AFBESTILLINGSFORSIKRING FORSIKRINGSBETINGELSER
AFBESTILLINGSFORSIKRING FORSIKRINGSBETINGELSER
AFBESTILLINGSFORSIKRING FORSIKRINGSBETINGELSER NR. 3109 i tilslutning til Forsikringsaftaleloven i Danmark 1.1 Hvordan er du forsikret? Forsikringen kan købes som A) Afbestillingsforsikring B) Gruppe-afbestillingsforsikring Den valgte forsikring er oplyst i policen og/eller på deltagerbeviset. 1.2 Hvem dækker forsikringen? Forsikringen dækker personer, der har købt afbestillingsforsikring hos Europæiske og er anført på police og/eller på deltagerbevis. Den enkelte person kaldes herefter forsikrede. 1.3 Hvornår skal forsikringen købes? Forsikringen skal bestilles og betales ved bestilling af rejsen dog senest ved betaling af depositum til rejsearrangøren, hvorefter forsikringen dækker indtil udrejse fra Danmark. Policen kan dog indeholde oplysninger om andet udrejsested. Ved ferie i Danmark dækker forsikringen indtil afrejse fra bopælen. 1.4 Kroniske/eksisterende sygdomme Der gælder særlige regler for kroniske/eksisterende sygdomme se pkt. 1.7. Hvis du er i tvivl om din kroniske/eksisterende sygdom er dækket, kan du anmode Europæiske om et skriftligt forhåndstilsagn. Det gør du ved at sende dine lægeoplysninger til Europæiske att.: Lægekonsulenten, hurtigst muligt efter køb af forsikringen. 1.5 Hvilke udgifter dækker forsikringen? Forsikringen dækker den del af forsikredes betaling, som rejsearrangøren ifølge de almindelige rejsebetingelser har krav på, når rejsen afbestilles i forsikringsperioden - dog maksimalt op til forsikringssum i policen, deltagerbeviset eller betingelserne. Europæiskes erstatningspligt som følge af én skadebegivenhed kan aldrig overstige DKK 1.000.000 uanset om skaden vedrører en eller flere policer. 1.6 Hvilke skadetilfælde dækker forsikringen? A. Afbestillingsforsikring - præmie 6 % Forsikringen dækker, når forsikrede ikke kan påbegynde rejsen eller gennemføre formålet med rejsen på grund af 1) død eller akut sygdom/tilskadekomst hos forsikrede selv, familie eller rejseledsager, 2) overenskomststridig arbejdsnedlæggelse i egen virksomhed umiddelbart inden afrejsen, 3) brand, oversvømmelse, indbrud eller stormskade i/på forsikredes private bolig eller virksomhed umiddelbart inden afrejsen, 4) at forsikrede ikke består eller på grund af akut sygdom må melde afbud til en eksamen på et tilmeldt SU-berettiget fuldtidsstudie, og forsikrede derfor skal til reeksamen. Det er en forudsætning, at rejsen blev købt forud for tidspunktet for eksamen, og at reeksamen holdes i rejseperioden eller op til to uger efter planlagt hjemkomst, 5) at forsikrede af medicinske grunde ikke er i stand til at få en vaccination, som bliver indført i forsikringsperioden og er et krav for indrejse i det land, som forsikrede skal rejse til 6) arbejdsgivers uventede opsigelse eller lock-out af forsikrede. Opsigelse eller lock-out skal ske i forsikringsperioden og senere end 3 måneder inden afrejsen, 7) forsikrede starter nyt job i forbindelse med uventet opsigelse, og det betyder, at forsikrede ikke har mulighed for at holde ferie i rejsens varighed. Det er en forudsætning, at opsigelsen sker i forsikringsperioden og at forsikrede er begyndt i det nye job senere end 1 måned inden afrejsen, 8) skilsmisse/separation eller ophør af samliv.ved ophør af samliv, er det en betingelse, at forsikrede og samleveren har forskellig folkeregisteradresse, og at de har boet sammen (haft samme folkeregisteradresse) i minimum 12 måneder forud for samlivets ophør. 9) Forsikringen dækker endvidere, når forsikrede ikke kan påbegynde eller gennemføre en bil- eller campingferie, som følge af, at forsikredes bil eller campingvogn bliver ramt af en skade, der er omfattet af en almindelig kaskoforsikring. Forsikringen dækker alene skadestilfælde opstået de sidste 8 dage før afrejsen. Op til 3 forsikrede kan afbestille som følge af en forsikringsbegivenhed hos én rejseledsager. Under pkt. 1.6 2-9 dækker forsikringen endvidere medrejsende familie. I tilfælde, hvor afbestilling i henhold til punkt 1.6 1-9 medfører, at en forsikret ellers skulle rejse alene, dækker forsikringen denne. Der stilles ikke krav om, at den person der giver anledning til afbestilling har købt afbestillingsforsikring hos Europæiske. B. Gruppe-afbestillingsforsikring - præmie 8 % Ud over skadetilfælde, nævnt i punkt 1.6 A, 1) forhøjes antallet af forsikrede, der kan afbestille med henvisning til død eller akut sygdom/tilskadekomst hos en rejseledsager, til i alt 20, 2) dækker forsikringen alle personer, der er anført på policen, hvis gruppelederen (specificeret på policen) bliver forhindret i at deltage i rejsen i henhold til punkt 1.6 A. Bliver gruppelederen forhindret i at deltage i rejsen som følge af en forsikringsbegivenhed hos en rejseledsager, dækker forsikringen alene gruppelederen, den skadesramte rejsedeltager og op til 19 andre rejseledsagere. 2 3
1.7 Undtagelser/begrænsninger Undtagelser: Forsikringen dækker ikke, hvis sygdommen eller tilskadekomsten, der er årsag til afbestilling, var til stede ved køb af forsikringen. Det er en betingelse, at der ikke har været sygdomssymptomer før forsikringen er trådt i kraft. Begrænsning: Hvis den person, der er årsag til afbestilling, er fyldt 75 år, er Europæiskes erstatningspligt begrænset til maksimalt DKK 20.000,- pr. person, uanset at den købte forsikringssum er højere. 1.8 Afbestilling af rejsen I tilfælde af afbestilling skal du straks underrette Europæiske og rejsearrangøren. Ved afbestilling senere end afrejsetidspunktet dækker forsikringen ikke. 1.9 Forhold i skadetilfælde Du kan anmelde din skade direkte på www.er.dk eller få tilsendt en skadeanmeldelse ved at kontakte Europæiskes KundeCenter på telefon 70 10 60 30. Ubenyttede flybilletter, busbilletter eller lignende og faktura fra rejsearrangøren skal sendes til Europæiske. Sygdom/tilskadekomst/død Senest på afrejsedagen skal behandlende læge udfylde lægeerklæringen på bagsiden af skadeanmeldelsen (betales af forsikrede) med diagnose. På anmodning skal du giver Europæiskes læge adgang til alle relevante sygejournaler og oplysninger om tidligere sygdomsforløb.ved dødsfald vedlægges kopi af dødsattest. Brand eller indbrud Politirapport skal sendes til Europæiske. Arbejdsløshed eller lock-out Kopi af opsigelse eller lock-out varsel skal sendes til Europæiske.Ved start på nyt job skal kopi af ansættelsesaftalen sendes til Europæiske. Skilsmisse/separation eller ophør af samliv Kopi af separations/skilsmisse bevilling skal sendes til Europæiske.Ved ophør af samliv skal udskrift fra folkeregistret sendes til Europæiske. Manglende beståelse af eksamen Tidspunkt for eksamen skal oplyses, og dokumentation for at eksamen ikke er bestået, skal sendes til Europæiske.Ved akut sygdom skal lægeerklæring sendes til Europæiske. Overenskomststridig arbejdsnedlæggelse Dokumentation for arbejdsnedlæggelsen skal sendes til Europæiske. Vaccination Lægelig dokumentation for, at forsikrede ikke kan modtage vaccinationen, skal sendes til Europæiske. 4 Kaskoskade på bil eller campingvogn Dokumentation for kaskoskaden sendes til Europæiske. 2 GENERELLE BESTEMMELSER 2.1 Dobbeltforsikring Forsikringen omfatter ikke erstatningskrav, der er dækket af anden forsikring. Du skal ved skade derfor altid oplyse, om du har forsikring i andet selskab eller er indehaver af et kreditkort. 2.2 Regres Ved af udbetalinger i forbindelse med denne forsikring indtræder Europæiske i alle dine rettigheder, herunder retten til at videregive ubenyttede billetter af enhver art. 2.3 FORTRYDELSESRET For forsikringer, der dækker i mere end 1 måned, gælder følgende fortrydelsesret. a) Efter Lov om forsikringsaftaler 34 i, har du fortrydelsesret. b) Fortrydelsesfristen er 14 dage og fristen regnes fra det seneste af disse tidspunkter: 1) Den dag, hvor du har modtaget underretning om, at forsikringsaftalen er indgået eller 2) Den dag, hvor du har modtaget skriftlig oplysning om fortrydelsesretten. Udløber fristen på en helligdag, en søndag, en lørdag eller grundlovsdagen, den 5. juni, kan du vente til den følgende hverdag. c) Inden fortrydelsesfristens udløb skal du meddele Europæiske, at du har fortrudt aftalen. Gives denne meddelelse pr. post, skal du sende brevet inden fristens udløb. Hvis du vil sikre dig bevis for, at du har fortrudt rettidigt, kan du sende brevet anbefalet og opbevare postkvitteringen. Underretning om, at du har fortrudt aftalen, skal gives til: Europæiske Rejseforsikring A/S, Frederiksberg Allé 3, 1790 København V 2.4 Ankenævn Er du uenig i Europæiskes afgørelse og fører en ny henvendelse til Europæiske ikke til andet resultat, kan forsikrede klage til: Ankenævnet for Forsikring, Anker Heegaards Gade 2 1572 København V Tlf.: 33 15 89 00 (mellem kl. 10.00 og 13.00) Klagen skal sendes til ankenævnet på et særligt klageskema, og du skal betale et mindre gebyr. Klageskema og girokort til gebyrindbetaling kan rekvireres hos: 5
a) Europæiske, b) Ankenævnet for Forsikring c) Forbrugerrådet 2.5 Værneting og lovvalg Søgsmål mod Europæiske kan anlægges ved dit eget hjemting, Byretten eller Østre Landsret i København.Tvister, der udspringer af nærværende forsikring, skal afgøres i henhold til dansk ret. 2.6 Definitioner Til brug for denne forsikring defineres disse ord som følger: akut sygdom, ved akut dækningsberettiget sygdom forstås en nyopstået sygdom eller en begrundet mistanke om en nyopstået alvorlig sygdom. familie, ved familie forstås forsikredes ægtefælle, samlever, børn, papbørn, børnebørn, svigerbørn, forældre, papforældre, svigerforældre, søskende, papsøskende, bedsteforældre, svigerinder eller svogre. papbørn, børn, som ikke er forsikredes biologiske børn, men hvor forsikrede er gift eller lever sammen (samme folkeregisteradresse) i et ægteskabslignende forhold med en af de biologiske forældre. papforældre, personer, som ikke er forsikredes biologiske forældre, men er gift eller lever sammen (samme folkeregisteradresse) i et ægteskabslignende forhold med en af de biologisk forældre. papsøskende, personer, som ikke er en biologisk søskende, men som forsikrede lever eller har levet med i et søskendelignende familieforhold af minimum et års varighed. plejebørn, Et plejebarn har altid folkeregisteradresse hos dig og du er godkendt af kommunen som barnets forsørger. rejseledsager, ved en rejseledsager forstås en person, som enten er påført samme deltagerbevis/-billet som forsikrede, eller som har købt rejsen sammen med den forsikrede i den hensigt at rejse sammen. udrejse fra Danmark; - til vands, når færge eller båd sejler fra havn, - til lands, når grænsen krydses, - i luften, når flyet er i luften. Stempelafgiften berigtiges efter stempellovens 70. 6 7
Frederiksberg Allé 3 1790 København V Tlf. 33 25 25 25 Fax 70 10 60 40 www.europaeiske.dk C 494 01.08