husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Type 12 Godkendelse Ansøgningsnummer 5800 Version 1 Dato 24-04-2008 Navn Peter Nielsen Adresse Kolshave 20, 5400 Bogense Telefon 22426247 Mobil 22426247 E-Mail p.h.nielsen@ofir.dk Total DE Kvæg Total DE Fjerkræ og andre dyr Total DE Svin Nudrift 0 DE 0 DE 126,58 DE Ansøgt 0 DE 0 DE 279,84 DE Kort beskrivelse Peter Nielsen, Kolshave 20, Bogense: udvidelse af svineproduktionen fra 126,6 DE til 279,8 DE på anlægget Kolshave 18-20, Bogense. Beregningsgrundlag 01-2008
1. Oplysninger om ansøger- og ejerforhold 4 1.1. Ansøger 4 1.2. Konsulent 4 1.3. Kontaktperson på bedriften 4 1.4. Bedriftoplysninger 4 1.5. Yderligere oplysninger 4 2. Oprettede Anlæg 6 3. Beregninger på anlæg 35 3.1. Ammoniak 35 3.1.1. Generel Ammoniakreduktion 35 3.1.2. Individuel Ammoniakreduktion 35 3.2. Lugtgeneberegning 36 3.2.1. Resultat af lugtberegning 37 4. Oplysninger om arealer 38 4.1. Arealer 38 4.1.1. Kortbilleder 38 4.1.2. Grundlæggende arealinformationer 38 4.1.3. Udbringningsarealer 38 4.2. Gødningsregnskab (Nudrift) 38 4.2.1. Produceret Gødningsmængde 38 4.2.2. Tilført Gødningsmængde 39 4.2.3. Afsat Gødningsmængde 39 4.2.4. Total Gødningsmængde 39 4.2.5. Total sum af gødningsmængder 39 4.2.6. Harmonital 39 4.3. Gødningsregnskab (Ansøgt) 39 4.3.1. Produceret Gødningsmængde 39 4.3.2. Tilført Gødningsmængde 39 4.3.3. Afsat Gødningsmængde 39 4.3.4. Total Gødningsmængde 39 4.3.5. Total sum af gødningsmængder 39 4.3.6. Harmonital 40 4.4. Udbringningsteknologi 40 5. Beregninger på arealer 41 5.1. Fosforberegning 41 5.2. Nitratberegning (Overfladevand) 41 Side 2 af 41
5.2.1. Beregning af det maksimale dyretryk og det reelle dyretryk for ansøgt drift 41 5.2.2. Beregning af udvasking af N via Farm-N 41 5.3. Nitratberegning (Grundvand) 41 Side 3 af 41
1. Oplysninger om ansøger- og ejerforhold 1.1. Ansøger Navn Peter Nielsen Adresse Kolshave 20, 5400 Bogense Telefon 22426247 Mobil 22426247 E-Mail p.h.nielsen@ofir.dk 1.2. Konsulent Navn Ejler Petersen Adresse Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg Telefon 63407126 Mobil 23437126 E-Mail ejp@landbofyn.dk 1.3. Kontaktperson på bedriften Navn Peter Nielsen Adresse Kolshave 20, 5400 Bogense Telefon 22426247 Mobil 22426247 E-Mail P.H.Nielsen@ofir.dk 1.4. Bedriftoplysninger Navn Unavngivet bedrift Adresse, 5400 Bogense CVR 30136284 1.5. Yderligere oplysninger Kort beskrivelse Peter Nielsen, Kolshave 20, Bogense: udvidelse af svineproduktionen fra 126,6 DE til 279,8 DE på anlægget Kolshave 18-20, Bogense. Ikke teknisk resume af de miljømæssige konsekvenser På Kolshave 18-20 er der i VVM-screeningsafgørelse fra 31. oktober 2006 meddelt tilladelse til en udvidelse fra 126,6 DE (3900 smågrise og 3650 slagtesvin) til 269,7 DE (688 årssøer og 19200 smågrise). D. 28. November 2006 meddeler Bogense Kommune, at udvidelsen er i overensstemmelse med reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen, samt at det ansøgte kræver landzonetilladelse. Sagsbehandlingen når imidlertid ikke at blive tilendebragt, hvorfor de fornødne myndighedsafgørelser ikke er meddelt inden 1. Januar 2007. I brev af 29. Januar 2007 meddeler Miljøklagenævnet derfor at det VVM-screenede projekt ikke kan realiseres. Side 4 af 41
Sagen ønskes nu videreført. Stalden på Kolshave 18 brændte i sommeren 2006. Den ønskes ikke genopført, da den er placeret uhensigtsmæssigt i forhold til naboer. Nordfyns Kommune har i februar 2007 haft det ansøgte i nabohøring i forbindelse med landzonetilladelse. Nærværende ansøgning skal ses i forlængelse af denne proces. Ansøgningen er fortsat baseret på en ny stald med samme beliggenhed som i oprindelig ansøgning. Dyreholdet ønskes nu alene at bestå af 1200 årssøer svarende til 279,8 DE. Der skal etableres gylleopbevaringskapacitet til min. 5000 m3. Der ønskes indledende dialog med kommune om endelig placering. Ligeså ønskes dialog om indpasning af stald i landskabet. En visualisering vil blive fremsendt til at være en del af beslutningsgrundlaget med henblik på at kunne fremme sagsbehandlingen. Med den ansøgte placering af produktionsanlægget overholdes lugt-beskyttelsesniveauet i forhold til nabo, samlet bebyggelse og byzone. Placeringen er bl.a. valgt af hensyn hertil. Det generelle krav til 20 % ammoniakreduktion opfyldes gennem etablering af gyllekøling i ny løbe-/drægtighedsstald samt anvendelse af nyeste fodernormer. Desuden etableres fast overdækning på enheden til gylleopbevaring. Der er på det grundlag tale om en overopfyldelse på 375 kg N/år. Med det ansøgte reduceres ammoniakfordampningen fra stald og lager med ca. 315 kg N/år svarende til en reduktion på ca. 10 % i forhold til nu-driften. På bedriften haves husdyrproduktion på ejendommen Moselundvej 20, for hvilken der d. 14. Februar 2008 er indsendt ansøgning for en udvidelse fra 165,4 DE til 228,6 DE. Bedriften har 135 ha udspredningsareal, som er håndteret i den indsendte ansøgning for Moselundvej 20. Al husdyrgødning fra nærværende ansøgning afsættes, og der vil efterfølgende i dialog med kommunen blive indsendt påkrævede 16-ansøgninger. Datoer Starttidspunkt for byggeriet 01-10-2008 Sluttidspunkt for byggeriet 01-06-2009 Starttidspunkt for driften 01-06-2009 Beskrivelse af datoerne De angivne datoer synes at muliggøre en realistisk sagsbehandling i kommunen. Byggeriet og driften går i gang, når godkendelsen er på plads. Oplysninger om biaktiviteter Ingen Side 5 af 41
2. Oprettede Anlæg 1. Anlæg - Husdyrbrugets samlede anlæg Lokalisering og landskab En visualisering af det ansøgte er under udarbejdelse. Heri vil indgå staldene, gylleopbevaring, fodersilo samt beplantningsforslag. Diverse oplysninger vedrørende bygningshøjder, farvevalg m.m. vil fremgå heraf. Det ansøgte vil grundlæggende blive søgt indpasset i forhold til det samlede landskabelige indtryk. Generelle afstandskrav Afstande fra det nye produktionsanlæg til: Ikke-almene vandforsyningsanlæg: > 25 m Almene vandforsyningsanlæg: > 50 m Vandløb herunder dræn og søer: > 15 m Offentlig vej og privat fællesvej: > 15 m Levnedsmiddelvirksomhed: > 25 m Beboelse på samme ejendom: > 15 m Naboskel: > 30 m Nabobeboelse: > 50 m De generelle afstandskrav vil blive overholdt for opførelse af det ny produktionsanlæg. Landskabelige hensyn Afstande fra det ny produktionsanlæg til: Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser mv.: Anlægget er placeret udenfor områder med naturbeskyttelsesinteresser. Områder med landskabelig værdi: Anlægget er placeret udenfor områder med landskabelig værdi. Uforstyrrede landskaber: Anlægget er delvist placeret i udkant af en udpegning som større uforstyrret landskab jf. et gammelt tema fra Fyns Amt. Områder med særlig geologisk værdi: Intet kendskab hertil Rekreative interesseområder: Intet kendskab hertil Værdifulde kulturmiljøer og bevaringsværdige landsbyer: Intet kendskab hertil Kirkeomgivelser: Ca. 600 m til kirkebeskyttelseslinie Kystnærhedszonen: Ingen i relevant nærhed Lavbundsarealer inkl. evt. okkerklassificering: Ingen i relevant nærhed Skovrejsningsområder: ca. 650 m Fredede områder: Ingen i relevant nærhed Beskyttede naturarealer ( 3): Ca. 425 m til vejledende udpeget A-målsat mose vest for anlægget. Strandbeskyttelseslinje: Ingen i relevant nærhed Klitfredningslinje: Ingen i relevant nærhed Skovbyggelinje: Ingen i relevant nærhed Sø- og åbeskyttelseslinje: Ingen i relevant nærhed Kirkebyggelinje: Ca. 600 m til kirkebeskyttelseslinie Fortidsmindelinje: Ingen i relevant nærhed Beskyttede sten- og jorddiger: Ca. 25 m Der ønskes indledende dialog med kommune om endelig placering. Ligeså ønskes dialog om indpasning af stald i landskabet. En visualisering vil blive fremsendt til at være en del af beslutningsgrundlaget med henblik på at kunne fremme sagsbehandlingen. Side 6 af 41
Energi Før Efter El ca. 83.000 kwh ca. 300.000 kwh Med hensyn til el-forbrug er der regnet med et energiforbrug på 250 kwh pr årsso. Vedr. brændstof indgår bedriftens arealer i ansøgningen på Moselundvej 20. Der indgår således ikke noget brændstofforbrug i denne ansøgning til markarbejde. Brændstofforbrug til transporter til aftalearealer vil blive tilrettelagt efter at være så hensigtsmæssig som muligt. Energibesparende foranstaltninger Der planlægges at etablere diffus ventilation i farestalde samt undertryks ventilation med væg-ventiler i løbe-/drægtighedsstalden på grund af staldens bredde. Ved byggeriet vil blive anvendt nyeste tekniske installationer, der er energibesparende. Når staldafsnittene i farestalden bliver vasket ca. hver 5. uge, rengøres ventilatorer sammen med det øvrige staldinventar. Herved fjernes snavs mv. der kan yde modstand og forøge strømforbruget. Al ventilation vil blive styret af et temperaturreguleret styringssystem som sikrer, at ventilationen kører optimalt, både med hensyn til temperatur i staldene og el-forbruget. Styringssystemet planlægges internetopkoblet, hvorved fejl og nød stop hurtigere lokaliseres og udbedres. Logistikken i forbindelse med transport af foder til blandeanlæg, vil blive indrettet efter færrest muligt driftstimer, hvilket minimerer energiforbruget. Der vil være gyllekøling i drægtighedsstald med følgende lavere ventilationsbehov. Derudover reduceres støv og klimaet forbedres generelt. Ifølge referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker (BREF) der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion, anvendes der således BAT (eftersyn og rengøring af ventilatorer, temperaturstyring der sikre temperaturkontrol og minimumsventilation i perioder, hvor der ikke er behov for ret stor ventilation). Forbruget opgøres og registreres løbende, og der vil blive fulgt op på eventuelle afvigelser. Vand Før Efter Vandforbrug: 2920 m3 4680 m3 Forventet vandforbrug: 1200 årssøer x 3,9 m3/gris = 4680 m3 baseret på følgende forbrug: o drikkevand: 3,3 m3 pr gris o vandspild: 0,24 m3 pr gris o rengøring: 0,36 m3 pr gris. Vandforbruget pr gris forventes at blive optimal på grund af forventet bedre tilvækst og foderudnyttelse med den ny stald. Det beregnede vandforbrug skal anses for at være et udtryk for det maksimale forbrug. Side 7 af 41
Vandbesparende foranstaltninger Dyrene vandes over krybber eller via drikketrug for at minimere vandspildet. Der er ikke taget endelig stilling hertil. Det endelige system vælges efter driftssikkerhed og efter at have så lille vandspild som muligt. Ejendommens drikkevandsinstallationer vil blive rengjort og efterset jævnligt med henblik på at undgå spild. Ved vask af stalde vil der blive anvendt iblødsætningsanlæg, hvorefter staldene vaskes med højtryksrenser med hedt eller koldt vand. Både iblødsætning og vask med højtryksrenser er vandbesparende. Derudover vil der gennem dagligt tilsyn blive observeret eventuelle hændelser der forårsager vandspild. Eventuelle lækager identificeres og små reparationer udføres hurtigst mulig. Service tilkaldes, hvis der er behov for det. Forbruget opgøres og registreres løbende, og der vil blive fulgt op på eventuelle afvigelser. Det synes ikke muligt at foretage yderligere vandbesparende foranstaltninger, da det ikke vurderes at der vil blive forbrugt mere end nødvendigt. Grundet de nye stalde med følgende forventet optimal foderudnyttelse og tilvækst forventes udnyttelsen af drikkevand at være høj. Da der ikke er udarbejdet BAT vedrørende drikkesystemer til grise vil der blive valgt drikkesystem efter også andre kriterier såsom bl.a. mulighed for kalibrering og stabilitet. Døde dyr Døde dyr afhentes af DAKA indenfor 1 døgn efter tilmelding. Se oversigtskort for placering af døde dyr. Døde dyr opbevares hygiejnisk frem til afhentning i egnede kølefaciliteter. Fast affald Ejendommen vil anvende fast affaldsordning med kommunen eller andet certificeret virksomhed (HCS renovation) i forbindelse med det ansøgte. Olie- og kemikalieaffald Det er ikke endeligt afklaret hvor olie- og kemikalieaffald opbevares, men det vil blive opbevaret efter gældende regler. D.v.s.: Tom emballage fra pesticider vil blive håndteret efter anvisningerne på etiket (kan typisk kommes til dag-renovation hvis de er skyllet). Spildolie opbevares så der ikke kan ske spild. Veterinærmedicinsk affald vil blive opbevaret i lukkede affaldsbeholdere. Afleveres herfra til kommunal modtagestation eller dyrlægen. Management I det følgende er der redegjort for ejendommens anvendelse af bedste tilgængelige managementsystem (BAT) jf. kravet i EU s BREF-note for intensive svine- og fjerkræbrug, herunder brug af systemer til håndtering af godt landmandskab og/eller andre miljøstyringssystemer. Side 8 af 41
I ovennævnte BREF-note for intensive svine- og fjerkræbrug, er følgende beskrevet vedrørende godt landmandsskab: Godt landmandsskab er en vigtig del af BAT. Selvom det er svært at kvantificere miljøfordele med hensyn til emissionsreduktioner eller reduktioner i brug af energi og vand, er det tydeligt, at ansvarsbevidst driftsledelse vil bidrage til en forbedret miljøpræstation for en bedrift med intensiv fjerkræproduktion og svineproduktion. Til forbedring af den generelle miljøpræstation for et intensivt husdyrbrug, er det BAT at udføre alle følgende punkter: - Identificere og implementere uddannelses- og træningsprogrammer for bedriftspersonale - Føre journal over vand- og energiforbrug, mængde af husdyrfoder, opstået spild og spredning af uorganisk gødning og husdyrgødning på markerne, - Have en nødfremgangsmåde til at håndtere ikke planlagte emissioner og hændelser - Iværksætte et reparations- og vedligeholdelsesprogram for at sikre, at bygninger og udstyr er i driftsklar stand, samt at faciliteterne holdes rene - Planlægge aktiviteter på anlægget korrekt, såsom levering af materialer og fjernelse af produkter og spild, samt - Planlægge gødning af markerne korrekt. Da arbejdet med beskrivelserne af BAT blev igangsat valgte miljøstyrelsen at undlade beskrivelser af markteknik, fodring, mv. fordi det blev vurderet, at danske landmænd allerede havde implementeret BAT som følge af forbedrede metoder. Den eksisterende lovgivning om f.eks. etablering af flydelag på gylletanke, udbringning af gylle med slanger begrænsning af vandspild osv. er et eksempel. Det følgende tager udgangspunkt i dette samt Referencer til BAT-vurdering ved miljøgodkendelser, orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 2, 2006 og præciseringen fra Miljøministeriet fra d. 28. Januar 2008: De gældende regler for foder og fødevarer efterleves gennem branchekoden Vejledning om god produktionspraksis i primærproduktionen, (GMP - Good Manufacturing Practice). Derved sikres at produkterne produceres under forhold der ikke er til fare for miljøet samt menneskers og dyrs sundhed. Vedrørende standarderne bag Godt Landmandsskab skal følgende anføres:? Udarbejdelse af mark- og gødningsplaner med følgende gødningsregnskab i samråd med planteavlskonsulent med henblik på optimal udnyttelse af næringsstofferne og det mindst mulige tab af næringsstoffer til miljøet.? Udarbejdelse af sprøjteplan og sprøjtejournal, som følges op med markbesøg af konsulent gennem vækstsæsonen med henblik på aktuel behovsbaseret sprøjtning.? Udbringning af husdyrgødning på optimale tidspunkter i forhold til både næringsstofudnyttelse og hensynet til naboer.? Fordampning af ammoniak fra gyllebeholder/lagune forhindres ved heri at etablere fast overdækning? Fodring af svinene optimeres løbende sammen med konsulent, så mest mulig af de tilførte næringsstoffer omsættes til produktion og mindst muligt tabes og går ud af stalden som husdyrgødning. Med hensyn til fodring udarbejdes foderplan af konsulent. Vedr. forbrug af vand og energi er det beskrevet i ansøgningen. En beredskabsplan vil blive udarbejdet. Egenkontrol Der laves obligatoriske gødningsplan med følgende gødningsregnskab og der udarbejdes foderplan i samarbejde med svinebrugsrådgivningen til opfølgning på foderforbrug m.m. Side 9 af 41
Bedriftens egenkontrol består primært af det lovpligtige gødningsregnskab, sprøjtejournal, produktionsopgørelser i markbrug og svinehold, driftsregnskab samt egne løbende registreringer. Ansøger er med i egenkontrolprogrammet DANISH Produktstandard. Egenkontrolprogram sammenfatter kravene til produktion af grise under DANISH. Den omfatter især dyrevelfærd, fødevaresikkerhed, og sporbarhed i primærproduktionen. Vand- og el-forbruget vil blive fulgt løbende med henblik på at lokalisere eventuelle opståede fejl samt vurdere på muligheden for at reducere forbruget. Eventuelle automatiske foranstaltninger til dette overvejes. De tekniske installationer og hjælpemidler kontrolleres løbende for at imødegå driftsforstyrrelser og uheld. Hvis gylletank etableres vil gyllen blive pumpet overvåget - manuelt med ur - med el-dreven pumpe fra stald til tank. Fra tank til gyllevogn pumpes med traktordreven læssekran (sugepumpe). Ved overpumpning til lastbil suges tilsvarende med læssekran. Al læsning overvåges. Hvis gyllelagune etableres vil der blive beskrevet nærmere herom senere. Opsummering Total DE Kvæg Total DE Fjerkræ og andre dyr Total DE Svin Nudrift 0 DE 0 DE 126,58 DE Ansøgt 0 DE 0 DE 279,84 DE 1.1. Ejendom - Østengården Generelt Ejendomsnummer 4800001011 CVR/P 1012937861 Antal andre husdyrbrug >75 DE indenfor 300 meter 0 Matrikler Ejerlav Kolshave By, Guldbjerg Toderup By, Særslev Kolshave By, Guldbjerg Matrikelnummer 1h 12a 2a CHR numre 23225 Spildevand Spildevandsmængde Alt rengøringsvand opsamles i gyllekanaler og er indregnet i efterfølgende opbevaringskapacitetsberegninger. Side 10 af 41
Spildevand tilledt gyllebeholder Se ovenstående Spildevand afledning Ingen Transport Beskrivelse af transport Se oversigtskort for til og frakørselsforhold i forbindelse med husdyrgødning, foder og ind- og udlevering af dyr. Lastbiltransporter Levering af 7 kgs grise: ca. 1-2 afhentninger pr uge - ca. 52-104 afhentninger pr år Polte: Der forventes modtagelse af polte 4-6 gange pr år. Det forventes at hver leverance kan ske på 1-2 læs ca. 4-12 læs pr år. Hvis fragtningen af poltene foretages med egen vogn, må det forventes at medvirke til flere kørsler. Udskiftning af søer: Der forventes en ugentlig afhentning af udsatte søer - ca. 52 pr år DAKA: ca. 2 x pr uge ca. 104 pr år. Foder: ca. 2 leveringer pr. uge ca. 104 pr år. I alt ca. 350 læs pr år (316-376) jævnt fordelt. Antal af lastbiltransporter vil være stort set uændret med det ansøgte, da lastbiltransporterne afstemmes kapacitetsmæssigt. Hvor det i nu-driften er modtagelse af 7 kgs grise og levering af slagtesvin bliver det med det ansøgte alene levering af 7 kgs grise. Husdyrgødningstransporter. Ca. 80-90 % af husdyrgødningen udbringes om foråret og forventes at ske i perioden fra februar til juni. Det resterende udbringes om efteråret. Der anvendes gyllevogn med 20-25 t/læs. Med det ansøgte vil der blive ca. 240 gylletransporter med traktor og vogn på ca. 25 t/læs. I dag er der ca. 245 transporter med husdyrgødning (gylletransporter) med brug af nuværende vogn på 10 t/læs. Ved længere transporter forventes det, at der anvendes lastvogn til flytning af husdyrgødningen, hvilket vil reducere antallet og generne ved transporten af husdyrgødningen. Overvejelser vedr. udbringning: Gylleudbringning søges planlagt til at være så effektiv som mulig. Tillige tilstræbes der at planlægge logistikken i udbringningen af husdyrgødningen, så der tages mest mulig hensyn til omgivelserne. Normalt mandag-fredag, i tidsrummet 05-21. Der kan dog i perioder bliver kørt uden for dette tidsrum pga. effektivitets- og udnyttelsesmæssige årsager eller for at mindske generne i trafikken på vejene. Side 11 af 41
Der tilstræbes ikke at køre i weekenden. Der vil være fokus på at holde vejene rene så vidt det muligt. Øvrige kommentarer vedr. transporter til og fra bedriften med husdyrgødning, fx: I dag udbringes på bedriften husdyrgødning fra ca. 127 DE svarende til ca. 245 husdyrgødningstransporter. Med det ansøgte udbringes ca. 288 DE på bedriften. Der er således tale om ca. det samme antal transporter på bedriften som følge af det ansøgte med en højere kapacitet Risici Redegørelse for mulige uheld 1. Gyllebeholder springer læk - Falck og eventuelt slamsuger tilkaldes. - Kommune orienteres. 2. Uheld ved gylleudbringning - Falck tilkaldes. - Kommune kontaktes. Minimering af risiko for uheld Der vil opsættes sikkerheds foranstaltninger der forebygger evt. manuelle fejl/forglemmelser ved transport eller flytning af gyllen. Rutiner og regelmæssigt eftersyn af materiel mindsker risiko for udslip af gylle. Ved havari på mark med gyllevogn omlastes gyllen. Ved realisering af det ansøgte vil der, hvis gylletank-løsningen vælges, blive taget højde for det i april 2008 vedtagne omkring barrierer ved gylletanke. Arbejdsgruppens udspil afventes efter sommeren 2008. Minimering af gene og forurening ved uheld Se ovenstående Samlet synes risikoen ved håndtering af husdyrgødning, veterinære hjælpemidler samt døde dyr at være lav. Støjkilder Beskrivelse af støjkilder De væsentligste støjkilder vurderes at være driftsstøj ved foderblanding og ventilation, samt trafikstøj i forbindelse med husdyrgødning og ind- og udlevering af grise. Den ny stald får mekanisk frekvensstyret ventilation som har et moderat støjniveau - især ved nattetid, hvor ventilationsbehovet er lille. Der kan lejlighedsvis forekomme svag støj fra af- og pålæsning af grise. Aflæsning af foder sker via påslag - derved udgås støj fra indblæsning af foder. Der vil være periodisk støj fra læsning, samt omrøring og pumpning af gylle. Side 12 af 41
Dertil kommer kortvarig støj fra kørsel med vare- og lastbiler samt traktorkørsel m.v. til og fra bedriften. Der forventes ingen driftsstøj i øvrigt, og alt i alt vurderes det ansøgte ikke at give støjgener for Driftsperiode for støjkilder Hovedsageligt vil de største støjkilder som trafik og driftsstøj være i tidsrummet 7-16, der kan dog forekomme trafik og driftsstøj uden for dette tidsrum. Tiltag mod støjkilder Risikoen for støjgener er minimeret ved at lokalisere alle ovennævnte støjende aktiviteter længst mulig væk fra naboerne. Beplantningen omkring anlægget kan forventes et reducere støjgener. Alt i alt vurderes det derfor, at naboerne ikke vil blive udsat for væsentlige støjgener. Skadedyr Generel bekæmpelse af skadedyr Skadedyr vil blive bekæmpet efter anvisningerne fra Statens Skadedyrslaboratorium, kommunens rottefænger og firmaet (Mortalin). Fluegener Staldfluer vil blive bekæmpet med udsætning af gyllefluer, samt god hygiejne i staldene. Rottebekæmpelse Rundt om anlægget vil der blive opstillet rottekasser med gift. Kasserne tilses regelmæssigt af (Mortalin). Se punkt 3.6.1. Kemikalier Pesticider og sprøjteudstyr Pesticider vil blive opbevaret i afmærket og aflåst rum uden afløb efter gældende regler. Der indkøbes generelt ikke større mængder af midler, end hvad der passer med sæsonens forbrug. Dvs. lageret er som regel næsten tomt i perioden oktober-april. Marksprøjte fyldes på befæstet plads på Kolshave 18. Efter endt brug vaskes sprøjten samme sted. Skyllevand fra tanken udbringes i marken. Oplag af olie og kemikalier Dieseltank haves ej på ejendom, men på anden ejendom (Kolshave 18). Til opbevaring af fyringsolie er der er tank i stuehus på 1800 l. Ensilageopbevaring Ensilage og foderopbevaring Side 13 af 41
Se oversigtskort for placering af foderoplag (amerikanersilo, foderlade). Diverse Lysforhold Der vil være udendørs belysning i forbindelse med driftsbygningerne af hensyn til mandskabstrafik til stald. Belysningen er kun tændt ved behov og synes ikke at kunne bidrage til gener for naboerne. Foranstaltninger ved ophør af produktion I forekommende tilfælde tages der kontakt til kommune med henblik på at sikre en hensigtsmæssig nedlukning af husdyrholdet. Især så der ikke efterlades miljøskadelig forurening på grunden. Der vil blive taget kontakt til kommunen ved eventuelt ophør af produktionen med henblik på en miljømæssig korrekt afvikling. Ved ophør af produktionen vil stalde blive tømt og rengjort. 1.1.1. Staldafsnit - Farestald, øst for ejd Generelt Der gennemføres godkendelsespligtig ændring (renovering) i den eksisterende husdyrproduktion Bedste tilgængelige staldteknologi Oversigt over BAT-byggeblade er gennemgået. Der findes flg. BAT-byggeblade til de relevante dyregrupper: - BAT til drægtige søer er køling af kanalbund + liniespil (BAT-byggeblad nr. 106.01-51). - BAT til diegivende søer er faresti med delvis spaltegulv (BAT-byggeblad nr. 106.02-51). Ny farestald: Her vil der blive etableret farestier med spaltegulv. Dermed lever stalden op til brug af bedst Side 14 af 41
tilgængelig teknologi, jf. BAT 106.02-51 Nudrift Teknologier til ammoniak og lugtbegræsning Biologisk filter Biologisk luftvasker Gylleforsuring Gyllekøling Kemisk luftvasker Luftkøling af indblæsningsluft Skrabeanlæg på spaltegulve i gangareal - Kvæg NH4 effekt 0,00% Tilsætning af benzoesyre - Svin Benzoesyre pr. FE. (Maks. 10 g pr. FE) 0,00g Ansøgt Generelt Rengøring desinficering De sektionerede farestalde højtryksrenses og udtørres efter hver ugehold (hver 5. uge). Der desinficeres med et oxiderende middel. Overbrusning af svinestalde Staldene vil overholde krav om lovpligtige overbrusningsanlæg, hvor det er påkrævet. Ventilation Side 15 af 41
Naturlig ventilation Driftseffekt 0,00% Driftstimer pr. år 0 timer Type og øvrige bemærkninger Højde på afkast 0,00m Afkasttype Teknologier til ammoniak og lugtbegræsning Biologisk filter Biologisk luftvasker Gylleforsuring Gyllekøling Kemisk luftvasker Luftkøling af indblæsningsluft Skrabeanlæg på spaltegulve i gangareal - Kvæg NH4 effekt 0,00% Tilsætning af benzoesyre - Svin Benzoesyre pr. FE. (Maks. 10 g pr. FE) 0,00g Produktioner 1. Svin Årsso, farestald, Kassestier, delvis spaltegulv Nudrift Ingen dyr. Ansøgt Side 16 af 41
Antal dyr 1200 Antal måneder, hvor dyrene er udegående uden for udbringningsarealet 0 Antal måneder, hvor dyrene er udegående inden for udbringningsarealet 0 Stipladser 275 Indgangsvægt (ved slagtesvin og smågrise) Udgangsvægt (ved slagtesvin og smågrise) Gennemsnitsvægt ved maksimal staldbelægning på husdyrbruget (ved slagtesvin og smågrise) FE pr. prod. gris/svin (ved slagtesvin og smågrise) eller FE pr. årsso (ved årssøer) 0,00 FE Gram råprotein pr. FE 139,50 g Gram P pr. FE 0,00 g Antal fravænnede grise pr. årsso (ved årssøer) 0,00 Fravænningsvægt (ved årssøer) 1.1.2. Staldafsnit - Eksisterende smågrisestald Generelt Der gennemføres godkendelsespligtig ændring (renovering) i den eksisterende husdyrproduktion Bedste tilgængelige staldteknologi Ikke beskrevet. Nudrift Teknologier til ammoniak og lugtbegræsning Biologisk filter Biologisk luftvasker Gylleforsuring Side 17 af 41
Gyllekøling Kemisk luftvasker Luftkøling af indblæsningsluft Skrabeanlæg på spaltegulve i gangareal - Kvæg NH4 effekt 0,00% Tilsætning af benzoesyre - Svin Benzoesyre pr. FE. (Maks. 10 g pr. FE) 0,00g Ansøgt Generelt Rengøring desinficering Ikke beskrevet. Overbrusning af svinestalde Ikke beskrevet. Ventilation Naturlig ventilation Driftseffekt 0,00% Driftstimer pr. år Type og øvrige bemærkninger 0 timer Højde på afkast 0,00m Afkasttype Teknologier til ammoniak og lugtbegræsning Biologisk filter Biologisk luftvasker Gylleforsuring Side 18 af 41
Gyllekøling Kemisk luftvasker Luftkøling af indblæsningsluft Skrabeanlæg på spaltegulve i gangareal - Kvæg NH4 effekt 0,00% Tilsætning af benzoesyre - Svin Benzoesyre pr. FE. (Maks. 10 g pr. FE) 0,00g Produktioner 1. Svin Smågrise fra 7,2 kg, Toklimastald, delvis spaltegulv Nudrift Antal dyr 3900 Antal måneder, hvor dyrene er udegående uden for udbringningsarealet 0 Antal måneder, hvor dyrene er udegående inden for udbringningsarealet 0 Stipladser 600 Indgangsvægt (ved slagtesvin og smågrise) Udgangsvægt (ved slagtesvin og smågrise) Gennemsnitsvægt ved maksimal staldbelægning på husdyrbruget (ved slagtesvin og smågrise) FE pr. prod. gris/svin (ved slagtesvin og smågrise) eller FE pr. årsso (ved årssøer) Gram råprotein pr. FE Gram P pr. FE Antal fravænnede grise pr. årsso (ved årssøer) 0,00 Fravænningsvægt (ved årssøer) 0,00 FE 0,00 g 0,00 g Ansøgt Ingen dyr. 1.1.3. Staldafsnit - Eksisterende slagtesvin dybstrøelse 1 Side 19 af 41
Generelt Der gennemføres godkendelsespligtig ændring (renovering) i den eksisterende husdyrproduktion Bedste tilgængelige staldteknologi Ikke beskrevet. Nudrift Teknologier til ammoniak og lugtbegræsning Biologisk filter Biologisk luftvasker Gylleforsuring Gyllekøling Kemisk luftvasker Luftkøling af indblæsningsluft Skrabeanlæg på spaltegulve i gangareal - Kvæg Side 20 af 41
NH4 effekt 0,00% Tilsætning af benzoesyre - Svin Benzoesyre pr. FE. (Maks. 10 g pr. FE) 0,00g Ansøgt Generelt Rengøring desinficering Ikke beskrevet. Overbrusning af svinestalde Ikke beskrevet. Ventilation Naturlig ventilation Driftseffekt 0,00% Driftstimer pr. år Type og øvrige bemærkninger 0 timer Højde på afkast 0,00m Afkasttype Teknologier til ammoniak og lugtbegræsning Biologisk filter Biologisk luftvasker Gylleforsuring Gyllekøling Kemisk luftvasker Luftkøling af indblæsningsluft Skrabeanlæg på spaltegulve i gangareal - Kvæg NH4 effekt 0,00% Side 21 af 41
Tilsætning af benzoesyre - Svin Benzoesyre pr. FE. (Maks. 10 g pr. FE) 0,00g Produktioner 1. Svin Slagtesvin, Dybstrøelse Nudrift Antal dyr 1200 Antal måneder, hvor dyrene er udegående uden for udbringningsarealet 0 Antal måneder, hvor dyrene er udegående inden for udbringningsarealet 0 Stipladser 300 Indgangsvægt (ved slagtesvin og smågrise) Udgangsvægt (ved slagtesvin og smågrise) Gennemsnitsvægt ved maksimal staldbelægning på husdyrbruget (ved slagtesvin og smågrise) FE pr. prod. gris/svin (ved slagtesvin og smågrise) eller FE pr. årsso (ved årssøer) Gram råprotein pr. FE Gram P pr. FE Antal fravænnede grise pr. årsso (ved årssøer) 0,00 Fravænningsvægt (ved årssøer) 0,00 FE 0,00 g 0,00 g Ansøgt Ingen dyr. 1.1.4. Staldafsnit - Eksisterende slagtesvin dybstrøelse 2 Generelt Der gennemføres godkendelsespligtig ændring (renovering) i den eksisterende husdyrproduktion Side 22 af 41
Bedste tilgængelige staldteknologi Ikke beskrevet. Nudrift Teknologier til ammoniak og lugtbegræsning Biologisk filter Biologisk luftvasker Gylleforsuring Gyllekøling Kemisk luftvasker Luftkøling af indblæsningsluft Skrabeanlæg på spaltegulve i gangareal - Kvæg NH4 effekt 0,00% Tilsætning af benzoesyre - Svin Benzoesyre pr. FE. (Maks. 10 g pr. FE) 0,00g Ansøgt Generelt Rengøring desinficering Ikke beskrevet. Overbrusning af svinestalde Ikke beskrevet. Ventilation Side 23 af 41
Naturlig ventilation Driftseffekt 0,00% Driftstimer pr. år 0 timer Type og øvrige bemærkninger Højde på afkast 0,00m Afkasttype Teknologier til ammoniak og lugtbegræsning Biologisk filter Biologisk luftvasker Gylleforsuring Gyllekøling Kemisk luftvasker Luftkøling af indblæsningsluft Skrabeanlæg på spaltegulve i gangareal - Kvæg NH4 effekt 0,00% Tilsætning af benzoesyre - Svin Benzoesyre pr. FE. (Maks. 10 g pr. FE) 0,00g Produktioner 1. Svin Slagtesvin, Dybstrøelse Nudrift Side 24 af 41
Antal dyr 1600 Antal måneder, hvor dyrene er udegående uden for udbringningsarealet 0 Antal måneder, hvor dyrene er udegående inden for udbringningsarealet 0 Stipladser 400 Indgangsvægt (ved slagtesvin og smågrise) Udgangsvægt (ved slagtesvin og smågrise) Gennemsnitsvægt ved maksimal staldbelægning på husdyrbruget (ved slagtesvin og smågrise) FE pr. prod. gris/svin (ved slagtesvin og smågrise) eller FE pr. årsso (ved årssøer) 0,00 FE Gram råprotein pr. FE 0,00 g Gram P pr. FE 0,00 g Antal fravænnede grise pr. årsso (ved årssøer) 0,00 Fravænningsvægt (ved årssøer) Ansøgt Ingen dyr. 1.1.5. Staldafsnit - Nedbrændt svinestald, bygninger genopført Generelt Der gennemføres godkendelsespligtig ændring (renovering) i den eksisterende husdyrproduktion Bedste tilgængelige staldteknologi Ikke beskrevet. Nudrift Teknologier til ammoniak og lugtbegræsning Biologisk filter Biologisk luftvasker Side 25 af 41
Gylleforsuring Gyllekøling Kemisk luftvasker Luftkøling af indblæsningsluft Skrabeanlæg på spaltegulve i gangareal - Kvæg NH4 effekt 0,00% Tilsætning af benzoesyre - Svin Benzoesyre pr. FE. (Maks. 10 g pr. FE) 0,00g Ansøgt Generelt Rengøring desinficering Ikke beskrevet. Overbrusning af svinestalde Ikke beskrevet. Ventilation Naturlig ventilation Driftseffekt 0,00% Driftstimer pr. år Type og øvrige bemærkninger 0 timer Højde på afkast 0,00m Afkasttype Teknologier til ammoniak og lugtbegræsning Biologisk filter Biologisk luftvasker Side 26 af 41
Gylleforsuring Gyllekøling Kemisk luftvasker Luftkøling af indblæsningsluft Skrabeanlæg på spaltegulve i gangareal - Kvæg NH4 effekt 0,00% Tilsætning af benzoesyre - Svin Benzoesyre pr. FE. (Maks. 10 g pr. FE) 0,00g Produktioner 1. Svin Slagtesvin, Fast gulv Nudrift Antal dyr 850 Antal måneder, hvor dyrene er udegående uden for udbringningsarealet 0 Antal måneder, hvor dyrene er udegående inden for udbringningsarealet 0 Stipladser 215 Indgangsvægt (ved slagtesvin og smågrise) Udgangsvægt (ved slagtesvin og smågrise) Gennemsnitsvægt ved maksimal staldbelægning på husdyrbruget (ved slagtesvin og smågrise) FE pr. prod. gris/svin (ved slagtesvin og smågrise) eller FE pr. årsso (ved årssøer) Gram råprotein pr. FE Gram P pr. FE Antal fravænnede grise pr. årsso (ved årssøer) 0,00 Fravænningsvægt (ved årssøer) 0,00 FE 0,00 g 0,00 g Ansøgt Ingen dyr. 1.1.6. Staldafsnit - Løbe-/drægtighedsstald Side 27 af 41
Generelt Der gennemføres godkendelsespligtig ændring (renovering) i den eksisterende husdyrproduktion Bedste tilgængelige staldteknologi Oversigt over BAT-byggeblade er gennemgået. Der findes flg. BAT-byggeblade til de relevante dyregrupper:? BAT til drægtige søer er køling af kanalbund + liniespil (BAT-byggeblad nr. 106.01-51).? BAT til diegivende søer er faresti med delvis spaltegulv (BAT-byggeblad nr. 106.02-51). Ny drægtighedsstald: Denne etableres med delvist spaltegulv og køling af gyllekanal jf. BAT-byggeblad nr. 106.01-51. Udover en ammoniakreduktion på ca. 30 % reducerer gyllekølingen erfaringsvist også den dårlige luft der er efter daglig brug af linespillet. Nudrift Teknologier til ammoniak og lugtbegræsning Biologisk filter Biologisk luftvasker Gylleforsuring Gyllekøling Side 28 af 41
Kemisk luftvasker Luftkøling af indblæsningsluft Skrabeanlæg på spaltegulve i gangareal - Kvæg NH4 effekt 0,00% Tilsætning af benzoesyre - Svin Benzoesyre pr. FE. (Maks. 10 g pr. FE) 0,00g Ansøgt Generelt Rengøring desinficering Staldene højtryksrenses og udtørres efter hver ugehold (hver 5. uge). Der desinficeres med et oxiderende middel. Overbrusning af svinestalde Ikke beskrevet. Ventilation Naturlig ventilation Driftseffekt 0,00% Driftstimer pr. år Type og øvrige bemærkninger 0 timer Højde på afkast 0,00m Afkasttype Teknologier til ammoniak og lugtbegræsning Biologisk filter Biologisk luftvasker Gylleforsuring Gyllekøling Side 29 af 41
NH4 effekt 30,00% Driftstimer pr. år 8750 timer Type og øvrige bemærkninger Kemisk luftvasker Luftkøling af indblæsningsluft Skrabeanlæg på spaltegulve i gangareal - Kvæg NH4 effekt 0,00% Tilsætning af benzoesyre - Svin Benzoesyre pr. FE. (Maks. 10 g pr. FE) 0,00g Produktioner 1. Svin Årsso, løbe- og drægtighedsstald, Løsgående, spaltegulv Nudrift Ingen dyr. Ansøgt Antal dyr 1200 Antal måneder, hvor dyrene er udegående uden for udbringningsarealet 0 Antal måneder, hvor dyrene er udegående inden for udbringningsarealet 0 Stipladser 925 Indgangsvægt (ved slagtesvin og smågrise) Udgangsvægt (ved slagtesvin og smågrise) Gennemsnitsvægt ved maksimal staldbelægning på husdyrbruget (ved slagtesvin og smågrise) FE pr. prod. gris/svin (ved slagtesvin og smågrise) eller FE pr. årsso (ved årssøer) Gram råprotein pr. FE Gram P pr. FE Antal fravænnede grise pr. årsso (ved årssøer) 0,00 Fravænningsvægt (ved årssøer) 0,00 FE 139,50 g 0,00 g 1.1.7. Opbevaringslager - Dybstrøelse Side 30 af 41
Generelt Opbevaring af husdyrgødning Nyetablering, udvidelse eller ændring Bedste tilgaengelige opbevaringsteknik Ikke beskrevet. Nudrift Dimension Lagerandel flydende i procent 0,00% Lagerandel fast i procent 100,00% Lagertype Opbevaringskapacitet Overdækning barriere Fast overdækning Møddingsplads 0,00 tons Øvrige oplysninger Ikke beskrevet. Ansøgt Dimension Lagerandel flydende i procent 0,00% Lagerandel fast i procent 0,00% Lagertype Opbevaringskapacitet Overdækning barriere Fast overdækning Møddingsplads 0,00 tons Øvrige oplysninger Ikke beskrevet. Side 31 af 41
1.1.8. Opbevaringslager - Gylleopbevaringsanlæg Generelt Opbevaring af husdyrgødning Nyetablering, udvidelse eller ændring I forbindelse med efterfølgende dialog med kommunen afklares om der etableres gyllelagune eller gylletank. Bedste tilgaengelige opbevaringsteknik Hvis der etableres gylletank vil det blive med fast overdækning, hvilket er at betegne som bedste tilgængelige opbevaringsteknik. Hvid er etableres gyllelagune vil ammoniakfordampningen være endnu mindre end som ved fast overdækning af gyllebeholder. Nudrift Dimension Lagerandel flydende i procent 0,00% Lagerandel fast i procent 0,00% Lagertype Opbevaringskapacitet Overdækning barriere Fast overdækning Møddingsplads 0,00 tons Øvrige oplysninger Ikke beskrevet. Ansøgt Side 32 af 41
Dimension Lagerandel flydende i procent 100,00% Lagerandel fast i procent 0,00% Lagertype Flydende husdyrgødningslager Opbevaringskapacitet 5000,00 tons Overdækning barriere Fast overdækning Ja Øvrige oplysninger Jf. Landbrugets Byggeblad 95.03-03 kan følgende mængder af husdyrgødning beregnes: Nudrift Ansøgt Gylle: 800 m3 6000 m3 Dybstrøelse: 475 m3 - Tilstrækkelig opbevaringskapacitet (9 måneder) er 4500 m3 til det ansøgte. Der etableres gylleopbevaringsanlæg på ca. 5000 m3 svarende til 10 måneder. Der er således tilstrækkelig opbevaringskapacitet. 1.1.9. Opbevaringslager - Eksisterende gylletank, 760 kbm Generelt Opbevaring af husdyrgødning Nyetablering, udvidelse eller ændring Bedste tilgaengelige opbevaringsteknik Ikke beskrevet. Nudrift Side 33 af 41
Dimension Lagerandel flydende i procent 100,00% Lagerandel fast i procent 0,00% Lagertype Flydende husdyrgødningslager Opbevaringskapacitet 760,00 tons Overdækning barriere Fast overdækning Øvrige oplysninger Ikke beskrevet. Ansøgt Dimension Lagerandel flydende i procent 0,00% Lagerandel fast i procent 0,00% Lagertype Opbevaringskapacitet Overdækning barriere Fast overdækning Møddingsplads 0,00 tons Øvrige oplysninger Ikke beskrevet. Side 34 af 41
3. Beregninger på anlæg 3.1. Ammoniak 3.1.1. Generel Ammoniakreduktion Er det generelle krav om reduktion af ammoniaktab fra stald og lager opfyldt? Eventuel yderligere nødvendig reduktion for at opfylde kravet Emission fra stalde, der ikke er omfattet af det generelle krav Emission fra stalde omfattet af kravet, men ingen ændring Emission fra stalde omfattet af kravet og med ændring Ammoniaktab fra lagre af flydende husdyrgødning Ammoniaktab fra lagre af fast husdyrgødning Ja -375,00 KgN 0,00 KgN 0,00 KgN 2777,24 KgN 287,76 KgN 0,00 KgN 3.1.2. Individuel Ammoniakreduktion Samlede emission fra anlæg 3065,00 KgN/år Meremission fra anlæg -316,66 KgN/år Højeste merdeposition i naturområdet 0,00 KgN/Ha Beregning af højeste bidrag i naturområde (kontroller at dine ruheder og kildehøjde er korrekte): Side 35 af 41
Staldafsnit Kildehøjde Retning Afstand til naturpunkt Ruhed Opland Ruhed Natur Farestald, øst for ejd 3 77,53 445,71m S Bn Farestald, øst for ejd 3 77,53 445,71m S Bn Dybstrøelse 3 24,68 124,02m S Bn Dybstrøelse 3 24,68 124,02m S Bn Farestald, øst for ejd 3 77,53 445,71m S Bn Eksisterende smågrisestald 3 19,27 189,93m S Bn Eksisterende smågrisestald 3 19,27 189,93m S Bn Eksisterende smågrisestald 3 19,27 189,93m S Bn Dybstrøelse 3 24,68 124,02m S Bn Farestald, øst for ejd 3 77,53 445,71m S Bn Eksisterende smågrisestald 3 19,27 189,93m S Bn Eksisterende slagtesvin dybstrøelse 1 3 17,76 229,75m S Bn Eksisterende slagtesvin dybstrøelse 1 3 17,76 229,75m S Bn Eksisterende slagtesvin dybstrøelse 1 3 17,76 229,75m S Bn Eksisterende slagtesvin dybstrøelse 1 3 17,76 229,75m S Bn Dybstrøelse 3 24,68 124,02m S Bn Farestald, øst for ejd 3 77,53 445,71m S Bn Eksisterende smågrisestald 3 19,27 189,93m S Bn Eksisterende slagtesvin dybstrøelse 1 3 17,76 229,75m S Bn Eksisterende slagtesvin dybstrøelse 2 3 32,19 219,58m S Bn Eksisterende slagtesvin dybstrøelse 2 3 32,19 219,58m S Bn Eksisterende slagtesvin dybstrøelse 2 3 32,19 219,58m S Bn Eksisterende slagtesvin dybstrøelse 2 3 32,19 219,58m S Bn Eksisterende slagtesvin dybstrøelse 2 3 32,19 219,58m S Bn Dybstrøelse 3 24,68 124,02m S Bn Farestald, øst for ejd 3 77,53 445,71m S Bn Eksisterende smågrisestald 3 19,27 189,93m S Bn Eksisterende slagtesvin dybstrøelse 1 3 17,76 229,75m S Bn Eksisterende slagtesvin dybstrøelse 2 3 32,19 219,58m S Bn Nedbrændt svinestald, bygninger genopført Nedbrændt svinestald, bygninger genopført Nedbrændt svinestald, bygninger genopført Nedbrændt svinestald, bygninger genopført Nedbrændt svinestald, bygninger genopført Nedbrændt svinestald, bygninger genopført 3 3 3 3 3 3 357, 55 357, 55 357, 55 357, 55 357, 55 357, 55 Dybstrøelse 3 24,68 124,02m S Bn Farestald, øst for ejd 3 77,53 445,71m S Bn Eksisterende smågrisestald 3 19,27 189,93m S Bn Eksisterende slagtesvin dybstrøelse 1 3 17,76 229,75m S Bn Eksisterende slagtesvin dybstrøelse 2 3 32,19 219,58m S Bn Nedbrændt svinestald, bygninger genopført 3 357, 55 Dybstrøelse 3 24,68 124,02m S Bn Gylleopbevaringsanlæg 3 96,98 537,47m S Bn Gylleopbevaringsanlæg 3 96,98 537,47m S Bn Gylleopbevaringsanlæg 3 96,98 537,47m S Bn Gylleopbevaringsanlæg 3 96,98 537,47m S Bn Gylleopbevaringsanlæg 3 96,98 537,47m S Bn Gylleopbevaringsanlæg 3 96,98 537,47m S Bn Gylleopbevaringsanlæg 3 96,98 537,47m S Bn Farestald, øst for ejd 3 77,53 445,71m S Bn Eksisterende smågrisestald 3 19,27 189,93m S Bn Side 36 af 41 Eksisterende slagtesvin dybstrøelse 1 3 17,76 229,75m S Bn Eksisterende slagtesvin dybstrøelse 2 3 32,19 219,58m S Bn Nedbrændt svinestald, bygninger genopført 3 357, 55 101, 57m 101, 57m 101, 57m 101, 57m 101, 57m 101, 57m 101, 57m 101, 57m S S S S S S S S Bn Bn Bn Bn Bn Bn Bn Bn
3.2. Lugtgeneberegning Staldafsnit Område Afstand til område Placering 300-60 grader Andre ejendomme med mere end 75 DE Farestald, øst for ejd Byzone 1631,69m Ja 0 Farestald, øst for ejd Samlet bebyggelse 1350,93m Ja 0 Farestald, øst for ejd Enkelt bolig 328,23m 0 Eksisterende smågrisestald Byzone 1934,37m Ja 0 Eksisterende smågrisestald Samlet bebyggelse 1587,12m Ja 0 Eksisterende smågrisestald Enkelt bolig 639,68m 0 Eksisterende slagtesvin dybstrøelse 1 Byzone 1951,58m Ja 0 Eksisterende slagtesvin dybstrøelse 1 Samlet bebyggelse 1608,58m Ja 0 Eksisterende slagtesvin dybstrøelse 1 Enkelt bolig 628,97m 0 Eksisterende slagtesvin dybstrøelse 2 Byzone 1911,79m Ja 0 Eksisterende slagtesvin dybstrøelse 2 Samlet bebyggelse 1570,69m Ja 0 Eksisterende slagtesvin dybstrøelse 2 Enkelt bolig 604,35m 0 Nedbrændt svinestald, bygninger genopført Nedbrændt svinestald, bygninger genopført Nedbrændt svinestald, bygninger genopført Byzone 1939, 05m Samlet bebyggelse 1569, 10m Enkelt bolig 742, 73m Ja 0 Ja 0 Løbe-/drægtighedsstald Byzone 1631,20m Ja 0 Løbe-/drægtighedsstald Samlet bebyggelse 1350,49m Ja 0 Løbe-/drægtighedsstald Enkelt bolig 328,19m 0 Ne j 0 3.2.1. Resultat af lugtberegning Områdetype Beregnings model Byzone Samlet bebyggelse Enkelt bolig Ny Ny Ny Ukorrigeret geneafstand 397, 99 m 223, 73 m 125, 86 m Korrigeret geneafstand Geneafstand, nudrift Vægtet gennemsnitsafstand Genekriterie overholdt? Genekriterie overholdt. Ingen nabobeboelser/byzone indenfor 1,2 gange geneafstand. Genekriterie overholdt. Ingen nabobeboelser/byzone indenfor 1,2 gange geneafstand. Genekriterie overholdt. Ingen nabobeboelser/byzone indenfor 1,2 gange geneafstand. Side 37 af 41
4. Oplysninger om arealer 4.1. Arealer 4.1.1. Kortbilleder Eksempel 4.1.2. Grundlæggende arealinformationer Antal DE kvæg, får og geder på bedriften inkl. DE på andre bedrifter, der afsættes grovfoder til beregnet ud fra 3000 FE/DE Er antal af andre DE udbragt på bedriften større end det før angivne antal DE kvæg, får og geder Anvender og efterlever bedriften husdyrgødningsbek. bilag 2 jf. 28 stk. 3 om forhøjet harmonital til 2,3 for visse kvægbedrifter Er bedriften et økologisk landbrug 0,00 DE % af samlet areal med efterafgrøder udover PD krav 0,00% Reduceret kvælstofnorm 0,00% Ja 4.1.3. Udbringningsarealer Navn Ha Dræne t Eksempe l 0,15 Ha JB type Samlet areal: 0,15 Ha Vande t Sædskift e Ref. sædskifte JB1 S1 S3 0,15 Ha N-kl-0 N-kl-1 N-kl-2 N-kl-3 G. vand 0,00 Ha 0,00 Ha 0,00 Ha 0,00 Ha 0,15 Ha P-kl-0 P-kl-1 P-kl-2 P-kl-3 0,00 Ha 0,00 Ha 0,00 Ha 4.2. Gødningsregnskab (Nudrift) 4.2.1. Produceret Gødningsmængde Side 38 af 41
Gødningstype KgN KgP DE - Kvæg, Får, Geder DE - Svin og andre dyr Svinegylle 2182,57 KgN 527,57 KgP 0,00 DE 22,29 DE Dybstrøelse 5460,70 KgN 1552,99 KgP 0,00 DE 80,00 DE Fast gødning 721,89 KgN 387,09 KgP 0,00 DE 12,82 DE Ajle 1045,90 KgN 56,91 KgP 0,00 DE 11,46 DE 4.2.2. Tilført Gødningsmængde Ingen 4.2.3. Afsat Gødningsmængde Ingen 4.2.4. Total Gødningsmængde Gødningstype KgN KgP DE - Kvæg, Får, Geder DE - Svin og andre dyr Ajle 1045,90 KgN 56,91 KgP 0,00 DE 11,46 DE Dybstrøelse 5460,70 KgN 1552,99 KgP 0,00 DE 80,00 DE Svinegylle 2182,57 KgN 527,57 KgP 0,00 DE 22,29 DE Fast gødning 721,89 KgN 387,09 KgP 0,00 DE 12,82 DE 4.2.5. Total sum af gødningsmængder KgN KgP DE - Kvæg, Får, Geder DE - Svin og andre dyr 9411,06 KgN 2524,56 KgP 0,00 DE 126,57 DE 4.2.6. Harmonital 1,4 DE/Ha 4.3. Gødningsregnskab (Ansøgt) 4.3.1. Produceret Gødningsmængde Gødningstype KgN KgP DE - Kvæg, Får, Geder DE - Svin og andre dyr Svinegylle 28623,71 KgN 6826,68 KgP 0,00 DE 279,84 DE 4.3.2. Tilført Gødningsmængde Ingen 4.3.3. Afsat Gødningsmængde Gødningstype KgN KgP DE - Kvæg, Får, Geder DE - Svin og andre dyr Svinegylle 28623,71 KgN 6826,68 KgP 0,00 DE 279,84 DE Modtager: XX XX XX 4.3.4. Total Gødningsmængde Ingen 4.3.5. Total sum af gødningsmængder Side 39 af 41
KgN KgP DE - Kvæg, Får, Geder DE - Svin og andre dyr 0 KgN 0 KgP 0 DE 0 DE 4.3.6. Harmonital 0 DE/Ha 4.4. Udbringningsteknologi Bedste tilgængelige udbringningsteknik Gylleudbringning sker med slæbeslanger. Husdyrgødning udbringes under hensyn til de generelle regler, og foregår i videst mulig omfang efter godt landmandskab, hvilket vil sige at der tages hensyn til naboer, byområder osv. Ved udbring af gylle og dybstrøelse på sort jord, nedbringes husdyrgødningen hurtigst muligt, for at reducere ammoniakfordampningen mest muligt. Der nedfældes gylle på sort jord og fodergræs i en 1000 m bufferzone omkring de naturtyper der er udpeget som kvælstoffølsomme i husdyrgodkendelse.dk. Det vurderes ikke aktuelt med gyllenedfældning i vintersæd, da det ofte vil være forbundet med mange køreskader på afgrøderne. Side 40 af 41
5. Beregninger på arealer 5.1. Fosforberegning Krav om P-overskud overholdt Evt. yderligere reduktion nødvendig for at overholde kravet P-fraførsel, arealvægtet gennemsnit -2146826281,00 kgp 26,9 kg P/ha/år 5.2. Nitratberegning (Overfladevand) DE reduktionsprocent 100% 5.2.1. Beregning af det maksimale dyretryk og det reelle dyretryk for ansøgt drift DEmax DEreel 0 DE/ha 0 DE/ha 5.2.2. Beregning af udvasking af N via Farm-N kgn/ha DEmax kgn/ha DEreel 68,90 kgn/ha 66,80 kgn/ha 5.3. Nitratberegning (Grundvand) Der er ikke nitratfølsomme områder. Side 41 af 41