SIDE 1 AF 12 Adresse: Vestervangsvej 69 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-115205-001 Energikonsulent: Peter Svendsen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: 306.117 kr./år Energimærke A Forbrug: Oplyst for perioden: Fjernvarme: 01-01-2009-31-12-2009 370,52 MWh Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. B C D E F G D Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 1 Det anbefales at anvende sommerstop på varmeanlæg 37,38 MWh 24.600 kr. 5.000 kr. 0,2 år 2 2.sal: optimering af belysningsniveauet 5.045 kwh el 10.100 kr. 9.000 kr. 0,9 år 3 Indvendig isolering af betonsøjler med 200 mm. 4 Isolering af væg mod uopvarmet rum med 100 mm. 5 Isolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder med 250 mm 36,82 MWh 4,59 MWh 10,53 MWh 24.200 kr. 183.600 kr. 7,6 år 3.100 kr. 12.000 kr. 4,0 år 7.000 kr. 124.900 kr. 18,1 år 6 3.sal: sensor styret belysning 946 kwh el 1.900 kr. 9.000 kr. 4,8 år 7 Stuen: sensor styret belysning 678 kwh el 1.400 kr. 9.000 kr. 6,6 år 8 1.sal: sensor styret belysning 552 kwh el 1.200 kr. 9.000 kr. 8,2 år
SIDE 2 AF 12 Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme 55.202 kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning 14.442 kr./år Samlet besparelse på vand 0 kr./år Besparelser i alt 69.644 kr./år Investeringsbehov 361.450 kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og
SIDE 3 AF 12 renovering. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 9 Montering af 40 m² solceller i taget 3.654 kwh el 7.400 kr. 10 Efterisolering af lette ydervægge med 250 mm. 103,43 MWh 11 Udskiftning af toiletter 6,40 m³ koldt brugsvand 67.900 kr. 300 kr. 12 Indvendig efterisolering af sandwichydervæg med 200 mm isolering. 23,35 MWh 15.400 kr. 13 Facader: Udskiftning af 2 lags termoruder. 48,45 MWh 14 Yderdøre: Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder. 0,84 MWh 15 Gavle: Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude 5,09 MWh 16 Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning 0,81 MWh 31.800 kr. 600 kr. 3.400 kr. 600 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Ejendommen er i følge BBR opført i år 1966 og har et samlet boligareal på 4410 m². Der er foretaget løbende forbedringer på ejendommen, der er blandt andet efterisoleret tag. Bygningen er opført efter datidens normer og traditioner. Bygningen er generelt i god energimæssig stand. Selvom der er udført løbende forbedringer, kan der udføres flere gode energiøkonomiske rentable forbedringer på ejendommen. De konstruktioner som ikke har været mulige at inspicere og ikke har været beskrevet på det udleverede tegningsmateriale er anslåede ud fra tidens byggeskik og datidens krav i bygningsreglementet. Det har ikke været nødvendigt at foretage boreprøve i bygningens ydermur. Som grundlag for opmåling af bygningerne er anvendt tegningsmateriale og luftfoto. Kontrolmål af bygningens bredde og højde er taget på stedet ved bygningens facade mod gaden og i en lejlighed.
SIDE 4 AF 12 Til gennemgangen har følgende tegninger været til disposition: Etageplantegninger Facadetegninger Snittegninger Der er anvendt BBR-meddelelse af 19.08.2010 Der var adgang til alle relevante rum, her i blandt fyrrum, kælder, loftet og flere gennemsnitlige ubeboede lejligheder. Der føres driftsjournal på ejendommen. Det beregnede forbrug er ca. 20 % større end det oplyste forbrug. Dette kan skyldes at bygningen ikke anvendes i samme omfang som antaget i beregningen. Der vil eksempelvis opstå en difference da varmeregnskabet ikke er opgjort efter der er efterisoleret tag. Det vurderes derfor at forbedringsforslagene er retvisende efter isolerings arbejdet. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Det flade tag (built-up tag) er isoleret med 300 mm mineraluld. Ydervægge Forslag 3: Forslag 4: Forslag 10: Væg i trappeopgang mod uopvarmet kælder består af 19 cm betonvæg. Gavle: Sandwich ydervægge af 100 mm betonvæg med 50 mm mineraluld og udvendig 75 mm betonskal. Facader: Ydervægge er udført som let konstruktion med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædninger er isoleret med 50 mm mineraluld. Facader: Søjler og drager i bygningens skelet består af 30 cm massiv betonvæg. Montering af indvendig isoleringsvæg på betonsøjler med 200 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Isolering vil eliminere de kuldebroer som søjlerne skaber ind gennem lejlighederne. Alternativt kan søjlerne isoleres udvendigt dette vil som regel være en bedre løsning, men vil ændre bygningens udseende radikalt. Isolering af uisoleret væg mod uopvarmet rum med 100 mm mineraluld. Isolering udføres på bagside af teglvæg og fastholdes med tråd. Fjernelse af eksisterende beklædning og isolering og montering af udvendig isoleringsvæg på lette ydermure med 250 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg.
SIDE 5 AF 12 Forslag 12: Forslag 13: Montering af indvendig isoleringsvæg på sandwichydervæg med 200 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Det skal iøvrigt undersøges om isoleringsarbejdet kan medføre dannelse af skimmelsvampe bag isoleringen. Facader: Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Vinduer, døre og ovenlys Alle vinduer og døre er monteret med 2 lags termoruder. Forslag 14: Udskiftning af 2 lags termoruder i yderdøre til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Forslag 15: Gavle: Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude til nye vinduer monteret med 2 lags energirude med varm kant. Da vindues rammerne er i virkelig dårlig tilstand vil det ikke være muligt at nøjes med at skifte ruderne. I det at vinduesrammerne er i så dårlig stand vil det være oplagt at udskifte dem, ved montering af nye vinduer er det vigtigt at der vælges nogle hvor varmegennemstrømningen er så lav som muligt, her kan energiruder anbefales. Gulve og terrændæk Forslag 5: Terrændæk er udført i beton med strøgulve og isoleret med 50 mm mineraluld mellem strøer. Under betonen er isoleret med 200 mm letklinker. Vurderes ud fra Bygnings reglementet fra bygge tidspunktet. Etageadskillelse mod uopvarmet kælder består af beton med slidlagsgulve. Etageadskillelsen er uisoleret. Montering af nedhængt loft i kælder på underside af etageadskillelse af massiv beton med 250 mm mineraluld mellem nye bjælker, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Det vil være nødvendigt at føre synlige rør med ned under nyt loft, eller udskifte til ny installation uden samlinger (Pex-rør). Ændring af de tekniske installationer er ikke medregnet i investeringen. Denne løsning vil medføre en kold kælder og der kan i visse tilfælde opstå fugtproblemer. Ventilation Ventilation Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte.
SIDE 6 AF 12 Varme Varmeanlæg I forbindelse med tagrenovationen er der monteret nyt mekanisk udsugning for bygningens toilet, baderum. Udsugning er placeret i loftet. Bygningen anses for at være normal tæt. Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført med isoleret varmeveksler og indirekte centralvarmevand i fordelingsnettet. Varmt vand Forslag 16: Der er oplyst et enormt højt vandforbrug, dette bør gennemgås nærmere, i de fleste tilfælde skyldes det toiletter der løber eller lækager på rør. Varmt brugsvand produceres via gennemstrømningsvandvarmer. På varmtvandsrør og cirkulationsledning er monteret en ældre pumpe med trinregulering med en effekt på 32-68 W. Pumpen er af fabrikat Wilo type star-z 25/4. Brugsvandsrør og cirkulationsledning i kælder er udført som 1 1/2" stålrør. Rørene er isoleret med 50 mm isolering. Brugsvandsrør og cirkulationsledning som stigestrenge er udført som 1/2" stålrør. Rørene er isoleret med 20 mm isolering. Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Fordelingssystem Den primære opvarmning af ejendommen sker via loftvarme i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. På varmefordelingsanlægget er monteret en automatisk modulerende pumpe med en effekt på 90-450 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos UPE 50-60. Varmefordelingsrør er udført som 1 1/2" stålrør. Rørene er isoleret med 50 mm isolering. Automatik Forslag 1: Der er monteret termostatiske reguleringsventiler til regulering af korrekt rumtemperatur. Ud over andet automatik i de enkelte rum, er der monteret automatik der styres efter udetemperatur. Denne overstyrer regulering i de enkelte rum. Der anvendes ikke sommerstop af varmeanlæg. Det anbefales at anvende sommerstop på varmeanlæg for ejendommen, enten automatisk eller manuelt ved at lukke ventiler. Ved brug af sommerstop anbefales det at aktivere pumper ca. 1 gang om måneden for at de ikke sætter sig.
SIDE 7 AF 12 Vedvarende energi Solceller Forslag 9: Montering af solceller på taget. Det anbefales at der monteres solceller af Monokrystalinsk silicium eller Polykrystalinsk silisium med et areal på 40 m², indbygget i tagbelægningen så cellerne fremstår mest diskret. Monokrystalinsk silicium har en noget bedre virkningsgrad, men er samtidig noget dyrere. I forslaget er regnet med typen Polykrystalinsk silicium af god kvalitet. Der kan installeres billigere solceller, men dette kan ikke anbefales. Ud over at have en strømbesparende effekt, har solceller også en positiv effekt på personer der betragter bygningen udefra, som vil konstatere at der er tale om en forening med tanke på miljøet. Solceller er en vigtig leverandør af grønenergi, og er muligheden for at den enkelte borger selv kan gøre en indsats mod det stigende CO2 udslip. Varmepumper Det vurderes ikke rentabelt at montere varmepumper. Solvarme Grundet opvarmnings formen på det varme brugsvand vurderes det for omstændigt og derfor ikke rentabelt at installere et solvarmeanlæg.
SIDE 8 AF 12 El Belysning Forslag 2: Forslag 6: Forslag 7: Forslag 8: Stuen: Belysningen i gangarealer består af både armaturer med korte lysstofrør af 15 W og sparepære af 13 W. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere. Belysningsniveauet er meget lavt på denne etage. 1.sal: Belysningen i gangarealer består af 7 armaturer med korte lysstofrør af 15 W. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere. Belysningsniveauet er meget lavt på denne etage. 2.sal: Belysningen i gangarealer består af 28 armaturer med kompaktlysrør af 26 W. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere. Belysningsniveauet virker meget højt. 3.sal: Belysningen i gangarealer består af 14 armaturer med sparepærer 13 W. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere. Belysningsniveauet er meget lavt på denne etage. 2.sal: Da belysningsniveauet virker meget voldsomt på gangen bør det overvejes at fjerne hver anden armatur. Dertil kan det stærkt anbefales at opsætte styring af lyset f.eks. med bevægelses sensorer. 3.sal: Det bør overvejes at opsætte sensorer til styringen af belysning. Stuen: Det bør overvejes at opsætte sensorer til styringen af belysning. 1.sal: Det bør overvejes at opsætte sensorer til styringen af belysning. Vand Toiletter Forslag 11: Der ses gammeldags et skyls toiletter i nogle lejligheder. Det kan anbefales at udskifte de gamle toiletter i ejendommen til nye med vandsparefunktion. Ved renovering af badeværelser vil det være særdeles attraktivt at får dem skiftet.
SIDE 9 AF 12 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1966 År for væsentlig renovering: 2010 Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ingen Boligareal ifølge BBR: 4410 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 4410 m² Anvendelse ifølge BBR: Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Det af BBR oplyste boligareal stemmer overens med det opmålte. Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Koldt brugsvand: 35,00 kr. pr. m³ Fjernvarme: El: Fast afgift: 656,00 kr. pr. MWh 2,00 kr. pr. kwh 83.352,50 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter.
SIDE 10 AF 12 Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter Bolig, 2-værelser 41 2.900 kr. Bolig, 2-værelser 58 4.100 kr. Bolig, 3-værelser 76 5.300 kr. Bolig, 1-værelse 36 2.500 kr.
SIDE 11 AF 12 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Sekretariatet for Energieffektive Bygninger (SEEB, www.mærkdinbygning.dk) på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/ mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Klager over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkninger og andre ydelser udført af et certificeret energimærkningsfirma behandles som udgangspunkt af det certificerede energimærkningsfirma, som har udarbejdet energimærkningen. Klagen skal være modtaget i det certificerede energimærkningsfirma senest 1 år efter indberetningen af energimærkningsrapporten. Klagen kan indbringes af bygningens ejer, ejere af ejerlejligheder og købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Det certificerede energimærkningsfirma behandler klagen og meddeler skriftligt sin afgørelse af klagen efter Energistyrelsens retningslinier. Det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af en klage kan herefter påklages til Energistyrelsen inden 4 uger efter modtagelsen af det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af sagen, Reglerne fremgår af 34 stk. 2, og 50, stk. 1-3 i bekendtgørelse nr. 228 af 7. april 2008. Klagen over energimærkningen sendes til: Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K E-mail: ens@ens.dk
SIDE 12 AF 12 Læs mere www.sparenergi.dk Energikonsulent Firma: GH-Energi & Rådgivning ApS Adresse: Taastrup Hovedgade 121 2630 Taastrup Telefon: 72441151 E-mail: gh@gh-energi.dk Dato for bygningsgennemgang: 03-09-2010 Energikonsulent nr.: 250816 Se evt. www.mærkdinbygning.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.