Oplyst varmeforbrug / Energimærke

Korsbæk & Partnere Rådgivende ingeniørfirma KS Det er ikke altid klart for læseren hvad der menes med teksterne i et energimærket. Selve opbygningen af energimærket er standardiseret, og kan ikke ændres af konsulenten. Denne vejledning er opstået med baggrund i hyppigt stillede spørgsmål til de udarbejdede energimærker, og skulle gerne lette forståelsen for læseren. Oplyst varmeforbrug / Energimærke 1 3 2 1. Fjernvarme forbruget er i dette tilfælde oplyst til 101.089 kwh for perioden fra d. 1/1 2009 til d. 31/12 2009. Dette forbrug viser et øjebliks billede af fjernvarmeforbruget i perioden, som ikke nødvendigvis er repræsentativt for bygningens gennemsnitlige forbrug hvert år. Derfor korrigeres det oplyste forbrug, så det svare til hvad der kan forventes at blive brugt i løbet af et dansk referenceår. Referenceåret er beregnet på baggrund af vejrdata for de sidste 15 år i Danmark. Derfor oplyses forbruget i energimærket til 103.576 kwh og ikke de faktiske 101.089 kwh. De hertil knyttede udgifter inkl. moms og afgifter justeres, så det svare til det korrigerede forbrug, i dette tilfælde 65.108 kr / år. 2. Priserne på fjernvarme, gas eller tilsvarende energikilder er hentet fra en database over samtlige forsyningsvirksomheder i Danmark. Forsyningsvirksomhederne har indberetningspligt til databasen én gang årligt, og der kan derfor forekomme mindre afvigelser i udgift inkl. moms og afgifter hvis priserne er ændret men endnu ikke indberettet. 3. Energimærkningsskalaen fra A til G viser, hvor meget energi en bygning bruger til opvarmning sammenlignet med andre bygninger. I folketingets energipolitiske aftale af d. 28/2 2008 indgår en skærpelse af de nuværende energibestemmelser i bygningsreglementet. Det betyder, at kravet til nybyggeri i Danmark pr. 1/7 2010 til 31/12 2010 valgfrit kan vælges mellem energiklasse B og A2, idet der fra energistyrelsens side er bevilget en overgangsperiode i for- Hovedkontor: Afdeling: post@korsbaek.dk Fuglevænget 9, Box 61 Hou Skovvej 3 www.korsbaek.dk 9100 Aalborg 9550 Mariager Fax 98 13 18 18 Fax 98 13 18 18 CVR: Tlf. 98 77 33 33 Tlf. 98 58 43 55 13776083

Side 2 bindelse med skærpelsen af kravet. Energiklasse A er opdelt i to dele, A1 og A2, hvoraf A1 har det laveste forbrug. Klasserne A1 og A2 kaldes også for lavenergiklasse I og II, og kan ikke ses af skalaen i energimærket. Det vides endnu ikke hvorvidt de kommer til at fremgå på energimærkerne i fremtiden, eller fortsat vil have fællesbetegnelsen A. I år 2015 skærpes kravet til nybygger yderligere, således at klasse A1 bliver det nye krav, og i år 2020 bliver kravet endnu en gang skærpet, denne gang til en ny klasse kaldet 0. Klasse 0 omtales i dag som nul energi byggeri eller passivbyggeri. Passivhuse er et koncept, som stammer fra Tyskland, og som endnu ikke har fået en særskilt dansk definition. I princippet er et passivhus et superlavenergihus, der kun bruger meget lidt energi til opvarmning m.m. I øjeblikket er der desuden ved at blive udviklet huse, der producerer mere energi, end de anvender - de såkaldte plusenergihuse.

Side 3 Besparelsesforslag 4. Kolonnen viser de beregnede energibesparelser hvis besparelsesforslagene iværksættes hver for sig. Iværksættes f.eks. forslag 4 vil det betyde en årlig besparelse på 13.430 kwh fjernvarme beregnet ud fra vejrdata for det dansk referenceår. Afviger vejret fra referenceåret bliver besparelsen en anden, hvilket ofte er tilfældet, idet referenceåret er et gennemsnitsår. Besparelsesforslagene skal læses som individuelle forslag, dvs. at de er beregnet uafhængigt af hinanden. Iværksættes f.eks. besparelsesforslag 6 efter at besparelsesforslag 4 er gennemført, bliver den beregnede besparelse i fjernvarme ikke længere 420 kwh, idet besparelsesforslag 4 bevirker at der ikke længere bruges den samme mængde fjernvarme, som forslag 6 er beregnet ud fra. Ønskes der en vurdering af besparelsespotentialet for besparelsesforslag 6 efter at besparelsesforslag 4 er gennemført, kan energikonsulenten der lavede beregningerne kontaktes for udførelse af nye beregninger. Det bemærkes at yderligere beregninger ikke er medholdt i tilbudet for energimærkningen. Det ses også af kolonnen at nogle besparelsesforslag kan medføre en stigning i energiforbruget af en given energikilde (markeret med minus foran). F.eks. vil besparelsesforslag 1 både medføre en stigning i elforbruget på 66 kwh og en besparelse i fjernvarme forbruget på 13.060 kwh. Forklaringen er, at for der kan spares de 13.060 kwh fjernvarme, forudsætter besparelsesforslaget at der bliver installeret en cirkulationspumpe, som har et beregnet årligt elforbrug på 66 kwh. Den årlige besparelse bliver i tilfældet på 7.000 kr. når stigningen i elforbruget er fratrukket. Besparelsesforslagene er opdelt i to kategorier. Kategori 1 som indeholder forslag 1-6 omfatter besparelser med en rentabilitet på 1 eller derover. Rentabiliteten er beregnet som levetiden på besparelsesforslaget gange besparelsen divideret med tilbagebetalingstiden. F.eks. indeholder besparelsesforslag 15 en cirkulationspumpe med en forventet levetid på 10 år, rentabiliteten bliver derved:

Side 4 1.700kri10år 3.000kr = 5,67 Besparelsesforslag i kategori 2 gennemgås under punkt 9. 5. De skønnede investeringer for besparelsesforslagene er beregnet ud fra materialepriser og arbejdsløn. Hvis der er særlige forhold som ikke er medtaget i prisen, er dette angivet under forklaringen til besparelsesforslaget senere i energimærket. F.eks. er Ændring af de tekniske installationer er ikke medregnet i investeringen i besparelsesforslag 4 ikke medregnet i investeringen, idet dette vil kræve en mere detaljeret undersøgelse af forholdene i kælderen. Tilbagebetalingstiden er beregnet som den skønnede investering divideret med den årlige besparelse inkl. moms, denne udregning er også kendt som den simple tilbagebetalingstid. For besparelsesforslag 4 bliver beregningen således: 53.000, 00 = 7, 4år 7.300, 00

Side 5 Samlet besparelse her og nu 6. Som nævnt under punkt 4 er de årlige energibesparelser beregnet uafhængigt af hinanden. Punkt 6 viser hvad besparelsen kan forventes at blive, hvis alle forslagene iværksættes samtidigt. I dette tilfælde bliver besparelsen på 28.383 kr. (27.867 kr. + 516 kr.). Hvis besparelsespotentialer under punkt 4 lægges sammen bliver besparelsespotentialet på: 7.000 kr. + 200 kr. + 13.600 kr. + 7.300 kr. +1.700 kr. + 300 kr. = 30.100 kr. Der er altså en forskel på 30.100 kr. 28.383 kr. = 1.717 kr. som besparelsespotentialerne reduceres med hvis de alle iværksættes. Forklaringen er, at hvis blot ét af besparelses potentialerne realiseres, nedbringes bygningens energiforbrug, og derved reduceres den mængde energi de resterende forslag kan spare. 7. Investeringsbehovet hvis alle besparelsesforslagene iværksættes er beregnet til 182.620 kr. inkl. moms. Hvis de skønnede investerings behovet under punkt 5 lægges sammen bliver tallet i stedet: 4.000 kr. + 500 kr. + 120.000 kr. 53.700 kr. 3.000 kr. + 1.500 kr. = 182.700 kr. inkl. moms. Der er altså en difference på 182.620 kr. 182.700 kr. = 80 kr. Forskellen skyldes at de skønnede investerings behov under punkt 5 afrundes når de præsenteres i energimærket. Afrundingen sker ud fra fastlagte regler fra energistyrelsen, og kan ikke påvirkes af energikonsulenten. 8. Iværksættes alle besparelsesforslagene forbedres bygningens driftsøkonomi, og bygningen kan opnå energimærket D. Det kan forekomme at forbedringerne reducerer ejendommens driftsudgifter, men ikke energimærket. Forklaringen er, at hver karakter i energimærkningsskalaen dækker over et interval i energiforbruget. Det er således kun hvis besparelsesforslagene nedbringer bygningens energiforbrug til et lavere niveau end karakteren D spænder over, at energimærket kan forbedres. Under punkt 9 vises andre besparelses forslag, som kan bidrage til at nedbringe bygningens energiforbrug yderligere.

Side 6 Energiforbedring ved ombygning og renovering 9. Besparelsesforslagene i kategori 2 indeholder forslag 7-12. Forslagene er med lange tilbagebetalingstider og rentabiliteter på under 1, som det kun er rentabelt at iværksætte i forbindelse med anden renovering af bygningen. Oplysningerne om investeringsbehov og tilbagebetalingstider er ikke medtaget i rapportformen fastlagt af energistyrelsen, og kan derfor ikke medtages i energimærket. Ønskes disse informationer kan energikonsulenten kontaktes for en mere udførlig rapport. Det bemærkes at yderligere udarbejdelse af rapporter ikke er medholdt i tilbudet for energimærkningen.

Side 7 Energikonsulentens konklusion og kommentarer 10. Iværksættes begge kategorier af forslag, opnår bygningen energimærket C. Denne oplysning fremgår ikke af energimærket, men kan i stedet oplyses af energikonsulenten i afsnittet Energikonsulentens konklusion og kommentarer.

Side 8 Energikonsulentens bygningsgennemgang 11. I afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang gennemgås bygningsdele som tag, ydervægge, ventilation, evt. vedvarende energikilder som varmepumper, samt el, vand og varme. For hvert punkt af bygningsgennemgangen er der en statustekst, som beskriver hvad energikonsulenten har konstateret om bygningen på baggrund af bygningsgennemgangen, bygningstegninger og forbrugsoplysninger om el, vand og varme. Hvis der er besparelsesforslag tilknyttet beskrivelsen, står den umiddelbart efter statusteksten. Der kan godt være flere besparelsesforslag tilknyttet én statustekst, som her hvor der er tre tilknyttet Varmt vand.

Side 9 Bygningsbeskrivelse 12. Oplysningerne i bygningsbeskrivelsen stammer fra bygningens BBR-meddelelse samt energikonsulentens gennemgang af bygningen. BBR står for Bygnings & Bolig Registret og en BBR-meddelsen indeholder bl.a. de her anførte oplysninger. Ved indberetning af energimærket til energistyrelsen sammenholdes de her anførte oplysningerne i bygningsbeskrivelsen med oplysningerne i BBR-meddelelsen. Hvis der ikke er overensstemmelse kan energimærket IKKE indberettes, og er derved IKKE gyldigt. Det påhviler ejeren/ejerne af en bygning, at oplysningerne i BBR-meddelelsen er korrekte. Er dette ikke tilfældet, kan BBR-meddelelsen ændres ved at kontakte den kommune, hvori ejendommen er beliggende. Erfaringsmæssigt er det typisk de anførte arealer, som ikke stemmer med de faktiske. Arealerne i BBRmeddelsen benyttes som beregningsgrundlag for ejendomsskatten.

Side 10 Energipriser 13. Prisen på fjernvarme, gas eller tilsvarende energikilde er hentet fra en database, som beskrevet under punkt 2, det samme gør sig gældende for fast afgift. I dette tilfælde er de faste afgifter beregnet ud fra et effektbidrag på 16 kr / kvm og et abonnementsbidrag på 900 kr / år. Beregningen er udført som følger: 16 kr / m2 * 1000 kvm + 900 kr / år = 16.900,00 kr / år Prisen på el findes ikke i den nævnte database, men findes i stedet ud fra opgørelsen over ejendommens elforbrug det seneste år.

Side 11 Sådan opgøres varmeregningen 14. For flerfamiliehuse med flere lejligheder skal de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrugsudgifter til varme anføres i rapporten. En lejligheds gennemsnitlige årlige varmeudgifter beregnes således: bygningens årlige varmeudgifter x lejlighedens opvarmede areal bygningens opvarmede areal F.eks. bliver regnestykket for en 3-værelses lejlighed på 76 m 2 : Det ses at resultatet ikke giver 5.000 kr. som anført i energimærket, forklaringen er at beløbet afrundes til hele 100 kr. Denne afrundingsform er fastlagt af energistyrelsen, og kan ikke påvirkes af energikonsulenten.

Side 12 Hvad er energimærkning 15. Energimærkning af boliger er lovpligtigt. Formålet er at synliggøre energiforbruget og især de muligheder, der er for at spare energi. Energiforbedring gavner ikke alene privatøkonomien. Ved at spare energi forbedrer man også Danmarks miljø, betalingsbalance og forsyningssikkerhed. I mange tilfælde er der desuden en behagelig sidegevinst i form af bedre indeklima med mindre træk. Enfamiliehuse Det er lovpligtigt at fremlægge en gyldig energimærkning, når et enfamiliehus på 60 m 2 og derover skal sælges. Det er dermed sælgers pligt at sørge for, at køber inden aftale om salg indgås, har fået udleveret energimærkningen for den pågældende ejendom. En energimærkning er gyldig i fem år. Hvis huset sælges flere gange inden for en femårig periode, kan den samme energimærkning benyttes igen. Rækkehuse m.v. Række-, kæde- og dobbelthuse, der kun adskiller sig fra de øvrige boligenheder ved lodret skel, skal energimærkes ved salg efter reglerne for energimærkning af enfamiliehuse. Alternativt kan bebyggelsen energimærkes samlet efter reglerne for energimærkning af flerfamiliehuse. Hvor der er tale om flere bygninger, er betingelsen dog at de har samme opvarmningsform. Er boligejerne organiseret i en formel ejerforening eller andels/anpartsforening, og er husene udstykket til ejerlejligheder eller andele/anparter, er det, som ved salg eller overdragelse af ejerlejligheder, andele og anparter i flerfamilieshuse, ejerforeningen eller andels / anpartsforeningen, der er forpligtet til at stille en gyldig energimærkning til rådighed. Ejerlejligheder Det er lovpligtigt at fremlægge en energimærkning, når en ejerlejlighed skal sælges. Energimærkning udarbejdes for hele ejendommen, hvor der er tale om etageejendomme. Ejerforeningen er ansvarlig for at stille en gyldig energimærkning til rådighed. Ejer man en lejlighed, kan man således til enhver tid kræve, at ejerforeningen stiller en gyldig energimærkning for ejendommen til rådighed uden beregning. Kun hvis der foreligger en aftaleretlig disposition mellem ejerforening og den enkelte sælger, kan denne regel fraviges. Mærkningen skal fremlægges for køber, inden en eventuel aftale om salg. En energimærkning er gyldig i fem år og kan bruges igen, når lejligheder i bygningen sælges inden gyldigheds ophør. Allerede gennemførte fælles energimærkninger af ejerlejligheder efter den gamle metode fra før 2006 i bygninger på mere end 1.500 m 2, kan dog anvendes i en gyldighedsperiode på 5 år, såfremt energimærket var gyldigt 1. januar 2006. Dette gælder også mærkning af ejerlejligheder enkeltvis ifølge den gamle energimærkningsordning. Leje og andelsboliger og lign. Fra 1. juli 2009 er der krav om energimærkning ved udlejning eller overdragelse af andel eller anpart. Det er

Side 13 ved udlejningsejendomme ejerens og ved andels/anpartsboliger overdragerens pligt at sørge for, at lejer eller køber får udleveret en energimærkning, før aftale indgås, Hvis boligen er en lejlighed i en fleretages bygning gælder samme regler som ved salg af ejerlejligheder. Det vil sige, at hele ejendommen skal energimærkes. Hvis bygningen er større end 1.000 m2, skal der altid foreligge et gyldigt energimærke. Er den mindre, skal der kun foreligge energimærke, når en lejlighed overdrages eller udlejes. Hvis boligen er et hus (række- kæde- eller dobbelthus eller fritliggende), der kun adskiller sig fra de øvrige boligenheder ved lodret skel, kan man frit vælge at energimærke hele bebyggelsen, en enkelt bygning med række-/kædehuse eller blot den boligenhed, som skal udlejes eller overdrages. Vælger man et fælles energimærke for flere bygninger til beboelse, er betingelsen dog, at de alle har samme opvarmningsform. Hvis udlejningen er af højst fire ugers varighed Tidsbegrænset udlejning af højst fire ugers varighed pr. udlejning er undtaget fra kravet om energimærkning uanset størrelsen af boligen. Hvem skal betale? I alle tilfælde er andels/anpartsforeningen ansvarlig for at stille en gyldig energimærkning til rådighed for overdrageren, når en bolig skal overdrages. Som udgangspunkt er det som ved ejerlejligheder, foreningen, der skal betale. Tilsvarende skal ejer/udlejer sørge for energimærkning, når en bolig skal udlejes. Her kan udlejeren efterfølgende pålægge lejerne udgifterne til energimærkningen over varmeregningen. Hvis boligen er mindre end 60 m 2 En bolig, som er mindre end 60 m 2, skal energimærkes, hvis den ligger i en større bygning. Kun hvis bygningen er mindre end 60 m 2, er den fritaget Nye bygninger Det er lovpligtigt, at nye bygninger på 60 m2 og derover energimærkes, og at energimærkningen indsendes til kommunen inden ibrugtagning. Det påhviler den bygherre, der opfører byggeriet, at få foretaget denne første energimærkning af ejendommen og stille den til rådighed for de kommende ejere. Sommerhuse Sommerhuse på 60 m2 og derover skal energimærkes ved salg efter samme regler som enfamiliehuse eller efter en forenklet metode, hvor der ikke foretages beregning af forbruget, og hvor der ikke angives nogle besparelsesforslag. En energimærkning af et sommerhus er gyldigt i 10 år, hvis huset er under 120 m2. Er sommerhuset større, er det gyldigt i 5 år. Udlejning af sommerhuse udløser også krav om energimærkning, dog ikke hvis der er tale om korttidsudlejning af højst fire ugers varighed pr. udlejning. Regelmæssig energimærkning af store ejendomme Flerfamiliehuse over 1.000 m2 skal energimærkes regelmæssigt hvert 5. år uanset, om der finder et salg sted eller ej. Reglerne for regelmæssig energimærkning af bygninger gælder både bygninger, der anvendes til boliger (ejer-, leje-, og andelsboliger) og bygninger, der anvendes til erhvervsformål.

Side 14 Yderligere oplysninger 16 16. I tilfælde af indgivelse af klage til Energistyrelsen, kan klageskemaet findes her: http://www.seeb.dk/materiale/files/bygningsejer/klageskema-klagevejledning.pdf

Side 15 Energikonsulent 17. Er der spørgsmål eller kommentarer til energimærket, som endnu ikke er afklaret, kan der rettes henvendelse via kontaktoplysningerne anført her. Ofte stillede spørgsmål Kan min ejerlejlighed energimærkes alene? Når en ejerlejlighed skal sælges, er det lovpligtigt at fremlægge en energimærkning for lejligheden. Energimærkningen udarbejdes dog for hele ejendomme hvis der er tale om et byggeri med flere etager. Det er således ejerforeningen der har ansvar for at få udarbejdet et energimærke og som ejer af en ejerlejlighed kan du kræve dette overfor ejerforeningen, uden beregning (denne regel kan dog fraviges hvis der er lavet anden skriftlig aftale med ejerforeningen). En energimærkning er gyldig i fem år og kan benyttes igen, når andre ejerlejligheder i bygningen sælges indenfor gyldighedsperioden. Kan min andelslejlighed/ejerlejlighed energimærkes alene? Når en andels- eller ejerlejlighed skal sælges, er det lovpligtigt at fremlægge en energimærkning for lejligheden. Energimærkningen udarbejdes dog for hele ejendomme hvis der er tale om et byggeri med flere etager. Reglen siger at hvis der er vandrette skel imellem lejlighederne (etage ejendomme), skal hele bygningen energimærkes. Hvis der i stedet er tale om række huse med lodrette skel, kan ejendommene/lejlighederne energimærkes individuelt, såfremt der eksistere en særskilt BBR-meddelelse (se punkt 12) for den pågældende ejendomne/lejlighed. Det er således ejerforeningen, der har ansvar for at få udarbejdet et energimærke, og som ejer af en ejerlejlighed kan du kræve dette overfor ejerforeningen, uden beregning (denne regel kan dog fraviges hvis der er lavet anden skriftlig aftale med ejerforeningen). En energimærkning er gyldig i fem år og kan benyttes igen, når andre ejerlejligheder i bygningen sælges indenfor gyldighedsperioden. Hvor kan jeg finde mit energimærke?

Side 16 Et udført energimærke gemmes af Erhvervs- & Byggestyrelsen og kan findes på hjemmesiden: http://www.boligejer.dk/ Skal jeg udføre de besparelsesforslag der har en rentabilitet over 1? Besparelsesforslag med en rentabilitet over 1 er alle tjent hjem i løbet af deres forventede levetid. Det er op til den enkelte boligejer at vurdere, hvor lange tilbagebetalingstider man er villig til at accepter. Normalt skal den simple tilbagebetalingstid (investering divideret med besparelse) være kortere end 75 % af den forventede levetid for den energibesparende foranstaltning, hvis en energibesparende foranstaltning regnes for rentabel.