Eksamen. Maj juni g

Relaterede dokumenter
Eksamen. Maj juni g

Eksamensavisen g

Eksamensavisen g

Eksamen. Maj juni g

HHX EKSAMENSREGLEMENT

Ved mundtlig eksamen/prøve skal man være tilstede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål.

EKSAMENSREGLEMENT

Eksamensbestemmelser

Eksamensbestemmelser

Eksamensavisen g

EUX EKSAMENSREGLEMENT

Ved mundtlig eksamen/prøve skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål.

Regler gældende ved Eksamen og terminsprøver for HHX, HF, EUD, EUX 2017/2018

Eksamensreglement for eksamen HHX & HTX, ZBC

HTX EKSAMENSREGLEMENT

Eksamensreglement for Den Jydske Haandværkerskole

Campus Bornholms eksamensregler for HF, HHX, HTX og STX

Campus Bornholms eksamensregler for HF, HHX, HTX og STX

Ved mundtlig eksamen skal man være til stede i god tid og gerne en eksaminationstid før man selv skal trække spørgsmål.

Regler gældende ved Eksamen og terminsprøver for HHX, HF, EUD, EUX 2017/2018

Eksamensavis. hhx 3. år. Maj 2014

Eksamensinformation skoleåret 12/13

Eksamensbestemmelser

Regler gældende ved Eksamen og terminsprøver for AVU

Eksamensreglement 2012

Eksamensreglement for HHX og HTX Ringsted Marts 2011

Sommereksamen 2013 på Viby Gymnasium

Regler gældende ved Eksamen og terminsprøver for HHX, HF, EUD, EUX 2018/2019

Sommereksamen 2012 på Viby Gymnasium

Eksamensbestemmelser

Eksamensreglement og anvendelse af it

Eksamensreglement 2018

Eksamensreglement 2018

Sommereksamen 2014 på Viby Gymnasium

Eksamensreglement

Sommereksamen 2018 på Viby Gymnasium

Handelsgymnasiet Ribe HHX

Eksamensreglement og anvendelse af it

Eksamensinformation

Eksamensreglement 2019

Eksamen. Orientering til eleverne

Eksamensvejledning/Eksamensreglement

HTX ROSKILDE. REGLER FOR EKSAMEN OG INTERNE PRØVER Gældende for Ved sygdom eller forsinkelse ring straks til

Orientering om eksamen og årsprøver 2019

Sommereksamen 2016 på Viby Gymnasium

EKSAMENSGUIDE for Højere Handelseksamen på Grenaa Handelsskole H2. år

Information til elever på Erhvervsuddannelser. Prøve og eksamen

HJØRRINGHTX HTXFREDERIKSHAVN TEKNISK GYMNASIUM. eucnord.dk. PRØVER OG EKSAMEN Information til elever på htx 2015

Love og regler ved mundtlige og skriftlige prøver Struer Statsgymnasium

Eksamensregler for 1.g, 2.g og 3.g sommer 2015

Eksamensregler for 1.g, 2.g og 3.g sommer 2017

Antal af prøver på Hovedforløb i grundfag: Ved start på hovedforløb opgøres det hvor mange/hvilke grundfagsprøver du skal til eksamen i.

EKSAMENSREGLER OG GODE RÅD

EKSAMENSGUIDE for Højere Handelseksamen på Handelsgymnasium Grenaa/Rønde. H2. år

Eksamensinformation Sommer 2014

I visse fag er det en forudsætning, at du har afleveret portfolio-mapper, rapporter eller andet for at kunne gå til eksamen.

EKSAMENSGUIDE for Højere Handelseksamen på Grenaa Handelsskole H3. år

EUX-eksamensreglement for Den Jydske Haandværkerskole

Kriterier og indstilling til eksamen (nuværende 3.g elever)

HF/GS-EKSAMEN DECEMBER 12

Eksamensreglement 2019

TH. LANGS HF & VUC EKSAMENSFOLDER HF

EUX Eksamen EKSAMENSHÅNDBOG MAJ-JUNI 2019

Bilag 3 Prøveformer og prøvers tilrettelæggelse Gældende fra 1. januar 2016

Eksamensregler. Regler vedrørende eksamen og prøver. PRØVE- OG EKSAMENSPERIODE OG PRØVETIDSPUNKTER

h Ribe Handelsskole Ribe Handelsskole Hhx

REGLER TIL EKSAMEN. Skriftlige prøver. Mundtlige prøver

Eksamensreglement

Orientering om eksamen HF

Eksamen maj - juni g og 2g. Eksamensvejledning maj 2017

Vejledning til eksamener og årsprøver, HHX 1.g og 2.g

Randers HF & VUC Nålemagervej Randers NV Tlf.:

Eksaminationsdag og -tidspunkt. Forord. På LudusWeb kan du se hvilke fag, du skal til eksamen i, hvilken dag og hvilket tidspunkt.

Eksaminationsdag og -tidspunkt. Forord. På LudusWeb kan du se hvilke fag, du skal til eksamen i, hvilken dag og hvilket tidspunkt.

Eksamensreglement for: Markedsføringsøkonom og top-up bachelor i International Handel og Markedsføring på VIA TMH i Horsens

Vejledning til eksamener og årsprøver, HHX 3.g

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19

Eksamensreglement 2016

Eksamensinformationer for OTG 2017

EKSAMENSGUIDE for Højere Handelseksamen på Handelsgymnasium Grenaa/Rønde. H1. år

Skriftlig eksamen/prøve

Eksamens- og prøvereglement hhx Holstebro

Randers HF & VUC Nålemagervej Randers NV Tlf.:

Randers HF & VUC Nålemagervej Randers NV Tlf.:

Vejledning På bordene ligger omslag til din besvarelse, med dit navn på. Sæt dig ved bordet med dit omslag.

Regler for afholdelse af prøver

Eksamensreglement EUX

Eksamensreglementet for hg er udarbejdet i overensstemmelse med flg. bekendtgørelser:

Eksamens- og prøvereglement for Skive College

Indholdsfortegnelse. Tilmelding og framelding til eksamen Dispensation... 3

Eksamensorientering 2.g 2019

Eksamen maj - juni g. Eksamensvejledning maj 2017

Eksamensplan 1. og 2.g

Eksamensreglement Maj-juni 2014

Eksamensplan 1. og 2.g

LBE. Gå godt til eksamen håndbog for eud/eux elever

Eksamensvejledning / Eksamensreglement Det Blå Gymnasium

Orientering om eksamen AVU 2015

17/18. Eksamensreglement EUC Online EUC NORDVESTSJÆLLAND

Retningslinjer - mundtlige/skriftlige eksamener

Transkript:

Eksamen Maj juni 2018 2.g Praktiske oplysninger i forbindelse med eksamen og årsprøver 2018

Indholdsfortegnelse Eksamen 2018, 2.g... 3 Generelt i forbindelse med eksamen... 4 Mød til tiden... 4 Udeblivelse fra eksamen... 4 Lad være med at snyde!... 4 Ordensregler for skriftlig eksamen og årsprøve... 5 Skriftlig eksamen... 5 Netprøver... 6 Computer til årsprøve/eksamen... 6 Offentliggørelse af karakterer for skriftlig eksamen... 7 Ordensregler mundtlig eksamen... 8 Eksamensrækkefølge - mundtlig eksamen... 8 Klageregler... 8 Beskrivelse af eksamen i fagene på hhx 2. år... 10 Hjælpemidler... 10 Virksomhedsøkonomi B... 10 Afsætning B... 10 International Økonomi B... 10 Samfundsfag B... 10 Erhvervscase... 10 Tysk B... 11 Matematik B... 11 Psykologi C... 12 Innovation C... 12 Design C... 12 Kulturforståelse C... 12 Markedskommunikation C... 12 Organisation C... 13 Finansiering C... 13 Beskrivelse af årsprøver i fagene på hhx 2. år... 13 Afsætning A... 13 Virksomhedsøkonomi A... 13 International Økonomi A... 13 Matematik A... 13 Spansk A... 14 Kinesisk A... 14

Kære 2. g er Eksamen 2018, 2.g På din personlige eksamensplan, der offentliggøres den 23. maj, (og som vil kunne ses i Elevplan fra den 23. maj) får du oplysning om, hvilke fag der er udtrukket til eksamen, på hvilke dage og i hvilke lokaler eksamenerne finder sted. Allerede den 16. maj er eksamensplanen for dine skriftlige prøver samt dine eventuelle mundtlige prøver, der ligger før den 30. maj blevet offentliggjort i Elevplan. På de følgende sider er der en række praktiske oplysninger angående eksamen, og skolen forventer, at du har sat dig grundigt ind i disse.

Generelt i forbindelse med eksamen Mød til tiden Du skal møde senest 15 minutter før eksamens start ved de mundtlige eksamener. Ved de skriftlige eksamener skal du møde senest 40 minutter før eksamens start for at klargøre din computer. Hvis du kommer for sent til eksamen, har du ikke krav på at deltage i eksamen. Skolen kan dog give tilladelse til, at du får lov at deltage i en skriftlig eksamen uden at eksamenstiden forlænges tilsvarende. Er forsinkelsen sket i forbindelse med en mundtlig eksamen, kan skolen give et tilbud om at du kan blive eksamineret på et senere tidspunkt, hvis skolen anser, at forsinkelsen er rimeligt begrundet. Husk at I ikke må tale sammen, når I sidder på jeres eksamenspladser det vil sige 5 minutter før prøven starter. Udeblivelse fra eksamen Udebliver du fra en eksamen uden at underrette skolen om årsagen, vil skolen normalt anse dette som din udmeldelse fra uddannelsen. Under særlige omstændigheder vil du kunne indstilles til eksamen, men først i den følgende ordinære eksamenstermin. Hvis du er blevet syg, skal du kontakte skolen telefonisk samt hurtigst muligt sende en lægeattest til skolen straks Lad være med at snyde! Vi har tidligere desværre været ude for at måtte bortvise eksaminander på grund af snyd ved eksamen. Reglerne er helt klare på dette område: Bliver du taget i at snyde til eksamen, vil du blive bortvist fra prøven. Du kan i så fald først gå op igen til næste ordinære eksamen. Det er snyd, hvis man modtager hjælp fra andre ved eksamen. Det er også snyd, hvis man går på internettet under en eksamen (medmindre der i opgaven er angivet at internettet må benyttes). Og endelig er det snyd, hvis man skriver af eller citerer fra noget andre har skrevet uden at angive kilde. Vær specielt opmærksom på, at det også betragtes som snyd, hvis du citerer fra egne tidligere bedømte afleveringsopgaver uden at angive kilde! Din mobiltelefon skal være slukket og skal afleveres til tilsynet inden prøvens start! Usb-stik, mp3-afspillere og enheder der kan forbinde til internettet må ikke anvendes under prøven. Du skal derfor inden prøven kopiere dokumenterne over på computeren. Alle enhederne afleveres i den udleverede kuvert til tilsynet med navn og klasse. Du får det igen, efter prøven. Der er adgang til Canvas, Gymportalen, Trojka og Systime i forbindelse med eksamen uanset om internet for den pågældende prøve er tilladt eller ej. Du må ikke bruge Google drev, dropbox og lignende. Du skal benytte skolens netværk og må altså ikke benytte VPN eller andre trådløse netværk til eksamen, det vil være bortvisningsgrundlag, hvis du er koblet på andre trådløse netværk. HVAD SKAL JEG HUSKE? at møde senest 15 minutter før eksamensstart ved de mundtlige eksamener og senest 40 minutter før eksamens start ved de skriftlige eksamener at kontakte skolen telefonisk samt sende lægeattest til skolen hurtigst muligt, hvis du bliver syg på en eksamensdagen at medbringe skriveredskaber, lommeregner og headset at skolen ikke kan udlåne ordbøger, regnemaskiner, blyanter og lignende at jeg ikke kan låne lommeregnere/opladere og lignende fra en klassekammerat under eksamen at enheder skal slukkes og afleveres til tilsynet inden prøvens start at rydde op efter mig selv, inden jeg forlader eksamenslokalet at jeg ikke må larme ved eksamenslokalerne

at jeg ikke kan komme ud at ryge eller må tage snus i forbindelse med skriftlig eksamen ved de skriftlige prøver må prøven ikke forlades det sidste kvarter årsprøven afleveres kun i Canvas du må tidligst aflevere årsprøven og gå en time før prøvens sluttidspunkt Ordensregler for skriftlig eksamen og årsprøve Eksamenslokalet er åben 40 min før at din prøve starter, her vil du også kunne få hjælp hvis du har itproblemer. Møder du frem senere end det fastsatte tidspunkt kan skolens leder kun give adgang til at du må deltage i eksamen, når vi har sikret os at du ikke har haft lejlighed til at gøre sig bekendt med opgavens indhold. Kommer du for sent får du ikke ekstra tid til at færdiggøre din opgave. Under prøven må du ikke kommunikere med til andre end tilsynet/it-administrator. Har du brug for at få kladdepapir eller komme på toilettet skal du række hånden i vejret. Tilsynsførende vil komme til dig og følge dig på toilettet og sikre at der ikke at du ikke i den forbindelse etablere kontakt til omverdenen med henblik på at få hjælp til din besvarelse. Prøvens varighed må ikke for nogen eksaminands vedkommende strækkes ud over det for eksamen gældende afslutningstidspunkt, medmindre særlige forhold er aftalt. For at få en rolig afslutning på eksamen må ingen eksaminand forlade lokalet de sidste 15 minutter. Alle skriftlige eksamener skal afleveres i Netprøver og i Canvas. Når en eksaminand afleverer sin besvarelse på papir (kun relevant for prøver med 1. delprøve), skal hvert enkelt stykke papir være forsynet med eksaminandens navn. Årsprøven afleveres kun i Canvas! Du må til årsprøven tidligst aflevere din besvarelse en time før prøvens sluttidspunkt. Skriftlig eksamen I din eksamensplan og på opslagstavlerne ved amfi-trappen kan du se, i hvilke lokaler du skal møde til skriftlig eksamen. På omslaget af dit eksamenspapir skal følgende udfyldes: Navn: Fødselssdato. Klasse/hold Fag: Eksamensdato: I dette omslag: Besvarelse i renskrift Hvis kladde vedlagt til bedømmelse, sæt x Husk også at underskrive den påtrykte bekræftelse: Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen er udarbejdet af mig. Jeg har ikke anvendt tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil, og opgavebesvarelsen er udfærdiget uden anvendelse af uretmæssig hjælp og uden brug af hjælpemidler, der ikke har været tilladt under prøven.

Underskrift: Som udgangspunkt gennemføres eksamen uanset om der er strøm og/eller adgang til internettet. Så derfor skal du huske at lade din computer op og hente alle materialer (noter, bøger mv.) til din computer inden eksamen. Du skal også huske skriveredskaber, lommeregner, ordbøger osv. Netprøver Til de skriftlige eksamener afleveres der i netprøver.dk og ikke i fysiske papir. Der skal også afleveres i Canvas. I logger ind på Netprøver med jeres uni-login. Computer til årsprøve/eksamen Prøven foregår på din egen computer og det er dit eget ansvar at udstyret lever op til nedenstående krav. Det er en god ide at genstarte din computer inden en eksamen. Sørg for, at have en kopi af dine noter og andet med på et usb-stik, hvis din computer går i stykker undervejs. Usb-stikket skal selvfølgelig afleveres i den udleverede kuvert inden prøvens start. Skolen kan så låne dig en computer. Skolen har kun Windows-computere til udlån. Der er IKKE muligt at låne computer af skolen hvis din egen computer ikke lever op til kravene. Det er derfor dit ansvar at din computer, er opsat til nedenstående krav. Krav til computer: Skal kunne kobles til skolens trådløse netværk. Skal have et lydkort der virker. Din computer skal kunne bestå testen som ligger på netprøver.dk (test mit udstyr). Du skal have en officepakke på din computer. Der skal være et program der kan læse pdf-filer fx Adobe Reader Der skal være en opdateret java-version. Der skal være en opdateret version af Adobe Flash Player Du skal have installeret et alternativt program til at gå på internettet fx Google Chrome. Elektroniske ordbøger: Skolens licens har en begrænset dækning til www.ordbogen.com og www.ordbog.gyldendal.dk. Vi anbefaler derfor, at du henter Gyldendals ordbøger i offline-udgave. Ordbøgerne kan downloades hjemme hos dig selv, og husk at gøre det i god tid inden eksamen. Du kan hente Gyldendals ordbøger til sprogene Engelsk, Fransk, Spansk og Tysk. Vejledningen finder du via dette link http://www.tietgen.dk/globalassets/support/dansk/generel---gyldendals_offline.pdf Du kan også selv medbringe manuelle ordbøger i prøvesituationen. Elektroniske bøger: Skolen bruger E-bøger og I-bøger fra 3 forskellige forlag: Trojka, Systime og Gymportalen. Bøger fra de 3 forlag kan gemmes på din computer. Under hvert forlag er en kort vejledning til hvordan du gemmer en bog, så den er på din computer i nødstilfælde. Alle 3 forlag anbefaler at du bruger enten Chrome eller Firefox også på Mac. Der er visse ting i bøgerne f.eks. interaktive øvelser, links til andre steder på internettet, der ikke virker, når bøgerne er gemt lokalt på din computer. Trojka: Hvis du vil gemme din bøger fra Trojka på din computer, skal du gemme et kapitel ad gangen og du kan ikke bruge noter i bøger, der er gemt på din computer. Systime: Du skal downloade pdf-versionen af materialet til din egen computer husk at notere din personlige kode. Den skal bruges, når bogen efterfølgende skal åbnes. Du kan finde din personlige kode ved at

klikke på dit navn i øverste højre hjørne, vælge min profil og et lille stykke ned står koden. Dette virker dog kun, hvis du bruger Chrome. Du skal også huske at eksportere dine noter til fx et Word-dokument på din egen computer. Gymportalen.(Lix): Lix-appen skal downloades til din computer, og bøgerne skal hentes ind i appen. Nå de er hentet ind, skal du downloade den til offline-brug. Det gør du ved at trykke på pilen med den røde prik. Når den bliver grøn, har du bogen hentet til offline-brug. Print: Det er ikke muligt at printe til skriftlige eksaminer. Canvas Du skal til alle skriftlige eksaminer aflevere din besvarelse i Canvas der findes en vejledning til dette i eksamenslokalet. Der gives ikke instruktion i anvendelse af programmel m.v. på prøvedagen. Tilsynets opgave er alene at sørge for, at der ikke forekommer snyd. Snyd eller forsøg på samme kan føre til omgående bortvisning fra eksamen. Sørg for at lagre/gemme løbende, dvs. mindst hver gang du har skrevet 1/4 side. Din opgavebesvarelse skrives med almindelig skrift, fx Times New Roman 12 pkt. og med dobbelt linjeafstand. Hvert dokument oprettes med sidehoved indeholdende følgende oplysninger: Navn, klasse og fag. Undlad at bruge kapacitetskrævende grafikelementer. Sørg for at gemme løbende. Du kan gemme nye versioner af din besvarelse i Canvas, ved at klikke på konto, filer, mine filer. Der findes vejledning til dette i eksamenslokalet. Opstår der strømsvigt under prøven eller andre tekniske problemer med it-udstyret, der ikke umiddelbart kan afhjælpes, fortsætter prøven uden anvendelse af computer på papir. Husk derfor at medbringe skriveredskaber og ordbøger! Ønsker du at bruge diverse elektronisk lagrede skabeloner og regnearksmodeller skal disse være downloadede på din computer inden eksamen. Usb-stik må ikke anvendes under eksamen. Du skal derfor inden eksamen starter kopiere dokumenterne over på computeren. Usb-stikket afleveres i den udleverede kuvert til tilsynet med navn og klasse. Du får det igen, når prøven er slut. Du skal være opmærksom på, at du ikke må gå på internettet (medmindre der i opgaven er angivet, at internettet må benyttes). Der vil løbende blive taget stikprøvekontroller af skolens it administratorer, og har du været på nettet, vil det medføre bortvisning fra eksamen. Husk at I ikke må tale sammen, når I sidder på jeres eksamenspladser det vil sige 5 minutter før eksamen starter. Når eksamenstiden er slut, må I kun foretage aflevering. I skal blive siddende på jeres pladser, og I må ikke tale sammen. Eksamen er først slut, når opgavebesvarelsen er afleveret i Netprøver og afleveringen er godkendt af et tilsyn. I skal desuden også aflevere i Canvas. I skal afvente tilsynets godkendelse på jeres plads. Offentliggørelse af karakterer for skriftlig eksamen Karaktererne modtages tidligst den 20. juni. De offentliggøres i Elevplan, efterhånden som de modtages. Skolen oplyser ikke karaktererne telefonisk. Karaktererne for de skriftlige årsprøver meddeles eleverne efter sommerferien, hvor opgaverne og kommentarer afleveres tilbage til eleverne af underviseren i det pågældende fag.

Ordensregler mundtlig eksamen Du skal møde senest 15 minutter før, du har fået besked om at skulle møde til forberedelse. Orienter dig i god tid om lokale og tid for dine mundtlige eksaminer på din eksamensplan i elevplan eller på tavlen ved amfitrappen. Hvis du ønsker at anvende dine elektronisk lagrede noter til forberedelse og/eller til selve eksaminationen, skal du medbringe din egen bærbare computer. Men du skal være opmærksom på, at du IKKE må gå på internettet. Der vil blive foretaget stikprøvekontrol af computeren, og har du været på internettet vil det medføre bortvisning fra eksamen. Elevplan, Canvas, ordbøger og elektroniske bøger er tilladt. Vær opmærksom på, at det ikke er muligt at printe ud i forberedelseslokalet. Der er opstillet en printer på gangen. Du kan også tage din bærbare computer med ind til eksaminationen. Der ligger både papir og kuglepen i forberedelseslokalet. Eksamensrækkefølge - mundtlig eksamen Eksaminationen i et fag strækker sig i de fleste tilfælde over flere dage. Vær derfor opmærksom på, hvilken dag og på hvilket tidspunkt du skal eksamineres i faget. Disse oplysninger fremgår af din personlige eksamensplan i Elevplan. Ændringer i rækkefølgen samt lokaler kan undtagelsesvis forekomme. Derfor: hold dig ajour via Elevplan eller skolens opslag, når du er på skolen. Klageregler Reglerne findes i Eksamensbekendtgørelsen: BEK nr 343 af 08/04/2016, specielt kap. 10 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=179722: Klage over prøver 47. Klage over prøver indgives af eksaminanden til institutionen. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Hvis eksaminanden er undergivet forældremyndighed, kan klagen tillige indgives af forældremyndighedens indehaver. Hvis eksaminanden ikke er undergivet forældremyndighed, kan klage indgives på eksaminandens vegne, såfremt eksaminanden har givet vedkommende fuldmagt hertil. Stk. 2. Klage indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort på sædvanlig måde. Stk. 3. Til brug for klagesagen skal eksaminanden have udleveret kopi af den stillede opgave og ved prøver med skriftlig besvarelse tillige kopi af egen opgavebesvarelse. 48. Klage indgives individuelt og skal nøje angive de faktiske omstændigheder, som efter klagerens mening bør begrunde en imødekommende afgørelse. Klagen kan vedrøre: 1) eksaminationsgrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende, samt dets forhold til uddannelsens mål og krav, 2) prøveforløbet eller 3) bedømmelsen. Stk. 2. Institutionen indsender klager over eksaminationsgrundlaget, jf. stk. 1, nr. 1, til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, hvis opgaven ved prøven er stillet af styrelsen. 49. Institutionen afgør, om klagesagen skal fremmes eller afvises som åbenbar grundløs. Afvisningen af klagen som åbenbar grundløs skal være skriftlig og begrundet. Afgørelsen meddeles klager snarest muligt. Hvis afvisning af klagen ikke er meddelt klager inden 4 uger efter modtagelse af klagen, skal institutionen underrette klager om begrundelsen herfor samt om, hvornår afgørelsen kan forventes at foreligge. 50. Skal sagen fremmes, jf. 49, forelægger institutionen straks klagen for bedømmerne med anmodning om en faglig udtalelse fra hver inden for en nærmere angivet frist på normalt 2 uger. Institutionen kan bestemme, at bedømmerne får en længere frist. I beregningen af fristen indgår juli måned ikke. Stk. 2. Institutionen forelægger bedømmernes udtalelser for klageren, der gives lejlighed til at fremkomme med eventuelle kommentarer inden for en frist på normalt 1 uge. 51. På baggrund af klagen, bedømmernes udtalelser og eventuelle bemærkninger fra klager træffer institutionen sin afgørelse, der skal være skriftlig og begrundet. Afgørelsen kan gå ud på 1) tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse), dog ikke ved mundtlige prøver, 2) tilbud om ny prøve (omprøve), eller 3) at klageren ikke får medhold i klagen.

Stk. 2. Institutionen kan kun træffe afgørelse om tilbud om ombedømmelse eller tilbud om omprøve, når der foreligger særlige omstændigheder, der giver anledning til berettiget tvivl om bedømmelsen, herunder væsentlige proceduremæssige mangler. Stk. 3. Afgørelsen skal meddeles klager hurtigst muligt og ved vinterterminen senest 2 måneder og ved sommerterminen senest 3 måneder efter, at klagen er indgivet. Kan klagen ikke behandles inden for denne frist, skal institutionen hurtigst muligt underrette klager herom med angivelse af begrundelsen herfor og oplysning om, hvornår klagen forventes færdigbehandlet. Afgørelsen meddeles klageren med en orientering om, at en omprøve eller en ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter, jf. 53, stk. 5. Institutionen orienterer eventuelle andre berørte eksaminander og orienterer bedømmerne om afgørelsen. 52. Det er alene eksaminanden, der kan acceptere tilbud om ombedømmelse eller omprøve, jf. 51, stk. 1, nr. 1 og 2. Accept af tilbud om ombedømmelse eller omprøve skal indgives til institutionen senest 2 uger efter tilbuddets meddelelse. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt. Stk. 2. Hvis bevis er udstedt, jf. 34, skal institutionen inddrage beviset, indtil bedømmelsen foreligger, og eventuelt udstede et nyt bevis. 53. Institutionen udpeger nye bedømmere til ombedømmelsen eller omprøven. Antallet af bedømmere skal være det samme som ved den prøve, der er blevet påklaget. Ved flerfaglige prøver, hvor der har været mere end én eksaminator, jf. 30, stk. 3, kan institutionen beslutte, om der er behov for mere end to nye bedømmere. Hvis Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har udpeget censor ved den oprindelige prøve, udpeger institutionen efter styrelsens retningslinjer, jf. 5, nye bedømmere. Stk. 2. Ved ombedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter, herunder opgaven, besvarelsen, klagen, de faglige udtalelser fra de oprindelige bedømmere, klagers bemærkninger hertil og institutionens henholdsvis styrelsens afgørelse. Stk. 3. Bedømmerne ved ombedømmelsen træffer afgørelse om karakterfastsættelsen og angiver begrundelsen herfor. Bedømmernes virke er omfattet af forvaltningsloven, herunder reglerne om inhabilitet og tavshedspligt. Stk. 4. Karakterfastsættelsen ved ombedømmelsen samt begrundelsen herfor meddeles institutionen af bedømmerne. Afgørelsen skal meddeles institutionen snarest muligt og senest en måned efter modtagelsen af sagen. I beregning af fristen indgår juli måned ikke. Institutionen giver straks klager meddelelse om afgørelsen og begrundelsen herfor med orientering om klageadgangen, jf. 54. Stk. 5. Ombedømmelse og omprøve kan resultere i en lavere karakter. 54. Bedømmernes afgørelse, jf. 53, stk. 3, kan indbringes for institutionen senest to uger efter afgørelsens meddelelse. Klagen indgives individuelt og skal nøje angive de faktiske omstændigheder, som efter klagers mening bør begrunde en imødekommende afgørelse. Stk. 2. Institutionen træffer i henhold til reglerne i 49 afgørelse om, hvorvidt sagen skal afvises som åbenbar grundløs, eller beslutning om, at sagen skal fremmes. Hvis sagen skal fremmes, skal det ske efter reglerne i 50-53, stk. 1 og 2. Klage over institutionens afgørelse 55. Institutionens afgørelser i forbindelse med prøveaflæggelse, herunder afgørelser truffet i henhold til 45, 49, 51, stk. 1, og 54, stk. 2, afgørelser om adgang og tilmelding til prøve, jf. 7, stk. 3, afgørelser om udelukkelse fra prøven, jf. 17, stk. 2 og 3, afgørelser om særlige prøvevilkår, jf. 19, afgørelser om bortvisning fra prøven, jf. 20, stk. 1-3, om afvisning af en klage, skal følge forvaltningslovens regler. Stk. 2. Klage over retlige spørgsmål i forbindelse med afgørelser truffet i henhold til stk. 1 kan af eksaminanden eller forældremyndighedens indehaver inden 2 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Hvis eksaminanden ikke er undergivet forældremyndighed, kan klage indgives på eksaminandens vegne, såfremt eksaminanden har givet vedkommende fuldmagt hertil. Stk. 3. Klagen indgives skriftligt til institutionen, der videresender klagen til styrelsen sammen med sin egen udtalelse i sagen. Før sagen videresendes, skal institutionen give klageren lejlighed til inden for 1 uges frist at kommentere udtalelsen. Klagerens eventuelle kommentarer skal medsendes til styrelsen. Stk. 4. Klage over afgørelser i henhold til stk. 1, jf. stk. 2, har ikke opsættende virkning, medmindre institutionen henholdsvis styrelsen i særlige tilfælde træffer beslutning herom. Stk. 5. Styrelsens afgørelse kan gå ud på 1) at institutionen skal give klager tilbud om ombedømmelse, 2) at institutionen skal give klager tilbud om omprøve, 3) at klageren ikke får medhold, eller 4) at klagen afvises. Stk. 6. Når klagen vedrører retlige spørgsmål i forbindelse med prøveaflæggelsen, orienterer institutionen bedømmerne, herunder eventuelle ombedømmere, om styrelsens afgørelse.

Beskrivelse af eksamen i fagene på hhx 2. år Hjælpemidler Hvor intet andet er anført gælder følgende: Skriftlig eksamen: Alle skriftlige hjælpemidler er tilladt, undtagen brug af internettet. Mundtlig eksamen: Alle skriftlige hjælpemidler er tilladt i forberedelse og ved eksaminationen undtagen brug af internettet. Virksomhedsøkonomi B Grundlaget for den skriftlige prøve er en centralt stillet opgave. Prøvens varighed er 4 timer. Afleveres i netprøver.dk og ikke i fysisk papir. Den mundtlige prøve på grundlag af et ukendt tekstmateriale og et antal spørgsmål. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives 30 minutters forberedelsestid. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Afsætning B på grundlag af et ukendt, autentisk tekstmateriale af et omfang på 2-3 sider med ca. 4 spørgsmål i tilknytning hertil. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid. International Økonomi B på grundlag af et ukendt tekstmateriale og et antal spørgsmål. Prøvematerialet sendes til censor forud for prøvens afholdelse. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 48 minutters forberedelsestid. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Samfundsfag B Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et prøvemateriale med et kendt tema og et ukendt bilagsmateriale af et omfang på 10-15 normalsider a 1300 bogstaver, svarende til ca. 1350 tegn. Ved anvendelse af elektronisk mediemateriale som en del af bilagsmaterialet svarer fire til syv minutters afspilning til én normalside. Et prøvemateriales tema er kendt af eksaminanderne, idet det er identisk med et forløbs tema. Hvert prøvemateriale skal i videst muligt omfang indeholde forskelligartede materialetyper, herunder tekster og statistisk materiale. Prøvematerialerne skal tilsammen dække alle de faglige mål. Et prøvemateriale må højst anvendes ved tre eksamensenheder. Eksaminanderne kan vælge at forberede sig til prøven i grupper. En eksamensenhed er en sådan gruppe eller en eksaminand, der forbereder sig individuelt. Der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer, til udarbejdelse af synopsis. På baggrund af det udleverede bilagsmateriale, relevant kernestof og materiale fundet i forberedelsestiden skal eksaminanden udarbejde en problemformulering som et overordnet spørgsmål og i forlængelse heraf opstille, undersøge og diskutere samfundsfaglige problemstillinger. Eksaminationen foregår enkeltvis med en eksaminationstid på ca. 30 minutter pr. eksaminand. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens fremlæggelse af synopsen (ca. 10 minutter) og efterfølges af uddybende spørgsmål af eksaminator og en faglig dialog mellem eksaminand og eksaminator. Erhvervscase Eksaminanderne udarbejder en synopsis af et omfang på tre til fem sider eksklusive bilag. Der gives ca. 48 timers forberedelse, dog ikke mindre end 48 timer. Synopsen udarbejdes i grupper, medmindre helt særlige faglige hensyn gør sig gældende, og skal danne grundlag for en samtale om relevante analyser, vurderinger og konklusioner og om gruppens/eksaminandens refleksioner over anvendelsen af teori og metode. I synopsen skitseres casevirksomhedens kritiske succesfaktorer, de udfordringer virksomheden står over for samt gruppens/eksaminandens forslag til, hvordan udfordringerne kan håndteres. Desuden indeholder synopsen metodeovervejelser, hvori gruppen/eksaminanden forklarer,

hvordan fagene bidrager til arbejdet med casevirksomheden, og hvori de reflekterer kritisk over anvendelsen af teori og metode. Gruppen/eksaminanden kan vedlægge et antal bilag. Synopsen sendes til censor. Eksaminator og censor skal samlet have kompetence inden for de fag, der indgår med størst vægt i elevens synopsis. Skolens leder beslutter, om selve eksaminationen foregår individuelt eller gruppevis. Ved gruppevis eksamination tilrettelægges eksaminationen sådan, at der sikres grundlag for en individuel bedømmelse af den enkelte eksaminand, jf. pkt. 4.3. Når faglige forhold gør det nødvendigt, undtager skolens leder en eksaminand fra gruppevis eksamination. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksaminand. Ved gruppevis eksamination kan eksaminationstiden pr. eksaminand forkortes med op til fire minutter. Eksaminationen består af gruppens/eksaminandens præsentation af selvvalgte dele fra gruppens/eksaminandens synopsis og en efterfølgende samtale mellem gruppe/eksaminand og eksaminator med mulig inddragelse af censor. Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til nedenstående bedømmelseskriterier for studieområdet del 2. Uanset valg af eksaminationsform bedømmes eksaminanderne individuelt ud fra den mundtlige præstation alene. Eksaminanden skal kunne: anvende faglig teori, metode og terminologi indsamle, analysere og vurdere informationer om virksomhedens interne og eksterne forhold argumentere fagligt gennem selvstændige ræsonnementer reflektere kritisk over brug af metoder formidle sit arbejde. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Eksaminanden bedømmes alene ud fra den mundtlige præstation. Tysk B Der afholdes mundtlig prøve på grundlag af et ukendt, ubearbejdet tysksproget tekstmateriale af et omfang på ca. 6 normalsider med relation til et af de studerede emner og en ukendt, ubearbejdet tysksproget tekst af et omfang på ca. 1 normalside. Prøven er todelt med en samlet eksaminationstid på 30 minutter. Første del omfatter en præsentation på tysk af det ukendte, ubearbejdede tysksprogede tekstmateriale, suppleret med en uddybende samtale på tysk mellem eksaminand og eksaminator. Tekstmaterialet udleveres dagen før prøven, og forberedelsestiden er mindst 24 timer. Alle hjælpemidler er tilladt. Anden del omfatter tekstforståelse med udgangspunkt i den ukendte, ubearbejdede tysksprogede tekst. Teksten refereres på tysk. Eksaminator stiller supplerende spørgsmål til uddybelse af eksaminandens forståelse af centrale sproglige og/eller indholdsmæssige forhold i teksten. Til denne del af prøven gives en forberedelsestid på 30 minutter. I denne forberedelsestid må eksaminanden benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet ikke tilladt. Matematik B Grundlaget for den skriftlige prøve er et todelt centralt stillet opgavesæt. Hele opgavesættet udleveres ved prøvens start. Prøvens varighed er fire timer. I den første time må computer og faglige hjælpemidler, bortset fra skrive- og tegneredskaber, ikke benyttes. Efter én time indsamles alle besvarelser af første del af opgavesættet. Til besvarelse af anden del af opgavesættet må eksaminanden benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet ikke tilladt, dog må egne læremidler, egne notater og egne arbejder tilgås. Opgaverne til den skriftlige prøve stilles inden for rammerne af kernestoffet og udarbejdes ud fra den forudsætning, at eleven råder over et CAS-værktøj, der kan udføre symbolmanipulation. Den mundtlige prøve Spørgsmålene til den mundtlige prøve meddeles til eleverne før prøven og skal være udformet således, at de tilsammen gør det muligt at evaluere de faglige mål og det faglige indhold. Eksaminanden får et spørgsmål ved lodtrækning. Spørgsmålet er udformet med en overskrift, der angiver det udtrukne emne og med konkrete delspørgsmål i relation til emnet. En betydelig del af spørgsmålene skal være udformet således, at emneopgaverne inddrages.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 30 minutters forberedelsestid. Prøven er todelt. Første del består af eksaminandens præsentation af sit svar på det udtrukne spørgsmål suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Anden del former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator med udgangspunkt i det udtrukne emne, hvor dette uddybes og perspektiveres. Psykologi C Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et ukendt bilagsmateriale, valgt af eksaminator. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter. Forberedelsestiden er ca. 48 minutter. Bilagsmaterialet skal være forsynet med en overskrift og vejledende underspørgsmål. Bilagenes omfang afpasses forberedelsestiden, dog maksimalt tre sider. Innovation C Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et forløb fra undervisningen og en udtrukket opgave som indeholder en innovationsfaglig udfordring. Opgaverne med innovationsfaglige udfordringer sendes til censor forud for prøvens afholdelse. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 30 minutters forberedelsestid som anvendes på opgaven. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation af den trukne opgave samt perspektiveringen til forløbet og former sig derefter som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Design C på grundlag af en præsentationsopgave stillet af eksaminator. Opgaven stilles inden for et emne, der er udvalgt af eksaminanden og godkendt af eksaminator. Emnet skal være valgt således, at eksaminanden kan inddrage eksempler på tværs af portfolioen og på tværs af mindst 2 discipliner (produktdesign, kommunikationsdesign og design af fysiske omgivelser). Før prøven sender skolen præsentationsopgaven og eksaminandens indholdsfortegnelse over eksaminandens portfolio til censor. Opgaven udleveres 48 timer før prøven. I forberedelsestiden udvælger eksaminanden materialer fra portfolioen og forbereder med udgangspunkt heri en præsentation på grundlag af den stillede opgave. Eksaminationstiden er 30 minutter. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation. Eksaminationen former sig derefter som en uddybende samtale, der kan omfatte emner inden for hele fagets kernestof og supplerende stof. Eksaminandens præsentation udgør op til halvdelen af eksaminationstiden. Kulturforståelse C på grundlag af et ukendt materiale og et antal spørgsmål. Eksaminationstiden er ca. 20 minutter. Der gives 40 minutters forberedelsestid. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Markedskommunikation C på grundlag af et af eksaminanden valgt sammenhængende undervisningsforløb og et ukendt tekstmateriale af et omfang på 1-2 normalsider. Prøvematerialet samt en beskrivelse af de sammenhængende undervisningsforløb sendes til censor. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives 30 minutters forberedelsestid. Eksaminationen er todelt. Første del består af eksaminandens præsentation af et sammenhængende undervisningsforløb suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Anden del tager udgangspunkt i det ukendte tekstmateriale og former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Eksaminationstiden fordeles ligeligt mellem de to dele.

Organisation C Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag eksaminandens projektforløb fra undervisningen. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ingen forberedelsestid. Eksaminationen indledes med eksaminandens præsentation, ca. 10 minutter, af en selvvalgt problemstilling fra eksaminandens projektforløb. Resten af eksaminationstiden former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator med udgangspunkt i eksaminandens præsentation og med perspektiv til fagets kernestof. Finansiering C på grundlag af et ukendt tekstmateriale og et antal spørgsmål. Eksaminationstiden er ca. 20 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 40 minutters forberedelsestid. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Beskrivelse af årsprøver i fagene på hhx 2. år Afsætning A Skriftlig prøve på grundlag af en centralt stillet opgave. Opgaven indeholder en rammebeskrivelse af en virksomhed og et bilagsmateriale. Prøvens varighed er 4 timer. Afsætning A på engelsk/marketing A Skriftlig prøve på grundlag af en centralt stillet opgave. Opgaven indeholder en rammebeskrivelse af en virksomhed og et bilagsmateriale. Prøvens varighed er 4 timer. Virksomhedsøkonomi A Grundlaget for den skriftlige prøve er en centralt stillet opgave. Prøvens varighed er fire timer. International Økonomi A Skriftlig prøve på grundlag af en centralt stillet case, hvortil der er knyttet et antal spørgsmål. Prøvens varighed er fem timer. Matematik A Grundlaget for den skriftlige prøve er et todelt centralt stillet opgavesæt. Hele opgavesættet udleveres ved prøvens start. Prøvens varighed er 4 timer. I den første time må computer og faglige hjælpemidler, bortset fra skrive- og tegneredskaber, ikke benyttes. Efter én time indsamles alle besvarelser af første del af opgavesættet. Til besvarelse af anden del af opgavesættet må eksaminanden benytte alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet ikke tilladt. Opgaverne til den skriftlige prøve stilles inden for rammerne af kernestoffet og udarbejdes ud fra den forudsætning, at eleven råder over et CAS-værktøj, der kan udføre symbolmanipulation. Tysk A Skriftlig prøve på baggrund af et centralt stillet opgavesæt. Opgavesættet indeholder et tysksproget tekstgrundlag på ca. 4 normalsider om samfundsmæssige og erhvervsmæssige forhold. Der stilles 3 opgaver: tekstforståelsesopgave på tysk med grammatik skriftlig produktion på tysk med udgangspunkt i det tyske tekst- og billedmateriale erhvervsrelateret opgave på tysk på baggrund af et tysksproget materiale. Prøvens varighed er 4 timer.

Spansk A Skriftlig prøve Skriftlig prøve på baggrund af et centralt stillet opgavesæt. Opgavesættet omfatter: Delprøve 1 (opgave 1-14). Der er kun ét rigtigt svar, medmindre andet er angivet. Delprøve 2 (2 opgaver). Den samlede eksaminationstid for delprøve 1 og 2 er 4 timer. Eksaminationstiden for delprøve 1 er 1 time uden hjælpemidler. Eksaminationstiden for delprøve 2 er 3 timer med alle hjælpemidler. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Skriv din besvarelse af delprøve 1 i den udleverede papirudgave. Senest 1 time efter prøvens start afleveres delprøve 1 til den tilsynsførende. Husk at skrive navn og klasse på øverst, og husk at medbringe kuglepen, blyant viskelæder m.m. Når besvarelsen af delprøve 1 er afleveret til en tilsynsførende, må du tænde for computeren og begynde på delprøve 2 (med alle hjælpemidler). Det er vigtigt, at du overholder alle krav til opgavens form og indhold herunder anvendelse af ord i boks og markering af disse i din besvarelse. Husk at teksten til delprøve 1 skal inddrages i besvarelsen af delprøve 2. Delprøve 2 afleveres ved eksaminationens afslutning, dvs. efter 4 timer. Besvarelsen bedømmes som en helhed ud fra de faglige mål for faget. Kinesisk A Grundlaget for den skriftlige prøve er et todelt, centralt stillet opgavesæt. Hele opgavesættet udleveres ved prøvens start. Prøvens varighed er fem timer. I den første time må computer eller faglige hjælpemidler ikke benyttes. Efter én time indsamles alle besvarelser af første del af opgavesættet, og herefter må alle hjælpemidler, inklusive kinesiske tekstbehandlingssystemer, benyttes til besvarelse af anden del af opgavesættet. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet og brug af oversættelsesprogrammer, dvs. software eller netbaserede programmer, der kan oversætte hele sætninger og hele tekster fra ét sprog til et andet, ikke tilladt. Den første delprøve består af testning af aktivt ordforråd. De kinesiske ord udvælges på baggrund af en prædefineret liste på ca. 200 kinesiske ord. Den anden delprøve består af: - en oversættelse til dansk af en ukendt kinesisk tekst på ca. 300 tegn skrevet med skrifttegn suppleret med transskriptionssystemet pinyin - en fri opgave, der besvares på grundlag af en opgaveformulering. Besvarelsen skrives på kinesisk med skrifttegn.