BaptistKirkens Nyhedsbrev uge 41 12. årgang onsdag den 12. oktober 2011 Indhold Rejse til Burundi og Rwanda Overskud af YM-lotteri 2011 Nyt fra Nazareth Gildenyt IAS afhjælper nød i Somalia Baptist World Økumenisk Efterårskursus Konference om trosfrihed og EUs ansvar i verden Rejse til Burundi og Rwanda På søndag 16. oktober rejser BaptistKirkens sekretær for International Mission Morten Kofoed og medlem af IM-udvalget Rasmus Hylleberg til Burundi for at føre samtaler med vores samarbejdspartnere og ikke mindst deltage i samtaler i forbindelse med ansættelse af leder til Dutabarane 2 - det store hiv-aids projekt, som har fået en bevilling fra DANIDA på ca. 8 mio. kr. over de næste tre år. Rasmus vender tilbage til Danmark 23. oktober, men Morten fortsætter til Rwanda 25. oktober for at tilse arbejdet og mødes med samarbejdspartnerne der. Morten returnerer til Danmark 27. oktober. Overskud af YM-lotteri 2011 Den endelige opgørelse af BaptistKirkens deltagelse i "Landslotteri for Ydre Mission" 2011 viser, at et samlet salg i 32 menigheder på 1.165 lodsedler gav et overskud til projekt "Udsendte medarbejdere" på 16.981,43 kr. Lodsedlerne skal bestilles i god tid, og på nuværende tidspunkt har menighederne tegnet sig for 1.025 lodsedler i 2012. Bliver der solgt lodsedler i din menighed? Ellers er det måske dig, der skal tage denne opgave op. Kontakt BaptistKirkens Sekretariat senest 24. oktober, hvis du vil være med til at gøre næste års overskud større. Du bestemmer selv antallet af lodsedler (fra 10 stk. og op). Nyt fra Nazareth Der sker meget i Nazareth. Jesus er virkelig byens søn - og det er det sted i Israel, hvor der bor flest kristne. Op mod 30 pct. Det er også her, der er hele to baptistkirker, en skole og et seminarium, som baptisternes står bag. Det var derfor en stor oplevelse for ledere fra baptistkirkerne i 34 af de 54 europæiske lande at deltage i det årlige EBF-møde, som blev holdt i Nazareth. EBF står for European Baptist Federation. Lone Møller-Hansen deltog som BaptistKirkens generalsekretær i mødet for første gang. Hun fortæller: - Konferencen blev holdt i de dage, hvor palæstinenserne i FN plæderede for at få anerkendt deres egen stat. De baptister, vi var gæster hos, er jo netop palæstinensere, så det var meget nærværende. Samtidig var der en del baptist-ledere, der ikke kunne deltage, fordi de ikke havde fået visum, bl.a. fra Libanon, Syrien, Jordan og Egypten. Derfor var det nærliggende for konferencen at vedtage en udtalelse, hvor vi støtter alle fredelige og positive ændringer i Mellemøsten og Nordafrika. Udtalelsen er desværre blevet mere aktuel i de seneste dage, hvor kristne i Egypten bliver udsat for overgreb. EBF udtalte bl.a.: Som baptister har vi alle dage kæmpet for religionsfrihed og for at forskellige religioner kan leve i harmoni med hinanden. Vi bekræfter vores fællesskab med arabiske og israelske brødre og søstre i Kristus. Vi vil opfordre til meningsfuld dialog og fredelige og lovlige processer, som har til formål at fremme frihed, retfærdighed og demokrati. Vi fordømmer enhver voldelig protest og undertrykkelse af fredelige demonstrationer, samt angreb på kristne kirker, specielt i Egypten og Irak. Der er også vedtaget andre spændende udtalelser - om anti-trafficking og voldelig ekstremisme på baggrund af terrorhandlingen i Norge. Læs dem på http://www.ebf.org/resources/.
Gildenyt Efter et hackerangreb er Danske Baptistspejderes Landsgildes hjemmeside nu tæt på at være fuldt opdateret igen. Sidste nummer af Gildenyt er netop lagt ind på siden. Det kan læses på følgende link: http://landsgildet.dbs.dk/fileadmin/landsgildet/gildenyt/gildenyt_2011_nr_3.pdf IAS afhjælper nød i Somalia International Aid Services er nu i fuld gang med at uddele nødhjælp i Mogadishu med penge fra TV indsamlingen til Afrikas Horn. Organisationen distribuerer mad, vand og plastfolie til at lave enkle boliger til hungersramte flygtninge i Afgoye, 35 km udenfor Mogadishu. IAS er dog bekymret for sikkerhedsforanstaltningerne i Mogadishu. De forværres dag for dag, og det sinker den humanitære indsats. Alligevel har IAS formået at distribuere mad til omkring to hundrede husstande. Maden består af ris, bønner, sukker og dadler. Organisationen har også kørt rent drikkevand ud til fire flygtningelejre. To hundrede flygtninge har modtaget telte, køkkenredskaber og plastfolie. Der er konstrueret ti vandtanke på strategiske steder, og der er lavet tagrender på ti skoler, så skolerne kan samle regnvand. IAS har også etableret fristeder for børn - de såkaldte Child Friendly Spaces - og der kommer flere til i de kommende uger. De mindste børn for flydende føde, og de store får madkuponer. IAS står også for skoler i både Mogadishu og Afgoye. Organisationen bygger ligeledes vandtanke og latriner til flygtningelejrene. Flygtningene modtager også vandbeholdere til at opbevare vand i deres telte. IAS medarbejdere holder seminarer om hygiejne, og tilbyder psykologisk rådgivning. De oplærer også skolelærerne i nødberedskab, så de kan hjælpe deres elever til at klare situationen bedst muligt. Pengene til nødhjælpen kommer fra den fælles TV indsamling på DR1 og TV2, der gav IAS 1,5 pct. af indtægterne, nemlig 1,65 mio. kr. ud af de 110 mio., der blev samlet ind. Baptist World Baptisternes Verdensalliance, BWA, udgiver fire gange årligt et magasin med information om baptister i hele verden og BWAs arbejde. Oktoberudgaven af Baptist World er nu udkommet og kan findes på BWAs hjemmeside eller læses via dette link. Økumenisk Efterårskursus "Kirke og frivillighed" er temaet for dette års Økumeniske Efterårskursus, der finder sted på Nyborg Strand 4. og 5. november 2011. Læs mere om kurset på http://oekumenisk-efteraarskursus.dk/. Det anbefales at tilmelde sig senest 14. oktober, hvis man ønsker værelse på Nyborg Strand. Konference om trosfrihed og EUs ansvar i verden Under overskriften Frihed til at tro, tænke og tale - om trosfrihedens vilkår i verden og den europæiske respons indbyder Grundtvigsk Forum og Folkekirkens mellemkirkelige Råd til en konference om trosfrihedens vilkår i verden i København 25. november med fokus på, hvad kirkerne i Europa, det officielle Danmark og EU gør for at sikre menneskers rettigheder til at tro, tænke og tale frit. Læs mere om indhold, program og tilmelding på Folkekirkens mellemkirkelige Råds hjemmeside via dette link. Baptistkirken i Danmark, Sekretariatet Lærdalsgade 7, st. tv. DK-2300 København S. tlf. +45 3259 0708, fax +45 9811 6850 E-mail: info@baptist.dk Hjemmeside: www.baptistkirken.dk Stof til nyhedsbrevet og gudstjenestelisten sendes til: info@baptist.dk Til - og framelding: http://www.baptistkirken.dk/index.php?id=78 Gudstjenestetider 16. og 23. oktober 2011
Søndag 16. oktober HOVEDSTADEN City Kirken: 11.00 Gudstjeneste, Michael Rask Christensen. International Baptistkirke på Amager: 15.00 Gudstjeneste, Gilbert Rukundo. Korskirken: 10.30 Gudstjeneste, Lars Thorndal. Kristuskirken: 10.00 Bedemøde. 10.30 Gudstjeneste, Gert Rostrøm. 10.30 Spansk gudstjeneste. 13.30 Engelsk gudstjeneste. 15.00 Rumænsk gudstjeneste. Købnerkirken: 10.30 Gudstjeneste, Jan Kornholt. Lyngby: 10.30 Gudstjeneste, Lone Bundgaard, Bodil Krabbe m.fl. regen:. Rønne: 10.00 Gudstjeneste, Tema: Valg II, Lone Møller-Hansen. 12.00 Gudstjeneste på chin. SJÆLLAND Holbæk: 10.00 Gudstjeneste, Inge-Lise Bornhardt. Nakskov: Nykøbing F.:. Nyrup: 10.00 Gudstjeneste, Margit Sprotte. Kollekt til: Slumbørn i Cairo. Ringsted: 10.30 Gudstjeneste, Hans Ole Kofoed. Roskilde: 10.30 Vidnesbyrdgudstjeneste for hele familien. Tølløse: 10.00 Gudstjeneste, Allan Ibsen. SYDDANMARK Odense: 10.30 Gudstjeneste, Gunnar Rasmussen. Indsamling til Aktive Kristnes Omsorgsarbejde. 10.30 Vietnamesisk gudstjeneste. 12.00 Chin / Burmesisk gudstjeneste. Oure: 11.00 Gudstjeneste, Keld Pedersen. Efterårskollekt til Dansk Missionsråd. Ringe Chin Baptistkirke: 12.30 Gudstjeneste i Missionshuset Bethesda. Svendborg: 11.00 Gudstjeneste, Bent Marcussen. Indsamling til Dansk Missionsråd, Efterårskollekten. 13.00 Gudstjeneste, tamil. Sydjylland, Esbjerg: Ingen gudstjeneste. Sydjylland, Rødekro: Ingen gudstjeneste. MIDTJYLLAND Brande: 10.00 Gudstjeneste, Ole Ladefoged. Give: 10.00 Gudstjeneste, Åge Madsen. Holstebro: 10.30 Café-gudstjeneste med Ålborg menighedskor, Bent Jensen. Randers: Ingen gudstjeneste. Silkeborg:. Sydøstjyllandskredsen:. Viborg: 10.00 Gudstjeneste, Torben Roulund. Århus: 10.00 Gudstjeneste, Afonso Waco. Injoy medvirker. Cafe. NORDJYLLAND Birkelse: Brovst: 10.30 Cafégudstjeneste, Anders Hyldgård. Brønderslev: 10.00 Gudstjeneste, Henrik Froholdt. Frederikshavn: 10.30 Gudstjeneste, Kai Mortensen. Hirtshals: 15.00 Cafégudstjeneste, Morten Gaust. Hjørring: 10.00 Gudstjeneste, Torben Andersen. Ingstrup: 14.00 Gudstjeneste i Saltum Baptistkirke, Torben Andersen. Nibe: Ingen Gudstjeneste. Nørresundby: 10.30 Gudstjeneste, fælles med Vodskov, Annette Grarup. Pandrup: 10.30 Gudstjeneste, Villy Kristiansen. Sindal: 19.00 Gudstjeneste, Erik Løvind Andersen.
Sæby: 10.00 Seniorgudstjeneste. Thisted: 10.00 Gudstjeneste, Lars Nielsen. Tårs Baptistkirke: 10.30 Celebration, Steen Daugaard. Vodskov: 10.30 Fællesgudstjeneste i Nørresundby, Annette Grarup. Vrå: 10.30 Cafegudstjeneste, Kirkeplanternet. Østervrå Frikirke: 10.00 Gudstjeneste, Klaus Abildgaard. Østhimmerland: 10.00 Gudstjeneste, Hans Thomsen. Bethelkirken: 9.30 Gudstjeneste. 11.30 Gudstjeneste. 17.00 Engelsk gudstjeneste. Karmelkirken: 10.30 Gudstjeneste, Jens Christensen. Søndag 23. oktober HOVEDSTADEN City Kirken: 11.00 Gudstjeneste, Claus Mester Christensen. International Baptistkirke på Amager: 15.00 Gudstjeneste, Anselme Bankambona. Korskirken: 10.30 Nadvergudstjeneste, Lasse Åbom. Kristuskirken: 10.00 Bedemøde. 10.30 Gudstjeneste, Jan Haslund. 10.30 Spansk gudstjeneste. 13.30 Engelsk gudstjeneste. 15.00 Rumænsk gudstjeneste. Købnerkirken: 19.00 Poesigudstjeneste, Jan Kornholt & Klaus Lundberg. Medvirkende: Nana Dorph og Don Martin. Lyngby: 10.30 Salmesangsgudstjeneste, Hanna Kristensen. regen:. Rønne: 10.00 Nadvergudstjeneste, Tema: Valg III, Camilla Westen. 12.00 Gudstjeneste på chin. SJÆLLAND Holbæk: 10.00 Gudstjeneste, Ole Jørgensen. Nakskov: Nykøbing F.:. Nyrup: 10.00 Café. International Mission, Tale: Oluf Jensen. Ringsted: 10.30 Gudstjeneste, Ove Jensen. Roskilde: 10.30 Gudstjeneste for hele familien, Tony Acheampong. Tølløse: 11.00 Gudstjeneste. Barnevelsignelse, Allan Ibsen. Obs. Tidspunkt! SYDDANMARK Odense: 10.30 Gudstjeneste, Rikke Nilsson. 10.30 Vietnamesisk gudstjeneste. 12.00 Burmesisk gudstjeneste. 13.00 Tamilsk gudstjeneste. Oure: 11.00 Gudstjeneste, Bent Marcussen. Ringe Chin Baptistkirke: 12.30 Gudstjeneste i Missionshuset Bethesda. Svendborg: 11.00 Gudstjeneste, chin, Dawt Hlei Kai. Sydjylland, Esbjerg: 19.00 Gudstjeneste, Erik Nielsen. Sydjylland, Rødekro: Ingen gudstjeneste. MIDTJYLLAND Brande: 10.00 Gudstjeneste, Torgunn Skov. Give: Ingen Gudstjeneste. Holstebro: 10.30 Nadvergudstjeneste, Gilbert Rukundo. Randers: 10.00 Gudstjeneste, Johannes Kjær. Silkeborg:. Sydøstjyllandskredsen:. Viborg: 16.00 Børnegudstjeneste, Poul A. Beck. Århus: 10.00 Nadvergudstjeneste, Afonso Waco. NORDJYLLAND
Birkelse: 10.30 Gudstjeneste, Anders Hyldgård. Brovst: 10.30 Gudstjeneste i Zionkirken, Lars Rosengård. Brønderslev: 10.00 Gudstjeneste, Arne Munch. Frederikshavn: Ingen gudstjeneste. Hirtshals: Se Hjørring. Hjørring: 10.00 Gudstjeneste, Carl Møller. Ingstrup: 10.30 Gudstjeneste i Saltum Baptistkirke, Karin Christiansen. Nibe: 10.30 Gudstjeneste, Hugo Møller Thomsen. Kirkekaffe med efterfølgende menighedsmøde. Nørresundby: 10.30 Gudstjeneste, Kjeld Grarup. Sindal: 10.00 Gudstjeneste, Erik Løvind Andersen. Skagen: 10.00 Gudstjeneste, Rikke Lundholm. Sæby: 10.00 Gudstjeneste, Henning Emmering. Thisted: Ingen gudstjeneste. Tårs Baptistkirke: 10.30 Celebration, Lars Bavnbæk. Vodskov: 10.00 Gudstjeneste, Annette Grarup. Vrå: 10.30 Gudstjeneste, Lone Høtoft Gotfredsen. Østervrå Frikirke: 10.30 Besøger Vrå Baptistkirke. Østhimmerland: 10.00 Gudstjeneste. Jens Christensen. Bethelkirken: 9.30 Gudstjeneste. 11.30 Gudstjeneste. 17.00 Engelsk gudstjeneste. Karmelkirken: 10.30 Gudstjeneste, Lars Nielsen. GUDSTJENESTELISTEN BaptistKirkens gudstjenesteliste for de to førstkommende søndage udsendes med Nyhedsbrevet hver onsdag. Oplysninger vedr. kommende gudstjenester indsendes til BaptistKirkens Sekretariat