Slægten ARSLEV. At slægten og dens efterkommere kom til at bære navnet ARSLEV skyldes ene og alene EN person nemlig: Og hvem var han så? Anders Peter Julius Larsen Anders Peter Julius Larsen bliver født d. 24. januar 1864 i Skjødstrup sogn, som ligger ca. 10 km nordøst for Århus. Hans far Niels Larsen (der er 29 år gammel), er ankommet fra Trige til Skjødstrup Mølle d. 21. sept. 1863 hvor han er mølleforpagter og samme år d. 1. nov. 1863 ankommer Else Marie Jensen (24 år) fra Egå til Skjødstrup mølle som tjenestepige. De må have mødt hinanden tidligere, (de har begge gjort tjeneste i Trige i starten af 1862) for allerede knapt 3 måneder efter ankomsten til Skjødstrup bliver Anders født, men i kirkebogen for Skjødstrup sogn står Else Marie anført som UGIFT ved Anders es dåb, og Niels Larsen bliver udlagt som barnefader. I marts måned nærmere betegnet d. 10. marts 1864 gifter de sig i Skjødstrup Kirke, og for begges vedkommende er det deres 1. ægteskab.
Vi ser også at Niels Larsen kommer fra Christiansstad i Sverige og at Else Marie stammer fra Lading sogn (ca. 10 km nordvest for Århus). I 1866 d. 9. sept. tager parret til Else Marie s fødesogn Lading og bosætter sig på Faistrup Mark som indsiddere dvs. de har et lille husmandssted. Her bliver de boende til Else Marie s død d. 6. december 1895, hvor hun d. 13. dec. bliver begravet på Lading kirkegård. Hun er da 57 år gammel. Niels Larsen der nu er enkemand bor i 1901 sammen med en af sine sønner Jens Nielsen Larsen og dennes familie (kone og 4 børn). Niels Larsen dør også i Lading sogn d. 24. maj 1905 og begraves på Lading kirkegård d. 29. maj 1905. Han blev 71 år. Yderligere oplysninger om Niels Larsen er, at han var født d. 21. maj 1834 i Yngsjø, Aahus sogn, Christiansstad Len i Sverige hans forældre var ubekendte.
Hvor mange børn fik Niels Larsen og Else Marie Jensen så? Anders Peter Julius Larsen blev født d. 24. jan. 1864 i Skjødstrup sogn Mikkel Nielsen Larsen blev født d. 28. sept. 1866 i Lading sogn. Caroline Nielsen Larsen blev født d. 31. marts 1869 i Lading sogn Jens Nielsen Larsen blev født d. 5. juli 1872 i Lading sogn Laurs Nielsen Larsen blev født d. 2. marts 1876 i Lading sogn Anthon Nielsen Larsen blev født d. 6. okt. 1878 i Lading sogn Andrea Nielsen Larsen blev født d. 30. nov 1883 i Lading sogn Så vores Anders har i alt 6 brødre og søstre. Men hvordan er det så gået for ham? I min søgen efter Anders har jeg måtte konstatere, at han har haft en noget omflakkende tilværelse, men lad mig starte her: For at ridse kort op, så blev Anders født i Skjødstrup i 1864. I 1866 flytter han med sine forældre til Lading sogn Faistrup Mark Han konfirmeres i Lading kirke d. 6. okt. 1878 og her får han karaktererne: mg for kundskab og mg for opførsel. Efter sin konfirmation i 1878 kommer han ud at tjene. Vi har ikke fundet ud af hvor han har gjort tjeneste men : I 1889 er Anders bosiddende i Herning, Ringkøbing Amt og d. 5. febr. 1889 bliver han 25 årig gammel, gift med Christine Maria Larsen født Korsgaard, som ved vielsen er 19 år gammel. Hun stammer fra Ringkøbing sogn, hvor hun blev født d. 7 1 1870 Anders s stilling står ved brylluppet anført som porteur. Formentlig ansat ved Statsbanerne.
Senere på året 1889 finder vi Anders og hans kone i Horsens, hvor de d. 5. okt. 1889 får en søn Niels Larsen. Opkaldt efter sin farfar. (Her står Anders også opført som porteur ) I 1890 får de endnu en søn Christian Marius Larsen, der også bliver født i Horsens d. 12. okt. 1890.
Ved folketællingen i 1901 er Anders, hans kone Christine og de 2 drenge Niels og Christian Marius bosat i Tolne sogn, Hjørring Amt og her bor de stadig i 1903 ved sønnen Niels Larsens konfirmation d. 4. okt og i 1904 ved sønnen Christian Marius s konfirmation d. 2. okt.1904. I 1905 er familien bosat i København og bor indtil 1913 på forskellige adresser i Vanløse området: 1 5 1905 til 1907 på Klingseyvej 13 bc, 1 5 1907 til 1 11 1907 på Jernbane Allé hos Statsbanerne, 1 11 1907 til 1 11 1913 på Jernbane Allé 14 Her står han angivet som stationsmester.
Herefter finder vi Anders og hans kone tilbage i Jylland, hvor de ved folketællingen i 1916 bor i Bording Stationsby, (et par kilometer øst for Ikast) hvor han også er stationsmester.