SIDE 1 AF 13 Adresse: Skejbygårdsvej 48 Postnr./by: 8240 Risskov BBR-nr.: 751-814585-001 Energikonsulent: Tina Jeppesen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: 371.191 kr./år Energimærke A Forbrug: Oplyst for perioden: Fjernvarme: 01-04-2010-31-03-2011 520.852 kwh fjernvarme Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. B C D E F G C Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 1 Montering af spareperlator på 1 stk. håndvask 6,00 m³ koldt brugsvand 300 kr. 500 kr. 1,9 år 2 Montering af ny cirkulationspumpe på varmeanlæg i teknikrum 1.067 kwh el 2.000 kr. 4.500 kr. 2,3 år 3 Isolering af uisolerede varmerør i teknikrum -1 kwh el 260 kwh fjernvarme 200 kr. 500 kr. 3,6 år 4 Udskiftning af 1 stk. 1-skyls toilet 9,10 m³ koldt brugsvand 400 kr. 3.500 kr. 8,9 år 5 Montering af 100 m² solceller på taget 10.945 kwh el 20.300 kr. 350.000 kr. 17,3 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed.
SIDE 2 AF 13 Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme 140 kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning 22.222 kr./år Samlet besparelse på vand 653 kr./år Besparelser i alt 23.015 kr./år Investeringsbehov 359.000 kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering:
SIDE 3 AF 13 Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 6 Efterisolering af tag i ventileret hulrum 21 kwh el 13.440 kwh fjernvarme 7 Isolering af væg mod uopvarmet kælder 10 kwh el 6.150 kwh fjernvarme 8 Udskiftning af vinduer og døre 155 kwh el 108.260 kwh fjernvarme 7.300 kr. 3.400 kr. 58.700 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Ejendommen er i energimærkningen benævnt: Skejbygårdsvej 48, 8240 Risskov Projekteringsnummer hos Grontmij Carl Bro: 20.5015.01 Energimærket er udarbejdet efter retningslinier i Håndbog for Energikonsulenter 2008 af 1. oktober 2009, version 3. Ejendommen er iht. BBR-ejermeddelsen opført 1986 og består af 1 bygning i 4 etager. I alt er der 81 lejligheder. Ejendommen har fuld kælder. Mod den ene facade er kælderen indrettet med depotrum, cykelkælder mm. som er uopvarmet. Mod den anden facade er der indrettet selskabslokaler, gæstelokaler, vaskeri mm., hvor der er installeret radiatorer og derfor regnes for opvarmet. Alle lejligheder er forudsat fuldt beboet hele året og opvarmet til 20 grader. Den opvarmede del af kælderen regnes, som lejlighederne, for fuldt opvarmet hele året til 20 grader. Der er indhentet bygningstegninger med plan for stueetage, snit og facader. Tegningerne er kontrolleret ved opmåling på stedet og tegningerne er sammen med bygningsgennemgangen lagt til grund for energimærkningen. Varmemester og beboerformanden var til stede ved bygningsgennemgang. 2 lejligheder på forskellige etager blev registreret. Ejendommens fjernvarme- og vandforbrug er oplyst som kopi af aflæsningsjournaler og priserne er baseret på priser oplyst af forsyningsselskaberne i 2011. Kopier er udleveret af bygningsejer.
SIDE 4 AF 13 Efter aftale med ejer er der ikke foretaget destruktive undersøgelser af klimaskærmen. Ved utilgængelige konstruktioner er isoleringstykkelsen vurderet på baggrund af tegninger, tidstypiske byggeskikke og krav samt til bygningens isoleringsniveau i øvrigt. Det samme gør sig gældende for isolering af vand- og varmeanlæggenes ledninger. Angivelse af de enkelte lejligheds varmeudgifter er baseret på lejlighedens areal ift. det opvarmede areal og ejendommens beregnede forbrug. Varmeudgifter for den enkelte lejlighed vil være afhængig af bl.a. vejret, husstandens størrelse, forbrugsvaner samt ønsket temperaturer i boligen/erhvervslejemålet. Det er som regel en god forretning at gennemføre energiforbedringer. Og jo dyrere energien bliver, desto mere tjener man på forbedringerne. Foruden de økonomiske fordele giver energiforbedringer ofte et lunere og en mindre fugtig bygning med et bedre indeklima. Sidst, men ikke mindst: Ved at energiforbedre begrænser man CO2-udledningen og de klimaforandringer, som truer vores fælles fremtid og som allerede rammer de mest udsatte befolkninger. Det er oplyst og er registreret, at der foretages månedlige aflæsninger af energi-, koldt- og varmtvandsforbruget på hovedmålerne. Der er endvidere etableret individuel måler af el, vand, både koldt og varmt vand samt varme i alle lejligheder. Ejer står selv for månedlige aflæsninger i lejlighederne. Det beregnede fjernvarmeforbrug er på 504.140 kwh pr. år mod det graddagkorrigerede oplyste fjernvarmeforbrug på 520.852 kwh pr. år. Forskellen er på 16.720 kwh (3 %). Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Forslag 6: Bygningens tag er opbygget som et varmt tag med spænddæk, isolering ventileret hulrum og tagpap. Isoleringstykkelsen er opmålt til 175 mm Taget overholder ikke de nuværende minimumskrav til U-værdier i Bygningsreglementet 2010. Det anbefales at efterisolere taget med 200 mm granulat i forbindelse med andet arbejde. Ved bygningsgennemgangen blev det registreret, at være tilstrækkelig med plads imellem den eksisterende isolering og tagbeklædningen til indblæsning med granulat. Det vurderes endvidere muligt at indblæse fra de eksisterende ovenlysvinduer, uden at det bliver nødvendigt at skulle krave ind i hulrummet, hvilket ikke vil være acceptabelt af hensyn til arbejdsmiljø. Det er vigtigt, at der overalt sikres en frihøjde mellem isoleringen og tagbelægningen, for at opretholde en tilfredsstillende ventilation.
SIDE 5 AF 13 Ydervægge Bygningens ydervægge består dels af en tung og dels af en let ydervæg. Den tunge ydervæg ved gavlene er opbygget udvendigt af en teglmur og indvendigt af et betonelement. I hulrummet er der iht. tegningsmaterialet isoleret med 125 mm. Den lette ydervæg ved terrasserne langs facaderne er udført med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædninger er isoleret med 150 mm mineraluld. Ydervæggene overholder de nuværende minimumskrav til mindste varmeisolering Bygningsreglementet 2010. Vinduer, døre og ovenlys Forslag 8: Ejendommens vinduer er generelt med 2-lags termoruder og ramme/karm i træ. Vinduerne er flere steder meget utætte. Flere vinduer er udskiftet til vinduer med 2-lags energiglas. Kun vinduer/døre med 2-lags energiglas overholder de nuværende minimumskrav til U- værdier i Bygningsreglementet 2010. Ved udskiftning af defekte eller punkterede termoruder og /eller vinduer/døre anbefales det at skifte til nye vinduer og døre med 2-lags energiglas og varm kant. Træfyldningerne skal være højisoleret. Det vurderes ikke rentabelt og/eller hensigtsmæssigt kun at udskifte ruderne, idet eksisterende ramme og karm er i dårlig stand og mange steder utætte. Som en midlertidig og forholdsvis billig løsning, kan blændpartiet efterisoleres med en isoleringsplade. Idet blændpartiet er uisoleret, vurderes denne løsning rentabelt, men blændpartiet bør udskiftes i forbindelse med udskiftning af dørpartierne. Endvidere bør alle vinduer og døre gennemgås nu og tætnes hvor disse er utætte. I tiltaget ligger ikke kun en gevinst i sparet varmeforbrug, men det vil også mindske trækgener fra kolde vinduesoverflader. Gulve og terrændæk Etageadskillelse mod uopvarmet kælder består af beton med strøgulve. Mellem strøer er isoleret med 20 mm mineraluld. Langs facaden er der isoleret med 100 mm mineralud på underside betonelement og ellers 75 mm over kælderdæk. Etageadskillelserne overholder ikke de nuværende minimumskrav til U-værdier i Bygningsreglementet 2010. Kælder Kælderydervægge mod jord er udført i massiv beton. Kældervægge er isoleret udvendig med 100 mm isolering. Indvendige skillevæg mod uopvarmet kælder består af uisoleret betonvæg. Kælderdæk er iht. tegningsmaterialet udført i beton og isoleret med 75 mm pladebatts under betonen.
SIDE 6 AF 13 Kælderydervæg, skillevæg og kælderdæk overholder ikke de nuværende minimumskrav til U-værdier i Bygningsreglementet 2010. Det er dog ikke rentabelt at efterisolere kælderdæk og kælderydervæg, da dette er forholdsvis dyre foranstaltninger. Forslag 7: I forbindelse med andet arbejde, anbefales det at væg mod uopvarmet kælder isoleres på kold side med 200 mm isolering beklædt med gips. Forinden isoleringen igangsættes bør det undersøges, om der er risiko for fugtproblemer, idet den øgede isoleringstykkelse vil medføre en noget koldere kælder. Ventilation Ventilation Lejligheder og kælderrum ventileres med udsugningsanlæg placeret på tag. Anlæggene er af fabrikat Swegon og PM-luft og gennemsnitlig ca. 5 år gamle. SELfaktoren er gennemsnitlig vurderet til 1,2 kj/m³. Det er oplyst at anlæggene løbende serviceres. Det er udleveret oversigt over udsugningsanlæggenes indstillingsværdier. Anlæggene kører på ca. 66 % af maks. styrke i 10 timer mellem 5.30-9-00, 10.30-13.30, 16.00-20.30. Anlæggene kører ned på ca. 40 % af maks. styrke i 8,5 timer mellem 4.30-5.30, 9.00-10.30, 13.30-16.00, 20.30-0.00 samt ned på ca. 25 % af maks. styrke i de resterende 4.5 timer mellem 0.00-4.30. Luftmængden er gennemsnitlig estimeret til 0,45 l/s pr. m², ud fra estimeret maks. og minimumsluftskifter. Tilførsel af udeluft sikres primært igennem friskluftventiler i dørene. Varme Varmeanlæg Bygningen opvarmes med fjernvarme. Anlægget er udført med isoleret varmeveksler og indirekte centralvarmevand i fordelingsnettet. Varmt vand Bygningen forbrug af varmt brugsvand er registreret til ca. 1.467 m³ pr. år i 2009-2010. Dette er benyttet i beregningen og svarer til ca. 18 m³ pr. år pr. lejlighed. Det varme brugsvand produceres via en isoleret brugsvandsveksler af fabrikat Alfa Laval med udvendige mål på 37 x 85 x 47 cm. Isoleringen er opmålt til 150 mm. Tilslutningsledningerne er isoleret med 20 mm. Der er cirkulation på det varme brugsvand og der er installeret en 1-trins cirkulationspumpe af fabrikat Grundfos UP 35-55 G 180 med en effekt på 175 W. Cirkulations- og varmtvandsledningerne er i kælderen generelt isoleret med 20 mm og er i stigstrengene vurderet isoleret som i kælder.
SIDE 7 AF 13 Fordelingssystem Fjernvarmestik føres ind i teknikrum i kælderen, hvor hovedmåleren er placeret. Herfra veksles fjernvarmen via en varmeveksler af fabrikat Alfa med målene 84 x 46 x 44 cm som er isoleret med 100 mm. Anlægget er udført med en blandesløjfe hvorpå der er installeret en 3-trins pumpe af fabrikat Grundfos UPC 65-60 model A, med en maks. effekt på 475 W. I teknikrum og kælder generelt er varmerørene isoleret med 15-20 mm. Der er dog registreret flere uisoleret rørstrækninger og komponenter i teknikrummet. Fra kælder føres varmerørene op i stigstrenge til den enkelte varmekilde. Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Der er desuden gulvvarme i alle baderum. Da alle radiatorer er forsynet med termostatventiler, er der regnet med sommerstop på varmeanlægget. Forslag 2: Forslag 3: Det anbefales at montere ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på varmefordelingsanlæg. Det vurderes at pumpen kan udskiftes til en pumpe med ca 20 % lavere effekt. Det anbefales at isolere uisolerede varmerør og komponenter i teknikrum med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Automatik Varmeanlægget er forsynet med automatik til central styring i form af bl.a. udetemperaturkompensering. Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Vedvarende energi Solceller Forslag 5: Bygningen er ikke forsynet med solceller. Det anbefales at montere solceller på tage på stativ, som orienteres mod syd. Solcelleanlægget bør kunne tilsluttes det offentlige elnet. Før en eventuel installation skal lokalplaner og andet lovgivning undersøges nærmere. På nuværende tidspunkt har solcelleanlæg en forholdsvis lang tilbagebetalingstid, men prisen for solceller er faldende og kan indenfor en årrække blive mere rentabelt. Stiger elprisen vil forslaget også
SIDE 8 AF 13 Varmepumper forbedres Forslaget er baseret på 100 m² solceller af typen monokrystallinsk silicium med en virkningsgrad på 80 % og en peakpower på 0,130 kw/m². Da ejendommen er beliggende i et kraftvarmeområde, er etablering af varmepumpe til produktion af varme ikke rentabelt. Solvarme Bygningen er ikke forsynet med solfangere og det vil på nuværende tidspunkt heller ikke være rentabelt. Dette skyldes den forholdsvis lave pris på fjernvarmen. El Belysning Belysningsanlæg i trappeopgange er med lavenergipærer, som er tændt hele døgnet. Det er oplyst at lyset er tændt hele døgnet pga. sikkerhedsmæssige årsager og det anbefales derfor ikke er installeret slukkefunktion herpå. Andre elinstallationer I gange i kælder er der installeret lysstofarmatur, som ligeledes er tændt hele døgnet. Af samme årsager som i trappeopgangene opstilles der ikke besparelsesforslag til slukkefunktion. I selskabslokaler, gæstelokaler mm er lyset styret manuelt. I vaskeri og cykelparkering styres lyset via bevægelsessensor. Generelt anvendes er energisparespære eller lysstofrør overalt. Der er installeret udendørsbelysning ved indgange, som er med skuminringsrelæ. Park og stibelysning er ikke ejerforeningens ejendom. Elforbruget til hårde hvidevarer m.v. er ikke inkluderet i beregningerne. Såfremt der foretages udskiftninger af hårde hvidevarer anbefales det at købe apparater der er mærket med A, A+ eller A++. I kælderen er der indrettet fælles møntvaskeri med 3 industri vaskemaskiner af typen Exacta 365T og 1 tørretumbler af typen Exacta T4250.
SIDE 9 AF 13 Vand Toiletter Forslag 4: Der er både registreret 1-skyls og 2-skyls toiletter i lejligheder gog kælder. Ejer står selv for udskiftning af toiletter. Vi anbefaler at udskifte 1-skyls toiletter til 2-skyls. Det anbefales at udskifte til toiletter med 2/4 l skyl. Før udskiftningen bør det undersøges, om spildevandsledningerne har den fornøden hældning til den mindre vandmængde. Forbedringsforslaget er beregnet ud fra 1 toilet, som anvendes 5 gange pr. dag. Halvdelen af ejendommens toiletter vurderes at være med 1-skyl, svarende til cirka 40 toiletter. Armaturer Forslag 1: Lejlighedernes vandarmaturer er generelt reigstreret uden vandsparefunktion. Brusearmaturer er generelt med termostatisk blandingsbatteri. Det anbefales at montere spareperlator på vandarmaturer ved håndvask på badeværelse, hvor armaturet er uden spareperlator. Besparelsesforslaget er beregnet ud fra et armaturer. Det vurderes at næsten alle vandarmaturer ved håndvask på badeværelser er uden spareperlator svarende til cirka 75 stk.
SIDE 10 AF 13 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1986 År for væsentlig renovering: Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ingen Boligareal ifølge BBR: 5491 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 6181 m² Anvendelse ifølge BBR: Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: I BBR-ejermeddelelsen er boligarealet oplyst til 5.491 m². Det opvarmede boligareal er opmålt til 5.492 m² og stemmer dermed næsten overens med BBR-ejermeddelelsen. Endvidere er der i energimærket indregnet 689 m² opvarmet kælder, som regnes som boligareal. Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Koldt brugsvand: 43,26 kr. pr. m³ Fjernvarme: El: Fast afgift: 0,54 kr. pr. kwh 1,85 kr. pr. kwh 88.756,00 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen Ejendommens varmeforbrug opgøres efter fordelingsmålere i lejlighederne. De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter.
SIDE 11 AF 13 Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter Lejlighed på mellem 46-50 m² 48 3.300 kr. Lejlighed på mellem 61-56 m² 63 4.300 kr. Lejlighed på mellem 74-76 m² 75 5.100 kr. Lejlighed på mellem 84-89 m² 86,5 5.900 kr. Lejlighed på 98 m² 98 6.700 kr.
SIDE 12 AF 13 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en gyldig energimærkning. Gyldigheden af mærkningen er 10 år hvis summen af energibesparelser med tilbagebetalingstid under 10 år er mindre end 5% af energiforbruget. Hvis summen af disse energibesparelser er mere end 5% er gyldigheden 7 år. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Bygninger, som er større end 1000 m2, skal altid have et gyldigt energimærkning. Det vil sige at mærkningen skal gentages inden gyldigheden af den tidligere mærkning udløber. Energimærkningen gennemføres af beskikkede energikonsulenter eller certificerede energimærkningsfirmaer. Energistyrelsen overvåger ordningen og udtager energimærkninger til kontrol. Den daglige administration af ordningen varetages af Sekretariatet for Energieffektive bygninger (SEEB), på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/ mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Klager over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkninger og andre ydelser udført af et certificeret energimærkningsfirma behandles som udgangspunkt af det certificerede energimærkningsfirma, som har udarbejdet energimærkningen. Klagen skal være modtaget i det certificerede energimærkningsfirma senest 1 år efter indberetningen af energimærkningsrapporten. Klagen kan indbringes af bygningens ejer, ejere af ejerlejligheder og købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Det certificerede energimærkningsfirma behandler klagen og meddeler skriftligt sin afgørelse af klagen efter Energistyrelsens retningslinier. Det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af en klage kan herefter påklages til Energistyrelsen inden 4 uger efter modtagelsen af det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af sagen, Reglerne fremgår af 34 stk. 2, og 50, stk. 1-3 i bekendtgørelse nr. 228 af 7. april 2008. Klagen over energimærkningen sendes til:
SIDE 13 AF 13 Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K E-mail: ens@ens.dk Læs mere www.sparenergi.dk Energikonsulent Firma: Grontmij A/S Adresse: Dusager 12 8200 Århus N. Telefon: 82105296 E-mail: tkj@gmcb.dk Dato for bygningsgennemgang: 14-06-2011 Energikonsulent nr.: 250584 Se evt. www.mærkdinbygning.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.