Professionshøjskolen Metropol Ekstracurriculære tilbud til studenteriværksættere
Indhold Generelt om institutionens aktiviteter på området... 3 Inkubatorer, hubs og labs... 3 Makerspace... 4 Etableringsforløb... 4 Inkubatorforløb via Copenhagen Health Innovation... 4 Konkurrencer... 5 Vejledning, netværk og mentorforløb... 5 Samarbejde med SUND Hub på KU... 5 2
Generelt om institutionens aktiviteter på området På Professionshøjskolen Metropol er de ekstracurriculære tilbud til studenteriværksættere primært forankret i Praksis- og Innovationshuset. Her skabes rammer for udvikling og afprøvning af velfærdsteknologiske produkter og løsninger i et tæt samarbejde med virksomheder, uddannelser, borgere, kommuner og regioner. I 2018 etableres et makerspacemiljø, hvor studerende fra alle uddannelsesretninger har plads til at fabrikere og eksperimentere med prototyper. Generelt vægtes det tværprofessionelle samarbejde mellem professionerne højt, da det blandt andet kan være med til at skabe nye og innovative løsninger på konkrete sundhedsudfordringer. Metropol har et samarbejde med CBS, KU, DTU, Københavns Kommune og Region Hovedstaden, som giver de studerende mulighed for at deltage i inkubatorforløbet Health Innovators. Herudover samarbejder Metropol med SUND Hub på KU, hvilket giver de studerende adgang til innovationsaktiviteter og mulighed for netværk på tværs af KU og Metropol. Inkubatorer, hubs og labs Her kan der eksempelvis være tale om et studentervæksthus, hvor iværksættere har mulighed for at arbejde med deres ideer. Typisk bliver der tilbudt mødelokaler, workshop-rum, prototyperum eller lignende faciliteter, der kan hjælpe iværksætteren med sit arbejde. Metropols Praksis- og Innovationshus Praksis- og Innovationshuset er etableret som en del af Professionshøjskolen Metropol med støtte fra Industriens Fond. Ambitionen for Industriens Fond og Metropol er at skabe optimale rammer for udvikling og afprøvning af innovative velfærdsteknologiske produkter og løsninger i et tæt samarbejde med virksomheder, uddannelser, borgere, kommuner og regioner. I huset finder man blandt andet: En simulationsfødestue med fantomdukker og virtuelle virkemidler. Et minihospital med fantomdukker, videoovervågning, test- og evalueringsfaciliteter med henblik på feedback En testlejlighed, hvor fremtidens socialrådgivere og sundhedspersonale i samarbejde med virksomheder og borgere kan simulere hverdagen for funktionsnedsatte borgere eller træne den svære samtale i forbindelse med sygdom, krise eller behandling. De studerende rekrutteres til at deltage ekstracurriculært i innovationssamarbejder med virksomheder omkring udvikling af en ny velfærdsteknologisk idé, sparring på en prototype eller test af et produkt, en proces eller et koncept. Link: https://www.phmetropol.dk/praksishuset 3
Makerspace Praksis- og Innovationshuset etablerer i 2018 et makerspacemiljø, der indrettes til, at studerende arbejder med innovation, kreativitet og produktion som led i deres uddannelse eller ekstracurriculært med egne entreprenørielle projekter. Det er et sted med plads til at fabrikere og eksperimentere med prototyper og med adgang til 3D-printere, laserscannere, Lego og lignende. Metropols Makerspace vil ligeledes være åben for virksomheder og eksterne partnere. Makerspace-miljøet vil give studerende, virksomheder og eksterne partnere mulighed for at: Udvikle prototyper af egne idéer og koncepter. Afprøve prototyper sammen med brugere/kunder i virkelighedstro miljøer i Praksis- og Innovationshuset. Facilitere feedback gennem forskellige aktiviteter, konsultative metoder og udfordringer. Med fokus på designtænkning og digital fabrikation taler makerfilosofien ind i stort set alle uddannelser på Metropol. Nedenfor gives konkrete eksempler på, hvad miljøet forventes at blive anvendt til: Programmering af robotter samt udvikling af spil og læringsmidler. Udvikling af rumdesigns, der kan anvendes til nudging i kantiner og køkkener. Piktogrammer, der fx kan anvendes til nudging på plejehjem, skoler og hospitaler, i scannere eller på offentlige kontorer. Design og test af finmotoriske hjælpemidler, fx til borgere med sklerose eller apopleksi. Print af anatomiske modeller af det, der er inde i kroppen, som vi ikke kan tage ud, men har brug for at forstå. Fx kan jordmoderstuderende printe bækkenmodeller, der anvendes til at forstå bækkenets funktion. Prototyper af hjælpemidler til specifikke patient- og borgergrupper med funktionsnedsættelser. Prototyper til madindpakning. Prototyper i innovationsforløb. Etableringsforløb Arrangementer i denne kategori er for studerende, der har en forretningside, som de skal have struktureret, så deres startup kan blive etableret. Inkubatorforløb via Copenhagen Health Innovation Metropol deltager i Copenhagen Health Innovation (CHI) sammen med CBS, KU, DTU, Københavns Kommune og Region Hovedstaden. Herigennem tilbydes Metropols studerende at deltage i inkubatorforløbet Health Innovators. Health Innovators er et talentprogram for særligt entreprenante studerende, som arbejder på en god idé, der kan løse en relevant sundhedsudfordring. Forløbet er målrettet tværfaglige teams på tværs af de deltagende uddannelsesinstitutioner og giver studerende muligheden for at videreudvikle deres idé gennem 10 uger. Forløbet tilbyder rådgivning fra eksperter i forsknings- og innovationsmiljøet og indsigt i værdiskabelse og innovation i sundhedssektoren gennem workshops. Herudover får de studerende adgang til kontorplads gennem forløbet. 4
Efter de 10 uger er målet, at hvert teams idé er så veludviklet, at de er klar til at starte en virksomhed eller gå videre i acceleratorforløb. Link: http://copenhagenhealthinnovation.dk/health-innovators/ Hvem kan deltage? Deltagere i talentprogrammet udvælges på baggrund af en motiveret ansøgning og et pitch foran et panel af repræsentanter fra partnerkredsen og sundhedseksperter fra den private og offentlige sektor. Hvornår: Talentprogrammet Health Innovators blev igangsat i marts 2017 og kører hvert halve år. Konkurrencer Konkurrencer i denne forbindelse har fokus på entreprenørskab. Fremtidig konkurrence inden for sundhedsinnovation I regi af Metropols deltagelse i innovationsnetværket Copenhagen Health Innovation sammen med CBS, KU og DTU, forventes det, at Metropol i 2019 vil kunne tilbyde sine studerende at deltage i en iværksætterkonkurrence med temaer inden for sundhedsinnovation. Vejledning, netværk og mentorforløb Denne kategori består af arrangementer, hvor den studerende får mulighed for at sparre og samtale med relevante parter som fx etablerede iværksættere og forretningsfolk. Netværksarrangementer er arrangementer hvor studenteriværksættere får mulighed for at netværke med andre iværksættere, forretningsfolk og øvrige ressourcepersoner. Samarbejde med SUND Hub på KU Metropol har et samarbejde med SUND Hub på KU, som giver de studerende mulighed for at komme i praktik i en iværksættervirksomhed. Studerende fra KU tilbydes idéudviklings- og testfaciliteter i Praksisog Innovationshuset i forhold til deres iværksættervirksomhed. 5