Økologisk mad i danske skoler et bidrag til sundere skolemåltider? Bent Egberg Mikkelsen & Chen He Aalborg Universitet Konferance: Økologisk k mat til ungdommen 02.09.2010 Norges Forskningsråd, Oslo.
Formål & forskningsspørgsmål Fremmer økologiske madpolitiker i skolen sundere spisning blandt eleverne? Økologiske indkøbsaftaler og politikker? Sundere spisning
Hvordan & Hvem har vi spurgt? Folkeskoler (for børn i 6 15 års alderen) Skolemads koordinatoren Økologiske skoler Konventionelle skoler Den uafhængige variable: Har skolen økologisk indkøbsaftale eller politik?
Forsknings spørgsmål Fremmer økologiske madpolitiker i skolen sundere spisning blandt eleverne?
Hvorfor tror vi at der er sammenhæng mellem økologisk spisning og sundhedsadfærd? Sundhedsrelaterede grundlag er en afgørende faktor for om forbrugerne køber økologisk. Torjusen et al (2004) Sundhedsrelaterede d d grundlagvejer tungere end miljømæssige i bevæggrunde. Beckmann (2002) Introduktion af økologisk mad påvirker umiddelbart kostvaner. O Doherty et al (2001) Indtagaf af grøntsagerogkornprodukter var højere blandt storforbrugere af økologiske madprodukter (Brombacher & Hamm 1990) Grønne catere serverer sundere måltider end deres konventionelle kolleger. (Mikkelsen et al, 2007)
Forskningsdesign
Web Baseret Spørgeskema Intention (hvad er det min hensigtat gøre) Attitude (hvordan vi tænker eller føler ) Praksis (hvad der reelt bliver gjort) Målemetoder
Indikatorer /Spørgsmål Holdning i til at fremme økologi kl iblandt børn Holdning til at fremme sundere kostvaner blandt børn Have formuleret en mad og måltidspolitik Integration af sundhedsrelateret indhold i pædagogiske aktiviteter Håndhæve kostanbefalinger for sundhed Imødekomme kostanbefalinger Tilgængelighed af frugt og grønt Tilgængelighed af vand Restriktioner overfor tilgængeligheden af læskedrikke og kakaomælk
Dem spurgte vi Status t over fordeling og respons på WbB Web BaseretSpørgeskema
Aktion 1: Skoler driver mad og måltidspolitik 90 % 80 % 70 % 80 % 71 % 86 % 85 % 83 % 60 % 57 % 56 % 50 % 40 % 34 % Organic schools Non organic schools 30 % 20 % 10 % 0 % Denmark Germany Finland Italy
Aktion 2: Skolen integrerer sundhed og kosticurricula 80 % 70 % 70 % 76 % 60 % 51 % 50 % 40 % 35 % 43 % 33 % 32 % Organic schools Non organic schools 30 % 20 % 16 % 10 % 0 % Denmark Germany Finland Italy
Aktion 3: Skolen tilbyder kantine faciliteter 100 % 90 % 97 % 88 % 87 % 80 % 70 % 70 % 71 % 73 % 64 % 60 % 50 % Organic schools Non organic schools 40 % 30 % 30 % 20 % 10 % 0 % Denmark Germany Finland Italy
Aktion 4: Skolen overholder kostanbefalingerne 80 % 80 % 76 % 70 % 63 % 60 % 50 % 40 % 50 % 32 % 51 % Organic schools Non organic schools 30 % 20 % 21 % 10 % 6 % 0 % Denmark Germany Finland Italy
Er det kun et dansk fænomen? I allecases I nogle cases Ingen forskelle eller modstridende Begrænsninger: Lille stikprøve Drop out raten er relativ høj og må analyseres dybere
Anbefalinger politik magere og praktikere Andre studier: Der er stærk evidens for at forbrugere ser en sammenhæng mellem økologisk mad og individuel sundhed Vores studie: Der er nogen evidens for at skoler med økologisk forsyningsstrategi er bedre til at skabe gode ernæringsmæssige rammer sammenlignet med de konventionelle skoler kl Inddrag holdning til økologiske fødevarer i mad og måltidspolitk Inkluder økologiske forsyningsning som en del curriculære aktiviteter praktiseren en helhedsorienteret skole tilgang (WSA) Integreraf undervisning i feltet mellem bæredygtighed og sundhed Teoretisk baseret undervisning bør gå hånd i hånd med hands on didaktik
Hvorfor denne sammenhæng? Kommunale råd vedtager agenda 21 politik ik (POP) Kommunale tjeneste /embedsmænd udarbejder operationelle procedurer Skoleinspektøren modtager POP instruks Skoleinspektøren tager initiativ til et møde om skolemad Diskussioner om tilblivelse, indhold og værdisæt for skolemaden Positive og negativ lister diskuteres
Hvorfor denne sammenhæng? Sundhedsemner debateres Økologisk mad debateres Økologisk implementeres Men menuer må gentænkes Flere grøntsager mindre kød Øget opmærksomhed om mad og måltider
Konklusion Økologiske skoler synes at være bd bedre til at skabe kb gode ernæringsmæssige rammer sammenlignet med de konventionelle skoler
Fremtidige perspektiver Vi vil nærmere studere eleverne fra 5. 6. klasse (11 13 års alderen) i danske folkeskoler. Vi vil vælge økologiske skoler > < konventionelle skoler Vi vil studere dagligt indtag Og bruge kostvurdering metodik/redskaber
Tak for jeres opmærksomhed og ikke mindst mine to særlige kollegaer Chen He Mia Brandhøj