Eventyrkrydstogt til Emiraterne & Oman



Relaterede dokumenter
Emiraterne & Oman. Nytårskrydstogt

På eventyr i Dubai ,- 12 dage. Ring

Oplev Dubai by night og besøg Abu Dhabi. BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Ørkensand og eminent shopping i Dubai

Den 17. februar 2017 med Costa Pacifica. Pris fra kr ,-

20 dage Vinter 2015/16. Krydstogt fra Venedig til Dubai

20 dage Vinter 2015/16. Krydstogt fra Dubai til Venedig

Krydstogt til Emiraterne og Oman - med dansk rejseleder, 8 dage

HØJTSTÅENDE SOL, UFORGLEMMELIGE OPLEVELSER OG DANSK REJSELEDER PÅ KRYDSTOGT TIL EKSOTISKE CARIBISKE DESTINATIONER

Drømmerejsen. Dubai Abu Dhabi Qasr Al Sarab

Flodkrydstogt på Donau - med fly

Dubai UAE International Dental Conference februar OurWorld A/S, Nørregade 51, 7500 Holstebro. Tlf Mail:

Nytårstogt på de hollandske kanaler

KRYDSTOGT. Start og slut i Abu Dhabi. Endedestination Start Abu Dhabi Slut Abu Dhabi. Varighed 8 dage/ 7 nætter

Nytår i Rom. Højdepunkter dage Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra: Pris fra:

Inspiration Rejsemål: Dubai Baseret på 20 deltagere

arkitektur seværdigheder Burj Khalifa Dubai Fountain Burj Al Arab Aquaventure Waterpark Emirates Towers Dolphin Bay

Safari og badeferie i Kenya

Krakow. 11 Maj 2014, 5 Dages flyrejse for 3095 Kr

Nytårsflodkrydstogt på Rhinen

Alaska Explorer & krydstogt fra Whittier (Anchorage) til Vancouver/Canada

Jul i Rom. Højdepunkter dage Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra: Pris fra:

Alcudia / Playa de Muro

PROGRAM. Efter paskontrol og told er der bustransport til jeres dejlige hotel, Pier Sixty Six Hotel & Marina. En lang rejsedag er overstået.

28 NOV NORWEGIAN RUTE DY 3550 KØBENHAVN-BUDAPEST 09:00 10:50 01 DEC NORWEGIAN RUTE DY 3553 BUDAPEST-KØBENHAVN 20:00 11:50

11 dage Vinter 2016/17. Krydstogt i Caribien. Miami, Mexico og Jamaica

Praktiske oplysninger Götakanalen

TID TIL BÅDE AFSLAPNING OG OPLEVELSER

Juletur Berlin 29/11 til 2/

Det kan du glæde dig til. Rejseplan HØJTSTÅENDE SOL OG UFORGLEMMELIGE OPLEVELSER KRYDSTOGT TIL EKSOTISKE CARIBIEN

Flodkrydstogt på Douro i Portugal

11 dage Sommer Caribien med Harmony of the Seas. Miami, Mexico og Jamaica

Amsterdam - Nytårskoncert med Andre Rieu

Julemarkedstogt på Rhinen

Altid fordelagtig. Tag med Klub Tidende til Oslo. Tag med på forårscruise med DFDS og Oslobåden

Wien - Nytårsrejse med Le Grand Bal på Hofburg

RETREAT I THAILAND. med sparring og mentoring til din kreative proces. - Med kreativ rådgiver Dorthe Walbum og rejseleder, antropolog Lise Kloch

Ta med BØJGAARD TRAVEL til Formel 1 i skønne Ungarn. 28. juli-1. august 2011 på Hungaroring i Budapest

Flodkrydstogt på Rhinen og Mosel

Flodkrydstogt på Donau

Luksusferie på Zanzibar

Barlinek, Polen. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Hamburg. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Toscana - Flyv på busrejse

Feriefakta 1 uge: Afrejse fra Billund 7/5, 14/5, 21/5 og 28/ Hjemkomst til Billund: Ugen efter

Hamburg. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Maastricht - André Rieu

Postillion Hotel Dordrecht

Destination: Abu Dhabi & Dubai Dato: 28. nov. 2. dec Contact

Blomsterparade og flodkrydstogt i Holland

Masai Safari i Kenya ,- 8 dage. Ring

Berlin. Højdepunkter dage Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Værd at vide om. Schweiz. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Island. 9. til 13. september

Værd at vide om. Turkmenistan. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

14 dage Sommer Rocky Mountains. & Krydstogt til Alaska

KRYDSTOGT: SAVONA - CIVITAVECCHIA - PALERMO - ATHEN - HAIFA - MUSCAT - ABU DHABI - DUBAI - MM. KRYDSTOGT FRA ITALIEN TIL DUBAI

Caribien i privatfly. Caribien i privatfly. Turen kort USA

Værd at vide om. Forenede Arabiske Emirater. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Nytår i Sønderjylland Hotel Ballumhus

Wien - den syngende og dansende storby

Aktiv i østlige Canada

Sydholland - Valkenburg

Flodkrydstogt på Donau

Berlin. Højdepunkter dage Fyn, Jyl ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Tag på safari med børnene

19 dage Vinter 2016/17. Krydstogt fra Florida til København

Flodkrydstogt på Seinen, Honfleur og Paris

DALMATIEN ALL INCLUSIVE

KLASSISK SAFARI I DET NORDLIGE TANZANIA

Australien rejse i forbindelse med Konvention i Melbourne den april 2018

Flodkrydstogt på Seinen, Honfleur og Paris

Mallorca/Cala Bona: Fly detaljer:

Inspiration Rejsemål: Verona Baseret på 18 deltagere

Bornholm - Østersøens perle

Balatonsøen. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Inspiration Rejsemål: Paris Baseret på 13 deltagere

Cruise I Vinens tegn

Kultur og strand 12 dages rundrejse i magiske Cuba til Havana og Varadero

Toscana - Flyv på busrejse

Formel 1 - Abu Dhabi november 2014 Netværksrejse med ATAX

Luksuskrydstogt i det Indiske Ocean

Jul på Costa del Sol - Torremolinos

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Værd at vide om. Polen. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

På linkene herunder kan du læse mere om henholdsvis mandags- og torsdagsafgangene.

25 dage Sommer Mod fjerne kyster. Krydstogt fra Hawaii til Sydney

Phu Quoc Stranden 6 dages forlængelse med strandferie ved Phu Quoc

Singapore og oplevelser i Cairns, Queensland

Værd at vide om. Canada. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

På opdagelse i Dansk Vestindien

Langtidsferie ved Kenyakysten

Ta med på en uforglemmelig tennis- og kulturrejse til Budapest. Udrejse 14. juni hjemrejse 19. juni 2016

Wien - Julerejse. Højdepunkter dage Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Fly): Pris fra:

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Tur 1508, Kultur og Isbjerge - oplev Nuuk, Kystskib til Jakobshavn samt Diskobugten 10 dage/9 nætter

Togrejse tværs over Rocky Mountains. Mountains

Postillion Hotel Amersfoort Veluwemeer

Opera Cruise med DFDS Seaways til Oslo

Transkript:

10 dage Eventyrkrydstogt til Emiraterne & Oman Vinter 2015/16

Eventyrkrydstogt til Emiraterne & Oman I en moderne udgave af 1001 Nats Eventyr, sejler vi i fodsporene på de arabiske oliesheiker og besøger nogle af Golfens største og mest luksuriøse byer. I Dubai venter vores flotte skib fra rederiet Royal Caribbean på at sejle os til områdets mest eventyrlige byer, når vi besøger den omanske enklave Khasab, Omans betagende hovedstad Muscat og Abu Dhabi, hovedstaden i De Forenede Arabiske Emirater. Vores togt starter og slutter i Dubai, der med sin imponerende skyline og spektakulære bygninger får selv den mest berejste til at spærre øjnene op. Højest er Burj Khalifa der med sine 828 meter er verdens højeste bygning. Fra toppen har man en betagende udsigt over en by i rivende udvikling. Togtets mest maleriske besøg står Omans hovedstad Muscat for. Byen ligger smukt, hvor bjergene møder kysten, og lokker med mange historiske forter og herligt kaotiske markeder. Vi har to dage til at udforske den spændende bys mange seværdigheder. Med Vitus Rejser får du et skræddersyet og spændende udflugtsprogram med dansktalende rejseleder. En rejse fyldt med eventyr. 2 af 11 Eventyrkrydstogt til Emiraterne & Oman

Program IRAN Khasab Dubai Abu Dhabi FORENEDE ARABISKE EMIRATER OMAN Muscat SAUDI-ARABIEN 1. dag: Morgenfly med Lufthansa via Frankfurt til Dubai. 2. dag: Indcheckning på Splendour of the Seas, informationsmøde og velkomstcocktail. 3. dag: Ankomst til Khasab, Oman. Udflugt i Khasab hvor vi ser byens fort og ørkenområdet Wadi Tawi. 4. dag: Ankomst til Muscat, Oman. Byrundtur i Muscat - hovedstaden i sultandømmet Oman. 5. dag: Dag på egen hånd i Muscat. Rejselederen er behjælpelig med tips og idéer. 6. dag: På havet mod Abu Dhabi og afslapning på skibet. 7. dag: Ankomst til Abu Dhabi, De Forenede Arabiske Emirater. Byrundtur og tid på egen hånd. 8. dag: Ankomst til Dubai, De Forenede Arabiske Emirater. Introduktion til Dubai på byrundtur. 9. dag: Udskibning og tjek ind på hotel. Dag på egen hånd eller ekstraarrangement: Byrundtur og High Tea på Bujr Al Arab. 10. dag: Med formiddagsfly via München til København. 3 af 11 Eventyrkrydstogt til Emiraterne & Oman

Datoer og priser Afrejse Dage Pris fra 17/1 10 16.995,18/2 10 16.995,13/3 10 16.995,- Tillæg pr. person Dobbeltkahyt Ocean View kategori I... kr. Dobbeltkahyt med balkon kategori E1... kr. Enekahyt kategori N, indvendig... kr. Enekahyt Ocean View kategori I... kr. Enekahyt med balkon kategori E1... kr. Afbestillingsforsikring... kr. Obl. administrationstillæg... kr. 1.995,3.995,6.995,9.395,13.095,1.095,69,- Rabat pr. person Brorabat Rejsende fra Bornholm, Fyn eller Jylland... kr. 250,- Ekstraarrangement High Tea i Dubai... kr. 1.695,- Bemærkninger Ekstraarrangementer bestilles sammen med rejsen. (min. 15 deltagere). Rejseforedrag Ved køb af rejsen har vi inkluderet et inspirerende foredrag, så du og dine medrejsende på bedste vis bliver forberedt på dit kommende eventyr. Foredragene finder sted i København, og du modtager en personlig invitation med tid og sted ca. et par måneder før afrejse. Inkluderet i prisen Fly København - Frankfurt - Dubai Fly Dubai - München - København Skatter og afgifter pt. kr. 2.361, Transfer lufthavn-hotel t/r og hotel-skib t/r 2 nætter i Dubai på The Grandeur Hotel**** 7 nætter på Splendour of the Seas**** 9 x morgenmad 7 x frokost (ej 1., 9. og 10. dag) 8 x middag (ej. 1. og 10. dag) Festligt velkomst cocktailparty ombord Udflugt i Khasab og ørkenområdet Wadi Tawi Udflugt i Muscat Byrundtur i Abu Dhabi Byrundtur i Dubai Drikkepenge til skibets personale kr. 461, Dansktalende rejseleder på hele rejsen 4 af 11 Eventyrkrydstogt til Emiraterne & Oman

Dag til dag program Foto: Vi starter vores eventyr i magiske Dubai. 1. dag: Ankomst til Dubai Vi møder rejselederen i Københavns lufthavn hvor vi sammen rejser med morgenflyet fra Lufthansa via Frankfurt til Dubai. Vi ankommer sent om aftenen og kører direkte til vores hotel i Al Bashar-området, hvor vi bor den første nat. (På afrejsen 28/2 flyver vi med Austrian Airlines via Wien.) 2. dag: Splendour of the Seas Afsejling kl. 18.00. Efter morgenmaden tjekker vi ud fra hotellet og kører direkte til havnen og Splendour of the Seas, som skal være vores base den næste uge. Vi nyder frokosten om bord, mens vores bagage bliver fragtet til kahytterne. Rejselederen holder informationsmøde om eftermiddagen, hvor vi skal høre mere om den spændende rejse, vi har foran os. Resten af dagen kan bruges på at udforske nogle af skibets mange faciliteter. Der er afsejling kl. 18.00, og inden middagen byder rejselederen på en kølende velkomstcocktail, så vi kan begynde krydstogtet med manér. 3. dag: Khasab, Oman Ankomst kl. 8.00 og afsejling kl. 17.00. Vi ankommer til Khasab, der ligger i den ene af Omans to enklaver, grænsende op til De Forenede Arabiske Emirater. Khasab er desuden den lokale hovedstad på Musandamhalvøen. Vi indleder formiddagens udflugt med at besøge byens interessante fort, der blev bygget i det 17. århundrede af portugiserne, da de ønskede kontrol over søfarten igennem Hormuzstrædet. Fortet skulle beskytte Khasab mod angreb fra havet. Der blev blandt andet brugt teaktræ fra Indien til den oprindelige konstruktion, og taget var lavet af en blanding af ler og palmeblade. Fortet er siden hen blevet renoveret, og den bygning, vi ser i dag, er fra sidst i det 20. århundrede. Fra fortet tager vi til videre til ørkenområdet Wadi Tawi, hvor vi besøger klippehuler med forhistoriske hulemalerier. Vi spiser frokost om bord på skibet, og resten af dagen kan eventuelt bruges til at slappe af ved poolen. Vintervejret ved Golfen plejer at være dejlig lunt med en temperatur over 30 grader, så der er rig lejlighed til at finde badetøjet frem og nyde en kølig dukkert på skibets øverste dæk. 4. dag: Muscat, Oman Ankomst kl. 9.00. Dagen skal bruges til at udforske Muscat, hovedstaden i sultandømmet Oman. Landets historie er spændende og trækker tråde tilbage til Østens handelsrejsende omkring år 3.000 f. Kr., Det Osmanniske Rige samt kolonimagterne Portugal og Storbritannien. Dagens første stop er ved byens arkitektoniske mesterværk den store moské, der stod færdig i 2001. Den største af lysekronerne i moskeen er lavet af ægte Swarovskikrystaller, og gulvtæppet i den store 5 af 11 Eventyrkrydstogt til Emiraterne & Oman

Dag til dag program Foto: Blev du ikke færdig med din shopping på Muttrah Souk markedet i går har vi heldigvis en dag ekstra. bedesal er lavet af ren persisk silke. De indvendige vægge er prydet med det fineste italienske marmor, og udvendigt er moskeen konstrueret af sandsten af højeste kvalitet. Moskeen prydes af fem minareter, som symboliserer de fem bønner, som enhver troende muslim skal bede hver dag. Fra moskeen tager vi ind til markedet Muttrah Souk, hvor man før i tiden gjorde sine daglige indkøb, såsom frugt, kød, tøj og krydderier. Den gang var markedet bygget af ler og palmeblade, men det er siden blevet renoveret og gjort mere moderne. Her findes en masse boder som sælger parfume, krydderier, vandpiber, billeder, guld, sko, færdigsyet tøj og meget andet. Der er ikke faste priser på varerne, så her får man brug for at prutte om prisen. Vi besøger Bait Al Zubair-museet, som egentlig var et privat hjem som blev bygget i 1914 Sheikh Al Zubair bin Ali. Han arbejdede som minister og rådgiver for tre tidligere sultaner. På museet er der udstillet nationale kjoler, smykker og kunst. Alt sammen for at vise, hvordan man levede i Oman for 100 år siden. Her findes også en lille fotoudstilling, hvor du kan se, hvordan der så ud i Muscat før 1970 erne. Byrundturen slutter foran sultanens palads, som er omgivet af to fæstningsværker, bygget af portugiserne i det 16. århundrede. Her kan du enten vælge at opleve meget mere af byen på egen hånd, eller du kan køre med bussen hjem til skibet, hvor du kan nå en sen frokost. Vi spiser middag om bord, og skibet ligger i Muscat natten over. 5. dag: Muscat, Oman Afsejling kl 18.00. Nyd dagen på egen hånd i Muscat. Gå eventuelt en tur ind til det lokale marked. Rejselederen er behjælpelig med tips og ideer til, hvad du kan lave i Muscat. Ved middagstid forlader vi Oman og sætter kursen mod Dubai. 6. dag: På havet I dag skal vi bare slappe af. Vi har en hel dag på havet til at nyde skibets faciliteter, plaske i poolen, læse en god bog eller tage et slag minigolf. 7. dag: Abu Dhabi Ankomst kl. 8.00 og afrejse kl. 18.00. Vi vågner op i Abu Dhabi, hovedstaden i De Forenede Arabiske Emirater. Her mødes vi af et storslået syn af imponerende bygninger. Byen er ufattelig rig, og det mærker man tydeligt. Rigdommen skyldes, at Abu Dhabi står for 85% af al olieproduktion i De Forenede Arabiske Emirater. På byrundturen passerer vi bl.a. forbi den største moske i De Forenede Arabiske Emirater, som har fået navn efter den tidligere præsident i Abu Dhabi, Sheik Zayed. Turen fortsætter mod centrum og til den otte kilometer lange promenade ved havet. Her findes et stort antal af butikker, restauranter og caféer, og vi går en tur langs promenaden 6 af 11 Eventyrkrydstogt til Emiraterne & Oman

Dag til dag program Foto: På en abra (taxibåd) sejler vi over Dubai Creek til krydderimarkedet og det populære guldmarked, Deira Gold Souk. og oplever stemningen. Abu Dhabi er ikke nogen gammel by. Vi skal dog alligevel besøge et museum, der fortæller historien om det tidlige Abu Dhabi, og hvordan byen blev grundlagt. Vi slutter turen af i Abu Dhabi Marina Mall, som er det største indkøbscenter i byen. Her bliver der tid på egen hånd til at gå på opdagelse i de mange eksklusive butikker, inden turen går tilbage til skibet. Vi spiser middag ombord, mens vi sejler tilbage til Dubai. 8. dag: Dubai Ankomst kl. 08.00. I dag skal vi høre historien om Dubai, og om den golde ørken der blev forvandlet til en moderne storby. Vi skal høre om alt lige fra de første bosatte beduiner til det Dubai, vi kender i dag. Dagen starter med et besøg ved floden Dubai Creek i det historiske område Bastakia. Her ligger det 180 år gamle fort, Al Fahidi, der i dag huser Dubais museum. Turen fortsætter i en Abra (taxibåd) over Dubai Creek til krydderimarkedet og det mest populære guldmarked, Deira Gold Souk. Vi afslutter turen med et fotostop ved Jumeirah-moskéen og ved et af verdens mest luksuriøse hoteller, Burj Al Arab. Resten af dagen kan bruges, som du lyster - måske frister en tur til Dubai Marina, hvor du kan nyde en kop kaffe, mens du ser på de mange mennesker spankulere forbi. Befolkningens klædestil byder på en skøn blanding af ultramoderne outfits og traditionelle klædedragter. Her ses kvinder i de heldækkende niqabs med de nyeste mobiltelefoner klistret til øret, og oliesheiker iklædt den klassiske hovedbeklædning kefije i hundedyre biler. Mætte at indtryk bliver vi også fysisk mætte af aftenens lækre menu på skibet. 9. dag: Dubai Udskibning kl. 08.00. Vi tjekker ud af skibet og kører til vores hotel. Herefter er hele dagen sat af til at opleve Dubai på egen hånd. Måske skal de sidste indkøb gøres, inden turen går hjem. Spørg gerne rejselederen om forslag til, hvor det er bedst at handle. Du kan også tage med på endnu en udflugt i Dubai, som afsluttes med den spektakulære High Tea på Burj Al Arab Hotel. Ekstraarrangement: Byrundtur og High Tea på Bujr Al Arab Hotel Vi starter vores dag ved Burj Khalifa - verdens højeste bygning. Vi skal op på 124. etage (!), hvorfra der er den mest fantasktiske udsigt over Dubai. Turen fortsætter til Dubai Mall, som regnes for verdens største indkøbscenter. Foran shoppingcentret findes et af verdens største springvand, som lader vandet springe i takt til musik. Inde i centret findes blandt andet skøjtehal og en masse butikker. Alt skal være større og vildere i Dubai. Det gælder også akvariet i 7 af 11 Eventyrkrydstogt til Emiraterne & Oman

Dag til dag program Foto: I baggrunden ses det berømte hotel Burj Al Arab, der også kaldes for Sejlet. Dubai Mall, der har over 33.000 levende dyr fordelt på 85 arter. Vi skal se alt lige fra den mindste søhest til de største hajer. Vi fortsætter dagens udflugt til Dubai Marina, der er verdens største menneskeskabte marina og et af det mest eksklusive områder i byen. Det samme er Palm Jumeirah, hvor vi finder byens mest eksklusive private hjem. Vi gør et stop ud for det berømte og luksuriøse Hotel Atlantis The Palm, der er navngivet efter legenden om Atlantis. Vi afslutter eftermiddagen på et af verdens mest luksuriøse hoteller, Burj Al Arab. Hotellet beskrives som det eneste 7-stjernede hotel i verden. Her vil der blive serveret en High Tea i den øvre lobby, hvor vi kan nyde udsigten over Dubai. Se frem til at nyde luksuriøse canapéer, lækre kager, is, te og kaffe. (Bemærk at der er dresscode på Burj Al Arab: Lange bukser og skjorte for herrerne og kjole eller nederdel til over knæet for damerne). På vores sidste aften spiser vi middag sammen på hotellet. 10. dag: Hjemrejse Efter morgenmaden går turen til lufthavnen, hvor vi flyver fra Dubai med formiddagsflyet fra Lufthansa via München tilbage til Danmark. 8 af 11 Eventyrkrydstogt til Emiraterne & Oman

Hotelinformationer Splendour of the Seas **** Flot og moderne skib fra Royal Caribbean med plads til 2.076 passager. Skibet blev renoveret i 2012 og byder på et utal af aktivitetsmuligheder samt forskellige former for underholdning hver aften. Om bord finder du både kasino, butikker, barer og restauranter, spaafdeling og ikke mindst et stort udendørs dæk med to pools, jacuzzi, fitnesscenter, løbebane, klatrevæg og minigolfbane. Helpension er inkluderet om bord, hvor du kan vælge om du vil spise i buffetrestauranten eller i den store hovedrestaurant, hvor der til middagene kan vælges frit mellem retterne fra dagens a la carte-menukort. Vi har på forhånd bestilt bord, så hele vores rejseselskab kan spise middagene sammen. På skibet findes desuden et antal specialrestauranter, som kan anbefales, hvis du f.eks. vil fejre en særlig begivenhed. På visse af specialrestauranterne spises der mod tillæg. Alle kahytter er pænt og bekvemt indrettede med dobbelt- eller enkeltsenge, tv, telefon, en lille siddegruppe, badeværelse med bruseniche og hårtørrer. Rejsens grundpris er baseret på ophold i indvendig kahyt, kategori N (ca. 13m 2 ), men du kan mod tillæg opgradere til følgende kahytstyper: Indvendig enekahyt kategori N (ca. 13m 2 ), udvendig Ocean View kategori I (ca. 15 m 2 ) samt udvendig med balkon kategori E1 (ca. 18 m 2 inkl. balkon). The Grandeur Hotel **** Pænt hotel centralt beliggende i Al Barsha-området kun 500 meter fra Mall of the Emirates, et af Dubais største indkøbscentre. Hotellet er smagsfuldt indrettet og holdt i pæne lyse farver. Fine faciliteter med bl.a. restaurant, kaffebar og udendørs pool. Værelserne er rummelige og har alle aircondition, satellittv, skrivebord, minibar, sikkerhedsboks, WiFi (mod betaling) samt pæne badeværelser med bruseniche og hårtørrer. 9 af 11 Eventyrkrydstogt til Emiraterne & Oman

Praktiske oplysninger Alkohol Det er ikke tilladt at medbringe alkohol ombord. Toldfri varer som er købt i land eller måske på skibet skal afleveres og bliver opbevaret af skibet indtil den sidste dag, hvor det kan afhentes. Alkohol kan købes ombord i restaurant og barer, aldersgrænsen for at drikke øl og vin er 18 år og 20 år for likør og spiritus. Aldersgrænsen på skibets diskotek er 18 år. Betaling ombord Valutaen om bord er USD, amerikanske dollars. Skibet har et kontantfrit system kaldet Sea Pass. På krydstogtets første dag opretter man en Sea Pass konto. Den giver mulighed for, at kvittere for alt der købes ombord. Kontoen skal oprettes med et kreditkort eller ved indbetaling af kontant depositum. American Express, Visa og Mastercard/ Eurocard accepteres som betalingskort. Man kan følge forbruget via tv i kahytten. På krydstogtets sidste dag får man udleveret en opgørelse over alle køb på kontoen. Har man ikke nogle indvendinger til opgørelsen, bliver beløbet automatisk debiteret kortet. Drikkepenge I land rundes regningen op på restauranter og for taxakørsel. Drikkepenge på skibet er inkluderet, men et servicetillæg på 18 % tilføjes alle regninger på drikkevarer, specialrestauranter og skønhedsbehandlinger. Elektricitet og brug af pc Der er stikkontakt til barbermaskine i kahytten (110/220 volt - og I behøver ikke medbringe adapter ). I alle kahytter er der make-up bord og hårtørrer. Der er flere muligheder for at koble sig på nettet. I kahytten kobles du op via telefon systemet eller du kan koble dig op mod de trådløse hotspots, som findes rundt omkring på skibet. Der findes også internetcafé om bord. Prisen for at være koblet op er forholdsvis høj ca. 75 cents pr. minut. Fitness Center Børn under 16 år må ikke komme i fitnesscentret. Graviditet Er du gravid kan du rejse på cruise frem til du er i 23. uge af svangerskabet. Er du kommet ind i 24. uge i svangerskabet, kan du desværre ikke rejse på cruise. Gravide skal medbringe en lægeerklæring skrevet på engelsk, hvor lægen oplyser om, hvor langt i svangerskabet man er, samt at man er i god form og, der ikke er nogen høj risiko ved svangerskabet. Kasino For at spille på kasino skal man være fyldt 18 år. Læge På skibet findes et lægecenter, hvor man kan blive behandlet for lettere sygdomstilfælde mod betaling. Sværere sygdomstilfælde bliver behandlet i næste havn. Ved alvorlig sygdom- og eller ulykkestilfælde vil patienten blive hentet med helikopter. Husk, Det er vigtigt, at der inden afrejsen er tegnet en rejseforsikring, enten gennem et privat forsikringsselskab eller Vitus Rejser. Middag Gruppen er booket til at spise sammen. Rejselederen oplyser om tid og sted. 10 af 11 Eventyrkrydstogt til Emiraterne & Oman

Praktiske oplysninger Minibank I minibanken ved Guest Relations Service på dæk 5 ombord, kan man hæve både EUR og USD. Ombordstigning Der er en række praktiske og sikkerhedsmæssige forhold, der skal være i orden før afrejsen. For at gøre ombord stigningen så enkel og hurtig som mulig, skal der foretages en forhåndsregistrering. På Royal Caribbeans hjemmeside: www.royalcaribbean.dk skal man selv foretage forhåndsregistreringen. Her kan man også se de udflugter skibet tilbyder, købe vinpakke, foretage reservationer til skønhedsbehandlinger, tilføje kreditkortoplysninger og Crown & Anchor medlemsnummer, samt oplyse nærmeste pårørende. Du skal foretage denne registrering, efter du har modtaget din rejseplan fra os ca. 20 dage før afrejse. Rejseplanen vil være påført et reservations ID, dette skal bruges ved registreringen. Hvis du har spørgsmål til denne registrering, kontakt da venligst Vitus Rejser straks efter modtagelsen af rejseplanen. Pas Gyldigt pas skal medbringes. Passet skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst. Prisen inkluderer ikke Forsikringer, øvrige måltider, skibets specialrestauranter, drikkevarer, personlige udgifter samt skibets egne udflugter. Påklædning på skib Da krydstogtskibet har aircondition, kan der være lidt køligt om bord. Afslappet påklædning om dagen og lidt pænere tøj til om aftenen. Skibet afholder to såkaldte formelle aftenener. Hvis man ønsker at deltage i disse, forventes det man klæder sig ekstra pænt på (for herrerne jakkesæt og for damerne smart/elegant). Der findes ikke strygejern i kahytterne (af sikkerhedshensyn). Det er ikke tilladt at medbringe rejsestrygejern på skibet. Jeans, shorts, T-shirts og badetøj accepteres ikke i restauranterne efter kl. 18.00. Man kan mod betaling få vasket og strøget tøj om bord. Hvis du ønsker at træne, er mulighederne mange, så husk at medbring træningstøj. I får selvfølgelig egne badehåndklæder til brug i poolområderne under jeres cruise. minutter før afsejlingen. Information om dette gives over højtaleranlægget. Spa/Solarium: For at benytte Ship Shape Spa skal man være fyldt 18 år, for solarium er aldersgrænsen 16 år. Tidsforskel: Oman, Abu Dhabi og Dubai+3 timer. Udflugter købt på skibet: Vær opmærksom på at skibets egne udflugter ikke er inkluderet i prisen, at Vitus Rejser ikke kender til programmerne på turene og at guiden som oftest taler engelsk. Vaccinationer: Se Statens Serum Institut www.vaccination.dk.og Rejseklinikken www.rejseklinikken.dk. Rejseklinikken i Charlottenlund tlf. nr. 39 63 01 15 giver rabat til Vitus Rejsers gæster. Medbring rejsebevis som dokumentation. Valuta i land: Omansk Rial OMR i Oman og Dirham AED i Dubai og Abu Dhabi. Venligst bemærk Det er ikke tilladt at medbringe følgende ombord: Alkohol, strygejern, saks, knive, vinåbner, hårtørrer, ulovlige rusmidler, stearinlys, kaffemaskine/elkedel, elektriske tranformere, brandbare væsker, sprængstoffer (såsom fyrværkeri), hockey stave, skateboards/surfboards. Visum Der kræves ingen. Yderligere informationer Kan findes på Royal Caribbeans danske hjemmeside www. royalcaribbean.dk Ændring i rejserute Skulle skibets kaptajn afvige fra den planlagte rute sker denne ændring kun for at sikre passagerernes sikkerhed. Rygning: Er ikke tilladt indendørs eller i kahytterne og disses balkon. Rygning er tilladt ganske få steder udendørs. Sikkerhedsøvelse: Der bliver afholdt en obligatorisk sikkerhedsøvelse ca. 30 11 af 11 Eventyrkrydstogt til Emiraterne & Oman