Folkekirkens økonomi
Program kl. 17.00 17.45 Folkekirkens overordnede økonomi kl. 17.45 18.15 Anlæg og drift i menighedsråd kl. 18.15 19.00 Spisning kl. 19.00 19.45 Budgetlægning og budgetstyring kl. 19.45 20.30 Regnskab, kvartalsrapporter og øvrige regnskabsrapporter kl. 20.30 21.00 Kaffe
Folkekirkens overordnede økonomi Hvordan finansieres folkekirken? Hvordan bruges midlerne? Provstiets økonomi
Folkekirkens Økonomiske Struktur Folkekirkens Økonomi Lokal Kirkeskat Landskirkeskat Statstilskud Andre indtægter Kommer fra Kommunernes folkekirkemedlemmer Kommer fra Folkekirkemedlemmer Kommer fra Alle skatteyder Kommer fra Afkast af værdipapirer og indtægt fra gravsteder Bruges til Løn til personale (ikke præster) Drift og vedligehold af kirker, præstegårde og udgifter til menighedsrådene Stiftsbidrag I alt 2010: 4.851 mio Bruges til 60 % af præsternes løn Administration i de 10 stiftsøvrigheder Uddannelse/ Revision Udligning af lokalt kirkeskattetryk I alt 2010: 966 mio Bruges til 40 % af præsternes løn Løn til de 10 biskopper Tilskud til restaurerings arbejde Kirkeministeriets drift I alt 2010: 849 mio Bruges til Vedligehold af bygninger og gravsteder I alt 2010: 780 mio I alt: 7.446 mio
Hvordan finansieres folkekirken?
Folkekirkens indtægter 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 5.178 5.431 5.647 5.848 6.057 6.184 6.134 6.728 7.066 7.149 7.446 100% 105% 109% 113% 117% 119% 118% 130% 136% 138% 144%
Hvordan bruges pengene?
Hvordan bruges pengene 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Løn kirkefunktionærer 1.899 2.009 2.100 2.181 2.281 2.346 2.452 2.506 2.598 2.668 2.904 100 106 111 115 120 124 129 132 137 140 153 Løn præst, provs bisk. 888 944 966 985 1.012 1.047 1.060 1.080 1.124 1.159 1.175 100 106 109 111 114 118 119 122 127 131 132 Løn lokalfinans. præster 10 16 16 100 160 160 Løn stifter og dep. 56 58 58 60 62 64 64 65 71 74 75 100 104 104 107 111 114 114 116 127 132 134 Øvrige driftsudgifter 1.584 1.637 1.715 1.766 1.819 1.918 1.925 1.995 2.175 2.171 2.277 100 103 108 111 115 121 122 126 137 137 144 Anlægsudgifter 794 816 738 797 757 674 772 743 905 803 921 100 103 93 100 95 85 97 94 114 101 116 I Alt 5.221 5.464 5.577 5.789 5.931 6.049 6.273 6.389 6.873 6.875 7.352 100 105 107 111 114 116 120 122 132 132 141
Provstiets økonomi Indtægter: Anslået skatteprovenu fra Horsens kommune over forventede indtægter til den kirkelige ligning, januar 2012: Indtægt ved kirkeskatteprocent på 0,89 % kr. 88.866.606 Beholdning pr. 31.12 2011 kr. 715.000 Hedensted Provsti kr. 142.000 Indtægter i alt kr. 89.723.606 Udgifter: Kirkelige kasser (foreløbig ligning) kr. 64.978.000 PUK-Kassen inkl. stiftsbidrag kr. 2.000.000 Landskirkeskat (anslået) kr. 16.000.000 Reservemidler, 5 % af ligningen kr. 3.000.000 Horsens Kommune kr. 2.166.000 Udgifter i alt kr. 88.144.000 Rest kr. 1.579.606 14-05-2013 9
Provstiets økonomi 12. april foreløbige driftsrammer udmeldes 13. maj foreløbigt budget indsendes 19. juni budgetsamråd 21. juni endelig driftsramme udmeldes 21. august endeligt budget indsendes 05. september offentligt budgetmøde
Provstiets økonomi 1. april Regnskab 2012 afleveres 12. april foreløbige driftsrammer udmeldes 13. maj foreløbigt budget indsendes 19. juni budgetsamråd 21. juni endelig driftsramme udmeldes 21. august endeligt budget indsendes 05. september offentligt budgetmøde 15. oktober godkendte regnskaber indsendes
Anlæg og drift i menighedsråd Drift Anlæg Reservemidler Regelsæt og opgaver i menighedsrådet
Anlæg og drift i menighedsråd Drift Den ramme, der tildeles til løn, daglig drift og løbende vedligehold. I driftsrammerne i Horsens provsti indgår kr. 30.000 til anskaffelser og vedligeholdelse pr. præsteboliger kr. 60.000 til anskaffelser og vedligeholdelse pr. kirke kr. 30.000 til anskaffelser og vedligeholdelse til sognegård o.l. kr. 50.000 til nyanskaffelser maskiner m.v. på kirkegården
Anlæg og drift i menighedsråd Anlæg Større vedligeholdelsesarbejder eller nybyggerier
Anlæg og drift i menighedsråd Reservemidlerne 5% midlerne afsættes til større, uforudsete udgifter
Ansøgning om bevilling Driftsbevillingen er varig og fremskrives årligt Eksempler på øgede driftsudgifter Behov for ekstra medarbejder ressourcer På baggrund af stillingsopmåling søges Ændrede vilkår Redegørelse for ændrede vilkår og budget
Ansøgning om driftsbevilling Ansøgning: Menighedsrådet fremsender skriftelig ansøgning til PU. Ved ansøgning om ekstra bevilling til opnormering af stillinger vedlægges stillingsopmåling. Det anbefales, at menighedsrådet inddrager personalekonsulenten til dette. Det er ikke tilstrækkeligt at udfylde skema i budget
Ansøgning om driftsbevilling Ansøgning: Menighedsrådet fremsender skriftelig ansøgning til PU. Ved ansøgning om ekstra bevilling til opnormering af stillinger vedlægges stillingsopmåling. Det anbefales, at menighedsrådet inddrager personalekonsulenten til dette. Det er ikke tilstrækkeligt at udfylde skema i budget
Anlæg På den digitale arbejdsplads findes vejledning til forskellige typer byggeprojekter
46. Har menighedsrådet truffet en beslutning, der strider mod lovgivningen, kan stiftsøvrigheden sætte beslutningen ud af kraft, hvis den ikke er bragt til udførelse. Under behandlingen af sagen kan stiftsøvrigheden midlertidigt suspendere den endnu ikke udførte beslutning. Stk. 2. Undlader menighedsrådet at udføre en foranstaltning, som det efter lovgivningen har pligt til at udføre, kan stiftsøvrigheden pålægge de medlemmer af menighedsrådet, som er ansvarlige for undladelsen, tvangsbøder. Stk. 3. Stiftsøvrigheden kan anlægge erstatningssag mod et menighedsrådsmedlem, som er ansvarlig for, at kirkekassen er påført et tab.
Anlægsprojekter Den indledende fase Menighedsråde afklare hvem der har kompetence i sagen Menighedsrådet orienterer provstiudvalget om planerne og afstemmer opgaven i henhold til dette. (Skrifteligt eller telefonisk) Menighedsrådet definerer opgaven eventuelt med bistand fra stiftes konsulenter. Menighedsrådet indhenter som hovedregel rådgivningsbistand fra en arkitekt.
Anlægsprojekter Den indledende fase Ansøgningsfasen Menighedsrådet indsender skitseforslag vedlagt budgetramme og finansieringsforslag til provstiudvalget. Dette sker ved skriftelig henvendelse fra menighedsrådets formand til Provstiudvalget (PU). På den digitale arbejdsplads findes ansøgningsskema, der kan benyttes til dette (DAP/Håndbøger/bygge- og anlægsopgaver/ blanketter og artikler m.m.) Finansieringsforslag kan være: Finansiering af menighedsrådets frie midler Finasiering som anlægsbevilling på budgettet Lån i stiftsmidlerne Afhængig af de gældende regler for de enkelte projekter træffer PU beslutning eller sender sagen videre til stiftet. Menighedsrådet modtager afgørelsen om skitseprojektet. Menighedsrådet udarbejder detaljeret projekt (for-/hovedprojekt med tegninger og beskrivelser) og sender dette til PU. PU/ Stiftet træffer afgørelse i sagen.
Anlægsprojekter Den indledende fase Ansøgningsfasen Byggefasen Menighedsrådet indhenter tilbud og igangsætter arbejdet sammen med den rådgivende arkitekt.
Reservemidler Reservemidler Hvis der opstår uforudsete større udgifter kan menighedsrådene søge om en ekstra bevilling af reservemidlerne. Opmærksomheden skal dog henledes på, at der i driftsbevillingen er indeholdt følgende: kr. 30.000 til anskaffelser og vedligeholdelse pr. præsteboliger kr. 60.000 til anskaffelser og vedligeholdelse pr. kirke kr. 30.000 til anskaffelser og vedligeholdelse til sognegård o.l. kr. 50.000 til nyanskaffelser maskiner m.v. på kirkegården Visse uforudsete udgifter må derfor forventes at kunne afholdes indenfor det givne budget. Ansøgning: PU ansøges skrifteligt. Ansøgningen indeholder beskrivelse af problemet, forslag til løsning, budget og finansieringsplan. Menighedsrådet vedlægger oversigt over menighedsrådets frie midler og angiver hvor stor en del af udgiften menighedsrådet selv kan afholde.
Regnskabsinstruks Regnskabsinstruksen er baseret på det regelsæt for de lokale kirkelige kasser som består. Lov om folkekirkens økonomi Cirkulære og vejledning om kirke- og provstiudvalgskassernes budget, regnskab, revision m.v. Kirkeministeriets momsvejledning Den aktuelle konteringsvejledning
Regnskabsinstruks Regnskabsinstruksen er baseret på det regelsæt for de lokale kirkelige kasser som består. De lokale kirkelige kasser skal følge regnskabsinstruksen, som udgør det overordnede regelsæt Regnskabsinstruksen er enslydende for alle kirkekasser, kirkegårdskasser og provstiudvalgskasser
Regnskabsinstruks Instruksen indeholder regnskabsmæssig organisation ansvars og kompetencefordeling mellem menighedsråd og medarbejdere/ kasserer og regnskabsfører
Regnskabsinstruks Organisation Menighedsrådet har ansvar for økonomien i alle kasser. Menighedsrådet vælger af sin midte en kasserer Bogføring varetages af regnskabsføreren, dette kan være kassereren, men kan også være en ekstern
Regnskabsinstruks Organisation Menighedsrådet har ansvar for økonomien i alle kasser. Menighedsrådet vælger af sin midte en kasserer Kassereren er ansvarlig for den regnskabsmæssige rapportering, at denne sker rettidigt og at menighedsrådet løbende orienteres om økonomiske forhold Bogføring varetages af regnskabsføreren, dette kan være kassereren, men kan også være en ekstern Regnskabsføreren er ansvarlig for regnskabsføring og rapportering til kassereren
Regnskabsinstruks Opgaver Disponering Godkendelse Betaling Bogføring
Regnskabsinstruks Opgaver Disponering Indgåelse af aftaler om vikartjenester, køb af varer eller tjeneste ydelser der medfører eller kan medføre en udgift Skal ske af en hertil bemyndiget person
Regnskabsinstruks Opgaver Disponering Godkendelse Fra en underskriftsberettiget i menighedsråd
Regnskabsinstruks Opgaver Disponering Godkendelse Betaling Betaling sker af regnskabsfører efter at vedkommende har kontrolleret attesteringen er udført. Betaling sker i så vid mulig omfang fra netbank
Regnskabsinstruks Opgaver Disponering Godkendelse Betaling Bogføring Kontering af bilag skal ske i overensstemmelse med kirkeministeriets konteringsvejledning Alle indtægter og udgifter skal være dokumenteret ved bilag
Ansvars- og kompetencefordeling Kasserer Kontrollere at vedtagne regler overholdes Regnskabsfører afstemning mellem oplyste og bogførte forpligtigelser Stikprøvekontrol af betalinger, bogføring, moms og skat Korrekt og rettidigt indberettet løn også til skat Orientering af menighedsråd Korrekt momsindberetning Orientering af kasserer
Budget og budgetstyring Den 12. april udsender provstiudvalget den foreløbige driftsramme
Budget og budgetstyring Budget og regnskab aflægges efter formålskontoplanen Formål 10 70 er driftsformål Formål 80-90 er anlægsformål
Driftsformål 1 Fællesindtægter 10 Ligning drift 11 tillæg fra 5% midler 2 Kirke og sognegård 20 Fælles formål 21 Kirkebygning 22 Sognegård 23 Kirkekontor (udenfor) 24 Tjenstlige lokaler præsteg. 3 Kirkelige aktiviteter 4 kirkegård 5 Præsteboliger 6 Administration og fællesudgifter 7 Finansielle poster
Driftsformål 1 Fællesindtægter 2 Kirke og sognegård 3 Kirkelige aktiviteter 30 Fælles formål 31 Gudstj./handling 32 Undervisning 33 Diakonal virk. 34 Kommunikation 35 Kirkekor 36 Koncerter 37 Foredrag 39 Kontingent DSUK 4 kirkegård 5 Præsteboliger 6 Administration og fællesudgifter 7 Finansielle poster
Driftsformål 1 Fællesindtægter 2 Kirke og sognegård 3 Kirkelige aktiviteter 4 kirkegård 40 Kirkegård 41 Begravelse/bisætt. 42 Krematorium 43 Arbejde uden for egen kirkegård 5 Præsteboliger 6 Administration og fællesudgifter 7 Finansielle poster
Driftsformål 1 Fællesindtægter 2 Kirke og sognegård 3 Kirkelige aktiviteter 4 kirkegård 5 Præsteboliger 50 Fælles formål 51-55 Bolig 1-5 56 Funktionær bolig 57 Skov/ landbrug 58 Øvrige ejendomme 6 Administration og fællesudgifter 7 Finansielle poster
Driftsformål 1 Fællesindtægter 2 Kirke og sognegård 3 Kirkelige aktiviteter 4 kirkegård 5 Præsteboliger 6 Administration og fællesudgifter 60 Fælles formål 61 Menighedsråd 62 Personale 63 Bygning 64 Økonomi 65Personregistrering 66 Efteruddannelse 67 Forsikring 68 Valg 69 Stiftsbidrag (PU) 98 Udlånt til andet sogn 7 Finansielle poster
Driftsformål 1 Fællesindtægter 2 Kirke og sognegård 3 Kirkelige aktiviteter 4 kirkegård 5 Præsteboliger 6 Administration og fællesudgifter 7 Finansielle poster 70 Renter stiftslån 71 Renter andre lån 72 Øvrige renter 73 Rente gravstedskap. 74 Rente kirkekap 75 Kursgevinst/ tab 76 Momsregulering
Driftsformål 1 Fællesindtægter 2 Kirke og sognegård 3 Kirkelige aktiviteter 4 kirkegård 5 Præsteboliger 6 Administration og fællesudgifter 7 Finansielle poster
Regnskabet føres på formål og på en 6 cifret artskontoplan Eks: elregning til kirke bogføres på: Formål 21 kirkebygning Artskonto 225520 El Artskonto 638105 Bankkonto drift
ÅRSBUDGET 2013 for kasse under menighedsråd i provsti i kommune Myndighedskode: CVR nummer: Godkendt på menighedsrådsmøde afholdt: den / 2012 menighedsrådsformand menighedsrådets valgte kasserer Godkendt på provstiudvalgsmøde afholdt: den / 2012 provstiudvalgsformand Budget 2013 indeholder følgende: Målsætning, særlige indsatsområder samt supplerende forklaringer... side 1 Årsbudget i hovedtal........ side 2 Årsbudget fordelt på formål... side 3-5 Oversigt over egenkapital..... bilag 1 Salg af anlæg m.v.... bilag 2 Oversigt over anlægsudgift, ligningsbeløb, lån samt opsparing.. bilag 3 Personaleoplysninger...... bilag 4 Eventuelle budgetønsker....... bilag 5
Side 1 kirkekasse / provstiudvalgskasse provsti kommune Målsætninger for hele valgperioden, der indgår i dette års budget Særlige indsatsområder (jf. merudgiftsønsker m.v.) Supplerende forklaringer til budgettet
Årsregnskab 2012 Regnskabet afleveres senest 1. april Regnskabet sendes i 3 eksemplar til revisor og ét eksemplar til provstiet Regnskabet afleveres ligeledes elektronisk
Kvartalsrapporter og øvrige regnskabsrapporter
Brandsoft/ Skovbo
Personalekonsulenten Birgitte Søhoel Ålsøvej 15 8240 Risskov Birs@km.dk 2463 4032