VEDTÆGT. Hjerting Kirkegård Skads Provsti, Ribe Stift. For. Hjerting, 26.november 2016

Relaterede dokumenter
V E D T Æ G T. for A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD. Kirkegården ejes af Bredballe kirke og bestyres af Bredballe kirkes menighedsråd

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdenes bestyrelsesforhold. 1. Kirkegårdene ejes af Sahl og Gullev kirker og bestyres af Sahl Gullev menighedsråd.

MERN MENIGHEDSRÅD VEDTÆGT. for. Kirkegård: Mern. Provsti: Stege-Vordingborg. Stift: Roskilde. Kommune: Vordingborg

A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. 1 Kirkegårdene ejes af Gudme Brudager kirker og bestyres af Gudme Brudager menighedsråd.

VEDTÆGT. for. Taastrup Nykirke Sogn Kirkegård Høje-Taastrup kommune Høje-Taastrup provsti Helsingør stift. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold.

Vedtægt. for. Them og Brande kirkegårde. Silkeborg kommune. under. Silkeborg provsti. Århus Stift

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. 1 Kirkegården ejes af Kærum kirke og bestyres af Kærum menighedsråd.

VEDTÆGT. for A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD. Kirkegården ejes af Munkebo kirke og bestyres af Munkebo menighedsråd.

VEDTÆGT. for. X-Købing Kirkegård Ringsted-Sorø Provsti Ringsted Kommune Roskilde Stift

VEDTÆGT. Hjerting Kirkegård

VEDTÆGT. for. Provsti: Viborg Østre Provsti. Kirkegård: Lee / Hjorthede / Skjern. Kommune: Viborg kommune. Stift: Viborg stift

V E D T Æ G T. for Serritslev kirkegård. i Brønderslev provsti, Aalborg Stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD

VEDTÆGT. Hjerting Kirkegård Skads Provsti, Ribe Stift. For. Hjerting, 26.november 2013

Vedtægter for Nøvling Kirkegård.

VEDTÆGT. for. Bramdrup kirkegård, Kolding provsti, (Kolding kommune), Haderslev stift. A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSE

KIRKEGÅRDSVEDTÆGT. for A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD. Kirkegården ejes af Ørbæk kirke og bestyres af Ørbæk menighedsråd.

Vester Hassing Kirkegård, Aalborg Nordre Provsti. Aalborg Kommune, Aalborg stift

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes af Vinding Sogn kirke og bestyres af Vinding Sogns menighedsråd.

VEDTÆGT. for Ø. Brønderslev kirkegård, Brønderslev provsti, Brønderslev kommune, Aalborg stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegårdene ejes af Ølby, Asp ogfousing kirker og bestyres af Ølby-Asp-Fousing menighedsråd.

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold

A: Kirkegårdens bestyrelsesforhold

V E D T Æ G T. for A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegårdene ejes af Tolstrup-Stenum- Thise Ø. Hjermitslev menighedsråd

Bedsted kirkegård Bedsted sogn Tønder kommune Tønder provsti Ribe Stift

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes af Skivholme kirke og bestyres af Skivholme, Sjelle og Skjørring menighedsråd.

VEDTÆGT for Assistenskirkegården, Haderslev Domsogn og Gammel Haderslev sogns kirkegårde Haderslev Kommune, Haderslev Stift

VEDTÆGT. for Odden Kirkegård. Ods og Skippinge Provsti Odsherred Kommune Roskilde Stift. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes af Lendum kirke og bestyres af Lendum menighedsråd/ kirkegårdsbestyrelse.

Bilag IV VEDTÆGT. for. Provsti: Ribe domprovsti. Kirkegård : Ribe kirkegårde. Kommune: Esbjerg kommune. Stift: Ribe Stift

VEDTÆGT. for. Kirkegårdene ejes af Haraldsted og Allindemagle kirker og bestyres af Haraldsted- Allindemagle menighedsråd.

A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. 1 Kirkegården ejes af Sengeløse kirke og bestyres af Sengeløse Kirkes menighedsråd.

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert

VEDTÆGT. for. Rinkenæs kirkegårde. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes af Johannes kirken og bestyres af Brørup Sogns menighedsråd.

VEDTÆGT. for. Villerslev kirkegård, Sydthy provsti. Thisted kommune, Aalborg stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes af Borbjerg kirke og bestyres af Borbjerg menighedsråd.

VEDTÆGT. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold

VEDTÆGT. for. Stift: Ribe. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold

VEDTÆGT. for. Provsti: Brønderslev provsti. Kirkegård: Øster Brønderslev kirkegård. Kommune: Brønderslev kommune. Stift: Aalborg stift

VEDTÆGT. for Fårevejle Kirkes Kirkegård. Ods og Skippinge Provsti Odsherred Kommune Roskilde Stift. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold

VEDTÆGT. for. Provsti: Struer. Kirkegård: Søndbjerg og Odby. Kommune: Struer

VEDTÆGT. for. Gistrup kirkegård, Aalborg Østre provsti. Aalborg kommune, Aalborg stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes afsnejbjerg kirke og bestyres afsnejbjerg menighedsråd.

4. Klager vedrørende kirkegårdens drift rettes til menighedsrådet

Vedtægter. for Vejstrup Hejls - Taps Kirkegårde 3

VEDTÆGT. for. Provsti: Kalundborg. Stift: A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold.

VEDTÆGT. for. Provsti: Skjern. Stift: A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold

KIRKEGÅRDSVEDTÆGT Vedlagt særlige bestemmelser

VEDTÆGT. for. Skamby Kirkegård, Bogense Provsti, Fyens Stift. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold.

VEDTÆGT. for. Sjørring, Thorsted, Skjoldborg og Kallerup kirkegårde, Thisted provsti. Thisted kommune, Aalborg stift

Himmelev Sogn VEDTÆGT. for HIMMELEV KIRKEGÅRD. Roskilde Domprovsti Roskilde Stift. 2. juli 1991

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. 1 Kirkegården ejes af Sdr. Starup kirke og bestyres af Sdr. Starup menighedsråd.

Vedtægt. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold.

1. Kirkegården ejes af Forsvarsministeriet og bestyres af Christiansø Administration.

VEDTÆGT MÅLØV KIRKEGÅRD

VEDTÆGT. for. Stenløse Kirkegård. Hjallese Provsti Odense Kommune Fyens Stift. Kirkegårdens bestyrelsesforhold.

VEDTÆGT. for. Tårs og Morild kirkegårde, Hjørring Søndre provsti. Hjørring kommune, Aalborg stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes af Storring kirke og bestyres af Storring-Stjær menighedsråd.

VEDTÆGT FOR: FARUM KIRKEGÅRD, HILLERØD PROVSTI FURESØ KOMMUNE, HELSINGØR STIFT

VEDTÆGT. for A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD

VEDTÆGT. for Odden Kirkegård. Ods og Skippinge Provsti Odsherred Kommune Roskilde Stift. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold

VEDTÆGT. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. for. Kirkegård: ØSTER LINDET Provsti: MALT. Kommune: VEJEN Stift: RIBE

VEDTÆGT. for. Kommune, Århus Stift. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes af kirke og bestyres af menighedsråd.

Vejen Kirkegård, Nørregade 96, 6600 Vejen RIBE STIFT VEDTÆGT. for. VEJEN kirkegård MALT provsti

VEDTÆGT. for. Provsti: HADSUND. Stift: A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold

VEDTÆGTER MÅLØV KIRKEGÅRD

Vedtægter for Seest Kirkegård, Kolding Provsti / Kommune, Haderslev Stift

VEDTÆGT for Egebæksvang kirkegård, Egebæksvang Sogn, Helsingør Kommune A.~RKEGARDENSBESTYRELSESFORHOLD

Vedtægt for Sønder Broby Kirkegård

VEDTÆGT. for. NAZARETHKIRKEGÅRDEN i RYSLINGE

VEDTÆGT. for. Provsti: ASSENS. Kirkegård: ORTE. Kommune: AARUP

VEDTÆGT For. A. Kirkegårdens bestyrelses forhold

Vedtægt for Herlev og Birkholm kirkegårde

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes af Bjerager kirke og bestyres af Bjerager menighedsråd

VEDTÆGT. for. Provsti: Århus Søndre. Kirkegård: Tranbjerg Kirkegård. Kommune: Århus

Vedtægt for Ølstykke Kirkegård Egedal kommune Frederikssund Provsti Helsingør stift

VÆRLØSE & HARESKOV MENIGHEDSRÅD VEDTÆGT FOR HARESKOV KIRKEGÅRD OG KIRKE VÆRLØSE KIRKEGÅRD. BALLERUP-FURESØ PROVSTI, FURESØ KOMMUNE, HELSINGØR STIFT.

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes af Vinderup kirke og bestyres af Vinderup menighedsråd.

Bramdrup kirkegård, Kolding provsti, (Kolding kommune), Haderslev stift.

VEDTÆGT. for. As, Klakring og Juelsminde Kirkegårde. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold

Landsbykirkegård. Kister: 30 års fredning. Urner: 10 års VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold

Vedtægter. for. Ballerup Sogns Kirkegårde

VEDTÆGT. for. Gadevang og Nødebo kirkegårde, Hillerød provsti, Helsingør stift, Hillerød kommune

V E D T Æ G T. for. Tandslet Kirkegård, Sønderborg provsti,

VEDTÆGT. for. Provsti: Aarhus Søndre provsti. Kirkegård: Tranbjerg Kirkegård. Kommune: Aarhus

VEDTÆGT. for. HVIDBJERG og LYNGS kirkegårde STRUER provsti, STRUER kommune VIBORG stift. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold.

VEDTÆGT. for. Provsti: Århus Søndre. Kirkegård: Fredens Kirkegård. Kommune: Århus

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes af Frederikskirken og bestyres af Skåde sogns menighedsråd.

VEDTÆGT FOR MØRKE KIRKEGÅRD Kirkevej 30, 8544 Mørke Syddjurs Provsti, Syddjurs Kommune, Århus Stift

V E D T Æ G T FOR RISSKOV KIRKEGÅRD, ÅRHUS NORDRE PROVSTI, AAHUS KOMMUNE, ÅRHUS STIFT

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes af Risskov kirke og bestyres af Risskov menighedsråd.

1. Kirkegården ejes af Herfølge Kirke og bestyres af Herfølge Menighedsråd.

VEDTÆGT. for. Jyllinge Kirkegård, Roskilde Provsti, Roskilde Stift, Roskilde Kommune

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes af Randlev kirke og bestyres af Randlev menighedsråd/randlev kirkegårdsbestyrelse.

Bedsted kirkegård Bedsted sogn Tønder kommune Tønder provsti Ribe Stift

VEDTÆGT. for VEDTAGET MARTS 2013

Transkript:

1 VEDTÆGT For Hjerting Kirkegård Skads Provsti, Ribe Stift. Hjerting, 26.november 2016

2 A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold Kirkegården ejes af Hjerting Kirke og bestyres af Hjerting Sogns Menighedsråd. 1. Kirkegårdens daglige drift varetages af den ved kirken ansatte graver under ansvar over for Menighedsrådet i overensstemmelse med regulativ for graverstillingen og bestemmelserne i nærværende vedtægt. Tilsyn med kirkegårdens drift påhviler kirkeværgen i overensstemmelse med reglerne herfor i vedtægt for kirkeværgen. Klager vedrørende kirkegårdens drift rettes til Menighedsrådet. Ved hver kirkegård skal der være to eksemplarer af den af provsten autoriserede kirkegårdsprotokol, jfr. bestemmelserne i lov nr. 268 af 22. maj 1986 om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde 12, jfr. bekendtgørelse nr. 389 af 20. juni 1986 32. Protokoller føres og opbevares af kirkeværgen og graveren. I henhold til provstens godkendelse af 1. januar 1996 føres kirkegårdsprotokollen på EDB i overensstemmelse med bestemmelserne i Kirkeministeriets cirkulæreskrivelse af 8. august 1990. Protokollen føres af graveren. Sikkerhedskopier tages hver 14. dag, og der foretages løbende udskrifter af tilførsler til denne. En fuldstændig udskrift af protokollen samt en sikkerhedskopi opbevares hos kirkeværgen (ikke sammen med EDB-anlægget), jfr. pkt. II i cirkulæreskrivelsen. Sammen med protokollerne/udskrift at protokollere og sikkerhedskopi opbevares de to eksemplarer af det af Provstiudvalget godkendte kirkegårdskort. Der skal dog altid forefindes et kirkegårdskort på kirkegården. Mindst en gang årligt skal gravene på kirkegården sammenholdes med alle eksemplarer af kort og protokoller, og eventuelle uoverensstemmelser berigtiges, ligesom såvel kort som protokoller skal forevises ved syn på kirkegården. Graveren fører et kartotek over ibrugtagne gravsteder med kartotekskort for hvert gravsted med angivelse af aftalegrundlag. 2. 3.

3 B. Gravsteder Den bestående kirkelige tradition med kistens anbringelse i retningen øst-vest, samt at kvinden begraves ved mandens højre side, skal så vidt muligt opretholdes. 4. Erhvervelse og fornyelse af gravstedsret Henvendelse om erhvervelse af brugsret til gravsteder - gravstedsret - samt om nedsættelse af kister eller askeurner i såvel nye som bestående gravsteder - sker til graveren. For ethvert gravsted udfærdiger graveren et gravstedsbrev i forbindelse med udlæggelse af gravstedet til begravelse eller urnenedsættelse. Ved senere begravelser eller urnenedsættelser i gravstedet foretages påtegning herom på gravstedsbrevet. 5. 6. 7. Ønske om erhvervelse af gravstedsret skal imødekommes til begravelse af en person som: 1. ved sin død havde bopæl i sognet og var medlem af folkekirken, 2. har ægtefælle, forældre eller børn begravet på kirkegården, 3. på særlig måde har været knyttet til sognet, f.eks. tidligere har haft bopæl i sognet (sognebåndsløsning uden at sognebåndeløseren i øvrigt har et personligt forhold til sognet, kan ikke anses for tilknytning på særlig måde), eller 4. ved sin død havde bopæl i sognet og ikke var medlem af folkekirken, såfremt der ikke i sognet er en kommunal kirkegård eller en kirkegård for det trossamfund, vedkommende tilhørte. I tvivlstilfælde tilfalder den endelige afgørelse Stiftsøvrigheden. Uanset om der i øvrigt i medfør af bestemmelserne i nærværende vedtægts afsnit D skal erlægges betaling for erhvervelse af gravstedsret, skal der altid være adgang til at erhverve sådan ret uden vederlag til begravelse af ubemidlede, som opfylder betingelserne under punkt 1-4. Der kan herudover ikke erhverves gravstedsret på kirkegården. Når der udlægges gravplads, skal der på begæring samtidig udlægges gravplads til nærtstående efterlevende umiddelbart ved siden af, og denne bevarer retten til at blive begravet her, uanset hvor han eller hun ved sin død har bopæl. Gravsteder kan ikke udlægges med mere end 2 gravpladser. Ønskes større gravsteder udlagt, kan dette alene ske med Menighedsrådets godkendelse. Ønske om fornyelse af gravstedsretten efter brugsperiodens udløb skal imødekommes, med mindre en af Provstiudvalget godkendt reguleringsplan for kirkegården er til hinder for det. Erhvervelse eller fornyelse af gravstedsretten for et åremål, som overstiger fredningsperioden, kan kun ske med Menighedsrådets godkendelse. Denne kan betinges af, at gravstedets vedligeholdelse sikres ved indbetaling til kirkens midler af et kapitalbeløb, hvis størrelse skal godkendes af Stiftsøvrigheden eller fremgå af nærværende vedtægts afsnit D. Erhvervelse eller fornyelse af gravstedsret på én gang for et åremål, som overstiger det dobbelte af fredningstiden, kan kun ske med Stiftsøvrighedens godkendelse, der kan gøres betinget af, at gravstedets vedligeholdelse sikres ved indbetaling til kirkens midler af et kapitalbeløb.

4 Ved begravelse eller urnenedsættelse i et bestående gravsted skal gravstedsretten om nødvendigt forlænges for det tidsrum, fredningstiden overstiger den løbende brugsperiode. Den periode, for hvilken brugsretten til et gravsted er erhvervet eller fornyet, regnes fra den efter erhvervelsen eller fornyelsen førstkommende 1. januar. 8. 9. 10. Brugsretten til et gravsted kan kun overdrages med Menighedsrådets godkendelse. 11. Hvis gravstedsretten ønskes fornyet, må indehaveren af brugsretten rette henvendelse til graveren herom i rimelig tid før den løbende brugsperiodes ophør. Sker sådan henvendelse ikke, sender graveren skriftlig påmindelse om fornyelsen til indehaveren af brugsretten, såfremt adressen er kendt. Medfører dette ikke fremsættelse af ønske om fornyelse af gravstedsretten, hjemfalder gravstedet, og hvad der findes derpå til kirkegården. Indehaveren af brugsretten kan dog inden 12 uger efter brugsrettens udløb fjerne planter m.m. samt gravminder, når eventuelle fundamenter samtidig fjernes, og gravstedet afleveres i planeret stand. Indehaveren af gravstedsretten skal orienteres herom i den 11 stk. 2 omhandlede påmindelse. Nedlæggelse og regulering Erhvervelse eller fornyelse af brugsretten til et gravsted for en periode, som overstiger fredningstiden fra den senest stedfundne begravelse eller urnenedsættelse, kan ikke hindre kirkegårdens eventuelle nedlæggelse. 12. 13. Hel eller delvis nedlæggelse af gravsteder eller ændring i bestående gravstedsanlæg i øvrigt kan kun ske efter udløbet af fredningstiden fra den senest stedfundne begravelse eller urnenedsættelse og kun som et led i en godkendt regulering af kirkegården. Enhver regulering af kirkegården skal forberedes og tilrettelægges således, at der tages vidtgående hensyn til de eksisterende skønhedsværdier, den pågældende kirkegårds særlige karakter og under hensyntagen til særlige gravsteder.

5 Gravstedernes indhegning Indhegning af gravsteder med levende hegn må i overensstemmelse med den stedlige tradition kun ske med: Afd. A Løvtræ. Afd. B Løvtræ. Øvrige afdelinger indrettes uden gravstedsindhegninger. Alle hække plantes, vedligeholdes og klippes ved Menighedsrådets foranstaltning, og sådanne hække er kirkegårdens ejendom. Hækkenes højde: baghæk 0,8 m. mellemhæk 0,5 m. 14. Gravstedets anlæg 15. Hvis bestående beplantninger på gravstederne ved deres højde eller udbredelse skønnes at være til ulempe for andre gravsteder, kan Menighedsrådet forlange dem beskåret eller fjernet. Bestående beplantninger, herunder træer, som er af skønhedsværdi for kirkegården som helhed, må ikke uden Provstiudvalgets eller eventuelt Stiftsøvrighedens forudgående godkendelse beskæres eller fjernes, uanset hvor på kirkegårdsarealet de står. Ved et af Stiftsøvrigheden stadfæstet tillæg til nærværende vedtægt kan der fastsættes særlige regler for beplantning på enkelte afsnit af kirkegården. Gravstedet må ikke pålægges løse stenmaterialer. Bænke kan opstilles på gravstederne med kirkegårdens samtykke. Gravminder 16. Gravminderne må indordnes den lokale tradition, hvis en sådan findes, f.eks. en ensartet vendt opstilling med forsiden vendt mod øst. Menighedsrådet påser, at gravminder, som ved deres størrelse eller form vil virke skæmmende for kirken eller kirkegården, eller hvis indskrift og udstyr må anses for upassende, ikke anbringes. Er sådanne gravminder alligevel blevet anbragt, kan de af Menighedsrådet med Provstiudvalgets godkendelse forlanges fjernet. Provstiudvalgets afgørelse herom kan indankes for Stiftsøvrigheden. Fundamenter til gravminder skal være så forsvarligt stabile, at der ikke kan opstå fare ved at gravsætte i et tilstødende gravsted. Ved et af Stiftsøvrigheden stadfæstet tillæg til nærværende vedtægt kan der fastsættes særlige regler for gravminder på enkelte afsnit af kirkegården. Gravminder, der bevarer mindet om fortjenstfulde mænd og kvinder, eller som i øvrigt af kunstneriske, kulturhistoriske eller andre grunde må anses for særlig bevaringsværdige, registreres af Provstesynet, jfr. vejledning om registrering af gravminder af april 1987. Registrerede gravminder må ikke fjernes fra kirkegården. Hvor deres flytning er fornøden, skal de anbringes på et andet passende sted på kirkegården efter godkendelse af Provstesynet. Gravsten må højst være 130 cm høje. Plænesten til urner skal være 40 x 50 cm med nedfældet skrift på langs af stenen. (Plænesten til urner kan i visse tilfælde være op til 40 x 60 cm.) Fotografisk gengivelse af afdøde på gravstenen må ikke overstige 10 x 10 cm.

6 Gravstedernes vedligeholdelse 17. Indehaveren af brugsretten til et gravsted har pligt til at drage omsorg for gravstedets sømmelige vedligeholdelse. Den pågældende har ansvaret for, at de bestemmelser i nærværende vedtægt, som gælder for gravstedet, overholdes. Det påhviler den af Menighedsrådet bemyndigede person at påse og afgøre, om gravstederne på kirkegården vedligeholdes sømmeligt og i overensstemmelse med vedtægtens bestemmelser. Hvis indehaveren af brugsretten til et gravsted forsømmer sin pligt med hensyn til vedligeholdelsen, kan kirkegården overtage vedligeholdelsen mod betaling af den i nærværende vedtægt fastsatte takst. Hvis vedligeholdelsen ikke overlades til kirkegården eller den fastsatte betaling herfor ikke erlægges, pålægger kirkegården skriftligt indehaveren af brugsretten at opfylde sine forpligtelser vedrørende gravstedet inden en frist på 4 uger. Hvis der ved fristens udløb fortsat ikke er draget omsorg for gravstedets vedligeholdelse, meddeler Menighedsrådet ved anbefalet skrivelse indehaveren af brugsretten, at gravstedet sløjfes som anlagt gravsted indtil brugsperiodens udløb efter Menighedsrådets nærmere anvisninger. Gravpladserne i gravstedet må ikke på ny anvendes til begravelse, før fredningstiden for den sidste begravelse er udløbet. Retten til et gravsted bortfalder, når fredningstiden for den sidst begravede er udløbet, uanset om gravstedet er erhvervet for længere tidsrum. Kirkegården har intet ansvar for skader på gravminder, beplantning eller andet på gravstederne, som er forårsaget af naturbegivenheder eller hærværk. Indehavere af brugsret til gravsteder er pligtige til at afhjælpe indtrufne beskadigelser. 18. 19. Kirkegården renholder gravsteder mod betaling efter reglerne i afsnit D. Pligten til vedligeholdelse af et gravsted kan overdrages til kirkegården mod indbetaling til kirkens kapitaler en gang for alle af et beløb, som er fastsat i nærværende vedtægts afsnit D, for vedligeholdelse i et tidsrum svarende til fredningstiden for gravstedet. Engangsbeløb for længere perioder fastsættes ved aftale, som skal godkendes af Stiftsøvrigheden. Det er ikke tilladt menighedsrådsmedlemmerne, kirkeværgen, graveren eller andre véd kirken eller kirkegården ansatte personer at medvirke ved gravsteders vedligeholdelse mod at oppebære eller forvalte renter og/eller hovedstol af en i dette øjemed i et pengeinstitut indsat kapital.

7 Særlige bestemmelser for kistegrave 20. Fredningstiden - den tid, hvori en grav skal henligge urørt - er for kistegrave 30 år. For børnegrave 30 år. 21. En gravplads for en voksen skal være 1,50 x 3,00 meter. Graven skal være så dyb, at der bliver mindst 1 meter jord over kistelåget. Kister med dødfødte eller spæde børn kan med kirkeværgens samtykke nedsættes i en allerede benyttet grav. 22. Anvendes zink- eller egetræskiste skal brugsretten til gravstedet være erhvervet eller fornyet for et tidsrum svarende til mindst det dobbelte af fredningstiden. Kister til begravelse må ikke helt eller delvis være fremstillet af plastikmateriale. Plastikindsatse og plastposer må ikke anvendes. Murede grave kan kun tillades indrettet med Menighedsrådets samtykke og Stiftsøvrighedens godkendelse af planerne for indretningen. 23. Flytning af gravsatte kister må kun foretages efter forud indhentet tilladelse fra Kirkeministeriet. Særlige bestemmelser for urnegrave 24. Fredningstiden - den tid, hvori en grav skal henligge urørt - er for en urnegrav 20 år. 25. Et urnegravsted skal være 0,75 x 0,75 meter. I afdeling E dog 1,50 x 0,75 meter. I afdeling L og I dog 1,5 x 1,5 meter. Graven skal være så dyb, at der bliver mindst 0,5 meter jord over urnen. Askeurner kan nedsættes i almindelige gravsteder, uanset om der tidligere er nedsat kister heri. Urner skal nedsættes således, at de forbliver urørt i hele fredningsperioden, også af senere begravelser eller urnenedsættelser i gravstedet, dvs. urnens placering angives i kirkegårdens protokol.

8 Anvendes en askeurne af materiale, som må antages ikke at gå til grunde i løbet af fredningstiden, skal den godkendes af Menighedsrådet, der i sådanne tilfælde kan fastsætte en fredningstid, som er længere end den normale. 26. 27. Flytning af gravsatte urner må kun foretages efter forud indhentet tilladelse fra Menighedsrådet. 27a En urne uden aske, kun indeholdende afdødes personlige ejendele, kan ikke nedsættes på kirkegården. 27b For urnegravsteder i afdeling L gælder følgende: Størrelsen for et urnegravsted er 1,5 x 1,5 m. Gravstenen lægges som flad plænesten, max 40 x 50 cm. Med frit valg i form. Farverne skal være naturfarver. På gravstedet må der højest forefindes en vase, yderligere buketter lægges på graven. Bunddække skal være Cotoneaster, der må ikke lægges løgplanter i jorden. Der må ikke forefindes lygter, laminerede fotos, skåle, urtepotter, nisser m.m. på gravstederne i denne afdeling. 27c For urnegravsteder i afdeling I gælder følgende: Størrelsen for et urnegravsted er 1,5 x 1,5 m. Gravstenen lægges som let skrånende plænesten, max 40 x 50 cm. Med afrundede former. Farverne skal være naturfarver. Bunddække skal være Cotoneaster. Der må ikke lægges løgplanter i jorden uden for nedennævnte jernramme. Der må ikke forefindes lygter, laminerede fotos, skåle, urtepotter, nisser m.m. på gravstederne i denne afdeling. Der kan nedgraves en jernramme på 40 x 40 cm. Denne ramme skal købes af kirkegårdens personale. Der må plantes etårige planter og sættes vaser inden for denne ramme. Derudover må der højst forefindes én vase; yderligere buketter lægges på graven.

9 C. Ordensbestemmelser 28. Kirkegården er altid åben. Kirkegården er et indviet sted, hvor der skal være orden og fred. Intet arbejde må udføres på kirkegården og dens gravsteder på en sådan måde, at det kan være til gene for gudstjeneste eller andre kirkelige handlinger. De redskaber, der tilhører Kirkegården, og som kan benyttes af gravstedsbrugere, skal efter endt brug straks sættes tilbage på deres plads. Kirkegårdens dige eller hegn og gravstedernes indhegning må ikke gennembrydes eller betrædes. Hunde skal føres i snor. Kirkegårdens låger skal holdes lukket. Kørsel med motorkøretøj på kirkegården må kun foregå med ærinde til kirken eller kirkegården. Nummerpæle på gravstederne er kirkegårdens ejendom og må ikke flyttes eller fjernes. Graveren er regulativmæssigt forpligtet til at påtale enhver krænkelse af kirkegårdens orden og fred og til at indberette krænkelser af nærværende ordensbestemmelser til Menighedsrådet. Afbrydning af grene, beskadigelser af hegn og plantninger, fjernelse af blomster eller planter fra kirkegården eller andres gravsteder, beskadigelse af gravminder og lignende medfører erstatningsansvar og eventuelt tillige strafansvar. Ukrudtsbekæmpende kemiske midler må ikke anvendes på kirkegården, kirkegårdsdigtet eller digefoden. Affald af enhver art må kun henkastes i de til dette formål opstillede affaldsbeholdere. Komposterbart og øvrigt affald skal holdes adskilt. 29. Begravelser og urnenedsættelser på kirkegården kan finde sted på alle dage/hverdage, normalt i tiden mellem kl. 10,00 og 14,30, dog normalt ikke 1. juledag, 1. påskedag og 1. pinsedag. 30. Som vederlag for begravelse/bisættelse af afdøde personer, der ikke er medlem af folkekirken, betaler afdødes bo eller de pårørende et beløb til Hjerting Kirke på 5.000,00 kr., hvis begravelsen/bisættelsen foregår fra kirken, og 2.500,00 kr., hvis begravelsen/bisættelsen foregår fra et kapel i Esbjerg-området.

10 Hjerting Menighedsråd, den Poul-Erik Jakobsen Menighedsrådets formand Godkendt af Skads provstiudvalg, den