Det kreative Danmarkskort

6 Det kreative Danmarkskort Den kreative klasse er afgørende for byers evne til at skabe økonomisk vækst Men kommunerne bruger helt forkerte strategier i kampen om de kreative medarbejdere Erhvervs- og boligpolitik er vigtigere end kulturhuse og stadionbyggerier Ny undersøgelse kortlægger Danmarks kreative klasse Branding i blinde Det er ikke kulturhuse, men kultur, der lokker den kreative klasse til. MM Profil af den kreative klasse Den kreative klasse består af de mennesker, hvis daglige arbejde går ud på at innovere, dvs. at identificere problemer, udtænke løsninger og sætte eksisterende viden sammen på nye måder. Den kreative klasse har gennemsnitligt høje indkomster og uddannelser, men det er langtfra alle de kreative, der tjener store lønninger og er akademikere. Over halvdelen af den kreative klasse har ikke en videregående uddannelse. Den kreative klasse arbejder meget og går op i deres arbejdsliv. Derfor kæmper mange for at forene arbejds- og familieliv. danske provinsbyer skal ikke opføre sig, som om de var New York eller København. Kommunerne har for alvor fået øje på den kreative klasses betydning for de lokale vækstmuligheder. Men deres iver efter at tiltrække de kreative, de velstående og de veluddannede har udløst en sand lavine af lokale prestigeprojekter i form af musikhuse og lignende der i bedste fald er virkningsløse. I værste fald er de med til at ødelægge den identitet og de værdier, der i realiteten er de mindre byers stærkeste aktiv. Det er en af konklusionerne i en ny undersøgelse, der for første gang har kortlagt Danmarks kreative klasse, dens bosætningsmønstre og betydning for byers og regioners evne til at skabe vækst. Kortlægningen bekræfter teorien om, at den kreative klasse er en vigtig faktor, når det handler om at tiltrække innovative virksomheder og skabe økonomisk vækst. Men også at København ligger i en liga for sig, som ingen med Århus som en mulig undtagelse kan konkurrere med. Se figur 1. I stedet for at forsøge at brande sig som små kulturelle metropoler må byerne skabe sig en realistisk ide om, hvilke unikke værdier de hver især har at tilbyde den kreative klasse, påpeger Mark Lorenzen, lektor ved CBS og en af forskerne bag undersøgelsen: De små og mellemstore byer må holde op med at lege New York og København. Ikke alene er det absurd, at alle prøver at brande sig, det er også absurd, de alle sammen tror, at nu skal de alle spille storbyspil og være i den kulturelle superliga, siger han til Ugebrevet. Generelt bør alle kommuner forsøge at tiltrække så mange forskellige slags professioner, aldre og typer mennesker som muligt. Diversitet er nemlig, hvad de kreative i virkeligheden går efter, når de udvælger bosted i Danmark. Derfor skal kommunerne til at ændre på bolig-, erhvervs- og trafikpolitikken, så der både er plads til forskellige indkomstgrupper, brancher og folk i alle aldre, lyder anbefalingen. Kreativitet giver vækst Da den amerikanske professor Richard Florida i 2002 blev berømt for sin teori om den kreative klasse, udløste det den klassiske diskussion om hønen og ægget: Er den kreative klasse i sig selv med til at øge væksten? Eller flytter den efter de rige og tolerante miljøer? Den nye undersøgelses svar er: både-og. Den kreative klasse, der i Danmark udgør mellem en tredjedel og en fjerdedel af arbejdsstyrken, søger i uforholdsmæssigt stort tal mod

7 MM Det kreative Danmarkskort Andel af den kreative klasse i arbejdsstyrken 35-47,5 pct. 17-25 pct. 25-35 pct. 9-17 pct. Hjørring Bornholm København topper Hovedstaden spiller i sin egen liga i kampen om de kreative. Frederikshavn Læsø Hørsholm Brønderslev-Dronninglund Allerød Jammerbugt Rudersdal Thisted Ålborg Furesø Lyngby-Taarbæk Rebild Gladsaxe Gentofte Morsø Vesthimmerland Ballerup Herlev Mariagerfjord Glostrup Frederiksberg Skive Albertslund Rødovre København Høje-Taastrup Brøndby Lemvig Randers Vallensbæk Hvidovre Struer Viborg Norddjurs Ishøj Tårnby Dragør Holstebro Favrskov Syddjurs Greve Herning Silkeborg Århus Gribskov Skanderborg Helsingør Ringkøbing-Skjern Frederiksværk-Hundested Ikast-Brande Fredensborg HorsensOdder Hillerød Samsø Odsherred Frederikssund Egedal Vejle Hedensted Varde Billund Roskilde Holbæk Lejre Kalundborg Fredericia Bogense Sorø Esbjerg Vejen Køge Solrød Middelfart Kerteminde Ringsted Fanø Kolding Odense Stevns Slagelse Assens Nyborg Næstved Faxe Haderslev Faaborg-Midtfyn Svendborg Vordingborg Tønder Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgsund Figur 1: Hovedstadskommunerne er de rene honningkrukker for den kreative klasse, mens resten af landet har svært ved at lokke de innovative indflyttere til. de eksisterende vækstcentre København og Århus. Men undersøgelsen viser også, at tilstedeværelsen af den kreative klasse øger et områdes økonomiske vækst ganske markant. Det kommer bl.a. til udtryk i antallet af nystartede højteknologiske virksomheder. Se figur 2. I undersøgelsen indgår også interviews med en række virksomheder. Også her er erkendelsen, at den kreative klasse er en nødvendig forudsætning for vækst: Et eksempel er anlægsvirksomheden KJ Industries, der ligger i Esbjerg, men har flyttet sin udviklingsafdeling til Århus. Her boede størstedelen af de ansatte allerede, men flere var efterhånden faldet fra, fordi der var for langt transporttid. Den slags eksempler bliver stadig hyppigere. Virksomheder bliver nemlig stadig mindre afhængige af lagerhaller, nærhed til motorveje mv., fordi produktionsopgaverne er outsourcet. Til gengæld bliver de i stigende grad afhængige af de mest kreative og højt kvalificerede medarbejdere og tvinges til at følge i sporet på den eftertragtede arbejdskraft. En virksomhed inden for f.eks. højteknologi er nødt til at lokalisere sig et sted, hvor den kan få den kreative klasse til at arbejde. Det kræver, at de bor i nærheden de gider ikke

8 Rutinen skræmmer De kreative vil have liv døgnet rundt. MM Kreative hoveder er gode for kommunerne Sammenhæng mellem den kreative klasse i 1996 og indikatorer på regional vækst i perioden 1996-2004, korrelationskoefficienter* Udvikling i andelen af hightechbrancher 0,293 Udviklingen i andelen med høj personlig indkomst 0,624 Udviklingen i antallet af arbejdssteder 0,243 Figur 2: Når der bor mange repræsentanter for den kreative klasse i et område, betyder det, at der startes flere højteknologiske virksomheder op, andelen af personer med høj personlig indkomst stiger, og arbejdsløsheden falder. Note: Signifikans: 0,01. Note*: Korrelationskoefficienten angiver, i hvor høj grad der er sammenhæng mellem to eller flere variable. Den højeste værdi er 1,0, mens den laveste er -1,0. En positiv korrelationskoefficient er udtryk for en positiv sammenhæng mellem to variable. Kilde: Kristina Vaarst Andersen & Mark Lorenzen, 2008. pendle for langt, siger Mark Lorenzen. Alle vil være Horsens Mange kommuner er udmærket klar over, at det gælder om at have så mange repræsentanter for den kreative klasse blandt sine skatteydere som muligt. Til gengæld halter det med konkret viden om, hvordan man tiltrækker dem. I dag vil alle være det nye Horsens. Det har altid været sådan inden for byplanlægning, at meget konkrete infrastrukturprojekter er populære. Tidligere var det motorveje. Nu, hvor Richard Floridas ideer har vundet genklang, er det bare store kulturhuse og stadioner de bygger. De forstår ikke, at den danske kreative klasse går efter diversitet og åbenhed, siger Mark Lorenzen. Sagen er, at med en homogen befolkningssammensætning gør alle nogenlunde det samme på nogenlunde samme tid: Går på arbejde mellem 8 og 10, kommer hjem mellem 16 og 18. Dermed er stedet dødt både om dagen og om natten. Det er noget, der skræmmer den kreative klasse væk. Hvis man derimod har en livlig blanding af studerende, lærere, reklamekonsulenter designere, håndværkere, grønthandlere og sygeplejersker, er der en puls på alle tidspunkter af døgnet. Det gør det ikke bare trygt at færdes på gaden, men er også med til at skabe efterspørgsel på cafeer, døgnkiosker etc. At skabe det rette miks kræver mere end prestigebyggerier og kulturelle flagskibe. Kommunerne er også nødt til at ændre på hårde politikområder som erhverv, bolig og infrastruktur. F.eks. er det afgørende at blande udbuddet af boliger, så der både er til de rige og de fattige, de unge og de gamle, singlerne og familierne. Det samme gælder i erhvervsplanlægningen, hvor der er tradition for at lægge tung industri ud i ét område, kreative erhverv i et andet etc. Der er i langt højere grad brug for at blande fagene, så den samme bygning f.eks. kan huse både et biotekselskab, et designbureau og et kursuscenter for unge. Der er dog også barrierer, som kommunerne ikke selv har indflydelse på. Mark Lorenzen peger f.eks. på erhvervslovgivningen: Hvis en enmandsvirksomhed ansætter en person, er det meget vanskeligt at drive virksomhed fra sit eget hjem. Det bremser rigtig mange små iværksættere, fordi så vil de hellere bare være sig selv eller være ansat hos andre, der så kan tage besværet med at drive virksomhed, siger han. Også infrastrukturen er afgørende, når det gælder zoner til kreative erhverv. Et eksempel er Ørestaden, som ligger ganske langt fra resten af København. Transportmulighederne er ikke ligefrem prangende, og dermed kan de kreative hubs i centrum og i Ørestaden ikke bruge hinanden i fuldt omfang. Hvis man bruger de politikområder aktivt til at fremme diversiteten og forskelligheden og den måde, det hele hænger sammen på, så kommer de bløde aktiviteter automatisk. For så har du pludselig forskellige mennesker, der er sammen og har gavn af hinanden. Og så er der mulighed for tolerance som har vanskelige vilkår, hvis man bor isoleret fra hinanden i ghettoer, siger Mark Lorenzen. Byer skal være sig selv Den kreative klasse går altså efter ganske konkrete forhold. Og derfor kan en kommune ikke brande sig til flere innovative mennesker, forklarer Mark Lorenzen: Hvis man har en masse ting at prale med, skal man selvfølgelig gøre det. Men netop fordi alle brander sig, ender det med, at det hverken gør fra eller til. Hvis det lykkes at skabe nogle spændende ting, skal det nok rygtes. I sidste ende afhænger det af byens reelle kvaliteter og alle de bottom-up-netværkseffekter, som følger med, når folk reklamerer for en by på det personlige plan, siger han. Derfor handler det først og fremmest om, at de enkelte kommuner skal finde deres niche. Men det kræver, at de har et realistisk billede af, hvad de kan tilbyde, og hvad de kan gøre for tiltrække den kreative klasse. Ud fra parametre som størrelse, beliggenhed og erhvervssammensætning udpe-

9 ger undersøgelsen fire typer af byer, der må forfølge helt forskellige strategier i kampen om de kreative: DE STORE: Størrelsen alene gør storbyerne i stand til at tilbyde alt det, den kreative klasse går efter: diversitet, specialisering, opkobling på den globale infrastruktur, gode jobmuligheder etc. Storbyernes udfordring er dobbelt: På den ene side skal de undgå forstoppelse, dvs. trafikproblemer, forurening, mangel på børnehavepladser, plejehjemspladser etc. På den anden side må de hele tiden vokse og udvikle sig, fordi de konkurrerer med udenlandske metropoler om de samme internationalt mobile medarbejdere, virksomheder og investeringer. I Danmark er der kun en storby, nemlig København, omend Århus aspirerer til titlen. DE NÆRE. Hvis transportmulighederne er gode, kan mindre byer, der ligger tæt på en større, melde sig ind i konkurrencen om den kreative klasse med lavere boligpriser, bedre plads, mindre pres på den offentlige service etc. I Danmark spænder kategorien fra sovebyer som Værløse, der er dybt afhængige af den nærliggende storby, til provinsbyer som Roskilde og Randers, der i højere grad hviler i sig selv. For disse byer er vækst i sig selv uinteressant. Det handler om at have en klar strategi for, hvem man vil tiltrække. Generelt er det en fordel at fremme varierede tilbud inden for kultur, indkøbsmuligheder, restauranter mv. Typisk vil store koncerter og årlige festivaler ikke gøre nogen forskel, da det er lettere at køre efter dem en gang om året end flytte efter dem permanent. DE SPECIALISEREDE. I byer med højspecialiserede kompetencer inden for bestemte brancher kan unikke karrieremuligheder i nogen grad kompensere for størrelse og beliggenhed. Et eksempel er Sønderborg, hvis mechatronics-klynge lokker ingeniører en masse, mens Aalborgs telekommunikation og nanoteknologi tiltrækker andre typer ingeniører og forskere. MM De kreatives job Den kreative klasses tre undergrupper Den kreative kerne Skaber nye ideer, produkter og processer og derved økonomisk og teknologisk udvikling. Kreative professionelle Skaber ikke selv nye ideer, men bruger den allernyeste viden. Bohemer Er den kunstneriske del af den kreative klasse, den kreative klasses spydspids og tiltrækker den øvrige kreative klasse. Udfordringen for disse byer er at holde på de kreative hoveder. Ofte bliver de kun et par år for at booste karrieren. Og hvis der mangler diversitet, kniber det med de spændende kultur- og indkøbsmuligheder, ligesom ægtefællen ofte ikke kan få et job, der matcher hans eller hendes kompetencer. Derfor bør byerne forsøge at tiltrække virksomheder, som udbyder andre former for kreative job samt satse på at øge diversiteten. Uanset deres befolkningsprofil anbefales de specialiserede byer generelt at vokse, enten via tilflyttere eller gennem alliancer med andre, nærtliggende byer. Figur 3: Richard Florida deler den kreative klasse op i tre kategorier ud fra deres arbejdsprocesser. Arkitekter, ingeniører, læger, bibliotekarer og forskere inden for eksempelvis fysik, kemi, og samfundsvidenskab samt personer, der arbejder med computer- og matematiske fag og uddannelse. Ledere, finansmedarbejdere og jurister samt personer, der arbejder med sygepleje, tekniske fag, finansiering og salgsledelse/marketing. Forfattere, journalister, skulptører, malere, komponister, musikere, sangere, koreografer, dansere, modeller, film- og teaterskuespillere, film- og teaterinstruktører, designere, fotografer, dekoratører, klovne, tryllekunstnere og akrobater. Find din niche Kommunerne skal hver især finde ud af, hvad de kan tilbyde den kreative klasse.

10 Gør døren høj Hvis København skal overleve som kreativ storby på globalt plan, skal Danmark modtage flere udenlandske kreative hoveder. DE LÆKRE. Nogle byer har særlige fortrin i kraft af en særlig historie, en smuk beliggenhed, særlige kreative miljøer eller lignende. De tiltrækker især kreative, som selv kan bestemme deres arbejdstider og arbejder hjemmefra det meste af tiden, så de ikke skal pendle til arbejdspladsen. Et eksempel er Svendborg. Udfordringen for de lækre byer er ofte at skabe et mere specialiseret arbejdsmarked, så de ikke udelukkende tiltrækker kunstnere og konsulenter, men også f.eks. ingeniører og læger til at flytte til kommunen. Ligesom de specialiserede byer bør disse byer forsøge at vokse generelt. Udenlandske hjerner Mens de danske byer generelt kæmper med hinanden om at tiltrække danske kreative, ligger Danmark godt sammenlignet med resten af verden. Richard Florida har ellers for nylig påpeget, at Skandinavien som kreativ region er truet, fordi vi savner kritisk masse i forhold til resten af verdens megaregioner innovative kraftcentre med høj økonomisk aktivitet. Se Ugebrevet nr. 10, 2008. Alligevel er der ingen grund til panik, mener Mark Lorenzen: Det minder om debatten i 50 erne, hvor man var bange for, at Danmarks infrastruktur ikke var moderne nok. Og for 20 år siden var vi for små til at være med inden for udviklingen i højteknologi. Men det viser sig, at Danmark klarer sig godt som Europas kreative periferi vi er kreative, ikke på samme måde som I USA og Japan, men inden for lavteknologiske aktiviteter som har med human kapital og kreativitet at gøre, og overlader den dyre højteknologi til vores handelspartnere, siger han. Til gengæld bør den danske innovationspolitik udsættes for et kritisk eftersyn, mener han: Hvis vi skal fortsætte som en kreativ periferi, kræver det, at vi gennemtænker vores innovationspolitik. Vi sender store dele af den kreative klasse ud af landet og siger nej til den kreative klasse fra andre lande. Det næste naturlige skridt for Danmark vil være at tiltrække flere udenlandske repræsentanter for den kreative klasse, mener han. Mark Lorenzen peger på, at asiatiske expats netop har udpeget København til den femtebedste by at bo i i verden ifølge indiske Economic Times. Hvis vi skal udnytte denne plads og øge kreativiteten i hovedstaden, kræver det, at vi tager imod de højtuddannede, som åbenbart gerne vil opholde sig i København, påpeger han. MM Solveig Gram Jensen sgj@mm.dk Referencer: Kristina Vaarst Andersen og Mark Lorenzen med bidrag af Trine Bille: Den danske kreative klasse. Hvem består den af? Hvor bor den? Hvad betyder den for det danske samfund?, juni 2008, Klim.