, grundet div. anskaffelser, herunder transportmidler, inventar og apparatur. Side 40 / 86

3.2 Anlæg Specialsektoren 3.2.1 Total udledning fordelt på områder Figur 42 Klimafodaftrykket i absolutte tal for 2016 fordelt på områder CO 2 udledning (ton): 2012 2013 2014 2015 2016 Bygge og vedligeholdsarbejde 4.026 6.445 3.419 1.167 2.344 Bygningsdele og -anlæg 307 599 31 0 2.646 Udstyr, inventar og produkter 410 737 468 224 262 Total 4.742 7.781 3.918 1.390 5.252 Figur 43 Anlæg specialsektoren total. Udviklingen af klimafodaftrykket fra 2012-2016, fordelt på områder Klimafodaftrykket fra Specialsektorens anlægsregnskab når næsten en tredobling fra 2015 til 2016. Den største stigning (100 %) forekommer fra Bygge- og Vedligeholdsarbejder, og tilskrives primært udledninger forbundet med hovedentreprise/bygningsentrepriser, herunder relateret til div. håndværksarbejder og arkitektydelser. CO 2-udledningen fra Udstyr, Inventar og Produkter stiger med 17 % grundet div. anskaffelser, herunder forskellige transportmidler. Udledningen fra Bygningsdele- og anlæg stiger fra 0 ton til 2.500 ton fra 2015 til 2016, hvilket tilskrives udledninger forbundet med hovedentreprise/bygningsentrepriser, herunder anskaffelser af div. VVS-, belysnings- og anlæg, ventilationsanlæg. Side 41 / 86

4 AFRAPPORTERING TIL DN I den indgåede aftale mellem Danmarks Naturfredningsforening (DN) og RN, har RN som klimaregion forpligtiget sig til at reducere CO 2 udslippet med minimum 2 % per år på udpegede indsatsområder. Det gælder i første omgang for Regionens egne virksomheder. Året 2009 har fungeret som baseline-år for de foregående års opgørelser. I starten af 2016 fik regionen udarbejdet en rapport som viser den udvikling der har været i regionens aktiviteter fra 2009 til 2014. Siden regionen begyndte at indrapportere til DN er der sket markante ændringer på regionens daværende sygehuse. Terndrup, Brovst, Dronninglund og Nykøbing Sygehuse er lukkede hen over perioden. Samtidig er der nybygget AMA i Hobro, Akutmodtagelser i Thisted og Hjørring, samt væsentlige ombygninger på Aalborg Universitetshospital. Udledningerne kan derfor ikke længere direkte sammenlignes med opgørelsen fra 2009. Regionen vil igen gennemgå markante forandringer når det nye Aalborg Universitetshospital tages i brug omkring 2020. Regionen og DN har derfor indgået en aftale om at udledningerne sammenholdes med 2014, som vil være det år baseline opdateres til. Ud fra energi- og transportdata udleveret af RN, er der i det følgende udarbejdet et detaljeret klimaregnskab for disse områder efter DN s vejledning. I aftalen fremgår det, at CO 2e udledninger skal opgøres for: A1. Regionens energiforbrug (el, fjernvarme og brændstof til fyring) i de af Regionens bygninger, som er i anvendelse til brug for Regionens aktiviteter, uanset om bygningerne er ejet eller lejet af Regionen, hvilket indbefatter Regionshuset, institutioner og sygehuse. I denne rapport er afrapporteringen opdelt i de otte enheder, som indgår i den fulde klimafodaftryksanalyse. A2. Energiforbrug (brændstof) i forbindelse med transport, herunder: Brændsel, egne og leasede køretøjer og maskinpark til drift af arealer Brændsel, medarbejdernes køretøjer Brændsel, kollektiv befordring, alene udgjort af flytransport Sammenholdt med det samlede klimafodaftryk dækker disse udledninger en mindre andel af de samlede udledninger forårsaget af RN. Det relative forhold mellem de afrapporterede DN udledninger og det samlede klimafodaftryk er illustreret i nedenstående diagram. Side 42 / 86

Figur 44 Koblingen mellem det overordnede klimafodaftryk og den detaljerede kortlægning til DN. De fragmenterede stykker analyseres i dette afsnit. Det ses, at A1 (el, fjernvarme og brændsler til fyring) fylder en stor del af området bygninger og arealer, mens A2 brændsler til transport (biler, fly og maskinpark) kun fylder en mindre del af transportområdet. Resultatet for beregningerne er samlet i de to nedenstående tabeller. Den første tabel er udført efter DN s retningslinjer. Her er emissionsfaktorerne for el og fjernvarme således fastholdt på 2014 niveau og varmeforbruget er klimakorrigeret. Dette gøres for at vise udviklingen renset for udefrakommende fald i emissionsfaktorer og korrigerer for kolde og varme år. De gule arealer viser de obligatoriske felter, som alle er udfyldte. Dertil kommer de blå felter, som er frivillige, hvoraf feltet for flytransport er udfyldt. Til klimakorrigering er der brugt en fordeling på 65/35 efter anvisning af Energistyrelsens Energistatistik. Tabellen nedenfor viser den totale CO 2e udledning for 2015 og 2016, samt baselineåret 2014. Side 43 / 86

Figur 45 Rapportering af udledninger til Danmarks Naturfredningsforening: Udledninger fra energi og transport opgives i absolutte tal med 2014 som baseline-år. Forbruget (energiforbrug) er graddagskorrigeret og emissionsfaktoren fastholdes på 2014 niveau, hvilket er i tråd med DN s retningslinjer for indrapportering. Region Nordjylland Område/delområde 2014 2015 2016 Energiforbrug i regionale bygninger i alt Total CO 2e udledning tons/år Ændring 2015 til 2016 Ændring baseline-år til 2015 32.503 30.959 31.328 1% -4% Administrationen 1.135 1.357 1.047-23% -8% Specialsektoren 3.601 3.247 4.463 37% 24% Psykiatri 3.046 2.751 2.990 9% -2% Aalborg Universitetshospital 16.483 15.585 14.778-5% -10% Regionshospitalet Nordjylland 7.559 7.444 7.326-2% -3% Sygehus Apotek 679 575 725 26% 7% Transport (brændsler) i alt 1.887 1.995 1.900-5% 1% Brændsel, egne og leasede køretøjer og maskinpark 803 914 835-9% 4% Brændsel, medarbejdernes køretøjer 1.084 1.081 1.065-1% -2% Kollektiv transport i alt 1.090 869 936 8% -14% Fly 1.090 869 936 8% -14% I alt for Region Nordjylland 35.480 33.823 34.164 1% -4% Udledning ved årlig 2 % reduktion 35.480 34.771 34.075 Samlet set stiger CO 2e udledningen med 1 % i perioden 2015-16, hvilket betyder at regionen ikke når målsætningen om en årlig reduktion på 2 % ift. DN-målsætningen. Det ses dog at udledningen er faldet med 4 % siden baseline-året 2015, da udledningen faldt med 5 %* fra 2014 til 2015 når DN s retningslinier følges. *Det skal bemærkes, at grundet tilbagerettelser for Specialsektoren, levede regionen op til DN s målsætning i 2015. I klimaregnskabet for 2015 fremgår det imidlertid at dette ikke var tilfældet. Dette skyldes fejl i data i tidligere år, der først er identificeret i forbindelse med udarbejdelsen af klimaregnskabet for 2016. Se nærmere forklaring i afsnit 2.8. Side 44 / 86

Figur 46 Udledninger indenfor energi og transport i absolutte tal fordelt på områder i perioden 2014-2016 med 2014 som baseline-år ved at bruge opdaterede emissionsfaktorer og ikke-klimakorrigerede forbrug. Region Nordjylland Total CO 2e udledning tons/år Område/delområde 2014 2015 2016 Ændring 2015 til 2016 Ændring baseline-år til 2016 Energiforbrug i regionale bygninger i alt 29.925 24.864 27.239 10% -9% Administrationen 1.068 1.054 904-14% -15% Specialsektoren 3.172 3.728 3.950 6% 25% Psykiatri 2.746 2.243 2.650 18% -3% Aalborg Universitetshospital (inkl. tidl. Himmerland) 15.197 11.746 12.853 9% -15% Regionshospitalet Nordjylland 7.117 5.628 6.231 11% -12% Sygehus Apotek 625 465 650 40% 4% Transport (brændsler) i alt 1.887 1.995 1.900-5% 1% Brændsel, egne og leasede køretøjer og maskinpark 803 914 835-9% 4% Brændsel, medarbejdernes køretøjer 1.084 1.081 1.065-1% -2% Kollektiv transport i alt 1.090 869 936 8% -14% Fly 1.090 869 936 8% -14% I alt for Region Nordjylland 32.902 27.728 30.075 8% -9% Udledning ved 2 % målsætningen 32.902 32.244 31.599 Figur 46 er taget med for at vise, hvor stor forskel der er ved at benytte opdaterede emissionsfaktorer og ved ikke at inkludere klimakorrigering. I 2016 ses en stigning på 10 % ift. 2015 på energiforbruget. Dette skyldes blandt andet en stigning på 21 % i den nationale emissionsfaktor for el. Udledningen fra forbruget af brændsler falder overordnet i forhold til 2015, men stiger marginalt i forhold til baselineåret 2014. For flytransport er der sket en stigning i udledningerne i 2016 i forhold til sidste år, mens der er sket et fald i forhold til baselineåret i 2014. I bilag 2 findes den samlede oversigt over udviklingen i energiforbrug på alle institutioner. A2: Energiforbrug i transport Udledningerne forbundet med transport falder samlet i DN afrapporteringen. Det procentmæssige største fald sker indenfor forbrug af brændsler i egne og leasede køretøjer og maskinpark, hvor der fra 2015 til 2016 sker et fald på 9 %. Dette skyldes et fald i forbruget af brændsler. For Brændsel til medarbejdernes køretøjer sker der henholdsvis et lille fald, for Fly sker der en stigning på 8 %. Det er dog kun ca. 15 % af transportudledningerne, der kortlægges i DN-opgørelsen, så resultaterne skal ses i sammenhæng med udviklingen inden for de øvrige områder som liggende og siddende patientbefordring, der er beskrevet særskilt. Indenfor de resterende 85 %, som bliver dækket i det samlede klimafodaftryk, er der ligele- Side 45 / 86

des fald i CO 2e emissionerne. De største fald sker indenfor planlagt ambulance kørsel samt patientkørsel i offentlig transport. A1: Energiforbrug i bygninger Nedenfor ses udviklingen i energiforbrug fordelt på el, fjernvarme og naturgas. Olieforbruget er så lavt at det ikke vil kunne ses på grafen. Figur 47 Udvikling i energiforbrug til bygninger Fra 2015 til 2016 falder naturgasforbruget med 16 %, og fjernevarmeforbruget falder med 1 %. Forbruget at elektricitet falder med 2 %. Side 46 / 86

Region Nordjyllands eksterne klimaaktiviteter 2015 Ud over forpligtelsen til at nedbringe CO 2-udledningen fra regionens egen virksomhed, rummer aftalen med Danmarks naturfredningsforening også et krav om at Region Nordjylland gennemfører indsatser for at nedbringe klimabelastningen i regionen som geografisk område. Denne indsats omtales som den eksterne del af klimaindsatsen, og er forankret i afdelingen for Regional Udvikling. I 2015 har følgende aktiviteter været gennemført: Industriel Symbiose Som en del af en national indsats har Regional Udvikling medvirket til at kortlægge hvilke virksomheder i Nordjylland som har affaldsprodukter der kan benyttes som råstof i andre virksomheder. Denne type indsats benævnes Industriel Symbiose. Der var en række match mellem virksomheder, især i forbindelse med produktion af overskudsvarme og mulighed for fjernkøling. Den nationale indsats er ophørt, men arbejdet forventes videreført i regionalt regi da alle involverede aktører er meget tilfredse med aktiviteterne. CESME Circular Economy in Small and Medium sized Enterprises Region Nordjylland indgår sammen med Væksthus Nordjylland I det EUfinansierede CESME projekt. Projektet fokuserer på at hjælpe små og mellemstore virksomheder i gang med cirkulær økonomi. Energiklynge Northern Connections Sammen med Businessregion North Denmark har Region Nordjylland startet projektet Northern Connections, som er et klynge- og innovationssamarbejde for energisektoren, ikke blot i Nordjylland men i store dele af Nordeuropa. Projektet kører i 3 år. House of Energy En række nordjyske klynge- og brancheorganisationer inden for energi- og klimaområdet er efter opfordring fra Region Nordjylland gået sammen om at danne en fælles klyngeorganisation. Dette sikrer en bedre koordination på tværs af projekter og indsatser indenfor vedvarende energi og klimaløsninger i regionen. Klimahandlingsplan Med henblik på at skabe overblik og øget fokus i Region Nordjyllands klimaarbejde er der i 2015 blevet udarbejdet en klimahandlingsplan. Klimahandlingsplanen sætter fokus på en række klimaindsatser som ikke umiddelbart vil kunne aflæses i den årlige afrapportering til Danmarks naturfredningsforening, men som alligevel er væsentlig skridt på vej mod mere bæredygtighed. Klimahandlingsplanen har følgende indsatsområder: Bygninger, Forbrug og indkøb, transport, energi og klimatilpasning. Folkemødet I samarbejde med Businessregion North Denmark havde Region Nordjylland en stand på Folkemødet hvor fokus var på innovative nordjyske løsninger. Her var især klima-løsninger i fokus med oplæg om fremstilling af bio-olie, genbrug af skrot fra havvindmøller og boreplatforme, brændselseffektive småfærger og bæredygtige hensyn i udbudspolitikken. Side 47 / 86

Aalborg Bæredygtighedsfestival Aalborg kommune har i de seneste år arrangeret en uges Bæredygtighedsfestival i september. I 2015 deltog Region Nordjylland på Bæredygtighedsfestivallens åbningsdag med en stand om bæredygtigt byggeri. Desuden var der offentlig rundvisning på det store sygehusbyggeri i Aalborg Øst, med fokus på byggeriets bæredygtighed. Klimatilpasningsworkshop I samarbejde med DI afviklede region Nordjylland i november 2015 en workshop om klimatilpasning for kommuner og forsyningsselskaber i Nordjylland. Udgangspunktet for workshoppen var en konstatering af, at der er et stort behov for klimatilpasning mange steder, og den tekniske viden og løsningerne findes. Men alligevel sker der mange steder ikke ret meget. Gennem dialog med workshoppens deltagere blev der i høj grad peget på en kompleks og ofte modstridende lovgivning som den væsentligste barriere for at iværksætte effektive løsninger. Strategisk energiplanlægning Region Nordjylland indgår sammen med de fleste af kommunerne i regionen i et flerårigt projekt om strategisk energiplanlægning. Formålet med projektet er at afdække hvilke ressourcer Nordjylland har til produktion af vedvarende energi, og sikre at disse kan udnyttes på tværs af diverse planlægningsgrænser. Projektet opstiller forskellige modeller og scenarier for Nordjyllands overgang til 100 % vedvarende eller CO2 neutral energi- og elforsyning, og opstiller i samme forbindelse beregninger for hvilke samfundsøkonomiske følger en sådan overgang vil have. Side 48 / 86

5 MILJØREGNSKAB Miljøregnskabet for hospitalerne under Aalborg Universitetshospital (AAUH) og Regionshospital Nordjylland (RHN) har til formål at skabe overblik over udviklingen i forbrug af vand samt miljøpåvirkningen fra spildevandsafledning, herunder afledningen af lægemidler og kemikalier. Dette er det andet miljøregnskab, hvor det første dækkede årerne 2011-2015 [6]. 5.1 Baggrund & formål Region Nordjylland har siden 2010 udarbejdet et klimaregnskab, som skal skabe et overblik over samtlige kilder til klimapåvirkning fra regionens aktiviteter. Som tillæg til dette har regionen ønsket at skabe et overblik over vandforbrug og spildevandsmængder samt vandmiljøpåvirkninger fra hospitalerne i regionen. I tråd med klimaregnskabet er miljøregnskabet derfor en opgørelse af vand og spildevand samt afledning af kemikalier og lægemiddelstoffer fra Region Nordjyllands hospitaler. Det årlige forbrug af kemikalier er opgjort for det enkelte hospital og danner basis for en vurdering af hospitalernes miljøpåvirkninger i form af afledning af miljøskadelige stoffer. Forbrug af lægemidler på hospitalerne rapporteres årligt af Sygehusapotek Nordjylland som indberetter forbrugsdata til Sundhedsdatastyrelsen. På baggrund af disse forbrugsdata er der foretaget en vurdering af mulige miljøpåvirkninger fra lægemiddelstoffer fra det enkelte hospital. 5.2 Metode 5.2.1 Kemikaliekortlægning Region Nordjylland har på baggrund af regionens indkøbssystem og sikkerhedsdatablade opgjort mængden af de enkelte indholdsstoffer i kemikalier, som er blevet anvendt på regionens hospitaler og andre institutioner og enheder. I indkøbssystemet er varerne inddelt i kategorier som f.eks. rengøringsmidler, maskinopvaskemidler og desinfektionsmidler. I 2015 blev opgørelsen udelukkende udført for varerne i kategorien rengøringsmidler, mens opgørelsen i 2016 også indeholdt varer fra kategorierne maskinopvaskemidler og desinfektionsmidler. Indholdsstofferne i kemikalierne er vurderet i forhold til tilslutningsvejledningens ABC-principper for vurdering af organiske stoffers miljøfarlighed ved tilledning til offentlige spildevandsanlæg [1]. Disse principper bygger på en inddeling af stoffer i tre kategorier på baggrund af stoffernes potentielle humane skadevirkning, biologiske nedbrydelighed og potentielle effekt over for vandlevende organismer: - A-stoffer har egenskaber, som gør, at de er uønskede i afløbssystemet. Stofferne bør erstattes eller reduceres til et minimum. - B-stoffer er stoffer, der ikke bør forekomme i så store mængder i det afledte spildevand, at miljømæssige effektgrænser overskrides. For udvalgte stoffer er der fastsat grænseværdier. Stofferne skal tillige reguleres efter princippet om anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. Side 49 / 86

- C-stoffer er stoffer, som i kraft af deres egenskaber ikke giver anledning til fastsættelse af grænseværdier i afledt spildevand. Disse stoffer reguleres efter princippet om anvendelse af bedste tilgængelige teknik med lokalt fastsatte kravværdier svarende hertil. 5.2.2 Lægemidler Opgørelse af miljøpåvirkninger fra lægemidler udføres ud fra det enkelte hospitals forbrug af lægemidler, som årligt rapporteres. DHI beregner ud fra viden om indholdet af aktivstoffer i det enkelte lægemiddel, hvor meget af det specifikke lægemiddel (aktiv stof) der afledes. Herefter har DHI foretaget en vurdering af potentielle miljøpåvirkninger fra lægemiddelstofferne. DHI udarbejdede i 2015 en lægemiddelkortlægning for hospitalerne i Region Nordjylland, baseret på forbrugsdata fra 2012 [3]. Lægemiddelkortlægningen blev udført efter principperne i Forslag til administrationsgrundlag for lægemiddelstoffer i hospitalsspildevand - Anbefalede maksimale koncentrationer ved tilslutning til kloak [4] og Hospitalsspildevand værktøj til tilslutningstilladelser [5], som også bygger på principperne fra Tilslutningsvejledningen [1]. Forbrugsdata fra Lægemiddeldatastyrelsen har hidtil været leveret med godt et års forsinkelse til DHI, som derefter har gennemført en yderligere bearbejdning, for at kunne præsentere data, som det er gjort i denne rapport. Lægemiddelkortlægningen dækker nu 2012, 2013 og 2014. Lægemidlerne er opdelt i forbrugte A- og B- stoffer og der er tillige gennemført en vurdering af, hvilke lægemiddelstoffer, der er miljøkritiske. Til forskel fra ABC-vurderinger af kemikalier udføres risikovurderingen af lægemiddelstoffer for både A- og B- lægemiddelstoffer, idet lægemiddelstoffer ikke umiddelbart kan substitueres eller udfases grundet deres anvendelse til klinisk behandling. De miljøkritiske lægemiddelstoffer for hvert hospital er de stoffer, som har en potentiel effekt i vandmiljøet ud for det lokale renseanlæg, og som hospitalet er punktkilde til. Det vil sige, at hospitalets forbrug udgør mere end 2 % af det samlede forbrug af stoffet i oplandet til det lokale renseanlæg. Den potentielle miljøeffekt i vandområdet vurderes ud fra forholdet mellem PECvandområde (Predicted Environmental Concentration i vandområdet) og PNEC (Predicted No-Effect Concentration i vandmiljøet). I nærværende opgørelse er en PEC/PNEC værdi, der er større end 0,1, valgt som definition på, hvornår et stof er miljøkritisk. Dette skyldes, at vandmiljøkoncentrationen (PEC) anvendt i beregningerne, er årsgennemsnitsværdier, og den faktiske koncentration kan i perioder være højere. 5.3 Resultater - Vand og spildevand Tabel 1 viser vandforbruget på de administrative enheder Aalborg Universitetshospital og Regionshospital Nordjylland, og hvordan forbruget er fordelt på de matrikler. Vandforbruget udgør det afregnede forbrug af ledningsvand leveret til hospitalerne fra de lokale forsyningsselskaber. Side 50 / 86

Det er antaget, at spildevandsmængden er lig med vandforbruget. I 2016 blev der nedlagt to hospitaler: Dronninglund og Nykøbing Mors Sygehus, der tilhørte hver sin administrative enhed - henholdsvis Aalborg Universitetshospital og Thy-Mors Sygehus. Efterfølgende blev de administrative enheder Vendsyssel Sygehus og Thy- Mors Sygehus lagt sammen til Regionshospital Nordjylland. De to sygehuses vandforbrug indgår i det samlede vandforbrug for Aalborg Universitetshospital og Regionshospital Nordjylland i årene 2012-2015. De nedlagte sygehuses vandforbrug fremgår af Tabel 2. Administrativ enhed Matrikler 2012 2013 2014 2015 2016 [m 3 ] [m 3 ] [m 3 ] [m 3 ] [m 3 ] Aalborg Universitetshospital Nord 33.119 22.047 24.061 20.945 20.138 Syd 82.205 95.598 92.891 79.888 77.363 Farsø 11.260 10.252 9.977 10.230 10.258 Hobro 8.169 7.608 8.044 7.473 7.546 Total 134.753 135.505 134.973 118.536 115.305 Total, inkl. nedlagte 140.088 140.812 140.005 122.563 Regionshospital Nordjylland Hjørring 45.445 77.233 57.716 46.937 49.939 Frederikshavn 12.697 12.087 11.292 12.192 11.806 Brønderslev 2.299 2.896 2.563 2.697 2.378 Skagen 1.639 1.246 1.252 1.451 1.411 Thisted 18.231 21.175 19.994 20.846 18.618 Total 80.311 114.637 92.817 84.123 84.152 Total, inkl. nedlagte 82.350 116.737 95.174 85.074 Tabel 1 Vandforbrug (2012-2016) på Aalborg Universitetshospital og Regionshospital Nordjylland fordelt på de enkelte sygehuse i regionen. I 2016 blev følgende sygehuse nedlagt: Dronninglund og Nykøbing Mors Sygehus. Administrativ enhed Matrikler 2012 2013 2014 2015 [m 3 ] [m 3 ] [m 3 ] [m 3 ] Aalborg Universitetshospital Dronninglund Sygehus 5.335 5.307 5.032 4.027 Sygehus Thy-Mors Nykøbing-Mors Sygehus 2.039 2.100 2.357 951 Tabel 2 Vandforbrug 2012-2015 på nedlagte sygehuse. 5.3.1 Nøgletal Udviklingen i relevante nøgletal for vandforbrug på hospitalerne i de to administrative enheder Aalborg Universitetshospital og Regionshospital Nordjylland er vist i Tabel 3, Tabel 4, Figur 48 og Figur 49. Generelt er tendensen, at vandforbruget i forhold til antallet af udskrevne patienter og i forhold til antallet af sengedage er svagt faldende fra 2012 til 2016. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der i den nævnte perioder er nedlagt hospitaler og ændret i de administrative enheders struktur. Dette har indflydelse på de opgjorte vandmængder, antal udskrevne patienter og antallet af sengedage pr. administrativ enhed, hvilket resulterer i større udsving i de beregnede nøgletal. Side 51 / 86

m 3 /udskrivning 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Aalborg Universitetshospital 2,00 1,92 1,97 1,95 1,50 1,50 Regionshospital Nordjylland 3,17 2,20 2,90 2,49 2,27 2,24 Sygehus Vendsyssel 3,24 2,42 3,88 3,11 2,65 Sygehus Thy-Mors 2,99 1,72 1,44 1,51 1,60 Tabel 3 Udviklingen i vandforbrug pr. udskrevet patient i perioden 2012-2016. De to enheder Vendsyssel og Thy-Mors blev slået sammen efter 2015. m 3 /sengedage 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Aalborg Universitetshospital 0,52 0,50 0,54 0,54 0,44 0,46 Regionshospital Nordjylland 0,80 0,59 0,82 0,73 0,68 0,66 Sygehus Vendsyssel 0,78 0,60 0,93 0,78 0,69 Sygehus Thy-Mors 0,84 0,54 0,56 0,60 0,63 Tabel 4 Udviklingen i vandforbrug pr. sengedag i perioden 2012-2016. De to enheder Vendsyssel og Thy-Mors blev slået sammen efter 2015. Side 52 / 86

Figur 48 Udviklingen i vandforbrug pr. udskrivning i perioden 2011-2016. Figur 49 Udviklingen i vandforbrug pr. sengedag i perioden 2011-2016. 5.3.2 Resultater Kemikalier I 2016 blev indhentet oplysninger om forbruget af A- og B-stoffer indeholdt i kemikalier indkøbt på hospitaler i Region Nordjylland samt sygehusapoteket, psykiatrien, specialsektoren og fællesfunktionen. Opgørelse af A- og B-stoffer på de sidstnævnte funktioner blev for første gang udført for 2016. Tabel 5 viser mængden af A- og B- stoffer i kemikalier indkøbt i 2015 og 2016. Som nævnt blev opgørelsen i 2015 udelukkende udført på baggrund af varerne i kategorien rengøringsmidler, mens den i 2016 også har indeholdt varer fra kategorierne maskinopvaskemidler og desinfektionsmidler. Tilføjelsen af de to eks- Side 53 / 86

tra kategorier har betydet en stigning i mængden af både A- og B-stoffer fra 2015 til 2016 (se Tabel 5). Indholdet af de enkelte stoffer er på sikkerhedsdatablade ofte opgivet i intervaller (%), og derfor er mængden i tabellen også vist som intervaller. At produkterne er indkøbt i det pågældende år betyder ikke nødvendigvis, at de er anvendt samme år. kg/år A-stoffer B-stoffer 2015 2016 2015 2016 AAUH Nord 0,8-16 0-2,8 0-0 0,5-0,8 AAUH Syd 0,001-1,1 14-112 0-3,5 29-136 AAUH Farsø 0 1,4-3,4 0-2 0,3-1,1 AAUH Hobro 0-3 2,3-7,9 0,3-3 0-0,7 RHN Hjørring 850-1417 1079-1792 0-12 6,6-21 RHN Thisted 0 37-150 8-13 15-148 RHN Frederikshavn 0 0 0 7,9-12 RHN Brønderslev 0-0,3 0 0 0 RHN Skagen - 0-0,10-0,12 Sygehusapoteket - 0-46 - 69 Psykiatrien - 0-0,5-0,8 Specialsektoren - 0-0,5-0,8 Fællesfunktioner - 0-0 Tabel 5 Mængden af A- og B-stoffer i kemikalier indkøbt i 2015 og 2016 på hospitaler i Region Nordjylland. Desuden er mængden af A- og B- stoffer i 2016 opgjort for sygehusapoteket, psykiatrien, specialsektoren og fællesfunktionerne (f.eks. Regionshuset og IT-huset). Mængden af A- og B- stoffer indkøbt på de enkelte hospitaler er illustreret i Tabel 5 og Figur 50. Udover den markante generelle stigning i mængden af indkøbte A- stoffer, som skyldes inkluderingen af flere varekategorier i opgørelsen, ses der på RHN Hjørring et stort indkøb af A-stoffer (både i 2015 og 2016). Denne mængde udgøres primært af natriumhypoklorit, der anvendes til desinfektion af vandet i to terapibassiner på henholdsvis RHN Hjørring og Skagen Gigt- og Rygcenter. Forbruget til begge bassiner er registeret på RHN Hjørring og er fordelt med ca. 2/3 på RHN Hjørring og 1/3 på RHN Skagen. Der findes på nuværende tidspunkt ikke andre rentable metoder til desinfektion af bassinvandet, og en substitution af natriumhypoklorit er derfor ikke mulig. Side 54 / 86

Figur 50 Udviklingen i forbruget (kg/år) af A-stoffer indeholdt i kemikalier fra 2015 til 2016. Figur 51 Udviklingen i forbruget (kg/år) af B-stoffer indeholdt i kemikalier fra 2015 til 2016. Den markante stigning i mængden af B-stoffer fra 2015 til 2016, kan forklares ud fra, at flere varekategorier er blevet inkluderet i kortlægningen i 2016. På AAUH Syd og RHN Thisted er den store stigning primært relateret til ét vaskemiddel til sengevask, der er kommet med i opgørelsen for 2016. På begge hospitaler er der forbrugt 975 L vaskemiddel, med et indhold på 1-10% af B-stoffet N-(2-ethylhexyl)isononan- 1-amid. Risikovurderingen af B-stofferne viser, at én stofgruppe overskrider den miljømæssige effektgrænse i vandområdet ud for renseanlægget, der er knyttet til RHN Thisted (se Tabel 5). Miljørisikoen (PEC/PNEC) er beregnet ud fra et maksimal forbrugt mængde kvaternære ammoniumforbindelser (98 kg/år), en fjernelsesgrad på 87% i renseanlægget og 20 gange fortynding i vandområdet. Stofgruppen omfatter kvaternære ammoniumforbindelser (benzyl-c12-14-alkyldimethylchlorider, CAS nr. Side 55 / 86

85409-22-9) som udgør en miljømæssig risiko i vandområdet ud for Thisted Renseanlæg. For RHN Thisted er miljørisikoen 2,0 og dermed over effektgrænsen på 1. På grund af den større spildevandsmængde på renseanlægget Aalborg Vest, der behandler spildevandet fra AAUH syd, er miljørisikoen (0,4) for kvaternære ammoniumforbindelser mindre for vandområdet ud for renseanlæg Aalborg Vest og miljørisikoen er under effektgrænsen. Ud over de kvaternære ammoniumforbindelser indgår i der i det ovennævnte vaskemiddel til sengevask, også to A-stoffer N,N-bis(2-hydroxyethyl)glycin, natrium salt, (CAS 139-41-3) og N,N-didecyl-N-methylpoly(oxyethyl)ammonium propionate (CAS 94667-33). Processerne for sengevask er forskellig på hospitalerne i Region Nordjylland og fordi der bruges store mængder af vaskemidlet med kvaternære ammoniumforbindelser på RHN Thisted og AAUH Syd, vil Region Nordjylland undersøge mulighederne for at anvende et mere miljøvenligt vaskemiddel til sengevask på de to hospitaler. Matrikel Indholdsstof Anvendt mængde [kg/år] Flow på renseanlæg [m 3 /år] CASnr. Vandområdekoncentration (PEC) [µg/l] Miljørisiko PEC/PNEC RHN Thisted AAUH Syd 85409-22-9 85409-22-9 Kvaternære ammoniumforbindelser benzyl-c12-14- alkyldimethylchlorider Kvaternære ammoniumforbindelser benzyl-c12-14- alkyldimethylchlorider 10-98 3.518.202 0,18 2,0 10-98 19.326.000 0,03 0,4 Tabel 6 Oversigt over miljørisiko for kvaternære ammoniumforbindelser, som er indeholdt i vaskemidler til sengevask. 5.3.3 Resultater Lægemiddelstoffer Forbrugsdata fra Lægemiddeldatastyrelsen har hidtil været leveret med godt et års forsinkelse til DHI, som derefter har gennemført en yderligere bearbejdning, for at kunne præsentere data, som det er gjort i denne rapport. Lægemiddelkortlægningen dækker nu 2012, 2013 og 2014. Tabel 7 viser mængden (kg/år) af A- og B-stoffer i lægemidler, som er forbrugt på hospitalerne i Region Nordjylland i 2012, 2013 og 2014. Risikovurderingen af lægemiddelstofferne resulterede i et antal potentielt miljøkritiske lægemidler for hvert hospital, som det også fremgår af [3]. Risikoen er beregnet i forhold til miljømæssige effektgrænser, der er baseret på miljødata for det enkelte stofs effekter på akvatiske organismer (f.eks. alger, krebsdyr og fisk). Disse miljødata er i nogle tilfælde begrænsede, og derfor er risikoen angivet som en potentiel risiko. Side 56 / 86

A-stoffer [kg/år] B-stoffer [kg/år] Miljøkritiske [antal] Matrikel 2012 2013 2014 2012 2013 2014 2012 2013 2014 AAUH Nord 12 25 23 116 123 123 6 9 6 AAUH Syd 157 155 151 622 686 637 28 29 30 AAUH Farsø 5 12 7 88 69 63 30 32 28 AAUH Hobro 9 19 16 72 83 84 36 18 16 RHN Hjørring 31 52 44 226 224 231 36 37 36 RHN Thisted 20 55 40 140 186 119 37 32 28 RHN Frederikshavn 8 18 16 84 67 57 22 12 11 RHN Brønderslev 3 3 2 25 23 21 7 1 1 Tabel 7 Mængden af A- og B-stoffer i lægemidler forbrugt på regionens hospitalet i 2012, 2013 og 2014 samt antallet at potentielt miljøkritiske lægemidler udledt fra de enkelte hospitaler På baggrund af opgørelsen af A- og B-lægemiddelstoffer og Kommunernes Landsforenings værktøj [5] kan hospitaler rangeres som større eller mindre forureningskilder. Ved anvendelse af denne metode rangeres Aalborg Universitetshospital, Syd, som en større kilde, mens de øvrige hospitaler udgør mindre kilder. Mængden af A- og B-stoffer anvendt på de enkelte hospitaler er desuden illustreret i Figur 52 og Figur 53, hvoraf det fremgår, at der er sket en stigning i forbruget fra 2012 til 2013. Opgørelsen af A- og B-stoffer samt miljøkritiske stoffer blev første gang gennemført i 2012. Siden er datagrundlaget blevet forbedret, og derfor er stigningen fra 2012 til 2013 ikke alene udtryk for et stigende forbrug. Fra 2013 til 2014 er der både sket et fald i forbruget af A- og B-stoffer og et fald i antallet af anvendte miljøkritiske stoffer (se Figur 54). kg/år 400 300 200 100 A-stoffer 0 2012 2013 2014 AAUH Nord AAUH Syd AAUH Farsø AAUH Hobro RHN Hjørring RHN Thisted RHN Frederikshavn RHN Brønderslev Figur 52 Udvikling i forbruget (kg/år) af A-stoffer indeholdt i lægemiddelstoffer fra 2012 til 2014. Side 57 / 86

Figur 53 Udvikling i forbruget (kg/år) af B-stoffer indeholdt i lægemiddelstoffer fra 2012 til 2014. Figur 54 Antallet af miljøkritiske lægemiddelstoffer udledt fra hospitalerne fra 2012 til 2014. Beregnes mængden af anvendte A- og B-stoffer på baggrund af antal sengedage ses, at forbruget er større for AAUH end for RHN. Årsagen er, at der på AAUH er specialiserede patientbehandlinger, som kun finder sted der (Se Tabel 8). Side 58 / 86

Adm. Enhed Enhed A-stoffer B-stoffer 2012 2013 2014 2012 2013 2014 AAUH kg/år 183 211 197 898 961 907 AAUH g/sengedag 1,4 1,6 1,5 6,7 7,1 6,7 RHN kg/år 62 128 102 475 500 428 RHN g/sengedag 0,8 1,1 1,1 5,9 4,4 4,6 Tabel 8 Mængden målt som kg/år og g/sengedag af A- og B-stoffer forbrugt på de to enheder Aalborg Universitetshospital og Regionshospital Nordjylland i 2012, 2013 og 2014. Figur 55 og Figur 55 illustrerer udviklingen i forbruget A- og B-stoffer beregnet som g/sengedag. Samlet set er der sket et fald fra 2012 til 2014 i mængden af anvendte B-stoffer for AAUH og RHN tilsammen. For A-stoffer ses et fald fra 2013 til 2014. Figur 55 Mængden (g/sengedag) af A-stoffer indeholdt i lægemiddelstoffer anvendt på AAUH og RHN i 2012, 2013 og 2014. Side 59 / 86

Figur 56 Mængden (g/sengedag) af B-stoffer indeholdt i lægemiddelstoffer anvendt på AAUH og RHN i 2012, 2013 og 2014. 5.3.4 Nye lægemiddelstoffer I henhold til vilkårene i tilslutningstilladelserne for hospitalerne i Region Nordjylland skal der hvert år udarbejdes en opgørelse og vurdering af nye lægemidler, som er blevet brugt på hospitalerne siden sidste opgørelse. Denne opgørelse blev udarbejdet første gang i 2016 og går tilbage til 2014. Data er indhentet fra Sundhedsdatastyrelsen. De eksisterende lægemiddelkortlægninger, som er rapporteret i Lægemiddelkortlægning på sygehuse i Region Nordjylland [3], er udarbejdet på baggrund af data for 2012. De nye lægemiddelstoffer er fundet ved at sammenligne det enkelte hospitals forbrug af lægemiddelstoffer i 2012 med forbruget i 2014. Der blev fundet ni lægemidler på hospitalerne, som er markedsført efter 2012 (se Tabel 9). Størstedelen af lægemiddelstofferne i Figur 65 er ikke miljøvurderet og dermed eksisterer der ikke PNEC-værdier for stoffernes økotoksikologiske effekter over for vandlevende organismer. I EMA s Guideline [7] er grænseværdien for lægemiddelstofkoncentrationer sat til 0,01 µg/ og det er beregnede koncentrationer af lægemiddelstoffer i vandmiljøet, der er sammenligningsgrundlaget. Udgangspunktet for lægemiddelstofkoncentrationerne er forbrugsdata og en konservativ antagelse om at der ikke sker omsætning i renseanlæggene. I Tabel 9 er beregnede vandområdekoncentrationer >0,01 µg/l markeret med fed. For lægemiddelstoffer med beregnede spildevandskoncentrationer over 1 µg/l er der gennemført miljøvurdering. Det vil sige at lægemiddelstofferne ursodeoxycholsyre og enzalutamid er miljøvurderet. Ursodeoxycholsyre blev vurderet som et C- stof, mens enzalutamid blev vurderet som A-stof, og PNEC-værdien er beregnet. Miljørisikoen beregnes som forholdet mellem PECvandområde (Predicted Environmental Concentration i vandområdet) og PNEC (Predicted No-Effect Concentration i vandmiljøet). For enzalutamid er miljørisikoen i vandområdet ud for RHN Frederiks- Side 60 / 86

havn beregnet til 0,3 ud fra PNEC-værdien og PEC. Da miljørisikoen er >0,1 og RHN Frederikshavns betragtes som en punktkilde, er enzalutamid dermed miljøkritisk og indgår som et af de 11 miljøkritiske stoffer på RHN Frederikshavn (se Tabel 7). Matrikel Lægemiddelstof Forbrugt mængde [g] ATCkode Spildevandskoncentration [µg/l] Koncentration i vandområdet [µg/l] R03AC19 Olodaterol 0,0008 0,00001 0,00000002 AAUH Syd A05AA02 Ursodeoxycholsyre 300 3,65 0,004 S01XA22 Ocriplasmin 0,0025 0,00003 0,00000001 J05AX15 Sofosbuvir 11 0,14 0,002 J05AX14 Daclatasvir 1,68 0,02 0,0001 AAUH Nord AAUH Hobro S02CA05 Fluocinolonacetonid og antiinfektiva 0,03 0,0009 0,00001 R03AC19 Olodaterol 0,00008 0,000002 0,00000002 G04BD12 Mirabegron 1,5 0,05 0,003 A10BH04 Alogliptin 0,35 0,03 0,00002 G04BD12 Mirabegron 4,5 0,40 0,001 N06AX26 Vortioxetin 0,14 0,01 0,00001 RHN Thisted G04BD12 Mirabegron 9 0,49 0,003 RHN Hjørring RHN Frederikshavn RHN Brønderslev A05AA02 Ursodeoxycholsyre 325 7,15 0,04 G04BD12 Mirabegron 1,5 0,032 0,026 L02BB04 Enzalutamid 152 12,00 0,001 R03AC19 Olodaterol 0,0002 0,00002 0,0000005 Tabel 9 Oversigt over nye lægemiddelstoffer, som er markedsført efter 2012 og anvendt på hospitaler i Region Nordjylland i 2014. Spildevandsmålinger I hospitalernes tilslutningstilladelser er der stillet vilkår om, at der skal udføres målinger på spildevandet for almindelige spildevandsparametre, tungmetaller, miljøfarlige stoffer og indhold af lægemiddelstoffer. I 2016 blev der gennemført måleprogrammer på regionens ni hospitaler. Heraf har syv af hospitalerne mere end én målebrønd (se Tabel 10). Side 61 / 86

Prøvetagnings Antal Antal prøver Prøver under Parameter over Kommentar -sted brønde udtaget i 2016 kravværdier ud af samtlige prøver kravværdier AAUH Nord 5 7 6/7 LAS (800 µg/l), Bundefældeligt stof (50 ml/l), kviksølv (3 µg/l) I Brønd P1 blev d. 15.08.2016 målt LAS 1600 µg/l og bundfældeligt stof 56 ml/l og i Brønd S 3,5 µg/l for kviksølv. I Brønd B blev d. 1.09.2016 målt 230 ml/l bundfældeligt stof. AAUH Syd 3 18 8/18 ph (6,5-9) og kviksølv (3 µg/l) Kortvarige forhøjede værdier over ph 9 i Brønd 903 i 3 prøver. Kviksølv målt til 5 µ/l i en blandprøve. Kravværdi for kviksølv er 3 µg/l. AAUH Hobro 1 1 0/1 ph (6,5-9) og DEHP ph målinger fra d. 17.- 18.08.2016 viste hyppige værdier under ph 6.5 og over ph 9. Den målte DEHP konc. på 11 µg/l er ikke en overskridelse. Mariagerfjord Kommune har oplyst at kravværdien ændres ved næste revision af tilslutningstilladelsen. AAUH Farsø 1 2 0/2 ph (6,5-9) Kortvarige ph-værdier over 9. RHN Hjørring 4 12 5/12 ph (6,5-9) Typisk forhøjede ph-værdier mellem kl. 13 og 16 i to af de fire brønde. I alle fire brønde er ph kortvarigt over 9. RHN Frederikshavn 2 6 6/6 Ingen målinger over kravværdierne. RHN Brønderslev 1 4 4/4 Ingen målinger over kravværdierne. RHN Thisted 3 9 + 3 blandprøver 7/12 ph (6,5-9) og LAS (800 µg/l) Kortvarige forhøjede phværdier i brøndene 1, 2 og 5. I blandprøven fra d. 15.09.2016 var konc. af LAS 800 µg/l og nitrifikationshæmning 31%. Tabel 10 Oversigt over prøvetagninger på hospitaler i regionen i 2016 samt kommentarer til parametre, der har være forhøjet i forhold til tilslutningstilladelsernes kravværdier. Spildevandsprøverne fra RHN Frederikshavn og Brønderslev overholdt alle tilslutningstilladelsernes kravværdier. I en af de fem brønde ved AAUH Nord blev der målt forhøjet LAS koncentration på 1.600 mg/l. Tilsvarende var LAS koncentrationen i en blandprøve fra RHN Thisted forhøjet (800 µg/l) sammenlignet med kravværdien på 700 µg/l. Region Nordjylland arbejder generelt for udfasning af brugen af LAS. På AAUH Nord og Syd blev der i brønd S og 903 målt forhøjede koncentrationer af kviksølv på henholdsvis 3,5 og 5 µg/l. Grænseværdien er 3 µg/l. Side 62 / 86

På AAUH Nord blev der i brønd B og P1 målt forhøjede koncentrationer af bundfældeligt stof på henholdsvis 230 ml/l og 56 ml/l. Grænseværdien er 50 ml/l. For fem af hospitalerne blev der konstateret kortvarige forhøjede ph værdier, dvs. ph-værdier over 9. I spildevandet fra RHN Hjørring optrådte forhøjede ph-værdier i perioder på 2-3 timer i løbet af et døgn. I tilslutningstilladelsen for AAUH Hobro fra 2014 var grænseværdien for DEHP fastsat jf. spildevandsvejledningen fra 2006. Efterfølgende er grænseværdien for DEHP i de fleste tilslutningstilladelser justeret i forhold til de gældende miljøkvalitetskrav for vandområder, således at kravværdien for DEHP nu er 87 µg/l. 5.3.5 Resistente bakterier Forekomsten af resistente bakterier på hospitaler er et stort samfundsmæssigt fokuspunkt. Spredning af resistente bakterier via spildevand og vandmiljøet udgør en potentiel risiko for kloakarbejdere, medarbejdere på renseanlæg samt alle, som er i kontakt med vandmiljøet (badegæster, fiskere m.fl.). Antibiotikaresistens opstår typisk i tarmen hos patienter ved anvendelse af antibiotika, og herfra spredes de resistente bakterier via afføring til spildevand. Samtidig kan resistente bakterier opstå ved forekomst af antibiotika/kemikalier i spildevandet, som selekterer de resistente bakterier ved at hæmme væksten af de følsomme bakterier. På hospitaler anvendes meget antibiotika, og det er derfor nærliggende at forvente en stor andel af resistente bakterier i spildevandet fra hospitaler. Der er på nuværende tidspunkt kun i begrænset omfang udført undersøgelser af forekomsten af antibiotikaresistente bakterier i spildevand fra danske hospitaler. Der er dog igangværende undersøgelser på flere hospitaler, heriblandt Herlev Hospital og Slagelse Sygehus. I Region Nordjylland er der i 2016 gennemført en række undersøgelser for resistente bakterier på Aalborg Universitetshospital - Syd, RHN Hjørring og Thisted Sygehus. Disse resultaterne er endnu ikke rapporteret (april 2017). 5.3.6 Referencer, Miljøregnskab [1] Miljøstyrelsen, Tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2, 2006 [2] Bekendtgørelse nr. 1375 af 30/11/2015. Særbidragsbekendtgørelsen. [3] Region Nordjylland, Lægemiddelkortlægning på sygehuse i Region Nordjylland. Rapport udarbejdet af DHI, juni 2015 [4] Kommunernes Landsforening, Forslag til administrationsgrundlag for lægemiddelstoffer i hospitalsspildevand - Anbefalede maksimale koncentrationer ved tilslutning til kloak. Rapport udarbejdet af DHI, 2013 [5] Arbejdsgruppen om kommunal regulering af lægemiddelstoffer i tilslutningstilladelser under Kommunernes Landsforening (KL), Side 63 / 86

Hospitalsspildevand værktøj til tilslutningstilladelser. December 2013 [6] Region Nordjylland: Klimaregnskab 2011-2015. Udarbejdet af NIRAS 2016 [7] EMA (European Medical Agency), Guideline on the environmental risk assessment of medical products for human use. EMEA/CHMP/SWP/4447/00, June 2006 Side 64 / 86

6 OPGØRELSE AF AFFALDSMÆNGDER Siden 2015 er regionens indsamlede affaldsmængde medtaget i den årlige klimaog miljørapportering. Arbejdet med indsamling af affaldsdata er stadig under udvikling, og når datagrundlaget er repræsentativt, vil affald optræde som et separat opgørelsesområde i klimaregnskabet. For at øge dataindsamlingen og kvaliteten af data er der i tillæg til klima- og miljøregnskabet for 2016 udarbejdet en detaljeret guide til indsamling af affaldsdata for 2017. Tabellen nedenfor viser affald fordelt på enheder for 2016. Der er i alt opgjort henholdsvis 3.416.514 kg og 2.399.887 liter affald. Dagsrenovationen er den kategori hvor der er indrapporteret mest affald. 42 % af den opgjorte affaldsmængde (i kg) hører under kategorien dagsrenovation. For affaldsmængder i liter hører 37 % af affaldsmængden til kategorien dagsrenovation. Hospitaler Sygehusapoteket Administrationen Anlæg Specialsektoren Total kg Total liter* 1.315.117 kg 102.965 liter 105.076 kg 1.420.193 kg ~ 1.261.873 liter ~ Dagsrenovation 1.158.908 liter 42% 37% Pap/papir 107.664 kg 2.858 kg 35.540 kg 10.045 kg 156.107 kg ~ 5% 153.238 liter ~ 4% 153.238 liter Blandet erhvervsaffald 5.922 kg 9.190 kg 82.280 kg 97.392 kg ~ 3% 83.200 liter ~ 2% 83.200 liter Madaffald 43.820 kg 1.686 kg 196 liter 3.367 kg 48.873 kg ~ 1% 102.556 liter ~ 3% 102.360 liter Glas 410 kg 200 kg 270 kg 880 kg ~ 0% Farligt affald 7.803 kg 33 kg 690 kg 10.330 kg 18.856 kg ~ 1% Medicinaffald 10 kg 10 kg ~ 0% 197.603 liter ~ 6% 197.603 liter Brændbart affald 644.400 kg 20.010 kg 47.000 kg 711.410 kg ~ 21% Sygehusaffald 243.377 kg 162.987 liter 416.110 liter 243.377 kg ~ 7% 579.097 liter ~ 17% Elektronik 18.297 kg 1.010 kg 19.307 kg ~ 1% Jern 34.299 kg 2.650 kg 41.580 kg 78.529 kg ~ 2% Plastaffald 1.540 kg 330 kg 3.360 kg 300 kg 5.530 kg ~ 0% 22.320 liter ~ 1% 22.320 liter Andet 4.510 kg 4.510 kg ~ 0% Haveaffald 31.100 kg 5.950 kg 37.050 kg ~ 1% Anlægsaffald 2.180 kg ~ 0% Total 2.447.827 ~ 72% 102.360 ~ 4% 11.029 kg ~ 0% 265.952 liter ~ 11% 62.250 kg ~ 2% 196 liter ~ 0% 688.540 kg ~ 20% 206.868 kg ~ 6% 2.031.379 liter ~ 85% 3.416.514 kg ~ 100% 2.399.887 liter ~ 100% Figur 57 Oversigt over mængder indsamlet affald fra regionen 2016. * Ikke affaldsmængder for Psykiatrien og Øvrig Sundhed. Side 65 / 86

I 2015 var der indsamlet data for fire områder (daværende Sygehus Thy-Mors, Administrationen, Sygehusapoteket samt Specialsektoren). Som det fremgår af tabellen er der i år indsamlet data for hospitalerne, Sygehusapoteket, Administrationen, Specialsektoren, samt for Anlæg. Affaldskategorierne i tabellen er aggregerede på baggrund af en lang række kategorier optalt og systematiseret for 2016. Eftersom datagrundlaget ikke er det samme for 2015 og 2016, er det ikke muligt at vurdere ændrede trends i affaldsgenerering mellem de to år, og den indsamlede affaldsmængde for 2016 sammenstilles derfor ikke med 2015. Side 66 / 86

7 KONKLUSION Udviklingen over tid i det totale klimafodaftryk viser, at RN har haft en generel stigning i udslippet fra 2007-2009, herefter en reduktion hvert år fra 2010 2012, stigning i 2013 og endelig et fald i både 2014 og 2015 år. Nøgletallene har udviklet sig forskelligt over samme periode. Fra 2015 til 2016 stiger udledningen igen, hvilket også gælder nøgletallene. Nærværende klimaregnskabet viser at regionens samlede klimafodaftryk stiger med små 6 % fra 2015 til 2016. Udledningen falder for områderne Forplejning, Transport, og Udstyr, mens der er en stigning for Øvrig Sundhed, Service & Administration samt Bygninger og Arealer. For sidstnævnte skal det pointeres at den nationale emissionsfaktor for el stiger med 21 %, så selvom forbruget ikke stiger mærkbart er der en højere udledning fra elektricitet. I 2016 står de to sygehuse for mere end 50 % af regionens samlede udledning, og enheden Øvrig Sundhed udgør 30 %. Fordelingen af RN s totale udledning i 2016 mellem scope 1,2 og 3 viser at scope 3 udgør 85 % af den samlede udledning, hvilket er et fald på 1 % fra 2015. Scope 1 og 2 udgør de resterende 15 %. I 2010 indgik Region Nordjylland som den første region i Danmark, en klimaaftale med DN, og derved den første region, der opstiller bindende reduktionsmål. I 2012 afrapporterede RN for første gang det fulde klimaregnskab til Carbon Disclosure Project (CDP). Dermed blev RN den første offentlige virksomhed i Norden, der afrapporterer til CDP og gør stadig dette. Foruden at indrapportere til CDP s Climate change program, har Region Nordjylland sidste år ligeledes valgt at indrapportere til States and regions programmet. Den del af kortlægningen, der relaterer sig til DN aftalen, behandler områderne energiforbrug og dele af transporten, og disse kortlægges mere detaljeret sammenholdt med de tilsvarende områder i den totale kortlægning. Til gengæld fylder DN indsatsområderne kun ca. 15 % af det samlede klimafodaftryk. DN-aftalen om en årlig reduktion på 2 % ift. det nye baseline-år, 2014, blev opfyldt i 2015 med en reduktion på hele 5 %. Målsætningen blev ikke opfyldt for 2016, hvor udledningen stiger med 1 %. Ses der udelukkende på hvordan regionen kan forbedre sin klimapræstation vil det være oplagt at kigge på energieffektive og grønne indkøb, energiforbruget i bygninger samt forbruget af transportservices. Regionen har arbejdet med at bygge nye energieffektive bygninger bl.a. de nye sundhedshuse, men der er stadig mulighed for effektivisering af eksisterende bygninger. Indenfor transportområdet vil en forbedring af dataene gøre det muligt for regionen at arbejde mere målrettet med sænkning af udledningerne. Dette er gældende for taxa (siddende patientbefordring) samt offentlig befordring, hvor et forbedret datagrundlag vil gøre det muligt at monitorere på disse områder på samme måde som de andre områder. Et område regionen burde kigge nærmere på er Cirkulær Økonomi. I den nyligt udgivne rapport Potential for Denmark as a circular economy fra Ellen McArthur foundation udpeges affaldsreduktion og genbrug på de danske hospitaler som en ud af 10 større muligheder indenfor implementering af cirkulær økonomi i Danmark. Ved at tænke logistik, lagerstyring og genanvendelse af affald Side 67 / 86

sammen, samt ved at benytte en symbiose tilgang, vil der kunne findes mere gunstige afsætninger for specifikke restprodukter ved at matche dem med konkrete ressourcebehov hos interesserede aftagere. Ved at lave denne øvelse for alle hospitaler og sygehuse vil man kunne optimere mest muligt og derfor komme nærmere en vision hvor de samlede omkostninger og miljøbelastninger fra Region Nordjylland restprodukter nedbringes. Her tænkes på alle de typer affald der opstår ved hospitalsdrift altså både tørre fraktioner som glas, plastik mm. men også madaffald. Et andet fokusområde som beskrives i Ellen McArthur foundation rapporten er mulighederne for at lave Performance models in procurement eller på dansk funktionsudbud. Ved et funktionsudbud, betaler kunden, f.eks. hospitalet, for en ydelse fremfor et produkt. Rapporten vurderer, at hospitalerne kan spare 70-90 mio. euro frem til 2035 ved at overgå fra konventionelle udbud til funktionsudbud. Side 68 / 86

8 METODEBESKRIVELSE I følgende afsnit præsenteres de anvendte metoder og datagrundlaget for udarbejdelsen af indeværende klima- og miljørapport. Klimaafrapporteringen er foretaget af NIRAS, mens afrapporteringen af miljø er foretaget af DHI, og metode-afsnittet vil derfor ligeledes inddeles mellem disse to kategorier. 9 KLIMAAFRAPPORTERING 9.1 Hvad er et klimaregnskab? Et klimaregnskab er, som navnet antyder, en kortlægning over, hvor meget en virksomhed påvirker det globale klima gennem sine aktiviteter 3. I de fleste virksomheders klimaregnskaber ligger fokus i klimaafrapporteringen og indsatser på el- og varmeforbruget og evt. direkte afbrænding af brændsler i forbindelse med transport. Dette er meget naturligt, da kortlægningsdata på disse områder er tilgængelige, og energibesparelser på el- og varme og transport har været et emne siden energikriserne i 70 erne. RNs påvirkning af det globale klima begrænser sig imidlertid ikke til el- og varmeforbruget og transport. Alle de varer og services som RN forbruger for at opretholde sin virksomhed, primært hospitalsdrift, har en effekt på det globale klima. Hvad enten der er tale om en seng, byggematerialer eller medicin er produkterne blevet produceret, transporteret og skal før eller siden bortskaffes. I hvert led af kæden sker der en udledning af drivhusgasser, som påvirker det globale klima. Herunder er et eksempel på et madprodukt, der illustrerer de livscyklusfaser, et produkt typisk gennemløber. 3 Drivhusgasserne analyseres i henhold til IPCCs karakteriseringsfaktorer og angives i CO 2-e. Side 69 / 86

Figur 583 Livscylussen af et fødevareprodukt fra vugge gil grav Man kan sige, at så længe klimaafrapporteringen udelukkende omhandler el- og varmeforbruget, har vi kun fat i brugsfasen. I eksemplet svarer det til det el-forbrug, der er forbundet med opvarmningen af maden, der hvor maden spises, ikke medtages. For virksomheder, der har arbejdet med miljø og klima gennem længere tid, er det derfor et naturligt næste skridt at kortlægge den globale klimapåvirkning fra virksomhedens aktiviteter. Den globale klimapåvirkning kaldes populært for virksomhedens klimafodaftryk, og det er det udtryk, der vil blive anvendt fremadrettet i denne rapport. Kortlægning af virksomheders klimafodaftryk får større og større betydning på det globale marked. Mange større koncerner og offentlige institutioner er begyndt at stille krav til klimadokumentation fra underleverandører og samarbejdspartnere, netop for at påvirke de øvrige led i produkternes livscyklus. Det mest kendte eksempel er verdens største dagligvarebutik, Walmart, der stiller klimakrav til samtlige af sine over 100.000 underleverandører 4. 9.2 Scope 1, 2 og 3 Ved beregning af virksomheders klimafodaftryk bliver udledningerne kategoriseret i enten direkte eller indirekte udledninger. Direkte udledninger er defineret som udledninger, der er direkte forårsaget af en kilde, som virksomheden ejer eller kon- 4 http://walmartstores.com/sustainability/ Side 70 / 86

trollerer. Indirekte udledninger opstår som konsekvens af virksomhedens forbrug af energi, produkter og ydelser som følge af de aktiviteter den afrapporterende virksomhed har, men hvor virksomheden ikke har direkte kontrol eller ejerskab over udledningskilden. De direkte og indirekte udledninger inddeles i følgende scopes jf. Green House Gas Protocol 5 : Scope 1: Alle direkte udledninger forårsaget af virksomheden, f.eks. afbrænding af brændsler i egne biler og i egne kedler til energiproduktion. Scope 2: Alle indirekte udledninger forårsaget af virksomhedens indkøb af energi, herunder el og fjernvarme. Scope 3: Alle andre indirekte udledninger forårsaget af virksomhedens indkøb af varer og services, f.eks. indkøb af IT udstyr, konsulentydelser, mad, outsourcede aktiviteter, rejser, reklamer, marketing, affald osv. Figur 594 Udledninger fordelt på scope 1-3 jf. GHG protocol. For de fleste virksomheder er scope 3 udledninger den største post. Dette gælder også hospitalsvirksomheder, da der udover energi (scope 1 og 2) skal anvendes store mængder produkter og services (scope 3) for at levere sundhedsydelser. Scope 3 udledninger er traditionelt de sværeste udledninger at kortlægge, da det kan være vanskeligt at finde data på mængderne af det enkelte forbrug og ikke mindst udledningen forbundet med produkterne i deres livscyklus. 5 http://www.ghgprotocol.org/standards Green House Gas Protocol (GHG Protocol) er den mest anerkendte internationale ramme, hvorunder virksomheder forstår, opgør og håndterer drivhusgasudledninger. Side 71 / 86

RN har ikke desto mindre med denne rapport valgt at udarbejde et klimaregnskab, der inkluderer hele virksomhedens klimafodaftryk og dermed hele scope 1, 2 og 3. Dette er interessant i forhold til afrapporteringen til CDP, da kun 14 % af virksomhederne afrapporterer dele af scope 3 og næsten ingen har hele scope 3 med. 10 DATAGRUNDLAG I følgende kortlægning af regionens klimapåvirkning anvendes klimafodaftrykket til at kortlægge samtlige udledninger indenfor alle tre scopes. Styrken ved metoden er, at man kan benytte virksomhedens regnskabsdata som grundlag til at kortlægge scope 3. Sammen med den traditionelle metode, hvor fysisk data anvendes til at kortlægge scope 1 og 2, skabes en hybrid tilgang. For at opfylde klimaaftalen med DN om at blive en klimaregion, er bestemte indsatsområder fremhævede i denne kortlægning. Følgende afsnit beskriver kort de to kortlægningsmetoder, der anvendes til at udarbejde RN s klimaregnskab, samt hvordan de to metoder understøtter hinanden i den samlede kortlægning. Yderligere beskrives datagrundlaget i klimakortlægningen. 10.1 Klimafodaftryk Klimafodaftrykket beregnes med udgangspunkt i nationale økonomiske tabeller også kaldet Input Output (IO) tabeller. IO tabeller er omfattende matricer, der kortlægger alle de aktiviteter, der opstår mellem sektorer/industrier indenfor et land. Aktiviteterne refererer til produkter eller ydelser som produceres og sælges mellem sektorerne. Flowet af produkter og ydelser er beskrevet ud fra monetære enheder dvs. koblet op på økonomien mellem sektorerne over en periode på et år. Ved at koble aktiviteterne sammen med nationale udledninger for hver enkelt sektor kan man beregne en CO 2-udledning per krone for en given aktivitet. Visse aktiviteter opgøres i fysiske enheder (kg, kwh, l, m 3 ), da det er mere præcist at beregne CO 2-emissioner på baggrund af et reelt forbrug eksempelvis for el, varme og brændsler frem for at bruge økonomien. Derfor kaldes den anvendte metode også en hybrid IO metode, da den både anvender økonomiske og fysiske nøgletal. Metoden adskiller sig fra andre kortlægningsmetoder ved at sikre en fuldstændig kortlægning af alle virksomhedens aktiviteter (økonomi), og sikrer en præcis kortlægning af emissionerne forbundet med energiforbrug og afbrænding af brændsler (fysiske enheder). Beregningerne foretages i livscyklusvurderings-softwaren SimaPro 6. En mere uddybende beskrivelse af IO modellen er vedlagt i metoderapporten. 10.2 DN afrapportering 6 Computerprogram benyttet til at lave livscyklusberegninger. Side 72 / 86

Den indgåede aftale mellem DN og RN fører til forpligtigelser, som kræver en bestemt udspecificering af visse klimapåvirkninger. Klimapåvirkninger skal opgøres for regionens egne aktiviteter som virksomhed og udspecificeres indenfor områderne: A1 Energiforbrug (el og varme) i bygninger A1 Brændsel til fyring i bygninger A2 Brændsel, egne og leasede køretøjer og maskinpark A2 Brændsel, medarbejderkøretøjer A2 Kollektiv transport 7 Betegnelserne A1 og A2 refererer til RNs aftale med DN. Set i relation til det overordnede klimafodaftryk er dette en detaljeringsgrad, der går et spadestik dybere. De ovenstående områder berører både scope 1,2 og 3 udledninger, men i modsætning til det samlede klimafodaftryk dækker de ikke samtlige udledninger indenfor de tre scopes. Resultaterne for DNs indsatsområder er præsenteret i afsnit 6, og her tydeliggøres det også, hvor meget DN kortlægningen fylder i forhold til det samlede klimafodaftryk. 10.3 Datainput Beregningerne i klimaregnskabet bygger på data fra de økonomiske regnskaber for årene 2011 2015 samt RNs opgørelse af el, varme og transport i samme periode. Økonomiske udgifter forbundet med skatter, afgifter, investeringer og lønninger bidrager ikke til Regionens klimafodaftryk og medtages derfor ikke i opgørelsen. Den anvendte Input Output tabel er den danske tabel, der bygger på statistisk data fra 2003. Da de økonomiske regnskaber er fra 2011 2015, omregnes tallene, så de svarer til prisniveauet i 2003. Dette gøres ved at bruge forbrugerprisindekset fra Danmarks Statistik. 10.3.1 Scope 1 Direkte emissioner Scope 1 udledninger bygger på data for forbruget af brændsler. RN forbruger både brændsler til lokal energiproduktion, dvs. afbrænding af brændsler til fyring, og som brændstof i deres transportmidler og maskinpark. Forbruget af brændsler til fyring er opgjort i liter eller m 3, mens brændsler til transport og maskinpark er beregnet på baggrund af økonomiske data. Set i relation til RNs aftale med DN, er beregningerne af regionens scope 1 udledninger altså udført på baggrund af følgende data: A1 Brændsel til fyring Olie (l) Gas (m 3 ) 7 I RN afrapporteringen til DN inkluderes fly i kollektiv transport. Side 73 / 86

A2 Brændstof i egne og leasede køretøjer samt i maskiner til drift af arealer Diesel/benzin (kr.) 10.3.2 Scope 2 Indirekte emissioner ved kollektivt energiforbrug Scope 2 udledningerne bygger på data for forbrug af el og fjernvarme i RN fordelt på de otte enheder. Til DN afrapporteringen er data leveret på bygningsniveau for de enkelte virksomheder, da en udledning per m 2 er påkrævet. Til beregning af emissionerne for kollektivt energiforbrug bruges følgende datainput: A1 kollektiv energi El (kwh) Fjernvarme (kwh) 10.3.3 Scope 3 Indirekte emissioner ved øvrigt forbrug Scope 3 udledningerne bygger primært på data fra det økonomiske regnskab. Indenfor transport området har regionen gradvist forbedret deres datasæt så mere og mere opgives i km. Data i form af km findes for kørselsgodtgørelse, ambulancekørsel, planlagt ambulance kørsel, paramediciner samt fly. Dette er meget positivt da kørselsgodtgørelse og fly står for den største del af de samlede udgifter til personaletransport i Regionen. Da det ikke er muligt at udspecificere personaletransport i bus, tog og færge er kollektiv transport i denne afrapportering lig med flytransport. Scope 3 udledninger er dermed beregnet på følgende baggrundsdata: A2 Brændstof ved medarbejderes kørsel i privat bil Antal kørte km A2 Brændstof ved kollektiv transport (fly) Antal km der er fløjet Øvrige emissioner forbundet med transport og alt øvrigt forbrug Kr. Opgørelse af indkøb af fødevarer Kg Kr. Siden klimaregnskabet for 2013 har regionen kunne skaffe fødevareopgørelser i kilo for samtlige enheder der indkøber råvarer til madproduktion. Kiloopgørelserne dækker store vareindkøb, der hovedsageligt bliver brugt i storkøkkener til at lave patient- og personalemad. Før 2013 fandtes kun opgørelser i kr. med undtagelse i Side 74 / 86

2012 hvor visse enheder havde en opgørelse. Det forbedrede datasæt har betydet større præcision i emissionsberegningerne for Forplejning. Kiloopgørelserne indgives som ét samlet tal for hele regionen, og det er dermed ikke muligt at dele fordelingen af de forskellige fødevarekategorier op på de forskellige enheder. For øvrige madvarer opgøres fødevareindkøb stadig i kr. Ligesom i 2013 har Psykiatrien indkøbt færdiglavet mad fra firmaet Nordjysk Mad I/S. Dette forbrug opgøres i kr. 10.4 Emissionsfaktorer og beregninger Ved beregning af alle de emissioner, som har datainput i form af kr., bruges IO modellen, som for nogle typer forbrug direkte regner i udledning pr. kr. og for andre typer forbrug først omregner til kg. Når en IO proces anvendes til en regnskabspost i et klimaregnskab antages det, at den pågældende regnskabspost aftager et gennemsnitsprodukt fra denne IO proces. Dette medfører en usikkerhed, som er afhængig af, hvor godt matchet mellem regnskabsposten og IO processen er. Den IO proces, der bedst repræsenterer regnskabsposten, vælges, men er regnskabsposten meget generel (f.eks. anskaffelser) og indeholder mange forskellige produkttyper, er usikkerheden stor. Det omvendte kan også være tilfældet, hvis en regnskabspost er meget specifik, men hvor IO processen er så overordnet, at den indeholder for mange forskellige produkttyper, f.eks. den oprindelige proces for kemikalier, som bl.a. indeholder medicin. Både IO processen kemikalier og en række andre IO processer er i forbindelse med Region Nordjyllands klimaregnskab for 2010 blevet justeret, fordi de indledningsvis var for overordnede i henhold til den detaljeringsgrad regnskabsposterne var opdelt i. Samtlige justeringer er beskrevet i metoderapporten. I forbindelse med regnskabet for 2011 er den del af regionens transport, som omhandler patientbefordring blevet detaljeret. På baggrund af den overordnet IO proces, som dækker over alle typer landtransport er der designet en ny proces, som dækker mere specifikt over persontransport med taxa og lignende. Denne proces bruges direkte til at repræsentere siddende patientbefordring. I 2012 er dataene blevet yderligere detaljeret og der er designet tre nye processer, som repræsenterer den planlagte ambulancekørsel (D-kørsel), ambulancekørsel samt paramediciner kørsel. Dette ses i nedenstående figur og tabel. Figur 55 Detaljerede transportprocesser til RN. IO Proces: Landtransport Taxa (modificeret) Fragt (land) Tog Planlagt ambulance Ambulance Paramediciner Bustransport Her bruges følgende parametre for takster og brændstofforbrug oplyst af regionen: Transportform Takst Brændstofforbrug Planlagt ambulancekørsel (D-kørsel): 14,56 kr. /km 7,46 km/l Side 75 / 86

Ambulancekørsel (A, B og C kørsel samt læge- og sengeambulancer): 8,14 kr./km 7,59 km/l Paramedicinerkørsel 9,25 kr./km 11,48 km/l Disse varierer fra år til år, da de er baserede på gennemsnitsforbrug for de enkelte år. Parametrene i overstående tabel er baseret på 2015 data. For patientkørsel i egen bil er designet en proces for bilkørsel, som svarer til brug af en gennemsnitlig personbil med en udledning på 196 g CO 2e/km. Omregningen fra kr. til km. er sket ved at bruge taksten for kørselsgodtgørelse på 2,10 kr./km. Til beregning af udledninger for energiforbrug og personalets kørselsgodtgørelse, er det økonomiske input fra regnskabet erstattet med fysiske data opgjort af regionen, og der er designet specifikke processer. I det følgende beskrives, hvordan beregningerne er foretaget i klimaregnskabet. 10.4.1 El (A1 kollektiv energi) For elforbrug bruges gennemsnitlig dansk el opgivet af Energinet.dk. Udledningen per kwh er sat til 243 g CO 2e for 2015 og der er dermed sket en stigning på 21 % ift. 2015. Dette er inklusiv tabet i distributionsnettet, som Energinet.dk anslår til 5 % og udregnet vha. 125 % metoden. I forhold til at beregne målopfyldelsen i DN aftalen for er emissionsfaktoren i en særskilt beregning fastholdt på 2009 niveau (Figur 70). 10.4.2 Fjernvarme (A1 kollektiv energi) For fjernvarme er designet en række processer i SimaPro, der repræsenterer fjernvarmeproduktion i Nordjylland. Processerne bygger på fjernvarmeproduktionen fra en række forsyningsvirksomheder, hvor udledningerne er beregnet med udgangspunkt i værkernes brændselssammensætning og mængder til varmeproduktion. Informationen stammer fra Energistyrelsens energiproducenttælling. Da energiproducenttællingen først offentligøres i 3. kvartal har det været nødvendigt at benytte energiproducenttællingen fra 2014 til klimaregnskabet for 2015. For klimaregnskaberne fra 2007-2011 benyttes energiproducenttællingen for 2009. I forhold til at beregne målopfyldelsen i DN aftalen, er emissionsfaktoren i en særskilt beregning fastholdt på 2009 niveau I nedenstående tabel ses en oversigt over forsyningsvirksomhederne samt deres emissionsfaktor. Figur 60 Oversigt over forsyningsvirk-somhederne i RN med emissionsfaktorer for 2009, 2013, 2014 og 2015. Forsyningsvirksomheder 2009 g /kwh 2013 g/kwh 2014 g/kwh 2015 g/kwh Aars Fjernvarmeforsyning 136 118 125 131 Ålestrup Varmeværk a.m.b.a. 5 1,04 0,5 1,9 Brønderslev forsyning A/S 247 230 232 186 Brovst Fjernvarme 241 214 216 174 Forsyningsvirksomhederne Aalborg 238 244 228 230 Frederikshavn Fjernvarme 202 203 195 194 Hadsund Bys Fjernvarmeværk A.m.b.a 5 4,28 2,7 1,1 Hjørring varmeforsyning 99 100 90 89 Hurup fjernvarme - 0 5 6,5 Side 76 / 86

Jetsmarksværket - 218 235 221 Løgstør fjernvarme 46 19 36 4 Mariager Fjernvarme 0,3 0,12 0,01 0,2 Nykøbing Mors Fjernvarmeværk 246 185 209 205 Sindal Varmeforsyning A.m.b.a. 247 234 236 245 Skagen Varmeværk a.m.b.a. 241 149 141 142 Støvring Kraftvarmeværk A.m.b.a. 242 231 229 228,5 Sæby Varmeværk A.m.b.a. 245 174 212 194,5 Thisted Varmeforsyning a.m.b.a. 83 75 74 68 Vrå Varmeværk A.m.b.a 99 229 227 195 10.4.3 Gas og olie (A1 - Brændsel til fyring) Ved beregning af klimafodaftrykket for forbrug af gas og olie medtages både downstream emissionerne ved udvinding af gassen og olie samt de direkte emissioner forbundet med afbrændingen. I afrapporteringen til DN forventes kun detaljering af emissionerne forbundet med afbrændingen. For forbruget af gas og olie i regionens bygninger er de økonomiske input derfor erstattet med de fysiske forbrug, og emissionerne forbundet med afbrændingen er trukket ud. Der regnes med følgende faktorer, som anvist i DNs vejledning: Gas: 2.245 g CO 2e/Nm 3 Olie: 2.650 g CO 2e/l De øvrige indirekte emissioner, som ikke er tilknyttet selve afbrændingen, medtages i det fulde klimafodaftryk. 10.4.4 Kørselsgodtgørelse (A2 - Brændstof ved medarbejderes kørsel i privat bil) Ved beregning af klimafodaftrykket for biltransport, regnes både emissioner som følge af produktion og vedligeholdelse af biler samt afbrænding af brændsler, når bilen bruges. I afrapporteringen til DN medtages både emissioner som følge af produktion og vedligeholdelse af biler samt afbrænding af brændsler, når bilen bruges, selvom der kun forventes at emissioner fra afbrænding medtages. Der regnes med følgende emissionsfaktor for kørsel i bil: Bilkørsel: 164 g CO 2e/km. 10.4.5 Direkte brændstofforbrug (A2 Brændstof i egne og leasede køretøjer samt i maskiner til drift af arealer) De direkte emissioner som følge af brændstofforbrug i regionens egne køretøjer og maskiner beregnes på baggrund af IO processen _42 Refined petroleum products and fuels. Processen regner kr. om til kg og medtager både downstream emissioner ved udvinding af brændslerne, samt de direkte emissioner som følge af afbrændingen. Både direkte og indirekte emissioner medtages i afrapportering til DN. 10.4.6 Flytransport (A2 Kollektiv transport) Side 77 / 86

Det er muligt at udregne CO 2 emissionerne forbundet med flytransport ved at benytte to forskellige processer. Den første er en IO proces, som benyttes, hvis dataene opgives i monetære værdier. Hvis man derimod har adgang til rejste kilometer er IO processen ikke længere mulig at bruge, derfor benyttes en proces fra livscyklusvurderingsdatabasen Ecoinvent. Det ses at ved at benytte Ecoinvent processen til at udregne udledningerne, bliver udledningen mindre. Dette skyldes i høj grad, at der i Ecoinvent processen ikke indgår faktoren radiative forcing (RFI). Ifølge IPCC påvirker CO 2 emissioner udledt i luftrummet 2,7 gange mere, end hvis de havde været udledt på jordoverfladen, hvis turen er over 400 km. Den anden store usikkerhed er, at prisen på en flyrejse kan ændre sig ufattelig meget, hvilket derfor ændrer, hvor mange kr. man betaler pr. kilometer. Hvis man f.eks. køber en flyrejse til New York i god tid koster denne 4.500 kr., mens den kan koste 9.000 kr., hvis man køber den i sidste øjeblik. Antallet af kilometer er den samme, men prisen er dobbelt så høj. IO processen tager ikke højde for dette, men benytter sig af en gennemsnitspris. Endeligt medtager Ecoinvent processen ikke emissioner som følge af produktion og vedligeholdelse af flyet. Fly Indenrigs 2007-2016: 166 g CO 2e/person km. Fly Udenrigs 2007-2016: 286,2 g CO 2e/person km. Side 78 / 86

BILAG 10.5 Bilag 1 Data til nøgletal Virksomhed: Antal ansatte: 2012 2013 2014 2015 2016 Region Nordjylland 12.688 12.766 12.624 12.467 12345 Aalborg Universitetshospital Regionshospital Nordjylland 6.358 6.306 6.152 5.990 5.892 2.494 2.527 2.421 2.412 2.396 Psykiatrien 1.084 1.098 1.121 1.120 1.117 Sygehusapoteket 146 152 160 161 162 Øvrig sundhed 445 456 535 589 525 Specialsektoren 1.447 1.444 1.408 1.427 1.441 Administrationen 714 783 827 768 812 Virksomhed: Opvarmet areal m 2 2012 2013 2014 2015 2016 Region Nordjylland 629.498 636.049 635.584 638.980 626.883 Aalborg Universitetshospital 277.499 270.025 270.025 270.025 257.895 Regionshospital Nordjylland 183.501 183.501 183.501 183.501 169.277 Psykiatrien 82.778 82.780 82.780 82.780 69.722 Sygehusapoteket 8.222 8.222 8.222 8.222 8.222 Øvrig sundhed - - - - - Specialsektoren 54.313 60.862 55.961 60.502 60.960 Administrationen 23.185 30.659 35.095 33.950 60.807 Side 79 / 86

Virksomhed: Antal dag-/døgnpladser 2012 2013 2014 2015 2016 Region Nordjylland - - - - - Aalborg Universitetshospital - - - - - Regionshospital Nordjylland - - - - - Psykiatrien - - - - - Sygehusapoteket - - - - - Øvrig sundhed - - - - - Specialsektoren 630 586 568 555 614 Administrationen - - - - - Virksomhed: Antal sengedage: 2012 2013 2014 2015 2016 Region Nordjylland - - - - - Aalborg Universitetshospital 309.147 286.079 283.128 271.651 251.447 Regionshospital Nordjylland 140.210 141.617 131.006 125.819 253.188 Psykiatrien 92.101 91.083 89.330 86.386 103.503 Sygehusapoteket - - - - - Øvrig sundhed - - - - - Specialsektoren - - - - - Administrationen - - - - - Virksomhed: Ambulante besøg: 2012 2013 2014 2015 2016 Region Nordjylland - - - - - Aalborg Universitetshospital 599.589 617.322 633.895 655.691 680.268 Regionshospital Nordjylland 226.816 228.210 247.461 253.929 253.188 Psykiatrien 75.904 88.022 98.283 98.576 103.503 Sygehusapoteket - - - - - Øvrig sundhed - - - - - Specialsektoren - - - - - Administrationen - - - - - Side 80 / 86

Virksomhed: Udskrivninger: 2012 2013 2014 2015 2016 Region Nordjylland - - - - - Aalborg Universitetshospital 80.113 78.657 79.044 78.952 76.729 Regionshospital Nordjylland 37.393 40.222 38.260 37.504 37.543 Psykiatrien 3.566 3.422 3.587 3.306 3.390 Sygehusapoteket - - - - - Øvrig sundhed - - - - - Specialsektoren - - - - - Administrationen - - - - - Virksomhed: Økonomi kr.: 2012 2013 2014 2015 2016 Region Nordjylland 3.485.385.336 3.720.827.716 3.569.360.519 3.728.161.844 3.621.561.203 Aalborg Universitetshospital 1.359.411.085 1.401.066.701 1.528.313.494 1.542.652.793 1.573.327.437 Regionshospital Nordjylland 342.644.674 365.012.975 387.110.373 405.145.482 393.349.206 Psykiatrien 120.779.697 131.506.890 117.376.950 113.037.814 100.622.545 Sygehusapoteket 24.930.621 18.821.339 20.507.325 21.118.880 14.920.133 1.231.299.667 1.359.601.124 1.547.815.351 1.250.647.321 1.373.874.752 Øvrig sundhed 123.835.327 137.911.889 114.820.162 114.110.949 131.753.085 Specialsektoren Administrationen 140.106.246 141.784.298 151.294.107 140.579.038 184.206.888 Side 81 / 86

10.6 Bilag 2 Energidata Energi 2016 Område År Lokalitet Areal opvarmet Vand Fjv N-gas EL fra nettet EL Olie m2 m3 MWh m3 KWh MWh liter tons tons tons tons tons kg Aalborg Universitetshospital 2016 Sygehus Syd 153.554 77.363 19.117 0 16.267.000 16.263 4.395 3.991 0 0 8.385 55 Aalborg Universitetshospital 2016 Sygehus Nord 58.492 20.138 6.317 0 5.113.000 5.113 1.452 1.255 0 0 2.707 46 Aalborg Universitetshospital (tidl. Himmerland) 2016 Farsø Sygehus 21.618 7.546 1.796 0 1.097.000 1.097 413 269 0 0 682 32 Aalborg Universitetshospital (tidl. Himmerland) 2016 Hobro Sygehus 23.114 10.258 0 324.133 1.368.000 1.368 0 336 738 0 1.074 46 Aalborg Universitetshospital (tidl. Himmerland) 2016 Sundhedsservicefunktioner eksterne 1.117 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Aalborg Universitetshospital Total 257.895 115.305 27.230 324.133 23.845.000 23.840 0 6.260 5.850 738 0 12.848 50 Regionshospitalet Nordjylland (tidl. Vendsyssel Sygehus) 2016 Hjørring Sygehus 89.752 49.939 13.948 0 9.213.000 9.205 1.527 2.261 0 0 3.789 42 Regionshospitalet Nordjylland (tidl. Vendsyssel Sygehus) 2016 Frederikshavn Sygehus 35.057 11.806 4.163 0 2.293.000 2.248 456 552 0 0 1.008 29 Regionshospitalet Nordjylland (tidl. Vendsyssel Sygehus) 2016 Skagen Sygehus 4.510 1.411 408 0 128.000 128 45 31 0 0 76 17 Regionshospitalet Nordjylland (tidl. Vendsyssel Sygehus) 2016 Brønderslev Sygehus 8.629 2.378 1.043 0 304.000 304 114 75 0 0 189 22 Regionshospitalet Nordjylland (tidl. Thy-Mors Sygehus) 2016 Thisted Sygehus 31.329 18.618 3.815 0 3.020.000 3.012 418 740 0 0 1.158 37 Regionshospitalet Nordjylland (tidl. Thy-Mors Sygehus) 2016 Nykøbing Sygehus 0 0 0 0 0 0 Regionshospitalet Nordjylland Total 169.277 84.152 23.377 0 14.958.000 14.897 0 2.560 3.660 0 0 6.220 37 Psykiatri 2016 Mølleparkvej 10 33.762 9.753 4.347 0 1.668.000 1.619 979 398 0 0 1.376 41 Psykiatri 2016 Brandevej, Aalborg 6.388 2.922 842 0 338.000 338 190 83 0 0 273 43 Psykiatri 2016 Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Brslv. 18.798 12.553 0 282.271 966.000 966 0 237 643 0 880 47 Psykiatri 2016 Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Frh. 1.715 1.091 217 0 90.000 90 49 22 0 0 71 41 Psykiatri 2016 Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Hjørring 0 0 0 0 0 0 Psykiatri 2016 Afdeling Thy/Mors, Thisted 9.059 918 147 90.000 90 33 22 0 0 55 6 Psykiatri 2016 Øvrige eksterne psykiatriske beh. 0 0 0 0 0 0 Psykiatri Total 69.722 27.237 5.553 282.271 3.152.000 3.103 0 1.250 762 643 0 2.655 38 Administrationen 2016 Regionshuset 17.289 3.408 1.571 0 748.546 729 721 257 0 0 979 57 Administrationen 2016 IT Huset 5.896 603 250 0 1.258.929 1.248 115 441 0 0 555 94 Administrationen Total 23.185 4.011 1.821 0 2.007.475 1.976 0 836 698 0 0 1.534 66 Sygehusapotek 2016 Sygehusapotek, Porsvej 1, 9000 Aalborg 8.222 2.827 597 134.792 839.000 137 206 307 0 650 79 Sygehusapotek Total 2016 Sygehusapotek 8.222 2.827 597 134.792 839.000 0 0 137 206 307 0 650 79 Specialsektoren 2016 Solhuset, Bøgehuset 797 1.006 6.118 0 102.478 102 1.108 25 0 0 1.133 1.422 Specialsektoren 2016 Kompasset, Saturnvej 2.450 788 0 26.768 149.396 149 0 37 61 0 97 40 Specialsektoren 2016 Danalien 4 1.350 139 465 0 10.570 11 84 3 0 0 87 64 Specialsektoren 2016 Danalien 6 1.022 48 2.119 0 7.962 8 384 2 0 0 386 377 Specialsektoren 2016 Boform Vestervang 2.725 1.785 442 0 96.541 97 80 24 0 0 104 38 Specialsektoren 2016 Skovvænget 1.758 2.734 300 0 141.404 141 54 35 0 0 89 51 Specialsektoren 2016 Boform Brovst 1.244 1.006 209 0 87.360 87 38 21 0 0 59 48 Specialsektoren 2016 Døvblinde centret 1.343 1.499 219 0 188.445 188 40 46 0 0 86 64 Specialsektoren 2016 Kloden 2.661 380 578 0 1.328-11 105-3 0 0 102 38 Specialsektoren 2016 Solsiden 3.018 2.094 372 0 67.979 107 67 26 0 0 94 31 Specialsektoren 2016 Boform Aas 454 1.255 94.082 94 19.124 0 23 0 51 74 163 Specialsektoren 2016 Østerskoven 1.749 1.846 0 33.984 137.426 136 0 33 77 0 111 63 Specialsektoren 2016 Visborggård 4.334 1.922 259 0 302.760 303 47 74 0 0 121 28 Specialsektoren 2016 Aalborg skolen 6.003 1.615 714 0 346.673 347 129 85 0 0 214 36 Specialsektoren 2016 Kærvang, Tranevej 3 2.535 1.882 300 0 129.958 130 54 32 0 0 86 34 Specialsektoren 2016 Kærvang, Asylgade 23-27 2.832 1.492 52 0 49 0 9 0 0 0 9 3 Specialsektoren 2016 Strandgaarden Fyrvejen 1.658 727 230 0 61.909 62 42 15 0 0 57 34 Specialsektoren 2016 Skovhuset Bodilhjortsvej 4 452 23. 1.097 0 5.561 6 199 1 0 0 200 443 Specialsektoren 2016 Højbjerghus, Støvring 1.118 799 140 0 86.731 87 25 21 0 0 47 42 Specialsektoren 2016 Søhuset, Dyrskuevej, Års 384 603 125 0 100.934 101 23 25 0 0 47 123 Specialsektoren 2016 Sødisbakke 18.820 13.428 2.274 4.823 818.767 756 25.934 412 186 11 69 677 36 Specialsektoren 2016 Specialbørnehjemmet Nørresundby 1.795 1.114 106 0 112.166 105 19 26 0 0 45 25 Specialsektoren 2016 Specialbørnehjemmet Nygården 458 407 57 0 30.032 30 Specialsektoren Total 60.960 38.141 16.176 65.575 3.080.511 3.036 45.058 2.930 745 149 120 3.944 65 Fjv: CO2 EL: CO2e N-Gas: CO2e Olie: CO2e Total CO2e CO2e/m 2 Side 82 / 86

Energi 2015 Område År Lokalitet Areal opvarmet Vand Fjv N-gas EL Olie Fjv: CO2 EL: CO2e N-Gas: CO2e Olie: CO2e Total CO2e CO2e/m2 m2 m3 MWh m3 MWh liter tons tons tons tons tons kg Aalborg Sygehus 2015 Sygehus Syd 153.554 79.888 19.032 0 16.032 0 4.059 3.110 0 0 7.169 47 Aalborg Sygehus 2015 Sygehus Nord 58.492 20.945 6.808 0 5.043 0 1.452 978 0 0 2.430 42 Aalborg Sygehus 2015 Dronninglund Sygehus 13.575 4.027 0 157.980 614 0 0 119 360 0 479 35 Aalborg Sygehus (tidl. Himmerland) 2015 Farsø Sygehus 20.173 7.473 1.795 5.004 1.081 0 383 210 11 0 604 30 Aalborg Sygehus (tidl. Himmerland) 2015 Hobro Sygehus 23.114 10.230 0 330.000 1.609 0 0 312 751 0 1.064 46 Aalborg Sygehus (tidl. Himmerland) 2015 Sundhedsservicefunktioner eksterne 1.117 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Aalborg Sygehus Total 270.025 122.563 27.635 492.984 24.379 0 5.894 4.730 1.123 0 11.746 43 Vendsyssel Sygehus 2015 Hjørring Sygehus 89.752 46.937 13.726 0 9.249 0 1.635 1.795 0 0 3.430 38 Vendsyssel Sygehus 2015 Frederikshavn Sygehus 35.057 12.192 3.687 0 2.248 0 439 436 0 0 876 25 Vendsyssel Sygehus 2015 Skagen Sygehus 4.510 396 374 0 126 0 45 24 0 0 69 15 Vendsyssel Sygehus 2015 Brønderslev Sygehus 8.629 2.697 1.005 0 290 0 120 56 0 0 176 20 Vendsyssel Sygehus Total 137.948 62.222 18.792 0 11.913 0 2.239 2.312 0 0 4.551 33 Thy-Mors Sygehus 2015 Thisted Sygehus 31.329 20.846 3.970 0 2.648 0 397 514 0 0 911 29 Thy-Mors Sygehus 2015 Nykøbing Sygehus 14.224 951 955 0 362 0 96 70 0 0 166 12 Thy-Mors Sygehus Total 45.553 21.797 4.925 0 3.010 0 493 584 0 0 1.077 24 Psykiatri 2015 Mølleparkvej 10 33.762 10.366 2.815 0 1.627 0 625 316 0 0 941 28 Psykiatri 2015 Brandevej, Aalborg 6.388 3.271 1.372 0 350 0 305 68 0 0 372 58 Psykiatri 2015 Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Brslv. 18.798 12.090 0 275.546 971 0 0 188 627 0 815 43 Psykiatri 2015 Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Frh. 1.715 1.080 245 0 90 0 54 17 0 0 72 42 Psykiatri 2015 Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Hjørring 2.859 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Psykiatri 2015 Afdeling Thy/Mors, Thisted 9.059 967 125 0 77 0 28 15 0 0 43 5 Psykiatri 2015 Øvrige eksterne psykiatriske beh. 10.199 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Psykiatri Total 82.780 27.774 4.557 275.546 3.114 0 1.012 604 627 0 2.243 27 Administrationen 2015 Regionshuset 17.289 3.914 1.586 0 745 0 324 144 0 0 468 27 Administrationen 2015 IT Huset 5.896 472 145 0 1.137 0 30 220 0 0 250 42 Administrationen 2015 Jammerbugt sundhedshus (Tidl. Brovst Sygehus) 7.474 744 614 0 163 0 126 32 0 0 157 21 Administrationen 2015 Sundhedshus Hurup 1.636 253 277 0 97 0 57 15 0 0 71 44 Administrationen 2015 Sundhedshus Pandrup 1.655 250 243 0 295 0 50 57 0 0 107 65 Administrationen Total 33.950 5.633 2.865 0 2.437 0 586 468 0 0 1.054 31 Sygehusapotek Total 2015 Sygehusapotek 8.222 6.847 0 127.220 904 0 0 175 290 0 465 57 Specialsektoren 2015 Solhuset, Bøgehuset 797 959 4.005 0 102 0 704 20 0 0 724 908 Specialsektoren 2015 Kompasset, Saturnvej 2.450 698 0 23.677 143 0 0 28 54 0 82 33 Specialsektoren 2015 Danalien 4 1.350 116 1.028 0 9 0 181 2 0 0 182 135 Specialsektoren 2015 Danalien 6 1.022 29 2.213 0 7 0 389 1 0 0 390 382 Specialsektoren 2015 Boform Vestervang 2.725 1.945 414 0 104 0 73 20 0 0 93 34 Specialsektoren 2015 Skovvænget 1.758 2.848 289 0 155 0 51 30 0 0 81 46 Specialsektoren 2015 Boform Brovst 1.244 1.046 197 0 94 0 35 18 0 0 53 43 Specialsektoren 2015 Døvblinde centret 1.343 1.513 1.875 0 186 0 329 36 0 0 366 272 Specialsektoren 2015 Kloden 2.661 296 595 0 0 0 104 0 0 0 104 39 Specialsektoren 2015 Solsiden 3.018 2.172 358 0 101 0 63 20 0 0 83 27 Specialsektoren 2015 Boform Aas 454 1.130 0 0 93 18.300 0 18 0 49 67 148 Specialsektoren 2015 Østerskoven 1.749 1.943 0 33.090 125 0 0 24 75 0 100 57 Specialsektoren 2015 Visborggård 4.334 2.843 749 0 192 0 132 37 0 0 169 39 Specialsektoren 2015 Aalborg skolen 6.003 1.359 511 0 261 0 90 51 0 0 141 23 Specialsektoren 2015 Kærvang, Tranevej 3 2.535 2.077 265 0 124 0 47 24 0 0 71 28 Specialsektoren 2015 Kærvang, Asylgade 23-27 2.832 1.507 53 0 0 0 9 0 0 0 9 3 Specialsektoren 2015 Strandgaarden Fyrvejen 1.658 724 219 0 59 0 38 12 0 0 50 30 Specialsektoren 2015 Skovhuset Bodilhjortsvej 4 452 20 1.090 0 3 0 192 1 0 0 192 425 Specialsektoren 2015 Højbjerghus, Støvring 1.118 831 168 0 85 0 30 16 0 0 46 41 Specialsektoren 2015 Søhuset, Dyrskuevej, Års 384 970 139 0 119 0 24 23 0 0 48 124 Specialsektoren 2015 Sødisbakke 18.820 11.641 2.326 5.169 746 25.934 409 145 12 70 635 34 Specialsektoren 2015 Specialbørnehjemmet Nørresundby 1.795 1.177 123 0 112 0 22 22 0 0 43 24 Specialsektoren Total 60.502 37.843 16.617 61.936 2.822 44.234 2.920 548 141 119 3.728 62 Side 83 / 86

Energi 2014 Område År Lokalitet Areal opvarmet Vand Fjv N-gas EL Olie Fjv: CO2 EL: CO2e N-Gas: CO2e m2 m3 MWh m3 MWh liter tons tons tons tons tons kg Aalborg Sygehus 2014 Sygehus Syd 153.554 92.891 19.466 0 16.611 0 4.756 4.822 0 0 9.578 62 Aalborg Sygehus 2014 Sygehus Nord 58.492 24.061 7.513 0 5.067 0 1.836 1.471 0 0 3.306 57 Aalborg Sygehus 2014 Dronninglund Sygehus 13.575 5.032 0 141.778 732 0 0 212 323 0 535 39 Aalborg Sygehus Total 225.621 121.984 26.979 141.778 22.410 0 6.591 6.505 323 0 13.419 59 Himmerland Sygehus 2014 Farsø Sygehus 20.173 8.044 0 173.450 1.169 0 0 339 395 0 734 36 Himmerland Sygehus 2014 Hobro Sygehus 23.114 9.977 0 263.338 1.529 0 0 444 600 0 1.043 45 Himmerland Sygehus 2014 Sundhedsservicefunktioner eksterne 1.117 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Himmerland Sygehus Total 44.404 18.021 0 436.788 2.698 0 0 783 995 0 1.778 40 Vendsyssel Sygehus 2014 Hjørring Sygehus 89.752 57.716 12.213 0 9.356 0 1.601 2.716 0 0 4.317 48 Vendsyssel Sygehus 2014 Frederikshavn Sygehus 35.057 11.292 3.941 0 2.250 0 517 653 0 0 1.170 33 Vendsyssel Sygehus 2014 Skagen Sygehus 4.510 1.252 410 0 132 0 54 38 0 0 92 20 Vendsyssel Sygehus 2014 Brønderslev Sygehus 8.629 2.563 936 0 292 0 123 85 0 0 207 24 Vendsyssel Sygehus Total 137.948 72.823 17.500 0 12.030 0 2.295 3.492 0 0 5.787 42 Thy-Mors Sygehus 2014 Thisted Sygehus 31.329 19.994 3.430 0 2.668 0 336 774 0 0 1.110 35 Thy-Mors Sygehus 2014 Nykøbing Sygehus 14.224 2.357 898 0 453 0 88 132 0 0 220 15 Thy-Mors Sygehus Total 45.553 22.351 4.328 0 3.121 0 424 906 0 0 1.330 29 Psykiatri 2014 Mølleparkvej 10 33.762 10.403 3.654 0 1.578 0 870 458 0 0 1.328 39 Psykiatri 2014 Brandevej, Aalborg 6.388 3.019 1.325 0 355 0 315 103 0 0 418 65 Psykiatri 2014 Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Brslv. 18.798 14.550 0 248.855 1.029 0 0 299 567 0 865 46 Psykiatri 2014 Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Frh. 1.715 1.032 235 0 86 0 56 25 0 0 81 47 Psykiatri 2014 Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Hjørring 2.859 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Psykiatri 2014 Afdeling Thy/Mors, Thisted 9.059 895 143 0 69 0 34 20 0 0 54 6 Psykiatri 2014 Øvrige eksterne psykiatriske beh. 10.199 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Psykiatri Total 82.780 29.899 5.357 248.855 3.116 0 1.275 904 567 0 2.746 33 Administrationen 2014 Regionshuset 17.289 4.046 1.500 0 774 0 232 225 0 0 456 26 Administrationen 2014 IT Huset 5.896 516 183 0 1.253 0 28 364 0 0 392 66 Administrationen 2014 Jammerbugt sundhedshus (Tidl. Brovst Sygehus) 7.474 945 566 0 182 0 87 53 0 0 140 19 Administrationen 2014 Sundhedshus Hurup 1.636 121 219 0 41 0 34 12 0 0 46 28 Administrationen 2014 Sundhedshus Sæby 2.800 89 193 0 13 0 30 4 0 0 34 12 Administrationen Total 35.095 5.717 2.661 0 2.264 0 411 657 0 0 1.068 30 Sygehusapotek Total 2014 Sygehusapotek 8.222 7.328 0 146.526 1.005 0 0 292 334 0 625 76 Specialsektoren 2014 Solhuset, Bøgehuset 797 992 3.978 0 109 0 19 32 0 0 50 63 Specialsektoren 2014 Danalien 4 1.350 115 753 0 10 0 85 3 0 0 87 65 Specialsektoren 2014 Danalien 6 1.022 29 2.065 0 6 0 9 2 0 0 11 11 Specialsektoren 2014 Boform Vestervang 2.725 1.837 400 0 107 0 45 31 0 0 76 28 Specialsektoren 2014 Skovvænget 1.758 2.356 274 0 153 0 31 44 0 0 75 43 Specialsektoren 2014 Boform Brovst 1.244 1.177 182 0 93 0 20 27 0 0 48 38 Specialsektoren 2014 Døvblinde centret 1.343 1.851 162 0 181 18 53 0 0 71 53 Specialsektoren 2014 Kloden 2.661 359 560 7 63 2 0 0 65 24 Specialsektoren 2014 Solsiden 3.018 2.901 367 0 104 0 41 30 0 0 71 24 Specialsektoren 2014 Boform Aas 454 1.111 0 0 97 8.308 0 28 0 22 51 111 Specialsektoren 2014 Østerskoven 1.749 1.938 0 32.826 24 0 0 7 75 0 82 47 Specialsektoren 2014 Visborggård 4.334 2.799 684 0 190 0 77 55 0 0 132 30 Specialsektoren 2014 Aalborg skolen 6.003 1.358 517 0 279 0 58 81 0 0 139 23 Specialsektoren 2014 Kærvang, Tranevej 3 2.535 1.982 257 0 122 0 29 36 0 0 64 25 Specialsektoren 2014 Kærvang, Asylgade 23-27 2.832 1.259 44 0 0 0 5 0 0 0 5 2 Specialsektoren 2014 Strandgaarden Fyrvejen 1.658 600 210 0 69 0 24 20 0 0 44 26 Specialsektoren 2014 Skovhuset Bodilhjortsvej 4 452 24 1.087 0 2 0 122 1 0 0 123 272 Specialsektoren 2014 Højbjerghus, Støvring 1.118 775 154 0 48 0 17 14 0 0 31 28 Specialsektoren 2014 Nygaarden 458 523 49 0 34 0 6 10 0 0 15 34 Specialsektoren 2014 Søhuset, Dyrskuevej, Års 384 830 135 0 99 0 15 29 0 0 44 114 Specialsektoren 2014 Sødisbakke 16.073 12.725 2.113 6.237 681 29.093 238 198 14 78 528 33 Specialsektoren 2014 Specialbørnehjemmet Nørresundby 1.993 1.648 370 0 203 0 42 59 0 0 101 0 Specialsektoren Total 55.961 39.189 14.360 39.063 2.621 37.401 2.220 761 89 100 3.170 34 Olie: CO2e Total CO2e CO2e/ m2 Side 84 / 86

Energi 2013 Område År Lokalitet Areal opvarmet Vand Fjv N-gas EL Olie Fjv: CO2 EL: CO2e N-Gas: CO2e m2 m3 MWh m3 MWh liter tons tons tons tons tons kg Aalborg Sygehus 2013 Sygehus Syd 153.554 95.598 21.114 0 15.805 0 5.152 5.706 0 0 10.857 71 Aalborg Sygehus 2013 Sygehus Nord 58.492 22.047 7.980 0 5.183 0 1.947 1.871 0 0 3.818 65 Aalborg Sygehus 2013 Dronninglund Sygehus 13.575 5.307 0 165.072 747 0 0 270 371 0 641 47 Aalborg Sygehus Total 225.621 122.952 29.094 165.072 21.735 0 7.099 7.846 371 0 15.317 68 Himmerland Sygehus 2013 Farsø Sygehus 20.173 7.608 0 196.148 1.244 0 0 449 447 0 896 44 Himmerland Sygehus 2013 Hobro Sygehus 23.114 10.252 0 296.535 1.460 0 0 527 675 0 1.202 52 Himmerland Sygehus 2013 Sundhedsservicefunktioner eksterne 1.117 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Himmerland Sygehus Total 44.404 17.860 0 492.683 2.704 0 0 976 1.122 0 2.098 47 Vendsyssel Sygehus 2013 Hjørring Sygehus 89.752 77.233 12.213 0 9.356 0 1.630 3.378 0 0 5.007 56 Vendsyssel Sygehus 2013 Frederikshavn Sygehus 35.057 12.087 3.941 0 2.250 0 526 812 0 0 1.338 38 Vendsyssel Sygehus 2013 Skagen Sygehus 4.510 1.246 410 0 132 0 55 48 0 0 102 23 Vendsyssel Sygehus 2013 Brønderslev Sygehus 8.629 2.896 1.038 0 299 0 139 108 0 0 246 29 Vendsyssel Sygehus Total 137.948 93.462 17.602 0 12.037 0 2.349 4.345 0 0 6.695 49 Thy-Mors Sygehus 2013 Thisted Sygehus 31.329 21.175 4.102 0 2.711 0 401 979 0 0 1.379 44 Thy-Mors Sygehus 2013 Nykøbing Sygehus 14.224 2.100 1.091 0 449 0 107 162 0 0 269 19 Thy-Mors Sygehus Total 45.553 23.275 5.193 0 3.161 0 507 1.141 0 0 1.648 36 Psykiatri 2013 Mølleparkvej 10 33.762 11.202 4.515 0 1.557 0 1.086 562 0 0 1.648 49 Psykiatri 2013 Brandevej, Aalborg 6.388 3.003 1.499 0 335 0 361 121 0 0 481 75 Psykiatri 2013 Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Brslv. 18.798 13.271 0 275.799 982 0 0 354 628 0 983 52 Psykiatri 2013 Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Frh. 1.715 1.004 104 0 88 0 25 32 0 0 57 33 Psykiatri 2013 Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Hjørring 2.859 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Psykiatri 2013 Afdeling Thy/Mors, Thisted 9.059 982 111 0 75 0 27 27 0 0 54 6 Psykiatri 2013 Øvrige eksterne psykiatriske beh. 10.199 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Psykiatri Total 82.780 29.462 6.229 275.799 3.037 0 1.498 1.096 628 0 3.223 39 Administrationen 2013 Regionshuset 17.289 4.052 1.042 0 790 0 168 285 0 0 453 26 Administrationen 2013 IT Huset 5.896 1.012 250 0 1.154 0 40 417 0 0 457 77 Administrationen 2013 Jammerbugt sundhedshus (Tidl. Brovst Sygehus) 7.474 809 665 0 139 0 107 50 0 0 157 21 Administrationen Total 30.659 5.873 1.957 0 2.083 0 315 752 0 0 1.067 35 Sygehusapotek Total 2013 Sygehusapotek 8.222 5.886 0 146.435 1.002 0 0 362 333 0 695 85 Specialsektoren 2013 Solhuset, Bøgehuset 797 1.703 4.399 0 146 0 764 53 0 0 74 93 Specialsektoren 2013 Danalien 4 1.350 145 559 0 11 0 65 4 0 0 68 51 Specialsektoren 2013 Danalien 6 1.022 14 2.366 0 7 0 11 2 0 0 13 13 Specialsektoren 2013 Boform Vestervang 2.725 2.149 451 0 107 0 52 39 0 0 91 33 Specialsektoren 2013 Skovvænget 1.758 2.983 308 0 148 0 36 53 0 0 89 51 Specialsektoren 2013 Boform Brovst 1.244 1.159 217 0 96 0 25 35 0 0 60 48 Specialsektoren 2013 Døvblinde centret 1.343 1.369 562 0 287 0 65 104 0 0 169 126 Specialsektoren 2013 Kloden 2.661 31 286 0 1 0 50 0 0 0 33 13 Specialsektoren 2013 Solsiden 2.859 3.746 66 0 44 0 8 16 0 0 23 8 Specialsektoren 2013 Minibo 361 27 42 0 3 0 5 1 0 0 6 16 Specialsektoren 2013 Rehab center for flygtninge 3.410 0 0 0 32 0 0 12 0 0 12 3 Specialsektoren 2013 Boform Aas 454 1.047 0 0 105 22.600 0 38 0 61 99 217 Specialsektoren 2013 Daghus Morsø 388 15 34 0 1 0 4 0 0 0 4 11 Specialsektoren 2013 Taleinstituttet 1.657 328 201 0 2 0 23 1 0 0 24 15 Specialsektoren 2013 Østerskoven 1.749 2.332 0 40.439 124 0 0 45 92 0 137 78 Specialsektoren 2013 Daghus Thisted 278 15 222 0 0 0 26 0 0 0 26 92 Specialsektoren 2013 Inst. For Syn og teknologi 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Specialsektoren 2013 Visborggård 4.334 2.891 779 0 197 0 90 71 0 0 161 37 Specialsektoren 2013 Aalborg skolen 6.003 2.411 562 0 237 0 65 85 0 0 150 25 Specialsektoren 2013 Kærvang, Tranevej 3 2.535 2.161 254 0 131 0 29 47 0 0 77 30 Specialsektoren 2013 Kærvang, Asylgade 23-27 2.832 1.437 63 0 0 0 7 0 0 0 7 3 Specialsektoren 2013 Strandgaarden Fyrvejen 1.658 470 233 0 58 0 27 21 0 0 48 29 Specialsektoren 2013 Skovhuset Bodilhjortsvej 4 452 24 134 0 2 0 15 1 0 0 16 36 Specialsektoren 2013 Højbjerghus, Støvring 1.118 833 159 0 89 0 18 32 0 0 50 45 Specialsektoren 2013 Nordens Allé 959 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Specialsektoren 2013 Nygaarden 458 509 48 0 35 0 6 12 0 0 18 39 Specialsektoren 2013 Søhuset, Dyrskuevej, Års 384 886 121 0 119 0 14 43 0 0 57 148 Specialsektoren 2013 Sødisbakke 16.073 12.544 2.271 0 698 27.995 262 252 0 75 589 37 Specialsektoren Total 60.862 41.229 14.336 40.439 2.679 50.595 2.490 967 92 136 3.685 35 Olie: CO2e Total CO2e CO2e/ m2 Side 85 / 86

Energi 2012 Område År Lokalitet Areal opvarmet Vand Fjv N-gas EL Olie Fjv: CO2 EL: CO2e N-Gas: CO2e Olie: CO2e Total CO2e CO2e/m2 m2 m3 MWh m3 MWh liter tons tons tons tons tons kg Aalborg Sygehus 2012 Sygehus Syd 153.554 82.205 20.480 0 16.656 0 4.813 5.105 0 0 9.918 65 Aalborg Sygehus 2012 Sygehus Nord 58.492 33.119 8.341 0 5.329 0 1.959 1.633 0 0 3.592 61 Aalborg Sygehus 2012 Brovst Sygehus 7.474 336 288 0 86 0 65 26 0 0 91 12 Aalborg Sygehus 2012 Dronninglund Sygehus 13.575 5.335 0 167.918 672 0 0 206 382 0 588 43 Aalborg Sygehus Total 233.095 120.995 29.109 167.918 22.743 0 6.837 6.970 382 0 14.190 61 Himmerland Sygehus 2012 Farsø Sygehus 20.173 8.169 0 169.496 1.350 0 0 414 386 0 800 40 Himmerland Sygehus 2012 Hobro Sygehus 23.114 11.260 0 331.604 1.893 0 0 580 755 0 1.335 58 Himmerland Sygehus 2012 Sundhedsservicefunktioner eksterne 1.117 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Himmerland Sygehus Total 44.404 19.429 0 501.100 3.243 0 0 994 1.141 0 2.135 48 Vendsyssel Sygehus 2012 Hjørring Sygehus 89.752 45.445 14.360 0 9.171 0 1.350 2.811 0 0 4.161 46 Vendsyssel Sygehus 2012 Frederikshavn Sygehus 35.057 12.697 3.644 0 2.479 0 696 760 0 0 1.456 42 Vendsyssel Sygehus 2012 Skagen Sygehus 4.510 1.639 415 0 169 0 74 52 7 0 133 29 Vendsyssel Sygehus 2012 Brønderslev Sygehus 8.629 2.299 1.058 0 298 0 225 91 0 0 316 37 Vendsyssel Sygehus Total 137.948 62.080 19.477 0 12.117 0 2.345 3.714 0 0 6.059 44 Thy-Mors Sygehus 2012 Thisted Sygehus 31.329 18.231 2.944 0 2.231 0 215 684 0 0 899 29 Thy-Mors Sygehus 2012 Nykøbing Sygehus 14.224 2.039 958 0 438 0 221 134 0 0 355 25 Thy-Mors Sygehus Total 45.553 20.270 3.902 0 2.669 0 436 818 0 0 1.254 28 Psykiatri 2012 Mølleparkvej 10 33.762 10.952 4.846 0 1.629 0 1.138 499 0 0 1.637 48 Psykiatri 2012 Brandevej, Aalborg 6.388 3.197 2.026 0 336 0 476 103 0 0 579 91 Psykiatri 2012 Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Brslv. 18.798 10.530 0 278.653 913 0 0 280 634 0 914 49 Psykiatri 2012 Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Frh. 1.715 1.141 429 0 92 0 82 28 0 0 110 64 Psykiatri 2012 Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Hjørring 2.859 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Psykiatri 2012 Afdeling Thy/Mors, Thisted 9.059 800 93 0 75 0 8 23 0 0 31 3 Psykiatri 2012 Øvrige eksterne psykiatriske beh. 10.199 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Psykiatri Total 82.780 26.620 7.394 278.653 3.046 0 1.704 933 634 0 3.272 40 Administrationen 2012 Regionshuset 17.289 3.833 995 0 819 0 234 251 0 0 485 28 Administrationen 2012 IT Huset 5.896 1.007 235 0 1.564 0 55 479 0 0 535 91 Administrationen Total 23.185 4.840 1.230 0 2.383 0 289 730 0 0 1.019 44 Sygehusapotek Total 2012 Sygehusapotek 8.222 4.412 0 184.072 987 0 0 302 419 0 722 88 Specialsektoren 2012 Solhuset, Bøgehuset 797 2.516 4.744 0 162 0 38 50 0 0 88 110 Specialsektoren 2012 Danalien 4 2.239 128 224 0 10 0 53 3 0 0 56 25 Specialsektoren 2012 Danalien 6 0 38 2.265 0 6 0 21 2 0 0 23 Specialsektoren 2012 Boform Vestervang 2.725 1.836 486 0 105 0 6 32 0 0 38 14 Specialsektoren 2012 Skovvænget 1.758 2.844 313 0 136 0 0 42 0 0 42 24 Specialsektoren 2012 Boform Brovst 1.244 1.251 225 0 104 0 50 32 0 0 82 66 Specialsektoren 2012 Døvblinde centret 1.343 1.826 158 0 205 0 37 63 0 0 100 74 Specialsektoren 2012 Solsiden 2.859 2.059 399 0 169 0 89 52 0 0 141 49 Specialsektoren 2012 Minibo 361 40 59 0 4 0 14 1 0 0 15 42 Specialsektoren 2012 Boform Aas 454 1.081 0 0 110 22.400 0 34 0 60 94 207 Specialsektoren 2012 Daghus Morsø 388 53 50 0 6 0 12 2 0 0 14 35 Specialsektoren 2012 Taleinstituttet 1.657 393 207 0 2 0 49 1 0 0 50 30 Specialsektoren 2012 Østerskoven 1.749 2.623 0 40.940 127 0 0 39 93 0 132 76 Specialsektoren 2012 Daghus Thisted 278 716 1.847 0 0 0 134 0 0 0 134 483 Specialsektoren 2012 Inst. For Syn og teknologi 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Specialsektoren 2012 Visborggård 4.334 2.726 711 0 177 0 4 54 0 0 58 13 Specialsektoren 2012 Aalborg skolen 6.003 1.516 576 0 205 0 135 63 0 0 198 33 Specialsektoren 2012 Kærvang, Tranevej 3 2.535 1.922 259 0 303 0 60 92 0 0 152 60 Specialsektoren 2012 Kærvang, Asylgade 23-27 2.832 1.380 63 0 0 0 15 0 0 0 15 5 Specialsektoren 2012 Strandgaarden Fyrvejen 1.658 656 238 0 57 0 55 17 0 0 72 44 Specialsektoren 2012 Skovhuset Bodilhjortsvej 4 452 7 66 0 2 0 16 1 0 0 17 37 Specialsektoren 2012 Højbjerghus, Støvring 1.118 1.063 160 0 89 0 34 27 0 0 61 55 Specialsektoren 2012 Nordens Allé 959 705 100 0 60 0 21 19 0 0 40 41 Specialsektoren 2012 Nygaarden 458 529 49 0 34 0 10 10 0 0 20 44 Specialsektoren 2012 Søhuset, Dyrskuevej, Års 384 788 121 0 121 0 16 37 0 0 53 138 Specialsektoren 2012 Sødisbakke 15.728 12.892 2.467 3.629 787 31.400 0 240 8 85 333 21 Specialsektoren Total 54.313 41.588 15.787 44.569 2.980 53.800 2.460 913 101 145 3.619 37 Side 86 / 86

Aalborg Sygehus Ortopædkirugien Hobrovej 41, 4 sal 9000 Aalborg www.rn.dk/ortopaedkirugien Tlf. 96 35 18 54 ortopaedkirugien@rn.dk