T i l s a m t l i g e h u ss t a n d e Ly ng by k i r k e M a j j u n i j u l i a u g u s t 2 Leif Bork Hansen Pinsegudstjeneste Frilandsmuseet Ny altertavle Markedsdag Sommerudflugt og sognetur 0 1 2
2 Leif Bork Hansen af Karsten Møller, tidl. medlem af menighedsrådet Leif Bork Hansen fylder 70 år og går på pension, men det bliver næppe det sidste, vi hører til ham! Leif, der er født i 1942, fik sit første præsteembede i Nordsjælland i 1969 og har siden 1982 været præst ved Lyngby kirke. Hvem kender ikke Leif Bork Hansen! I Lyngby er han kendt som en passioneret præst, en gedigen kender af Søren Kierkegaard, og i den brede offentlighed er han kendt som flygtningepræsten, der har udøvet civil ulydighed ved at skjule illegale flygtninge. Et valg mellem lov og samvittighed Nogle mennesker udlever deres drøm me og gør deres idealer til virkelighed, selvom omkostningerne kan være store. Til denne kategori hører Leif Bork Hansen, der satte kjole og krave på spil. I min bevidsthed dukker derudover mindst to personer op, for hvem dette har været et kende tegn, nemlig Gustav Munch- Petersen og Kim Malthe-Bruun; de betalte den ultimative pris med deres liv, fordi de valgte at lade kampen udføre med våben i hånd under henholdsvis den spanske borgerkrig og under besættelsen. Leif derimod har valgt at lade kampen foregå mellem den enkeltes samvittighed og samfundets love det ville i øvrigt være meget svært at forestille sig Leif med en maskinpistol i hænderne. Resultatet af kampen mellem samvittighed og næstekærlighed på den ene side og lovens ord på den anden bør være givet på forhånd, nemlig hensynet til næsten! Argumentationen for næstekærlighed og medmenneskelighed har vist aldrig svigtet hos Leif. Da Leif skulle forklare sig hos biskoppen i forbindelse med sagen om de skjulte flygtninge, medbragte han sit forsvarsskrift, nemlig Det Ny Testamente, og lagde det på bordet foran biskoppen dette forsvarsskrift handler vist om næstekærlighed! Passioneret og imødekommende Jeg har spurgt et par tidligere og nuværende konfirmander, om de kunne beskrive Leif med ganske få ord, og svaret lød: Få ord??? For det første er Leif ikke selv en mand af få ord, for det andet er der meget at sige om ham. Han er karismatisk, energisk, sprudlende, indlevende, inspirerende, passioneret og et venligt rodehoved. Hvis han bedre kan forklare en problemstilling ved at lægge sig ned på gulvet, så gør han det. Altid har han været imødekommende, hvis elever har ønsket et interview i forbindelse med skoleopgaver og projektopgaver. Tilværelsen er ikke et enten eller, men et både og, og så længe der er personer som Leif, har debatten om næstekærlighed og medmenneskelighed gode vilkår. Leif ønskes et godt og uden tvivl aktivt otium! Det store er ikke at være enten det ene eller det andet men at være sig selv og det formår hvert eneste menneske, hvis det vil Søren Kierkegaard Vi siger farvel til Leif Bork Hansen ved en afskeds/festgudstjeneste søndag d. 2. september kl. 10.30 med efterfølgende reception.
N y h e d e r & A r r a n g e m e n t e r 3 Lyngby kirke over alle grænser af Leif Bork Hansen Ved en Skærtorsdagsgudstjeneste i Lyngby kirke lyste Henrik Goldschmidt velsignelsen på hebraisk. Vel signelsen lystes således både på hebraisk og dansk! Henrik Goldschmidt er solooboist i Det kgl. Kapel og initiativtager til The Middle East Peace Orchestra, hvor israelere og palæstinensere spiller i samme orkester. Digteren Benny Andersen taler om at bryde sin sjælelige isolation ved at åbne sig for sit livs vigtigste indvandring. Hvor vi ellers har travlt med at vogte grænser, findes der altså også en anden mulighed: at træde over grænsen til den anden. Mit hjertes indvandrer, kalder han digtet til den elskede! At åbne sig for sit livs vigtigste indvandring, kærligheden! Og så har jeg oven i købet haft den glæde at velsigne et par, der om formiddagen var blevet registreret af vores borgmester og om eftermiddagen blev velsignet i Lyngby kirke. Jeg tiltalte dem ud fra et ritual, der forudsætter, at de er et ægtepar. Da jeg gik på universitetet for at læse til præst, som min far, blev vi på ægte luthersk vis opdraget i at markere modsætninger. Der er en vending, der går igen i Den augsburgske bekendelse, nemlig: De fordømmer! Katolikker fordømmes, jøder fordømmes, muslimer fordømmes! Da de bosniske flygtninge bad Danmark om beskyttelse og bogstaveligt rykkede ind i Kgs. Lyngby sogn i det gamle lungehospital på Jægersborgvej serbiske, kroatiske og muslimske flygtninge blev spørgsmålet det modsatte: Hvordan kan vi rumme hinanden? Peter Schmidt var med til den første dansk-jugoslaviske venskabsaften i Lyngby kirkes sognegård. Han er i dag formand for Kgs. Lyngby menighedsråd. Søren Kierkegaard taler i sit værk Kjærlighedens Gjerninger om kærligheden til den elskede. At det er lige præcis den pige blandt alle. Det er det han kalder for-kærligheden. Men han taler også om en kærlighed, der netop ikke udelukker nogen, det er kærligheden til næsten. Hvis denne fordring, denne kærlighed, der går på tværs af vore grænser, ikke findes, ville der intet håb være. Da Julie min kollega talte til Ulla Hovgaards bisættelse spurgte hun: Var Ulla kirkelig? Julie svarede: Hun var kirken! Hun var Lyngby kirke. Ulla var næstformand for Kgs. Lyngby menighedsråd. Dagen før Ulla døde havde vi haft en debat om visioner for Folkekirken politikerne meldte fra af den ene eller anden grund så Jørgen, min kollega, tog sig af visionerne. Heri deltog Ulla på sin begejstrede, humoristiske facon. Det er min vision for Folkekirken: At enhver er sat til at være Lyngby kirke enhver er sat til at være lys og salt for hinanden! Tak! Markedsdag om dialog og integration Lørdag d. 9. juni kl. 10-16 afholder Lyngby kirke og Christianskirken fælles markedsdag i Christianskirken. Et kor, der arbejder med musik fra 3. verden, synger sammen med afrikanske musikere, og Lyngbykirkernes Børnekor, gospelkoret Faith og Caroline Amalie Koret optræder. Dialog-missionær Dorthe Langaas holder multimedie-foredrag om kultur og dialogarbejde i Zanzibar. Der sælges lækker afrikansk og dansk mad og godt kunsthåndværk fra Afrika. Der er udstillinger om afrikanske migrationskirker i Lyngby, folkekirkens integrationsarbejde i Danmark samt dialogarbejdet i Zanzibar. Zanzibar er en lille ø ved Tanzanias østkyst, hvor der bor 98 % muslimer og under 2 % kristne, et samfund præget af politiske og religiøse spændinger. Danmissions udsendte arbejder for dialog og fred mellem kristne og muslimer, bl.a. gennem et syprojekt for kvinder, start af egen virksomhed og etablering af komitéer for religiøse ledere. Overskuddet fra Markedsdagen går ubeskåret til dialogarbejdet i Zanzibar!
4 N y h e d e r & A r r a n g e m e n t e r Ny altertavle Kirkesalen har igen fået ny altertavle, og temaet for den er påskefortællingernes begivenheder. 4.a fra Lyngby Private Skole har sammen med billed kunstner Janna Lund og kirkens præster skabt en trefløjet tavle med mosaikker og guldbaggrund, inspireret af oldkirkens mosaikudsmykninger. Motiverne på tavlen er Den sidste nadver, Jesu korsfæstelse, Jesu gravlæggelse, Jesu opstandelse og Vandringen til Emmaus, hvor Jesus møder to disciple og følges med dem på vejen. Altertavlen skal hænge i kirkesalen, indtil vi kan tage kirken i brug igen efter endt renovering. Den tidligere altertavle, som vi har nydt synet af siden september, vil blive ophængt andetsteds i sognegården, så vi fortsat kan glæde os over den. Karen Marie Sø Leth-Nissen Kirkerenovering Arbejdet i kirken skrider langsomt frem. Siden sidste kirkeblad er etablering af nyt sakristi med kælder påbegyndt. Inde i kirken er varmerørene lagt ned i gulvet, og ølandsfliserne er ved at blive lagt på plads. Endvidere er kalkningen af skjoldbuevæggene begyndt. Det er et større arbejde, da al den gamle kalk først skal hugges ned, inden nykalkning kan foretages. Menighedsrådet har midt i reno veringsprocessen besluttet at nyindrette kirkens sydskib, så vi her får et mere åbent rum til forskellige gudstjenestelige handlinger. Vi kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvornår renoveringen af sluttes. Forhåbentlig sent efterår eller tidlig vinter! Vedr. kirkelige handlinger rettes fortsat henvendelse til kirkekontoret. Jørgen Demant Farvel til kirkens mangeårige organist, Gerda Hartmann Organist Gerda Hartmann er gået på pension 15. marts efter 37 år ved kirken. Vi takker Gerda for samarbejdet, og husker tilbage på mange år med kor og koncerter, gudstjenester og undervisning, og også i de første mange år børnekoret, som mange var rigtig glade for. Vi sagde farvel til Gerda med festgudstjeneste og reception, hvor både Københavns Politi Sangkor, Caroline Amalie Koret og kirkens eget kor (inkl. tidligere kormedlemmer) deltog og optrådte for og med Gerda. Vi ønsker Gerda et langt og godt otium! Karen Marie Sø Leth-Nissen Samtalerum for forældre der har mistet voksne børn Forældre, der har mistet et voksent barn, indbydes til fælles samtale med andre i samme situation. Vi mødes 1. onsdag i måneden i Lyngby Kirkestræde 10 A kl. 15.00-16.30: 2. maj, 6. juni, 4. juli, 1. august Kontakt venligst Leanne Corward, tlf.: 61 68 15 74
N y h e d e r & A r r a n g e m e n t e r 5 Fælles pinsegudstjeneste på Frilandsmuseet Vi fejrer 2. pinsedag mandag d. 28. maj kl. 11.00 med en udendørs gudstjeneste på Frilandsmuseets festplads, fælles for Lyngby-Taarbæks kirker. Vi glæder os til at holde gudstjeneste sammen under åben himmel, med musik fra sognenes forskellige kor og Tårnblæserlauget fra Lundtofte sogn. Vi opfordrer til, at man tager med Nærumbanen, afgang fra Lyngby Lokalstation kl. 10.20. I tilfælde af kraftig regn aflyses gudstjenesten. Sognetur til Jylland: Kunst og kirker Vi arrangerer i år en sognetur til Nordvestjylland fra 28.-30. september. Temaet er kunst og kirker, og vi skal se ny kunst i gamle kirker, både i Øst- og Vestjylland. Vi besøger også Museet for Religiøs Kunst, Jens Søndergaard Museet og Bovbjerg Fyr. Vi bor på hotel i Lemvig. Prisen bliver 2.850 kr. pr. person i dobbeltværelse. Tillæg for enkeltværelse 150 kr. Prisen er inkl. bus, diverse entréer, 3 x frokost, 2 x aftensmad, 2 overnatninger, men ekskl. drikkevarer. Tilmelding fra 21. maj, hvor folder og tilmeldingsblanket kan hentes på kirkekontoret. Vibeke Lentz og Karen Marie Sø Leth-Nissen. Sommerudflugt til Frederiksdal Som det efterhånden er blevet tradition, vil vi efter højmessen søndag d. 5. august sejle til Frederiksdal, til frokost og hyggeligt samvær. Hjemkomst ca. kl. 15.30. Pris: 50 kr. inkl. frokost og kaffe. Drikkevarer kan købes. Begrænset deltagerantal tilmelding til kirkekontoret senest tirsdag d. 31. juli. Grundlovsfest Igen i år vil vi fejre grundlovsdagen tirsdag d. 5. juni. Som taler har vi inviteret kirke- og ligestilingsminister Manu Sareen. Program: kl. 14.00: Sjølund Kammerkor synger. Dirigent Jan Scheerer. kl. 14.15: Grundlovstale kl. 15.00: Sjølund Kammerkor Der vil undervejs være kaffe og en let servering. I tilfælde af dårligt vejr holdes festen indendørs i Sognegården. Økumenisk kirkevandring Onsdag d. 6. juni kl. 19.00 ved Karen Marie Sø Leth-Nissen og provst Eigil Saxe Den økumeniske kirkevandring udgår i år fra den ortodokse kirke i Lyngby, og temaet for vandringen bliver Menneskets sårbarhed og Guds beskyttelse. Kl. 19.00: Andagt i Guds Moders Beskyttelses Menighed (Ortodoks kirke), Blomstervænget 10, ved Poul Sebbelov. Ca. kl. 19.45: Andagt i Christianskirken ved Eigil Saxe. Ca. kl. 20.30: Andagt i Baptistkirken ved Holger Lam. Herefter er der kaffe i menighedslokalerne i Baptistkirken, hvor alle er velkomne. Sidste kirkeblad Grundet en presset økonomi har menighedsrådet besluttet at nedlægge kirkebladet. I stedet for dette vil vi satse på et nyhedsbrev (hver 3. måned), som lægges frem i kirken og andre offentlige steder, månedsannoncen i Det Grønne Område, og hjemmesiden. Nyhedsbrevet kan rekvireres ved henvendelse til kirkekontoret, og downloades fra hjemmesiden. Minikonfirmander Et forløb for børn i 3. klasse fra Sankt Knud Lavard skole er i gang og varer til og med spaghettigudstjenesten 31. maj kl. 17.00. Vi hører fortællinger fra tiden mellem påske og pinse, og koncentrerer os om, hvordan påskens budskab ændrer vores liv. Nu har Jesus gjort sit, hvad skal vi så gøre? Minikonfirmanderne synger, lytter, hygger og arbejder med mosaikker. Ønsker man at blive minikonfirmand, kan Karen Marie Sø Leth- Nissen kontaktes. Konfirmandindskrivning Konfirmationer 2013 finder sted Kristi Himmelfartsdag d. 9. maj og lørdag d. 11. maj. Indskrivning til konfirmation foregår ved en indskrivningsgudstjeneste og informationsmøde for alle konfirmander og forældre Torsdag d. 7. juni kl. 16.30 i Sognegårdens kirkesal. Husk at medbringe dåbs- eller navneattest. Folder vedr. konfirmation kan fås på kirkekontoret.
6 N y h e d e r & A r r a n g e m e n t e r Ældremøde Onsdag d. 2. maj kl. 13.30-15.30 i Sognegården. Leif Bork Hansen fortæller om filmen Hvidstengruppen. Medlemmer af Lyngby kirkes kor synger forårssange akkompagneret af kirkens organist. Sogneudflugt for ældre Onsdag d. 6. september Turen går i år til Langelinie, Kastellet og Den engelske kirke. Frokost/ middag og kaffe forventes indtaget i De Små Haver, hvorefter vi vil besøge Jesuskirken i Valby, opført af Carl Jacobsen, brygger J.C. Jacobsens søn. Legestue ved Vibeke Lentz Lyngby kirke inviterer til legestue i Sognegården hver onsdag kl. 9.30-12.30. Mød op til socialt samvær med dine børn i alderen 6 mdr. til 6 år. Der vil blive sunget og spillet, og I kan få lidt af spise og drikke det koster 15 kr. pr. måned pr. barn. Sidste gang inden sommerferien er d. 6. juni, og efter ferien mødes vi igen d. 5. september. Menighedsrådsmøder Tirsdag d. 15. maj Tirsdag d. 12. juni Tirsdag d. 4. september Møderne er offentlige. Hver gang kl. 19.00 i Sognegården. Afgang i bus fra Områdecenter Baunehøj kl. 10.00, fra Lyngby Kirkestræde 10 A kl. 10.15. Hjemkomst ca. kl. 16. Pris: 200 kr. inkl. middag og kaffe. Drikkevarer kan købes. Tilmelding til kirkekontoret senest tirsdag d. 28. august. Områdecenter Baunehøj Gudstjenester for ældre ved Leif Bork Hansen afholdes på Baunehøj, Bauneporten 22, den første fredag i måneden kl. 13.30 i Aktivitetscentret. Gudstjenesterne er ikke kun for beboerne, men åbne for alle ældre! 11. maj, 1. juni, 6. juli, 3. august Sogneindsamling 2012 Ved sogneindsamlingen til Folkekirkens Nødhjælp søndag d. 4. marts blev der i Kgs. Lyngby sogn indsamlet kr. 32.109,-. Meget flot resultat stor tak til indsamlerne! Strikkecafé ved Esther Petersen og Ulla Jørgensen I mødelokalet, Lyngby Kirkestræde 10 A, strikkes og hækles tæpper og trøjer til Mother Teresas arbejde i Indien. Strikkecaféen er en gren af kirkens arbejde et åbent samlingssted, hvor alle interesserede er meget velkomne til at være med i arbejdet. Vi mødes 1. og 3. torsdag i måneden kl. 13.00-15.00: 3. og 24. maj Efter sommerferien mødes vi igen d. 6. september. Menighedsmøde Søndag d. 10. juni kl. 12.00 i Sognegården Menighedsrådet afholder det årlige orienteringsmøde, hvor alle med interesse for at vide mere om det kirkelige arbejde, og som måske kan bidrage med gode ideer, er velkomne! Der vil også blive orienteret kort om menighedsrådsvalget i november, hvis man har lyst til at være med til at have indflydelse på kirkens liv og vækst. Dagsorden: Kirkens aktiviteter Igangværende planer Økonomi Renovering Menighedsrådsarbejde Menighedsrådsvalg 2012 Menighedsrådet
K o n t a k t t i l L y n g b y k i r k e 7 Præsterne Julie K. Goldschmidt (kbf) Lyngby Kirkestræde 12 2800 Kgs. Lyngby Tlf.: 45 88 24 60 E-mail: jkg@km.dk Træffes bedst efter aftale. Mandag fri. Jørgen Demant Hjortekærsvej 74, 2800 Kgs. Lyngby Tlf.: 45 88 40 75 E-mail: jtd@km.dk Træffes bedst tirsdag, torsdag og fredag kl. 10 11. Mandag fri. Leif Bork Hansen Rustenborgvej 5, 2800 Kgs. Lyngby Tlf.: 45 87 24 83 E-mail: Iboh@km.dk Træffes bedst mandag torsdag kl. 10 11 samt onsdag kl. 18 19. Fredag fri. Karen Marie Sø Leth-Nissen Kontor i Sognegården. Træffes bedst på tlf.: 29 24 71 80 mandag-torsdag kl. 10-11. Fredag fri. E-mail: kmln@km.dk Bladet Lyngby Kirke Ansvarshavende redaktør: Jørgen Demant Redaktion: Bladudvalget Layout: Freiheit09 Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S Kirkekontoret Lyngby Kirkestræde 10 A Boks 162, 2800 Kgs. Lyngby Tlf.: 45 87 53 76 Fax: 45 87 76 41 E-mail: lyngbykirkekontor@mail.dk Mandag fredag kl. 9 13 samt torsdag kl. 16 18. Sognegården: Stades Krog 9 Kirketjener Ruben Odgaard Tlf.: 61 68 72 02 Kirketjener Mogens Pedersen Tlf.: 29 45 04 12. De grønne pigespejdere Nærmere oplysninger: Marie Louise Berg Tlf.: 45 87 67 46 E-mail: berg-thomsen@email.dk Lyngbykirkernes Spirekor og Børnekor Korleder: Vibeke Sahner Ockelmann. Tlf.: 29 42 16 69 E-mail: v_s_ockelmann@hotmail.com Menighedsrådet Formand for menighedsrådet Peter Schmidt Poppelhegnet 13, st. th. 2800 Kgs. Lyngby Tlf.: 45 87 73 82 Kirkenøglen Fødsel Fødsel registreres af kirkekontoret senest 14 dage efter barnets fødsel. For ugifte kan Omsorgs- og ansvarserklæring afleveres inden for samme periode. Fødsel kan også anmeldes elektronisk indenfor 14 dage. Se www.personregistrering.dk Navngivning Navngivning finder sted ved henvendelse til kirkekontoret. Barnet skal have navn, enten ved navngivning eller i forbindelse med dåb, inden 6 mdr. Indenfor 14 dage kan navngivning også anmeldes elektronisk samtidig med fødsel. Se www.personregistrering.dk Dåb Dåb anmeldes til kirkekontoret; selve dåbshandlingen aftales med den præst, der skal foretage dåben. Vielse Vielse anmeldes til kommunens vielseskontor, der udsteder prø velses attest. Skal vielsen finde sted i kirken, aftales tid ved henvendelse til kirkekontoret. Begravelse og bisættelse Henvendelse rettes til den præst, der skal medvirke, eller til kirkekontoret. Se også www.lyngby-kirke.dk
g u d s t j e n e s t e r Maj Fredag d. 4. St. Bededag Lørdag d. 5. 11.00 og 13.00 Kirkens præster Konfirmation i Christianskirken Søndag d. 6. 4. søndag efter påske Prædikant: Lea Hasselager Søndag d. 13. 5. søndag efter påske 10.30 Jørgen Demant Kirkekaffe Torsdag d. 17. Kristi Himmelfartsdag 10.00 og 12.00 Kirkens præster Konfirmation i Christianskirken Søndag d. 20. 6. søndag efter påske 10.30 Karen Marie Sø Leth-Nissen Søndag d. 27. Pinsedag Mandag d. 28. 2. pinsedag 11.00 Fællesgudstjeneste på Frilandsmuseet Torsdag d. 31. 17.00 Jørgen Demant og Karen Marie Sø Leth-Nissen Spaghettigudstjeneste Juni Lørdag d. 2. 11.00 Leif Bork Hansen Dåbsgudstjeneste Søndag d. 3. Trinitatis Søndag d. 10. 1. søndag efter Trinitatis 10.30 Jørgen Demant Kirkekaffe Søndag d. 17. 2. søndag efter Trinitatis Søndag d. 24. 3. søndag efter Trinitatis 10.30 Karen Marie Sø Leth-Nissen Juli Søndag d. 1. 4. søndag efter Trinitatis 10.30 Jørgen Demant Lørdag d. 7. 11.00 Julie K. Goldschmidt Dåbsgudstjeneste Søndag d. 8. 5. søndag efter Trinitatis Kirkekaffe Søndag d. 15. 6. søndag efter Trinitatis Søndag d. 22. 7. søndag efter Trinitatis Søndag d. 29. 8. søndag efter Trinitatis 10.30 Jørgen Demant August Lørdag d. 4. 11.00 Karen Marie Sø Leth-Nissen Dåbsgudstjeneste Søndag d. 5. 9. søndag efter Trinitatis 10.30 Karen Marie Sø Leth-Nissen Søndag d. 12. 10. søndag efter Trinitatis Kirkekaffe Søndag d. 19. 11. søndag efter Trinitatis Søndag d. 26. 12. søndag efter Trinitatis 10.30 Karen Marie Sø Leth-Nissen September Lørdag d. 1. september 11.00 Jørgen Demant Dåbsgudstjeneste Søndag d. 2. september 13. søndag efter Trinitatis Afskedsgudstjeneste Læs mere om vores arrangementer og find oplysninger om sogn og menighed på www.lyngby-kirke.dk. Se også Lyngby kirkes annoncer i Det Grønne Område.