Bornholmske kirkebøger Bornholms Ø-arkiv råder over mikrofiche af samtlige hovedministerialbøger fra de 23 bornholmske kirkesogne.derudover findes de tilsvarende kontraministerialbøger på mikrofilm, og selvom de pr. definition skulle være helt ens, forekommer der dog mindre forskelle. Desuden findes Aaker Valgmenighed fra 1863-97 på mikrofilm. I 1641 pålagde Sjællands biskop samtlige præster i sit stift at føre kirkebøger over de kirkelige handlinger som dåbshandlinger, tro- lovelser eller vielser samt begravelser. Ved kongebreve 1645-46 blev denne forpligtelse gjort gældende for hele riget. I 1685 blev Johan Dideric von Wetberg kommandant og amtmand på Bornholm. Da han i 1686 fik de bornholmske kirkeregnskaber til revision, opdagede han, at præsterne ikke førte de påbudte kirkebøger. Han lod derfor fremstille en række protokoller, de såkaldte "amtmandskirkebøger", som han lod de stedlige kirkekasser betale, og samtidig forsynede han hver protokol med en formaningstale, hvori han under henvisning til bestemmelserne i Danske Lov pålagde præsterne at føre kirkebøger. Det er således amtmand Wetbergs fortjeneste, at der overhovedet er bevaret oplysninger om foretagne kirkelige handlinger på Bornholm i det sidste tiår af 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet. Da amtmanden formodentlig har tilstillet samtlige kirkesogne en "autoriseret" kirkebog, må man gå ud fra, at disse ældste kirkebøger på den ene eller den anden måde er gået tabt i de sogne, hvor de i dag ikke findes. Det drejer sig om følgende sogne: Klemensker, Rø, Rønne og Vester-Marie. De to førstnævnte sognes præstegårde brændte i hhv. 1800 og 1887. Der var i de oprindelige bestemmelser om kirkebogsførelsen ikke givet faste direktiver med hensyn til, hvorledes bøgerne skulle se ud og indrettes. Dette overlodes indtil videre til den enkelte præsts forgodtbefindende. Følgen blev, at den enkelte præst anlagde sin kirkebog efter eget hoved, hvorfor bøgerne og deres indhold blev meget uensartede, indtil der senere kom mere faste retningslinier. De bornholmske sogne Med undtagelse af Christiansø sogn, der oprettedes i 1684, er samtlige bornholmske kirkesogne gamle, og de har i det væsentlige bevaret deres oprindelige geografiske udstrækning. I nyere tid er der dog visse steder foretaget justeringer af sognegrænserne, som
også har haft betydning i kirkelig henseende. I nedenstående sogneregistratur er der gjort nærmere rede for disse ændringer. I "Foreløbige arkivregistraturer", udgivet 1968 af landsarkivet for Sjælland m.m., er der angivet årstal og anmærkninger for hvert løbenummer. I fortegnelsen herunder er løbenumrene sammenfattede under ét for hvert sogn, hvorfor anmærkningerne er udeladt. (For fuldstændige oplysninger, se ovennævnte registratur.) Allinge-Sandvig sogn nr. 90 Indtil 1940 var Olsker sogn annekssogn til Allinge-Sandvig sogn, og man havde indtil 1760 en fælles kirkebog med dette sogn (se nærmere under Olsker sogn). I henhold til indenrigsministeriets bekendtgørelse af 30/4 1923 udskiltes den nordlige del af Olsker sogn omfattende ejerlavene Hammeren, Hammersholm gård og Hammershus Slotslyng såvel i verdslig som i kirkelig henseende af Olsker sogn og indlemmedes i Allinge-Sandvig købstad og sogn. 1718-1896 1760-1938 1718-1938 1718-1938 1813-1876 Hasle sogn nr. 91 Til Hasle sogn hører annekssognet Rutsker. I 1687 påbegyndtes en fælles ministerialbog for Rutsker og Hasle sogne. Bogen blev senere delt i to bøger, og ved den lejlighed er formodentlig de indførte ministerialia for Hasle fra perioden 1687-98 forsvundet. Også den efterfølgende kirkebog fra 1762 har været fælles med Rutsker sogn og er senere blevet delt. 1698-1896 1781-1930 1698-1930 1698-1930 1840-57 Klemensker sogn nr. 92 Præstegården brændte i 1887, og der er først bevaret ministerialia fra 1800 1800-1896 1801-1940 1800-1940 1800-1940 1819-1976 Knudsker sogn nr. 93 I de første årtier af 1600-tallet var Knudsker sogn er særligt pastorat. I løbet af 1600-tallet forenedes sognet med Rønne sogn. I henhold til kgl. resolution af 24/11 1938 genoprettedes Knudsker som selvstændigt sogn fra 1/1 1939 at regne. I henhold til indenrigsministeriets bekendtgørelse af 31/3 1964 gennemførtes fra 1/4 1964 visse ændringer i grænsen mellem de to sogne, som også fik virkning i kirkelig henseende. 1687-1892 1752-1940 1687-1940 1687-1940 1814, 1820-
76 Nyker sogn nr. 94 1689-1896 1771-1944 1689-1944 1689-1944 1814-1876 Nylarsker sogn nr. 95 14/10 1808 forenedes sognet med Vester-Marie sogn. I henhold til kgl. resolution af 1/6 1857 skulle de to sogne adskilles ved indtrædende vakance i embedet som sognepræst. Adskillelsen fandt sted 21/4 1858. I henhold til indenrigsministeriets bekendtgørelse af 31/ 3 1964 gennemførtes fra 1/4 1964 en grænseændring mellem de to sogne, som også fik virkning i kirkelig henseende. 1687-1896 1738-1931 1687-1945 1687-1945 1814-1871 Olsker sogn nr. 96 Indtil 1940 var Olsker sogn annekssogn til Allinge. Ved kgl. resolution af 9/10 1940 udskiltes sognet af den kirkelige forbindelse med Allinge-Sandvig, således at der oprettedes et nyt embede som sognepræst for Olsker menighed fra den dag, det nye embede blev besat. Indtil 1760 må ministerialia for Olsker sogn søges i kirkebogen for Allinge sogn. Fra 1760 eksisterer der selvstændige kirkebøger for Olsker sogn. I henhold til indenrigsministeriets bekendtgørelse af 30/4 1923 udskiltes den nordlige del af sognet omfattende ejerlavene Hammeren, Hammersholm gård og Hammershus Slotslyng såvel i verdslig som i kirkelig henseende af sognet og indlemmedes i Allinge-Sandvig købstad og sogn. 1718-1896 1760-1925 1718-1925 1718-1925 1813-1877 Rutsker sogn nr. 97 Sognet er annekssogn til Hasle 1687-1896 1781-1952 1687-1952 1687-1952 1814-1877 Rø sogn nr. 98 22/8 1800 brændte præstegården efter et lynnedslag, og den da eksisterende kirkebog gik til grunde ved samme lejlighed.
1801-1896 1801-1947 1801-1947 1801-1947 1814-1877 Rønne sogn nr. 99 I løbet af 1600-tallet blev Rønne og Knudsker sogne forenet under samme sognepræst, og denne ordning varede indtil udgangen af 1938. I henhold til kgl. resolution af 24/11 1938 adskiltes de to sogne fra 1/1 1939 at regne. I henhold til indenrigsministeriets bekendtgørelse af 31/3 1964 gennemførtes fra 1/4 1964 visse ændringer i grænsen mellem de to sogne, som også fik virkning i kirkelig henseende. 1736-1894 1737-1936 1736-1947 1737-1943 1814-1876 Vestermarie sogn nr. 100 Fra 1808-58 var Vestermarie sogn forenet med Nylarsker sogn. I henhold til kgl. resolution af 1/6 1857 skulle de to sogne adskilles ved indtrædende vakance i embedet som sognepræst. Adskillelsen fandt sted 21/4 1858. I henhold til indenrigsministreriets bekendt- gørelse af 31/3 1964 gennemførtes fra 1/4 1964 en ændring af grænsen mellem de to sogne, der også fik virkning i kirkelig henseende. 1728-1896 1741-1948 1727-1948 1727-1948 1814-1877 Bodilsker sogn nr. 101 Indtil 1/4 1921 var Bodilsker og Nexø sogne forenet under samme sognepræst. 1688-1896 1814-1957 1688-1957 1688-1957 1825-42, 1854-74 Christiansø sogn nr. 102 I 1684 befalede Chr. V, at der på Ærtholmene skulle opføres en befæstning, som fik navn efter kongen og kaldes Christiansø. Allerede i 1684 udnævntes den 1. præst på fæstningsøen, og de befæstede holme har udgjort et selvstændigt sogn siden da. På grund af de særlige forhold har embederne som præst og lærer i en lang periode været forenet i samme person. 1717-1891 1738-1890 1717-1890 1717-1891 1813-1817
Gudhjem sogn nr. 103 Gudhjem og Østerlars sogne er forenet under samme sognepræst. 1702-1896 1788-1946 1702-1946 1702-1950 1814-1876 Ibsker sogn nr. 104 Ibsker og Svaneke sogne er forenet under samme sognepræst. 1687-1891 1814-1891 1687-1891 1687-1891 1814-1876 Nexø sogn nr. 105 Ved kgl. resolution af 17/3 1921 adskiltes Bodilsker og Nexø sogne, og der oprettedes fra 1/4 1921 et selvstændigt embede som sognepræst for Nexø. 1688-1902 1814-1932 1688-1932 1688-1937 1813-1876 Pedersker sogn nr. 106 1688-1896 1736-1946 1688-1946 1688-1960 1814-1873 Poulsker sogn nr. 107 1688-1896 1781-1948 1688-1948 1688-1972 1814-1863 Svaneke sogn nr. 108 Svaneke og Ibsker er forenet under samme sognepræst. 1687-1896 1813-1934 1687-1947 1687-1934 1814-1876 Østerlars sogn nr. 109 Østerlars og Gudhjem sogne er forenet under samme sognepræst.
1701-1896 1788-1957 1701-1957 1701-1957 1814-1877 Østermarie sogn nr. 110 1687-1896 1800-1950 1691-1950 1687-1950 1814-1877 Aaker sogn nr. 111 Aaker er en selvstændig sognekommune, der ganske omslutter købstaden Aakirkeby. Åkirke er fælleskirke for Aaker sogn og køb- staden Aakirkeby. Indtil 1847 er der fælles kirkebøger for Aaker sogn og Aakirkeby. Fra 1847 føres særlige kirkebøger for Aaker sogn og for købstaden Aakirkeby. Der er i nyeste tid foretaget flere reguleringer af grænserne mellem Aaker sogn og købstaden, der også har betydning i kirkelig henseende. I henhold til indenrigsministeriets bekendtgørelse af 11/2 1910 henlagdes matr. nr. 5ag fra Aaker sogn til Aakirkeby. I henhold til indenrigsministeriets bekendtgørelse af 19/1 1920, 16/9 1921 og 31/3 1928 indlemmedes henholdsvis matr. nr. 5d, 5f samt 5as og 5at i Aakirkeby. I henhold til sidstnævnte bekendtgørelse indlemmedes endvidere et mellem matr. nr. 5at af Aaker sogn og Aakirkeby købstads markjorder beliggende vejareal af matr. nr. 5a i købstaden. Endelig gennemførtes i henhold til indenrigsministeriets bekendtgørelse af 31/3 1964 en ny ændring af grænsen mellem sogn og købstad, som også fik betydning i kirkelig henseende. 1847-1896 1847-1946 1847-1946 1847-1954 1814-21, 1841-55 Aakirkeby sogn nr. 112 Se under Aaker sogn 1648-1896 1761-1942 1648-1942 1648-1942 1814-21, 1841-76 Aaker valgmenighed nr. 113 Ved kgl. resolution af 30/9 1872 anerkendtes den af pastor P. Chr. Trandberg i 1863 oprettede evangelisk-lutherske frimenighed på Bornholm (med bedehuset "Bethania" ved Aakirkeby) som valgmenighed med pastor Trandberg som præst. Valgmenigheden ophæ- vedes 15/11 1877. Ved kgl. resolution af 29/9 1897 stadfæstes valget af pastor Marius Jensen, efter i 3 år forud at have været præst for frimenigheden, som præst for en nyoprettet valgmenighed, ligeledes med "Bethania" ved Aakirkeby som kirke.
1863-1872 1863-1872 1894-1897 1872-1877