PROVSTEGAARDS BLADET December/Januar 2018/2019

Relaterede dokumenter
December/Januar 2017/18

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

PROVSTEGAARDS BLADET December/Januar År

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

PROVSTEGAARDS BLADET Februar/Marts 2019

FALKEPOSTEN. September

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Nyhedsbrev. uge

PROVSTEGAARDS BLADET Februar/Marts 2018

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

OSTEN P FALKE tober 2017 Figur 1

Nyhedsbrev. uge

Lysglimt Himmelev gl Præstegård

FJORDGLIMT S HUSAVIS. Januar Nyttige tlf.numre på Fjordglimt

Vinder af månedens opgave og en lille hyggepakke - er Johannes Petersen, lejlighed 29. Tillykke! Jill sender følgende hilsen:

FRISTEDET. Dumpen 5A, st Viborg. Tlf

FALKEPOSTEN. november

Vinder af månedens opgave er Karen Rørth, lejlighed 11 Tillykke!

December 2012 Januar Julemarked på Lyngparken.

OSTEN P FALKE Jan uar 2019 Figur 1

Motortræf Humøret var højt da vi fik besøg af 1 motorcykel m/ sidevogn, en sportsvogn samt

FALKEPOSTEN. december

Leve Livet. November 2018

Aggerhusavisen. November Parkvej Præstø Tlf Løssalg kr

ASTERSPOSTEN Juni 2018

36. årgang LÅNEEKSEMPLAR Nr. 1 HUSAVIS SOLSTRÅLEN. Vær velkommen herrens år

FALKEPOSTEN. December

Februar og marts 2013

Lysglimt Himmelev gl Præstegård

ARENDSE NYT Januar 2017

FALKEPOSTEN. Juli. F Forsidens foto er fra fællesmiddag og bål Sankt Hans eftermiddag

OSTEN P ALKE F Oktober 2015 Figur 1

TAK til jer, som har givet bidrag til bevarelse af bussen på Falkenberg.

PROVSTEGAARDS BLADET Februar/Marts År 2017

Kløverbladet Oktober 2007

Rosenbladet Juni - juli 2015

Den 8. blev der holdt julebanko, som var årets sidste bankospil. Der var stort fremmøde, og som altid havde Bodil sørget for fine præmier.

OSTEN P FALKE aug ust 2017 Figur 1

Bofællesskabet Stenlille

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Leve Livet. April 2018

PROVSTEGAARDS BLADET Oktober/November 2018

Nyhedsbrev uge

Anitta skriver. 23. december kl er der julegudstjeneste i salen. Jeg ønsker hermed alle en glædelig jul og et godt nytår.

ASTERSPOSTEN August 2018

OSTEN P FALKE juli 2017 Figur 1

PROVSTEGAARDS BLADET December/Januar År

HusAvISEN. Nybodergården. Januar-Februar godt nytår!

USTEN P OLKE F Apri l 2016 Figur 1

Legard Duo. Tak til alle de musikere og underholdere vi har haft her på plejehjemmet Nybodergården i det gamle år!

PROVSTEGAARDS BLADET Juni/Juli 2018

Aktivitetsposten. Bauneporten 22 tlf.: Aktivitetscenter Baunehøj. September oktober 2018

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Rosenbladet Udgivet af Rosengården Plejehjem, Dagcenter og Café

KvongPosten November 2018

BRÆNDERIPOSTEN - MÅNEDSBLAD FOR BRÆNDERIGÅRDENS BEBOERE SAMT AKTIVITET centrets BRUGERE

Julemarked på Lyngparken.

Aggerhusavisen. Juli og august Parkvej Præstø Tlf

Kære beboere, pårørende og personale

ASTERSPOSTEN Juli 2018

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

GNISTEN NR: 1. januar 2014 Årgang 39 Svendebjerghave

Æ AVIS HUSAVIS LEOS PLEJECENTER

ARENDSE NYT Februar 2014

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MAJ 2015

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Arrild Privatskole. Nyhedsbrev 51/2018. Nyt fra Børnehuset:

Bøgen. Nr. 19 December Udgiver: Forenede Care - Bøgeskovhus [1]

DEN KNU December. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 32. Årgang Nr Sct. Georgs Gildet Ølstykke. Side 1

DAMSØGAARD POSTEN NR. 5 MAJ Alle hverdage. Hver mandag Gamle minder for mænd kl Hver tirsdag Gamle minder for damer kl. 13.

Nyhedsbrev november december Kære forældre.

Husets Informationer. Ryholtgård Plejehjem. Mail: Mail:

OSTEN P ALKE F Februar 2016 Figur 1

KLC-Bladet November 2014

ARENDSE NYT September 2016

FALKEPOSTEN. December

KOMMENDE ARRANGEMENTER

TAK til jer, som har givet bidrag til bevarelse af bussen på Falkenberg.

FALKEPOSTEN. November

CAFETERIET: Åbningstider kl

OSTEN P FALKE tober 2018 Figur 1

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

Leve Livet. Nr. 24 Januar 2015

PROVSTEGAARDS BLADET Oktober/November År 2017

HUSAVISEN STENSTRUP November / December 2015

TOFTEPOSTEN Nyhedsblad om livet i Toftehaven Oktober - November 2015

Riis Friplejehjem. Lev livet hele livet

Hilsen fra redaktionen

TOFTEPOSTEN Nyhedsblad om livet i Toftehaven juli, august, september 2015

OSTEN P FALKE aug ust 2018 Figur 1

FALKEPOSTEN. december

Kløverbladet April 2007

ARENDSE NYT Februar 2015

Plejecentrene Poppelbo

FALKEPOSTEN. november

Bauneposten september & oktober 2019

Lyngparkens venner. Udgives af: Jan. - Febr I værkstedet ved Solsikken arbejdes der flittigt med at lave fuglehuse og foderbrædder.

Kærlig hilsen din SFO

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Transkript:

PROVSTEGAARDS BLADET December/Januar 2018/2019

Redaktion: Annette Fredsgaard i Terapien Indlæg til bladet modtages med tak, så fat bare pennen, vi renskriver gerne. Hvis du skriver indlægget på computer, må du meget gerne sende det pr. mail til: te@provstegaardshjemmet.dk Deadline for næste nr. d. 15-1. Provstegaardshjemmets tlf. nr. er 63 16 94 65

Kære beboere, pårørende, medarbejdere, frivillige hjælpere, bestyrelse, repræsentantskab og venner af huset! Den lange og varme sommer er forbi, efteråret er kommet med sine flotte gyldne farver og inden længe har vi vinter. Årstidernes skiften opleves af de fleste som noget godt og nødvendigt. Året 2018 har været et foranderligt år for Provstegaardshjemmet, lidt som årstidernes skiften. Vi har taget afsked med flere gamle og betroede medarbejdere og samtidig hermed har vi haft glæden af at byde velkommen til nye dygtige medarbejdere. Naturligvis ser vi os tilbage og tænker på det som har været, men lige så naturligt spejder vi fremad og drømmer om fremtiden. Det fantastiske er jo netop, at når en dør lukkes, åbnes en ny. Det er snart 1 år siden jeg kom til Provstegaardshjemmet og tiden er fløjet afsted. Det har været som en dejlig drøm. Jeg møder på arbejde hver dag med glæde og stolthed over at være en del af denne fantastiske arbejdsplads. Den arbejdsglæde og begejstring som kendetegner medarbejdere og frivillige på

Provstegaardshjemmet, er netop det som giver Provstegaardshjemmet en helt særlig værdi. Derfor er både medarbejdere og frivillige også de bedste ambassadører for Provstegaardshjemmet. Vi værner om den gode ånd og stemning som kendetegner Provstegaardshjemmet. Her er fællesskabet det bærende og samlende element samt respekten for den enkelte. Årets tema Frisk luft har været og er fortsat - en stor succes. Medarbejdere og frivillige arrangerer cykel- og gåture i nærområdet. Busture "ud i det blå eller til Skudehavnen. Gudstjeneste og gymnastik i gårdhaven. Afslapning på terrassen. Ideerne har været mange og den glæde og begejstring udelivet bringer til beboere og medarbejdere er helt fantastisk. Og som noget helt særligt giver vores 5 høns dagligt anledning til en tur ud i haven. Efteråret har vanen tro budt på festligheder. Vi har haft vinfest - hvor der blev danset og hygget. Derudover har vi haft den glæde at kunne afholde en helt særlig efterårsfestmiddag for alle beboere og hele personalet, sponsoreret af 2 beboere på Provstegaardshjemmet. Ideen til denne festmiddag blev vakt under en samtale, hvor der

blev sat ord på den følelse af taknemmelighed og den glæde det giver, at være en del af et fællesskab. Det fællesskab vi har her på Provstegaardshjemmet. Vi takker endnu engang for en dejlig festmiddag. Jeg vil slutte med at byde nye beboere, pårørende og nye medarbejdere hjertelig velkommen til Provstegaardshjemmet. Jeg håber, I alle bliver glade for at bo og komme her og være med i vores fællesskab VELKOMMEN! Med disse ord ønskes I alle en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende Nytår med en stor tak for alt i det snart forgangne år. Mange varme jule- og nytårshilsner Dorthe Jakobsen forstander

Julegudstjeneste Den 24. december 2018 kl. 11.00 holdes der julegudstjeneste for beboere, pårørende, familie, medarbejdere, frivillige hjælpere og Provstegaardshjemmets venner, hvor alle er velkomne! Julegudstjenesten, som holdes i salen, er en fast tradition på Provstegaardshjemmet, hvor beboere og familie/venner samt medarbejdere med familie har mulighed for at komme til julegudstjeneste sammen. Jeg ved, at mange af jer, der bor her, altid har været til gudstjeneste juleaften sammen med jeres familie. Dette er der stadig mulighed for. Derfor: Inviter din familie til at deltage i julegudstjenesten sammen med dig den 24. december 2018 kl. 11.00. Før julegudstjenesten vil der i alle 3 plejeafdelinger være et bord med kaffe/te og julesmåkager, så beboere, familie og gæster har mulighed for at nyde en kop kaffe sammen inden gudstjenesten. Mange varme julehilsner Dorthe Jakobsen forstander

Jule- og nytårsaften Jule- og nytårsaften nyder beboere, pårørende og medarbejdere på Provstegaardshjemmet sammen køkkenets dejlige jule- og nytårsmad ved smukt pyntede borde. Hver beboer er velkommen til at invitere max. 2 gæster med til ovennævnte aftener, hvor sidste tilmelding er den 16. december 2018. Efter julemiddagen bliver juletræet tændt og sangbøgerne findes frem, så der kan synges nogle af julens dejlige salmer og sange. Julegaver deles ud og senere serveres der kaffe, portvin, godter m.m. Alle hjælpes ad For at disse 2 aftener skal blive så hyggelige som muligt for alle, forventer jeg af jer, der vælger at være med disse 2 aftener, at I sammen med medarbejderne hjælper med servering, oprydning og sang samt i det hele taget bidrager til den gode stemning. Det er ikke kun disse to dage om året, hvor I er velkommen til at bidrage til den gode trivsel og atmosfære på Provstegaardshjemmet med jeres hjælp. Mange af jer gør allerede et fantastisk

stykke arbejde, og det er nye pårørende også meget velkomne til. Jeg ønsker jer alle nogle dejlige jule- og nytårsdage Mange varme jule- og nytårshilsner Dorthe Jakobsen forstander

Ny præst i Bolbro. Det er med stor glæde at jeg får lov at præsentere mig selv her i mit nye sogn Bolbro. Men allerførst vil jeg gerne takke menighedsrådet for at indstille mig til embedet. Det er jeg virkelig glad for! Mit navn er Nanne Mølhave, jeg kommer fra en præstestilling på landet i Nyborg provsti, hvor jeg har været meget glad for at være. Dog er tiden kommet til at bevæge mig, mit ønske har været at komme til Odense, hvor jeg selv er opvokset og Bolbro blev det. Jeg glæder mig til at være sammen med jer! Jeg har været præst i elleve år, gik i gang ret sent i mit liv, med at læse teologi i 2001 og blev færdig i 2007. Oprindeligt er jeg udlært kok og har arbejdet som sådan i en del år, så det var virkelig et stort vendepunkt i familiens og mit liv, da jeg begyndte på universitetet i Århus. Det hele har været godt og jeg er glad for mine valg. For mig er det fuldstændigt afgørende at være præst i et fællesskab, og jeg mener, at den kirke jeg vil være med til at skabe, skal virke som et åndehul, man kan komme til, når behovet melder sig. Den skal på én gang kunne give fred og liv,

rumme vores tro, vores kultur, og hele mennesket. Som præst og prædikant er det vigtigt for mig, at formidle så man bliver oplyst om Gud, troen og livet. Samtidig må formidlingen gerne vække nysgerrighed, give den enkelte lyst til at tænke videre selv og i det lys skabe ny mening. Jeg står midt i det kirkelige landskab, med øje på at livet er en gave hvilket viser sig i ansvarlighed, fællesskab, glæde og taknemmelighed og en tro på, at jeg er rummet, elsket og tilgivet. Jeg glæder mig meget til at møde jer og til at begynde mit nye liv i Bolbro. De venligste hilsner Nanne Mølhave

Løvfaldstur til Langesø Anne, Ove, Jette, Margit og Tommy drikker kaffe i bussen, efterårsvinden var lidt for kold til at sidde ude i, men udsigten fejlede ikke noget. Annette

Efterårsfest. I efteråret var vi så heldige, at to af vores beboere havde lyst til at holde en fest for beboere, personale og frivillige.

Der var dejlig mad og hyggemusik og stemningen var rigtig dejlig. Det var Kæthe og Gunner der var de glade givere, og herfra skal lyde en stor tak for det fine arrangement. Annette fra terapien.

Afskedsreception for Marianne Wulff Marianne Wulff, sygeplejefaglig leder har valgt at gå på efterløn, og i den anledning var der afskedsreception for hende d. 31. oktober. Der blev holdt taler for hende, og som det ses på billedet havde Dorthe en ekstra lang tale

Der var gaver, taler, lækker mad og underholdning til ære for Marianne, og vi ønsker dig en rigtig god efterlønstid.

Afd. C optræder på slap line, og Mariannes søster Tove giver et nr. på flyglet. Annette

Vi har mistet Kim Larsen! Jeg er kommet i tanke om en sjov oplevelse jeg har haft med en beboer og Kim Larsen. Jeg var ved lægen med vores beboer, Tove på 94 år. Vi sad i et meget fyldt venteværelse, da Kim Larsen kom ind og satte sig med sin avis. Højt og tydeligt sagde Tove: Bodil, den herre der lige er kommet ind, synes jeg at jeg kender. Jeg svarede det gør du nok også, for det er Kim Larsen. Jeg ville nu forklare hende, hvem Kim Larsen var. Igen med høj stemme sagde Tove jeg ved udmærket, hvem Kim Larsen er. Jeg følte, at alle i venteværelset ventede på, at Tove ville sige noget mere, men hun havde sagt hvad hun ville. Nu tog Kim Larsen avisen væk fra ansigtet, så på Tove, løftede på sin kasket og sagde god eftermiddag frue. Da Tove om aftenen sad sammen med de øvrige beboere og spiste, fortalte hun meget stolt, at hun havde fået en personlig hilsen fra Kim Larsen.

Som her skrevet, Kim Larsen kom ud til alle aldre, selv en ældre dame på 94 år blev stolt af en hilsen. Bodil Kristensen

Fødselsdage December 9. Lilly Hansen st. 26 11. Dennis Laugesen st. 43 14. Lilian Nielsen st. 33 20. Ellen Rasmussen st. 71 Tillykke Januar 7. Birthe Nielsen st. 35 11. Anne-Lise Pedersen st. 34 13. Tove Andersen st. 21 19. Ulla Kyrping st. 8 20. Villy Jensen st. 36 29. Egon Rasmussen st. 60 Aktivitetsplan December

Provstegaardshjemmet Dato Formiddag Eftermiddag LØR 1 JULESTUE Kl. 14.00 SØN 2 MAN 3 Elsesminde kor Kl. 10.00 Film Kl. 14.15 TIRS 4 Rydsåkoret Kl. 10.00 Banko Kl. 14.00 ONS 5 Oplæsning Kl. 10.00 Onsdagsklub Kl. 14.00 TOR 6 Tumlingetræf Kl. 10.00 Oplæsning Kl. 14.00 FRE 7 Gudstjeneste Kl. 10.45 LØR 8 SØN 9 MAN 10 Sid. dans Kl. 10.00 Film Kl. 14.15 TIRS 11 Altuskoret Kl. 10.00 Banko Kl. 14.00 ONS 12 Oplæsning Kl. 10.00 Onsdagsklub x 2 Kl. 14.00 TOR 13 Gymnastik Kl. 10.00 Fredslyset Kl. 14.00 FRE 14 Gudstjeneste Kl. 10.45 LØR 15 SØN 16 MAN 17 Sid. dans Kl. 10.00 TIRS 18 Musik Kl. 10.00 Banko Kl. 14.00 ONS 19 Oplæsning Kl. 10.00 Julefrokoster TOR 20 Julehygge Kl. 10.00 Oplæsning Kl. 14.00 FRE 21 LØR 22 SØN 23 MAN 24 Juleaften TIRS 25 1. Juledag ONS 26. 2. Juledag TOR 27 Gymnastik Kl. 10.00 Oplæsning Kl. 14.00 FRE 28 LØR 29 SØN 30 MAN 31 Nytårsaften Aktivitetsplan Januar Provstegaardshjemmet

Dato Formiddag Eftermiddag TIRS 1 Nytårsdag ONS 2 Oplæsning Kl. 10.00 Onsdagsklub x 2 Kl. 14.00 TOR 3 Gymnastik Kl. 10.00 Oplæsning Kl. 14.00 FRE 4 Gudstjeneste Kl. 10.45 LØR 5 SØN 6 MAN 7 Sid. dans Kl. 10.00 TIRS 8 Nytårsfrokost Kl. 11.30 ONS 9 Oplæsning Kl. 10.00 Onsdagsklub Kl. 14.00 TOR 10 Gymnastik Kl. 10.00 Oplæsning Kl. 14.00 FRE 11 Gudstjeneste Kl. 10.45 LØR 12 SØN 13 MAN 14 Sid. dans Kl. 10.00 Film Kl. 14.15 TIRS 15 Musik Kl. 10.00 Banko Kl. 14.00 ONS 16 Oplæsning Kl. 10.00 Onsdagsklub x 2 Kl. 14.00 TOR 17 Gymnastik Kl. 10.00 Oplæsning Kl. 14.00 FRE 18 Gudstjeneste Kl. 10.45 LØR 19 SØN 20 MAN 21 Sid. dans Kl. 10.00 Film Kl. 14.15 TIRS 22 Musik Kl. 10.00 Banko Kl. 14.00 ONS 23 Oplæsning Kl. 10.00 Onsdagsklub x 2 Kl. 14.00 TOR 24 Gymnastik Kl. 10.00 Oplæsning Kl. 14.00 FRE 25 Gudstjeneste Kl. 10.45 LØR 26 SØN 27 MAN 28 Sid. dans Kl. 10.00 Film Kl. 14.15 TIRS 29 Musik Kl. 10.00 Banko Kl. 14.00 ONS 30 Oplæsning Kl. 10.00 Onsdagsklub x 2 Kl. 14.00 TOR 31 Gymnastik Kl. 10.00 Oplæsning Kl. 14.00

Nye beboere: Siden sidst Rita Lindschou Larsen st. 37 Vibeke Maglebjerg st. 29 Else Dybvald st. 14 John Jørgensen st. 2 John Frederiksen st. 51 Flemming Nielsen st. 13 Velkommen Dødsfald: Ole Lykkegaard Laursen st. 37 Anders Varming st. 29 Hans Andersen st, 14 Lene Eskamp Hansen st. 2 Birthe Øhrnstedt st. 13 Birgit Knold st. 51

Ekstra aktiviteter i december 2018 Lørdag d. 1. Julestue kl. 14.00 Mandag d. 3. Elsesminde kor kl. 10.00 Mandag d. 3. Julehygge afd. A kl. 13.30 Tirsdag d. 4. Rydsåkoret kl. 10.00 Torsdag d. 6. Julehygge afd. B kl. 13.30 Tirsdag d. 11. Altus Koret kl. 10.00 Tirsdag d. 11. Julehygge på afd. C kl. 13.30 Onsdag d. 12. Luciaoptog Foreningen norden kl. 15.30 Torsdag d. 13. Fredslyset kl. 14.00 Onsdag d. 19. Julefrokost i Onsdagsklubben kl. 12.00 Onsdag d. 19. Julefrokost i Mandeklubben kl. 17.00 Torsdag d. 20. Gløgg og æbleskiver kl. 10.00 Mandag d. 24. Julegudstjeneste kl. 11.00

Sangaften: Søndag d. 6.januar kl. 18.15 Mandag d. 4. februar kl. 18.15

Vores sangaftens 10 års jubilæum. Den 1. oktober fejrede vi, at Hjørdis og jeg i 10 år har afholdt en månedlig sangaften for de beboere, som har ønsket at deltage. Der var flag og lys på bordet og flag på servietterne. Efter at Hjørdis og jeg havde sunget et lille jubilæumsvers, mens vi viftede med hver sit flag, og vi alle havde råbt hurra, gik vi i gang med at synge, som vi plejer, dog i en forkortet udgave. Der skulle jo være god tid til kaffen, som i dagens anledning var ledsaget af en kringle og portvin. I 10 år har Hjørdis og jeg haft den store glæde at give en masse beboere nogle dejlige aftner med musik og sang. Nogle beboere har været med i adskillige år, og nye kommer hele tiden til. I alle disse år har Hjørdis og jeg haft et fantastisk godt samarbejde. Vi har lyttet til hinanden og altid været enige om alt vedrørende disse aftner. Der er i disse år opstået et varmt venskab imellem os. En inderlig tak til dig Hjørdis for disse 10 år. Jeg vil også gerne sige en varm tak til jer beboere, som møder så trofast op og giver udtryk for, at I

er glade for disse aftner og synes, de er så hyggelige. En særlig tak skal lyde til køkkenet, som i alle disse år har sørget for gode sager til kaffen. I har altid sagt ja, når jeg har haft særlige ønsker, og enkelte gange har I selv givet forslag til serveringen. Tusind tak. De varmeste hilsner til jer alle Birthe

Sangaften på Provstegaardshjemmet. Tid... hvor blev du af? Kunne jeg blot ta kun et lille øjeblik og stille tiden fra. Dette er en strofe fra én af de sange, vi har sunget. Et gammelt ord siger, at alt har sin tid, og efter 10 år som musiker, slutter jeg derfor ved årets udgang. Jeg vil gerne sige tak til beboerne, som er kommet så trofast, ligeledes tak til forstander og personalet for jeres opbakning, samt til køkkenpersonalet for fine ostemadder og slikfade, som jeg også har nydt godt af. Ligeså Birthe, som på alle måder har tilrettelagt sangaftenerne med fin borddækning og godt sangvalg. Birthes og mit gode samarbejde er blevet til et varmt venskab, der fortsætter. Tak Birthe!! Sangaftenerne vil også fortsætte, idet der er nye kræfter på vej, og det er jeg rigtig glad for. Jeg siger ikke farvel, da jeg stadig kommer til tirsdagsmusik, til fester, i Bestyrelsen og Repræsentantskabet. Jeg ønsker jer alle en rigtig Glædelig Jul og et godt Nytår. Kærlig hilsen Hjørdis

Besøg af hundehvalpe! Maibritt, som er aftenvagt på afd. B var på besøg med sin veninde og i alt 4 hunde. Det var mor, far og to hvalpe, af racen Tibetansk terrier. Her er det John og Ruth der har nærkontakt til de små søde hvalp.

Sådan ser den voksne hund ud, det er godt den har sløjfe i håret, så man kan se hvad der er for og bag. Anny nyder den lille uldtot.

Referat af møde i Plejehjemsrådet på Provstegaardshjemmet mandag den 1. oktober 2018. Dorthe bød velkommen til nye og gamle deltagere. Velkommen til Bettina vores nye sygeplejefaglige leder. Bettina afløser Marianne, som har valgt at gå på efterløn, efter 18 år på Provstegaardshjemmet. Dorthe: Her til mødet kan man ytre sig og tage generelle ting op. Vi taler ikke om personsager er der noget man vil tale om, er jeg altid klar til en snak på mit kontor. Og Helle, Bettina og terapien kan I også snakke med. Mødet er for alle og her kan I give udtryk for, hvordan I har det på Provstegaardshjemmet. Mødet afholdes 3-4 gange årligt og der er fast dagsorden. Hvordan er det at flytte ind på Provstegaardshjemmet, hvordan det er at bo her hvordan er maden tonen aktiviteterne? Hvordan har vi det sammen? 1.Godkendelse af dagsorden. Dagsorden godkendt. 2.Godkendelse af referat fra den 25. juni 2018 Referat fra mødet den 25. juni 2018 blev godkendt. 3.Orientering fra beboere Dorthe: Hvordan har I det Jeg synes jeg har det godt, har gode venner ved bordet. Dejligt at der kommer pårørende. Glad for at være her. God mad. Tak fordi jeg må være med her. God mad. Jeg havde en god indflytning.

Tak for al den hjælp vi får, så vi ikke er så handicappede. Vil sige mange tak. Vi kan cykle og træne. Hønsene har det godt og jeg har det også godt. Kødet er ofte tørstegt. Mange ting at sige tak for. Jeg kunne godt tænke mig, at vi synger den sang jeg lavede, til morgensang, og på den måde sige tak for det hele. Der mangler ofte teskeer. Og enig m.h.t. at kødet nogle gange er tørstegt. Glad for at være her. Kun lørdag/søndag er der ikke noget arbejde. Er dog begyndt at læse. Savner nogle fællesaktiviteter. Dorthe: Vi holder fast i aktiviteter i hverdagen. Og i weekenden kan pårørende og familie komme på besøg. Dejligt at I har lyst til at fortælle om jeres oplevelser af at bo her og være her. Man kan også træne og cykle i weekenden. Helle økonoma: Stegen i søndags var tilberedt anderledes og var vellykket og mør. Og ellers så er vi blevet gjort opmærksom på, at kødet kan være tørstegt og vi arbejder på at løse det på nye måder at tilberede. Jeg lægger an til at bage boller i morgen tidlig. Så der er nybagte morgen-boller. Friskbagte boller i hverdagen og rundstykker om søndagen fra bageren. Jeg er bager og brugte damp/vand til at gøre skorpen sprød på brød og boller. Dorthe: Det er Mariannes sidste arbejdsdag onsdag d. 10/10. Og kl. 10 denne dag er der efter morgensangen reception i salen for beboere og pårørende, så I kan hilse af med Marianne. Hvad så med musik til morgensangen fremover?

Dorthe: Vi arbejder på det. Har fået Vibeke fra Madam Nielsen til at spille mandag morgen. Så onsdag og torsdag er vi på udkig. Jeg er glad for alle de aktiviteter vi har og at så mange deltager i disse. Og så har I haft mulighed for at hilse på og høre vores nye præst Nanne Mølhave. og vores nye organist Mettea Ingelund. I har alle fået brev i sidste uge vedr. huslejestigning på 1 %. Bettina: Mit navn er Bettina Friis. Jeg er 54 år og uddannet sygeplejerske for 30 år siden. Jeg er fra Als, men har boet på Fyn siden 1987. Jeg har arbejdet på OUH og i Kerteminde, Nyborg og Odense kommune. Jeg glæder mig meget til at samarbejde med jer alle. Marianne: Tak for mange gode møder og mange gode forslag fra jer. Jeg tager herfra med ro i sindet, at hjemmet kører videre med det samme grundlag og ånd. Bettina er kvik. Dorthe: Vi kommer til at savne dig og vi ønsker dig alt det bedste i dit otium Flyvende Farmor. Hanne aktivitet og træning: Det var en fin og hyggelig Årsfest vi havde. Michael Winckler gjorde det godt - han både lød som og lignede sin far. Vi skal have vinfest tirsdag d. 9/10 og i uge 43 kommer duoen DYVEKE og underholder onsdag eftermiddag. Sange af Liva Well. Ellers kører vi videre med aktiviteterne og julen nærmer sig også. Julestuen er d. 1/12. Og i december kommer der flere kor og synger for os. Nærmere oplysning kommer på opslag. 5. Eventuelt og næste møde:

Har huset et åbent regnskab? Dorthe: Økonomien er sund. Personalet er stabile og møder op og er dygtige og pligtopfyldende. Jeg kunne godt tænke mig en byttecentral for ugeblade. Og så vil jeg gerne deltage i kostudvalget. Bedemanden fra Kerteminde er rigtig god og underholdende kan anbefales til underholdning her. Bettina: Jeg har hørt at Gry (hende med rejehoppet i Melodi Grand Prix) er rigtig god til at underholde også. Jeg har tyvstjålet en aktivitets ide fra Tarup Gl. Præstegård. Kulturelt Forum. En samtalegruppe hvor en bog, en artikel eller et aktuelt emne tages op og diskuteres. Næste møde mandag d. 4/2-2019 i terapien. Referent: Hanne Aktivitet og træning.

Indflytning! Så kom beskeden, at Else kunne få en lejlighed på Provstegårdshjemmet og stor var glæden og det var en dejlig dag, da møblerne var på plads og der var tid til at nyde stedet og hilse på mange af jer. Den varme og hjertelighed både Else og os som pårørende, er blevet mødt med, har i den grad indfriet forventningerne om, at det her er et meget dejligt sted at bo. Vi kan mærke at Else er i de bedste hænder og vi vil gerne sige jer stor tak for en rigtig god og varm velkomst. Vi glæder os til en god tid sammen med Else og alle I søde og positive medarbejdere. Tak fra Else, lejlighed 50 og pårørende. Kim & Vivi Olsen

Frisøren Salonen er åben onsdag fra kl. 9 til kl. 16. Der er åbent for alle, også for folk der ikke bor på Provstegaardshjemmet. Tidsbestilling på tlf. 20 66 88 48 fra kl. 8.15 til kl. 16 Jeg kører også ud i private hjem om fredagen. Priser. Dame klip kr. 410,- Herre klip kr. 360,- Dame vask, klip, vandondulation eller føn kr. 460,- Dame vask, vandondulation eller føn kr. 360,- Dame permanent kr. 820,- Dame permanent langt hår fra kr.1100,- Skyllefarve kr. 400,- Rigtig farve kr. 500,- Venlig hilsen Frisøren Rikke Truelsegaard

Fodterapi Klinikken er åben mandag til fredag fra kl. 8.00. Der er åbent for alle, også for folk der ikke bor på Provstegaardshjemmet. Tidsbestilling på tlf. nr. 22 93 20 02 eller online booking på www.fodterapien.dk Facebook: fodterapien od.v Alm. fodbehandling 420 kr. Neglelak 60 kr. Der ydes tilskud til diabetespatienter. Venlig hilsen Statsautoriserede fodterapeuter Joan B. Beyk. Birgit Søndergaard Jakobsen www.fodterapien.dk

Tøjsalg Tirsdag d. 22. januar Kl. 10.00-12.00 Seniorshoppen

Nytårsfrokost Tirsdag den 8. januar Kl. 11.30 for beboere, pårørende, frivillige og personale. Underholdning ved Johnny Reimar Middag og Kaffe Pris for beboere : 100 kr. Pris for gæster : 200 kr. Prisen er incl. drikkevarer. Max 2 gæster. Betaling i terapien, ved festen eller Mobilepay på nr. 93391270 OBS Sidste tilmelding d. 1/1-2019 Sidste tilmeldingsdato er VIGTIG p.g.a planlægning.

Gartner Viggo Larsen Kratholmgården Kommer på Provstegaardshjemmet hver tirsdag ca. kl. 10.00 med frugt og blomster. Buketter kan bestilles på tlf. 65 96 31 52

Provstegaardshjemmet Odense Friplejehjem! Har du lyst til at høre nærmere om at bo på Provstegaardshjemmet? Besøg vores hjemmeside eller kontakt Provstegaardshjemmet. www.provstegaardshjemmet.dk info@provstegaardshjemmet.dk tlf. 6316 9465