I revolutionens skygge

Relaterede dokumenter
Cuba er en fyrig cocktail af spansk historie, stemningsfyldte byer, latinamerikansk kultur, pragtfuld musik og palmeklædte, caribiske strande

Forlængelser i Mexico 5 dages strandferie i Acapulco

Forlængelser i Mexico 5 dages strandferie i Acapulco

Forlængelser i Burma 5 dages strandferie ved Ngapali Beach

8 dages cykelferie i Cuba

Forlængelser i Burma 5 dages strandferie ved Ngapali Beach

Castros Cuba 13 dages rundrejse til det charmerende Cuba

Forlængelser i Burma 5 dages strandferie ved Ngapali Beach

Cuba, Castro & Cigarer 12 dages inspirerende rundrejse til Cuba

Cuba, Castro & Cigarer 12 dages inspirerende rundrejse til Cuba - med Air Canada

HAVANNA VIÑALES CIENFUEGOS TRINIDAD SANTA CLARA VARADERO HAVANNA CASTROS CUBA 

Forlængelser i Sri Lanka 5 dages strandferie i Sri Lanka

Kultur og strand 12 dages rundrejse i magiske Cuba til Havana og Varadero

Påsketur til Cuba og Canada 13 dages kulturel rejse med dansk rejseleder

Phu Quoc Stranden 6 dages forlængelse med strandferie ved Phu Quoc

Cuba, Castro & Cigarer 12 dages inspirerende rundrejse til Cuba

Cuba BBB. 13 dages veltilrettelagt grupperundrejse i Cuba med erfaren dansk rejseleder. Kulturel Oplevelsesrejse med

Enestående Cuba Unik 14 dages rundtur i Cuba med mange aktiviteter og store oplevelser

Cuba, Castro & Cigarer 12 dages inspirerende rundrejse til Cuba

Cuba Deluxe 13 dages tur til Havana og Varadero på Cubas bedste hoteller

Medicinsk Studierejse til Cuba

TILMELDING. På turen skal vi være sammen med Bitten Høgh, som bor og arbejder i Kunming.

Kunstrejse til Madrid og Toledo den maj 2019

Rejseprogram til Cuba Casa Singlerejse den november 2019

Forlængelser i Sri Lanka 5 dages strand- eller oplevelsesferie i Sri Lanka

Rio til Kap Horn Chile, Argentina og Brasilien på 20 dage -oplev bl.a. Ildlandet, Patagonien, Iguazu

Rundrejse på CUBA. Mangaard Travel Group. Oplev Castros Gamle Cuba Dansktalende rejseleder følger med helt fra Danmark. 12 dages rundrejse

Here we come California. 22 dages rundrejse

Nyd livet uden stress og jag på eksotiske Zanzibars enestående strande beskyttet af de farverige koralrev, men...

Coco Loco. 12 dages individuel rundrejse i Cuba med ophold på tropeøen Cayo Coco. Kulturel Oplevelsesrejse med

Forlængelser i Sri Lanka 5 dages strand- eller oplevelsesferie i Sri Lanka

Vikingernes Ø 5 dages rundrejse i sagaernes land

KLASSISK SAFARI I DET NORDLIGE TANZANIA

Tag med Det Spanske Hus til Salamanca, Ávila og Madrid

Kør selv-ferie i Cuba

Cuba Mageløse oplevelser

Krakow. 11 Maj 2014, 5 Dages flyrejse for 3095 Kr

Inspiration Rejsemål: Verona Baseret på 18 deltagere

Mallorca -vandring i og omkring Tramuntana bjergene Lørdag 13. oktober lørdag 20. oktober 2018 Dagsprogram - Tur 2.

Maraton i Tórshavn 4.648,- 4 dage. Ring

BADEFERIE PÅ TRAVELLERS BEACH HOTEL

Juletur Berlin 29/11 til 2/

HØJTSTÅENDE SOL, UFORGLEMMELIGE OPLEVELSER OG DANSK REJSELEDER PÅ KRYDSTOGT TIL EKSOTISKE CARIBISKE DESTINATIONER

På opdagelse i Dansk Vestindien

Fra Santiago de Compostela til Finisterre

Toscana - Flyv på busrejse

Schweiz - fra sin smukkeste side

UNDER VERDENS TAG VANDRE- OG KULTURREJSE I NEPAL

DALMATIEN ALL INCLUSIVE

RUNDREJSE CUBA DET KLASSISKE CUBA

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Toscana - Flyv på busrejse

Wonders of the Caribbean - Cuba og Mexico

Moskva - Sergejev Posad - Ekaterinburg - Irkutsk - Listvijanka - Bajkalsøen -Ulan Bator Beijing

Vandring i Himalaya Mt. Everest View

Oplev Madagaskars varierede og helt specielle natur og dyreliv på denne vidunderlige tur til øens frodige nordlige...

Ta med på en uforglemmelig tennis- og kultur rejse til Budapest

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

ØST-THAILAND Koh Samet - Koh Chang - Chanthaburi

Velkommen til Ballumhus!

Stockholm - Storby og skærgård

Postillion Hotel Dordrecht

Farverige Cuba september 2016

14 dages cykelferie i Cuba. - Garanterede afrejser. Aktiv oplevelsesrejse med

Catalonien, Andorra og Pyrenærerne

Wonca Africa Regional Conference ACCRA / 6.-9.maj 2015

Flodkrydstogt på Donau - med fly

Sri Lanka. Sri Lanka, Unawatuna stranden. Telefon Uimodståelige Sri Lanka - Unawatuna og det Indiske Ocean

Regional Wonca Congress of Family and Community Medicine

Farverige Cuba oktober 2016

Forlængelser i Sri Lanka 5 dages strand- eller oplevelsesferie i Sri Lanka

Cubas højdepunkter - Læserrejse med Nordjyske Fordele

Ta med på en uforglemmelig tennis- og kulturrejse til Budapest. Udrejse 14. juni hjemrejse 19. juni 2016

Island i efterårsfarver - læserrejse med Ældre Sagen

Tag med på en forlænget weekend til færøerne og smag på det færøske køkken. Oplev hyggelige Tórshavn, som er Færøernes største by.

Italien. Kunstkursus Rom - Anita Viola Nielsen. Telefon

Caribien i privatfly. Caribien i privatfly. Turen kort USA

Langtidsferie ved Kenyakysten

På eventyr i Dubai ,- 12 dage. Ring

Forlængelser i Vietnam

Bruxelles og Belgien. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Jul på Costa del Sol - Torremolinos

Prag - Jul i Prag. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Andalusien - Sydspanske klassikere

hvor vi skal overvære Bundesliga kampen Hamburger SV SpVgg Greuther Fürth.

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Skræddersyet rejseprogram - Tanzania

Merseburg - Leipzig - Halle (D) 5 dage med All-inclusive

Cubas Store Klassikere 15 dage i 2011 og 14 dage i 2012 Rundrejse med dansk rejseleder

RETREAT I THAILAND. med sparring og mentoring til din kreative proces. - Med kreativ rådgiver Dorthe Walbum og rejseleder, antropolog Lise Kloch

Kili Kenya Safari ,- 8 dage. Ring

Island. 9. til 13. september

Rejseplan MC tur Det ukendte Spanien, Maj 2013.

CUBA CUBAS STORE KLASSIKERE REJSER MED DANSK REJSELEDER

Viva Cuba. Kontakt: Tlf.: læs mere på med dansk rejseleder

ØST-THAILAND Koh Samet - Koh Chang - Chanthaburi og hovedstaden Bangkok - 4 udflugter. 15 dages grupperejse med dansk rejseleder

Cook Islands' Paradis

EFTERÅRSTUR til ALTENAHR Oktober 2016

Introduktion. Grønland. Ilulissat Isbjergenes holdeplads

Arkæologisk ekspedition til Altay/Sydsibirien

Transkript:

I revolutionens skygge 13 dages rundrejse i historiske Cuba med all inclusive afslapning ved lækker caribisk strand. Oplevelsesrejse til CUBA med

Cuba - i revolutionens skygge Cuba er en fyrig cocktail af spansk historie, stemningsfyldte byer, latinamerikansk kultur, pragtfuld musik og palmeklædte, caribiske strande. Vi starter turen i charmerende Havanna, der er på UNESCO s liste over verdens kulturarv. På denne tur kommer vi rundt på øen: det billedskønne landskab omkring Viñales, uspolerede Trinidad med sine brolagte og bilfri gader, samt den smukke Jibacoa palmestrand, hvor vi skal bo på et lækkert, all inclusive resort. Cubas isolation under det kommunistiske styre har betydet, at landets biler, der stammer fra før revolutionen, bliver vedligeholdt i det uendelige og gør øen til et mekka for bilentusiaster med hang til gamle amerikanerbiler. Men først og fremmest er det den venlige og imødekommende cubanske befolkning, der med sin ukuelige livsglæde og feststemte sind gør besøget uforglemmeligt. Mexicanske golf Viñales Havana CUBA Jibacoa C a r i b i s k e h a v Cienfuegos By Fly Bus Santa Clara Trinidad DAG STED OVERNATNING KLASSE NÆTTER TRANSPORT 1-1 København 1-4 Havanna Hotel Sevilla *** 3 4-6 Viñales La Ermita/ Jazmines *** 2 6-7 Cienfuegos Hotel Jagua *** 1 7-9 Trinidad Costa Sur/Ancon *** 2 9-12 Jibacoa Breezes Jibacoa **** 3 PRISEN INKLUDERER: Fly København-Havanna t/r med AirFrance 11 nætter i delt dobbeltværelse på gode turistklasse hoteller. Visum til Cuba Morgenmad dagligt og andre måltider beskrevet i program Alle transporter, udflugter og entreer jf. brochure. Dansk rejseleder. Alle skatter og afgifter. PRISEN INKLUDERER IKKE: Sygdomsafbestillingsforsikring Rejseforsikring - Det er et lovkrav fra de cubanske myndigheder Afrejseskat i Cuba (25 CUC) Øvrige måltider og drikkevarer. Drikkepenge til chauffører, guider og bagagefolk. (vi anbefaler ca. 60USD). Entreer mv. hvis vi besøger steder, der ikke er nævnt i programmet. AFREJSER 2011 14.03, 08.04 Per person i delt dobbeltværelse Kr. 19.990,- 06.07 Per person i delt dobbeltværelse Kr. 20.990,- Enkeltværelsestillæg Kr. 2190,- TEMPERATUR & NEDBØR Havanna FORLÆNGELSE & ÆNDRINGER: Rejsen sælges som en hel pakke og ved ændringer, vil der ikke være mulighed for refundering af de dele af pakken, der ikke benyttes. Individuel hjemrejse kan arrangeres, såfremt der er plads på flyene, og mod et tillæg. Derudover kommer tillæg for evt. ekstra arrangement. DELTAGERANTAL & BETALING: Denne rejse gennemføres ved en gruppe på min. 15 deltagere. Depositum er 20%. Restbeløb i henhold til bekræftelse. TILMELDING: DaGama Travel Ryesgade 5, 2200 København N - Tlf: +(45) 3638 0000 E-mail: info@dagama-travel.dk - Web: www.dagama.travel Medlem af Rejsegarantifonden reg. nr. 2250 & Danmarks Rejsebureau Forening Nedbør (mm) 400 350 300 Dagtemperatur 250 Nattemperatur 200 150 100 50 0 JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Forbehold for trykfejl Tekst opdateret 2610.2010 / PDJ - Pris beregnet 12610.2010 / PDJ

Capitolio er det gamle regeringspalads inden revolutionen. Det ligner en tro kopi af Capitol hill i Washington. DAG 1 VELKOMMEN TIL HAVANNA Flyrejse fra Danmark med skift undervejs i Paris. Havanna er Cubas politiske og kulturelle centrum. Byen huser ca. 20 % af den cubanske befolkning. Byen blev grundlagt i 1519 af spanske bosættere. Efterhånden som Den Ny Verden begyndte at kaste guld af sig, fik Havanna en central placering, da det var herfra at den årlige konvoj med det rige udbytte fra de nye, spanske kolonier udgik med kurs mod hjemlandet. I 1553 flyttede den spanske guvernør, der var overhoved for øen, sin residens fra Santiago de Cuba i øens anden ende til Havanna, og byen har lige siden været øens hovedstad. Byens velstand gjorde den i det 18. århundrede til Syd- og Mellemamerikas tredjestørste by. I 1950 erne, før revolutionen, var den legeplads for USA s rige og berømte, der nød det overdådige natteliv, og byen udviklede efterhånden et ry som værende dekadent og intrigant. De store rigmandspalæer i middelhavsstil og de gigantiske dollargrin ses stadig i dag og vidner om dengang, Cuba havde nær økonomisk tilknytning til USA. Efter Castro kom til, blev der gjort op med overfloden, og vægten blev lagt på udvikling af landbruget. I dag står minderne fra den rige tid som USA s natklub tilbage i en tilstand af fremskredent forfald. Ved ankomsten til Havanna bliver vi hentet i lufthavnen og kørt til vores hotel. Resten af aftenen er fri til afslapning. Overnatning i Havanna. DAG 2 HAVANNA Hyggelig byrundtur i den gamle bydel, cigarsmagning og salsaundervisning. Vi spiser morgenmad på hotellet, hvorefter vi tager de gode vandresko på og begiver os ud i Havannas gamle bydel, hvor vi skal se de største seværdigheder. La Habana Vieja ligger på smukkeste vis omgivet af fæstningsmure og rummer en fin samling af antikke kolonibygninger. Her er den rejsende hensat til en for længst svunden tid, hvor der blev bygget fæstningsværker som forsvar mod piraternes utrættelige angreb, og guldet flød over Atlanten i en lind strøm. Plaza de Armas domineres af de spanske guvernørers tidligere residens, der i dag er bymuseum med spændende samlinger af malerier og kunsthåndværk fra kolonitidens storslåede levevis. Plaza de la Catedral har sit navn fra San Cristóbal de La Havana-katedralen, en smuk barokkatedral liggende i godt selskab af en række imponerende palæer, der taler deres eget sprog om en stor fortid. Vi skal

Det er ret så hyggeligt at gå rundt i den gamle bydel med alle sine pladser og koloniale bygninger. også slentre en tur hen ad Calle del Obispo, som er Havanas mest spændende og livlige gade; her finder man de bedste restauranter, bl.a. den verdensberømte El Floridita, Hotel Ambos Mundos, Hemingways yndlingshotel i Havanna. Paseo del Prado er nok den smukkeste gade i Havanna, kantet af smukt restaurerede, imponerende bygninger fra den spanske kolonitid. Her finder man også cubanernes foretrukne bryllupskapel Palacio de los Matrimonios og derudover rigeligt med bænke, hvor man kan hvile sig lidt og bare kigge på de forbipasserende cubanere, som holder meget af at gå tur her. Efter at have lært Havanna lidt bedre at kende, skal vi nu til den ultimative Cuba-oplevelse cigarsmagning. Først skal vi se, hvorledes en cigar bliver rullet af en ægte professionel, mens vi får forklaret hele processen fra tobaksplante til færdig cigar. Herefter overværer vi en rituel cigartænding, hvorefter der vil være mulighed for at smage på varerne sammen med en kop kaffe og et glas af den lokale rom. Lidt klogere på en af den ting, der for alvor har gjort Cuba berømt, skal vi nu ud at spise på en lokal restaurant. Efter frokosten har vi bestilt tid til en times salsa-undervisning. Salsa kommer af det spanske ord for sovs og dækker over, at flere stilarter inden for musik og dans er blevet blandet sammen til det, der i dag kaldes salsa. Det er en såkaldt improviserende pardans, hvor man ikke behøver have en fast dansepartner, fordi herren fortæller kvinden med hans føring med hænderne, hvad der skal gøres. Derfor gælder det for herren om at føre kvinden præcist og tydeligt, så hun kan følge hans trin og figurer, og for kvinden om at læse hans føring hurtigt og præcist, så der opstår et naturligt flow i dansen. Det er ikke sikkert, at vi bliver verdensmestre på denne ene time, men vi får det helt sikkert rigtig sjovt. Resten af dagen er fri til egen afbenyttelse. Overnatning i Havanna. Denne dag er frokost inkluderet. DAG 3 HAVANNA Dollargrin rundt i Havanna og revolutionsmuseet. I dag skal vi opleve endnu en af de ting, der gør Cuba så speciel de gamle dollargrin, der pryder Havannas gader, og må gøre enhver bilentusiast mere end almindeligt fornøjet. Vi skal på standsmæssig tur rundt i Havannas gader og føle os hensatte til 50 ernes livsglade frimodighed og savoir-vivre. Undervejs på turen aflægger vi Revolutionsmuseet et besøg. Revolutions-museet beskriver levende Cubas udvikling siden begyndelsen af det 20 århundrede. Cuba blev uafhængigt af Spanien i år 1902, men reelt set overgik det til at blive en amerikansk lydstat, efter at USA havde hjulpet med at smide spanierne på porten. Museet er lidt et sammensurium af alt muligt, og det er næsten umuligt at se det hele, men gå ikke glip af museets have; her er det militære isenkram og flere af de største revolutionsklenodier er udstillet. Her finder man bl.a. - bag velbevogtet og

metertykt glas - den legendariske lystyacht Granma, som i 1956 fragtede Fidel Castro og hans mænd fra Mexico til Cuba i første led af revolutionen. Her finder man også en motor fra det amerikanske U-2 spionfly, som det cubanske militær havde held med at skyde ned over øen under den højspændte Cuba-krise i oktober 1962. Flyet er blevet symbol for en af de få sejre i den revolutionære kamp mod USA, og ligesom Jesu Kristi kors er fragmenter af flyet spredt over hele Cuba og udstillet som relikvier. Resten af dagen er til fri disposition. Overnatning i Havanna. DAG 4 HAVANNA VIÑA- LES Smukke landskaber, tobaksdyrkning og hulebesøg. Vi spiser morgenmad og checker derefter ud af hotellet, hvorefter vi sætter os til rette i bussen, inden den sætter kursen mod Piñar del Rio, som ligger 200 km vest. Vi skal nu passere forbi klassiske cubanske landskaber af sukkerrørsplantager, tobaksplantager og himmelstræbende palme-alléer. Guajiro-bønder med stråhatte dyrker her noget af verdens fineste tobak, der sammen med den cubanske rom er de primære eksportvarer. Langs ruten bliver der mulighed for at besøge cigarfabrik og romdestilleri. Efter at provinshovedstaden i Piñar del Rio er passeret, drejer vi mod nord op i bjergene Sierra de los Órganos mod den stille by Viñales. I Viñales-dalen kan man se nogle af Cubas ældste geologiske formationer. De opsigtsvækkende mogotesbjerge er kalkstensklipper, der rejser sig op imod 300 meter over det omliggende landskab. De er resultatet af millioner af års nedbrydning af vand og vind og findes også i det sydlige Kina og Vietnam. Det er et betagende syn i januar til april, når morgendisen dækker dalene, mens bønderne med deres oksetrukne redskaber bearbejder markerne, og den karakteristiske duft af modnende tobak fylder luften. Når vi ankommer til Viñales, skal vi på en rundtur i den lille, pittoreske by, hvorefter vi besøger la Cueva del Indio, som ligger ca. 5 km nord for Viñales. Det er et stort hulesystem, hvoraf ca. 1 km er åben for offentligheden. Det er en eventyrlig oplevelse, der giver en god fornemmelse af, hvad der befinder sig under mogotes-bjergene og Viñales frodige marker. Herefter finder vi vores hotel i Viñales/ Pinar del Rio og checker ind. Denne dag er frokost inkluderet. DAG 5 VIÑALES Afslapning Efter morgenmaden på hotellet er dagen til fri disposition. Rejselederen vil naturligvis være behjælpelig med information om seværdigheder og udflugtsmål i området. Overnatning i Viñales/ Pinar del Rio. DAG 6 VIÑALES Cienfuegos Flot natur, landsbyer og den historiske svinebugt. Vi spiser morgenmad på hotellet, hvorefter vi checker ud og sætter os op i bussen, som i dag skal køre os Livet på landet i Cuba er et levn fra fortiden. Det er meget idyllisk at observere.

til Cienfuegos. Første stop på turen er Guamá, som ligger i en 16 km2 stor lagune, et eventyrligt landskab af småøer med oprindelige, cubanske palmehytter, forbundne via spinkle, håndbyggede træbroer på baggrund af et imponerende blomsterflor og den smukkeste natur. Her kan 26 skulpturer af den cubanske kunstner Rita Longa opleves disse skulpturer reflekterer den oprindelige cubanske befolknings levevis; mød eksempelvis caciquen (høvdingen), troldmanden og fiskerne og se andre aktiviteter repræsenteret som f.eks. dyrkning og høst af Yucca-palmer. Selve lagunen hedder Laguna del Tesoro, Skattelagunen. Navnet stammer fra de oprindelige beboere i området, Siboneyes-indianerne, som samledes hér for at kaste guldofre i vandet til ære for deres guder. Dette guld blev senere på alle tænkelige måder forsøgt bjærget af de spanske conquistadores, hvilket gav lagunen dens navn. Dog er navnet også forbundet med pirater og deres nedgravning af skatte i området. Herefter går turen videre til landsbyen Aldea Taina, som også ligger i lagunen. Denne lille by er ligeledes fascinerende med sine oprindelige hytter og sirligt anlagt stisystemer på en baggrund af knejsende palmetræer. Ned til Svinebugten, tæt på Playa Larga, spiser vi frokost på et særdeles skønt sted, Cueva de los Peces. En sammenstyrtet kalkstensgrotte har skabt en 70 meter dyb sø med krystalklart vand med utallige farvestrålende fisk. Efter frokost fortsætter vi til Cienfuegos, dagens endestation. Vi checker ind på hotellet. Frokost er inkluderet denne dag. Dag 7 Cienfuegos Trinidad Byrundtur i Cienfuegos og ankomst til Trinidad. Efter morgenmad på hotellet skal vi på opdagelse i Cienfuegos, som er hovedstad i provinsen af samme navn. Byen blev oprindelig kaldt Fernandina de Jagua, og grundlagdes af franskmanden Louis de Clouet i Kolonial charme i Trinidad hvor pastelfarvede bygninger lyser i solen. 10

11

1819. Senere skiftede den navn til Cienfuegos til ære for Cubas daværende guvernør, men den bærer den dag i dag præg af sin franske koloniale fortid. Byen er behagelig med sin europæiske stemning og arkitektur og forholdsvis brede veje anlagt i et kvadratsystem, som gør den åben og overskuelig. Byens dybe havn og de massive sovjetiske investeringer, som byen modtog efter revolutionen i 1959, har gjort den til landets næststørste industricentrum. Vi spiser frokost i Cienfuegos, og får lejlighed til at besøge byens seværdigheder på en kort sightseeing, inden vi fortsætter mod Trinidad. Efter ankomst til Trinidad er resten af dagen til fri disposition. Overnatning i Trinidad (ved stranden ca. 6 kilometer fra byen). Aftensmad er inkluderet. Day 8 Trinidad Byrundtur i Trinidad. Vi spiser morgenmad på hotellet, hvorefter vi kører ind til Trinidad by. Det er en af de syv byer, Diego Velázquez grundlagde i 1514 og er optaget på UNESCO s liste over verdens kulturarv. Byen ligger i læ af bjergene og med udsigt mod Det Caribiske Hav og er Cubas bedst bevarede by fra kolonitiden. De smalle gader er brolagt med sten, der oprindeligt tjente som ballast i de skibe, der kom fra Europa for at fragte rigdomme hjem. Byen blev rig takket være handelen via den nærliggende havn Casilda, der siden er sandet til og opslugt af Cienfuegos. På trods af velstanden har Trinidad ingen store palæer, og byen har formået at bevare en intim og hyggelig lillebystemning. I dag skal vi opleve den gamle bydel til fods, mens vi får et godt indblik i kolonitiden. Byen er praktisk taget bilfri og derfor meget behagelig at vandre rundt i. Byens hjerte er den smukke Plaza Mayor, hvor der er rejst en statue af musen for musik og dans, Terpsichore, som inspirationskilde til byens dansere og musikere. Ud til pladsen ligger Den Hellige Treenigheds Kirke. Det var fra Trinidad, at den spanske conquistador Cortes satte kurs mod Mexico i 1518. Omkring 1790 arbejdede 12.000 slaver i sukkerrørsmarkerne og møllerne i områder omkring Trinidad, og i starten af det 19. århundrede betød optøjer på den franske ø Haiti, at mange plantageejere måtte flygte til Trinidad. De slaver, de bragte med sig, har bidraget med en stor del af den kultur, som i dag kendetegner Cuba. Overnatning i Trinidad (ved stranden ca. 6 kilometer fra byen). Aftensmad er inkluderet. Day 9 Trinidad Santa Clara Jibacoa Udflugt til Sukkermølledalen, che Guevaras mausolium i Santa Clara og ankomst til JIbacoa. Dagens tur kører gennem Valle de los Ingenios (Sukkermølledalen), hvor der i den travleste tid var 43 møller, der udvandt sukker af sukkerrør. Men nye produktionsmetoder og Tiden har nærmest stået stille i den gamle charmerende del af Trinidad med sine brostensbelagte gader. 12

13

faldende sukkerpriser betød i det 19. årh. afslutningen på dalens industrieventyr. Vi slutter vores bytur af med en frokost på Plaza Mayor restauranten i hjertet af den gamle by, inden vi vender tilbage til hotellet hvor resten af dagen kan nydes med en drink i hånden under de svajende palmer. Turen fortsætter derefter til byen Santa Clara, som især blev kendt da den Cubanske revolution fik sin første store sejr, da Comandante Che Guevara og sine tropper vandt et afgørende slag over Diktatoren Batistas hær. Santa Clara blev således den første by på Cuba hvor den siddende regering blev slået på retræte, og blot to dage senere forlod Batista landet for bestandigt og Fidel Castro kunne proklamere den endelige sejr. I dag er Santa Clara en søvnig provinsby, hvor man blandt andet kan opleve et stort monument og mausoleum til ære for Che Guevara. Hans jordiske rester blev fundet i en massegrav i Bolivia i 1997, 30 år efter at han blev dræbt i et forsøg på at udbrede revolutionens idealer i dette sydamerikanske land. Under stor ceremoni, hvor Castro tændte en evighedsflamme, blev Che Guevaras lig stedt til hvile her. Efter besøget i Santa Clara fortsætter vi til Jibacoa. Overnatning i Jibacoa (All inklusive). Frokosten er også inkluderet denne dag. Vi slutter af med nogle dejlige dage ved Jibacoa Day 10-12 Jibacoa Afslapning ved stranden Breezes Jibacoa er beliggende i en smuk bugt med frodige grønne bakker som beskytter de indbydende hvide sandstrande. Disse dage er der rig mulighed for afslapning på hotellets private strand med strandbar og grillrestaurant eller ved hotellets swimmingpool. Der er også en del aktivitetsmuligheder. DaG 12 afrejse Flyrejse hjem til Danmark via Paris. Sidste dag fri til afslapning. I løbet af dagen bliver vi hentet og kørt til lufthavnen udenfor Havanna, hvorfra hjemflyvningen begynder. Palmer på Jibacoa stranden 14

Revolutionens skygge er stadig nærværende i Cuba Forbehold & ændringer Der tages forbehold for ændringer i programmet. DaGama Travel og vore lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Vi gør opmærksom på, at rejsen er underlagt lokale forhold, hvor både naturkræfter og levevis er anderledes end på vore breddegrader. Det betyder at force majeure-situationer kan opstå med tilhørende forsinkelser og aflysninger, der undtagelsesvis vil medføre ændringer i rejseplanen. Vejrforhold, vejforhold, problemer med køretøjer, gæsternes fysiske formåen samt forsinkede flyafgange kan medføre ændringer i rejsen og at programpunkter kan risikere at udgå. Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse i form af rapporter fra rejseleder og kommentarer fra kunder. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet fra den blev købt til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene de rejsendes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen. Rejsen er underlagt DaGama Travel Almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med. 15

TEKNISK ARRANGØR DaGama Travel Ryesgade 5. 2200 København N Tlf: +(45) 3638 0000 Fax: +(45) 3638 0020 E-mail: info@dagama-travel.dk Web: www.dagama.travel CVR-nr. 32934854 Rejsegarantifonden 2250 Danmarks Rejsebureau Forening