Arbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2014 & 1. halvår 2015, Klinisk IT

Relaterede dokumenter
Arbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2014 & 1. halvår 2015, Høreklinikken

Arbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2014 & 1. halvår 2015, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik

Arbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2014 & 1. halvår 2015, Klinisk Genetisk Afdeling

Arbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2014 & 1. halvår 2015, Øjenafdeling E

Arbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2014 & 1. halvår 2015, Nuklearmedicinsk Afdeling

Arbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2014 & 1. halvår 2015, Hudafdeling I og Allergicenteret

Arbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2014 & 1. halvår 2015, Klinisk Immunologisk Afdeling

Arbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2014 & 1. halvår 2015, Hæmatologisk Afdeling X

Arbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2014 & 1. halvår 2015, Patienthotellet

Arbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2014 & 1. halvår 2015, Rehabiliteringsafdelingen, Odense

Arbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2014 & 1. halvår 2015, Øre-Næse-Halskirurgisk Afdeling F HR-Afdelingen, Systemudvikling & Data

November 2015 Arbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2014 & 1. halvår 2015, Afdeling for Medicinske Mavetarmsygdomme S

Arbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2014 & 1. halvår 2015, Afdeling for Klinisk Patologi HR-Afdelingen, Systemudvikling & Data

Arbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2014 & 1. halvår 2015, Endokrinologisk Afdeling M

November 2015 Arbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2014 & 1. halvår 2015, Rehabiliteringsafdelingen, Svendborg

Arbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2014 & 1. halvår 2015, Lungemedicinsk Afdeling J

Arbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2014 & 1. halvår 2015, Hospitalskøkkenet

Arbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2014 & 1. halvår 2015, Radiologisk Afdeling, Odense

Arbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for Afdelingen for Økonomi og Planlægning

Arbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for Enheden for Nyt OUH

Arbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for Kæbekirurgisk Afdeling K

Arbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2014 & 1. halvår 2015, Nyremedicinsk Afdeling Y

Arbejdsmiljøredegørelse 2013 for Afdeling for Økonomi og Planlægning

Arbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2015 & 1. halvår 2016, Nuklearmedicinsk Afdeling

Arbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for Afdelingen for Kvalitet og Forskning/MTV

Arbejdsmiljøredegørelse 2013 for Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik

Arbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøredegørelse 2013 for Afdeling for Sikkerhed og Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for Afdeling for Klinisk Patologi

Arbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2014 & 1. halvår 2015, Facilities Management

Arbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2015 & 1. halvår 2016, Hudafdeling I og Allergicentret

Arbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for Øjenafdeling E

Arbejdsmiljøredegørelse 2013 for Klinisk Genetisk Afdeling

Arbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2014 & 1. halvår 2015, H.C. Andersen Børnehospital, Afdeling H, OUH

Arbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2014 & 1. halvår 2015, Indkøb og Logistik

Arbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for Geriatrisk Afdeling G, Svendborg

Arbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for Geriatrisk Afdeling G - Odense

Arbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2014 & 1. halvår 2015, FAM, Odense

Arbejdsmiljøredegørelse 2013 for Afdeling for Kvalitet og Forskning/MTV

Arbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2015 & 1. halvår 2016, Stabene

November 2015 Arbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2014 & 1. halvår 2015, Medicinsk Afdeling M og FAM, Svendborg

Arbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2014 & 1. halvår 2015, Afdeling for Klinisk Biokemi og Farmakologi, Odense

Arbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2015 & 1. halvår 2016, Endokrinologisk Afdeling M

Arbejdsmiljøredegørelse 2013 for Sygehusenheden Ærø, Svendborg

Arbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for Hudafdeling I og Allergicentret

Arbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for Rehabiliteringsafdelingen, Svendborg

Arbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for Patienthotellet

Arbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2015 & 1. halvår 2016, Geriatrisk Afdeling G, Svendborg

Arbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2015 & 1. halvår 2016, Radiologisk Afdeling Svendborg

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Afdelingen for Økonomi og Planlægning, Odense - Juni 2013

Arbejdsmiljøredegørelse 2013 for Geriatrisk Afdeling G - Odense

Arbejdsmiljøredegørelse 2013 for Afdeling for Klinisk Patologi

Arbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for Rehabiliteringsafdelingen, Odense

Arbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2015 & 1. halvår 2016, Radiologisk Afdeling, Odense

Oktober 2016 Arbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2015 & 1. halvår 2016, Afdeling for Medicinske Mavetarmsygdomme, Afdeling S

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø, Odense - Juni 2013

Arbejdsmiljøredegørelse 2013 for Øjenafdeling E

Arbejdsmiljøredegørelse 2013 for Infektionsmedicinsk Afdeling Q

Arbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2014 & 1. halvår 2015, Sygehusapotek Fyn

Arbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2015 & 1. halvår 2016, Hæmatologisk Afdeling X

Arbejdsmiljøredegørelse 2013 for Enheden for Nyt OUH

Arbejdsmiljøredegørelse 2013 for Patienthotellet

Oktober 2016 Arbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2015 & 1. halvår 2016, Øre-, Næse- og Halskirurgisk Afdeling F

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Radiologisk Afdeling, Svendborg - Juni Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøredegørelse 2013 for Lungemedicinsk Afdeling J

Arbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2015 & 1. halvår 2016, Hjertemedicinsk Afdeling B

Arbejdsmiljøredegørelse 2013 for Øre-, Næse og Halskirurgisk Afdeling F

Arbejdsmiljøredegørelse 2013 for Hjertemedicinsk Afdeling B

Arbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2015 & 1. halvår 2016, Infektionsmedicinsk Afdeling Q

Arbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for Kirurgisk Afdeling A

Arbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for Lungemedicinsk Afdeling J

Arbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for Hjertemedicinsk Afdeling B

Arbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for Urinvejskirurgisk Afdeling L

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Lungemedicinsk Afdeling J, Odense - Juni 2013

November 2016 Arbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2015 & 1. halvår 2016, Afdeling for Klinisk Biokemi og Farmakologi

Arbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for Nyremedicinsk Afdeling Y

Arbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for Plastikkirurgisk Afdeling Z

Arbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2015 & 1. halvår 2016, Plastikkirurgisk Afdeling Z

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for VITA Intensiv Afdeling for Hjerte-, Lunge- og Karsygdomme, Odense - Juni 2013

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Afdeling for Budget og Data, Odense - Juni 2013

Arbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2015 & 1. halvår 2016, Lungemedicinsk Afdeling J

Arbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for Hæmatologisk Afdeling X

Arbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2014 & 1. halvår 2015, Kirurgisk Afdeling A

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Afdelingen for Driftsoptimering og IT(DOIT), Odense - Juni 2013

Oktober 2016 Arbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2015 & 1. halvår 2016, Anæstesiologisk Intensiv Afdeling V, Svendborg

Arbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for Neurokirurgisk Afdeling U

Arbejdsmiljøredegørelse 2013 for Radiologisk Afdeling, Svendborg

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Klinisk Immunologisk Afdeling, Odense - Juni 2013

Arbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for Radiologisk Afdeling, Svendborg

Arbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2015 & 1. halvår 2016, Neurokirurgisk Afdeling U

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Plastikkirurgisk Afdeling Z, Odense - Juni Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøredegørelse 2013 for Rehabiliteringsafdelingen, Svendborg

Arbejdsmiljøredegørelse 2. halvår 2016 & 1. halvår 2017 Reumatologisk Afdeling C

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Endokrinologisk Afdeling M, Odense - Juni 2013

Arbejdsmiljøredegørelse 2013 for Kirurgisk Afdeling A

Arbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for Øre-, Næse- og Halskirurgisk Afdeling F

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Enheden for Nyt OUH, Odense - Juni Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2014 & 1. halvår 2015, Onkologisk Afdeling R

Arbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2015 & 1. halvår 2016, Nyremedicinsk Afdeling Y

Arbejdsmiljøredegørelse 2013 for Klinisk Biokemisk Afdeling, Svendborg

Transkript:

November 2015 Arbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2014 & 1. halvår 2015, Klinisk IT HR-Afdelingen, Systemudvikling & Data

Indholdsfortegnelse Forord... 1 LMU s årlige arbejdsmiljødrøftelse... 2 Sådan læses tabellerne i arbejdsmiljøredegørelsen... 3 Indledning... 4 1. Arbejdsulykker for 2. halvår 2014 og 1. halvår 2015, Klinisk IT... 4 1.2 Nær-ved-ulykker... 4 2. Sygefravær for 2. halvår 2014 og 1. halvår 2015, Klinisk IT... 5 3. Personaleomsætning for Klinisk IT... 9 4. APV-problemstillinger og psykisk APV for Klinisk IT... 10 4.1 APV... 10 4.2 Psykisk APV i MTU... 13 5. Arbejdsmiljøarbejdet i øvrigt på OUH... 14 5.1 Arbejdsmiljøcertificering... 14 5.2 Reaktioner fra Arbejdstilsynet... 14 5.3 Elektronisk registrering af arbejdsulykker... 14 5.4 FMU s indsatsområder for 2015-2016... 14 5.5 Trivsel og sygefravær... 16

Forord For at skabe bedre rammer for afdelingernes arbejdsmiljødrøftelse udsendes den årlige arbejdsmiljøredegørelse i samme tidsrum, som årets MTU-rapport modtages dvs. ultimo november eller primo december, hvilket forventes at give bedre sammenhæng mellem MTU og arbejdsmiljøredegørelsen. Arbejdsmiljøredegørelsen til LMU indeholder informationer for 2. halvår 2014 og 1. halvår 2015, som er med til at give et overblik over arbejdsmiljøet i afdelingen. Arbejdsmiljøredegørelsen indeholder oplysninger om afdelingens arbejdsulykker, nær-ved-ulykker, sygefravær, APVproblemstillinger, personaleomsætning og eventuelle reaktioner fra Arbejdstilsynet. Sidst i redegørelsen beskrives indsatsområder i OUH s arbejdsmiljøarbejde. Det er intentionen, at redegørelsen ud over at inspirere arbejdsmiljøarbejdet også skal skabe overblik og klarhed over, hvor det især er vigtigt at sætte ind med forebyggende initiativer. Derudover skal arbejdsmiljøredegørelsen danne grundlag for den årlige arbejdsmiljødrøftelse i LMU. Afdelingens kontaktkonsulent fra HR-Arbejdsmiljøfunktionen deltager gerne i arbejdsmiljødrøftelsen i LMU. Se oversigt over kontaktkonsulenter via følgende link: Kontaktpersoner i HR-Arbejdsmiljøfunktionen. FMU har besluttet, at arbejdsmiljødrøftelserne i FMU og LMU tager udgangspunkt i OUH s guide til arbejdsmiljødrøftelsen, hvorfor den årlige arbejdsmiljøredegørelse skal indgå i drøftelserne. På baggrund af drøftelserne skal LMU udarbejde og beslutte en kompetenceudviklingsplan for medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen (AMO). Nye medlemmer af AMO skal ud over den obligatoriske grunduddannelse på 3 dage have tilbudt 2 dages kompetenceudvikling i det første år, de er medlemmer, og 1 ½ dag de følgende år. HR-Arbejdsmiljøfunktionen tilbyder en række kompetenceudviklingsforløb til AMO se under Supplerende arbejdsmiljøuddannelse. Herudover kan kompetenceudviklingsforløb udbudt af Region Syddanmark eller ekstern udbyder anvendes. Rigtig god fornøjelse med arbejdsmiljøarbejdet. 1

LMU s årlige arbejdsmiljødrøftelse Alle virksomheder skal afholde en årlig arbejdsmiljødrøftelse. På OUH er samarbejdet om arbejdsmiljø forankret i MED-systemet. OUH s arbejdsmiljøpolitik for 2015 og 2016 er besluttet i FMU. OUH s arbejdsmiljøpolitik supplerer arbejdsmiljøpolitikken for Region Syddanmark og beskriver OUH s visioner for arbejdsmiljøet på hospitalet og peger frem mod Nyt OUH. FMU s årlige arbejdsmiljødrøftelse er med til at sætte rammerne for LMU s arbejdsmiljødrøftelse, da FMU i sin arbejdsmiljødrøftelse vedtager, hvilke fokusområder OUH og dermed LMU bl.a. skal arbejde med. FMU og LMU er både samarbejds- og arbejdsmiljøudvalg. Arbejdsmiljøet er et fast punkt på FMUog LMU-møder. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse foregår derfor både i FMU- og LMU-regi. Retningslinjen for arbejdsmiljødrøftelsen er besluttet af FMU og tager udgangspunkt i Arbejdstilsynets vejledning. (Se retningslinjen her: OUH, Arbejdsmiljødrøftelse i FMU og LMU ) Den årlige arbejdsmiljødrøftelse skal indeholde: En vurdering og beskrivelse af, om det foregående års mål for arbejdsmiljøet er nået: Er sidste års mål for arbejdsmiljøet nået? Hvis ikke hvad skyldes det? Har der været særlige arbejdsmiljøudfordringer? Mange ulykker højt sygefravær, reaktioner fra Arbejdstilsynet eller andet? Er der områder i afdelingen, som udgør en risiko for arbejdsmiljøet? Har der været problemer/udfordringer i arbejdsmiljøet, som er blevet løst på en god måde? Har der været situationer, hvor I har manglet viden om arbejdsmiljø? Har arbejdsmiljø været et fast punkt på LMU s dagsorden? En tilrettelæggelse af arbejdsmiljøarbejdet og fastlæggelse af mål for det kommende års arbejdsmiljøarbejde: Fastlæggelse af mål og indhold for det kommende års arbejde. Hvad peger arbejdsmiljøredegørelsen på? Står afdelingen over for nye opgaver eller ændringer, der påvirker arbejdsmiljøet? Hvordan sikrer LMU, at opgaverne løses og målene nås? Opfølgning på FMU s arbejdsmiljødrøftelse Hvad kræver målene for 2014-2015 af kompetenceudviklingsplanen? Opfølgning på OUH s påbud/vejledninger fra Arbejdstilsynet Arbejdsmiljødrøftelsen skal også indeholde en opfølgning på OUH s påbud/vejledninger fra Arbejdstilsynet (se link med Påbud m.m. i IPL). Det betyder, at LMU i arbejdsmiljødrøftelsen skal have fokus på de områder, som Arbejdstilsynet har afgivet 2

reaktioner på med henblik på at lokalisere eventuelle problemstillinger og efterfølgende løse disse problemstillinger. Bemærk, at Arbejdstilsynet kan forlange dokumentation for, at den årlige arbejdsmiljødrøftelse har fundet sted f.eks. i form af et referat fra mødet. Sådan læses tabellerne i arbejdsmiljøredegørelsen Når tabellerne i arbejdsmiljøredegørelsen præsenteres, vil der med udgangspunkt i den pågældende tabel fremføres ét eksempel på, hvordan tabellen læses. De fleste tal i redegørelsen er afrundet til en decimal. 3

Indledning I arbejdsmiljøredegørelsen giver afsnit 1 overblik over arbejdsulykker samt nær-ved-ulykker for 2. halvår 2014 og 1. halvår 2015. I afsnit 2 ses sygefraværet. I afsnit 3 ses personaleomsætningen, mens afsnit 4 viser afdelingens APV-problemstillinger og psykisk APV på baggrund af MTU 2014. Afsnit 5 beskriver andre områder af arbejdsmiljøarbejdet på OUH. 1. Arbejdsulykker for 2. halvår 2014 og 1. halvår 2015, Klinisk IT Dette afsnit viser arbejdsulykker for 2. halvår 2014 og 1. halvår 2015 fordelt på forhold som skademåde, ulykkessted, stilling og fravær. Eventuelle nærved ulykker fremgår sidst i afsnittet. I Klinisk IT var der 1 arbejdsulykke i perioden 2. halvår 2014 til 1. halvår 2015 jf. nedenstående tabeller. Det ses, at ulykken var en faldulykke uden fravær. Tabel 1.1: arbejdsulykker 2. halvår 2014 og 1. halvår 2015, Klinisk IT Skademåde Stilling Arbejdsulykker med fravær/uden fravær 1. halvår 2015 Faldulykker Administrativt personale Arbejdsulykke uden fravær 1 I tabel 1.2. ses, at ulykken skete i Direktionssekretariatet. Tabel 1.2: Arbejdsulykke fordelt på ulykkessted, 2. halvår 2014 og 1. halvår 2015, Klinisk IT Skademåde Ulykkessted 1. halvår 2015 Faldulykker Direktionssekretariatet, Kløvervænget 8, indgang 101, 1. sal., sekretariatsmedarbejders kontor 1 1.2 Nær-ved-ulykker I perioden fra den 1. juli 2014 til den 30. juni 2015 er der ikke registeret nær-ved-ulykker i afdelingen. 4

2. Sygefravær for 2. halvår 2014 og 1. halvår 2015, Klinisk IT Sygefraværet 1 i dette afsnit er fordelt på: Afdeling, årsager, personalegrupper, afsnit og sygefravær i gennemsnit pr. ansat. Tabel 2.1 viser sygefraværet i procent for afdelingen samt det samlede sygefravær på OUH for 2. halvår 2014 og 1. halvår 2015. Det ses, at afdelingen havde et sygefravær på 2,5 % i 2. halvår 2014, mens det samlede fravær for OUH var 3,9 %. 10,0% Tabel 2.1: Sygefravær i procent, 2. halvår 2014 og 1. halvår 2015, KIT 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% 4,5% 3,9% 2,5% 2,8% 2. halvår 2014 1. halvår 2015 KIT OUH 1 Data vedr. sygefraværet er hentet i Silkeborg Data (SD) den 14. august 2015. 5

Tabel 2.2 viser det samlede sygefravær fordelt på årsager. 10,0% Tabel 2.2: Sygefravær fordelt på årsag, 2. halvår 2014 og 1. halvår 2015, KIT 8,0% 6,0% 4,0% Arbejdsskade (590) Nedsat tjeneste/delvis syg (526) Sygedage (790) 56 sygdom (525) 2,0% 2,20% 2,58% 0,0% 0,22% 0,00% 0,03% 0,00% 0,05% 0,15% 2. halvår 2014 1. halvår 2015 6

Tabel 2.3 viser sygefraværet i procent fordelt på personalegrupper, hvor det f.eks. ses, at sygeplejersker i 2. halvår 2014 havde et sygefravær på 0,3 % mod 29,9 % i 2. halvår 2015. Tabel 2.3: Sygefravær fordelt på personalegrupper, 2. halvår 2014 og 1. halvår 2015, KIT Sygeplejersker (VJ_9130) 0,3% 29,9% Radiografer (VJ_9140) 5,0% 0,8% IT-personale (VJ_9640) HK-personale (VJ_9620) 2,3% 2,7% 2,7% 2,8% 1. halvår 2015 2. halvår 2014 Adm.chefer (VJ_9600) 0,1% 2,6% Adm. AC'ere (VJ_9610) 2,5% 2,4% 0,0% 5,0% 10,0% 15,0% 20,0% 25,0% 30,0% 35,0% 7

Tabel 2.4 viser sygefraværet i procent fordelt på afsnit, hvor det fx ses, at DoIT- Udvikling og indsatsenheden i 2. halvår 2014 havde et sygefravær på 2,0 % mod 1,7 % i 1. halvår 2015. Tabel 2.4: Sygefravær fordelt på afsnit, 2. halvår 2014 og 1. halvår 2015, KIT DoIT - Udvikling og Indsatsenheden (OD_6ID) 1,7% 2,0% DoIT - Sekretariatet (OD_6IS) 4,3% 5,3% DoIT - Regionale Projekter (OD_6RP) 0,7% 1,3% DoIT - LEAN og Innovation (OD_7LY) DoIT - Innovationsenhed (OD_7FK) 0,8% 0,7% 2,9% 13,8% 1. halvår 2015 2. halvår 2014 DoIT - Forvaltning og Implementering (OD_6IP) 2,8% 2,3% DoIT - Digitalisering og Patientdata (OD_6IE) 1,6% 2,3% DoIT - IT Drift og Support (OD_6IU) 2,0% 2,8% 0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% 16% 8

Tabel 2.5 viser sygedage i gennemsnit pr. ansat for 2. halvår 2014 og 1. halvår 2015. Her ses det, at der i 2. halvår 2014 i gennemsnit var 3,88 sygedage pr. ansat, mens der i 1. halvår 2015 var 4,45 sygedage pr. ansat. Tabel 2.5: Sygedage pr. ansat, 2. halvår 2014 og 1. halvår 2015, KIT 8,00 6,00 4,00 2,00 3,88 4,45 0,00 2. halvår 2014 1. halv 2015 3. Personaleomsætning for Klinisk IT Personaleomsætningen 2 viser den eksterne tilgang/afgang i en enhed i forhold til antallet af medarbejdere i enheden ved periodens start. Medarbejdere, som flytter internt i enheden, tælles ikke med i opgørelsen af tilgang og afgang. Nedenstående tabel viser personaleomsætningen for 2. halvår 2014 og 1. halvår 2015. Tabel 3.1 viser, at den halvårlige eksterne tilgang i 2. halvår 2014 var 22,86 %. Tabel 3.1: Halvårlig eksterne tilgang og afgang, 2. halvår 2014 og 1. halvår 2015 317 DoIT Afdelingen for Driftsoptimering og IT Årlig ekstern tilgang (i pct.) Årlig ekstern afgang (i pct.) 2. halvår 2014 22,86% 10,16% 1. halvår 2015 12,00% 6,67% 2 Data er hentet i SydLis den 10. oktober 2015. 9

4. APV-problemstillinger og psykisk APV for Klinisk IT Dette afsnit giver en oversigt over ArbejdsPladsVurderingerne (APV) 3 og psykisk APV 4. I IPL registrerer afdelingen løbende APV-problemstillinger og psykisk APV i form af handlingsplaner som opfølgning på MTU. 4.1 APV I nedenstående tabeller viser farven rød, at APV-problemstillingen er identificeret og registreret. Den gule farve viser, at problemstillingen er prioriteret, mens den grønne farve viser, at problemstillingen er løst. Den mørkegrønne farve viser, at problemstillingen er kontrolleret. I tabel 4.1 kan det f.eks. ses, at 20,3 % af problemstillingerne er registeret og identificeret. Tabel 4.1: APV og problemstatus, november 2015, Klinisk IT 3 APV-problemstillingerne er inkl. problemstillingerne i arkivet og er hentet i IPL i november 2015. 4 Psykisk APV: Handlingsplaner som på baggrund af MTU 2014 er registreret i IPL i november 2015. 10

I tabel 4.2 er IPL-problemstillingen opdelt i forskellige kategorier af problemtyper. Det fremgår f.eks., at 6,3 % af de registrerede problemstillinger vedrører ergonomi. Tabel 4.2: APV-problemstillinger, november 2015, Klinisk IT 11

I tabel 4.3 fremgår forholdet mellem APV-problemstillingerne og de økonomiske omkostninger. Det kan f.eks. ses, at for 65,6 % af APV-problemstillingerne er det økonomiske omfang ukendt. Tabel 4.3: APV-Problemstillinger og økonomi, november 2015, Klinisk IT I tabel 4.4 ses APV-problemstillingerne fordelt på afsnit. Det ses f.eks., at 39,1 % af problemstillingerne er registreret på KIT 1. Tabel 4.4: APV-Problemstillinger fordelt på afsnit, november 2015, Klinisk IT 12

4.2 Psykisk APV i MTU Der er ikke registreret handlingsplaner i IPL vedrørende psykisk APV siden MTU 2014. For mere information om MTU handlingsplaner; anvend Quicklink på intranetforsiden og klik på MTU handlingsplaner. 13

5. Arbejdsmiljøarbejdet i øvrigt på OUH 5.1 Arbejdsmiljøcertificering På OUH er H.C. Andersen Børnehospital, Afd. H, Kirurgisk Afd. A og Sygehusapotek Fyn blevet arbejdsmiljøcertificeret. OUH vil i de kommende år arbejde hen mod, at alle afdelinger bliver arbejdsmiljøcertificeret. 5.2 Reaktioner fra Arbejdstilsynet I 2. halvår 2014 og 1. halvår 2015 har afdelingen ikke modtaget reaktioner fra Arbejdstilsynet. Alle reaktioner fra Arbejdstilsynet kan ses her: Påbud 5.3 Elektronisk registrering af arbejdsulykker Arbejdsmiljøgrupperne på OUH anvender SafetyNet til at registrere arbejdsulykker og nær-vedulykker. SafetyNet er et brugervenligt internet-baseret it-system, som bl.a. giver mulighed for at: gøre det nemt og hurtigt at registrere arbejdsulykker og nær-ved-ulykker indberette ulykker til HR Arbejdsmiljøfunktionen give afdelingen og arbejdsmiljøgrupperne overblik over egne arbejdsulykker Oprettelsen af en brugerprofil sker ved kontakt til HR-Arbejdsmiljøfunktionen via mail ouh.asa@rsyd.dk. 5.4 FMU s indsatsområder for 2015-2016 FMU har vedtaget en række fokusområder for 2015 og 2016, som LMU skal følge op på: 1. Reduktion af arbejdsulykker Stikskader FMU har besluttet, at stikskaderne skal reduceres med 25 % i 2015 og 2016. Afdelingen har ingen stikskader. Unge under 30 år og nyansatte med anciennitet mindre end 12 måneder FMU har besluttet, at ulykker for unge under 30 år og nyansatte med anciennitet mindre end 12 måneder skal reduceres med 50 %. Afdelingen har ingen ulykker på de 2 fokusområder. Vold eller trusler om vold mod personalet FMU har besluttet, at antallet af ulykker med vold mod personale eller trusler om vold skal reduceres. Afdelingen har ingen ulykker på fokusområdet. 14

2. Fokuseret sundhedsfremme I oktober 2013 blev projekt Fokuseret Sundhedsfremme igangsat. Projektet har til formål at integrere sundhedsfremme som en del af arbejdsmiljøarbejdet. Det sker som et led i at udvikle og forbedre arbejdsmiljøet for medarbejderne. I foråret 2014 forlængede FMU projektet med 1 år, og projektet varer således til udgangen af september 2015. FMU besluttede i forbindelse med forlængelsen af projektet, at der også skulle sættes fokus på vigtigheden af at få spist sin frokost også på travle dage (Se link til filmen Sund pause). Der skal fortsat også være fokus på ergonomi Har du aktiveret dit hæve-/sænkebord i dag?. For at udvikle sundhedsfremmearbejdet på OUH er det FMU s mål, at 80 % af alle afdelinger har en nøgleperson i sundhedsfremme i oktober 2015. I IPL har afdelingen ikke registreret nøglepersoner i sundhedsfremme. 3. Forflytning Forflytningsarbejdet skal medvirke til at sikre effektiv og viden baseret forebyggelse af arbejdsulykker og arbejdsrelaterede skader. Forflytningsinstruktørerne skal gennem forflytningsarbejdet sammen med afdelingsledelsen og AMG løse udfordringer på det ergonomiske område inden for forflytning. Forflytningsarbejdet på OUH beskrives i retningslinjen: OUH, Organisering af det lokale forflytningsarbejde På OUH er forflytningsuddannelsen bygget op over 2 moduler, som foregår på AMU Fyn. For at sikre en stærkere sammenhæng til forflytningsarbejdet på OUH, og i forlængelse af OUH s fokusområde inden for forflytning, er der udviklet et kursus Forflytning på OUH - til forflytningsinstruktørerne om arbejdet med forflytning på OUH. Det er FMU s mål, at 75 % af forflytningsinstruktørerne skal have gennemført kurset Forflytning på OUH med udgangen af 2015. 4. Den bariatriske patient Som opfølgning på retningslinjen OUH, Arbejdsgange i forbindelse med den bariatriske patient blev der etableret et uddannelsesforløb i samarbejde med AMU i uge 41 i 2015. Der blev etableret 2 hold og det er målet, at alle deltagerne på holdene gennemfører uddannelsen 5. Løfteinstruktører Løfteinstruktørerne er de lokale ressourcepersoner, som i samarbejde med afdelingsledelsen og arbejdsmiljøgrupperne løser udfordringer på det ergonomiske område inden for manuel 15

håndtering af alt, der ikke vedrører patienter. Muligheder for uddannelse af løfteinstruktører kan drøftes med kontaktkonsulenten(link til: Kontaktkonsulenter i HR Arbejdsmiljøfunktionen). 5.5 Trivsel og sygefravær Trivsel I MTU 2015 er det FMU s mål at fastholde og øge den Sociale Kapital i forhold til MTU 2014 vedr. Tilfredshed i Jobbet/Jeg er glad for at gå på arbejde og fastholde eller øge Motivation og arbejdsglæde. Nedenstående ses OUH s og afdelingens score i MTU 2014: FMU s indsatsområder i MTU 2015 for social kapital Motivation/ Jeg føler mig motiveret i mit arbejde Tilfredshed i Jobbet/Jeg er glad for at gå på arbejde OUH s score, MTU 2014 Afdelingens score, MTU 2014 4,0 4,2 4,1 4,2 Sygefravær I 2015 er OUH s måltal for sygefraværet på 4,0 %. Det er FMU s mål, at måltallet realiseres i 2015. I 1. halvår 2015 er afdelingens sygefravær på 2,8 %. 16