SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Baggesensvej 40 Postnr./by: 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-004626 Energikonsulent: Lars Petersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: DAI Gruppen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent. Beregnet varmeforbrug Energimærke Udgift inkl. moms og afgifter: 12500 kr./år Lavt forbrug Forbrug: 18 MWh fjernvarme Energimærket angiver varmeforbrug under standard betingelser for vejr, familiestørrelse, krav til rumtemperatur, forbrugsvaner m.m. Mærket fortæller altså om bygningens kvalitet - ikke om måden den bruges på eller om vinteren var kold eller mild Derfor kan det beregnede årsforbrug afvige fra det faktiske forbrug, som fremgår af el- og varmeregninger. Læs mere i pjecen "Sådan beregnes varmeforbruget i boligens energimærke" på www.energitjenesten.dk. Højt forbrug Kan det blive bedre? Bygningen kan forbedres, så der bruges mindre energi. Det vil gøre det billigere at bo i huset og kan gøre det mere attraktivt ved salg. Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet "Energikonsulentens bygningsgennemgang" Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. Skønnet investering Tilbagebetalingstid 1 Under kælderloft + 50 mm isol. under dæk mod det fri + 100 mm isol. Alt afsluttet med gips 2 Granulat indblæst i hulmur. Let væg efterisoleret indvendigt med 125mm isol. inkl. gips. 3.5 MWh Fjernvarme 3.9 MWh Fjernvarme 1920 kr. 44600 kr. 23.2 år 2130 kr. 17647 kr. 8.3 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Forbruget er beregnet med standardbetingelser for vejr, familiestørrelse, krav til rumtemperatur, forbrugsvaner m.m. Hvis man fx har en stor familie eller holder en særlig høj temperatur i huset, bruger man som regel mere energi end konsulenten har beregnet. Jo højere det nuværende forbrug er, desto mere kan man spare med forslagene ovenfor. Der kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi - fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.
SIDE 2 AF 7 Eksempel på beregning af tilbagebetalingstid: Investering = 100.000 kr. Besparelse = 20.000 kr. per år. Tilbagebetalingstid = 100/20 = 5 år. Hvis flere forslag gennemføres, bliver den samlede besparelse ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og isolering. Samlet besparelse - her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme: 4100 kr./år Samlet besparelse på el: 0 kr./år Samlet besparelse på vand: 0 kr./år Besparelser i alt: 4100 kr./år Investeringsbehov: 62200 kr. Det er som regel en god forretning at gennemføre energiforbedringer. Og jo dyrere energi bliver, desto mere tjener man på forbedringerne. Lavt energiforbrug kan også gøre en ejendom mere værd og lettere at sælge. Foruden de økonomiske fordele giver energiforbedring ofte et lunere og mindre fugtigt hus med bedre indeklima. Sidst men ikke mindst: Ved at energiforbedre begrænser man CO2-udledningen og de klimaforandringer, som truer vores fælles fremtid og som allerede rammer de mest udsatte befolkninger. Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særligt attraktivt at gennemføre energiforbedringer. Hvis man fx isolerer samtidigt med at man lægger nyt tag, kan energibesparelsen i nogle tilfælde betale både for isolering og det nye tag. Og det er naturligvis praktisk at få gennemført energiforbedringer, når der alligevel er håndværkere i huset. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med større ombygninger. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3
SIDE 3 AF 7 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. 3 I tagrum efterisoleres fra eksist. 200mm til 300 mm isol. Ved fladt tag udvendig efterisolering med 150 mm inkl. pap. 4 Vinduesglas udskiftet fra termo til energiglas, ny isoleret yderdør. 5 Kælderlys ca 40 W pr armatur, udskiftes til lavenergipærer ca 9 W 0.5 MWh Fjernvarme 250 kr. 1.4 MWh Fjernvarme 760 kr. 147 kwh el 290 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Mærket E er forventeligt for det pågælde hus. Ved de nævnte rentable energibesparende tiltag kan mærket forbedres til C. Der er tale om et enfamilehus sammenbygget med etageboliger på den ene side (samme ejer) og et enfamilehus på den anden side (anden ejer) Det oplyste varmeforbrug aflæst på hovedmåler, er fordelt forholdsmæssigt ud fra enfamiliehusets areal i forhold til hele afdelingens BBR areal inkl. etagehuse og vaskeri. Det teoretisk arealvægtede forbrug kan efter den model afvige væsentligt fra det beregnede forbrug. Der er til beregning anvendt programmet EK-Pro version 4-4. ejendommen består af kun en bygning Det var ikke muligt at få adgang til tagrummet, da en transformer var placeret på væggen så lem ikke kunne åbnes for denne, men tilstanden er bekendt fra tidligere bygningsgennemgange. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Tag og loft Taget er udført som nyt tegltag fra 1999, hvor loft, skråvæg og skunk er efterisoleret. Hanebåndet er krydsisoleret med 200 mm. Isoleringen er flere steder nedtrykket og bør derfor udbedres. Skråvægge er efterisoleret med 150 mm isolering. Skunkvæg med 200 mm efterisolering, og skunkgulv med 250 mm. jf. Sag nr. 9901202 - tegn. 1-4001, samt konstateret på stedet.
SIDE 4 AF 7 Forslag 3: I tagrum efterisoleres fra eksisterende 200 mm til i alt 300 mm isolering. Fladt tag efterisoleres med udvendigt 150 mm afsluttet med pap. Ydervægge Facaden er udført som 350 mm uisoleret hulmur. I letvæg i tilbygning er beregningsgrundlaget, at den er skønsmæssigt isoleret med 70 mm. Forslag 2: Indblæsning af isoleringsgranulat i Hulmure i facader. Lette ydervægge isoleres infvendig med 125 mm og gips. Vinduer, døre, ovenlys mv. Der er generelt "et fags" oplukkelige vinduer med termoruder. Terrassedør fra stue er et fags vindue med termorude. Kældervinduer er et fags oplukkelige vinduer med et lag glas. Forslag 4: Termoglas i vinduer udskiftes til energiglas og ny isoleret yderdør monteres Gulve og terrændæk Etageadskillelse mod kælder er med 18 cm baumadæk med 20 mm isolering i strøgulve (i flg tegning 153.09). Under tilbygning er der åbent under gulvdæk Forslag 1: Gulve mod kælder isoleres på underside kælderdæk med 50 mm isol. og gipsplader. Gulv mod det fri isoleres under dæk med 100 mm isol. og gips Kælder Der er fuld kælder under del af bygningen. Alle kælderoverflader er pudset. Kældervægge er i 35-45 cm beton uden isolering. Kælderen regnes uopvarmet. Ventilation Ventilation Der er mekanisk udsugning konstant fra baderum ved kanalventilator i tagrum, ventilator type CBU 125C, i h.t. tegning 5-2002 sag 9901202. I køkken emhætte. Derudover er der naturlig ventilation. Ventilationen i l/s/kvm er tilsammen vurderet til 0,3 l/s/kvm Varme Varmeanlæg Opvarmning via radiatorer med termostater. Varmt vand
SIDE 5 AF 7 Varmt vand produceres i centrale beholdere placeret i naboetagehus. en skønsmæssig mindre del af fællesbeholderydelsen er henregnet til enfamiliehuset, som om det var en 100 l velisoleret beholder. Fordelingssystem Fra centralt varmerum i naboetageblok (samme BBR nr. som enfamiliehuset) føres ledninger frem til forsyning af enfamiliehuset. Varme og vandforsyningen er således en del af etagehusenes forsyning. Varmtvandsrør er placeret i tagrum over hanebånd, ført ned gennem lejlighed og til cirkulationsledning i kælder. Varmerør er ført frem i kælder og ved stigerør til radiatorer. En skønsmæssig mindre del af fællespumpeydelser er vurderet til brug for enfamiliehuset Armaturer termostatbruser og etgrebs armaturer ved håndvask og køkkenvask Automatik Varmen styres via vejrkompenseringsautomatik, samme automatik (ECL 300 Danfoss) styrer også varmtvandstemperaturen. På radiatorer er Danfoss termostatventiler. på varme og varmtvandsrør er momteret automatiske strengreguleringsventiler El Belysning Ejendommens belysning omfatter fællesbelysning i kælder og udendørsbelysning knyttet til enfamiliehuset Forslag 5: Lysarmaturer i kælder forsynes med lavenergipærer ca 9 W. Vand Vand 2 skyls klosetter Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1956 År for væsentlig renovering: Varme: Supplerende opvarmning: Fjernvarme (MWh) Ingen Boligareal i følge BBR: 77 m²
SIDE 6 AF 7 Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 90 m² Anvendelse ifølge BBR: 120 Enfamiliehus Kommentar til BBR-oplysninger: I BBR skema er beboelsesarealet oplyst til 77 kvm. Der er udført tilbygning på 13 kvm så det samlede beboede areal nu udgør 90 kvm. Der er her regnet med det faktiske areal på 90 kvm. Energipriser Anvendt energipris inkl. afgifter: Varme: 546 kr./mwh Fast afgift på varme: 2495 kr./år El: 2 kr./kwh Vand: 39 kr./m³
SIDE 7 AF 7 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, www.femsek.dk) på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsningerne og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere www.sparenergi.dk Energikonsulent Adresse: Ballevej 2A 8600 Silkeborg Telefon: 8682 2499 E-mail: ltp@dai.dk Dato for bygningsgennemgang: 27-04-2009 Energikonsulent nr.: 101733 Se evt. www.femsek.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.