Alma Babycardigan Design: Katrine Lindequist Kirketerp-Møller Før du begynder Trøjen strikkes oppefra og ned. Bærestykke og krop strikkes frem og tilbage på rundpind mens ærmerne strikkes rundt på strømpepinde eller rundpind med magic loop. Størrelser: 0-3 måneder Mål: Brystvidde: 23 cm Længde målt midt på halsen og ned: 23,5 cm Strikkefasthed: 26 m på pind 3 = 10 cm i bredden. 1
Forkortelser: m: maske p: pind r: ret vr: vrang MM: maskemarkør RM: Raglan-masker SO: slå om pind OR: omslaget strikkes ret Vejledende pinde: Rundpind og strømpepinde nr. 2,5 Rundpind og strømpepinde nr. 3 eller den pindestørrelse, der skal til for at strikkefastheden passer. Det kan evt. være nødvendigt at gå en pindestørrelse op, hvis der strikkes i blødt garn, f.eks. Drops Baby Alpaca Silk, som trækker mønstret sammen. Materialer: 7 knapper 50 g garn - hvis du bruger Rasmilla Luksusgarn eller Yndlingsgarn med en løbelængde på 290-350 m pr 50 g. 100 g garn hvis du bruger garn med en løbelængde på mindre end 250 m pr 50 g. Garnforslag: Rasmillas yndlingsgarn (350 m pr 50 g) OBS! Der må beregnes mere garn, hvis du strikker Alma babycardigan i garn med en løbelængde på mindre end 250 m pr 50 g: Tusindfryd Engleuld (230 m pr 50 g) Drops Baby Alpaca Silk (167 m pr 50 g) OBS! Uanset hvilket garn, du vælger at strikke Alma Babycardigan i, er det vigtigt, at strikkefastheden passer, for at størrelsen på den færdige cardigan passer med det opgivne. 2
Bærestykke Slå 73 m op på pind 2,5. 1. p: vrang 2.-4. p: ret 5. p: ret, men tag samtidig 5 m ud jævnt fordelt. Der er nu 78 m på pinden. Nu begynder raglanudtagninger og mønster. De første 5 m og de sidste 5 m på hver pind strikkes ret på alle pinde og udgør forkanterne på trøjen. I det følgende markerer # # raglanmaskerne (RM). Der kan med fordel placeres en maskemarkør på hver side af RM. 6. p: (retsiden) 2 ret, luk 2 m af til knaphul, (de første 5 m er nu strikket). 9 r til højre forstykke, # r, vr, r #, 9 m ret til ærme, # r, vr, r #, 20 m ret til ryg, # r, vr, r #, 9 m ret til ærme, # r, vr, r #, 9 m ret til venstre forstykke, 5 m r. Skift til p 3. På de efterfølgende pinde strikkes RM ret over ret og vrang over vrang, dvs på retsiden strikkes RM således; 1 r, 1 vr, 1 r, og på vrangsiden strikkes de 1 vr, 1 r, 1 vr. 7. p: (vrangside) 5 m r, 9 m vr, SO, RM, SO, 9 m vr, SO, RM, SO, 20 m vr, SO, RM, SO, 9 m vr, SO, RM, SO, 9 m vr, 1 r, slå 2 nye m op, 2 r. Omslagene strikkes ret på alle kommende pinde fra retsiden (OR). Hvis der ikke ønskes huller omkring RM, strikkes omslaget drejet ret. OBS! Her begynder mønstret. 8. p: 5 m r, 9 m strikkes; *2 r, 2 vr* gentag fra * til * hen til omslag, OR, strik RM, OR, 9 m strikkes; 1 r *2 vr, 2 r* gentag fra * til * hen til omslag, OR, strik RM, OR, 20 m strikkes; 1 r *2 vr, 2 r* gentag fra * til * hen til omslag, slut med 1 r, OR, strik RM, OR, 9 m strikkes; *2 r, 2 vr*, gentag fra * til * hen til omslag, OR, strik RM, OR, 9 m strikkes; 1 r *2 vr, 2 r*, gentag fra * til * til der er 5 m tilbage, 5 m r. 9. p (vrangside): 5 m r, strik ret over ret og vrang over vrang til der er 5 m tilbage. De nye masker fra omslagene på 8. p strikkes med i mønster. Husk samtidig: SO på hver side af RM. Strik de sidste 5 m r. 10. p: ret over alle masker, men strik RM: 1 r, 1 vr, 1 r. 11. p: 5 m ret, *strik vrang indtil RM, SO, RM, SO* gentag fra * til * indtil der er 5 m tilbage. Strik de sidste 5 m r. 3
Knaphuller strikkes på hver 16. p som beskrevet for 6. pind, og på de efterfølgende pinde slås 2 nye masker op. Gentag p. 8-11 - MEN strik p 12 med forskudt rib, dvs. at der på 12. p skal strikkes ret, hvor der på 8. p er strikket vrang i mønstret, og vrang hvor der på 8. p er strikket ret. Gentag disse 8 pinde (p. 8-15) indtil der i alt er lavet 18 raglan-udtagninger. Der er nu 222 m på pinden og bærestykket måler ca. 10 cm. Hvis det ikke passer med længden, strikkes evt. et par pinde uden at lave omslag. Koppen På næste pind fra vrangsiden sættes ærmemaskerne til side og kroppen strikkes således: Strik hen til de første RM og strik 2 af RM. Nu sættes de 45 ærmemasker og en RM fra hver side af ærmemaskerne (i alt 47 m) på en snor eller maskeholder, og der slås 4 m op mellem ryg og forstykke. Gentag ved det andet ærme. Der er nu 136 m på pinden. Trøjen strikkes lige op i mønster til den måler ca. 13 cm fra ærmegabet. Slut af med en p retstrik fra retsiden (10. p i mønster). Strik herefter 2 retriller og luk af i ret fra næste p fra vrangsiden. Ærmer Saml ærmemaskerne op på strømpepinde eller rundpind nr. 3, samtidig med at der samles 4 m op under ærmet. Dette kan gøres ved at slå nye masker op, eller ved at samle masker op i selve trøjen og derved undgå montering. Der er nu 51 m på pinden. Sæt en MM mellem de to midterste af de nye masker. Denne markerer omgangens start. Fortsæt rundt i mønster. OBS! Da ærmerne strikkes rundt, og ikke frem og tilbage som bærestykket og kroppen, skal mønstret strikkes således: *2 p rib, 2 p ret, 2 p forskudt rib, 2 p rib*. Gentag fra * til * indtil ærmet måler ca. 12,5 cm fra ærmegabet, samtidig med at der for ca. hver 1,5 cm tages en maske ind på hver side af MM i alt 6 gange. Før MM: ta en m løs af, strik en m ret og træk den løse maske over. Efter MM: strik to m ret sammen. 4
Skift til p. 2,5 og strik 9 p rib (1 r, 1 vr), hvor der på første rib pind tages 3 masker ind til 36 m. Fortsæt i rib og luk af i rib på den 10. p. Montering Sy evt. hullet under ærmerne sammen og hæft alle ender godt. Sy knapper i. Brug af min opskrift Opskriften er kun til privat brug, og det er hverken tilladt at sælge opskriften eller gengive opskriften eller dele heraf. Hvis du vil dele dit færdige strik på Instagram, vil jeg blive glad, hvis du tagger med #almacardigan eller #smaatankerstrik, så jeg kan følge med. Hvis du har kommentarer eller spørgsmål til opskriften, kan du finde mig på Instagram: @katrine_smaatanker Jeg håber at du bliver rigtig glad for din Alma Babycardigan. - Katrine 5