Tilstandsrapport og status. Grenaa & Anholt Vandværk Dolmer kildeplads

Tilstandsrapport og status Grenaa & Anholt Vandværk Dolmer kildeplads 2010

Norddjurs Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4. Indvindingsanlæg 5. Vandværk 6. Ledningsanlæg m.m. 7. Samlet overordnet vurdering 8. Bilag

Norddjurs Kommune Side 3 1. Indledning Denne tilstandsrapport er udarbejdet som en delrapport til Vandforsyningsplan for Norddjurs Kommune. Der er som led i opgaven gennemført tilsynsbesøg af alle almene vandværker inden for kommunen. Tilsynet har omfattet det samlede forsyningsanlæg, det vil sige vandværk med udpumpnings- og behandlingsanlæg, beholderanlæg, indvindingsanlæg m.m. 1.1 Formål Formålet med udarbejdelse af en ny vandforsyningsplan er at udarbejde og opstille målsætninger og planer for den fremtidige vandforsyning. Samtidig har formålet været at føre lovpligtigt tilsyn med forsyningerne. Formålet er desuden at angive, hvilke vandforsyningsanlæg den fremtidige vandforsyning skal bygge på, herunder hvordan en tilfredsstillende forsyningssikkerhed sikres med de eksisterende anlæg. Denne planlægning foretages på grundlag af en vurdering af de eksisterende vandindvindings- og vandforsyningsanlæg, ligesom der i planlægningen også vil blive foretaget en vurdering af risikoen for forurening af grundvandet. 1.2 Tilstandsvurdering Der er ved den gennemførte tilstandsvurdering af vandværket foretaget en bedømmelse af tilstanden af boringer, behandlingsanlæg og beholdere. Der er herunder skelnet mellem den bygningsmæssige, den maskinelle og den teknisk-hygiejniske tilstand. Der er grundlæggende anvendt den klassificering, der fremgår af følgende skema. Bygningsmæssig (B) og Maskinel (M) tilstand 1 Særdeles god Anlæg i særdeles god tilstand og indrettet i hygiejnezoner efter principperne i Dokumenteret Drikkevandssikkerhed (DDS) 2 God Anlæg i god stand uden fejl og ingen bemærkninger til tilstanden 3 Nogenlunde god Anlæg med mindre væsentlige fejl, der ikke umiddelbart er til fare for forsyningssikkerheden. Reparation eller udbedring bør foretages 4 Uacceptabel Anlæg med væsentlige fejl. Opfylder ikke vandforsyningslovens / vandforsyningsnormens krav og anlægget er mht. forsyningssikkerhed uforsvarligt. Anvendt klassificering ved bedømmelse af vandværk

Norddjurs Kommune Side 4 Teknisk-hygiejnisk tilstand (TH) A God B Acceptabel C Uacceptabel Vandkvalitetskrav er overholdt og der skønnes ikke at være risiko for overskridelser Enkelte vandkvalitetskrav er ikke overholdt eller der skønnes at være fare for overskridelser pga. uhensigtsmæssig indretning af boringer, behandlingsanlæg mv. Flere vandkvalitetskrav er ikke overholdt, eller der skønnes at være stor fare for overskridelser pga. uhensigtsmæssig indretning af boringer, behandlingsanlæg mv. Anvendt klassificering ved bedømmelse af vandværk 1.3 Opbygning af tilstandsrapporten Nøgledata for vandværket herunder kapacitet og energiforbrug samt beredskab og sikkerhed er beskrevet i kapitel 2. Vandkvaliteten af både råvand og rent vand er behandlet i kapitel 3. De tre overordnede dele af anlægget (indvindingsanlæg, vandværket og ledningsanlægget) er beskrevet i kapitel 4-6. Til sidst i rapporten er der i kapitel 7 givet en samlet vurdering og anbefalinger.

Norddjurs Kommune Side 5 2. Nøgledata for vandværket 2.1 Generelle data Virksomhedsnavn Ejerform Anlægs ID (Jupiter) Grenaa & Anholt Vandforsyning a.m.b.a. 00078196 Adresse Teknologivej 2 8500 Grenaa Vandværkets hjemmeside Matr. nr. 2d, 7m, 7n Dolmer, Grenaa jorder www.ga-vandforsyning.dk Kontaktperson Telefon Mobiltelefon E-mail Henrik Jordalen (direktør) 87 58 21 55 40 58 28 70 Kirsten Høgh Nielsen 87 58 21 56 23 33 16 07 Claus Møller 87 58 21 57 23 33 16 10 hhj@gavandforsyning.dk khn@gavandforsyning.dk cm@gavandforsyning.dk Vandværkets formand Telefon Mobiltelefon E-mail Svend Brandstrup Al kontakt via direktør Indvindingstilladelse (m 3 pr. år) Tilladelsesdato Udløbsdato 510.000 1. januar 2007 Seneste godkendte takstblad: Takstblad for 2010 1. april 2010 forlænget til 31. december 2012

Norddjurs Kommune Side 6 Figur 1: Oversigtskort, placering af boringer

Norddjurs Kommune Side 7 Indvinding og forbrug Årstal Indvinding (m 3 /år) Forbrug Vandværk (m 3 /år) Køb (m 3 /år) Eksport (m 3 /år) Udpumpning (m 3 /år) Målt forbrug (m 3 /år) Umålt forbrug (m 3 /år) Umålt forbrug i % 2008 439.300 0 0 0 439.300 2009 338.853 0 0 0 338.853 Energiforbrug Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst Ikke oplyst Årstal Udpumpet (m 3 /år) Energiforbrug (KWh/år) Energiforbrug pr. m 3 udpumpet vand (KWh/m 3 ) 2008 439.300 126.452 0,29 2009 338.853 102.681 0,30 Forbrugsfordeling* Forbrugere Antal Mængde (m 3 ) Forbrug pr. enhed (m 3 /år) Husstande i parcelhuse Husstande i etageboliger Husstande i landhuse Sommerhuse Kolonihaver Landbrugsvirksomhed Gartneri Industri Institutioner Skoler Hoteller Campingpladser *Er ikke opgjort for Grenaa og Anholt Vandforsynings vandværker. Har vandværket kendskab til fremtidige forbrugere?: Gærfabrikken, muligvis Danish Biofuel. Derudover muligvis et større antal landejendomme/landsbyhuse og et mindre antal landbrug med dyrehold nord, vest og syd for Grenaa.

Norddjurs Kommune Side 8 2.2 Kapacitet Kapacitetsforhold Total indvindingskapacitet (m 3 /t) Filterkapacitet (m 3 /t) Kapacitet af evt. rentvandsbeholder (m 3 ) Kapacitet 225 (5 x 45 m 3 ved 45 mvs) Ingen filtre Ingen Udpumpningskapacitet (m 3 /t) 225 Maksimal døgnproduktion (m 3 /d) Forsyningsevne-Faktor Bemærkning: 5.400 (vurderet) 2,0 (beregnet) Vandværkets kapacitet (Forsyningsevne-faktor) er meget høj (>1,3). Derudover er ledningsnettet koblet til og Havdal og Vejlby Vandværks ledningsnet. 2.3 Beredskab og sikkerhed Beredskab Ja / nej Bemærkninger Beredskabsplan Nødforsyning Nødgenerator Ja Ja Nej Sikring af vandværk Ja / nej Bemærkninger Hegn Kildeplads, intet vandværk Aflåst Alarm Filter mod luftforurening

Norddjurs Kommune Side 9 Sikring af indvindingsanlæg DGUnr. 71.135 Boring aflåst: Ja Boring indhegnet: Ja Alarm: Ja Bemærkning til lås: Bemærkning til indhegning: Bemærkning til alarm: Er boring mærket med DGU nr.: Ja Bemærkninger: Hane til vandprøve på boring: Ja Bemærkninger: DGUnr. 71.136 Boring aflåst: Ja Boring indhegnet: Ja Alarm: Ja Bemærkning til lås: Bemærkning til indhegning: Bemærkning til alarm: Er boring mærket med DGU nr.: Ja Bemærkninger: Hane til vandprøve på boring: Ja Bemærkninger: DGUnr. 71.137 Boring aflåst: Ja Boring indhegnet: Ja Alarm: Ja Bemærkning til lås: Bemærkning til indhegning: Bemærkning til alarm: Er boring mærket med DGU nr.: Ja Bemærkninger: Hane til vandprøve på boring: Ja Bemærkninger: DGUnr. 71.261 Boring aflåst: Ja Boring indhegnet: Ja Alarm: Ja Bemærkning til lås: Bemærkning til indhegning: Bemærkning til alarm: Er boring mærket med DGU nr.: Ja Bemærkninger: Hane til vandprøve på boring: Ja Bemærkninger:

Norddjurs Kommune Side 10 DGUnr. 71.268 Boring aflåst: Ja Boring indhegnet: Ja Alarm: Ja Bemærkning til lås: Bemærkning til indhegning: Bemærkning til alarm: Er boring mærket med DGU nr.: Ja Bemærkninger: Hane til vandprøve på boring: Ja Bemærkninger:

Norddjurs Kommune Side 11 3. Vandkvalitet 3.1 Analyseantal Kvalitetskontrollen gennemføres jævnfør bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (bekendtgørelse nr. 1449 af 11. december 2007, bilag 9 og 10). Analyseantal ved begrænset kontrol i vandforsyningens ledningsnet Distribueret eller produceret vandmængde m 3 /år Kontrolhyppighed Nedsat kontrolhyppighed 3.000-10.000 1/2 1/2 10.000 35.000 1 1 35.000 350.000 4 2 350.000 700.000 7 3 700.000 1.050.000 10 5 1.050.000 1.400.000 13 6 1.400.000 1.750.000 16 8 1.750.000 2.100.000 19 9 Analyseantal ved forsyningsanlæg og tilhørende boringer Distribueret eller produceret vandmængde m 3 /år Normal kontrol Udvide t kontrol Kontrol med sporstoffer Kontrol med organiske mikroforureni nger Boringskontrol 3.000-10.000 1/2 1/2 1/2 1/2 1/5 10.000 35.000 1/2 1/2 1/2 1/2 1/5 35.000 350.000 1 1 1 1 1/4 350.000 1.500.000 1 1 1 2 1/4 1.500.000 2.660.000 2 1 1 3 1/3 Brøken 1/2 betyder, at der skal udtages én prøve hvert andet år. Aktuel hyppighed Årstal Begrænset kontrol Normal kontrol Udvidet kontrol Uorganiske sporstoffer 2010 7 1 1 1 1 2 2 2011 7 1 1 1 1 2 2 2012 7 1 1 1 1 2 2 2013 7 1 1 1 1 2 2 Organiske mikroforureninger Boringskontrol 71.135 (B1) 71.136 (B2) 71.137 (B3) 71.261 (B5) 71.268 (B4)

Norddjurs Kommune Side 12 2014 7 1 1 1 1 2 2 Note 1: Der skal (også) analyseres for nitrit Note 2: nummer to prøve skal kun analyseres for BAM

Norddjurs Kommune Side 13 3.2 Råvandskvalitet Baseret på de seneste tilgængelige analyser DGU nr. 71.135 71.136 71.137 Parameter /dato Enhed 29.09.2008 29.09.2008 29.09.2008 ph 7,25 7,28 7,31 Ledningsevne ms/m 71,0 68,5 65,5 NVOC mg/l 1,7 1,3 1,4 Ammonium mg/l <0,02 <0,02 <0,02 Natrium mg/l 16,8 16,6 13,9 Jern mg/l 0,004 0,003 0,004 Mangan mg/l <0,001 <0,001 <0,001 Klorid mg/l 38 36 33 Sulfat mg/l 95 100 80 Nitrat mg/l 32 26 31 Calcium mg/l 120 115 92,5 Magnesium mg/l 15,5 17,1 15,5 Bicarbonat mg/l 258 251 245 Totalt fosforindhold mg/l 0,02 0,01 <0,01 Ilt mg/l 0,8 0,8 1,1 Methan mg/l Ikke målt Ikke målt Ikke målt Svovlbrinte mg/l Ikke målt Ikke målt Ikke målt Arsen µg/l 1,8 1,8 1,7 Nikkel µg/l 14 13 9,7 Fluorid mg/l 0,2 0,2 0,2 Flygtige organiske forbindelser µg/l Ikke målt Ikke målt Ikke målt Pesticider µg/l 0,021 (2,6DiChlorbenzamid) Andre ikke konstateret 0,011 (2,6DiChlorbenzamid) Andre ikke konstateret Ikke konstateret Vandtype B B A Forvitringsindeks 1,72 1,74 1,43 Ionbytningsgrad 0,68 0,71 0,65

Norddjurs Kommune Side 14 Baseret på de seneste tilgængelige analyser DGU nr. 71.261 71.268 Parameter /dato Enhed 29.09.2008 29.09.2008 ph 7,5 7,24 Ledningsevne ms/m 65,5 69,5 NVOC mg/l 1,2 1,5 Ammonium mg/l <0,02 <0,02 Natrium mg/l 16 15,4 Jern mg/l 0,008 0,004 Mangan mg/l 0,002 <0,001 Klorid mg/l 34 35 Sulfat mg/l 104 84 Nitrat mg/l 21 51 Calcium mg/l 118 120 Magnesium mg/l 17,7 12,6 Bicarbonat mg/l 249 250 Totalt fosforindhold mg/l <0,01 0,03 Ilt mg/l 0,5 1,6 Methan mg/l Ikke målt Ikke målt Svovlbrinte mg/l Ikke målt Ikke målt Arsen µg/l 1,8 1,9 Nikkel µg/l 15 9,6 Fluorid mg/l 0,2 0,2 Flygtige organiske forbindelser Pesticider µg/l µg/l Ikke konstateret/målt? 0,016 (2,6DiChlorbenzamid) Andre ikke konstateret Ikke konstateret/målt? 0,012 (2,6DiChlorbenzamid) Andre ikke konstateret Vandtype B A Forvitringsindeks 1,80 1,71 Ionbytningsgrad 0,73 0,68

Norddjurs Kommune Side 15 3.3 Rentvandskvalitet Rentvandskvalitet ab vandværk Baseret på seneste analyse udtaget, dato: 27. april 2010 Parameter Enhed Værdi Grænseværdi Bemærkning Farve mg/l <1 5 NVOC mg/l 1,9 4 Hårdhed, total º dh 21,0 30 Ammonium mg/l <0,02 0,05 Jern mg/l <0,002 0,1 Mangan mg/l <0,001 0,02 Coliforme bakterier antal/100 ml <1 1 Kimtal ved 37º C antal/ml <1 5 Kimtal ved 22º C antal/ml <1 50 * = overskridelse af grænseværdi Rentvandskvalitet på ledningsnet Baseret på seneste analyse udtaget, dato: 27. januar 2011 Parameter Enhed Værdi Grænseværdi Bemærkning Temperatur º C 14* 12 Jern mg/l <0,002 0,2 Det bør tilstræbes, at vandet er højst 12ºC ved taphanen (ejers ansvar) Ilt mg/l 1,5* >5 Under minimumskrav Arsen µg/l Ikke målt 5 Nikkel µg/l Ikke målt 20 Coliforme bakterier antal/100 ml <1 1 Kimtal ved 22 C antal/ml 1 200 * = overskridelse af / under grænseværdi Bemærkning: Prøve udtaget på ledningsnettet (Bavnehøjvej 6) er vand som kommer fra Dolmer Kildeplads (ikke blandingsvand fra Dolmer Kildeplads, Havdal og Vejlby Vandværker).

Norddjurs Kommune Side 16 3.4 Vurdering og anbefalinger Boring 71.135 Vandtype Vandtypen er bestemt til vandtype B, hvilket er svagt oxideret vand, der er sårbart overfor nitrat. Forvitringsindeks og ionbytningsgrad Forvitringsindeks er 1,72. Når den er større end 1 indikerer det, at vandet er påvirket af processer der foregår nær overfladen. Et forvitringsindeks på 1,72 er væsentligt større end 1 og derfor et tydeligt tegn på påvirkning fra overfladen Ionbytningsgraden, der er forholdet mellem natrium og klorid er på 0,68. En ionbytning lavere end 0,9 1 kan være et udtryk for ringe beskyttelse af det magasin der indvindes fra. Nitrat og sulfat I den seneste råvandsprøve er nitratindholdet højt, 32 mg/l og sulfatindholdet er på 95 mg/l. I 1980 erne og 1990 erne var der store udsving i nitrat- og sulfatindholdet, sandsynligvis som følge af en øget indvinding. Nitratindholdet steg i perioden 2000-2008 fra 23 mg/l til 32 mg/l, se bilag 1. Sårbarhed Med baggrund i ovenstående vurderes vandkvaliteten at være nitratsårbar. Øvrige bemærkninger Der er blevet analyseret for 2,6DiChlorbenzamid (BAM) siden 1998, hvor der blev konstateret et indhold på 0,030 µg/l. I 2004 var indholdet af BAM steget til 0,0460 µg/l, og i 2008 var indholdet faldet til 0,0210 µg/l. Grænseværdien for BAM i drikkevand er 0,10 µg/l. Der er ikke fundet andre miljøfremmede stoffer eller pesticider. Der er ikke målt på metan eller svovlbrinte, der heller ikke forventes at være til stade i den aktuelle vandtype. Indholdet af klorid er 38 mg/l, hvilket er et normalt til lavt niveau. Saltindholdet er nogenlunde stabilt, så der er ingen tegn på salt fra indtrængende eller opstigende saltvand. Fluoridindholdet er meget lavt, så der er ingen tegn på kontakt til jordlag, der kan bidrage med dette stof. Indholdet af arsen er 1,8 µg/l, hvor grænseværdien er 5 µg/l i drikkevand. Boring 71.136 Vandtype Vandtypen er bestemt til vandtype B, hvilket er svagt oxideret vand, der er sårbart overfor nitrat. Forvitringsindeks og ionbytningsgrad Forvitringsindeks er 1,74. Når den er større end 1 indikerer det, at vandet er påvirket af processer der foregår nær overfladen. Et forvitringsindeks på 1,74 er væsentligt større end 1 og derfor et tydeligt tegn på påvirkning fra overfladen Ionbytningsgraden, der er forholdet mellem natrium og klorid er på 0,71. En ionbytning lavere end 0,9 1 kan være et udtryk for ringe beskyttelse af det magasin der indvindes fra. Nitrat og sulfat I den seneste råvandsprøve er nitratindholdet højt, 26 mg/l og sulfatindholdet er på 100 mg/l. I 1980 erne og 1990 erne var der store udsving i nitratindholdet, sandsynligvis som følge af en øget indvinding. Nitratindholdet har i perioden 2000-2008 ligget på 23 28 mg/l. Sårbarhed Med baggrund i ovenstående vurderes vandkvaliteten at være nitratsårbar. Øvrige bemærkninger Der er blevet analyseret for 2,6DiChlorbenzamid (BAM) siden 1998, hvor der blev konstateret et indhold på 0,0440 µg/l. I 2000 var indholdet af BAM steget til 0,060 µg/l, og i 2008 var indholdet faldet til 0,0110 µg/l. Grænseværdien for BAM i drikkevand er 0,10 µg/l. Der er ikke fundet andre miljøfremmede stoffer eller pesticider.

Norddjurs Kommune Side 17 Der er ikke målt på metan eller svovlbrinte, der heller ikke forventes at være til stade i den aktuelle vandtype. Indholdet af klorid er 36 mg/l, hvilket er et normalt til lavt niveau. Saltindholdet er nogenlunde stabilt, så der er ingen tegn på salt fra indtrængende eller opstigende saltvand. Fluoridindholdet er meget lavt, så der er ingen tegn på kontakt til jordlag, der kan bidrage med dette stof. Indholdet af arsen er 1,8 µg/l, hvor grænseværdien er 5 µg/l i drikkevand. Boring 71.137 Vandtype Vandtypen er bestemt til vandtype A, hvilket er oxideret vand, der er sårbart overfor nitrat. Forvitringsindeks og ionbytningsgrad Forvitringsindeks er 1,43. Når den er større end 1 indikerer det, at vandet er påvirket af processer der foregår nær overfladen. Et forvitringsindeks på 1,43 er væsentligt større end 1 og derfor et tydeligt tegn på påvirkning fra overfladen Ionbytningsgraden, der er forholdet mellem natrium og klorid er på 0,65. En ionbytning lavere end 0,9 1 kan være et udtryk for ringe beskyttelse af det magasin der indvindes fra. Nitrat og sulfat I den seneste råvandsprøve er nitratindholdet højt, 31 mg/l og sulfatindholdet er på 80 mg/l. Sidst i 1980 erne var der store udsving i nitratindholdet, sandsynligvis som følge af en øget indvinding. Nitratindholdet har i perioden 2000-2008 ligget på 33-31 mg/l. Sårbarhed Med baggrund i ovenstående vurderes vandkvaliteten at være nitratsårbar. Øvrige bemærkninger Der er blevet analyseret for 2,6DiChlorbenzamid (BAM) siden 1998, hvor der blev konstateret et indhold på 0,0240 µg/l. I 2008 var indholdet faldet til 0,0100 µg/l. Grænseværdien for BAM i drikkevand er 0,10 µg/l. Der er ikke fundet andre miljøfremmede stoffer eller pesticider. Der er ikke målt på metan eller svovlbrinte, der heller ikke forventes at være til stede i den aktuelle vandtype. Indholdet af klorid er 33 mg/l, hvilket er et normalt til lavt niveau. Saltindholdet er nogenlunde stabilt, så der er ingen tegn på salt fra indtrængende eller opstigende saltvand. Fluoridindholdet er meget lavt, så der er ingen tegn på kontakt til jordlag, der kan bidrage med dette stof. Indholdet af arsen er 1,7 µg/l, hvor grænseværdien er 5 µg/l i drikkevand. Boring 71.261 Vandtype Vandtypen er bestemt til vandtype B, hvilket er svagt oxideret vand, der er sårbart overfor nitrat. Forvitringsindeks og ionbytningsgrad Forvitringsindeks er 1,80. Når den er større end 1 indikerer det, at vandet er påvirket af processer der foregår nær overfladen. Et forvitringsindeks på 1,80 er væsentligt større end 1 og derfor et tydeligt tegn på påvirkning fra overfladen. Ionbytningsgraden, der er forholdet mellem natrium og klorid er på 0,73. En ionbytning lavere end 0,9 1 kan være et udtryk for ringe beskyttelse af det magasin der indvindes fra. Nitrat og sulfat I den seneste råvandsprøve er nitratindholdet højt, 21 mg/l og sulfatindholdet er på 104 mg/l. I 1990 erne var der store udsving i nitratindholdet, sandsynligvis som følge af en øget indvinding. Nitratindholdet har i perioden 2000-2008 ligget på 13 26 mg/l. Sårbarhed Med baggrund i ovenstående vurderes vandkvaliteten at være nitratsårbar.

Norddjurs Kommune Side 18 Øvrige bemærkninger Der er blevet analyseret for 2,6DiChlorbenzamid (BAM) siden 1998, hvor der blev konstateret et indhold på 0,064 µg/l. I 2001 var indholdet af BAM steget til 0,078 µg/l, og i 2008 var indholdet faldet til 0,016 µg/l. Grænseværdien for BAM i drikkevand er 0,10 µg/l. Der er ikke fundet andre miljøfremmede stoffer eller pesticider. Der er ikke målt på metan eller svovlbrinte, der heller ikke forventes at være til stade i den aktuelle vandtype. Indholdet af klorid er 34 mg/l, hvilket er et normalt til lavt niveau. Saltindholdet er nogenlunde stabilt, så der er ingen tegn på salt fra indtrængende eller opstigende saltvand. Fluoridindholdet er meget lavt, så der er ingen tegn på kontakt til jordlag, der kan bidrage med dette stof. Indholdet af arsen er 1,8 µg/l, hvor grænseværdien er 5 µg/l i drikkevand. Boring 71.268 Vandtype Vandtypen er bestemt til vandtype A, hvilket er oxideret vand, der er sårbart overfor nitrat. Forvitringsindeks og ionbytningsgrad Forvitringsindeks er 1,71. Når den er større end 1 indikerer det, at vandet er påvirket af processer der foregår nær overfladen. Et forvitringsindeks på 1,71 er væsentligt større end 1 og derfor et tydeligt tegn på påvirkning fra overfladen. Ionbytningsgraden, der er forholdet mellem natrium og klorid er på 0,68. En ionbytning lavere end 0,9 1 kan være et udtryk for ringe beskyttelse af det magasin der indvindes fra. Nitrat og sulfat I den seneste råvandsprøve er nitratindholdet højt, 51 mg/l og sulfatindholdet er på 84 mg/l. I 1990 erne var der store udsving i nitratindholdet, sandsynligvis som følge af en øget indvinding. Nitratindholdet har i perioden 2000-2008 steget fra 37 mg/i til 51 mg/l. Grænseværdien er 50 mg/l. Der indvindes fra flere boringer samtidigt. Det opblandede vand overholder grænseværdien. Sårbarhed Med baggrund i ovenstående vurderes vandkvaliteten at være nitratsårbar. Øvrige bemærkninger Der er blevet analyseret for 2,6DiChlorbenzamid (BAM) siden 1998, hvor der blev konstateret et indhold på 0,076 µg/l. I 2008 var indholdet faldet til 0,012 µg/l. Grænseværdien for BAM i drikkevand er 0,10 µg/l. Der er ikke fundet andre miljøfremmede stoffer eller pesticider. Der er ikke målt på metan eller svovlbrinte, der heller ikke forventes at være til stade i den aktuelle vandtype. Indholdet af klorid er 35 mg/l, hvilket er et normalt til lavt niveau. Saltindholdet er nogenlunde stabilt, så der er ingen tegn på salt fra indtrængende eller opstigende saltvand. Fluoridindholdet er meget lavt, så der er ingen tegn på kontakt til jordlag, der kan bidrage med dette stof. Indholdet af arsen er 1,9 µg/l, hvor grænseværdien er 5 µg/l i drikkevand. Behandlet vand Det udpumpede blandingsvand har ikke gennemgået nogen vandbehandling. Den manglende iltning medfører, at der er et lavt iltindhold ved afgang vandværk.

Norddjurs Kommune Side 19 4. Indvindingsanlæg Indvindingsanlæg DGU nr. Etableret Status Terrænkote (m, DNN) Boredybde (m.u.t.) Rovandspejlkote (m.u.t.) Pejleda to Vandførend e lag (type) 71.135 1/9-1966 Aktiv 6 50 3,98 4/1-2000 Kalksandsten 71.136 1/9-1966 Aktiv 6 50 3,75 4/1-2000 Kalksandsten 7-50 71.137 1/9-1966 Aktiv 6 60 5,57 4/1-2000 Kalk/kridt 71.261 29/3-1972 Aktiv 7 60 7,27 4/1-2000 Kalk 71.268 1/1-1973 Aktiv 7 60 7,26 4/1-2000 Kalksandskalk Filterinterval (m.u.t.) 7-50 uforet 7-50 uforet 8-60 uforet 14,3-60 uforet Forerørsdiameter (mm) 254 254 254 254 254 Bemærkning til indvindingsanlæg: I forbindelse med etablering af vejanlæg blev flere af bygningernerne/tørbrøndene forlænget opad, som følge af terrænændringer ved udlægning af jord. Terrænkoter er derfor misvisende for flere af boringerne. Råvandspumper (Data hentet fra sidste vandforsyningsplan-1998) DGU nr. Type (fabrikat og type) Nominel ydelse (m 3 /t) Stigrør type 71.135 SP 45-6 45 Rustfri 3 71.136 SP 45-6 45 Rustfri 3 71.137 SP 45-6 45 Rustfri 3 71.261 SP 45-6 45 Rustfri 3 71.268 SP 45-6 45 Rustfri 3 Kun angivet for aktive boringer Klassificering er beskrevet på side 3 og 4 Bemærkning til råvandspumper: Tilstandsvurdering DGU nr. Bygningsmæssig tilstand Maskinel tilstand Teknisk-hygiejnisk tilstand 71.135 3 1 A 71.136 3 1 A 71.137 3 1 A 71.261 3 1 A 71.268 3 1 A Kun angivet for aktive boringer Klassificering er beskrevet på side 3 og 4

Norddjurs Kommune Side 20 Bemærkninger til indvindingsanlæg: Boring 71.135 Der er en utæt kabelgennemføring gennem muren. Fra pumpesumpen ledes spildevand ud på græsplæne til nedsivning ved boringsbygningen, hvilket ikke er hensigtsmæssigt i forhold til bygningsvedligehold og mulighed for forurening af grundvandsmagasinet. På den indvendige side af betondækslet ses armeringen delvis. Den øverste etage i bygningen fremstår indvendigt med striber efter vand der trænger ind gennem revner i murene. Dette er uhensigtsmæssigt, da kildepladsen i visse vinterperioder står dække af vand. På længere sigt bør bygningen gennemgås af byggesagkyndige. Der er mulighed for at kondens fra vandrør i bygningen løber via kabler ned til forerørsflangen. Det er derfor vigtigt løbende at sikre, at kabelgennemføringerne gennem forerørsflangen er helt tætte. Lugerne bør monteres gummiliste. Det vil øge hygiejnesikkerheden. Det kan anbefales, at montere affugter. Det vil øge hygiejnesikkerheden og mindske vedligeholdelse. Når sprækker i murene er blevet udbedret og afløbet fra pumpesumpen er blevet udbedret efter gældende regler, vurderes det, at den bygningsmæssige tilstand vil blive ændret til 2. Boring 71.136 Fra pumpesumpen ledes spildevand ud på græsplæne til nedsivning ved boringsbygningen, hvilket ikke er hensigtsmæssigt i forhold til bygningsvedligehold og mulighed for forurening af grundvandsmagasinet. Bygningen fremstår indvendigt med striber efter vand der trænger ind gennem sprækker i murene. Dette er uhensigtsmæssigt, da kildepladsen i visse vinterperioder står dækket af vand. På længere sigt bør bygningen gennemgås af byggesagkyndige. Der er mulighed for at kondens fra vandrør i bygningen løber via kabler ned til forerørsflangen. Det er derfor vigtigt løbende at sikre, at kabelgennemføringerne gennem forerørsflangen er helt tætte. Lugerne bør monteres gummiliste. Det vil øge hygiejnesikkerheden. Det kan anbefales, at montere affugter. Det vil øge hygiejnesikkerheden og mindske vedligeholdelse. Boring 71.137 Der er mulighed for at kondens fra vandrør i bygningen løber via kabler ned til forerørsflangen. Det er derfor vigtigt løbende at sikre, at kabelgennemføringerne gennem forerørsflangen er helt tætte. Lugerne bør monteres gummiliste. Det vil øge hygiejnesikkerheden. Hvis afløbet fra pumpesumpen udledes ved bygningen bør afløbet udbedres efter gældende regler. Det kan anbefales, at montere affugter. Det vil øge hygiejnesikkerheden og mindske vedligeholdelse. Boring 71.261 Der er revner i gulvet ved boringen, og der drypper kondensvand fra rørene ned på gulvet. Gulvet bør tætnes. Der er mulighed for at kondens fra vandrør i bygningen løber via kabler ned til forerørsflangen. Det er derfor vigtigt løbende at sikre, at kabelgennemføringerne gennem forerørsflangen er helt tætte. Lugerne bør monteres gummiliste. Det vil øge hygiejnesikkerheden. Hvis afløbet fra pumpesumpen udledes ved bygningen bør afløbet udbedres efter gældende regler. Det kan anbefales, at montere affugter. Det vil øge hygiejnesikkerheden og mindske vedligeholdelse. Inde i bygningen hænger et kort over kildepladsen med angivelse af boringernes placering og DGU-nre. Bemærk i den sammenhæng, at der på kortet er byttet rundt mellem boringerne 71.261 og 71.268, således, at den nordligst placerede boring på kortet er angivet som boring 71.268. Jf. skiltningen udvendigt på bygningerne og jf. GEUS har den nordligst placerede boring DGU-nr. 71.261. Boring 71.268 Gulv er fugtigt efter kondensvand fra vandrørene. Der er mulighed for at kondens fra vandrør i bygningen løber via kabler ned til forerørsflangen. Det er derfor vigtigt løbende at sikre, at kabelgennemføringerne gennem forerørsflangen er helt tætte. Lugerne bør monteres gummiliste. Det vil øge hygiejnesikkerheden. Hvis afløbet fra pumpesumpen udledes ved bygningen bør afløbet udbedres efter gældende regler. Det kan anbefales, at montere affugter. Det vil øge hygiejnesikkerheden og mindske vedligeholdelse.

Norddjurs Kommune Side 21 Beskriv indvindingsstrategi: Der skiftes mellem boringerne styres via SRO anlæg (styring-regulering-overvågning).

Norddjurs Kommune Side 22 5. Vandværk Vandværkets principielle funktion fremgår af nedenstående figur og vandværkets hovedkomponenter består af følgende: Vandbehandlingsanlæg Iltningsanlæg Ingen vandbehandling, kun kildeplads Iltningsanlæg bemærkning Reaktionsbassin volumen Reaktionsbassin bemærkning Forfiltre antal Forfilter type Forfiltre skyllevandsforbrug Skyllehyppighed forfilter Efterfiltre antal Efterfilter type Efterfilter skyllevandsforbrug Skyllehyppighed efterfilter Skyllevandsbehandling, (f.eks. bundfældning) Skyllevandsafledning (nedsivning, til vandløb, til kloak, til regnvandsledning) Principdiagram for vandværket 5 boringer

Norddjurs Kommune Side 23 Vandværksbygning, beskrivelse Beskriv hvorledes bygningen er opbygget og tilstanden af bygning, døre og vinduer. Ventilationsforhold, affugtning, insektnet m.v. Udpumpningsanlæg Trykzone 1 Pumpetype Pumpekapacitet (m 3 /t) Afgangstryk (m.v.s.) Pumpestyring SP 45-6 225 40 Frekvensstyret Trykzone 2 Pumpetype Pumpekapacitet (m 3 /t) Afgangstryk (m.v.s.) Pumpestyring Trykzone 3 Pumpetype Pumpekapacitet (m 3 /t) Afgangstryk (m.v.s.) Pumpestyring Hane til vandprøve på udpumpning: Ja (i glasfiber-tørbrønd hvor ledninger fra de fem boringer er blevet samlet til en udpumpningsledning) Tilstandsvurdering vandværk Bygningsmæssig tilstand (B) Maskinel tilstand (M) Teknisk-hygiejnisk tilstand (TH) Klassificering er beskrevet på side 3 og 4 Bemærkninger til vandværk:

Norddjurs Kommune Side 24 6. Ledningsanlæg m.m. Ledningsanlæg Materiale Jern + PE Samlet længde Længde m/pct. 321.000m (Heraf støbejern ca. 35.000 m) Fordeling i m/pct. 0-15 år 66.000 m 21 % Fordeling i m/pct. 15-30 år 75.000m 23 % Antal stik 4.627 Fordeling i m/pct. over 30 år 180.000 m 56 % Ledningsrenoveringsindsats Årstal Renovering foretaget (ja/nej) Renovering i meter Bemærkning til renovering: Systematisk lækagesøgning Bemærkning til lækagesøgning: Ledningsplan Foreligger ledningsplan digitalt (ja/nej) Analog ledningsplan (udleveret/sendes) Ja

Norddjurs Kommune Side 25 7. Samlet overordnet vurdering 7.1 Vandværkets planer for fremtiden Grenaa & Anholt Vandforsyning (GAV) udvider i disse år forsyningsnettet for at forsyne landejendomme i området der omkranser Grenaa. GAV forventes at skulle forsyne yderligere et antal virksomheder med store mængder drikkevand/teknisk vand. 7.2 Vandkvalitet Råvand I boring 71.135 er vandtypen bestemt til at være vandtype B, og grundvandskvaliteten er dermed nitratsårbar. Der er da også konstateret et nitratindhold på 32 mg/l. I boring 71.136 er vandtypen bestemt til at være vandtype B, og grundvandskvaliteten er dermed nitratsårbar. Der er da også konstateret et nitratindhold på 26 mg/l. I boring 71.137 er vandtypen bestemt til at være vandtype A, og grundvandskvaliteten er dermed nitratsårbar. Der er da også konstateret et nitratindhold på 31 mg/l. I boring 71.261 er vandtypen bestemt til at være vandtype B, og grundvandskvaliteten er dermed nitratsårbar. Der er da også konstateret et nitratindhold på 21 mg/l. I boring 61.268 er vandtypen bestemt til at være vandtype A, og grundvandskvaliteten er dermed nitratsårbar. Der er da også konstateret et nitratindhold på 51 mg/l. Behandlet vand Råvandet behandles ikke, der er generelt et højt nitratindhold og et lavt iltindhold. Iltindholdet er dog tilstrækkelig højt til at undgå en opblomstring af anaerobe bakterier, hvilket understøttes af råvands- og drikkevandsanalyser. Arsenindholdet ligger stabilt lige under 2 µg/l. Da råvandet fra kildepladsen ikke behandles bør der være særlig opmærksomhed på arsenindholdet. 7.3 Magasinsårbarhed Boreprofiler for vandværkets boringer er vedlagt som bilag 2. Det fremgår af boreprofilerne i bilag 2, at der på Dolmer Kildeplads ikke findes beskyttende lerlag ( 15 m tykke grå/blå lerlag). Jf boreprofilerne er der ingen, eller kun op til 2,4 m tykke lerlag. Der indvindes fra kalkmagasiner der har øverste kant ned til kun 3 m under terræn. På den baggrund vurderes magasinsårbarheden at være nitratsårbar. 7.4 Vurdering af indvindingsanlæg Boringer og indvindingsanlæg Boringerne fremstår i fin stand med tætsluttende kabelgennemføringer gennem forerøret. Flere af bygningerne fremstår fugtige og med revner i vægge og dæk/lofter. Natur og Miljø vurderer at dette ikke udgøre en risiko for drikkevandskvaliteten på kort sigt og vurderer samtidig, at de fem bygninger/tørbrønde på længere sigt bør gennemgås af byggesagkyndige, da revnerne i murene vurderes, at svække bygningskonstruktionen med en øget risiko for forurening af drikkevandet som følge. Revnerne i gulvet i boring 71.261 bør udbedres da der er risiko for at kondensvand og andet overfladevand via revnerne trænger ned i grundvandsmagasinet. Det kan anbefales, at montere affugter. Det vil øge hygiejnesikkerheden og mindske vedligeholdelse. Ledningsnet Grenaa & Anholt Vandforsynings (GAV) ledningsnet dækker Grenaa og omegn, og forsynes med vand fra GAVs tre kildepladser, Dolmer Kildeplads, Havdal Vandværk og Vejlby Vandværk.

Norddjurs Kommune Side 26 7.5 Samlet vurdering og anbefaling Dolmer Kildeplads med dets fem boringer er en ud af GAVs tre kildepladser. GAVs ledningsnet forsynes med vand fra boringer på de tre kildepladser efter behov. GAV vurderes, at kunne forsyne de nuværende forbrugere, og yderligere et større antal forbrugere uden problemer. På grund af det høje nitratindhold i drikkevandet fra Dolmer Kildeplads, bør det overvejes, om boringerne i fremtiden skal udgå af drikkevandsforsyningen, og i stedet benyttes til teknisk vand i industrien. Det vil formentlig kræve, at der etableres en anden kildeplads. Gulvet i bygningen/tørbrønden i boring 71.261 bør udbedres for revner. Der kan med fordel installeres affugter. På længere sigt bør alle fem bygninger/tørbrønde gennemgås af byggesagkyndige. Generelt bør alle vandværker have en beredskabsplan, som fastlægger, hvordan vandværket skal handle i det øjeblik, der sker et eller andet unormalt i vandforsyningen. Det kan f.eks. være ved større rørbrud eller nedbrud af vandværket eller være forurening af ledningsnet, rentvandsbeholdere, boringer eller på selve vandværket. Der bør udarbejdes procedure for, hvor ofte og hvordan der udføres regelmæssig inspektion af rentvandsbeholdere. Generelt anbefaler Norddjurs Kommune en inspektion på hvert 5. år. Herudover bør der udarbejdes procedurer for drift og vedligehold af vandforsyningen med det formål at minimerer/forebygger risikoen for forurening ved den daglige drift. Tilsynet er udført af: Dato: Peter Thastum, Per Misser, Sune Mikkelsen

Norddjurs Kommune Side 27 Boring 71.135. Alle fem tørbrønde på Dolmer Kildeplads er monteret alarm ved lugen. Lugerne bør monteres tætsluttende gummiliste. Boring 71.135 indvendig. Kondens på vandrør og gulv. Ruststriber på mur ved rørgennemføring. Striber på muren efter vand der trænger ind gennem revne under betondæksel. Blå ledning fra pumpesump. Boring 71.135. Kondens fra vandrør drypper på gulvet. Kondens kan løbe ad de to kabler og hen til kabelgennemføringerne i forerøret. Blåt kabel til dykpumpe, sort kabel til trykmåler/pejler. Boring 71.135 indvendig. Armering i betondækslet ses delvist. Revner i mur ved betondæksel. Afløb fra pumpesump (blå ledning) ender i et kort rør på bygningens yderside. Boring 71.135 indvendig. Boring 71.135. Utæt kabelgennemføring, og dermed en øget risiko for indtrængende overfladevand.

Norddjurs Kommune Side 28 Boring 71.135. Afløb fra pumpesump er placeret lige ved bygning (rød cirkel). Bygningen har udvendige revner. På billedet ses revne langs dækslets underside Boring 71.136. Afløb fra pumpesump ses under skilt. Bygningen fremstår med udvendige revner. Lugerne bør monteres tætsluttende gummiliste. Boring 71.136 indvendig. Muren fremstår med revner og striber efter indtrængende vand. Boring 71.136 indvendig. Revner i mur og dæksel. Striber på mur efter indtrængende vand. Boring 71.137. Lugerne bør monteres tætsluttende gummiliste. Boring 71.137 indvendig. På grund af terrænregulering i forbindelse med vejbyggeri er tørbrønden blevet forlænget opad, og fremstår i dag i to etager.

Norddjurs Kommune Side 29 Boring 71.137 indvendig. Boring 71.137 indvendig. Boring 71.261. Lugerne bør monteres tætsluttende gummiliste. Boring 71.261 indvendig. Bemærk revner i gulv. Kondensvand drypper ned på gulv. Boring 71.261 indvendig. Boring 71.261 indvendig.

Norddjurs Kommune Side 30 Kort på væggen i boring 71.261. På kortet er DGU-numrene byttet rundt på de to nordligst boringer 71.261 og 71.268 (rød ring), således, at den nordligst placerede boring på kortet er angivet som boring 71.268. Jf. skiltningen udvendigt på tørbrøndene og jf. GEUS har den nordligst placerede boring DGU-nr. 71.261. Boring 71.268. Lugerne bør monteres tætsluttende gummiliste. Boring 71.268. Boring 71.268 indvendig. Boring 71.268 indvendig. Boring 71.268 indvendig.

Norddjurs Kommune Side 31 Afgang kildeplads. Vand fra de fem boringer på kildepladsen er her samlet i en ledning.

Norddjurs Kommune Side 32 Bilag 1 udvikling i nitrat i boringerne på Dolmer Kildeplads. Boring 71.135 Parameterplot: Nitrat 60 mg/l 40 20 0 1980 1985 1990 1995 2000 2005 Boring: 071.0135, Filter: 1, Parameter: 1176 Nitrat Skala/grænseværdi: 50 mg/l min: 11.0, max: 69, sidst vist: 32 pr. 29.09.2008 11:10:00 Boring 71.136 Parameterplot: Nitrat 100 mg/l 50 0 1980 1985 1990 1995 2000 2005 Boring: 071.0136, Filter: 1, Parameter: 1176 Nitrat Skala/grænseværdi: 50 mg/l min: 16.0, max: 109, sidst vist: 26 pr. 29.09.2008 11:50:00

Norddjurs Kommune Side 33 Boring 71.137 Parameterplot: Nitrat 100 mg/l 50 0 1980 1985 1990 1995 2000 2005 Boring: 071.0137, Filter: 1, Parameter: 1176 Nitrat Skala/grænseværdi: 50 mg/l min: 22, max: 121, sidst vist: 31 pr. 29.09.2008 11:25:00 Boring 71.261 Parameterplot: Nitrat 60 mg/l 40 20 0 1980 1985 1990 1995 2000 2005 Boring: 071.0261, Filter: 1, Parameter: 1176 Nitrat Skala/grænseværdi: 50 mg/l min: 13.0, max: 49, sidst vist: 21 pr. 29.09.2008 12:10:00

Norddjurs Kommune Side 34 Boring 71.268 Parameterplot: Nitrat 100 mg/l 80 60 40 20 0 1980 1985 1990 1995 2000 2005 Boring: 071.0268, Filter: 1, Parameter: 1176 Nitrat Skala/grænseværdi: 50 mg/l min: 20, max: 94, sidst vist: 51 pr. 29.09.2008 12:00:00

Norddjurs Kommune Side 35 Bilag 2. Geologi Boring 71. 135 Geologi M. u. terræn Top Bund DGU-symbol Beskrivelse 0 1.6 ds (glacial smeltevandssand) (glacial smeltevandssand). 1.6 3 l (ler) (ler). 3 50 kk (danien kalksandskalk) (danien kalksandskalk). Boring 71. 136 Geologi M. u. terræn Top Bund DGU-symbol Beskrivelse 0.5 s (sand) (sand)..5 1.3 ds (glacial smeltevandssand) (glacial smeltevandssand). 1.3 2.3 ds (glacial smeltevandssand) (glacial smeltevandssand). 2.3 50 kk (danien kalksandskalk) (danien kalksandskalk). Boring 71. 137 Geologi M. u. terræn Top Bund DGU-symbol Beskrivelse 0.4 m (muld) MULD, (muld)..4 3.5 s (sand) SAND, mest fint, lys brungrå. (sand). 3.5 12.5 kk (danien kalksandskalk) KALK/KRIDT, blød, svagt flint-holdig, hvidgrå, "kalksandskalk". 12.5 36 kk (danien kalksandskalk) KALK/KRIDT, blød, svagt flint-holdig, hvidgrå, "kalksandskalk". 36 40 kk (danien kalksandskalk) KALK/KRIDT, hård, svagt flint-holdig, hvidgrå, "kalksandskalk". 40 44 kk (danien kalksandskalk) KALK/KRIDT, hård, svagt flint-holdig, hvidgrå, "kalksandskalk". 44 50 kk (danien kalksandskalk) KALK/KRIDT, hård, svagt flint-holdig, hvidgrå, "kalksandskalk". 50 60 x (ukendt lag, oplysninger mangler) INGEN PRØVE, (ukendt lag, oplysninger mangler). Boring 71. 261 Geologi M. u. terræn Top Bund DGU-symbol Beskrivelse 0 2.4 l (ler) (ler). 2.4 9 dg (glacial smeltevandsgrus) (glacial smeltevandsgrus). 9 16 zk (danien kalk, kalk og flint) (danien kalk, kalk og flint). 16 50 zk (danien kalk, kalk og flint) (danien kalk, kalk og flint). 50 60 zk (danien kalk, kalk og flint) (danien kalk, kalk og flint). Boring 71. 268 Geologi M. u. terræn Top Bund DGU-symbol Beskrivelse 0 2 ds (glacial smeltevandssand) (glacial smeltevandssand). 2 42 kk (danien kalksandskalk) (danien kalksandskalk). 42 60 bk (danien bryozokalk, koralkalk) (danien bryozokalk, koralkalk).