No. 68 Knud Christensen (Knud Pjaltekræmmer) Knud Christensen afsonede fæstningsarbejde i Stokhuset, Øster Voldgade, København. Her foto på postkort nr. 9523 udgivet af Peter Alstrups Forlag ca. 1910 1 Forældre Børn : Nr. 136 Christen Nielsen og nr. 137 Maren Knudsdatter. : Niels Knudsen, Christen Knudsen, Jens Andreas Knudsen (34), tvillingbroder Søren Kristian Knudsen, Anne Ma- rie Knudsdatter, Johanne Marie Knudsdatter, Lars Knudsen og Ane Marie Knudsdatter. Navn Født Døbt Faddere Gift Stilling Død Dødsårsag : Knud Christensen (Knud Pjaltekræmmer) : 16. oktober 1796 i Kaldsensgaard (Kalsensgaard), Jetsmark Sogn, Hvetbo Herred, Hjørring Amt. : 23. oktober 1796 i Jetsmark Kirke, Jetsmark Sogn, Hvetbo Herred, Hjørring Amt. : Erik Jensens Hustru i Bredgaard og Ellen Nielsdatter i Kaas, Lars Nielsen i Riisager og Peder Nielsen og Niels Pe- dersen i Riisager. : Den 24. marts 1822 i Nørre Sundby Kirke, Kær Herred, Ålborg Amt, med Mette Marie Jensdatter (69). : Tjenestekarl, Arbejdsmand, Husmand, Kludekræmmer og Slave (straffefange) i Stokhuset. : 26. februar 1846 som slave i Stokhuset, Garnisons Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. : Brystsyge. Knud Christensen blev født den 16. oktober i året 1796 i hjemmet, der var en gård, der lå i en lille bebyggelse, benævnt Kalsensgaard, som er beliggende lige syd for Pandrup (i dag midt i by- en) og ca. 600 m øst for Kirken i Jetsmark Sogn, Hvetbo Herred, Hjørring Amt. Jetsmark Kirke, Kvorupvej 94, Pandrup Maleri af David Guldberg fra 1950 Foto Egnssamlingen.dk 2 Forældrene er, Bonde og Gårdbeboer Christen Nielsen (136) og Hustru Maren Knudsdatter (137). De var blevet gift den 22. januar 1796 i Jetsmark Kirke, det var faderens andet ægte- skab, da han tidligere havde været gift med Dorthe Sørensdatter, der døde og blev begravet den 29. marts 1795. Der var ingen fællesbørn i faderens første ægteskab og Knud Christensen var den ældste i en søskendeflok på 3 børn i det andet ægteskab. Knud Christensen blev indskrevet i lægdsrullen ved fødslen, og det fremgår, at han er søn af Christen Nielsen og født i Kalsensgaard den 16. oktober 1796. Der er ikke yderligere oplysninger. Statens Arkiver AO Lægsruller 1789-1864 3. Jyske distrikt Udklip af Lægdsrullen for Hjørring Tilgangsrulle for D 1796 opslag 69 løbenr. 243 4 Knud Christensen blev døbt søndag den 23. oktober 1796 i Jetsmark Kirke. Af fadderne, der er nævnt, er Ellen Nielsdatter hans faster og Lars Nielsen og Peder Nielsen hans farbrødre. (Kirkebogen 1781-1814, fødte, side 13, første reg. på siden, opslag 14, Jetsmark Sogn, Hvetbo Herred, Hjørring Amt 3a ). Bebyggelsen Kalsensgaard eller Kaldsensgaard, som det ofte er skrevet i ældre tid, består af nogle få gårde og huse og har fået navnet efter to gårde Store Kalsensgaard og Lille Kalsens- gaard, som tidligere var én gård, der dog blev adskilt i 1700- tallet. Den hørte på den tid under Lundergaard Gods, som mange gårde gjorde i Hvetbo Herred. Jetsmark sogn er det største sogn i Hvetbo Herred, omgivet af annekset Hune, hvorfra det delvis skilles ved Hunebæk, Øster- Hanherred, Tranum Sogn, Aaby Sogn, Kær Herred, Børglum Herred, Thise og Saltum Sogne fra hvilket det delvis skilles Albæk. I sognet er der byerne: Panderup (Pandrup) med 107 gårde og huse med 592 indbyggere med følgende erhverv Landbrug, håndværk, handel og transport. Pandrup er bitingsted for Hvetbo Herred og kontor- afdeling for dommeren i retskreds 69, sessionssted for lægderne 524-531 i 5. Udskrivningskreds. Pandrup har skolen, Nordre Skole. Kvorup (Korup i 1638) med Mølle. side 1
Sønderby (Sønderbye i 1638). Kaas/Kås i 1921 (Kaaæssz i 1463 og Kaas i 1610), 75 gårde og huse med 437 indbyggere. Kås har skolen Søndre Skole oprette i 1800 og Forsamlingshus opført 1890. Samling af gårde og huse: Purkær (Purkier i 1610), Tvilstedgaardene (Tuillstedgaardt i 1456), Risagergaardene (Riiagger i 1416), Skødsholm (Skiodsholim i 1638), Klostergaardene (Klostergaarde i 1638) med 2 møl- ler og 2 købmandshandlere. Kvorup Kær, Bleggrav (Belgraff i 1458), Skadebak (Skadback i 1638 med Frimissionshus opført i 1890. Røde Hede, Moseby (tidligere Mosehusene) med skole opført i 1888, Brugsforening, Købmandshandler og Kalkværker. Lundbak (Lundbach i 1662) med skole opført 1901 og Købmandshandel. Mergelsbæk med skole oprettet 1884 og 2 Køb- mandshandler. Meilholm (Meelholm i 1638), Hedegaardene (Hiedgord i 1638, Hønsholm (Hønsholim i 1638), Pilgaardene (Pillegaard i 1610), Brogaard (Brogaard i 1610) Brogaardsmark, Voldkær (Valdkier i 1638) og Bundgaards Mark og Kær. Gaarde: Gl. Toftegaard (Tofthegaard i 1462, Ny Toftegaard (tidligere kaldet Mosegaard). A/S Lundergaards Mose (Tørvefabrik, Lundergaard med skole opført i 1912 og Kalkstensfabrik. Bedholm (Biedholm i 1638), Udholm, Kalsensgaard/Kaldsensgaard (Kallsensgaarde i 1638), Skadeland (Skadeland i 1470), Gammelgaard (Gammeligaard i 1662), Klarborg (Klaerborgh i 1638). Holmsgaarde (Holimsgord i 1638), Kongsbak (Kongeback i 1638), Bundgaardene (Bundgaardenn i 1610, tidligere også Mejlbygde), Kædegaard (Kiedgaard i 1638), Krogsgaard (Krogs- gaard i 1610), Sigsgaard (Siesgaard), Bisgaard (Bispgaard i 1638), Fruensgaard (Fruendgaard). Jetsmark Sogn er egen sognekommune delt i 2 sognefogeddistrikter. I gejstlig henseende forenet med Hune. Jetsmark har tingsted i Panderup og hører under rets- og politikreds Nørre Sundby Købstad mm. Jetsmark ligger i Hjørring Amtsstuedistrikt, Hvetbo og Øster Hanherred Herreds lægekreds, Børglum m.fl. herreders skattekreds. Øster Hanherreds vurderingskreds. Amtets 5. folketingskreds og 5. Udskrivningskreds, lægd 529a (nordre- ) og 529b (søndre sognefogeddistrikt) (fra 1789-1793 lægd nummer 25 og fra 1794-1861 lægd nummer 64). Kirken er selvejende. Kilde: J.P. Trap, Kongeriget Danmark 5 Den Jyske Halvø 5 Ved Folketællingen den 1. februar 1801 ses familien fortsat boende i Kaldsensgaard, hvor de er registreret som den tredje familie ud af tre. Familien bestod af Husbonde Christen Nielsen (136), 36 år, beskæftiget som bonde og gårdbeboer, 2. ægteskab, hans Kone Maren Knudsdatter (137), 27 år, 1. ægteskab, deres børn Knud Christensen, 5 år, og Dorthe Christensdatter, 3 år. Der var to tjeneste- folk, Lars Christensen, 20 år, og Karen Eriksdatter, 23 år, begge ugifte. (Folketællingen fra 1. februar 1801 for Jetsmark Sogn, Hvetbo Herred, Hjørring Amt 3b ). Der var familieforøgelse i 1802, da Knud Christensen fik en lillebroder, der blev døbt Niels den 21. februar 1802 i Jetsmark Kirke efter, at han først var hjemmedøbt. (Kirkebogen 1781-1814, fødte, side 16, 6. registrering for 1802, opslag 19 ny, Jetsmark Sogn, Hvetbo Herred, Hjør- ring Amt 3c ). Der er ikke fundet oplysninger om Knud Christensens skolegang, som på den tid ikke var specifikt reguleret, da der først i 1814 blev indført skolepligt for alle børn i Danmark, men da forældrene havde en gård, havde de formentligt også en vis status, så nogen un- dervisning har Knud Christensen alt overvejende sandsynligt modtaget, hvilket formentligt er foregået på en skole i Pandrup. I 1804 ramte en stor tragedie familien, da Knud Christensen s moder Maren Knudsdatter (137) døde og blev begravet i Jetsmark Kir- ke den 16. december 1804, kun 32 år gammel. Hun døde som følge af et selvmord, hvor hun hængte sig selv. Jeg har ikke fundet nærmere oplysninger om, hvad der havde ført hende til at vælge en så tragisk afslutning på livet. I Kirkebogen er der skrevet: Maren Knudsdatter i Kaldsensgaard. Hun kom ved ulykkelig Hændelse af Dage, da hun hængte sig selv i Afsindighed. Under alle omstændigheder må det dog have været en frygtelig traumatiserende oplevelse for familien og ikke mindst for børnene, hvor Knud Christensen var den ældste, kun godt 7 år gammel. (Kirkebogen 1781-1814, døde, side 75, nr. 1 for kirkeåret 1805, opslag 35, Jets- mark Sogn, Hvetbo Herred, Hjørring Amt 3d ). 8. dec. 1804 fol. 120, 130 skifte efter gårdfæster Christen Nielsens hustru Maren Knudsdatter i Kalsensgaard, Jetsmark sogn. Børn: Knud Christensen, 8 år, Dorthea Christensdatter, 6 år, Niels Christensen, 3 år, hvis formynder er deres ældste morbroder Søren Knudsen af Kalsensgaard. Peder Knudsen af Store Pandrup på sin moders vegne fordrede penge af boet. Afskrift af Lundergaards skifteprotokol 1792-1840 Kilde:rigmornoergaard.tripod.com/Lundergaard_1792-1840.htm 6 Men det må også have været frygtligt for Knud Christensen s far, da det på den tid var meget vanskeligt for en enlig fader med små børn at klare arbejdet på gården og samtidig tage sig af børnene og husholdningen. Faderen giftede sig da også igen ca. et år efter at moderen var død. Det var hans tredje ægteskab, og det blev indgået den 6. december 1805 med Maren Pedersdatter fra Skivehuse i Jetsmark. Hun har alt overvejende sandsynligt først været ansat som husholderske i hjemmet, og af praktiske hensyn kan det have ført til ægteskab. Knud Christensen havde således fået en stedmoder, og familien var intakt igen. Faderen og stedmoderen fik en søn, Peder, der blev døbt den 16. marts 1806, men som dog døde den 26 marts 1806, og året efter, 25. februar 1807, fik de tvillinger, Peder og Jens, som begge desværre også døde, de blev blot to dage gammel, så det var ikke en let tid for familien og Knud Christensen. Knud Christensen fik dog i 1810 en halvbroder, som overlevede, da faderen og stedmoderen fik en søn, der blev døbt Peder den 7. januar 1810 i Jetsmark Kirke. Familien bestod nu af faderen Christen Nielsen (136), stedmoderen Maren Pedersdatter og børnene Knud Christensen, der nu var 14 år, Dorthe Christensdatter, 11 år, Niels Christensen, 8 år, og halvbroderen Peder Christensen, 0 år. Knud Christensen har i forbindelse med en afhøring i Den store Kommisionssag i Ål- borg selv forklaret, at han flyttede hjemmefra, da han var omkring 13 år gammel (1809/1810), hvor han fik plads som kreaturvogter på Bundgaard i Jetsmark, der ejedes af Justitsraad Arent Hassel Rasmussen, som i øvrigt ejede 16 gårde rundt omkring i Vendsyssel. Justitsraad Arent Hassel Rasmussen købte, ifølge Nygaards Sedler 9, dog først gården Bundgaard i 1812, og boede der selv i perioden 1812-16, men ifølge Register til Taksa- tionsprotokol 1801-1844 10 ses han at have ejet og boet på Bundgaard i 1811. Bundgaard i Jetsmark, Knud Christensen s første plads (kreaturvogter) - Foto af maleri fra Egnssamlingen.dk 7 side 2
Knud Christensen kan således først have tjent hos Justitsraad Rasmussen tidligst i 1811, hvor han har været 14-15 år. Eller han har fået tjeneste på Bundgaard i 1809 før den tidligere ejer, Hasselbalch, solgte gården til Arent Hassel Rasmussen i 1811-1812. Knud Christensen forklarede videre ved afhøringen i Den store Kommisionssag fra Ålborg 8, at han efter 1½ aar hos Justitsraad Arent Hassel Rasmussen i en alder af 14 ½ år (sandsynligvis i april/maj 1811) flyttede til Nørre Sundbye. Her fik han tjeneste hos Cancel- lieraad og Herredsfoged Wilhelm Spies, hos hvem han var i 2 år, og det var således medens han var her, at han både blev vaccineret og konfirmeret. (Aalborg Amts Arkiv B3, Pakke nr. 1454, Læg 23, dok, N634, N637, N647, N675 og N677 fremlagt i Den store Kommisionssag i Ål- borg 8, Nygaards Sedler 9 og Register til Taksationsprotokol fra Egnssamlingen 10 ). Knud Christensen på 16 år (først 16 år i oktober måned), hans søster Dorthe Christensdatter på 13 år, hans broder Niels Christensen på 10 år og hans halvbroder Peder Christensen på 9 år (2 år) blev alle vaccineret i 1812 (koppevaccination) af Distriktslæge W. Nisted, som udstedte attest for vaccinationen den 20. maj 1812. Baggrunden for deres vaccination skal ses i, at der den 3. april 1810 blev udstedt en forordning af Kong Frederik den 6., der pålagde alle undersåtter i Danmark og Norge, der ikke havde haft naturlige kopper, at blive vaccineret. Ingen kunne blive konfirmeret eller gift, hvis de ikke havde haft naturlige kopper eller var vaccineret. Undladelse af at blive vaccineret ville medføre straf. Så det valgte tidspunktet har formentligt også noget at gøre med, at Knud Christensens konfirmation var nær forestående. (Om Koppebekæmpelse, se nærmere under Artikler- Historie i helec.dk). (Kirkebogen 1781-1814, vaccinerede, side 122, nr. 32-34 på siden, opslag 53, Jetsmark Sogn, Hvetbo Herred, Hjørring Amt 3e ). Nørre Sundby Kirke Aalborgstift.dk 12 Under Knud Christensen s ophold hos Cancellieraad Spies i Nørre Sundby må han også have gået til konfirmationsforberedelse, for den 25. april 1813 blev Knud Christensen konfirmeret i Nørre Sund- by Kirke af Sognepræst Winding (Frederik Winding, sognepræst i Nørre Sundby fra 1810-1842). Oplysnin- gen fremgår af en udskrift fra kirkens ældre Ministerialbog, og det er registreret, at han var 16 år gammel og søn af Christen Nielsen i Jetsmark. Hans kundskaber var vurderet til mådelig. Konfir- mationen ses ikke registreret eller ikke fundet i de tilgængelige kirkebøger i Rigsarkivets Arkivalier Online. (Udskrift af Nørre Sundbye Sognekirkes ældre Ministerialbog af 11.december 1838, attesteret af Kapel- lan D. Flindt. Aalborg Amts Arkiv B3, Pakke nr. 1454, Læg 23, dok, N640 fremlagt i Den store Kommisionssag i Ålborg 11 ). Efter konfirmationen og efter at have tjent hos Cancellieraad Spies i 2 år dels på Woerberggaard (Vorbjerggård i Lindholm), dels i Nørre Sundby, tog han (formentligt i november 1813) tilbage til Jetsmark Sogn, hvor han kom i tjeneste hos Gaardmand Mads Christian Nielsen i Krogsgaard i 2 år (formentligt indtil november 1815). Knud Christensen var på session i 1816 (på den tid var der efter det 18. år sessionsundersøgelse hvert år), og i 1815- Lægds hovedrullens vedtegning, står der: Kan ej holde på Urinen efter prøve, hvilket formentligt skyldtes, at han har haft blærebetændelse. Det er end- videre bemærket anses, hvilket betyder, at Sessionen vil følge udviklingen. Der er da også gjort bemærkning om, at han i 1817 er frisk igen. Knud Christensen blev målt ved sessionerne til 61½ i 1816, og til 62 i 1817 og endelig i 1818 til 63 (tommer), hvilket sva- rer til 164,7 cm. Oversættelse 85 78 F. Kristen Nielsen 62 for 1817 S. Knud Kalsensgaard 18 61½ Kan ej holde Urinen efter Prøve, 63 Frisk anses Sess 1816 1818 Sess 1817 Lægdsrulle- Hjørring- Jetsmark- 64- Hovedrulle- 1815- opslag 242- lbr.nr.85 nyt 78.jpg 4 Knud Christensen var hjemme hos hans forældrene på Kalsensgaard fra november 1815 og i 1 år (1816), hvor han henholdsvis arbejdede hjemme og hos Mads Christi- an Nielsen, inden han tog tjeneste i Pilegården i Sønderbye, Jetmarks Sogn, hos Gaardmand Niels Larsen, hvor han ligeledes var i 1 år (1817). Formentlig omkring november 1817 kom han i tjeneste hos Gaardmand Jens Pe- dersen på gården Skadeland også i Jetsmark Sogn, hvor han var i 1 år, formentlig frem til den 1. november 1818. Derefter rejste han tilbage til Nørre Sundby. Han har forklaret, at han 5 år efter, at han havde sluttet tjeneste hos Cancellieraad Spies i Nørre Sundby, vendte tilbage til ham og tog tjeneste i endnu 1 år forment- ligt til 1. november 1819, hvorefter han tog tjente hos Peder Ertmann også i Nørre Sundby. (Aalborg Amts Arkiv B3, Pakke nr. 1454, Læg 23, dok, N634, N637 og N647 fremlagt i Den store Kommisionssag i Ålborg 8 ) Kort over nogle af de gårde Knud Christensen havde tjent på. Fra Geodatastyrelsen hkpn.gst.dk 13 side 3
I Nørre Sundby fandt Knud Christensen sig en kæreste, Mette Marie Jensdatter (69), hvilket resulterede i, at de fik et barn sammen, der blev født som uægte barn i 1820 i hendes forældres hjem i Lille Glindvad, Dronninglund Sogn. Knud Christensen er i kirkebogen registreret som udlagt barnefader til sønnen Niels Knudsen, der blev født den 21. oktober 1820. Det fremgår, at Knud Christensen tjente hos Peder Ertmann i Nørre Sundby, og moderen Mette Marie Jensdatter (69) var hjemme hos forældrene i Lille Glindvad. (Kir- kebogen 1813-1829, fødte mandkiøn, side 38, nr. 56 2. reg. på siden, opslag 79ny, Dronninglund Sogn og Herred, Hjørring Amt 3f ). Knud Christensen, der var blevet 24 år den 16. oktober 1920, var til session efter denne dato og før maj 1921, og i Hovedlægdsrullen kan der læses følgende: Kommentarer til hovedrullen Under navnet, er er blevet streget ud, er der tilføjet: 56 J 257 (betyder, at han flytter til lægdet # 56, Hellevad, for året J=1823 [går fra maj 1822 til april 1823] under løbenr. 257). Det fremgår i de følgende tre felter: at han er 24 år [indskrivningen må så være efter oktober 1820] og 63 tommer samt bor med sin familie. Under Vedtegningen står bl.a. noteret: 1819 Frielod (betyder, at han i 1819 har fået meddelt, at han ikke umiddelbart indkal- des). Videre er der tilføjet: S 1823 3 JR 3 B. (under Session i 1823 er han blevet tilknyttet 3. Jyske Regiment 3. Battaljon, hvis han indkaldes). Under dette er skrevet over flere felter: Fremlagt Lejekontract paa Livstid paa umatrik. Jord paa Katholms mk (mark) 56 lægd. Ta- ger FS. (følgeseddel) fremlægger Hmds. Attest (Husmandsattest, der betyder egen jord, som han dyrker, hvorfor han er fri for indkaldelse). Sess 1823. Lægdsrulle- Hjørring- Jetsmark- 64- Hovedrulle- 1821 [perioden maj 1820- april 1821] opslag 262- Lbr.nr. 69 nyt 57 4 Den 21. september 1821 fik de endnu en søn, Christen Knudsen, der først blev døbt den 24. marts 1822 i Nørre Sundby, samme dag som de blev gift, hvorfor barnet ikke er registreret som uægte. Knud Christensen er registreret som arbejdsmand og huusfar. De bo- ede på dette tidspunkt i Nørre Sundby. (se nærmere om uægte børn i artiklen Uægte børn versus ægte børn under Artikler- Historie i helec.dk). (Kirkebogen 1815-1843, fødte mandkøn, side 17, nr. 1 på siden, opslag 19ny for Nørre Sundby, Kær Sogn, Ålborg Amt 3g ). Knud Christensen og Mette Marie Jensdatter (69) blev registreret som forlovede i Nørre Sundby Kirkebog den 5. oktober 1821 uden anmærkninger. De underskrevne forlovere er Niels Jensen og Jens Klemensen. (Kirkebogen 1686-1815, Forloverattester, side 88, 2. sidste reg. på siden, opslag 93ny, Nørre Sundby Sogn, Kær Herred, Ålborg Amt 3h ). Ægteskabet blev indgået den 24. marts 1822 mellem ungkarl Knud Christensen, 24 år (rettelig 25 år), og Mette Marie Jensdatter (69), 26 år, i Nørre Sundby Kirke, hvor Sognepræst Winding forestod vielsen. Knud Christensen tjente på dette tidspunkt i Sundbye (hos Brygger Frederik Ludvig Henrik Bernhardt, jf. Knud Christensen s forklaring, afgivet i Kommissionssagen i Ålborg), og Mette Marie Jensdatter var tjenestepige i Nørre Sundbye. Forloverne til vielsen er Niels Jensen Ladefoged og Jens Klemensen, begge af Nørre Sundbye. Knud Christensen har forklaret, at de efter vielsen blev indsidder i et jordløst hus i Nørre Sundbye. (Kirkebogen 1815-1843, Copulerede, side 133, sidste reg. på siden, opslag 136ny, Nørre Sundby Sogn, Kær Herred, Ålborg Amt 3i ). Kort efter vielsen i marts 1822, flyttede Knud Christensen, 24 år (rettelig 25 år), og Mette Marie Jensdatter, 26 år, fra Nørre Sundby til Hjallerup Sogn sammen med deres to sønner, Niels, 1½ år, og Christen, ½ år. De flyttede, jf. Knud Christensen s forklaring, fordi de blev sat ud af deres hus, som de havde fæstet i Nørre Sundby, da de ikke havde opfyldt deres forpligtigelser. Han forklarede, at de flyttede til Dronninglund Sogn (rettelig Hjallerup Sogn, Dronninglund Herred), hvor de boede til leje hos en Huusmand Mads Nielsen i Hjal- lerup Sogn, Dronninglund Herred, Hjørring Amt, i de første 3 måneder. Derefter fæstede de af Gaardmand Jørgen Jacobsen et hus på Katholms ejendom, og bosatte sig der, jf. kirkebogen, anden pinsedag, den 27. maj 1822, som Fæsterhusbeboere i Lilleheden på Katholm Mark i Hellevad Sogn. (Aalborg Amts Arkiv B3, Pakke nr. 1454, Læg 23, dok, N634, N637, N675 og N677 fremlagt i Den store Kommisionssag i Ålborg 8 og Kirkebogen 1815-1833, Tilgangslisten, side 147, nr. 4, opslag 134ny, Hellevad Sogn, Dronninglund Herred, Hjørring Amt 3j ). Udklip af Hellevad Sogns Kirkebogs Tilgangsliste, nævnt ovenstående 3j side 4
Knud Christensen (68) Knud Christensen har endvidere forklaret, at de boede omtrent 6 år i Katholm Mark (han huskede nok lidt forkert med de 6 år, da de fra- flyttede Katholm i september 1826, og de flyttede jo først til Katholm i 1822), hvorefter de måtte fraflytte stedet, da han ikke kunne klare at betale fæsteafgifterne. De flyttede herefter midlertidig hen til Gaardmand Christen Jensen Guldager i Lem, Voer Sogn, Dronninglund Herred, Hjørring Amt. Her boede de i et ½ år, indtil Knud Christensen forhandlede sig til en parcel med 3 Skæppe Hartkorn af Husmand Iver Madsen på Clausholms ejendom, Hellevad Sogn (tinglyst den 14. september 1826). I Lægdets Hovedrullen for 1824, Hellevad, ses noteret, at bopælen er Lillehedehuus (i Katholm). Der er skrevet en Sessionspåtegning i 1827 om, at Knud Christensen var blevet Plovdrivende Husmand, og at han havde fremlagt købekontrakt for en ejendom på 3 Hart- korn, tinglyst den 14. september 1826, men ikke noget om ejendommens placering. I Lægdets Hovedrullen for 1827, Hellevad, er det dog noteret, at hans bopæl er på Klausholms ejendom. (Lægdsrulle- Hjørring- Hellevad- Lægd 56- Hovedrulle- 1824- opslag 154- Lbr.nr. 257 nyt 4 199 og Lægdsrulle- Hjørring- Hellevad- 56- Hovedrulle 1827- opslag 154- lbr.nr. 199 nyt 160 ). I Hellevad fik Knud Christensen og hustru Mette Marie Jensdatter (69), Fæsterhusbeboere, tvillingerne Jens Andreas (34) og Søren Kristian, der blev født den 3. februar 1825 i Lilleheden, Katholm Mark, og datteren Ane Marie, der blev født den 14. januar 1827. Ved registreringen af datterens fødsel er Knud Kristensen og Mette Marie Jensdatter nævnt som selvejerbeboere og boende i Clausholm (Klavsholm) Mark (lige uden for Hjallerup). (Kirkebogen 1815-1833, fødte mandkøn, side 28, nr. 2, opslag 30ny, og fødte kvindekøn, side 76, nr. 3, op- 3k slag 78ny, Hellevad Sogn, Dronninglund Herred, Hjørring Amt ). Katholm Mark, Lilleheden H use Klavsholm Mark 13 Udsnit af kort over Hellevad Sogn Af Knud Christensen s forklaring fremgår det endvidere, at han og hans familie dog ikke boede længe i Klavsholm, da de måtte fra- flytte stedet efter ca. et ½ år (marts/april 1827), da han ikke kunne betale købssummen. Han havde svært ved at ernærer familien og få det hele til at løbe rundt økonomisk, hvorfor hans kone Mette Marie Jensdatter (69) måtte ud at tjene, og deres 5 børn blev udsat til andre familier i en periode, indtil familien igen fik bedre styr på økonomien. Knud Christensen selv søgte og fik af juristdiktionen i Sæby tilladelse til at samle klude i Hjørring Amt. Det fremgår at sagsfremstillinger i Kommissionssagen, at han også havde tilladelse til kludesamling i Ålborg Amt, men ikke syd for Limfjorden. Han rejste herefter rundt i hele Nordjylland og ernærede sig ved at samle klude og sanke forskellige kræmmervarer. (Aalborg Amts Arkiv B3, Pakke nr. 1454, Læg 23, dok, N631, N636 N 647, N649og N985 fremlagt 14 i Den store Kommisionssag i Ålborg ) Oversættelse: Den foran omspurgte Knud Christensen befinder under 18 April 1824, 31 September samme Aar o g 30 September 1828 her fra Contoiret at være med- deelt Pas, hver gang gjældende for 3 Maaneder, til Kludesamling i Hjø- ring Amt; men ikke oftere. Han har ikke under Sæbye Kjøbstads eller Dronninglund Herreds Jurisdiction været dømt eller straffet for n ogen Forbrydelse eller offentlig Politieforseelse, h vilket attesteres overensstemmende med det her ved Retten holdende Strafferegister. By s og Herredsfogedcontoiret i Sæbye den 4. September 1839 Heiberg 14 Aalborg Amts Arkiv B3, Pakke nr. 1454, Lær 23, dok. N985 Som det fremgår, så havde han søgt om kludesamlepas tre gange i Søby, hvoraf de to gange var i 1824, hvor han åbenbart også hav- de økonomiske problemer. Sidste gang han søgte var i 1828, ifølge By s- og Herredsfogedkontoret i Søby. Alle tilladelserne havde kun 3 måneders varighed. I sagsfremstillinger om Knud Christensen i Kommissionssagen, fremgår det dog, at han havde tilladelse til Klu- desamling i mange år. Leif Christensen Redigeret 26-11- 2010 opdateret 22-03- 2015 side 5
I hovedlægdsrullen for Hellevad 1827 fremgår det, at Knud Christensen bor i Klausholm, men af en senere Sessionspåtegning fra 1828 står der: Er nu Indsidder i Lægdet, hvilket betyder, at Knud Christensen ikke længere var selvejerbeboer, men nu sad til leje et eller andet sted i Hellevad Lægd, der er ingen dato eller sted nævnt. (Lægdsrulle- Hjørring- Hellevad- 56- Hovedrulle 1827- opslag 154- lbr.nr. 199 nyt 160 4 ). I hovedlægdsrullen for Biersted 1832 fremgår det, at Knud Christensen kom fra Hjørring, lægd nummer 56 (Hellevad), løbenummer 132, ingen dato nævnt, (desværre er netop den side blevet glemt, da lægdsrullen blev kopieret til online brug). I vedtegningen i lægdsrullen er der noteret, at han ikke var mødt på session i 1831, for hvilket han blev mulcteret (idømt bøde) på 2 Rd. (Rigsdalere), og som blev betalt med 2 Rd. og 6 Skg. (Skilling) i 1833, hvilket groft regnet svarede til 4-5 dages dagleje, og må siges at være mange penge for en familie, der var meget fattig, og som havde svært ved at klare dagen og vejen. (Lægdsrulle- Ålborg- Biersted- 7- Hovedrulle 1832- opslag 88- lbr.nr. 265 nyt 223 4 ). Knud Christensen og familien flyttede altovervejende sandsynligt til Biersted mellem 1828 og 1831, efter at de flyttede ud af huset i Klavsholm. Knud Christensen har forklaret, at han havde købt et hus med 1½ skæppe hartkorn af Justitsraad Rasmussen, som han tidligere havde tjent hos. Han kunne dog ikke betale afdragene på huset, men fik lov til at blive boende mod, at han betalte en husle- je. (Aalborg Amts Arkiv B3, Pakke nr. 1454, Læg 23, dok, N631 og N636, fremlagt i Den store Kommissionssag i Ålborg 14 ) Det helt nøjagtige tidspunkt for flytningen har dog ikke været muligt at finde i af- og tilgangslisterne eller i lægdsrullerne for hen- holdsvis Hellevad og Biersted, men Knud Christensen og Mette Marie Jensdatter (69) fik endnu en datter, Johanne Marie, der blev født anden juledag, den 26. december 1831. Af kirkebogens registrering er det nævnt, at Knud Christensen var husmand i Biersted. (Kirkebogen 1814-1861, fødte kvindekøn, side 69, nr. 13, opslag 79ny, Biersted Sogn, Kær Herred, Ålborg Amt 3L ). Knud Christensen s fader døde den 6. juni 1832, som almisselem 69 år gammel i Lille Pandrup, Jetsmark Sogn, Hvetbo Herred, Ålborg Amt. (Kirkebogen 1830-1843, døde mandkøn, side 274, nr. 8 for 1832, opslag 230, Jetsmark Sogn, Hvetbo Herred, Hjørring Amt 3z ). Familien, der i forvejen ikke havde det let med at klare dagen og vejen, kom ud for en stor sorg den 14. juli 1833, da deres datter Ane Marie døde 5½ år gammel i Biersted. Der er ikke fundet oplysninger om, hvad der var årsagen til hendes død. I kirkebogen er det re- gistreret, at hun blev begavet den 21. juli 1833 i Biersted Kirke. Knud Christensen er registreret som husmand. (Kirkebogen 1814-1861, døde kvindekøn, side 212, nr. 7 for 1833, opslag 222, Biersted Sogn, Kær Herred, Ålborg Amt 3m ). Ved Folketællingen den 18. februar 1834 boede Knud Christensen, 36 år (rettelig 37 år), og Mette Marie Jensdatter (69), 38 år (rettelig 39 år), fortsat i Biersted. De er registreret med et hus, hvor de boede sammen med deres børn, Niels Knudsen, 13 år, Christen Knud- sen, 11 år, Jens Andreas Knudsen (34) og Søren Kristian Knudsen, 8 år, og Johanne Marie Knudsdatter, 2 år. Knud Christensen levede af sin jordlod. De boede endvidere sammen med en anden familie, indsidder og dagleier Jens Andersen og hans hustru Johanne Pe- dersdatter samt aftægtskone Kirsten Hansdatter. (Folketællingslisten fra 18. februar 1834 for Biersted, side 66, nr. 43, opslag 7ny, Biersted Sogn, Kær Herred, Ålborg Amt 3n ). Familie boede fortsat i Biersted i 1835, hvor Husmand Knud Christensen og Hustru Mette Marie Jensdatter (69) fik en søn, Lars Knud- sen, der blev født den 7. oktober 1835, og som blev døbt i Biersted Kirke den 24. april 1836 i Biersted Kirke. (Kirkebogen 1814-1861, fød- te mandkøn, side 32, nr. 12, opslag 37, for Biersted Sogn, Kær Herred, Ålborg Amt 3o ). Fotoet er fra bogen Tre himmerlandske sogne af Peter Jørgensen, udgivet af Lokalhistorisk Forening for Ellidshøj, Svenstrup og Godthaab Sogne 15 Knud Christensen, der havde fået tilladelse til at samle klude i Hjør- ring og Ålborg Amter, og efterfølgende mest var kendt under navnet Knud Pjaltekræmmer, fortsatte ifølge ham selv med dette arbejde i omkring 9 år, selvom han, jf. udskrift fra Sæby By- og Herredsfoged, kun havde tilladelse til at samle i tre perioder af få måneder. Tilladel- sen til at samle klude blev ifølge ham selv frataget ham i 1836, da han kom under mistænke for et tyveri begået hos en Madame Krogh i Ålborg. En af Knud Christensen s hovedaftager af de indsamlede klude havde været Papirmøllen Godthaab, Hornum Herred, Ålborg Amt, der eje- des af F. Pirtzel (Johan Frederik Gotfred Emanuel Pirtzel), og som i forbin- delse med Kommissionssagen i Ålborg havde udtalt sig om Knud Christensen s arbejde og tjeneste hos ham, som: at jeg kan ikke an- det end give ham et godt Skudsmaal for den Tid han som Kludesam- ler har været i min Tjeneste. (Aalborg Amts Arkiv B3, Pakke nr. 1454, Læg 23, dok, N631 og N636, fremlagt i Den store Kommissionssag i Ålborg 14 ) Den 29. juni 1836 mistede Knud Christensen og Mette Marie Jensdatter (69) endnu et barn, da deres 4½ årige datter Johanne Marie Knudsdatter døde. Der er ikke gjort bemærkning i kirkebogen om, hvad dødsårsagen var. Hun blev begravet den 3. juli 1836 på Bier- sted kirkegård. (Kirkebogen 1814-1861, døde kvindekøn, side 231, nr. 4, opslag 223ny, for Biersted Sogn, Kær Herred, Ålborg Amt 3p ) Deres ældste søn, Niels Knudsen, 16 år, blev konfirmeret i Biersted Kirke i 1837, ingen nærmere dato, hvor Knud Christensen i kirke- bogen ses registreret som indsidder (lejer) i Biersted. (Kirkebogen 1814-1861, konfirmerede drenge, side 105, nr. 2 for 1837, Biersted Sogn, Kær Herred, Ålborg Amt 3q ). Tirsdag den 1. august 1837 var endnu en frygtelig og sorgens dag for familien og for Knud Christensen, selvom den dog var selvfor- skyldt. Den dag blev Knud Christensen nemlig anholdt sigtet for en række tyverier forøvet i og omkring Ålborg sammen med blandt andet Lorentz Jacob Meyer s bande (Røverne fra Rold banden), der var en af hovedpersonerne i Den store Kommissionssag i Ålborg side 6
der varede fra 1837 til 1844. I alt 82 personer blev anklaget som skyldig i et stort antal alvorlige og mindre alvorlige kriminelle forhold forøvet i hele Nordjylland, og af de 82 personer blev i alt 78 senere dømt større eller mindre straffe. De sidste 4 personer døde inden sagen blev afsluttet. Den 30. januar 1838 fik Knud Christensen og Mette Marie Jensdatter (69) endnu en datter, som de døbte med den afdødes datters navn, Ane Marie, den 15. april 1838 i Biersteds Kirke. Knud Christensen var registreret som fæstehusmand og Mette Marie Jensdat- ter (69) som hans hustru. (Kirkebogen 1814-1861, fødte kvindekøn, side 80, nr. 5 for 1838, for Biersted Sogn, Kær Herred, Ålborg Amt 3r ). Ifølge Sessionspåtegninger i Lægdsrullen for 1838 er der gjort påtegninger om, at Knud Christensen var under arrest i Ålborg i årene 1838, 1839, 1840 og 1841. Der er ikke lavet yderligere påtegninger i Lægdsrullerne om hans arrest, da Knud Christensen blev slettet af Lægdsrullen på grund af alder i 1842, hvor han var 45 år. Statens Arkiver AO Lægdsruller 1789-1864 - Udklip af lægdsrullen 1838 med oversættelse 4 I forbindelse med Kommissionssagen fremgik det, at Knud Christensen aldrig havde været straffet eller på anden måde haft negativ forbindelse med politiet. Ligeledes var alle udtalelser om ham fra tidligere arbejdsgiver og arbejdsrelationer kun gode og positive. Dog var der en enkelt negativ udtalelse fra Marius M Galthen, der var købmand i Ålborg, og som stod for Kludesamlingen i Ålborg. Han havde skrevet følgende til Kommissionen den 13. december 1838:... I anledning af Knud Christensen steds Tjeneste hos mig som Kludesamler, har jeg den Ære at meddele, at jeg for 10 Aar siden ledede Kludesamling her i Byen og saavidt jeg mindes og kan bringe i erfaring af mine Bøger henvendte han sig først et par Aar derefter, og blev antaget Samler; men i Tjenesten viste han sig doven og for magelig, saa jeg tabte Agtelse og Tillid til ham. Endvidere var han mig i Januar 1832 skyldig Rd10 5p og 3s og kom fra den tid ikke saa hos mig med Klude før i Mai 18 de, paa hvilken Tid han kom og forlangte Pas; men havde ikke Klude, og da jeg nægtede ham dette forinden han afgjorde sin gamle debet, indfandt han sig den 20 de Mai og leverede mig en kas(se) nye 4 Bismer (bismervægte) til Afdrag paa hans Gæld og fortalte mig, at han nu ville handle i Fælleskab med en anden Kludesamler, Knud Binderup af Sunbye, som jeg strax kan at handle med ham, og fremover saa jeg ikke Knud Christensen, men erfarede nogen Tid efter at han var arresteret, og inde strax paa Politie Kammeret, at jeg nylig af ham havde modtaget oven anførte Bismer... I 1840 boede Knud Christensen s familie fortsat i Biersted, men Knud Christensen selv ses ikke at bo sammen med familien, da han sad i varetægtsarrest i Ålborg arrest (Folketællingslisten 1. februar 1840 for Biersted Sogn, Kær Herred, Ålborg Amt 3s og for Commissions Arresten, Ålborg Købstad, Fleskum Herred, Ålborg Amt 3t ). FT- 1840 for Knud Christensen s familie boende i Biersted Fra Statens Arkiver DDD 3r FT- 1840 for Knud Christensen, Ålborg Købstad, Commissions Arrestant nr. 7 under Commissionen Statens Arkiver AO 3s Tekst: Optegnelse over samtlige i Arresten værende Arrestanter a under Commissionen Nr. 7 Knud Christensen er nævnt som ugift og 39 år (rettelig er han fortsat gift og er 43 år gammel) side 7
Som om, de ikke havde bekymringer nok så døde Knud Christensen s og Mette Marie Jensdatter s (69) søn, Christen, den 5. maj 1841, kun 20 år gammel. Det er registreret, at faderen er forrige Husmand Knud Christensen. (Kirkebog 1814-1861, døde mandkøn, side 200, nr. 4 for 1841, for Biersted Sogn, Kær Herred, Ålborg Amt 3u ). Ifølge Sessionspåtegninger i Lægdsrullen for 1841 er der gjort påtegninger om, at Knud Christensen fortsat var under arrest i Ålborg, og havde været det i årene 1838, 1839, 1840 og 1841. Der er ikke lavet yderligere påtegninger i Lægdsrullerne om hans arrest, da Knud Christensen blev udslettet (slettet) af Lægdsrullen på grund af alder i 1842, hvor han var 45 år. Statens Arkiver AO Lægdsruller 1789-1864 - Udklip af lægdsrullen 1841 med oversættelse 4 Under Knud Christensen s arrest sad han i varetægt i fangehullet under Ålborg Slot (Ålborg Hus). Foto på postkort, kunstner ukendt. Her ses det gamle slot udefra. Frimærkeklubben, http://www.fb- net.dk/dk/postkort 25 Her er Ålborg Slot (Ålborg Hus) inde fra gården Foto på postkort, kunstner ukendt Frimærkeklubben, http://www.fb- net.dk/dk/postkort 25 Udfald af Sagen mod de under Commissionen til Undersøgelse og Paakjendelse af adskillige i og omkring Aalborg begaaede Forbrydelser inddragne 82 Individer side 8
Knud Christensen, der blev anholdt 1. august 1837, fik sin sag afgjort ved Ålborg Commissions Dom- stol den 12. april 1843. Anklagerens påstand var, at Knud Christensen skulle dømmes til hensættelse til arbejde i fæstning i 16 år og betale sagens omkostninger med 13/1000. Forsvarerens påstand var, at Knud Christensen ikke bliver dømt højre straf end 18 måneders offent- ligt arbejde, samt for øvrigt frifindes for anklagerens tiltale. Commissionens dom blev Fæstningsarbejde i 8 år. Dommen blev appelleret og behandlet ved Højesteret i København den 29. juni 1844. Appelsagen dommen nedsat Fæstningsarbejde i 6 år. (Aalborg Amts Arkiv B3-1468 indlagt hæfte, Hefte indlagt i B3-1448 16 ) Afskrift af Højesterets Anklageskrift/Dom. Vi Christian den Ottende, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsteen, Stormarn, Dit marsken, Lauenborg og Oldenborg, Gjøre vitterligt: at for Os allerunderdanigst haver andraget Høiesteretsadvocat Os Elskelig Etatsraad Galuath hvorledes han, som Actor, skal finde sig beføiet for Os i Vor Højesteret til Stadfæstelse, Skiærpelse og yderligere Paakjendelse allerunderdanigst at indstevne en inden den ved vort allernaadigste Commissorium af 27 Mai 1837, nærmere bestemt og extenderet ved Commissorier af 31 August 1839 og 2 November 1841 i Aalborg nedsat Commission den 11 April f. Aar - afsagt Dom i en Sag, anlagt af Justitien mod adskillige i og omkring Aalborg tiltal- te Individer for forskjellige sammesteds begaaede Forbrydelser, hvilken Sag nu indstævnes for vor Høiesteret for følgende Personers Vedkommende: No 1. Lorentz Jacob Meyer, No 2. Jens Christian Olsen, No 3. Peter Anton Hassing, No 5. Anders Hansen Nørager, No 4. Johannes Jensen Stenild, No 6. Jens Rasmussen Visborg, No 7. Jørgen Justesen Gug, 8. Niels Christensen Lassen, 9. Ane Pernille Andersdatter Storm, 10. Maren Carlsdatter, 11. Jørgen Peter Nielsen, 12. Mette Chri- stensdatter, 13. Maren Christensdatter, 14. Lars Christensen Lassen, 15. German Willadsen, 16. Christen Peder- sen Stenild, 17. Ane Marie Christensdatter Klottrup, 18. Thomas Nielsen Myrhøj, 19. Lars Pedersen Wandtrang, 21. Maren Justesdatter Gug, 22. Poul Christensen Munkhave, 23 Knud Christensen, 25. Andreas Christian Wit- trup, 26. Thomas Terkildsen, 27. Johan Andreas Barklai, 28. Willads Nielsen, 29. Ane Margrethe Christensdatter, 30. Jens Jensen Lilleballe, 31. Marie Elisabeth Jensdatter, 34. Ane Marie Christensdatter, 35. Jochum Henriksen Klath, 36. Kirstine Larsdatter Freitag, 37. Andreas Rasmussen Torst, 38. Bolette de Bela Moses, 39. Ane Kirstine Winther, 41. Ane Marie Klein, 45. Daniel Wiltz, 46. Else Marie Winther, 49. Hertz Salomon Wulff, 52. Peter Jen- sen, 59. Peder Christensen Podehuus, 63. Peder Christian Cortsen Kausig, 60. Katrine Elisabeth Schilder, 74. Niels Frederik Yorck, 79. Mathias Frederiksen, 81. Johanne Marie Johansdatter og No 82. Claus Schmidt, hvilke Tiltalte foruden at være paalagt Andel i Udredelse af Erstatninger og af Sagens Omkostninger, Salarier til Commissarierne, Actor, Defensorer m.m. i henhold til ovennævnte Commissionsdom nærmere specielle Be- stemmelser var dømte, resp: for Røverie, attenteret Røverie, natlig Indbruds- Tyverie, Attentat herpaa, Tyverie, foregaaende og efterfølgende Understøttelse i Tyverie, Medviderie, Hælerie afl. til følgende Straffe: A, Til Strafarbejde for Livstid i Forbindelse med Kagstrygning: No 1, 2, 4, 5, 7 og 8 i Rasphus No 6 i Fæstningen og No 9 og 10 i Tugthuset. B, Til Strafarbejde for Livstid: No 30 i Rasphuset, No 3, 11 og 28 i Fæstningen og No 21 i Tugthuset. C, Til temporairt Strafarbejde: i 14 Aar No 35 i Fæstningen, No 41 i Tugthuset - i 12 Aar: No 13 og 17 i Tugthuset og No 14, 15, 18, 19, 25 i Fæstningen - i 10 Aar No 16 og 22 i Fæstningen - i 8 Aar: No 23 og 27 i Fæstningen og No 31 og 34 i Tugthuset - i 6 Aar No 26 og 79 i Fæstningen og No 38 i Tugthuset - i 5 Aar No 36, 39 og 49 i Forbed- ringshuset - i 4 Aar No 29, 37 og 59 i Forbedringshuset - i 3 Aar No 46 i Forbedringshuset - i 1 Aar No 45, 63, 74, 78 og 81 i Forbedringshuset - og i 8 Maaneder No 68 i Forbedringshuset. D, Til Hensættelse Paa Vand og Brød No 52 i 6 Gange 5 Dage hvorhos No 82 er frifundet for videre Tiltale. Saa vil Actor forvente og for Os i Vor Høiesteret allerunderdanigst paastaae, at bemeldte Dom af Os allernaadigst skal vorde deels stadfæstet og deels skiærpet og yderligere paakjendt i Overensstemmelse med hans nærmere for Os inden Retten nedlæggende Demonstration og Paastand. Thi byde og hermed allernaadigst befale Vi Eder Os Elskelige Vore Tilforordnede i fornævnte Commission i Aal- borg nemlig Cancelliraad og Byfoged Frederik Christian Wølfferdt samt Kammerjunker, Oberauditeur, Auditeur ved forhenværende 3de jyske Infanteri Regiment Peter Carl Christian Holck, at I rette Eders Leilighed efter herom at møde eller møde lade for Os i Vor Højesteret, naar denne Sag der blandt de første til paakjendelse foretages, Eders afsagte Dom at til og forsvare. Til samme Ret, Tid og Sted indstævnes samtlige forannævnte Tiltalte i henhold til det dem i følge Forordningen af 7 juni 1760 givne Varsel Actors Demonstration og paastand at anhøre, Documenter at see irettelagte samt Vor allernaadigste Dom at modtage. (Højesteret Domssager, 29 juni 1844 sag nr. 70 17 ) side 9
Knud Christensen (68) Til afsoning af sin straf blev Knud Christensen overført til Stokhuset i København, hvor til han ankom den 9. juli 1844 og blev indskre- vet i Stokhusets Stambog under nummer 1668. Det fremgår, at han var Kludesamler i Jylland, født i Jylland og var 51 år gammel (ret- telig var han 48 år i 1844), tilhørende den Lutherske tro, var gift og havde fået 5 drenge og 3 piger. Endvidere er det registreret, at han er idømt 6 års straf for indbrud, tyverier mm. af Højesteret den 29. juni 1844. Ligeledes fremgår det af Stambogen, at han er død 26. februar 1846. 18 Rigsarkivet, København s Stokhus, Stambog, 1844-1857, lbr.nr. 40, Registreringsnr. 1668 Knud Christensen- Udklip I Stokhuset i København s Signalementprotokol fremgår det, at Knud Christensen beskrives som følgende: ærlig (var en ærlig fange) 1668 (Stamnummer) Knud Christensen Indkom den 9. juli 1844, Fød i Jetsmark Sogn, Hvetbo Herred Hjørring Amt. Hjem- mehørende i Bjersted (Biersted) Sogn, Kjær Herred, Aalborg Amt, og sidste Opholdssted sammesteds. 51 Aar gammel (rettelig 48 år). Middel af Væxt/ 63¼ Tommer (165,3 cm)/ Stærk Legemsbygning. Blond, tynd Haar. Blaae Øine. Har en Vorte på Ryggen, og et lille Ar mellem Øinene. Rigsarkivet, København s Stokhus, Signalementsprotokol 1832-1849, lbr.nr. 45, 19 Registreringsnr. 1668 Knud Christensen- Udklip Stokhuset i København, der på den tid var et moderne fængselsanlæg opført i 1720.erne af Christian den 4. efter filosofien, at det skulle være en straf at blive dømt til fængsel, og jo hårdere fangerne blev behandlet, dets større var muligheden for at holde krimina- liteten nede på et niveau, der kunne accepteres at det offentlige Danmark. Leif Christensen 20 Foto af Stokhuset på postkort udgivet af Peter Alstrups Forlag c a. 1910 Redigeret 26-11- 2010 opdateret 22-03- 2015 side 10
Fangerne på den tid blev kaldt slaver, og i Stokhuset var de opdelt i to typer, nemlig de ærlige slaver og de uærlige slaver alt ef- ter, hvor grov forbrydelsen, som de var blevet dømt for, var. De uærlige slaver skulle leve resten af deres liv i lænker og indespærret i Stokhuset i en mørk, uhumsk og drivende våd fængselscelle. De ærlige slaver var dømt til at udføre tvangsarbejde, som kunne være vedligeholdelse af fæstningsanlægget, udgravning til de store byggerier og palæer mv. i København. Det var en praktisk og billig arbejdskraft, og fra 1764 blev de ærlige slaver også lejet ud til tvangsarbejde i hele landet, og i begyndelsen af 1800- tallet udviklede det sig til, at slaverne også kunne udlejes til forskellige tjene- ster, hvilket pressede det officielle lønniveau, da slaverne gik til en meget lav pris. Velhavende kvinder kunne også leje deres helt pri- vate slave, og der var rygter om, at nogle slaver med særligt talent kunne have en god fortjeneste, både økonomisk såvel som ero- tisk. Der var således stor forskel på slaverne, alt efter hvilke pengemidler de kunne tjene eller få af familie udenfor, og på den måde var der også en overklasse, der kunne bestikke sig til bedre forplejning og logi. Desværre for Knud Christensen hørte han ikke til denne overklasse blandt slaverne, og han havde formentligt et frygteligt ophold, hvor halvtreds fanger eller flere skulle dele et helt nøgent rum på omkring 50 kvadratmeter (altså mindre end 1 kvadratmeter pr. mand). Alle slaverne, der ikke var ude på tvangsarbejde, var lænkede på den ene eller anden måde alt efter deres dom, og tyveri var på den tid en grov forbrydelse, så Knud Christensen havde ikke haft det behageligt med begrænset bevægelsesfrihed, ingen form for vask el- ler tøjskifte og meget dårligt mad. Slaverne skulle sove på det bare gulv, og til hver celle hørte kun to lokummer. Stanken var - efter beskrivelser fra den tid - kvælende indtil det uudholdelige, og rotter var der overalt. Alskens sygdomme florerede naturligvis, og til at pleje de syge var der ansat en barber. De specielt smittefarlige slaver blev samlet i to små rum, og der var i sagens natur også et lighus i komplekset. Alt i alt var det en fortvivlelse og elendighed, som vi i dag slet ikke kan forestille os, og det var et under, at der var slaver, der overlevede. Stokhuset I 1720erne byggede Frederik IV her langs volden et moderne fængselsanlæg helt i tidens ånd: Dengang skulle det være en straf at blive straffet, og jo hårdere fangerne blev behandlet, desto større var mulighederne for at holde kriminaliteten nede på et accep- tabelt niveau. Egentlig talte man ikke om fanger men om slaver. Og man opererede med to kategorier: de ærlige og de uærlige slaver. Det var forbrydelsens karakter, der bestemte, i hvilken bås man blev anbragt. Som uærlig slave kunne man berede sig på at leve resten af sit liv i lænker indespærret i Stokhuset i en mørk og drivende våd fængselscelle. Anderledes stillede det sig med de ærlige slaver, som havde ret (og pligt) til at afsone ved at udføre tvangsarbejde - det kunne være vedligeholdelse af fæstningsanlægget eller udgravninger til de monumentale palæer som eksempelvis Amalienborg. Det var praktisk, og det var billigt, og fra 1764 begyndte Stokhuset at levere slaver til hele landet. Systemet udviklede sig, og i begyndelsen af 1800- tallet kunne slaver udlejes til forskellige tjenester for en pris så lav, at det pres- sede det almindelige lønniveau. Velhavende borgerkoner kunne have deres helt private»lille slave«, og der verserer historier om, hvordan nogle med særligt ta- lent havde god fortjeneste på både den amourøse og pekuniære konto. Det var dem, der i Stokhuset udgjorde den absolutte overklasse. Fanger, som havde penge under hovedpuden og som kunne slå sig ned i marketenderens skænkestue og bestille vin og god mad for derefter at trække sig tilbage til deres egen private celle. En af dem havde tidligere været kasserer ved Det kongelige Teater. En pæn mand, som desværre var kommet til at putte nogle af teatrets penge i egen lomme. De fleste fanger var anbragt i Stokhuset på grund af langt grovere kriminalitet. Vold, mord og mordforsøg udløste i heldigste fald kagstrygning (pisk) og brændemærkning med efterfølgende livsvarigt fængsel. Drabsmænd var der kun få af i fængslet - dem skil- te man sig for det meste af med. Tyveri så retten på med den største alvor, og tyveknægte helt ned i letvægtsklassen kunne der- for regne med domme på mange års fængsel. Det nyttede ikke at nægte, hvis man først var under anklage. Inkvisitionskommissionen havde gjort sig til ekspert i disciplinen»pinligt forhør«, hvilket ganske enkelt betyder tortur. Alle de mest nederdrægtige opfindelser blev taget i anvendelse for at få den mistænkte til at indrømme sin udåd, og det er ikke underligt, at der i befolkningen herskede en sand rædsel for at blive an- klaget for dette eller hint. Først i 1837, da enevælden sang på sidste vers, blev tortur afskaffet i dansk retsvæsen, men endnu fungerede Stokhuset i mere end en halv snes år som landets mest afskyvækkende fængsel. I fuldstændig nøgne celler på omkring 50 kvadratmeter var op til et halvt hundrede fanger sammenstuvet under ubeskrivelige forhold. I alt skønnede man at kunne huse 500 fanger ad gangen - men der var da altid plads til én til. Alle var lænket på den ene eller anden måde alt efter deres dom. Vask og tøjskift eksisterede ikke, og til hver celle hørte to lo- kummer. Stanken var efter samtidige beskrivelser at dømme kvælende indtil det uudholdelige, og rotter var der overalt.»det er fortvivlelsens og elendighedens sande bolig.«alskens sygdomme florerede naturligvis, og til at pleje de syge havde man ansat en barber. De specielt smittefarlige blev samlet i to små rum, og man havde i sagens natur også et lighus i komplekset. I 1851, da nationen havde fået en fri forfatning og et mere nutidigt menneskesyn var ved at vinde indpas, blev den gamle slave- anstalt lukket. I adskillige år stod mindet om de utallige rædselsgerninger, der havde fundet sted her, endnu klart i københavner- nes erindring, og det var forklaringen på, at beboerne i Stokhusgade gerne ville have et nyt navn. Selve bygningerne fik lov at bli- ve liggende som et slags museum til 1930erne, da Polyteknisk Læreanstalt skulle bruge grunden. Sammenskrivning af forskellige artikel om Stokhuset og Jeppe Aakjærs Historiske Randgloser til Blichers novelle - Bettefanden 21 Ved Folketællingen den 1. februar 1845 ses Knud Christensen registreret i Stokhusbygningerne nr. 487 som nr. 743. Det er registre- ret, at han er gift og født i Jetsmark Sogn, Hjørring Amt, 52 år gammel (rettelig 48 år gammel), samt at han er Slave. Ikke yderligere op- lysninger (Folketællingslisten 1. februar 1845 for Landeetaten, Østervold, Stokhusbygningerne no. 487, Slaveriet 3v ). Knud Christensen holdt ikke længe i Stokhuset under de meget usunde forhold, og han blev syg af formentligt lungebetændel- se/tuberkulose lungesyge, som det er noteret i Kirkebogen, og han døde den 26. februar 1846 kun 53 år (rettelig 49 år) gammel. side 11
Knud Christensen (68) Han blev begravet to dage efter den 28. februar 1846 på Garnisons Kirkegården, eller rettere ved siden af på slavekirkegården, som det blev kaldt indtil 1857. Det var et lille smalt jordstykke, der lå mellem selve Garnisons Kirkegården og Østerbroe (nu Dag Hammar- skjölds Alle) og i forlængelse af Fattigkirkegården/Almindeligt Hospitals Kirkegård. Det er omtrent der, hvor Den amerikanske Ambas- sade ligger i dag og jordstykket i forlængelsen deraf, og som i dag er en del af Garnisons Kirkegården. Den var kun i ringe grad passet som en kirkegård, og gravene lå hulter til bulter i et vildnis af busker og træer. Knud Christensen har alt overvejende sandsynligt ikke fået nogen særlig kirkelig ceremoni ved begravelsen, men blot puttet i jorden et eller andet sted. 3w (Kirkebogen 1841-1850, døde mandkiøn, side 729, nr. 30 for 1846, opslag 95ny, for Garnisons Sogn, Sokkelund Herred, København Amt ). 22 Leif Christensen Kort med matrikelnumre over Østerbroe, København fra 1841 med Garnisons Kirkegaard og Slavekirkegaarden 26 Udklip fra bogen Tyvebanden Paa Jyske Aas af Urban Hansen fra 1920 Redigeret 26-11- 2010 opdateret 22-03- 2015 side 12
Knud Christensen (68) Kirkebog fødsel og dåb 3a Leif Christensen Kirkebogen 1781-1814, fødte, side 13, første reg. på siden, opslag 14, Jetsmark Sogn, Hvetbo Herred, Hjørring Amt Knud Christensen døbt den 23. oktober 1796 Samme Kirkebog udklip Redigeret 26-11- 2010 opdateret 22-03- 2015 side 13
Rapport vedr. afhøring af Knud Christensen om hans opholdssteder fra sit 13. til det 23. år N 637 En Person ved Navn Knud Christensen, eller bekjendt under Navnet Knud Pjaltekræmmer har under et Forhører som af Commisionen til Under- søgelse af adskillige i og omkring Aalborg forøvede Ty- verier, var optagne over ham, blandt andet forklaret at være Født i Kasensgaard (Kalsensgaard) i Jetmark Sogn af Foræl- drene Gaardmand Christen Nielsen og Maren Knuds- datter, hvilke begge ere døde. Han er døbt i Jetsmark Kirke. Han var hjemme hos Forældrene i Kalsensgaard indtil han var omtrent 13 aar gammel da han så fik Tjeneste som Kreaturvogter hos Justitsraad Rasmussen i Bundgaard i Jetsmark Sogn, hvor han var 1½ aar. Efterat have tjent 1½ aar udenfor Sognet i Nørre Sundbye Sogn kom han til at Tjene hos Gaardmand Mads Christian Nielsen i Krogsgaard i Jetsmark Sogn i 2 aar og derpaa afvexlende hos denne Mand og hos hans forældre i Kalsensgaard i 1 aar, samt inden hos Gaardmand Niels Larsen Pilegaard i Sønderbye i Jetsmark Sogn i 1 aar, hos Gaardmand Jens Peder- sen i Skadeland i samme Sogn i 1 aar, hvorefter han kom til Fortsættes næste side side 14
Oversættelse Nørre Sundbye. Om denne Forklaring medfører Sandhed samt i saa Fald hvorledes Knud Christensen forhold førnævnt i den Tid han har været i Jetsmark Sogn derom skulle jeg tjenstligt anmode ad vor Velærværdighed behageli- gen her paategnet at meddele mig Underretning, led- saget af døbeattest for Knud Christensen, - Kier og Hvetboe Herrederskontorer i Sundbye den 8. December 1838. Sagens fremlæggelses stempel Lange Velærværdige Hrr Pastor Obel Jetsmark Fortsættes næste side side 15
Oversættelse Arrestanten Knud Christensens Udsagn, angaaende hans Ophold i dette Pastorat, befinde sammenstemmende med Sandhed, saavidt kundskab derom kan er- holde, at en del af de pågældende ere døde, og lige- ledes vide intet usømmeligt om ham fra den Tid. Jetsmark Pastorat Den 17 de Decbr. 1838 A, Obel Sognepræst Fremlagt Undersøgelses Commissionen af 27 Mai, D. 7 Januar 1839 Wølfferdt Holck Kilde: Domsakter m.m. vedrørende de i Kommisionssagen i Ålborg af 27. maj 1837 tiltalte personer Aalborg Amts Arkiv Pakke B3 1454 læg 23 nr. N637 8 Læg 23 omhandler tiltalte Knud Christensen side 16
Rapport vedr. afhøring af Knud Christensen hans opholdssteder fra konfirmationen til ægteskabet Oversættelse N634 En Person ved Navn Knud Christensen eller bekjendt under Navnet Knud Pjalte- kræmmer har under de over ham af Commissionen til Undersøgelse af adskillige i og omkring Aalborg forøvede Tyverier, optagne Forhører, blandt andet forklaret at han som er født og døbt i Jetsmark Sogn, og hvis Forældre ere Gaardmand Christen Nielsen og Mette Knudsdatter, er confirmeret omtrent 15 Aar gammel i Nørre Sundbye Kirke af Pastor Winding. Omtrent 14 ½ Aar gammel kom han i Tjeneste hos Cancel- ieraad, daværende Herredsfoged Spies, hvor han var i 2 Aar, dels paa Woerberggaard, dels i Nørre Sundbye. Efter 5 Aars Forløb kom han atter til at tjene hos Cancel- Ieraad Spies i N.Sundbye i 1 Aar og blev han derpaa viet til hans endnu værende kone Mette Marie Jensdatter i Nørre Sundbye Kirke af Pastor Winding og boede i et jordløst Huus i Nørre Sundbye, idet han tillige tjente Brygger Bernhardt samme- Fortsættes næste side side 17
Oversættelse steds i ½ Aar, da han saa blev sat ud af Huusets Besiddelse fordi han ikke kunde opfylde sine Forplig- telser og flyttede til Dronninglund Sogn. Om denne Forklaring medfører Sandhed og i saa Fald hvorledes Arrestantens Forhold i den Tid han har opholdt i Nørre Sundbye Sogn, førnævnt. Derom skulle tjenstlig udbedes mig Underretning fra Deres Velærværdighed saapaategnet behaglig meddelt, ledsaget af Confirmations- og Vielsesat- test for Paagjældende. Kiær og Hvetboe Herreders Contorer i Sundbye Den 8. December 1838. S. T. Hrr. Capellan Flindt / N. Sundbye Lange Fortsættes næste side side 18
Oversættelse Førbemeldte Knud Christensen er mig aldeles ubekjendt kun at han er viet i Sundbye Kirke d. 24. Marts 1822 D: 11 Dec. 1838 D Flindt Kapellan p.p. Jeg maa tjenstligen have Hrr. Pastor Flindt an- modt om, behageligen herpaategnet at meddele, om der ikke vides end af den herforan anført, findes i Ministerialbøgerne. Herredskontoiret i Nørre Sundbye den 18. Decem- ber 1838. - Lange I Præstens Ministerialbøger findes om før bemældte Knud Kristensen intet videre, end hvad jeg ovenfor har anført og i Degnens Kommunionsbog er bemærket at han sidste Gang var til Guds Bord i Sundbye Kirke d: 31 Marts 1822. D: u. s. ærbødigt D Flindt Kapellan p.p. Fremlagt Undersøgelses Commissionen af 27 Mai, D. 4 Januar 1839 Wølfferdt Kilde: Domsakter m.m. vedrørende de i Kommisionssagen i Ålborg af 27. maj 1837 tiltalte personer Aalborg Amts Arkiv Pakke B3 1454 læg 23 nr. N634 8 Holck Læg 23 omhandler tiltalte Knud Christensen side 19
Kirkebogsudskrift konfirmation Udskrift af Nørre Sundbye Sognekirkes ældre Ministerialbog af 11.december 1838, attesteret af Kapellan D. Flindt 10 Knud Christensen konfirmeret den 25. april 1813 Oversættelse Konfirmations- Attest N640 Anno 1813, skriver et Tusinde, otte Hundrede og tretten, d. 25 April blev Knud, en Søn af Christen Nielsen i Jetsmark, maadelig af Kundskaber, 16, skrive sexten, Aar gammel, konfirmeret i Nørre Sundbye Sognekirke. Hvilket overenestemmende med Kirkens ældre Ministerialbog bliver hermed attesteret af D Flindt Kapellan p.p. Sundbye Pstg. d. 11 Dec. 1838 Fremlagt i Undersøgelses Commissionen af 27. Mai den 4. Januar 1839 Wølfferdt Holck Kilde: Domsakter m.m. vedrørende de i Kommisionssagen i Ålborg af 27. maj 1837 tiltalte personer Aalborg Amts Arkiv Pakke B3 1454 læg 23 nr. N640 11 Læg 23 omhandler tiltalte Knud Christensen side 20