Lokalhistorie. Træk af Hyllinge Sogns historie 6 april 2006

Lokalhistorie Træk af Hyllinge Sogns historie 6 april 2006 Karens Marie Mortensdatters liv og slægt (fortsat fra sidst / udvidet) Karen blev født 6/10 1818 som barn af Morten Larsen (c. 1789-1848) og Mette Christensdatter (c. 1779-1857), gårdfolk i Hyllinge på Pilegården, matr. nr. 12. Mortens vej til denne gård er imidlertid lidt kringlet. Han var født i Sneslev, hvor forældrene, Lars Mortensen (ca. 1763-1817) og Karen Lars Datter (ca. 1763-1828), havde et husmandssted. Egentlig var Lars søn af gårdfolk i Arløsetorp, men en ældre bror skulle overtage gården. Efter udskiftningen af Hyllinge tilbød Førslev Gods Lars M. at blive gårdmand på en udflyttende gård i Hyllinge i 1796. Pilegården blev ikke flyttet ud, og gården Sneslevfolkene fik tilbudt var tilsyneladende matr. 7 (Bastdamgård). Det er lidt forvirrende, at der ved folketællingen i 1801 var 2 gårdmænd ved navnet Lars Mortensen. Selv om vores Lars M. var 1 år ældre end den anden, blev han kaldt Unge Lars Mortensen, eftersom han var sidst ankommet til Hyllinge. Den Gl. Lars Mortensen boede på Pilegården og blev i 1801 noteret som en 36-årig hosbonde, der levede i det 2. ægteskab; hans tidligere kone var død. Mette Christens Datter var kun 21 år og selvsagt i første ægteskab. Der var 3 tjenestefolk og en plejedatter på 17 år, der hed Karen Marie som hovedpersonen. Hun havde ikke noget efternavn, idet hun var et Khafns Barn. En forkortelse for et københavnerbarn uden kendt far. De kom normalt fra Fødselsstiftelsen, hvor kvinder kunne føde anonymt eller aflevere det nyfødte barn udenfor i en skuffe, der derefter blev skubbet ind. Indenfor var der nogen til at tage imod barnet. Disse børn blev derfor også kaldt skuffebørn, og de kom i stor stil i pleje på landet (mod betaling). Unge Lars Mortensen (37 år) og hustruen Karen Lars Datter (37) var begge i 1. ægteskab, og de havde i 1801 2 tjenestefolk og 3 sønner, hvoraf Morten Larsen var den ældste (9 år). FT 1801 5te Familie [matr. 12 Pilegd.] Gl. Lars Mortensen Hosbonde 37 2det Ægteskab Gaardbeboere Mette Christens Datter Hustrue 22 1de Ægteskab Peder Hansen Tienestefolk 32 ugift Niels Nielsen Tienestefolk 15 - Karen Anders Datter Tienestefolk 11 - Karen Marie Et Khafns Barn 18 - (står egentlig kun Tjenestefolk én gang + klamme) 8de Familie [matr. 7 Bastdamgd.] Unge Lars Mortensen Hosbonde 38 1de Ægteskab Gaardbeboer Karen Lars Datter Hustrue 38 - Morten Larsen Deres Barn 10 ugift Lars Larsen Deres Barn 6 - Peder Larsen Deres Barn 2 - Ulrich Nielsen Tjenestefolk 28 - Maren Lars Datter Tjenestefolk 15 - (står egtl. Deres Børn + klamme / do. v. tjenestefolk s. ovf.) Både Unge og Gl. Lars Mortensen døde i 1817; henholdsvis ca. 53 og 52 år. Gl. LM døde den 1. februar. Enken (Mette Christensdatter) og sønnen fra Bastdamgård (Morten Larsen) fandt åbenbart ud af at slå pjalterne sammen, og de blev gift i Hyllinge Kirke samme år d. 14. november: UngKarl Morten Larsen, Gaardfæster af Hyllinge, og Enke Mette Christens Datter. Han var da if. kirkebogen 28 år [Mette var if. kirkebogen i 34te år, men der burde have stået 39te. Måske udvisket med tiden eller hørefejl?] Morten var ellers ældste søn og ville normalt få lov til at overtage faderens fæstekontrakt, men Mette kunne tilbyde ham en gård, der var bedre. At så enken var en halv snes år ældre gjorde så ikke så meget. Morten overtog officielt fæstet med Førslev i 1818, men er også nævnt som gårdfæster året før ved brylluppet. Der var et stort spring i folketællingerne i starten af 1800-tallet (optalt en 1. feb., hvor der var flest Lokalhistorie Hyllinge Sogn med omegn KONTAKT - Sv. C. Dahl / Side 1

hjemme). Der var ingen tælling mellem 1801 og 1834. Imidlertid ville præsten i Marvede og Hyllinge have styr på sine sognebørn, så han lavede sin egen tælling i 1822, der blev skrevet ind i kirkebogen for 1797-1814. Unge LM var død og gården blev drevet af enken og 3 sønner: Lars, Peder og Cristen (20-26 år) samt 3 tjenestefolk. FT 1822 Præstens private tælling Nr. 10 [Pilegd., matr. 12] [ ] Morten Larsen 33 Konen Mette Christensdatter 43 Datter Karen Marie 4 Pigen Karen Andersdatter 14 Ditto Anne Christiansdatter 19 Karl Hans Andersen 22 Ditto Jens Andersen 20 [også der i 1834] Dreng Peder Christiansen 15 Aftægtsmd. Christen Jensen 78 [vel konens far] Nr. 7 [matr. 7, Bastdamgd.] Lars Mortens Enke Karen Larsdatter 60 Søn Lars Larsen 27 Ditto Peder 24 Ditto Cristen [u h ] 21 [må være født kort efter 1801-tællingen] Dreng Morten Andersen 17 Pigen Mette Pedersdatter 30 Ditto Mette Sophie Jensdatter 15 [13?] If. denne tælling havde Mette Christensdatter ikke nogen børn med ind i ægteskabet. De skulle i så fald have haft Larsen eller Larsdatter til efternavn og kunne have været op til 21 år gamle. Gårdmandsbørn blev normalt ikke sendt ud for at tjene hos andre. Der var rigeligt brug for dem hjemme, som det fremgår af de 5 tjenestefolk ovenfor. Mette C. blev gift første gang 5/10-1800 efter at være bleven Indskreven til Ægteskab d. 12/7: Gl. Lars Mortensen, Enkemand + Pigen Mette Christens Datter, begge af Hyllinge Sogn. Kirkebøgerne (kopi og film) mellem 1800 og 1817 er tjekket for at finde evt. stedbørn til Morten Larsen. En del af filmen er nærmest ulæselig pga. striber, men der er i al fald fundet 2 børn. Under Om Barsel Quinders Kirkegang er der d. 8/11 1801 nævnt: Gl. Lars Mortensens Hustrue [u. navn!]. Inden da havde Mette født Morten, der imidlertid døde d. 5. okt.; 16 dage gammel! 15/9-1805 fødte Mette igen, denne gang en pige, Anne, der dog også døde (15/6-1806), 9 mdr. gl. [præsten skrev 12 mdr.] - Flere er ikke fundet. Denne dødelighed var ikke så usædvanlig på den tid. I dette område (Øster Flakkebjerg Herred) døde ca. 13% af alle børn inden de nåede at fylde ét år! Det fremgår bl.a. af Anne Løkkes bog: Døden i Barndommen, en doktordisputats fra 1998. At mange døde er ikke nyt, men det er hendes fortjeneste at påvise, at der var enorme regionale forskelle på dødeligheden i det første leveår. De 13% er fra 1836-40 (Sydsjælland). På samme tid var der kun ca. 8% døde på Møn og Sydfyn, men ca. 21% i København og Århus. De fleste børn blev døbt hurtigst muligt, oftest hjemmedøbt, idet man ville sikre sig deres salighed inden de måske døde. - Efter fødslen skulle der gå 40 dage før moren måtte komme i kirken igen (hendes kirkegang ). Og da kun døbte børn var kristne og kom i Himmerige var nyfødte pr. definition hedninge! Moren blev derfor efter denne tankegang besmittet af den lille hedning og skulle ved kirkegangen genoptages i menigheden. Hun blev derfor modtaget af præsten i våbenhuset og skulle gennemgå nogle ritualer ( renses ) før hun måtte komme ind i det hellige kirkerum! Karen blev også hjemmedøbt, endda dagen efter hendes fødsel d. 6/10; og 2 måneder senere, d. 6. december, blev dåben confirmeret" i kirken. Hun blev båret af: "Grdmd. Ped: Jespersens Hustru Marie Pedersd. i Taarnemark og Mølleren Niels Pedersens Hustru Maren Pedersdatter af Ahrløse." Faddere var disses mænd, samt "Grdmd. Christen Pedersen af Kiuse." Karen var enebarn, og der er ingen optegnelser i kirkebogen om døde søskende. I 1830 skrev hun så sin dagbog over livet på gården. Næste gang hun optræder i kilderne er ved hendes konfirmation i 1832, hvor det også blev oplyst, at hun var blevet vaccineret mod kopper i 1820. Karen har tilsyneladende været en dygtig elev i skolen, trods hendes mange stavefejl i dagbogen. Ved konfirmationen fik hun karaktererne Lokalhistorie Hyllinge Sogn med omegn KONTAKT - Sv. C. Dahl / Side 2

ug i kundskaber og ug i opførsel. Det var det bedste, som man kunne opnå ("udmærket godt"). 1834-folketællingen NB: alderen er løbende / i leveår. Et 6 mdr. gl. barn er i det første leveår, så 56 betyder fyldt 55 år, men ikke 56. Morten Larsen 45 gift Gaardfæster Mette Christensdatter 55 - hans Kone Karen Marie 16 ugift deres Datter Mortensdt Jens Andersen 32 - som Tjenestefolk Morten Andersen 29 - /:Opfødte paa Karen Andersdatter 25 - Stedet::/ Niels Nielsen 18 - Tjenestedreng Jens, Morten og Karen omtales i dagbogen (uden efternavne). De var ikke almindelige tjenestefolk, men "Opfødte på Stedet," som der står. Det er måske 3 søskende, som familien har taget til sig da de var små. Måske familie, måske pga. plejevederlag eller af medlidenhed med de forældreløse(?) børn. Ved folketællingen i 1840 har familien et "rigtigt" plejebarn på 4 år: Ane Frederikke Jensdatter. Karen Andersdatter er der stadig som tjenestepige (31 år), sammen med en ny på 16 år. Der var også kommet 2 nye tjenestekarle, Christen og Peder; sidstnævnte optræder sammen med plejebarnet i de næste 2 tællinger 1845 og 1850. Det var meget usædvanligt at tjene så lang tid et sted, normalt skiftede tyendet efter et halvt eller helt år. 1845-tællingen er den første, der oplyser fødesogn: Morten Larsen 56 gift Førsløv Sognefoged og Gaardmand Mette Christensdatter 66 - Karrebek hans Kone Karen Marie Mortensdatter 27 ugift Hyllinge deres Datter Peder Poulsen 24 - Førsløv Tjenestekarl Peder Nielsen 15 - Haarsløv Tjenestedreng Maren Mortensdatter 18 - Marvede Tjenestepige Ane Frederikke Jensdatter 10 - Gundersløv Pleiebarn Mette er her oplyst som født i Karrebæk Sogn, men ved hendes første bryllup i 1800 stod der, at hun var fra Hyllinge Sogn. Karens far døde d. 20. december 1848 som 59-årig. Moren var derefter Gårdbrugende Enke indtil Karen fandt sig en mand, der kunne blive familiens "overhoved. Det var også "på tide" for Karen var gået hen og blevet pebermø. 1850-tællingen Mette Christensdatter 71 Enke Karrebek Gaardbrugende Enke Karen Marie Mortensdtr 32 ugift Hyllinge Datter Ane (F.) Jensdatter 15 - Gundersløv Pleiedatter Peder Poulsen 29 - Førsløv Ole Jensen 18 - Hyllinge Tjenestefolk A. Marie Jensdatter 17 - - 1851 skete det så: Karen blev gift - eller "copuleret" som det hedder i kirkebogen. Hendes udkårne var: "Ungkarl Nicolai Madsen af Hyllinge, 33 Aar gl." - samme alder som Karen. De blev viet i kirken d. l2. nov.; som forlovere havde de: "Gmd. Peder Hansen af Hyllinge og Gmd. Peder Larsen Arløse." - Nicolais far var vel også død; ellers optræder fædre normalt blandt forloverne. 1855-tællingen placerer som normalt manden (Nicolai) øverst som "Huusfader" (husbond), familiens overhovede. Også når det, som i dette tilfælde, var hendes families gård, han havde giftet sig til. Karen mor boede stadig hos dem på aftægt, men kun et par år endnu. Den 5. februar 1857 døde hun, 77 år gammel. Karen og Nicolai havde som Karens forældre ikke meget held med at få børn. Først d. 15. jan. 1857 fik de en datter: Maren Marie Nicolaisdatter, og hun blev tilsyneladende som sin mor enebarn. Endnu en gang skulle gården altså gå i arv gennem den mødrene linje. Folketællingen 1860 fortæller, at Nicolai havde fået arvefæste på gården; dvs. hans (deres) arvinger havde automatisk ret til at overtage gården, men skulle dog underskrive en ny fæstekontrakt med godset. Først sidst i 1800-tallet havde de fleste købt deres ejendom i dette Lokalhistorie Hyllinge Sogn med omegn KONTAKT - Sv. C. Dahl / Side 3

område; en del endda først i starten af 1900-tallet. Selv om datteren if. kirkebogen hed Maren Marie, står der Mette Marie i folketællingerne fra 1870 til 1901. Det er også det navn ældre medborgere husker hende under. Nicolai Madsen 71 gift Jordbruger Mette Marie blev som sin mor sent gift; Karen Marie Mortensdt. 71 gift i tællingen 1890 optræder hun for Mette Marie Nicolaisdt. 33 ugift Datter Anna Dorthe Knudsen 13 - Tjenestepige sidste gang sammen med sine Maren Katr. Scheffer 16 - - forældre. Lars Jørgensen 35 - Tjenestekarl Henrik var født i Vallensved sogn og Henrik N. Nicolaisen 18 - - Peder i Sverige - ellers var alle Peder R.A. Jensen 14 - Tjenestedreng "indfødte." Læg for øvrigt mærke til karlen Lars Jørgensen: ham fattede Mette sympati for. Måske fordi han var en rigtig slider og kraftkarl. Efter sigende havde han "næver som halvdøre og træsko i nr. 46" (PSH). Lars og Mette blev gift i 1893, hvorefter Lars "Jør'n" må have været gårdbestyrer et par år, idet det først var i 1895 han overtog arvefæstegården, da Karen gik på aftægt (Nicolai døde 1894). Lars og Mette, som jo ikke var helt unge, fik ligesom de to tidligere slægtled på matrikel 12a kun ét barn - og også denne gang en datter. Dvs. gennem 3 generationer gik gården i arv gennem døtrene. Deres barn, Anne Marie Nikoline Jørgensen f. 1895, blev senere gift med Carl Nielsen - og de fik slet ingen børn. En anden specialitet ved Pilegården: den leverede 3 generationer af sognefogeder; først Morten Larsen, så Nicolai Madsen og sidst Lars Jørgensen. I folketællingen for 1901 er Karen Marie angivet som "Aftægtskone og Bedstemoder." Der er også angivet, at hun udover Mette Marie ikke havde fået børn, der var afgået ved døden. Lars er for øvrigt blevet gårdejer og ikke fæster mere. Endelig, i 1908, døde Karen Marie Mortensdatter, ca. 90 år gammel, en flot alder dengang. Karen Maries tid som aftægtskone var sikret med en aftægtskontrakt, hvor Lars Jørgensen forpligter sig til at yde hende fri Forplejning, lige så god som jeg selv med Familie nyder den, Opvartning, Vadsk, Renlighed. Lys og Varme, Medicin og Lægehjælp, omhyggelig og kjærlig Pleje Min Svigermoder erholder fuldstændigt og standsmæssig livsophold i enhver henseende. Dertil betalte LJ 50 kr. årligt som lommepenge. Mette Marie i sine velmagtsdage som gårdmandskone på Pilegaarden. Der er ingen fotos af Karen Marie. Hvis Karen Marie skulle foretrække at sørge for sig selv (et andet sted), skulle der betales 800 kr. årligt, der erlægges portofrit på hendes Bopæl fordelt i 4 portioner. Det fremgår også, at den årlige arvefæsteafgift af Pilegården til Førslev var 15 tdr. 7 sk. og 3 1/4 fk. byg. Endvidere skulle der udredes i rede penge: 103 kr. og 98 øre. Gården var skyldsat for 6 tdr. l sk. 3 fk 1½ alb. hartkorn - desuden betaltes en "gammelskat" på 93 kr og 01 øre. Svend C. Dahl / Poul Steensgaard Hansen / Næstvedegnens Lokalhistoriske Arkiv / Rigsarkivet / + nævnt litteratur. Tegning Mikael Nielsen Lokalhistorie Hyllinge Sogn med omegn KONTAKT - Sv. C. Dahl / Side 4

[Der er en anelse usikkerhed om, hvilken gård LM oprindelig boede på. Men ovenstående passer bedst med FT o.l. + at det skal være en udflyttende gård. Et minus/sp.: Mtr. 12 hørte til Førslev, mens mtr. 7 hørte til Harrested. Men da begge godser hørte til den plessenske familie, kunne Førslev sikkert godt tilbyde mtr. 7 til Mortens far] Bastdamgård hørte if. US/MK til Harrested. Det er nok den gård, der oprindelig hørte til Kyse Slot (1488), men som Harrested fik fingre i (1600-tallet). Erling P., årbog 1950 4.12.06 / kommentar Kære Svend Dahl. Forleden var inde på dine bidrag til hyllingeby.dk og læste med stor interesse Karen Marie Mortensdatters dagbog. Jeg spurgte min gamle mor, om hun vidste hvad en mølleslump var for noget. Hun sagde uden tøven, at det er en sjat korn i en sæk. Tegningen af Karen Marie er nok et skønmaleri. Min mor fortalte nemlig denne sladderhistorie om Karen Maries datter Mette Nicolaisen, der arvede gården og var gift med Lars Jørgensen. De fik datteren Marie. En køn ung mand Carl Nielsen fra sognet søgte plads på gården. Efter samtalen sagde han til sine forældre, at nu havde han set de 3 grimmeste mennesker i verden. Men han giftede sig alligevel senere med Marie og kom derved i besiddelse af gården! De fik ingen børn. Efter Maries død giftede han sig påny med en veninde til min mor, nemlig mejeribestyrerens datter Emmy, og de kom af og til på besøg i mit barndomshjem. med venlig hilsen, Jens Ole Jensen Tillæg 2008 Her i efteråret udkom "Ved foden af Menstrup Bjerg" en erindringsbog af gårdmandsdatteren Anna Kaiser, der især fortæller om sin barndom ca. 1890. Det er fantastisk som hun kan huske alverdens dagligdags gøremål, fester og mennesker omkring hende. Herunder besøg i Hyllinge hos just ovenstående familie. Hun skriver bl.a. (s. 30): Vort bedste Sted [at besøge] var dog hos Nikolaj Madsens, en gammel Gaard og de mest elskelige gæstfri Mennesker, man kunne tænke sig Nikolaj sad alle de Aar, jeg kan huske, som en hjælpeløs rystende Stakkel. Han maatte mades som et Barn, og han blev plejet paa det kærligste baade af Karen Marie og af deres eneste Datter Mette Marie, som senere blev gift med deres Gaardbestyrer Lars Jørgensen. Mette Marie var meget intelligent og godt begavet. Hun havde i Sovekammeret et Bogskab fuldt af Bøger, som jeg var højst interesseret i, og jeg var glad, naar hun gav mig en indbunden Aargang af Husvennen et Ugeblad at se i. Det var et dejligt Hjem at komme i, sikken er Bord, de kunne dække. Der var altid rigelig af Mad og næsten altid stegt Aal. De havde en stor Have med mange Blomster, og naar de om Efteraaret kom og besøgte os, havde de altid en Kurv Æbler med til os Børn. Lars Jørgensen var en Kæmpe. Vi morede os tit, naar han om Vinteren lagde sine Vanter fra sig paa Kysekassen, for hans Tommeltot var lige saa stor som en Barnevante. Og han var lige saa god, som han var stor. Mette Marie kom ogsaa til at ryste, næsten lige saa meget som hendes Far, da hun blev gammel. De fik kun eet Barn, en Datter [Mette] Marie, men om hun har passet sin Mor lige saa godt, som Mette Marie passede sine Forældre ja, det ved jeg ikke. Sidst vi var i Menstrup i Aug. 1948 var vi inde paa Hyllinge Kirkegaard at se deres Gravsted. Lokalhistorie Hyllinge Sogn med omegn KONTAKT - Sv. C. Dahl / Side 5