Nyhedsbrev for Foreningen Skamstrup og Omegn, Juni 2017

Relaterede dokumenter
2. Kvartal Nyhedsbrev for Foreningen Skamstrup og Omegn. Red.

H eimdal. KNØSEN et højdepunkt ved SKAMSTRUP. Sept.2014

Nyhedsbrev for Foreningen Skamstrup og Omegn, November Årsprogram Foreningen Skamstrup og Omegn

Kom og få en hyggelig dag. Ta nabo, venner, og familie med til en sjov dag i Forsamlingshuset. Dagens program:

NYHEDSBLAD FRIVILLIGHEDSFORMIDLINGEN August-September 2009

JUBILÆUM - 40 ÅR DÉT SKAL FEJRES!

Nyhedsbrev for Foreningen Skamstrup og Omegn, August 2017

Hilsen fra redaktionen

Krejbjerg Nyt. Fællesspisning fredag 29. april kl Arbejdsdag lørdag 7. maj. April

Velkommen til de sociale sider ved at bo i Himmerland 45

KOMMENDE ARRANGEMENTER

Vedr.: Årets Landsby i Assens Kommune 2013.

Tennisskole i Hylke. Lørdag og søndag den 13. og 14. Juni fra kl. 9-15

Vindelev Beboerforening 2. Kvartal 2015

Program for 2012/13 Tånum Forsamlingshus

«Bruger_Initial» Velkommen til de sociale sider ved at bo i Himmerland 45

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MAJ 2015

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 36. Årgang

Skolelederens beretning For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

SKULDERBLADET. I lyst og nød. 23. Årgang nr marts - 1. april 2013 IS

Trunderup Bylaug udlejer/udlåner til medlemmer.

Årsprogram 2016/17. Sdr. Vilstrup & Omegns Borgerforening Stiftet d. 12. juni 1974

KLOKKEBJERGS TLF. NR E.mail:

26. Årgang. Maj Juni Juli. Fødselsdage: Maj. Tillykke. Tillykke. Juni. Juli. Anne Sofie 14.07

Frivilligfest og Åbent Hus-arrangementer. Frivillig Fredag Sorø 2015

Nyhedsbrev fra klynge 2

Jule frokost bag tremmer????

November Vedlagt i dette nummer: Invitation til Juletur. Læs i dette nummer: Om Løvfaldstur Om Staldarbejdet. Side 1

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere

KOMMENDE ARRANGEMENTER

Hersom-Bjerregrav Borgerforening

med Hjerneskadeforeningen og Vestsjælland

Aktiviteter med beboerne

Nyhedsbrev Tingager Plejehjem forår 2019

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Agdrup Posten. Kolonihaveforeningen Agdrupparken. Blad nr. 1 April 2014

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Medlemsblad nr

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Husk Sæsonafslutning tirsdag den 31. marts kl Udflugt til Fugleparken søndag den 10. maj

Referat af generalforsamling kl på Blære Skole

ÅRETS LOKALOMRÅDE 2013

Program for 2014/15 Tånum Forsamlingshus

Så blev det efterår. Det er i hvert fald det datoen siger, men jeg satser nu stadig på at vi

Juni - juli - august 2018

Beretning fra Stouby og Omegns Lokalråd for perioden 28. april 2009 til 13. april 2010.

Velkommen til det 6 nyhedsbrev fra HK Rådighedslønsforeningen..

Hilsen fra forstanderen

Sct. Georgs Gildet i Faxe GILDEINFO. 5. jan. 2018

FRISTEDET. Dumpen 5A, st Viborg. Tlf

Nyheder fra Titanparken September/Oktober 2014

VELKOMMEN TIL LÆBORG SOGN - ET GODT STED AT BO

FREDENSVEJ NYHEDSBREV STØTTEKONTAKTGRUPPENS BOTILBUD APS. Faglig udvikling

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen?

April Vedlagt i dette nummer: Formandens beretning Info fra Vandværk

Nivåvænge Nyt. Nr. 3 - juni 2012

Beretning for Hovborg Brugsforening. (generalforsamling den )

Motto: Under Dannebrog. Marineforeningen s Kongens Lyngby Afdeling stiftet 4. april 1944 MEDLEMSBREV

Grundejerforeningen Lystgårdsparken

Lunde Nyt. Dato Tid Aktivitet Arrangør Sted 31. maj Tur med Bavnbo Brugerrådet Bavnbo. Afgang fra Bavnbo 9. juni Gin- og Rom smagning

Godthåb Samråd. Dato: onsdag den 15. februar 2017 kl Medlemmer af Godthåb Samråd, samt øvrige interesserede.

Transkript:

Nyhedsbrev for Foreningen Skamstrup og Omegn, Juni 2017 Billede af Rakkergården, taget fra Sørningevej. På billedet fremstår vejen som en grusvej. I baggrunden anes Lillemøllen til højre og Kirken til venstre. Billedet menes at være taget i 1920èrne. RAKKERGÅRDEN der var ejet af PEDER JØRGENSEN, bedst kendt som PEDER JØRN. Han var også ejer af Stormøllen. Senere blev gården overtaget af sønnen ERIK JØRGENSEN, gift med IDA JØRGENSEN, der døde i 2016. Gårdens nuværende ejer er Ida s datter KAREN JØRGENSEN. Gårdens tidligere historie har ikke været mulig at spore. 1

Visioner: Den nye bestyrelse for Foreningen Skamstrup og Omegn, der blev valgt på generalforsamlingen den 21. februar, er nu i arbejdstøjet. Vi har afholdt tre bestyrelsesmøder i foråret med omfattende dagsordner. Som noget nyt kan du følge bestyrelsens arbejde gennem referater, der lægges på hjemmesiden umiddelbart efter møderne. De konkrete operationelle opgaver vedrørende drift og vedligeholdelse af Forsamlingshuset, Landsbyskolen, Luftmeldetårnet og Loppemarkedet er fordelt og på plads. Derfor er bestyrelsen i særlig grad optaget af visioner for Foreningens virke på lidt længere sigt. Disse visioner ligger indenfor rammerne af Foreningens overordnede formål: at styrke sammenholdet i Skamstrup og omegn gennem kulturelle og sociale aktiviteter med udgangspunkt i et velfungerende Forsamlingshus Heimdal og foreningsliv samt arbejde for at bevare, videreudvikle og formidle landsbysamfundet dets miljø og den kultur, det repræsenterer. Det er bestyrelsens opfattelse, at Forsamlingshus Heimdal i ovenstående formål ville kunne erstattes med Kirken/Menighedsrådet, Møllen/Møllelauget, Landsbyskolen, Loppemarkedet, Knøsen og i nogen grad også af Vandværket. Alle disse instanser bidrager hver for sig og i samarbejde til et sammenhold og fællesskab, der har som formål at anvende de menneskelige, fysiske og erhvervsmæssige ressourcer i vores område på en måde så alle føler glæde, tryghed og stolthed ved at bo netop her. Det er den form for fællesskab, der også er grundlaget for en helhedsorienteret landdistriktsudvikling. Dette nyhedsbrev indeholder derfor nogle visioner om fremtiden og om hvordan Forsamlingshus, Landsbyskolen og Loppemarkedet kan bidrage til det overordnede formål. Et samarbejde med samme formål gælder også Foreningens aktive deltagelse i Mørkøv, Stigs Bjergby og Skamstrup Lokal Forum. Stemmer fra Skamstrup, der blev udarbejdet i 2013-2014 blev ikke hørt af vores politikere i det omfang vi havde håbet på. Det har vi lidt svært ved at forstå, da Holbæk Kommune er en landkommune. Ifølge Danmarks Statistik og Bolius (2014) er Kommunens samlede indbyggertal 69.016. Heraf bor 26.942 (39 %) i Holbæk By og 28.649 (41,5 %) i byer med over 200 2

indbyggere. De resterende ca. 13.500 (19,5 %) bor i udprægede landdistrikter med omkring 60 større og mindre landsbyer med under 200 indbyggere. Vi mener derfor, at landdistriktsudvikling er relevant for langt mere end halvdelen af Kommunens beboere, og vil derfor i forbindelse med kommunalvalget i november 2017 sætte landdistriktsudvikling i fokus. I stedet for at kontakte travle politikere i byrådet vil vi invitere repræsentanter fra partierne til en drøftelse i et vælgermøde om landdistriktsudvikling med udgangspunkt i Skamstrups visioner. Vi vil i god tid annoncere dato og program for vælgermødet. Men vi ønsker allerede nu at opfordre alle til at overveje spørgsmål og bidrag til politikerne med fokus på landdistriktsudvikling i Holbæk Kommune. Jens Christensen Skt. Hans fest i forsamlingshuset. Tiden flyver? Det er utroligt som tiden flyver og snart når vi årets længste dag som vi traditionen tro fejrer med: 3

Skt. Hans fest i forsamlingshuset. Igen i år er grillen klar kl. 17.30 hvor spisningen begynder. Senere kan der købes kaffe /te og vi hygger os med sange fra foreningens sanghæfte. Kl. 19.30 kåres årets Skamstrupper og kl. 19.50 går vi i samlet flok op til Knud Nielsens dejlige areal, som han igen i år velvilligt har stillet til rådighed og samlet grene til et stort flot bål. Kl. 20.00 holder Gerda Ulrich båltalen hvorefter bålet tændes. Da Skt. Hans aften i år falder på en fredag, forventer vi at flere efter bålet vil fortsætte det hyggelige samvær i forsamlingshuset. Voksenmenu: Grillbøf, grillpølse, brød, salater og div. kartoffelvarianter Kr. 140,00 Børnemenu: Grillpølse, brød, salater og div. Kartoffelvarianter Kr. 20,00 Desuden sælges vin, øl og vand samt kaffe/te og kage til rimelige priser. Ønsker du grillmiddag er tilmelding nødvendig senest fredag den 16. juni. Billetter kan købes/bestilles hos: Irene og Frederik Eriksen telf. 24 67 60 72 og 24 41 59 51 Desuden FSO's bestyrelse og agenter samt Butik Åse i Mørkøv. Irene og Frederik Eriksen 4

Meget er for stort, intet er for småt RITAS MALERSERVICE SØRNINGEVEJ 8 4450 JYDERUP TLF.: 61 11 35 44 Årsprogrammet 2018: Bestyrelsen er gået i gang med at forberede næste års årsprogram og dette indlæg er også en opfordring til ideer fra medlemmerne. Indtil videre har vi valgt at fastholde en række af de faste traditioner, herunder Tænd lys i Skamstrup, Sct. Hans fest, Høstfest, loppemarkedet, et eller to musikarrangementer og selvfølgelig den årlige generalforsamling, hvor vi vil arrangere denne som et årsmøde. Udover de faste traditioner er der indtil videre to arrangementer undervejs, som vil sætte fokus på Skamstrup som vores allesammens ramme for det daglige liv. Det første arrangement vil sætte fokus på Skamstrup og byfornyelse / forskønnelse, og det andet arrangement vil sætte fokus på at kalde de ressourcer frem, der findes i Skamstrup og omegn f.eks. i form af en markedsdag, hvor de forskellige nye initiativer rundt omkring i Skamstrup og omegn kan få lov at præsentere sig. Forsamlingshuset er i øvrigt åbent for alle, der ønsker at lave en aktivitet for medlemmerne. Det kunne være motionshold, yoga, musik, banko mv. og hvem ved, måske får vi også en dilettantforestilling i 2018? 5

Endelig er der også en ide om at lave et eller flere arrangementer, der peger fremad og som kan handle om vores ønsker om, hvordan vi gerne vil have Skamstrup skal udvikle sig. Landsbyen er på vej ind i et generationsskifte, hvor den gamle landbrugsgeneration skiftes ud med unge børnefamilier. Skamstrup og fremtiden Alle de vigtige ting i et menneskers liv kommer fra andre mennesker: kærligheden, venskaber, relationer, følelsen af at høre til et sted, men også fjendskab og ensomheden eksisterer som fænomener, der handler om andre mennesker. Vi, der bor i Skamstrup og omegn er meget forskellige og har meget forskellige baggrunde. Nogle er født og opvokset i Skamstrup og deres slægt har boet på egnen i mange århundreder, andre er ny tilflyttede uden nogen forankring til egnen. Det betyder også, at det ikke er helt oplagt, hvad de fælles samlende forhold kunne være. Det kulturelle og sociale liv i Skamstrup kredser især om tre markante forhold: Møllen, kirken og forsamlingshuset. Nogle er lidt med i det hele, andre forholder sig kun til en af tingene, mens atter andre overhovedet ikke forholder sig til noget af det. Skamstrup er en landsby med naturen som nabo. Det landsbynære landskab er præget af landbrug. Skamstrup ligger i kommunens mest naturrige område med kort afstand til varierede naturområder og regional infrastruktur. Byen har i forhold til dens størrelse et rigt foreningsliv bestående af både møllelaug, foreningsdrevet forsamlingshus, en gammel landsbyskole indrettet med effekter fra landsbyens historie, et permanent loppemarked, Knøsen, samt kirke og menighedsråd. Hvordan vil vi gerne have Skamstrup udvikler sig? Hvordan ser Skamstrup ud om 10, 20 år? Er der opstået et landsbymiljø fuld af glade og virkelystne mennesker? Spørgsmålene står i kø og venter bare på, at vi forholder os til dem. Årsprogrammet udsendes i slutningen af 2017. Arthur Hecht 6

Som meddelt i sidste nummer af Nyhedsbrevet vil brevet fremover blive sendt digitalt. Alle e-mail adresser fra personer, der har anmodet om digital modtagelse er nu registreret og de vil nu modtage brevet digitalt. Alle der endnu ikke har meddelt deres e-mail adresse, men ønsker at modtage Nyhedsbrevet anmodes om at sende deres e-mail adresse til jhc.skamstrup@gmail.com Medlemmer af Foreningen (fortrinsvis ældre), der ikke har egen computer bør meddele, at de stadig ønsker at modtage Nyhedsbrevet i papirform. Så meget vi er fælles om Det var og er titlen på det dilettant stykke som en gruppe glade amatører eller skulle vi måske sige dilettanter har brugt tiden på hele vinteren kulminerende i to opførelser 1. og 2. april i år i Skamstrup Forsamlingshus. Og fælles om meget det er det vi har været, os dilettanter. Vi har med udgangspunkt i Niels Stokholm teaterstykke været igennem en kæmpe læringsproces. Ikke nok med, at vi har skullet lære alle vores replikker uden ad, vi har også skulle lære vores karakterer at kende og ikke mindst os selv. Vi har skullet udvide og nedbryde grænser, for at kunne opbygge tillid til hinanden. Og hvorfor det? Kunne man måske finde på at spørge? Det er svært at svare på, men for eksempel, for at kunne skælde et andet menneske ud, så må man have tillid til, og også vide at medspilleren VED og har TILLID til, at det er karaktererne der skændes og selvom, de kommer tæt på, så kommer de ikke ind til dit eget selv, men kun til karakterens selv. Og det har vi så gjort, efter bedste evner, samtidig med, at vi har hygget os og fået en masse gode grin, samt spist en masse kage og drukket kaffe og te. Alt det har vi brugt tiden til, med instruktion fra Lise og Nette. Og hvem var vi så, det var Lise (Dresen), Niels (Styrmand), Frederik (Andreas), Lotte (Mette), Jesper (Louise), Terkel (Poul), Gitte (Agnes), samt sufflør (Ulla) og spillemand (Walther). 7

En ting kan vi sige med sikkerhed, at vi ikke kendte hinanden på den måde før. Men det har været en kæmpe oplevelse, både hele træningen, der blev mere og mere nervepirrende og intens i takt med at tiden nærmede sig, og de sidste ting skulle på plads. Såsom; hvordan skulle vi få plads til os alle sammen på scenen, samtidig, uden at træde hinanden over tæerne og uden at vælte kulisserne. Men det lykkedes. Næsten. Og vi fik leveret, syntes vi selv, et par fine forestillinger, sammen med vores lys- og lydmænd Christian og Preben, samt ved hjælp af alle de frivillige, der satte scenen op, lavede mad og alt det andet der foregår for at banke sådan en forestilling op. Ja der var så meget vi var fælles om Tak for denne gang, vi gør det gerne til næste år igen. Terkel og Gitte Landsbyskolen i Skamstrup: hvor fortiden kan opleves af nutidens mennesker - og give tanker om fremtiden! Der har været skole og undervisning af landsbyens børn og unge siden 1680érne. Men set med nutidens øjne, udgør Landsbyskolen, sammen med Kirken, Møllen og Forsamlingshuset, et centralt punkt i det kulturelle- og sociale liv i Skamstrup op igennem de sidste 150 år. Vi nutids beboere i Skamstrup, har sat os for at bevare, fortælle om og udvikle Landsbyskolen som et lille lokalt museum til huse i det oprindelige skolelokale. Fra 1960 og frem til 2009 lå det gamle skolelokale i dvale blev brugt af Skamstrup Kirkes menighedsråd indtil en opvågning i den gamle landsby skete at sætte gang i at huske fortiden! I perioden 2006-2009, hver vinteraften én gang om måneden, mødtes en gruppe gamle skamstruppere, - dem der var født og opvokset her på egnen og tilflytterne, der i mands minde også havde boet her, for at fortælle om og indsamle dokumenter om Skamstups fortid - og historier blev fortalt! Alt det blev begyndelsen på Landsbyskolen som et minimuseum i Skamstrup. Og siden dets start har mellem 4-500 personer, børn som voksne besøgt den gamle 8

skole. Den besøgende vil nemlig meget hurtig opdage de tre spor man kan fordybe sig i: 1. Opleve miljøet i en landsbyskole med de autentiske pulte, den sorte tavle, de originale anskuelsestavler, læse i de gamle skolebøger, lade børnene øve sig på skråskrift med pen og blæk, bladre i de gamle skoleprotokoller og måske der finde navnet på en bedstefar eller mor. 2. Gennem de 12 temahæfter og ophængte plancher få viden om en nu forgangen tid, dengang da landsbyen emmede af liv med købmænd, slagter, bageri, møller, smede, et rigt foreningsliv, et forsamlingshus hvor fester som barnedåb-, konfirmation-, bryllupper-, runde fødselsdage og begravelser foregik, - men også hvor ungdommen gik til gymnastikundervisning og møder om politik også blev afholdt. 3. I Stemmer fra Skamstrup gav en række beboere udtryk for drømme og muligheder for hvordan livet på landet kunne formes. Landsbyskolen vil gerne medvirke til at disse muligheder anskueliggøres, udvikles og bliver til virkelighed. 9

Og sådan agter vi at det fortsætter. Vore planer og intentioner er at synliggøre Landsbyskolen endnu mere for både Skamstrups borgere og de turister der finder vej ud på landet. De kan ved besøget få kendskab til fortidens liv i den gamle landbokultur og måske finde et familiemedlem der engang gik i Skamstrup Hovedskole. I skrivende stund undersøges og lægges der planer for, at Kommunens skoler tilbydes at kunne besøge landsbyskolen og lade den oplevelse indgå i de relevante skolefag. Et samarbejde med Skamstrup Kirke/menighedsråd er ved at falde på plads, idet vi vil tilbyde at minikonfirmanter kan komme og besøge skolen og opleve en skoletime som i gamle dage. Vi har ligeledes tanker om at Landsbyskolen med dens historiske indhold ville kunne indgå i et samarbejde med Kirken/Menighedsrådets kulturelle og sociale aktiviteter. Lotte Christensen 10

Foreningens styrke afhænger i høj grad af antallet af medlemmer. Hjælp derfor med at hverve nye medlemmer. Kontingent er kr. 200 pr. person for et år. Du kan blive medlem ved at kontakte et bestyrelsesmedlem eller en af Foreningens agenter som vist sidst i Nyhedsbrevet. Du kan også betale over netbank til Konto: Reg. Nr. 2190 Konto nr.: 5070500916 I alle tilfælde venligst angiv tydeligt navn e-mail adresse og post adresse. Endnu mere brug af Forsamlingshuset Heimdal : Et forsamlingshus har gennem tiderne været anvendt til alle former for møder, fester og sport. Skamstrup Forsamlingshus har i de seneste 12 år været rammen om mange private fester. Lejerne har vist meget stor tilfredshed med husets faciliteter og udlejningsservice. Vi prøver hele tiden at tilbyde en yderst prisbillig udleje, der samtidig giver fuld adgang til alle lokaler og inventar af en kvalitet, der giver alle muligheder for en god fest. Der er stadig mulighed for flere udlejninger til private fester. Vi har derfor udarbejdet annoncen, som vi vil bruge på diverse medier: Da forsamlingshuset i 2004-2005 blev istandsat var formålet udover at udleje huset også at afholde alle Foreningen Skamstrup og Omegns mange forskellige sociale og kulturelle arrangementer. Mange vellykkede arrangementer har været afholdt med musik, dilettant, foredrag, Skt. Hans, Høstfest m.m. Husets vigtigste funktion efter istandsættelsen og udvidelsen var/er den mulighed det giver ethvert medlem af Foreningen til at tage initiativ og iværksætte en aktivitet, der har til formål at styrke fællesskabet i lokalområdet og hvor alle der har lyst kan deltage. Kun fantasien sætter grænser for hvad et sådant arrangement kunne være. Der er ingen lejepris for initiativtageren, men udgifter til rengøring, lys og vand skal dækkes af arrangementet. Vi anmoder Foreningens medlemmer om at hjælpe med at fremme alle tre formål med vores Forsamlingshus kommerciel udleje, Forenings arrangementer og initiativer fra medlemmer. Inge og Sonja 11

12

Loppemarkedet: Foreningen har gennem årene haft stor glæde af et velfungerende loppemarked. Ikke blot som en god indtægtskilde, men også som et sted, hvor sammenhold og fællesskab trives og udvikles. Det gælder både for dem der udfører arbejdet og for de mange besøgende. Efter et par års stor indsats fra Anette og Walther Rose er der nu nye kræfter til drift af markedet. Bestyrelsen byder et stort velkommen til Lise Rasmussen, der er tilbage i jobbet. Lært af erfaringerne, har vi dog nu fordelt det store arbejde på flere hænder. Lise er således ansvarlig for drift af loppestalden, ledelse af onsdagsarbejdsholdet samt salget om onsdagene. Afhentning af loppeeffekter foretages på skift af tre flyttehold med tre personer på hvert hold. De tre hold er også ansvarlige for fjernelse af de effekter som onsdagsholdet ikke finder salgbare. Afholdelse af de store loppemarkeder organiseres og ledes af bestyrelsen og eller frivillige. Leif Hansen er således leder af loppemarkedet, der afholdes 2. september og bestyrelsen organiserer og leder også årets sidste loppemarked den 28. oktober. Undertegnede er bestyrelsens ansvarlige for loppemarkedet. 13

Vi kan således også fremover byde kunder fra nær og fjern velkommen til et velfungerende loppemarked, der altid vil have på lager det du lige netop har brug for. Jens Christensen Lokalforum Mørkøv, Skamstrup og Stigs Bjergby Bestyrelsen for Foreningen Skamstrup og Omegn har besluttet sig for, at det er vigtigt, at der er en tæt forbindelse og samarbejde med lokalforum Mørkøv, Skamstrup og Stigs Bjergby, så fællesskabet kan få gavn og glæde af hinanden i hele postnummer 4440. Jeg er af den nye bestyrelse i Skamstrup og Omegn udpeget til at være kontaktmand med det formål at formidle informationer til og fra Skamstrup gennem lokalforum. Jeg vil derfor give en hurtig gennemgang af, hvad lokalforum Mørkov, Skamstrup og Stigs Bjergby egentlig er. Op til kommunesammenlægningen 2007 var der mange forberedelser. Den kommende kommunalbestyrelse blev valgt allerede i november 2005 og ønskede at få dialog med borgerne i de gamle områder om den nye storkommunes fremtid og udvikling. Derfor etablerede man lokalforum i 2006 omkring hver skole distrikt i de gamle kommuner for Holbæk by, i alt 18 lokalforaer. Der blev afholdt en del møder på Kildebjerg skolen inden det første lokalforum for Mørkøv, Skamstrup og Stigs Bjergby så dagens lys. Jeg deltog selv i opstartsmøderne, hvor samtlige borgere havde mulighed for at deltage. I Mørkøv, Skamstrup og Stigs Bjergby lokalforum blev der udpeget en kontaktgruppe, der skulle sørge for det videre arbejde i den forbindelse. Som daværende formand for Skamstrup og Omegn var det derfor naturligt, at jeg også blev en del af kontaktgruppen gennem en årrække. Det siger sig selv, at der var startvanskeligheder forskellige meninger om, hvad lokalforummet egentlig skulle. Skulle det være et nyt lille sogneråd med direkte selvbestemmelse eller? Det lykkedes dog egentlig ret hurtigt at blive enige om, at lokalforummet var for borgernes skyld, og derfor skulle være borgernes talerør til Holbæk kommune, ligesom det skulle være stedet, hvor borgerne kunne drøfte forskellige lokale tiltag, og i gangsætte dem. 14

Samtidig blev det lokalforums opgave at arrangere såkaldte Borgermøder nogle gange om året, hvor de lokale borgere kunne mødes med politikere fra Holbæk kommune, hvor der kunne blive lyttet til nyt fra kommunen, ligesom politikerne kunne lytte til borgernes ønsker for lokalområdet. Der blev faktisk iværksat mange gode tiltag i lokalområdet, men her og nu vil det være for vidtgående at komme ind på disse. Jeg tillader mig personligt at konkludere, at mange borgere her i lokalområdet nu følte, at der ikke var så lang vej til politikerne i Holbæk, og erkender også, at mange syntes, at der skete for lidt i lokalforum. Personligt mener jeg, at lokalforum har haft en afgørende rolle i, at politikerne har været bedre klædt på for at kunne løse de udfordringer, der er og var i lokalområdet. Indtil starten af 2017 arbejdede lokalforum på denne måde med nogle få ændringer, men i 2017 blev det besluttet, at lokalforaerne skulle omdannes til direkte foreninger. Foreningen lokalforum Mørkøv, Skamstrup og Stigs Bjergby blev stiftet den 8. marts 2017 med en bestyrelse på i alt 7 medlemmer, hvoraf to er her fra Skamstrupområdet. Dette må være et klart signal om, at Skamstrup igen vil være en aktiv aktør i samarbejdet. Jeg nævner blot nogle få af de tiltag der er i gang pt. I lokalforums regi: Netto til Mørkøv, Stationsbygningen-hvad kan den bruges til? trafiksikkerhedsgruppe, byforskønnelse og endelig 4440 SMIL ( postnummer -Sammenhold Muligheder Idræt Livsglæde). Et blad der udgives 4 gange om året med en masse gode informationer om lokalområdet. Jeg håber mange borgere i Skamstrup og Omegn vil deltage i lokalforums borgermøder, der foregår den 2. onsdag i hver måned. Her kan stort og små fremlægges og måske bliver snakken og ideerne til virkelighed. Jeg vil fremadrettet skrive her i bladet om tiltag m.v. der sker i lokalforumsregi, men jeg håber endnu engang, at også skamstruppere møder op til Borgermøderne. Var det måske ikke en god ide, at komme med i trafiksikkerhedsgruppen? Eller være med til at starte noget helt nyt op i området til gavn og glæde for os alle. Så derfor på gensyn i lokalforum Mørkøv, Skamstrup og Stigs Bjergby. Vil du vide mere om lokalforums opgaver er du velkommen til at kontakte mig personligt. Med venlig hilsen og ønske om en god sommer Leif E. Hansen 15

Velkommen til Åmosenaturcamp Her kan du: Booke en/flere soveplads(er) i vore tre sheltere, 18 voksenpladser i alt. Benytte vores udekøkken Benytte vores Solmult (komposttoilet) Benytte borde og bænke. Købe brænde til bålet, et glas saft, en is, kaffe el. lign. Nyde naturen Gå en tur Holde frokostpause Lave bålmad (Vær forsigtig med ilden, så den holdes indenfor bålstedet). Få vand Slå telt op Få pumpet din cykel Støtteforeningen - Naturpark Åmosen har fået midler af Friluftsrådet og Lokale Grønne Partnerskaber til opførelse af tre sheltere på pladsen. Egernet (billedet), hvor der er aftensol samt Hjorten og Uglen hvor der er morgensol. 16

Pris: 25 kr. per person pr. nat, børn 15 kr., hvad enten man selv har telt med, eller man ønsker at benytte vore sheltere. Desuden kan du: Få din hest på fold (35 kr. pr. døgn) Ridebane til at lege eller ride på Tage med på skovtur på egen hest eller en af Åmosenaturcamps. Få informationer om Naturpark Åmosen, seværdigheder og historie. De første tyske overnattende gæster i Åmosenaturcamp, kommenterede for et par år siden, før der var opført faciliteter, oplevelsen som følger: Vi cyklede på Jyderupstien med Jyderup som mål, da vi faldt i snak med Katrine som tilbød os at overnatte på hendes Åmosenaturcamp. For at sige det ligeud: Det har vi ikke fortrudt. Et smukt sted med vand og elektricitet midt i naturen. Aftensmad i den fri natur, en smuk solnedgang og opgang næste morgen. Svampe, blomster, ræv og rådyr lige udenfor. Hvad mere kan man ønske sig? Vi kan oprigtigt anbefale Katrine og hendes Åmosenaturcamp til enhver natur-elskende vandrer, rytter eller cyklist. Booking og information på: https://www.facebook.com/amosenaturcamp eller tlf.: 40 53 34 14. Samme nr. bruges til Mobilepay, eller du kan betale med dankort, når der er nogen hjemme. Sørningevej 9, Brokøb, 4450 Jyderup, CVR 32948936, E-mail: k.mohl@tdcadsl.dk Efterlad venligst pladsen i pæn og ryddelig stand. 17

Foreningens Agenter: Fire personer har genbekræftet deres villighed til at fremme Foreningen Skamstrup og Omegns formål og virke i deres område. De fire agenter er: Navn og adresse e-mail/telefon Område Jens Fabricius Ulkestrupvej 8 jenfab3@email.dk 24423012 Ulkestrup og Tømmerup Henrik Gelting Tømmerupvej 1 Katrine Møhl Sørningevej 9, Brokøb 4450 Jyderup Irene Eriksen Bennebogade 6 hgelting@gmail.com 40833451 k.mohl@tdcadsl.dk 40533414 If.eriksen@os.dk 24676072 Skellingsted og Åmosevej indtil Brokøb Sørningevej efter Sørninge og Brokøb Bennebo, Grydebjergvej indtil Skamstrup og Håbetvej Agenterne er bestyrelsens forlængede arm i deres respektive område. Deres opgaver er: 1. at give generel information til lokalområdets beboere om Foreningen og dens aktiviteter og arrangementer. 2. at sælge billetter til Foreningens arrangementer. 3. at byde velkommen til nye tilflyttere i deres område. 4. at omdele skriftligt materiale. 5. at hverve nye medlemmer til Foreningen. 6. at modtage forslag og kritik om Foreningens virke. 18

KONTAKTPERSONER Udlejer ( Forsamlingshuset Sonja Christiansen Skamstrupvej 86, Skamstrup, Mobil: 26 29 26 68 e-mail: sonjahkc@mail.dk Skolestuen Lotte Christensen Skamstrupvej 34, Skamstrup Tlf: 59271580 Mobil: 29385543 e-mail: lck.skamstrup@gmail.com Foreningens hjemmeside Gert Grønnegaard Skamstrupvej 29, Skamstrup, Mobil: 23 60 50 53 e-mail: gg@gertoghanne.dk Koordinator Loppemarked Walther Rose Sørningevej 18 Tlf: 28199268 rose@knus.dk Redaktør (Nyhedsbreve) Gert Grønnegaard Skamstrupvej 29, Skamstrup, Mobil: 23 60 50 53 e-mail: gg@gertoghanne.dk Koordinator Vedligehold Frederik Eriksen Bennebo Gade 6, Bennebo 444 Mørkøv Mobil: 24 41 59 51 E-mail: if.eriksen@os.dk OBS: KONTINGENT / MEDLEMSSKAB 2016. Kontingentet til Foreningen Skamstrup og Omegn (FSO) er fortsat uændret: kr. 200 pr.år/pr. person. Beløbet kan overføres via netbank til foreningens konto: Reg. nr.: 2190 Konto nr.: 5070500916 eller betales kontant til bestyrelsesmedlemmer, agenter og kasserer: Susanne Hansen. 19

BESTYRELSEN 2017 Formand Næstformand Jens Christensen Frederik Eriksen Skamstrupvej 34 Bennebo Gade 6, Bennebo 444 Mørkøv Tlf: 21784552 Tlf: 24 41 59 51 jhc.skamstrup@gmail.com E-mail: if.eriksen@os.dk Kasserer Sekretær Susanne Hansen Gerda Ulrich Hovedgaden 47 st.th. Grydebjergvej 28 Tlf: 59275892 Mobil: 24492826 Tlf: 22425438 e-mail: shsept1956@gmail.com gerda@ulrich.dk Bestyrelsesmedlem Inge Rubach Nørreskovvej 9 Tlf: 20210821 inge_rubach@yahoo.dk Bestyrelsesmedlem Arthur Hecht Skamstrupvej 112 Tlf: 21491434 arthur-hecht@post.tele.dk 2. Suppleant Leif Esmark Hansen Skamstrupvej 58 Tlf: 22114337 leifskamstrup@gmail.com Bestyrelsesmedlem Johnny Rasmussen Skamstrupvej 36 Tlf: 27460860 crackassdk@hotmail.dk 1. Suppleant Walther Rose Sørningevej 18 Tlf: 28199268 rose@knus.dk Foreningens hjemmeside: www.skamstrup-fso.dk 20