Projekt 4. A Solcelleanlæg

Sofiendalsvej 60, University College Nordjylland Projekt 4. A Solcelleanlæg Fordybelses projekt med solcelleanlæg Jacob Jensen, Kim Meldgaard og Rune Naundrup Dahl 17 06 2013

Titelblad Denne rapport er udarbejdet til eksamensopgave på el-installatørsuddannelsen på University College Nordjylland. Projektet er et fordybelses projekt og dækker områderne: Solcelleanlæg Formalia Vejleder: Niels Jørgen Andreasen Skole: Professionshøjskolen - University College Nordjylland Periode: 22. april 2013-17. juni 2013 Afleveret 17. juni 2013 kl. 12.00 Udarbejdet af: Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 2 af 233

Forord Denne rapport er udarbejdet 22. april 2013-17. juni 2013 i et projektforløb på El-Installatør uddannelsen ved University College Nordjylland, under vejledning af Lise Juul Poulsen, Niels Jørgen Andreasen, Anders Dalum og Jens Henrik Nielsen. I projektet fordybede vi os med et solcelleanlæg til Gentofte rådhus, som skulle have installeret det på deres vandrette tag. Vores projekt skulle være sideløbende med det aktuelle projekt, som vi fik tilsendt af Thomas Larsen og hans studiekammerat Casper Skaarup. Da dette projekt blev nedlagt, har der været mange oplysninger, der har været svære at skaffe, såsom størrelsen på transformeren osv., og derfor antaget de oplysninger vi ikke har kunnet skaffe. Dette projekt er skrevet til vores eksaminatorer. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 3 af 233

Indholdsfortegnelse Indhold Titelblad... 2 Forord... 3 Indledning... 9 Metode afsnit... 10 Det generelle solcelleanlæg... 10 Anlægget til Gentofte rådhus... 10 Problemformulering... 11 Projekt afgrænsning... 11 Generelt om solceller... 12 Poly krystaliske... 12 Mono krystaliske... 12 Tyndfilms solceller... 12 Solcellens opbygning... 13 Sådan virker en solcelle... 14 Placeringen af solceller... 15 Sammenligning af paneler... 18 Standarder... 18 Konklusion for generelt om solceller... 18 Generelt om invertere... 19 Hvad er en MPPT?... 21 Hvordan indvirker skyggepåvirkning?... 22 Fordele og ulemper mellem micro inverter og decentral inverter... 24 Sikkerhed i inverteren... 25 Lovgivning for inverterer... 26 Sammenligning af invertere... 27 Konklusion for generelt om inverterer... 27 Generel lovgivning til solceller... 28 Forsyningsselskabet regler... 28 Vejledning for elinstallatører om tilslutning mv.... 28 Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 4 af 233

Almindelige betingelser... 28 Konklusion DONG Energy... 29 Tekniske forskrifter fra Energinet... 30 Teknisk forskrift 3.2.1 for elproducerende anlæg med en mærkestrøm på 16A pr. fase eller derunder 30 Retningslinjer for elproducerende anlæg med en mærkestrøm større end 16 A pr. fase, som tilsluttes lavspændingsnettet via vekselrettere... 31 Retningslinje for nettoafregning af egenproducenter... 34 Konklusion tekniske forskrifter... 34 Stærkstrømsbekendtgørelsen... 34 Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6A... 34 Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6... 35 Konklusion for stærkstrømbekendtgørelsen... 36 CE-mærker... 36 DS-Hæfte 22:2005 CE-Mærkning En praktisk guide.... 37 Konklusion CE-mærkning... 37 Brandmyndighedernes regler og anvisninger.... 38 Ulemper ved solceller i forbindelse med brandslukning.... 38 Forholdsregler over for brand.... 38 Konklusion brand... 38 Anden lovgivning.... 39 Konklusion for generel lovgivning for solceller.... 39 Beskyttelse mod transient... 40 Lynnedslag... 40 Transient... 40 Hvad er en transientbeskyttelse... 41 Potentialudligning... 41 Krav til installation af transientbeskyttelsen... 42 Klassificering af overspændingsafledere... 43 Gnistgab... 45 Jordlederen... 47 Jordelektroden... 48 Tilslutningslederne... 48 Lynafleder... 50 Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 5 af 233

Konklusion for beskyttelse med transient... 50 Energioptimering i forbindelse af solcelleanlæg... 51 Opbevaring af energien.... 51 Batteri læring af energien.... 51 Flytning af energi forbruget.... 51 Hvilke muligheder har ejerne af solcelleanlægget.... 51 Tekniske muligheder for flytningen af strømme.... 52 Generel økonomi... 53 Økonomisk sammenligning af invertere... 53 Økonomisk sammenligning af decentrale invertere... 53 Fejlkilder til denne beregning... 54 Konklusion økonomi decentralleinvertere... 54 Tilbagebetalingstider på solcellepaneler... 55 Kalkia tilbus på montagearbejde... 55 Beregning af tilbagebetalingstider... 55 Fejlkilder til denne beregning... 57 Konklusion for tilbagebetalingstider på solcellepaneler... 57 Økonomi transientbeskyttelse... 57 Konklusion økonomi transientbeskyttelse.... 58 Økonomi beregning på energioptimering af energi fra solceller.... 59 Batteribank for solcelleanlæg... 59 Konklusion for investering i solcelle batteribank... 60 Konklusion for generel økonomi... 60 Kvalitetssikring af solcelleanlæg... 61 Projektering... 61 Modtagekontrol... 61 Montageforhold... 61 El arbejdet på DC siden... 61 El arbejde på AC siden... 61 Kontrol af anlægget... 61 Kontrol af solcelle anlægget... 63 General drift og vedligeholdelse af solcelleanlæg... 64 Fejlsøgning på solcelle anlægget... 64 Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 6 af 233

Vedligeholdelse af solcelle anlægget... 64 Konklusion på kontrol, drift og vedligeholdelse af installationen... 65 Oplysning ved Gentofte rådhus... 66 Nyt solcelleanlæg.... 66 Bosch C-Si M260W... 66 Enpfase M215... 67 Transientbeskyttelse... 67 Solcelleanlæg design... 68 Anlægsstørrelse af nyt solcelleanlæg på Gentofte rådhus... 68 Produktionsstørrelse af eksisterende solcelleanlæg... 68 Maksimal størrelse af nyt solcelle anlæg... 69 Dimensionering... 72 Beregning af nyt anlægs kwh... 72 Korrektionsfaktorer... 72 Stikledning... 73 Hovedledning... 73 Gruppeledning... 73 Selektivitet... 73 Harmoniske strømme... 73 Spændingsændring... 73 Energioptimering i kabler fra anlæg til hovedtavle... 73 Overholdes af lovgivning... 74 Økonomi i kommunen... 75 Tilskud... 75 Afskrivning af solcelleanlæg... 76 Salg af solcelleanlæg... 77 Afregning af kwh... 77 Inden 31. december 2013... 77 Efter 31. december 2013... 78 Kalkia tilbud... 79 Tilbudsbrev... 80 Tilbudsbrev bilag... 81 CE-mærkning af solcelleanlæg... 82 Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 7 af 233

Risiko vurdering.... 82 CE-overenstemmelseserklæring... 83 Aflevering til DONG... 84 Drift og vedligeholdelse vejledning... 85 Projektkontrol... 86 Konklusion... 87 Bibliografi... 88 Bilagsliste... 95 Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 8 af 233

Indledning Solcellen blev opfundet af Charles Fritts i 1885, og er blevet udviklet siden, da den muligvis bliver en alternativ forsyningskilde for fossile brændstoffer. Vi har valgt dette projekt for at få en større viden om emnet. Danmark havde et investerings boom af solcelleanlæg sidste år, og fandt dette emne højaktuelt. Regeringen kom med nogle ændringer i reglerne op til projektaflevering, som medfører at solcelleanlæg ikke er højaktuelt forover. Derfor skulle vi finde et projekt omkring solcelleanlæg, vi fik tilsendt et projekt ved Gentofte rådhus, som skulle have installeret endnu et solcelleanlæg på deres sidste fløj. Vi vil beskrive general lovgivning omkring solcelleanlæg, beskrive solcelleanlægget og vælge elementerne ud fra en økonomisk betragtning. Investeringen skal være tilbagebetalt inden ti år udtaler Finanskoordinator Ole Sig. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 9 af 233

Metode afsnit Denne rapport er delt op i to afsnit. Det generelle solcelleanlæg Anlægget til Gentofte rådhus Det generelle solcelleanlæg Første del af rapport skal danne en basis viden, hvor vi vil starte med at beskrive det generelle omkring solcellepaneler. Når det er beskrevet, skal vi have omdannet den generede energi fra panelerne om til en spænding, som vi kan bruge til vores elektriske udstyr eller sendes tilbage til forsyningsselskabet, dette sker ved hjælp af inverteren, som vil blive beskrevet herefter. Når vi har dannet basis viden omkring panel og inverter skal vi undersøge hvilke reglementer og standard disse skal overholde for at blive opsat i Danmark, her har vi også gennemarbejdet kravene fra DONG Energy som er forsyningsselskabet ved Gentofte rådhus, herunder er der også beskrevet generelle krav til CEmærkning. Efter lovgivningen beskriver vi om beskyttelse af anlægget og installation mod transient, da vi i lovgivningen skriver lidt omkring forsikringsselskabets krav, hvor transientbeskyttelse kunne være et af dem. Når vi har skrevet om et solcelleanlæg som helhed, hvilket er en energioptimering i sig selv, er det passende at beskrive hvilke muligheder der eventuelt er i forbindelse med et solcelleanlæg. Herefter vil der blive lavet økonomiske betragtninger af ovenstående emner, hvor det valgte vil blive arbejdet videre med i resten af rapporten. Til sidst i den generelle beskrivelse vil vi beskrive lidt omkring kvalitetssikring af et solcelleanlæg og hvordan man opretholder drift og vedligeholdelse på et solcelleanlæg. Anlægget til Gentofte rådhus Anden del af rapport vil omfatte det specifikke anlæg til Gentofte rådhus. Vi starter med at indhente oplysninger til projektering af anlæg. Som vi vil bruge til at udregne maks. effekten til det nye anlæg, hvor vi herefter vil dimensionere. Herefter vil vi undersøge kommunens økonomiske forhold, for at kunne optimere vores tilbud, og kontrollere om kommunen har nogle tilskudsmuligheder. Dette vil blive samlet til et færdigt tilbud med en tilbagebetalingstid. Herefter vil vi kvalitetssikre solcelleanlægget og projektet, hvor vi ender ud med en konklusion. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 10 af 233

Problemformulering Hvordan projekteres en solcelleanlæg til Gentofte rådhus, efter gældende love og regler? Projekt afgrænsning De listede punkter vil blive gennemarbejdes og/eller beskrives i dette projekt. Beskyttelse af anlæg Transientbeskyttelse af anlæg på primærsiden Transientbeskyttelse af anlæg på sekundær siden Potentiale udligning af solceller Økonomisk del Sammenligne priser på investering af anlæg Tilbagebetalingstider på anlægget Afregning af kwh med nye regler Dimensionering af anlæg Valg af invertere Spændingsfald af kabler Energi optimering i kabler Spændingsniveauer på solceller af valgte typer Spændingsniveauer på inverter på primærsiden Fra transformerens sekundærside til solcelleanlæg herunder: Spændingsfald, selektivitet, overbelastningsbeskyttelses, kortslutningsbeskyttelse og beregning af harmoniske strømme Design af solceller Placering af solceller og invertere i forhold til omgivelser Forskel på solceller med monokrystal og tyndfilm Kvalitetskontrol Drift og vedligeholdelsesplaner Slutkontrol af anlægget inklusiv CE mærkning Lovgivning og regler Net selskabets regler Brandmyndighedernes regler Lovgivning af solcelleanlæg Regler for CE-mærkning Energioptimering Optimal udnyttelse af solcelleanlæg Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 11 af 233

Generelt om solceller Vi vil starte med at beskrive generelt om solceller, da det danner en basis viden omkring emnet. Solceller er blevet meget populære som energi kilde. Det skyldes at der ikke er nogle bevægelige dele, der kan gå i stykker, og der har været en god tilbagebetalings værdi i anskaffelsen af solceller. Det er mest private husejere og på kontorbygninger der bliver monteret solcelleanlæg. Solcellepanelerne kan f.eks. monteres på husets tag, på facaden eller nogle kan endda bruges som afskærmning for solen på ruder. Ifølge (Energitjenesten.dk, 2013) bliver solceller brugt til at producere elektricitet fra solens lys, og derved bliver elektronerne sat i bevægelse. Det er solens lys og ikke solstrålerne der aktivere solcellen, og derfor produceres der også elektricitet når det er overskyet. Solceller består typisk af forædlet silicium. Solcellerne producerer jævnstrøm, og ydelsen afhænger af solens lys og størrelsen af solcellerne. Herunder er nævnt de tre mest benyttede solcelletyper. Poly krystaliske Information om polykrystaliskesolceller er fundet jf. (Energitjenesten.dk, 2013). Poly krystaliske solceller består af store krystaller, hvor silicium er støbt i forme. Silicium er det 8. mest almindelige grundstof i universet. Jordskorpen består af ca. 25 % silicium, Folkecenter, N. (2013). De leveres ofte i rammer, men kan også leveres rammeløse. Disse kan bruges som erstatning for glas i almindelige kendte profilrammer. Virkningsgraden for poly krystaliske solceller er ofte lidt lavere, men det opvejes ved at krystallerne ligger tættere sammen. Virkningsgraden ligger typisk på ca. 12-14 %. Panelets levetid er typisk 40-50 år. Mono krystaliske Information om monokrystaliskesolceller er fundet jf. (Energitjenesten.dk, 2013). Mono krystaliske solceller er lavet af silicium stave, der er skåret i papir tynde skiver. Skiverne placeres mellem to glas plader eller glas på forsiden og plast på bagsiden. Når de så bliver lagt ned i panelet, bliver skiverne skåret i kvadrater, således de kan ligge tættere sammen. Når skiverne ligger tættere sammen, bliver virkningsgraden højere typisk omkring 14-16 %. Mono krystaliske solceller har ligeledes en levetid på 40-50 år. Tyndfilms solceller Information om tyndfilmssolceller er fundet jf. (Energitjenesten.dk, 2013). Tyndfilms solceller er lavet af mange lag kobber-indium-selen og cadmium-tellurid der er forbundet i serier. Kobber-indium-selen og cadmium-tellurid finder ligeledes i produkter såsom genopladelige batterier Tyndfilmssolceller har et lavt energi- og materialeforbrug under fremstillingen i forhold til de krystaliske solceller. Tyndfilms solceller er så tynde, at de kan lægges på et vindue og på den måde bruges som solfilm. Denne teknik benyttes eksempelvis også i skærmen på lommeregnere. I modsætning til krystaliske solceller, der har den højeste effektivitet i direkte sol, er tyndfilms solceller mere effektive i gråvejr, hvorved effekten bliver opvejet. Ydermere er tyndfilms solceller ikke påvirket af varme på samme måde som de krystaliske solceller. Derfor er årsproduktionen sammenlignet med de krystaliske solceller faktisk god. Dog har de størrelsen imod sig, da der ca. skal bruges dobbelt så mange paneler i forhold til krystaliske solceller for at opnå den samme effekt. En fordel at vinde ved tyndfilms solceller er at der ved skygge kun lukkes ned der, hvor skyggen falder på panelet, hvorimod de krystaliske paneler lukker ned i områder, hvor der stadig kan være sol. Altså Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 12 af 233

lige uden for skyggen. Virkningsgraden ligger typisk omkring 6-10 %. Levetiden for tyndfilms solceller er omkring 25-35 år. Solcellens opbygning Solcellen er overordnet opbygget som vist på tegningen herunder jf. Gaia Solar (2013) Figur 1 Et gennemsnit af en solcelle. (Gaia Solar, 2013) Figuren viser et snit af en poly- og monokrystalisk solcelle fra Gaia Solar med følgende komponenter: Glas: Et jernfattigt og hærdet glas der beskytter panelet mod vind og vejr og samtidig giver en højere transparens end almindelig glas. EVA: Et 2-komponent produkt, der bliver flydende ved høje temperaturer. Produktet kaldes EVA (Ethyl Vinyl Acetat). Solceller: Solcellerne der består af silicium pladerne (mono- eller polykryskalinsk). Eva: Et nyt 2-komponent produkt. Tedlar: Tedlar som bagside, der er UV bestandigt, beskyttende og stabiliserende af solcelle panelet. Når lagene er lagt oven på hinanden, bliver de udsat for en slags laminering under en kontrolleret opvarmning under et minimalt vakuum. Varmen gør således at EVA materialet bliver flyderne og vakuummet sørger for at al luft bliver suget ud af solcelle panelet. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 13 af 233

Sådan virker en solcelle Nedenstående afsnit er lavet ved brug af (Solenergi, 2013). Solceller består af en halvleder eller diode, og virker ved at sollysets fotoner rammer de elektroner, der er i siliciummet, og omsætter solstråler til elektricitet. Elektronerne får så tilført energi, og bryder løs fra deres udgangspunkt/deres normale position. Når de har fået tilført energi, kan de trænge gennem p-n overgangen i dioden fra p-laget til n-laget, fortrinvis i den ene retning, og derved bliver der en forskel mellem elektronkoncentrationen på for- og bagsiden. Elektronerne bliver så samlet op i kontaktlaget og ledet tilbage gennem en ledning til bagsiden, og derved er de klar til at få tilført ny energi fra sollyset. Figur 2 Sådan virker en solcelle. Solenergi(2013) Da hver solcelle kun producere ca. 0,5 V sættes alle solcellerne i serie med hinanden og danner et solcellepanel. Derefter sættes hvert panel også i serie med hinanden, og derved kan man få op til 1000 V på DC siden af et solcelleanlæg. Hvis der ikke er monteret bypass dioder i et solcellepanel 1, og der falder en skygge på et panel, vil alle panelerne stoppe produktionen af elektricitet. For at forhindre fejl på panelet sidder bypass dioden for at lede strømmen fra de andre paneler uden om den zone, hvor der er skygge påvirkning på. Dog vil der være en reduktion af produktionen fra den zone der er påvirket, men der vil stadig være nogen el produktion fra de andre paneler og zoner. 1 Bypass dioden bliver beskrevet i afsnittet om inverteren. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 14 af 233

Placeringen af solceller Efter SBi anvisning 230 jf. Bygningsreglementet (2010), anbefales det, at man undgår skygge på panelet, og sørger for god ventilation af panelet og vekselretteren. For at få den optimale indstråling på krystaliske solcelle panelet er det vigtigt, at solcelle panelet har den rigtige geografiske placering og den rigtige hældning. Hvis solcelle panelet placeres inden for en vinkel ± 40 0 i forhold til syd og med en hældning på 15 0-55 0 i forhold til vandret, vil ydelsen være reduceret med mindre end 10 %. Dog vil den optimale placering for at få den største ydelse af solcelleanlægget være en placering med retning mod syd. Hældningen på panelerne bør være mellem 35 0-45 0 i forhold til vandret (Se Figur 3 Solcelle panelets optimale placering i. Danmark Bolius (2012). Figur 3 Solcelle panelets optimale placering i. Danmark Bolius (2012) Da Figur 3 er general for alle solcellertyper, men da tyndfilmspaneler og polykrystalinskepaneler skulle være bedre til indirekte lys, burde der være en forskel på Figur 3 i forhold til monokrystalinske. Vi har derfor hørt vejleder og leverandør om hvilken virkning det har på solcelletyperne at placere dem anderledes i forhold til hældningen på panelet, men der findes ingen tilgængeligt dokumentation. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 15 af 233

Greenscan (2013) har lavet en illustration, hvor de sammenligner den bedste placering af tyndfilm og krystaliske paneler vist på Figur 4. Hvor vi kan se at tyndfilmssolceller yder det samme, om det vender mod øst, vest eller syd. Men krystallinske solceller yder optimalt hvis de vender stik syd, maksimalt forskudt ± 30 Figur 4 - Den bedste placering af et solcelle panel. Greenscan (2013) Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 16 af 233

En højspændingsledning vil kunne give en nedsættelse af ydelsen på op til 5 %, og en 10 m flagstang, som vist på Figur 5, kan stå med kun 6 m afstand om sommeren, men om vinteren skal den stå på 16 m afstand, fordi solen ikke står så højt om vinteren. Anlægget bør i den forbindelse være fri for skygge mellem kl. 9-17 i sommer halvåret. Kan det ikke undgås at få skygge på nogle af panelerne, bør anlægget deles op i flere sektioner med flere mindre vekselrettere eller sektionerne koblet på hver sin MPP-tracker i vekselretteren, som vil blive beskrevet senere. Figur 5 Skyggens længde sommer og vinter Ukendt kilde En anden faktor der skal tages med under anlægsfasen er, at der skal være godt med ventilation omkring panelet. Typisk mellem 8-10 cm fra taget. Kan der ikke laves denne afstand, skal man regne med en nedsættelse af ydelsen på 0,2-0,5 % per grad afhængig af typen. Vekselretteren skal også placeres på en ventileret plads for optimal ydelse. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 17 af 233

Sammenligning af paneler Når man skal til at dimensionere et solcelleanlæg, er der også den fysiske plads, der kan give nogle udfordringer. Derfor skal man lave nogle beregninger, således at man får mest udnyttelse ud af solcelle panelerne. Herunder bliver tre udvalgte typer af paneler opstillet til sammenligning, da vi kunne skaffe datablade, priser og CE-godkendelse på valgte typer: Tabel 1- Sammenligning af solcellepanel modeller jf. (Bosch, 2013), (Solar Frontier, 2013) og (Avancis, 2013) Panel Type Ydelse Virkning sgrad Pris Størrelse (L x B x H) Bosch Solar Mono 260 W 15,8 % 2396,00 1660x990x50 Module c-si M mm 60 Sharp ND- Poly 240 W 14,6 % 2600,00 1652x994x46 R240A2 mm Panelets størrelse Ydelse/ m 2 1,6434 133,21 W m 2 1,642 m 2 124,82 W PowerMax SMART Tyndfilm 135 W 12,8 % 1015,00 1587x664x39,6 mm 1,053 m 2 111,71 W Her kan det ses, at det er mono krystaliske solcelle paneler, der har den bedste ydelse/ m 2. Standarder Producenterne til solcelle paneler skal overholde nogle standarder, der blandt andet omhandler specifikke test sekvenser og betingelser og krav til design kvalificering af solcelle panelerne. Når panelet er designet og produceret, skal det overholde blandt andet IEC 61215 og IEC 61646, der beskriver ydeevnen på panelet. Sikkerheden for modulet er beskrevet i IEC standarderne 61730-1, 61730-2 og UL 1703. Solcelle panelerne bliver også sat op under langvarig standard klimaforhold beskrevet i IEC 60721-2-1. Desuden skal man også se på vind og sne belastningen ifølge DS/EN 1991-1-3 og -4. Konklusion for generelt om solceller Hvis taget vender stik syd er poly og mono mest effektiv, men hvis taget vender f.eks. mod øst-vest ville tyndfilms solceller være at foretrække da den opfanger indirekte lys bedre. Monokrystalinskepaneler er mere effektive end polykrystalinskepaneler pr m 2, og derfor vil vi se bort fra polykrystalinskepaneler, og kun arbejde videre med monokrystalinske. Vi vil også arbejde videre med tyndfilmspaneler da de ifølge Figur 4 ikke mister virkningsgrad hvis de vender øst eller vest. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 18 af 233

Generelt om invertere Inverteren omsætter den spænding solcellepaneler generer fra DC til AC. I nedenstående afsnit vil vi beskrive funktionen af inverteren med udgangspunkt i produkter fra Danfoss. Vi kommer her ind på, hvordan man vælger en inverter, og til sidst sammenligner vi de tre produkter Sma, Danfoss og Delta. Derudover vil vi også komme ind over microinvertere. I databeskrivelserne for Danfoss TLX serien som er en trefaset inverter, i modsætning til DLX serien som er enfasede invertere, står der, at inverteren har et sekundær spænd fra 250 V 1000 V DC, hvilket er minimum spænding og maksimum spænding. Disse spændinger skal overholdes, hvis inverteren skal virke optimalt. Disse spændinger bliver genereret af solcelleanlægget. Det kan eksempelvis være med en eller to strenge, hvilket vil sige, at man opdeler solcellepanelerne på strenge efter forholdene, dog inde for spændet. Inverterens nominelle spænding er skrevet til 700 V DC, og derfor bør man dimensionere anlægget til denne spænding. Der er endnu en spænding, som skal overholdes i forhold til størrelsen på strengene af paneler. De mindre invertere i TLX serien har et spænd fra 260 V - 800 V med to MPPT, og de større invertere har et spænd fra 430 V - 800 V med tre MPPT. Der står beskrevet jf. Danfoss (2013), hvor stor den maksimale effekt der må tilsluttes inverteren er, denne TLX serie starter fra 6 kva til 15 kva. Grunden til effekten er oplyst som Volt Ampere (VA) er, at fabrikanten ikke kan vide sig sikker på, hver enkelte kundes faseforskydningsvinkel. Den sekundær energi der bliver genereret fra solcelleanlægget bliver, hvis spændingen ligger imellem spændet på inverteren, derefter konverteret til en AC energi, som bliver ført over på primær siden, som derefter kan sendes ud til vores forbrugs apparater eller tilbage på nettet. Ifølge databeskrivelserne på Danfoss TLX serien er der en max AC-strøm på 14,9 A, og derfor vil man i dette tilfælde opsætte en 16 A automatiksikring til kortslutningsbeskyttelse. Jf. 712.433.1 Stærkstrømsbekendtgørelsen Afsnit 6 (2006) Overbelastningsbeskyttelse kan udelades for solcellestrenges og solcellepanelers ledninger, når ledningernes kontinuerlige strømværdi er lig med eller større end 1,25 gange I SC STC. Ifølge databeskrivelserne fra Danfoss Solar Inverters A/S (2012) kan TLX inverter serien have et jævnstrømsindhold der overstiger 6 ma, og dermed skal der benyttes fejlstrømsafbryder type B. Jævnstrømsindholdet kan under opstart overstige 30 ma og derfor anbefales det at anvende en HPFI relæ med en udløsestrøm på 300 ma. Inverteren måler hele tiden på forsyningsselskabets spændingsniveau. Derfor variere inverteren output spændingen inden for den nominelle spænding ±20 % (Danfoss TLX serien), så det kan levere energi til nettet. Hvis solcelleanlægget generer mere energi end det vi forbruger, vil overskuddet blive leveret ud til nettet, og hvis solcelleanlægget generer mindre, vil underskuddet blive tilført fra nettet. Dette stemmer overens med Kirchhoffs Første Lov (Kirchhoffs knudepunktsligning) der siger at strømmen til og fra et knudepunkt vil være den samme. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 19 af 233

Herunder ses en figur af inverterens opbygning hvor solcelleanlægget levere input, og det kommer dernæst til et DC modul, som måler på spændingsniveauet, som sender det videre til AC modulet, som laver det om til en AC spænding, som kan sendes ud til nettet. På displayet kan der indstilles forskellige parameter og her ses også energiforbruget og den genererede energi. Figur 6 - Inverterens opbygning. (Danfoss Solar Inverters A/S, 2012) Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 20 af 233

Hvad er en MPPT? MPPT er en engelsk betegnelse, som betyder Main Power Point Tracker, og er et kredsløbs-system i inverteren, som skal udnytte solcellepanelerne mest muligt ved hjælp af nogle indlagte algoritmer, hvor den forsøger at finde det mest optimale for solcellepanelstrengene. Dette er en ulempe i tilfælde af skygge indfald på bare et af panelerne, eller udskiftning af ældre paneler. Her vil den finde en algoritme, der passer bedst ind i samtlige paneler. Det nye panel ikke vil producere sit optimale, da de ældre paneler ikke producer nær så meget, eller panelet med skygge vil påvirke alle paneler uden skygge, og gør, at de ikke producer optimalt. Denne løsning med at opdele panelerne på en streng er en billigere løsning i forhold til for eksempel at bruge micro invertere. Micro invertere er lavet til at udnytte det maksimale på hvert solcellepanel, da den finder en algoritme der passer perfekt til dette ene solcellepanel. Nogle microinvertere kan klare op til to solcellepaneler. Micro inverteren konvertere spændingen fra DC om til AC direkte ved solcellepanelerne. Denne løsning er dyre end den decentrale løsning, men solcellepanelerne kan yde mere, hvilket bliver bevist ved en beregning i afsnittet. Hvordan indvirker skyggepåvirkning. Ved optimale forhold er den decentrale løsning mest omkostningseffektiv, men den centrale er lettere at vedligeholde, og man kan se, hvor meget de enkelte solcellepaneler yder. Hvis der er skygge på en eller flere paneler, vil MPPT algoritmen prøve at finde den mest optimale mulighed for alle paneler. Da den ikke kan lave en perfekt algoritme, vil den finde en algoritme, der ligger lidt under gennemsnittet af den genererede spænding, hvilket også fremgår af Figur 7 - I/V Kurve. (SolarEdge, 2013): Figur 7 - I/V Kurve. (SolarEdge, 2013) Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 21 af 233

Hvordan indvirker skyggepåvirkning? I dette afsnit vil vi komme ind på, hvordan skygge påvirker panelerne. Hvis et solcellepanel er under skygge eller andre ting som blade o.l. vil et solcellepanel enten sætte helt eller delvist ud af drift. Dette kommer an på antallet af bypass dioder, der sidder i panelet. Figur 8 - Typical 36 Cell Photovoltaic Panel. (Alternative-energy-tutorials.com, 2013) viser et panel uden bypass dioder. Hvis der er skygge på bare en af disse celler, vil hele panelet ikke generer energi, da det er en serieforbindelse. Så et helt solcelleanlæg med mange paneler ville blive sat ud af drift i dette tilfælde. Figur 8 - Typical 36 Cell Photovoltaic Panel. (Alternative-energy-tutorials.com, 2013) For at sikre at et helt solcelleanlæg ikke bliver sat ud af drift, er hvert panel delt op i enten en eller tre sektioner, hvor hver har en bypass diode monteret. Vi vil vise et par eksempler på, hvorfor bypass dioder er godt, samt vise hvordan MPPT virker sammen med bypass dioder. På Figur 9 er der vist fire paneler, hvor vi har taget udgangspunkt i databladet for Hyundia HiS-255MG. Hvert panel har en nominel spænding på 30,8 V med 8,3 A på hvert panel. Hvilket i optimale forhold burde give en generet effekt på W total = 30,8 V 8,3 A 4 = 1022,56 W I eksemplet herunder vil vi vise, hvordan et anlæg med fire paneler opfører sig, hvis et af panelerne er i delvist skygge. vi antager, at en tredjedel af panel fire er dækket af skygge, hvilket medfører, at de andre giver mindre effekt, da de sidder i en serie forbindelse, og det er det svageste led der bestemmer strømstyrken der løber igennem dem alle. W 1 = 30,8 V 8,3 2 A = 170,42 W 3 W 2 = 30,8 V 8,3 2 A = 170,42 W 3 W 3 = 30,8 V 8,3 2 A = 170,42 W 3 Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 22 af 233

Projekt 4 A- Solcelleanlæg 𝑊4 = 30,8 𝑉 8,3 2 𝐴 = 170,42 𝑊 3 𝑊𝑡𝑜𝑡𝑎𝑙.1 = 𝑊1 + 𝑊2 + 𝑊3 + 𝑊4 = 681,70 𝑊 Udregningen viser en nedsættelse på omkring halvdelen. Det er her vores inverter kommer ind i spil, og viser sig rigtig nyttig. Da MPPT altid sidder og regner på, hvilken algoritme den skal følge, vil den i dette tilfælde ændre dens indre modstand, så panel fire bliver helt lukket ned, så de resterende tre paneler vil virke optimal. Dette medfører en effekt på: 𝑊𝑡𝑜𝑡𝑎𝑙.2 = 30,8 𝑉 8,3 𝐴 3 = 766,92 𝑊 𝑃𝑟𝑜𝑐𝑒𝑛𝑡1 = 𝑊𝑡𝑜𝑡𝑎𝑙2 𝑊𝑡𝑜𝑡𝑎𝑙1 100 = 12,5 % 𝑊𝑡𝑜𝑡𝑎𝑙1 Dette er en optimering på 12,5 procent. Figur 9 - Solar Photovoltaic Panel. (Alternative-energy-tutorials.com, 2013) Den sidste mulighed er at opsætte en micro inverter til hvert af disse solcellepaneler, hvilket vil yde det optimale til hvert panel. I ovenstående eksempel med skygge på en tredjedel af panel fire vil medfører en effekt på 𝑊1 = 30,8 𝑉 8,3 𝐴 = 255,64 𝑊 𝑊2 = 30,8 𝑉 8,3 𝐴 = 255,64 𝑊 𝑊3 = 30,8 𝑉 8,3 𝐴 = 255,64 𝑊 𝑊4 = 30,8 𝑉 8,3 2 𝐴 = 170,42 𝑊 3 𝑊𝑡𝑜𝑡𝑎𝑙3 = 𝑊1 + 𝑊2 + 𝑊3 + 𝑊4 = 937,34 𝑊 𝑃𝑟𝑜𝑐𝑒𝑛𝑡2 = 𝑊𝑡𝑜𝑡𝑎𝑙3 𝑊𝑡𝑜𝑡𝑎𝑙2 𝑊𝑡𝑜𝑡𝑎𝑙2 100 = 22,2 % Det svarer til en forøgelse på 22,2 procent i forhold til den decentrale inverter. Der vil i økonomi afsnittet blive beregnet om denne forøgelse vil kunne betale sig. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 23 af 233

Fordele og ulemper mellem micro inverter og decentral inverter I dette afsnit vil vi beskrive nogle fordele og ulemper imellem micro invertere og decentrale invertere. Data i nedenstående tabel er jf. Enphase Energy (2013) og Danfoss Solar Inverters A/S (2012) fordele og ulemper Tabel 2. Tabel 2 Fordele og ulemper Micro Inverter Fordele Overvåge hvert enkelt panel, giver gode vedligeholdelse forhold af anlægget Har en levetid på 25 år med garanti på virkningsgraden og funktionen af inverteren Optimal udnyttelse af hvert enkelt panel i alle forhold Højere energi produktion Ulemper Prisen for opsættelse er væsentlig dyrere per panel Kablerne på AC siden skal være større grundet spændingsfald og længden Man kan ikke have transient beskyttelse på hvert panel jf. Økonomi transientbeskyttelse Decentrale inverter Fordele Prisen for opsættelse er væsentlig billigere per panel Mulighed for transient beskyttelsen Ulemper Har kun en levetid på 10 år med garanti på virkningsgrad og funktionen af inverteren Overvåge sektioner af paneler, giver ringere vedligeholdelses forhold af anlægget Kun optimal udnyttelse af hvert enkelt panel under perfekte forhold Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 24 af 233

Sikkerhed i inverteren I inverteren findes der fire sikkerhedsfunktioner, som sikre inverteren i ikke at blive ødelagt: Spændingen genereret fra solcelleanlægget må ikke overstige inverterens nominelle spænding, ellers lukker inverteren ned. Dette kan sikres ved dimensionering af anlægget, antal invertere og strenge af solcellepaneler. Effekten genereret fra solcelleanlægget må ikke overstige inverterens nominelle effekt, ellers lukker inverteren ned. Dette sikres på samme måde som ovenstående. Temperaturen på effektmodulet og printkort må ikke overstige den angivne værdi, ellers lukker inverteren ned. Inverteren sidder hele tiden og måler på den forsyningsselskabets spænding, der er tilsluttet inverteren, hvis denne værdi er ± 20 % af inverterens nominelle grænseværdi, vil inverteren lukke ned, da den ikke kan komme af med den genererede energi. I databladet fra inverter producenten skriver de, hvilken type fejlstrømsrelæ der skal sidde foran installationen. I nogle tilfælde skal det være en type B, som sikre sig mod at relæet går i mætning ved glat jævnstrøm i forhold til en standard fejlstrømsafbryder. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 25 af 233

Lovgivning for inverterer I følgende afsnit vil der blive gjort rede for lovgivningen, inverterer skal overholde. Solcelleanlægget bliver dimensioneret i forhold til den fysiske kapacitet, samt placering af panelerne, så man kan beregne spændingen som vil blive genereret. På mindre installationer vil én inverter være nok, mens til større installationer skal der bruges flere invertere. Solcelleanlægget vil derfor blive dimensioneret i forhold til den fysiske kapacitet, og derefter vil man opdele solcelleanlægget i strenge. Det er vigtigt at spændet på DC siden på inverteren og MPPT overholdes, det er også derfor, man opdeler solcelleanlægget i strenge, så der kan kobles et par strenge på hver inverter. Hvis placeringen af solcelleanlægget gør, at der på nogle tidspunkter af døgnet finder skygge, er det vigtig, at man kan isolere disse paneler, fra dem som ikke har skygge. Invertere der skal opsættes i Danmark, skal leve op til følgende standarder og lovgivning: DS/EN 61000-3-2 "Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) Del 3-2: Grænseværdier - Grænseværdier for udsendelse af harmoniske strømme (udstyrets strømforbrug op til og med 16 A pr. fase)" DS/EN 61000-3-3 "Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) Del 3-3: Grænseværdier Begrænsning af spændingsfluktuationer og flimmer i den offentlige lavspændingsforsyning fra udstyr, der har en mærkestrøm til og med 16 A pr. fase og ikke beregnet til betinget tilslutning" (IEC61000-3-3) DS/EN 61000-3-11 "Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) Del 3-11: Begrænsning af spændingsændringer, spændingsudsving og flimren i offentlige lavspændingsfordelingsanlæg - Udstyr med en mærkestrøm til og med 75 A, som tilsluttes på betingede vilkår" DS/EN 61000-3-12 "Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) Del 3-12: Grænseværdier Grænseværdier for harmoniske strømme produceret af udstyr forbundet til offentlige lavspændingsforsyningsnet og med mærke-strøm større end 16 A pr. fase og til og med 75 A pr. fase Og EN 50530:2010 ifølge Dansk Standard (2013) samt VDE-AR-N 4105 jf. TF_3_2_1_version_2_1_Anmeldt_til_Energitilsynet mærkestrøm under 16A fra Energinet.dk rev december 2011. Hvis inverteren står på positiv liste fra Energinet over invertere sikre det at inverteren overholder den Danske lovgivning jf. Energinet (2013). Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 26 af 233

Sammenligning af invertere I det efterfølgende afsnit sammenligner vi inverterer fra danske Danfoss med invertere fra det tyske Delta og SMA. Før vi kan sammenligne produkter, skal vi finde en inverter på samme størrelse. Grunden til at vi har valgt følgende invertere er, at vi har taget udgangspunkt i Danfoss invertere og taget deres inverter med en gennemsnitseffektivitets procent og så fundet tilsvarende invertere for de andre producenter. Tabel 3 - Sammenligning af invertere Enphase M215 (2013) microinverter SMA Solar Technology AG (2013) Danfoss Solar Inverters A/S (2012) Delta Energy Systems (2012) Navn Enphase M215 SUNNY TRIPOWER 10000TL TLX INVERTER 10K SOLIVIA 11 TR Inverter W 260 Wp 10 kwp 10 kwp 11 kwp Inverter spænding 16 V- 36 V 150 V - 1000 V 250 V - 1000 V 375 V - 1000 V MPPT antal 1 2 2 3 MPPT spænding 22 V 36 V 320 V 800 V 430 V - 800 V 380 V - 850 V Max belastning DC 10,5 A 22 A 24 A 29 A Max belastning AC 0,93 A 16 A 14,5 A 16 A Virkningsgrad 95,4 % 97,7 % 97 % 96.8 % Nogle inverterer koster næsten det dobbelte end en tilsvarende inverter bare med lavere virkningsgrad. De tre produkter vi har sammenlignet, ligger virkningsgraden imellem 96,8 og 97,7 %. Der vil i økonomi afsnittet blive regnet på, om dette kan svarer sig. Begrundelse for valg af inverter forefindes i afsnittet om Økonomisk sammenligning af invertere. Konklusion for generelt om inverterer Når der skal vælges invertere til et given projekt, har prisen en stor betydning. Inverteren skal selvfølgelig passe til placeringen af solcellepanelerne med hensyn på MPPT og spænding samt overholdelse af effekter, hvis der ikke er skygge nogle steder på panelerne, er det ikke aktuelt med mere end en streng, men hvis der er skygge på flere områder, vil en inverter med flere MPPT eller en mikro inverter være at foretrække, så den samlede ydelse bliver størst. Micro inverteren vil udnytte 100 procent af hvert enkelt panel i alle tilfælde, derudover har micro inverteren også den fordel at ved vedligeholdelse på anlægget, kan man se hvilken inverter der producer anderledes end normen, og derved rette eventuelle fejl. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 27 af 233

Generel lovgivning til solceller Dette kapitel skal beskrive de lovmæssige udfordringer, som er aktuel i forbindelse med etableringen af et solcelleanlæg. Der vil desuden blive beskrevet, hvilke krav som forsyningsselskabet har i forbindelse med etablering af solcelleanlæg. Forsyningsselskabet regler Gentofte rådhus bliver forsynet af Dong, og vi vil i det efterfølgende afsnit beskrive, hvilke krav Dong har til opsættelse af solcelleanlæg. Der vil blive beskrevet, hvordan tilmeldingen skal indleveres, hvilke ekstra krav DONG evt. stiller til solcelleanlæg, hvilken type måler som de forlanger i installationer med solceller o.l. Følgende vejledninger fra DONG Energy vil blive gennemgået: Vejledning for elinstallatører om tilslutning mv. jf. DONG Energy Eldistributation A/S (2012) Almindelige betingelser jf. DONG Energy Eldistributation A/S (2013) Vejledning for elinstallatører om tilslutning mv. Jf. ovenstående Vejledning for elinstallatør om tilslutning mv. jf. DONG Energy Eldistributation A/S (2012), og ligger til grund for dette afsnit. Der vil i afsnittet blive henvist til vejledningens paragraffer. DONG Energy kræver følgende bestemmelser overholdt: Stærkstrømsbekendtgørelsen Fællesregulativet Almindelige Betingelser, tilslutning og anvendelse af DONG Energys elnet Generelle vilkår etablering og omlægning af forsyningsnet Vejledning for Elinstallatører om tilslutning mv. (Førnævnte vejledning om tilslutning af DONG Energy Eldistributation A/S) Ifølge 2.4.8 er der krav om tilmelding af el-producerende anlæg, herunder vekselrettere og solcelleanlæg. Tilmeldingen skal indsendes til DONG Energy inden arbejdet påbegyndes jf. 2.1.2. Ifølge 3 vil elinstallatøren modtage en installationsblanket efter fastlæggelse af vilkårene for tilslutning. Denne blanket vil have et anvisningsafsnit til elinstallatøren. Ved installationsarbejdets fuldførelse skal denne blanket sendes tilbage til DONG Energy jf. 3. Ifølge 7.1 skal tilslutninger af nye og/eller ændringer af eksisterende installationer varetages af en autoriseret elinstallatør. Almindelige betingelser Almindelige betingelser jf. DONG Energy Eldistribution A/S leveringsbetingelser pr. 1 marts 2013. Ifølge 3.3 skal tilslutningen af solceller ske efter gældende tekniske forskrifter fra Energinet (2011) og eventuelle betingelser fastlagt af eldistribution. I forbindelse med tilmeldingen kan eldistributionen opkræve et gebyr. Eldistributionen kan endvidere forlange en ændring af forsyningsniveauet fra at være forsynet fra lavspændingsnettet til en transformertilslutning, hvis belastningens størrelse og/eller karakter kræver dette. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 28 af 233

Konklusion DONG Energy Inden opsættelse af et solcelleanlæg skal man lave en tilmelding hos DONG Energy, som skal godkendes før, man må tilslutte anlægget. Derfor skal man indsende installationsblanketten i god tid, så man kan implementere de eventuelle specifikke anvisninger som DONG Energy returnere. Desuden henviser DONG Energy til visse forskrifter, man skal overholde, for at kunne leve op til kravene for tilslutning til den kollektive forsyning. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 29 af 233

Tekniske forskrifter fra Energinet DONG Energy henviser til de gældende tekniske forskrifter fra Energinet (2011), derfor vil dette afsnit blive brugt til at gennemgå de aktuelle forskrifter: Teknisk Forskrift 3.2.1 for elproducerende anlæg med en mærkestrøm på 16 A pr. fase eller derunder. Retningslinjer for elproducerende anlæg med en mærkestrøm større end 16 A pr. fase, som tilsluttes lavspændingsnettet via vekselrettere. Retningslinjer for nettoafregning af egenproducenter. Teknisk forskrift 3.2.1 for elproducerende anlæg med en mærkestrøm på 16A pr. fase eller derunder Formålet med denne forskrift er at fastlægge de tekniske og funktionelle minimumskrav, som skal overholdes i tilslutningspunktet for elproducerende anlæg med en maksimal mærkestrøm på 16A. Forskriften uddyber og supplerer bestemmelserne i EN50438 2. Der vil i afsnittet blive henvist til EN50438 paragraffer. Ifølge 2.2 skal et elproducerende anlæg kunne over holde teknisk forskrift 3.2.1 i hele deres leve tid. Det betyder at anlægget ikke må blive ringere end disse mindste krav ved slid. Denne forskrift skal overholdes af nye anlæg og eksisterende anlæg, der gennemgår en væsentlig ændring. Det vil sige at eksisterende anlæg tilsluttet før 01/01/2012 skal overholde de forskrifter, der var gældende ved deres tilslutning. Ifølge 2.3 er denne forskrift ikke gældende for flere elproducerende anlæg, hvor de tilsammen har en mærkestrøm på over 16A pr. fase. Ifølge 3.5 skal energimåling og afregning ske i henhold til Energinet s (2011) forskrifter for dette. Ifølge 4 Netbeskyttelse i tilslutningspunktet beskriver kravene til beskyttelsesudstyret, så der ikke sker en forringelse af det kollektive elforsyningsnet eller reducere sikkerheden for personer og materiel. Der skal være en automatisk frakobling af det elproducerende anlæg fra det kollektive elforsyningsnet ved overskridelse af grænseværdierne for spænding og frekvens jf. Bilag 5.5 - Tabel 1. Hovedstrømskredsen for det elproducerende anlæg skal automatisk frakoble, hvis der sker et netudfald. Ifølge 4.4 må en genopkobling af det elproducerende anlæg kun ske, hvis anlægget har ligget med spænding og frekvens inden for grænseværdierne, som er angivet i Bilag 5.5 - Tabel 1, i tre minutter for mekaniske AC-anlæg og 20 sekunder for vekselrettere. Desuden skal synkroniseringen mellem anlægget og det kollektive elforsyningsnet ske automatisk jf. 4.5 2 Dansk Standard / Europa Norm 50438:2008 Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 30 af 233

Spændingskvalitet 5 Et elproducerende anlæg skal overholde det europæiske EMC-direktiv[5]. Ifølge 5.2 skal et elproducerende anlæg overholde kravene i EN50438 afsnit 5.1. Endvidere må en indkoblingsstrøm ikke forsage et spændingsfald på over 4 %. Bilag 5.5 - Tabel 1 angiver nogle standard værdier for, hvor meget indkoblingsstrømmen må være for at dette anses for at være overholdt: Fase og nul 25 A Tre faser 40 A Ifølge 5.3 må DC-strømme ikke forekomme fra et elproducerende anlæg. Kravet anses for at være overholdt, når anlægget overholder specifikationerne for DC-strøm fra apparater, som er specificeret i IEC 61000-3-2. Ifølge 5.4 skal cos φ ligge mellem 0.95 induktiv og 0.95 kapacitiv, når det elproducerende anlæg producere mere end 20% af mærkeeffekten. Der kan dog laves specielle aftaler med forsyningsselskabet. Ifølge 6.1 henvises der til fællesregulativet, hvor der er krav om, at tilmeldingen af en nettilslutning til et elproducerende anlæg skal ske inden installationen påbegyndes. Tilmelding skal fortages af den autoriserede elinstallatør. Ifølge 6.2 har leverandøren af det elproducerende anlæg ansvaret for udarbejdelsen af dokumentation for anlægget. Dette skal sendes elektronisk til netvirksomheden. Der skal afleveres en leverandørerklæring og en testrapport. Kravene til leverandørerklæring er beskrevet jf. Bilag 5.8 TF 3.2.1 Bilag 1 Leverandørerklæring. Kravene til testrapport er beskrevet jf. Bilag 5.9 TF 3.2.1 Bilag 2 Test report. Afmelding, ændring eller udskiftning af elproducerende anlæg skal udføres efter de normale procedurer, som forsyningsselskabet forskriver jf. 6.3. Retningslinjer for elproducerende anlæg med en mærkestrøm større end 16 A pr. fase, som tilsluttes lavspændingsnettet via vekselrettere Følgende retningslinjer er for elproducerende anlæg over 16A pr. fase, som bliver tilsluttet lavspændingsnettet via vekselrettere. Større anlæg end 1,5 MVA er ikke omfattet af disse retningslinjer, hvis tilslutningen af sådan et anlæg skal tilmeldes, skal det aftales med forsyningsselskabet. Retningslinjerne er opdelt i forhold til fasestrømmen. Første område er fra 16A til 75A. Andet område er for anlæg over en fase strøm på 75A. Kravene for denne retningslinje gælder i tilslutningspunktet POC 3. Hvis anlægget overholder kravene i anlæggets tilslutningspunkt PGC 4, er vurderingen, at de så også er overholdt i POC jf. nedenstående Figur 10: 1.14 Tilslutningspunkt (POC). 3 Tilslutningspunktet for den kollektive elforsyning. 4 Det elproducerende anlægs tilslutningspunkt. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 31 af 233

Figur 10 - Retningslinjer for elproducerende anlæg med en mærkestrøm over 16A Ifølge 2 skal den nominelle spænding U N ±10 % og frekvensområdet 47,50 til 50,05 HZ overholdes for at ligge inden for det normale produktionsområde. Det elproducerende anlæg skal være et tre-faset anlæg. Tre enfasede enheder betragtes også som et tre-faset anlæg. Ifølge 2.1 skal enhver vekselretter være testet og certificeret for at overholde kravene til spændingskvalitet. Spændingskvalitet dækker over disse 2 begreber: Flicker Harmoniske og interharmoniske strømme. Disse begreber anses for at være overholdt for elproducerende anlæg 16A-75A, hvis vekselretteren overholder følgende standarder: DS/EN 61000-3-2 "Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) Del 3-2 DS/EN 61000-3-3 "Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) Del 3-3 DS/EN 61000-3-11 "Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) Del 3-11 DS/EN 61000-3-12 "Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) Del 3-12 Beviset for overholdes af disse standarder skal fremsendes som nødvendig dokumentation som beskrevet jf. 2.10.1. Ifølge 2.10.1 har leverandøren af det elproducerende anlæg i størrelsen 16-75A ansvaret for udarbejdelsen af dokumentation for anlægget. Dette skal sendes elektronisk til forsyningsselskabet. Der skal afleveres en leverandørerklæring og en testrapport. Der skal for det elproducerende anlæg udfærdiges en Nettilslutnings- og netbenyttelsesaftale. Kravene til leverandørerklæringen er beskrevet jf. 5.2 Bilag 1 Leverandørerklæring for elproducerende anlæg større end 16 Afase til og med 75 Afase. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 32 af 233

Kravene til testrapporten er beskrevet jf. Bilag 5.2 Bilag 2 Test Rapport for elproducerende anlæg større end 16Afase til og med 75Afase. Ifølge 2.1.2 skal elproducerende anlæg over 75A overholde følgende betingelser i tilslutningspunktet(poc): Flickerbidraget P It skal overholde en grænseværdi på P It 0,50 Beregningsmetoden for elproducerende anlæg beskrives i 2.1.2.1, 2.1.2.2 og 2.1.2.3. Grænseværdier for harmoniske overtoner jf. Bilag 5.5 - Tabel 1 af Energinet (u.d). Grænseværdier for interharmoniske overtoner jf. Bilag 5.6 - Tabel 3 Energinet (u.d). Ifølge 2.10.2 har leverandøren af det elproducerende anlæg i større end 75A ansvaret for udarbejdelsen dokumentation for anlægget. Dette skal sendes elektronisk til forsyningsselskabet. Der skal afleveres en leverandørerklæring og en testrapport. Der skal for det elproducerende anlæg udfærdiges en Nettilslutnings- og netbenyttelsesaftale. Kravene til leverandørerklæringen er beskrevet jf. Bilag 5.3 Bilag 3 Leverandøerklæring for elproducerende anlæg større end 75 Afase af Energinet (u.d), som tilsluttes lavspændingsnettet via vekselrettere. Kravene til testrapporten er beskrevet jf. Bilag 5.4 Bilag 4 Test rapport for elproducerende anlæg større end 75 Afase af Energinet (u.d), som tilsluttes lavspændingsnettet via vekselrettere. Ifølge 2.2 skal elproducerende anlæg kunne automatisk indkoble og synkronisere. Der er krav om, at det ikke må indkoble og synkronisere før, at spændingen og frekvensen har ligget stabilt inden for normale produktionsområde i min. 3 minutter. Efter netfejl, hvor anlægget automatisk genindkobler, må effektproduktionen ikke stige mere end 10 % pr. minut. Ifølge 2.3 skal man sikre, at et elproducerende anlæg ikke har en større asymmetri mellem faserne på mere end 16A. Dette skal overholdes både ved normaldrift og ved fejl. Ifølge 2.4 skal elproducerende anlæg ved en frekvens over 50.2 Hz nedjustere den aktive effekt. Denne nedjustering skal ske med et droop på 40 % pr. Hz. Hvor der skal være et totalt produktionsstop, hvis frekvensen bliver over 52 Hz. Ifølge 2.5 skal det elproducerende anlæg kunne regulere sin reaktive effekt, så enhver ændring i den aktive effekt resultere i en tilretning af den reaktive effekt så den holder den valgte cos ϕ. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 33 af 233

Ifølge 2.5.1 skal det elproducerende anlæg kunne indstilles til en vilkårlig cos ϕ mellem 0,9 induktiv og 0,9 kapacitiv, når produktionen er større end 20 % af mærkeeffekten. Ifølge 2.6 skal det elproducerende anlæg under spændingsdyk og spændingsstigning ikke frakoble sig det kollektive elforsyningsnet, medmindre det overskrider beskyttelsesindstillingerne jf. 2.7 Bilag 5.7 - Tabel 4 af Energi (2013). Ifølge 2.7 skal beskyttelsesudstyret i tilslutningspunktet sikre, at der ikke sker en forringelse af det kollektive elforsyningsnet eller reducere sikkerheden jf. Bilag 5.7 - Tabel 4 af Energi (2013). Retningslinje for nettoafregning af egenproducenter Den ovenstående vejledning forklarer reglerne for nettoafregning. Der er 6 grupper for elproducerende anlæg med mulighed for nettoafregning. Man kan i denne vejledning læse, hvordan disse 6 grupper er opdelt. Man kan derudover læse, hvilke krav der er til elmålere i de forskellige grupper jf. Bilag 5.1 Anmodning om netteafregning af Energinet (2012). Konklusion tekniske forskrifter De tekniske forskrifter fra Energinet har en klar opdeling i 3 niveauer, under 16A pr. fase, 16A til 75A og over 75A. Der er forskellige krav for tilslutningen af de forskellige niveauer. Derfor er det vigtigt at fastlægge størrelsen på anlægget, så man ved, hvilket regelsæt installationen skal udføres efter. Der skal for alle niveauer indleveres en leverandørerklæring og testrapport for pågældende niveau. Der skal desuden indleveres en leverandørspecifik dokumentation for mærkestrøm pr. fase. Stærkstrømsbekendtgørelsen Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6A Dette afsnit vil sætte fokus på lovgivningen i strækstrømbekendtgørelsens afsnit 6A (2006). Her er et udpluk af de vigtigste regler, som vil blive beskrevet mere forståeligt. Ifølge 712.41 skal inverterens sekundære side altid betragtes som være under spænding, også når primær siden er frakoblet. Når solen skinner, vil solcellepanelerne stadig producere energi, hvilket vil give en spænding på sekundære siden. Ifølge 712.413.1 skal der på primær siden af inverteren være beskyttelsesudstyr for automatisk afbrydelse af kredse, der forsyner elektrisk udstyr. I de tilfælde, hvor invertere ikke har mindst enkelt adskilles mellem vekselstrømsiden (primær) og jævnstrømsiden (sekundær), skal en fejlstrømsafbryder, der er installeret for at give beskyttelse mod fejl ved afbrydelse af forsyningen, være af type B. Begrundelsen for type B er, at faren for fejlstrømme, med et jævnstrømsindhold på over 6mA, vil kunne mætte sumstrømstransformeren i fejlstrømsafbryderen, og derved kan fejlstrømsafbryderen overse vekselstrømsfejl med overgang til jord. Hvis solcelleinverteren er opbygget, så den forhindre fejlstrøm med jævnstrømsindhold, kræves der ikke type B. Ifølge 712.413.2 bør sekundære siden af solcelleinverterer beskyttes med klasse II materiale. Dette betyder, at hele sekundær siden skal have produkter, der er dobbelt isoleret eller med forstærket isolering. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 34 af 233

Ifølge 712.413.3 og 712.413.4 må beskyttelse ved ikke-ledende områder og ved lokale udligningsforbindelse uden jordforbindelse ikke bruges på jævnstrømssiden i solcelleanlægget. Overbelastningsbeskyttelse for ledninger på jævnstrømsiden kan undlades, hvis ledningerne når ledningernes kontinuerlige strømværdi I SC STC 5 Ifølge 712.444.4.4 skal arealet af ledningssløjfer være så lille som muligt for at minimere spændinger der induceres af lyn. Solcelleanlæg skal overholde relevante materiel standard, f.eks. EN 61215 for krystallinske solcellemoduler. Desuden skal forbindelsesdåser og tavler overholde EN 60439-1, som er bestemmelserne for tavler. Ifølge 712.512 skal spærre dioder, ved anvendelse, have en mærkespænding på min. 2 gange U OC STC 6. Desuden må solcellestrengen U OC STC ikke overstige den maksimale driftsspænding for solcellemodulerne og inverterer. Ifølge 712.52 skal jævnstrømsiden konstrueres på en sådan måde at risikoen for kortslutninger og jordfejl minimeres, dette kan eksempelvis gøre ved at vælge kabler, der har en kappe uden på grundisolationen. For vedligeholdelse skal der være mulighed for at adskille inverterer fra jævnstrømsiden og vekselstrømssiden jf. 712.536.2. Alle solcellegeneratorens og solcellepanelets dåser skal være mærket, så det tydeligt fremgår, at de stadigvæk kan være spændingsførende efter adskillelses fra solcelleinverteren. Når der bliver etableret separate udligningsledere, skal de være placeret så tæt på jævnstrømsledninger og vekselstrømledninger som fysisk muligt. Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6 Dette afsnit vil sætte fokus på lovgivningen i stærkstrømbekendtgørelsens afsnit 6 (2006). Her er et udpluk af de vigtigste regler for solcelleanlæg, som vil blive beskrevet mere forståeligt. Ifølge 528.2.3 er der krav om, at elektriske installationer skal være opdelt i forskellige installationstyper for at undgå, at man ved arbejdet på installation kommer i kontakt med en anden installation. Dette betyder, at der for solcelleanlæg skal oprettes separate føringsveje, så solcelleinstallation ikke fremføres med den normale lavvoltsinstallation. Ifølge 520.1 skal der ved kabelvalg tages hensyn til afslutning, samlinger, fastholdelse/ophæng, kapsling og beskyttelse mod ydreforhold. Ifølge 522.8.1.8 skal ledningssystemer installeres på en sådan måde, at der ikke er for stort træk i ledere og forbindelser. Ifølge 522.8.1.3 skal kabel beskyttes på en måde, så de ikke beskadiges af deres egen vægt. Dette skal ske med dertil egent midler med et passende mellemrum. 5 712.434 Kortslutningsstrøm under standardprøvebetingelserne I SC STC. 6 712.3.16 Tomgangsspænding under standardprøvebetingelserne U OC STC Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 35 af 233

Ifølge 522.11 skal man sikre, at man anvender de kabler, som er egnet til solstråler, når man vælger kabler til udendørs brug. Konklusion for stærkstrømbekendtgørelsen Der er krav om, at der skal placeres et fejlstrømsafbryder på primærsiden, hvilken type varierer fra installation til installation, enten et standard fejlstrømsafbryder eller en af typen B. Derfor vil det være relevant at kigge på de forskellige invertere for at undersøge, om det vil være billigst, at købe en invertere der fritager en fra type B, eller om besparelsen på invertere kan betale for et fejlstrømsafbryder type B inklusiv montage. Det er desuden vigtigt ved projektering af solcelleanlægget, at vi sætter os ind i, hvilken standard de forskellige materialer skal overholde. Det skal gøres, så man kan være sikker på, at producenten har lavet deres produkter efter den rigtige standard. Derudover skal produkterne testes. Hvis man får bygget en solcelletavle, skal den overholde de normale standarder for tavler, hvilket betyder, at den skal overholde standard EN 60439-1. De valgte komponenter skal kontrolleres for, om de kan tåle den maksimale driftsspænding fra solcelleanlægget. Valg af kabler der er egnet til formålet er vigtig når man projektere et solcelleanlæg. Man skal desuden aflaste kabler for træk, og at de ikke må føres sammen med en anden installation. CE-mærker Dette afsnit vil omhandle kravene til CE-mærkning i forbindelse med solcelleanlæg. Der vil blive redegjort for, hvilke krav og forholdsregler der er i forbindelse med udførelsen af CE-mærkningen. Der vil desuden blive redegjort for, hvilke krav der er til CE-overensstemmelseserklæring, som forsyningsselskaberne stiller krav om jf. afsnittet om tekniske forskrifter. CE-mærket er til for at sikre, at produktet overholder EU-lovgivningen, og der ved sikre varens fri bevægelighed inden for Europæiske Økonomiske Samarbejde 7. CE-mærket er på eget ansvar, hvilket vil sige, at det er producenten, der på eget ansvar erklære, at produktet overholder relevante standarder, f. eks. sikkerhed, sundhed og miljø. Det er derfor producentens ansvar at sikre at den nødvendige dokumentation for produktet forligger. Dette inkluderer udarbejdelse af teknisk beskrivelse, udstede EF-erklæring og påsætte CE-mærket (Se Figur 11) på varen. 7 Europæiske Økonomiske Samarbejdesområde (EØS, EU s 27 medlemsstater og EFTE-landene Island, Norge og Liechenstein) Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 36 af 233

Figur 11 - CE-mærke. DS.dk (2013) DS-Hæfte 22:2005 CE-Mærkning En praktisk guide. Ifølge 2 er det fabrikanten eller hans repræsentant i EU, der tager beslutning om, hvordan det skal dokumenteres, at hans materiel overholder direktivet. Hvis dette ikke er tilfældet, forefalder denne opgave dem, der markedsfører dette produkt. De samme forpligtelser ligger på dem, der samler maskiner af forskellige oprindelse. Der vil i afsnittet blive henvist til DS-Hæfte 22:2005 paragraffer. Dette betyder at, når man samler et solcelleanlæg af forskellige komponenter, skal man lave en CEmærkning af hele anlægget. Derfor skal installatører af solcelleanlæg lave en CE-mærkning af deres anlæg. Med mindre man køber et anlæg med alle komponenter. Her skal man så sikre sig, at leverandøren kommer med en CE-mærkning af anlægget. Ifølge 9 er der følgende krav til en CE-mærkning: Vurdering af sikkerhed og sundhed Teknisk dokumentation Støj fra maskinen Elektronisk støj Brugsanvisning Overenstemmelseserklæring Mærkningsregler Ifølge 10 er der krav om, at dokumentationen for en CE-mærkning bliver opbevaret i 10 år. Konklusion CE-mærkning Det er vigtigt, at vi i forbindelse med de enkelte produkter, som vi skal benytte til et solcelleanlæg, sørger for at få udleveret CE-mærkningens dokumentation, så vi ikke selv skal stå for CE-mærkningen på de enkelte komponenter. Dette vil gøre, at vi kun skal stå for CE-mærkningen af det færdige anlæg. I den forbindelse er det vigtigt at arbejde med leverandører, som man har tillid til. Eftersom der er krav om, at man opbevare dokumentation i 10 år, og det er vigtigt, at man ikke selv står med ansvaret for de enkelte komponenter. Dette betyder i praksis, at man skal handle med ældre virksomheder, da man er mere sikker på, at de vil eksistere om 10 år. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 37 af 233

Brandmyndighedernes regler og anvisninger. Dette afsnit beskriver, hvilke udfordringer der er i forbindelse med brand, når bygningen har fået monteret solceller. Det har været meget oppe i medierne, at solcelleanlæg kan være farlige for brandmændene. I dette afsnit vil der blive set på, hvilke konsekvenser solcelleanlægget har for slukningsarbejdet. Ulemper ved solceller i forbindelse med brandslukning. Solcellepaneler vil altid være under spænding, så længe de bliver udsat for sollys. Dette betyder i praksis, at solcelleanlæg altid producere energi i dagtimerne, hvilke betyder, at brandmændene altid har mulighed for at få stød. Et andet problem er, at når der er solcellepaneler på taget, vil vægten være forøget. Betydningen af dette kan være, at når bygningen brænder, vil taget hurtigere styrte sammen pga. denne vægt forøgelse. Dette betyder, at brandmændene hurtigere risikerer at få et tag i hovedet. I nogle tilfælde gør brandmændene også brug af at slå hul i taget. Grunden til denne handlig er, at kunne lufte bygningen ud for farlige gasser. Dette vil selvfølgelig blive besværliggjort af, at der er solcellepanel og monteringsholdere (normalt af aluminium). Forholdsregler over for brand. Der er krav om, at der skal sidde en sikkerhedsafbryder på DC-siden af et solcelleanlæg, der kan koble solcellepanelerne fra. Der er ikke nogen krav om, hvor den skal sidde, og det kan derfor være svært for redningsmandskabet at finde frem til afbryderen. Derfor er det en god ide ved større bygninger, hvor der er brandplaner, at få indtegnet denne afbryder på brandplanerne. En hurtig afbrydelse vil kunne give en hurtigere slukning og derved gøre mindre skade på bygningen. Teknologisk institut har udgivet en vejledning til beredskabet i maj 2012, som beskriver, hvordan man skal forholde sig i forbindelse med brandslukning i bygninger med solcelleanlæg. Beredskabsstyrelsen har også udgivet en vejledning i december 2012. Det betyder, at der fra det offentlige gøres, hvad der kan for at hjælpe beredskabet til at lave en sikker redningsindsats. Så man skal på nuværende tidspunkt ikke bekymre sig over at brandmændene ikke slukker en brand i en bygning med solceller. Angående forsikringer vil de fleste forsikringer stadigvæk dække bygningen, når der bliver sat solceller op, men de fleste forsikringsselskaber har nogle krav til solcelleanlæg, som skal overholdes, hvis forsikringen skal være gældende. Derfor er det vigtigt, at få kontaktet sit forsikringsselskab, inden man installere et solcelleanlæg. På den måde sikre man, at disse krav bliver overholdt, og man får kendskab til en evt. stigning af præmien på forsikringen. Konklusion brand Man skal, før man går i gang med at dimensionere et solcelleanlæg, undersøge hvilke konsekvenser det vil have for bygningens forsikringer og tage det med i helhedsbetragtningen før, man tager beslutningen om et solcelleanlæg. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 38 af 233

Ved dimensioneringen af anlægget kan der tages nogle forholdsregler, som vil hjælpe brandmændene i en eventuel redningssituation. Her kan man ved placering af sikkerhedsafbryder forsøge at sætte den synligt og på et let fremkommeligt sted. Man kan også forsøge at formidle placeringen for sikkerhedsafbryderen videre til beredskabet i brandplanerne. For mindre bygninger kunne man sikre, at de brugere/beboer der kunne være til stede under slukningen af en brand har viden om placeringen af afbryderen, for at kunne overlevere deres viden til beredskabet. Anden lovgivning. Når man opsætter solceller kan der være lokale forhold der umuliggøre dette. Dette kan være, at man har en bygning/landområde, der er fredet, hvilke normalt umuliggøre en opsætning af solceller, da det normalt vil ødelægge synet af den fredede bygning. Der vil også i nogle områder, kunne ligge en lokalplan der forhindre en opsætning af solceller. Det er derfor vigtigt, at man ved starten af et solcelleprojekt sikre sig, at kunden har indhentet alle disse oplysninger, da man ellers kan komme til at lave en masse spildt arbejde. Konklusion for generel lovgivning for solceller. Det er vigtigt, at kunden får indhentet oplysninger om eventuelle forhindringer i lokaleplaner eller fredninger, som forhindrer opsætning af solcelleanlæg. Det er vigtigt at tage en dialog med forsyningsselskabet i opstartsfasen, da det kan forekomme, at de besidder specielle krav. Hertil vil det være vigtigt, at ligge sig fast på hvilken størrelse solcelleanlæg man skal installere, da det er vigtigt for den lovgivning, som forsyningsselskaberne har for tilkobling til den kollektive elforsyning. Når man går i gang med selve projekteringsarbejdet, er det vigtig, at man bruger det rigtige materiel, som er velegnet til opgaven. Herunder valg af kabler, fastgørelse af kabler og føringsveje. Man skal desuden være opmærksom på, hvilken type fejlstrømsafbryder der er krav om i forhold til den valgte inverter. Angående CE-mærkning skal man sikre sig, at de valgte materialer er CE-mærket, og dokumentationen for CE-mærkningen er tilgængelig, da man selv skal lave en endelig CE-mærkning af anlægget. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 39 af 233

Beskyttelse mod transient Når man ønsker at investerer mange penge i et solcelleanlæg for at drage udnyttelse af solens energi, bør man også investere lidt ekstra i beskyttelse af installationen. Der bør i hvert individuelt tilfælde undersøges, om ens forsikringsselskab kræver beskyttelse af installationen for at få det forsikret. Der er flere grunde til at beskytte sin installation, det kan være det er en dyr installation, hvor investeringen i beskyttelsen er en lille del. Der skal også tages højde for hvilket udstyr der ellers sidder på installationen. Lynnedslag Der er fare for at beskadige et solcelleanlæg, når der sker et lynnedslag. Hvis der slår et lyn ned i et panel vil lynet vandre ind gennem kablet og ind i installationen og kunne ødelægge elektronikken. Et lyn opstår ved, at solen opvarmer jorden, og den varme luft stiger til vejrs. Når den opvarmede luft stiger, bliver den afkølet, jo højere den stiger op. Den fugtighed der er i den opvarmet luft frigives og fugten afkøles og bliver til en opadgående iskrystaller. På et tidspunkt bliver disse iskrystaller så store, at de falder ned. Når iskrystallerne falder ned, opstår der en gnidning mod de opadgående luftstrømme, og derved opstår der en elektricitet i skyen. Under denne opladning vil skyen være positiv ladet i toppen og negativ ladet i bunden. Da jordoverfladen som regel er positiv, vil der på et tidspunkt være en så stor elektrisk forskel, at der vil komme en udligning. Derved får vi et lynnedslag. Transient Efter Gyldendals Den Store Danske (2013) betyder transient forbigående. En transient er en forbigående eller kortvarig elektrisk overspænding som vist på Figur 12, der opstår, når der f.eks. er et lynnedslag. Det behøver ikke kun at være et direkte lynnedslag, hvor der kommer en transient. Helt op til to km væk kan der måles en transient, så derfor bør man sikre sin installation, selvom det ikke er oplagt, at lynet kan slå ned i huset. Man mener, at denne transient fra et lynnedslag kan give en formodet strømstyrke på op til flere hundrede tusinde ampere. Figur 12 - Biled af en spændingstransient Foreningen af vandværker i Danmark (2013) Normalt elektrisk udstyr, der er tilkoblet i hjemmet kan typisk klare op til en overspænding på 6 %, i forhold til nominel forsyningsspænding, før det går i stykker. Derfor bør der installeres en transient beskyttelse på Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 40 af 233

DC siden af vekselretteren i husets installation, når vi snakker om bygningens solceller og andre installeret elektriske apparater, der er installeret i hjemmet, da rammerne om selve solcellepanelet er lavet af metal og derved en oplagt god leder til et lynnedslag. Dog er det ikke kun elektrisk udstyr, der skal beskyttes. Det skal også beskytte personer og husdyr imod at få store mængder strøm igennem sig. Transientbeskyttelsen kan placeres på sekundærsiden af vekselretteren, for at tage transienten inden den kommer ind i installationen, og derved beskytter den også inverteren. Man kan dertil vurdere, om der skal placeres en beskyttelse på primær siden også. Her skal det vurderes, hvor stor sandsynlighed der er for, at der kommer en transient indefra husets installation, da der ikke er ret mange steder, hvor forsyningskablerne ikke er lagt i jorden. Hvad er en transientbeskyttelse En transientbeskyttelse, vist på Figur 13, er typisk en varistor, der sættes på alle de ledninger, der skal beskyttes for en transient. En varistor virker på den måde, at den lukker op, når der kommer en overspænding og sender overspændingen ned i potentialudligningen, og derved undgår man skade på det elektriske udstyr. Kvaliteten på en beskyttelse måles typisk på hvor meget strøm (ka) aflederen kan tåle. Man bruger en nominel og en maks. værdi, den kan lede væk. Jo højere jo bedre. En anden parameter, der beskriver effekten af aflederen, er restspændingen, des lavere des bedre. Figur 13 - Eksempel på en transientbeskyttelse Foreningen af vandværker i Danmark (2013) Dette kræver, at der er lavet en effektiv potentialudligning, og her menes der en så lille modstand som muligt således at, hvis der måtte komme en stor overspænding, at denne kan ledes videre til jordelektroden via en jordleder, og ikke ind i resten af den elektriske installation. Potentialudligning Definitionen på en potentialudligning efter Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6 (2006) er: 214.9 Potentialudligning. Elektrisk forbindelse, der bringer forskellige udsatte dele og fremmede ledende dele på omtrent samme potentiale. Engelsk IEC-betegnelse: Equipotential bonding (826-04-09) En potentialudligning er, at alle ledende komponenter forbindes med en beskyttelsesleder til det samme punkt, således at komponenterne har samme potentiale i forhold til jord. Herved undgås farlige berøringsspændinger. På Figur 14 er vist et eksempel fra en installation af et solcelleanlæg med et panel. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 41 af 233

Figur 14 - Eksempel på udligningspotentiale af solcelleanlæg med et panel Retsinformation (2006) viser, hvordan rammen til solcellepanelet og forsyningsdåsen bliver forbundet af en beskyttelsesleder ud til hovedudligningsklemmen, og denne så forbindes med en jordleder til jordelektroden. Figur 14 - Eksempel på udligningspotentiale af solcelleanlæg med et panel Retsinformation (2006) Krav til installation af transientbeskyttelsen Generelt når der skal installeres overspændingsafleder i en installation, skal der blandt andet henledes opmærksomhed til paragraf 534.2 jf. Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6 (2006), der netop beskriver reglerne for installation af afledere i bygningsinstallationer. På Figur 18 og Figur 17 vises overspændings aflederen placeret i de mest gængse jordingssystemer TN og TT. Vi vil ikke komme nærmere ind på IT systemer, da der ikke er mange installationer af denne type systemjording. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 42 af 233

Projekt 4 A- Solcelleanlæg Klassificering af overspændingsafledere Når man ser på, hvilken type lyn beskyttelse der skal installeres i elinstallationen, deler man det ind i forskellige beskyttelseszoner. Disse kan findes i Tabel 4 Tabel 4 - Definition af lyn beskyttelses zoner Desitek A/S (2008) Zone LPZ 0A LPZ 0B LPZ 1 LPZ 2 Beskrivelse Genstande kan udsættes for direkte lynnedslag og kan derfor komme til at føre den samlede lynstrøm. I denne zone forekommer det fulde udæmpede elektromagnetiske felt. Genstande er beskyttet imod direkte lynnedslag, men kan stadig udsættes for det fulde udæmpede elektromagnetiske felt. Lynstrømmen samt di/dt begrænses yderligere gennem strømdeling og gennem lynstrømsafledere ved zonegrænsen. Det elektromagnetiske felt dæmpes hovedsagligt af bygningsskærmning. Når yderligere reduktion af de ledningsbårne strømme hhv. dæmpning af de elektromagnetiske felter er krævet, skal der oprettes følgezoner. Kravene til disse zoner skal modsvare de krav, som de beskyttede anlægsdele og apparater stiller til det omgivende elektromagnetiske miljø. På Figur 15 kan man se, hvor de forskellige lyn beskyttelses zoner er defineret på en bygning. Figur 15 Lyn beskyttelses zoner Desitek A/S (2008) Der er også forskellige spændingsniveauer, der skal vurderes, og om det er på AC eller DC siden, der skal beskyttes. Overspændingsaflederne opdeles som vist i Tabel 5. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 43 af 233

Tabel 5 - Opdeling af overspændingsaflederne Efter anvendelse -Afledere til anlæg og apparater i elforsyningen (stærkstrøm). Spændingsområde op til 1000 V mærkespænding. Opdeles i SPD (Surge Protective Devise) efter EN 61643-11:2001 -Afledere til anlæg og apparater indenfor informationsteknologi (Svagstrøm, tele og data). Til beskyttelse af moderne elektronisk udstyr i tele- og datanetværk med mærkespændinger op til 1000 V AC RMS (Effektiv) og 1500 V DC, imod indirekte og direkte virkning af lynnedslag og andre transiente overspændinger efter EN 61643-21 -Skillegnistgab til jordingsanlæg eller til potentialudligning Efter stødstrømsafledeformåen og beskyttelses virkning -Type 1 Lynstrømsafledere i henhold til EN 61643-11. For anvendelse i henhold til lyn normen EN 62605-4, hvor forsyninger er ført fra lyn beskyttelse zone LPZ 0 A til LPZ 1 eller højere. Kombiafbrydere. Betegnelse for afledere testet med lynstrøm til såvel forsyning som IT og SRO anlæg. Har et beskyttelsesniveau afstemt og koordineret med installationens overspændingskategori II eller lavere. Afledere til IT og SRO er koordineret i henhold til EMC prøvningsklasse 1 4 EN 610004-5 for det givne apparat. -Type 2 Overspændingsbeskyttelse i henhold til EN 61643-11. Til beskyttelse af forsyninger ført fra LPZ 0 B til LPZ 1 eller mellem højere LPZ zoner. Anvendes generelt til beskyttelse imod atmosfæriske overspændinger induceret i eller overført fra forsyningsnettet, samt øvrige overspændinger opstået i installationerne. Monteres i såvel hoved- som undertavler. -Type 3 Overspændingsbeskyttelse i henhold til EN 61643-11. Til anvendelse direkte foran og tæt på følsomme netforsynede apparater, hvor de foran monterede type 2 afledere ikke yder tilstrækkelig beskyttelse på grund af de fysiske afstande. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 44 af 233

Gnistgab Ifølge Gyldendals Den Store Danske (2013) er et gnistgab en afleder, der skal beskytte mod høje spændinger i forsyningsnettet og el apparater. Et gnistgab består af to elektroder, der anbringes med en sådan afstand, at når der kommer en høj spænding, slår spændingen over mellem de to elektroder (gnist), og derved reduceres spændingen til en ufarlig værdi. Når vi sammenligner placeringen af en overspændingsafleder i TT og TN systemjordinger er det jf. Figur 16, Figur 17 og Figur 18. Er overspændingsaflederen placeret på belastningssiden af fejlstrømsafbryderen, skal der monteres en overspændingsafleder med gnistgab også kaldet 3+1 kobling. Det betyder, at der sidder en varistor fra hver fase og ned til nul, og så et gnistgab beskyttelse fra nul til PE. Aflederen skal konstrueres, så de kan klare en driftsspænding på 1,1 x fase/nul af forsyningsspændingen. Figur 16 - Overspændingsafleder på forsyningssiden af fejlstrømsafbryderen i TT system Retsinformation (2001) Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 45 af 233

Er overspændingsaflederen placeret efter fejlstrømsafbryderen, skal aflederen være en 4+0 kobling. Her er der placeret en varistor fra hver fase og nul til PE. Hvis denne montering bruges skal fejlstrømsafbryderen være markeret med et S mærke. Afledere skal kunne klare en driftsspænding på 1,5 x fase/nul spændingen, da der ved denne montering, er en højere restspænding end ved 3+1 koblingen. Denne placering af overspændingsaflederen kan give utilsigtet udkobling af afbryderen. Figur 17 - Overspændingsafleder på belastningssiden af fejlstrømsafbryderen i TT system Retsinformation (2001) Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 46 af 233

Projekt 4 A- Solcelleanlæg Skal der monteres overspændingsafleder i TN system, skal der bruges en 3 eller 4 polet kobling, afhængig af om det er et TN-C eller TN-C/TN-C-S system. Afledere skal være konstrueret, så de kan klare 1,1 x fase/nul spændingen. Der kan også monteres en 3+1 kobling foran fejlstrømsafbryderen som beskrevet ved TT systemer. Ifølge Desitek A/S (2009) yder denne beskyttelse, ved denne kobling, den mindste restspænding for 2-polede grupper mellem fase og nul, samt nul til PE, minimeres i forhold til en traditionel beskyttelse. Figur 18 - Overspændingsafledere i TN systemer fra Retsinformation (2001) Jordlederen Jordlederen fra overspændingsaflederen til hovedjordskinnen skal som minimum være en 4 mm2 jf. 534.2.11 jf. Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6A (2006): 534.2.11 Jordlederen fra overspændingsaflederne skal have et mindste tværsnit på 4 mm2 kobber. Jordlederen fra hovedjordskinnen til jordelektroden er beskrevet jf. Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6 (2006) 543.1, hvor den enten kan regnes efter følgende formel: 𝑆= 𝐼 2 𝑡 𝑘 S = jordlederens tværsnit i mm2 I = er den effektive fejlstrøm, der løber gennem beskyttelsesudstyret ved fejl med en impedans der er meget lille Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 47 af 233

t = er udkoblings tiden i sekunder på beskyttelsesudstyret k = er en faktor afhængig af lederens materiale, isolation og temperaturer eller man kan bruge tabel 54 F jf. Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6 (2006). Jordelektroden For at kunne lede en transient væk fra den elektriske installation, så der ikke sker nogen skade på den elektriske installation, husdyr og mennesker, er det vigtigt, at der er lavet en effektiv jordelektrode. Men den gør det ikke alene. Desitek skriver i publikation nr. 6026/DK/0608, at det er mere vigtigt, at de forskellige potentialudligninger er så korte og direkte som muligt, da det er impedansen i potentialudligningerne, der har den største betydning og ikke overgangs modstanden til neutral jord for at få en god jording. Dog skal man søge for, at der er lavet en god jordelektrode, der kan leve op til de krav, der i den givne opgave. En jordelektrode kan laves på flere forskellige måder. I stærkstrømsbekendelsens afsnit 6 er der nævnt følgende typer: Stang eller rørelektroder (dybde elektroder) Bånd- eller trådelektroder Jordplader (jordingsnet eller ringjord) Jordelektroder indstøbt i fundament (uarmerede) Metalarmering i beton i jord (fundamentsjord) Vandrør og andre egnede konstruktionsdele i jord Der er nogle grundlæggende krav til dimensioner, og stabilitet der skal være overholdt, for at de kan bruges som jordelektrode. I Bilag 5.1 Typer af jordelektroder Desitek A/S er der vist nogle eksempler. Tilslutningslederne De ledere der skal monteres ved overspændingsaflederen, fra jordskinnen op til den ene side af aflederen og videre på den anden side op til forsikringen af aflederen og videre til forsyningen efter forsikringen må maks. være 0,5 m lange for at få den bedste overspændingsafleder jf. 534.2.11 fra Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6A (2006)SB6: 534.2.10 For at opnå en optimal overspændingsbeskyttelse skal alle tilslutningslederne for overspændingsaflederne være så korte som muligt (helst ikke mere end 0,5 m i total længde). Note 1 En forøgelse af tilslutningsledernes længde vil reducere effektiviteten af overspændingsbeskyttelsen. Anvendelse af indgående og afgående ledere anbragt i V form er en anerkendt tilslutningsmåde, som ikke reducerer effektiviteten af overspændingsaflederne. På Figur 19 og Figur 20 og Figur 21 kan man se en skitse, der viser, de måder der er at lave installationen på med hensyn til tilslutningsledningernes længde. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 48 af 233

Figur 19 - Længden af tilslutningslederne H. Henriksen EFTF A/S (03.09.2003) Figur 20 - Tilslutningslederne i V-form H. Henriksen EFTF A/S (03.09.2003) Figur 21 - Tilslutningslederne ved lokal potentialudligning H. Henriksen EFTF A/S (03.09.2003) Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 49 af 233

Lynafleder Lynet vil som udgangspunkt slå ned i det højeste punkt, da lynet mister mere energi, jo længere det skal vandre. En mulighed for at beskytte huset, og dermed den elektriske installation, er at lave en udvendig lyn afleder. Skal der laves en lynafleder, skal der derfor sættes en slags antenne op, der er højere end det højeste punkt på bygningen. Her ser man også på alm. Tv antenner og ventilation. Disse antenner til lynaflederen forbindes således sammen og føres ned udvendig på bygningen og monteres på jordelektroden. Figur 22 - Princip ved en udvendig lynafleder Desitek A/S (2006) Dog bør lynaflederen ikke sidde alene, da der kan være en overspænding i en radius på op til 1,5 km fra nedslagsstedet, så derfor skal der også være en overspændingsafleder monteret i bygningselinstallation. Konklusion for beskyttelse med transient En bygning har normalt en stor elektrisk installation med mange komponenter. Derfor er det vigtigt, at sørge for at der bliver lavet en god og effektiv beskyttelse af denne elektriske installation således mennesker, husdyr og elektriske komponenter er beskyttet så godt, som det er muligt. Når man skal have lavet en god beskyttelse, er det vigtigt, at man sætter sig ind i de krav, der skal overholdes, for at den bliver effektiv og monteret på den rigtige måde. Så hvis man skal lave en helgardering af beskyttelse på sin elinstallation, kan man også få lavet en udvendig lynafleder, men man bør i den forbindelse vurdere om det kan betale sig mod sandsynligheden, for at et lyn forårsager skade på sin installation. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 50 af 233

Energioptimering i forbindelse af solcelleanlæg I dette afsnit skal der arbejdes med, hvordan anlægs ejeren bedst kan udnytte den energi hans solcelleanlæg producere. Der er grundlæggende to måder, hvor man kan lave denne forbedring. Opbevare energien til den skal bruges Man kan flytte forbruget til det tidspunkt, hvor man producere energien Opbevaring af energien. Her vil der blive kigget på opbevaring af DC-strømmen i batteribanker for solceller. Batteri læring af energien. I forbindelse med at man har ændret ordning for boligejere, så man ikke længere kan bruge den kollektive elforsyning til opbevaring af strøm, begynder man at se på andre muligheder for opbevaring af strøm. Dette kan også være en mulighed for en virksomhed med større solcelleanlæg. Da man normalt har en energi produktion uden for arbejdstid, vil det være attraktivt, at gemme til de perioder hvor man ikke producere strøm nok til anlægget. Man har teknologien til at sætte batterier på solcelleanlæg fra de solcelleanlæg der køre Ø-drift, det store spørgsmål er, om det kan betale sig i forhold til, at det giver nogle ekstra udgifter i forbindelse med etableringen af et solcelleanlæg. Der vil desuden også være en forøget udgift til vedligeholdelse af anlægget, da batterier har en begrænset levetid, og derfor skal udskiftes engang imellem. Økonomien for solcelleanlæg med batteribank vil blive gennemgået i økonomidele. Flytning af energi forbruget. I dette afsnit vil vi kigge på, hvordan man kan flytte energi forbruget til de tidspunkter, hvor man producere solcellestrøm. Der vil blive set på, hvad man kan gøre selv, og nogle af de tekniske løsninger der findes på markedet. Hvilke muligheder har ejerne af solcelleanlægget. Man kan sørge for at opvasker, vaskemaskine og tørretumbler kører, når der er produktion på solcellerne. Det kan selvfølgelig ikke gøres 100 %, da man skal tage højde for, at tøjet ikke ligger forlænge, når det er vådt, så det bliver jordslået. Men der er efterhånden mange af disse hårde hvidevarer, som har timerfunktion, der kan sætte starttidspunktet på disse apparater. Det betyder, at man kan sætte vaskemaskinen til at være færdig, når man kommer hjem fra arbejde. Opvaskeren til at kører i løbet af dagen. Og så kan man selvfølgelig holde øje med vejrudsigten, for at rykke vaskningen til de dage hvor der er udsigt til mest sollys. Man kan også forsøge at spise aftensmad, inden solen går ned. Dette vil give mulighed for, at komfuret tager den sidste del af el-produktionen. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 51 af 233

Tekniske muligheder for flytningen af strømme. De steder hvor man har opvarmning med jordvarme, varmeveksler o. lign., vil man med fordel kunne varme bygningen op i løbet af dagen. Altså varme bygning et par grader mere op end man reelt har brug for, for så efter solnedgang at vente med at varme på bygningen før den når ned på det niveau som der reelt er brug for. Dette kan gøres på flere måder. Man kan lade et ur styre, at der skal være ekstra varme i et bestemt tidsrum midt på dagen. Det har den ulempe, at der så også vil være en over opvarmning på de dage, hvor der ingen sol er, og der derfor ikke er en el-produktion. Den næste mulighed er, at man kan lade et IBI system styre varmen. De vil have mulighed for at måle, om der er en el-produktion, der er større end forbruget. Og så give varmeproduktionen besked om at bruge det overskydende energi. En anden fordel ved brugen af IBI er, at nogle typer af disse installationer vil kunne tilsluttes dine hvidevarer, hvor de så vil komme til at køre på det tidspunkt, hvor det er mest optimalt, for at bruge den energi man selv producere. Her kan det nævnes, at Miele har lavet nogle hvidevare, som der er mulighed for at slutte til en KNX installation. Man vil derfor kunne sætte sin opvasker til at være færdig, når man kommer hjem, og så vil den køre på det tidspunkt hvor der er en overproduktion. Problemet ved at bruge IBI til styringen af strømmen er, at prisen på at få det installeret er dyr. Og med en besparelse på 2,00kr - 1,30kr = 0,70Kr når man udnytter strømmen bedre, vil udstyret være slidt inden det har betalt sig tilbage. Så hvis det skal kunne betale sig, at bruge et IBI-anlæg til styring af energioptimeringen, skal anlægget være installeret i forvejen. Man skal bytte hvidevarerne løbende ud, så man kun får ekstra udgiften på en hvidevare med IBI i forhold til en uden. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 52 af 233

Generel økonomi I dette kapitel vil vi lave generelle økonomiske beregninger for solcelleanlæg, og det tilbehør man eventuelt skal bruge, med udgangspunkt i ovenstående afsnit. Da vi ikke kunne få oplyst deres el-pris pr. kwh har vi antaget en pris på kr. 2,00. Økonomisk sammenligning af invertere Der vil her blive lavet en sammenligning mellem tre invertere fra tre producenter. Der vil jf. Sammenligning af invertere, være tale om en SMA (Sonny Tripower 10000TR), Danfoss (TLX 10000) og Delta (Soliavia 11 TR). Vi vælger at holde microinverteren ude af denne økonomisk sammen ligning, da den ikke er direkte til at sammenligne med de andre invertere. Microinverteren vil blive taget med i afsnittet, hvor vi sammenligner forskellige typer af paneler. Økonomisk sammenligning af decentrale invertere SMA og Danfoss inverteren er næsten lige store. Delta inveteren har større effekt end to de andre. Derfor vælger vi at lave en beregning på hvor meget det koster pr. solcellemodul for inverteren. Dette betyder, at vi tager det maksimale antal af paneler for hver invertere og fordeler prisen på dem. Da ingen af disse tre producenter skriver noget om fritagelse af fejlstrømsafbrydere på invertere, må vi antage, at ingen af dem kan opfylde dette krav. Hvilket betyder, at de alle har den samme udgift til fejlstrømsafbryder. Vi derfor undlader dette i beregningen. Vi har i denne beregning valgt at regne med et Bosch M250 panel, hvor vi jf. Bilag 7.2 - Økonomisk sammenligning af invetere kontrollere hvor mange paneler der kan bruges på hver type invertere, som bruges i nedenstående tabel. Prisen bliver beregnet ud fra hvor mange paneler der kan sidde på en enkel inverter. I Tabel 6 kan man se de forskellige priser. Tabel 6 - Bilag 7.2 - Økonomisk sammenligning af invetere Mærke SMA Danfoss Delta Type Sonny Tripower 10000TL TLX Pro 10K SOLIVIA 11 TR Antal paneler 38 40 51 Pris for inverteren pr. panel. kr. 849,24 kr. 750,00 kr. 420,43 Her kan det ses, at Delta SOLIVIA 11 TR er billigere end de to andre invertere. Den har dog en virkningsgrad der er ca. en procent lavere, jf. Sammenligning af invertere, end de andre invertere, og til gengæld har den en MPPT mere end de andre. Den vil derfor være lidt bedre til at få det optimale ud af solcellepanelerne, og det må formodes at udligne den ene procent. Bosch M250 panel vil på et år producere 233,85 kwh efter tab, hvis virkningsgraden på inverteren er en procent højere vil det svare til en forbedring på 2,4 kwh om året, hvorved at inverteren vil være kr. 330,00 dyre pr. panel i indkøb. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 53 af 233

Tilbagebetalingstid (år) = Extraudgift (kr. ) Energibesparelse pr. år kwh kr. pris ( år kwh ) 750 420,43 (kr. ) Tilbagebetalingstid (år) = 2,4 kwh år 2 ( kr. = 68,66 år kwh ) Da solcelleanlægget har en levetid, der er langt mindre, vil dette slet ikke kunne betale sig. Også selv om de havde lige mange MPPT, så de ville udnytte solcellerne lige meget. Fejlkilder til denne beregning Vi regner på en størrelse invertere fra tre producenter, da det pga. tid ikke er muligt at tage alle kombinationer med. Derfor kunne det godt give nogle andre resultater, hvis vi regnede på andre størrelser. Der ville måske også være andre producenter af inverter der vil være billigere, men det har på mange af inverter typerne været svært at finde pris, datablad og CE-godkendelse på denne samme model. Fordi de fleste bliver solgt som pakker, hvor installationsmateriel, solcellemodul og invertere er med. De priser vi arbejder med er vejlederne, da el-installatører virksomhederne normalt har nogle rabat ordninger med deres leverandører. Og det vil selvfølgelig være med til at rykke tilbagebetalingstiderne, hvis der er forskel på, hvor meget man får i rabat på de forskellige ting. Til beregningen med tilbagebetalingstid er der ikke regnet med inflation, men da tilbagebetalingsstiden er så langt fra at kunne betale sig, vil det ikke ændre noget i forhold til, om det kan betale sig Konklusion økonomi decentralleinvertere Vi må konkludere, at Delta SOLIVIA 11TR er en del bedre end de andre typer invertere. Vi vil derfor vælge at arbejde videre med denne type i dette projekt. Man skal desuden altid lave en kontrol beregning på, om det kan betale sig med en højre virkningsgrad. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 54 af 233

Tilbagebetalingstider på solcellepaneler Dette afsnit har to formål, det ene er at se på hvilken type og størrelse af solcellepaneller, der bedste kan betale sig. Næste formål er, at se om Delta SOLIVIA 11TR giver en bedre tilbagebetaling end en microinverterer, jf. Økonomisk sammenligning af invertere, da det er nemmere at få et rigtigt billede af, hvad der bedst kan betale sig i dette afsnit. Kalkia tilbus på montagearbejde Til at beregne tilbagebetalingstiden på et solcellepanel, skal vi vide prisen på kabler og montering af anlægget. På en DC AC mikroinverter skal der i kalkulationen ikke findes kabler til DC siden, som der skal på decentrale invertere, men der skal bruges et større AC kabel hen til tavlen, hvor man først skulle bruge dette store kabel på AC siden af de decentrale invertere. Så vi har vurderet at kabelinstallationen og føringsvejene på mikroinvertere og decentrale invertere er den samme. Dertil har vi også vurderet at monteringen af panelerne er den samme hverken til mikroinvertere eller ej. Den estimerede tid der er indskrevet i de forskellige vare numre er nogle vi har estimeret. Ifølge bilag 9.2 - Kalkia tilbud montage arbejde er el arbejde og montage arbejde på kr. 1414,72. Beregning af tilbagebetalingstider Vi vælger her at regne tilbagebetalingstider på de forskellige typer og størrelser, da de har forskellige virkningsgrader, størrelser, effekter osv. Det er derfor svært at sammenligne dem på alle disse parametre, så det er den bedste og mest retvisende mulighed at sammenligne dem på tilbagebetalingstiden. Der bliver kigget på tre fabrikanter af paneler, jf. Sammenligning af paneler. Der er tale om to monokrystaliske Bosch M250 og M260, to tyndfilms paneler fra AVANCIS 130W og 135W og et tyndfilms Solar Frontier 160W. Der bliver lavet to tilbagebetalingstider for hvert panel. En med microinvertere og en med Delta SOLIVIA 11TR, for at kunne sammenligne hvilken af disse invertere typer der er hurtigste tilbagebetalt. Som microinverter har vi valgt at bruge Enphase M215. Begrundelsen for valg af denne invertere er, at der er mulighed for at finde en pris, datablad og samtidigt får vi bekræftet, at den har en CE-godkendelse, men vi kan ikke finde data for CE godkendelsen. For at have nogle data til beregning er disse beskrevet i Bilag 7.3 Økonomisk sammenligning af priser for modultyper, som beskriver data og priser for solcelleanlæggene. Alle disse oplysninger skal bruges til at beregne tilbagebetalingstiderne. Der bliver i denne beregning regnet med 88 % i egenforbrugsprocent jf. Økonomi i kommunen. Vi bruger dette tal selv om det ikke er generelt, da det altid vil være forskelligt fra projekt til projekt. Til understøttelse af Bilag 7.3 Økonomisk sammenligning af priser for modultyper er brugt Bilag 7.4 Økonomisk beregning af panelantal af forskellige typer paneler for Delta: SOLIVIA 11 TR.og Bilag 9.2 - Kalkia tilbud montage arbejde. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 55 af 233

Bilag 7.4 Økonomisk beregning af panelantal af forskellige typer paneler for Delta: SOLIVIA 11 TR. beregner af antal solcellepaneler på en Delta SOLIVIA 11TR, for de forskellige solcellepanel typer, og derved pris for inverteren pr. panel. Beregningerne for tilbagebetalingstiderne findes i Bilag 7.5 Økonomisk tilbagebetalingstider solcellepaneler. Beregningerne bliver lavet ud fra oplysningerne i Bilag 7.3 Økonomisk sammenligning af priser for modultyper. Oplysninger i Tabel 7, Tabel 8, Tabel 9 og Tabel 10 er jf. Bilag 7.3 Økonomisk sammenligning af priser for modultyper og Bilag 7.5 Økonomisk tilbagebetalingstider solcellepaneler.. Tabel 7 - Tyndfilm investering m. Enpfase M215 microinvertere Tyndfilm investering m. Enpfase M215 microinvertere Effetkt i W 130 135 160 Total pris kr. 3.392,00 kr. 3.452,00 kr. 4.048,85 Tilbage betalings år 12 12 11 År 10 overunderskud kr. -444,47 kr. -384,65 kr. -305,47 År 10 i % -13% -11% -8% Tabel 8 - Tyndfilm investering m. Delta SOLIVIA 11TR Tyndfilm investering m. Delta SOLIVIA 11TR Effetkt i W 130 135 160 Total pris kr. 2.713,59 kr. 2.800,24 kr. 3.462,32 Tilbage betalings år 12 12 12 År 10 overunderskud kr. -297,57 kr. -286,02 kr. -393,97 År 10 i % -11% -10% -11% Tabel 9 -Monokrystaliske investering m. Enpfase M215 microinvertere Monokrystaliske investering m. Enpfase M215 microinvertere Effetkt i W 250 260 Total pris kr. 4.672,00 kr. 4.833,00 Tilbage betalings år 9 9 År 10 overunderskud kr. 1.189,80 kr. 1.263,27 År 10 i % 25% 26% Tabel 10 - Monokrystaliske investering m. Delta SOLIVIA 11TR Monokrystaliske investering m. Delta SOLIVIA 11TR Effetkt i W 250 260 Total pris kr. 4.317,43 kr. 4.488,43 Tilbage betalings år 10 10 År 10 overunderskud kr. 487,32 kr. 508,51 År 10 i % 11% 11% Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 56 af 233

Ud fra tabel Tabel 7, Tabel 8, Tabel 9 og Tabel 10 ses det at monokrostaliske solcellepaneler m. microinvertere har den korteste tilbagebetalingstid, og er den der har den bedste forrentning af kapitalen efter 10 år. Det betyder at det må være denne konstellation der har den bedste forrentning. Fejlkilder til denne beregning Vi har valgt at regne på nogle bestemte solcellepaneler, og da der er mange forskellige fabrikanter af solcellepaneler er det ikke sandsynlig, at vi har fundet dem med de hurtigste tilbagebetalingstider, hvor kvaliteten stadigvæk er i orden. Der ville måske også være andre producenter af solcellepaneler der vil være billigere, men det er på mange af inverter typerne været svært at finde pris, datablad og CE-godkendelse på denne samme model. De fleste bliver solgt som pakke, hvor installationsmateriel, solcellemodul og invertere er med. De priser vi arbejder med er vejlederne, da el-installatører virksomhederne normalt har nogle rabat ordninger med deres leverandører. Og det vil selvfølgelig være med til at rykke tilbagebetalingstiderne, hvis der er forskel på hvor meget man får i rabat på de forskellige ting. Til beregningen med tilbagebetalingstid er der ikke regnet med at nutidsværdien på pengene, ikke er den samme som den vil være når man får pengene tilbage i løbet af de følgende år. El-pris på 2 kr. er en antaget værdi. Beregningen er kun for optimal placeret solcellepaneler i forhold til solen. Konklusion for tilbagebetalingstider på solcellepaneler Ud fra denne økonomiske beregning, kan vi se at panelerne normalt får en bedre tilbagebetalingstid jo højre effekten er. Det eneste panel der ikke følger dette er Solar Frontier 160W tyndfilmspanel med en Delta invertere. Grunden til dette er at montering og kabler har så høj en andel af solcellepanelet at det giver de store paneler en kæmpe fordel. Derfor kan vi konkludere at Bosch C-Si 260W er det bedste panel til prisen, af de paneler der er med i vores beregning. Beregningen viser også at det i alle tilfælde er bedre, med en Enpfase microinverte end en Delta invertere. Når man regner med at en 22% forbedring af energiproduktionen. Økonomi transientbeskyttelse Vi skal i dette afsnit kigge på økonomien i forbindelse med transientbeskyttelse. Ifølge Tilbagebetalingstider på solcellepaneler skal der bruges microinvertere. Vi vil derfor tage udgangspunkt i, at det bliver en installation med microinvertere. Transientbeskyttelsen koster kr. 2425,00 plus moms og montering. En microinverter koster kr. 800,00 plus moms og montering. Da vi i Danmark har 1130 lyn om året i gennemsnit ifølge DMI, er sandsynligheden for lynnedslag for lille til, at det kan betale sig, at beskytte alle inverterene med en beskyttelse der som udgangspunkt er tre gange dyre end microinvertere. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 57 af 233

Når vi kigger på transientbeskyttelse af resten af installationen fra tavlen og ind efter, vil der ved et lynnedslag være to typer tab. Det ene er tab af materiel og data, den anden er at produktionen kommer til at ligge stille. Materiellet vil normalt være forsikret, og man vil derfor ikke have noget tab på denne front. Til gengæld vil tab af data være et større problem, enten vil noget skulle laves igen, hvis det kan. Ellers skal der bruges timer på at hente backup tilbage på computerne, som vil give nogle omkostninger. Dernæst vil man have nogle medarbejder, der ikke vil kunne producere noget, før man har fået erstattet materiellet, hvilket hurtigt kan løbe op i mange penge. F.eks. to medarbejder der koster kr. 200,00 i timen og arbejder otte timer vil koste kr. 3200,00 om dagen, i den periode man holder stille. Hvis vi regner med en monteringspris på kr. 1600,00, vil det koste kr. 4025,00 for at få transientbeskyttelse installeret. Den tabte arbejdstid for de to medarbejder overstiger hurtigt installeringsprisen for transientbeskyttelsen. Derudover kan der være nogle deadlines, man ikke vil kunne overholde, hvor man så kan miste kunder og penge. Konklusion økonomi transientbeskyttelse. Umiddelbart handler det om, hvilke filosofi virksomheden har. Skal man være så produktionens sikker som overhovedet mulig, eller vil man satse på heldet, og gå ud fra at man ikke bliver ramt af lynnedslag. Man kan sige at jo større virksomheden er, jo bedre vil det kunne betale sig at transientbeskytte installationen. Normalt vil man anbefale, at det bliver opsat, da der ikke skal ret mange medarbejdere uden produktion til at tilbage betale en transientbeskyttelse. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 58 af 233

Økonomi beregning på energioptimering af energi fra solceller. Vi vil i dette afsnit kigge på nogle af de økonomiske perspektiver i forhold til de former for optimering af energien fra solcelleanlæg. Her under vil der blive set på: Batteribank for solcelleanlæg Vi vil her starte med en simpel beregning på, om det kan betale sig at investere i batteribank for solcelleanlægget. Vi vil i udregningen se bort fra inflation, låneudgifter og ekstra udstyr i forbindelse med en batteribank. Grunden til vi gør dette, er for at holde beregningen simple. For hvis et batteri i sig selv ikke kan betale sig selv tilbage, giver det ingen mening at lave en beregning, hvor vi tager alle ekstra udgifterne med. Hvis batteriet i sig selv laver et overskud, vil vi derefter lave en beregning, hvor alle parameter er medtaget. Hvis ikke, vil vi kunne konkludere, at det ikke er rentabelt på nuværende tidspunkt. Investeringsberegning for batteribank for solceller. Ifølge Vision (2013) koster et Vision AGM solar 12 volt 100AH kr. 2.350,00. Dette batteri vil have mulighed for at opbevare en energi mængde svarende til ca. 1,14 kwh. Ifølge Vision (2003) vil et sådant batteri have en levetid på 10 år. Vi regner med, at dette batteri vil kunne oplades 250 gange på et år, hvilke betyder, at det i løbet af 10 år har 2500 opladninger. Fortjenesten på en opladning er så forskellen mellem el salg til elforsyningen og opkøb af strøm fra elforsyningen. Hvis anlægget er sat op i 2013, vil salgsprisen være kr. 1,30 og købsprisen inkl. Moms og afgifter være ca. kr. 2,00. Udregningen er jf. Bilag 6.1 Beregning for batteribank. Batteriet kan ikke tilbagebetale sig inden for levetiden på batteriet. Fejlkilde i denne beregning: Der er set bort fra inflationen, som er 2,80% jf. Bilag 7.1 - Gennemsnitlig inflation. i gennemsnit om året over de sidste 30 år. Hvilket reelt betyder, at alting stiger, og at de penge vi har i dag ikke har samme købeværdi i morgen. Det betyder samtidigt, at prisen på el også vil være stigende, og vi derfor vil få en større fortjeneste hvert år. Vi har i denne beregning regnet med, at el-prisen følger den almindelige inflation, men den har historisk set været højere. Der er set bort fra forrentnings/renteudgift af de investeret penge. Der er ikke medtaget de ekstra udgifter, der kommer til arbejdsløn/ekstra udstyr. Det kan være der findes bedre batterier på marked end det valgte, og det kan være de er billigere, længere levetid eller større lagringskapacitet. Elprisen er antaget til kr. 2,00. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 59 af 233

Konklusion for investering i solcelle batteribank Det vil ikke kunne betale sig at lave en batteribank for et solcelleanlæg. Det giver underskud med et batteri, selv med en beregning, hvor der er regnet med et højt antal opladninger pr. år. Vi kan derfor konkludere, at det ikke kan betale sig at lave batteribanker til solceller på nuværende tidspunkt. Konklusion for generel økonomi Vi kan konkludere, at den decentrale invertere der er bedst er Delta SOLIVIA 11TR. Den er bare ikke bedre end Enpfase M215 microinvertere, hvis man tager det forbehold at den kan lave en energiforbedring på 22%. Af paneler er det et Bosch C-Si M260 panel der er det bedste, med det forbehold at panelerne skal være optimalt placeret. Vi kan konkludere at vi i de fleste tilfælde vil anbefale, at få monteret en transientbeskyttelse af installationen. Da det er en forholdsvis udgift i forhold til udgiften på en ødelagt installation. Konklusionen er også at det ikke kan betale sig at lave en batteribank til oplæringen af elproduktionen. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 60 af 233

Kvalitetssikring af solcelleanlæg For at sikre sig et godt og velfungerende solcelle anlæg er det vigtigt, at der er lavet en god kvalitetssikring af projekteringen samt solcelleanlægget. Der er flere undersøgelser og forhold, man bør gøre gennem projektet. Vi vil i det følgende afsnit komme ind på nogle af de forhold og kontroller, man kan gøre gennem forløbet. Projektering Under projekteringen skal det kontrolleres, at den fysiske størrelse af det dimensioneret solcelle anlæg kan være på den plads, det er tiltænkt. Det skal kontrolleres, hvilken type fastgørelse der kan bruges til solcelle panelerne. Der skal findes en velegnet plads til inverteren, således den løbende kan kontrolleres, og at der er tilstrækkelig ventilation, til inverteren og køleribberne ikke bliver tildækket. Det kontrolleres, om der skal tages højde for skyggepåvirkning. I den forbindelse skal træer og buske beskæres. Modtagekontrol Det skal kontrolleres, om der er sket skade på panelerne eller inverteren under transporten. Er bypass dioderne ikke monteret i panelet skal det kontrolleres, om de er som specificeret. Montageforhold Hældningen og orienteringen på taget skal kontrolleres, om det stemmer overens med de oplyste data under projekteringen. Terminal boksene kontrolleres for vandtæthed og placeringen angives. El arbejdet på DC siden Er bypass dioderne ikke monteret på panelet fra fabrikken, skal man sikre sig, at de vender rigtigt (polaritet), og at polariteten er ført rigtigt ind i vekselretteren. Spændingen på de serieforbundne solcelle paneler kontrolleres, så den ikke ligger højere, end den spænding vekselretteren kan klare. Det skal sikres, at der bliver brugt korrekt kabel type, og at kablet er fastgjort efter stærkstrømsbekendtgørelsen. Endeligt kontrolleres det, at der er brugt DC godkendt udstyr på DC siden. Skal der monteres overspændingsudstyr, skal det monteres korrekt. El arbejde på AC siden Hvis der kan indstilles for overvågning af forsyningsnettet på inverteren, skal dette gøres. Der monteres fejlstrømsafbryder, hvis ikke der er brugt klasse II isolation overalt i installationen. Det sikres, at minimumskravet til kabel tværsnittet er overholdt mellem vekselretter og nettilslutningen, så det passer til solcelle anlæggets størrelse og længden på kablet, og at det er korrekt monteret på installationen. Der skal monteres en måler, der kan registrere køb og salg i forhold til forsyningsnettet. Skal der monteres overspændingsudstyr, skal det monteres korrekt. Kontrol af anlægget Vekselrettere sender spændingen derhen, hvor forbruget er, og er forsyningsnettet faldet ud, skal det sikres at vekselretteren kobler ud, så der ikke produceres el. Omvendt skal vekselretteren selv koble ind igen, når forsyningsspændingen kommer tilbage. Dette kan kontrolleres ved at slukke for fejlstrømsafbryderen eller gruppeafbryderen og så tænde igen. Derefter skal vekselretteren selv koble ind igen. Er der data opsamlingsfunktioner i vekselretteren, skal afbrydelsen gerne være registreret. Der laves en kontrolmåling på AC og DC siden, om effekten står i forhold databladene. Er der flere MPPT i Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 61 af 233

vekselretteren, kontrolleres det, at der bliver produceret effekt svarende til det antal paneler, der er monteret på den enkelte MPPT. Kortslutningsstrømmen på et solcelle Panel står opgivet på databladet, og afhængig af hvordan panelerne er monteret, kan den samlede kortslutningsstrøm beregnes. Dette kan så kontrolleres med en måling, og så sammenholde det med en anden måling. Den forventede målte kortslutningsstrøm kan beregnes efter følgende formel: I k målt = I K beregnet GI 1000 I k målt = Den målte kortslutningsstrøm [A] I k beregnet = Den beregnet kortslutningsstrøm [A] GI = Lysindstrålingen [W/m 2 ] Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 62 af 233

Kontrol af solcelle anlægget Som lægmand har man ikke de store muligheder for at kontrollere solcelleanlægget ud over de visuelle kontroller, man selv kan lave. Derfor kan man bestille et eftersyn af sit solcelleanlæg ved en fagmand, der har mulighed for at lave en rapport, der beskriver, hvilken stand ens anlæg er i, og om det opfylder de data, der er blevet lovet fra producenten. Som fagmand har man mulighed for at lave følgende kontroller: Termografering: Her er det muligt at finde solceller der er defekte, bypass dioder der ikke virker, eller panelet ikke producere nogen strøm AC og DC strømmåling: Her kan man med et tangampere meter måle på DC og AC siden af inverteren, om der bliver produceret det strøm, leverandøren har lovet i sine brochurer. Figur 23 - Termografisk biled af et panel med defekte solceller. Engko.dk (2011) Figur 24 - Termografisk biled af et solcellepanel med fuglerede bag så der er manglende afkøling. Engko.dk (2011) Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 63 af 233

General drift og vedligeholdelse af solcelleanlæg Herunder vil vi beskrive hvad der skal gøres ved drift og vedligeholdelse af et solcelleanlæg. Fejlsøgning på solcelle anlægget Oplever man, at solcelle anlægget ikke lever op til det forventet, og/eller lovet kan der være fejl på anlægget, og der bør laves en fejlsøgning på anlægget. Solcelle anlægget kan deles op i to dele. Inverteren og panelerne. Er der fejl på inverteren, er det som regel nødvendigt at gå til leverandøren for at få udbedret fejlen. Dog kan man selv kontrollere, om netspændingen er indenfor det tilladte interval. Det kan være, at der er et langt AC kabel sammenholdt med, at der er en svag eller kraftig netspænding. Ser man på solcellepanelerne kan der være en fejl i en af bypass dioderne, enten med en dårlig forbindelse eller den er defekt. En dårlig forbindelse kan findes ved at sammenholde de forskellige strenge, for at se om der er forskel i spændingen. En lettere måde at undersøge dette er ved at bruge termografi. Er bypass dioden defekt, vil der ikke være nogen effekt på den pågældende streng. Er det fejlsøgning på større anlæg, kan det være en god ide at dele anlægget op i små enheder, evt. så det passer med en inverter og så de monterede paneler. På større anlæg er inverteren typisk også koblet op til et netværk, hvor man så direkte kan se, om der er forskel i den produceret spænding på de forskellige invertere. Dog skal man være opmærksom på kun at sammenholde de invertere, der har samme antal solcelle paneler monteret. Vedligeholdelse af solcelle anlægget Når anlægget overgår fra montør til ejeren af solcelleanlægget, skal han have at vide, hvad han kan gøre for at vedligeholde anlægget, så det yder optimalt hele tiden. Herunder er der nogle gode råd til, hvordan man forlænger levetiden og nærmer sig den maksimale ydelse af anlægget. Ved eftersyn ser man visuelt, om der er noget på panelet, der forhindre sollyset i at nå panelet. Det kan være sne eller blade fra træerne, der ligger på panelet. Dette bør fjernes. Dog er panelerne for det meste selvrensende, hvis panelet ligger i mere end 15 o da blade osv. herved vil rutsje af. Der kan også være støv, sod og pollen efter vind og regn, der sætter sig på panelet i lag, så derfor vil det være en god ide enten bare at skylle panelet med vand eller bruge en blød børste i forbindelse med, at man renser panelerne. I den forbindelse bør der bruges kalkfrit vand, for at der ikke kommer kalkaflejringer på panelet. Man kan holde øje med, om der kommer revner i glasset. Efter 8-10 år bør spænder og skruer og møtrikker efterses. Hvis der kommer skygge på panelet, bør træer og buske klippes ned. Inverteren bliver under installationen monteret et ventileret og køligt sted. Dog bør den renses for støv og snavs. I Inverteren sidder der en blæser til at afkøle elektronikken indeni. Man skal holde øje med om den kører, ellers skal den udskiftes. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 64 af 233

Kabelgennemføringen gennem taget bør jævnligt kontrolleres, om den stadig er tæt, så der ikke kommer fugt ind. Konklusion på kontrol, drift og vedligeholdelse af installationen Selv om der er en lang garanti på et solcelle panel og en inverter er der stadig nogle ting man som ejer skal gøre for at leve op til den garanti der bliver givet. Der er dog begrænsninger for hvad lægmand kan/må gøre. I de tilfælde hvor der skal laves kontrolmålinger bør det udføres af en fagmand. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 65 af 233

Oplysning ved Gentofte rådhus I forbindelse med dette projekt, fik vi lov at arbejde med et solcelleanlæg til Gentofte rådhus. Derfor er det nu tid til at kigge på, hvilke krav der stilles til et solcelleanlæg på Gentofte rådhus. Vi vil derfor i resten af projektet arbejde specifikt med det solcelleanlæg, vil vi forslå at få installeret på Gentofte rådhus. Arbejde med at fastgøre anlægget til taget vil vi ikke kigge på. Grunden til at vi ikke vil beskæftige sig med den del af arbejde er, at det normalt vil være en tømmer, der tager sig af denne del af arbejdet. De kender meget mere til, hvordan man skal fastgøre montagemateriellet til taget, uden at man laver fugt skader. Til hjælp for tømmeren har vi valgt at lave en bygningsgennemgang, som er vedlagt som bilag 10.1 Bygningsgennemgang. Her vil han kunne finde oplysninger omkring tagforholdene. Derud over kan vi oplyse ham om, at taget kan holde til den ekstra belastning, da det blev kontrolleret i forbindelse med installationen af det eksisterende anlæg. I bygningsgennemgangen kan man også se, hvor stor arealet til solceller er, på den fløj som solcelleanlægget skal placeres på. Oplysninger i forbindelse med Gentofte rådhus. Tomgangsforbrug 30 kw Nominelforbrug i dagtimerne 70 kw Eksisterende solcelleanlæg 50 kwp Tilslutning direkte fra transformer Resten vil vi blive nød til at antage da projektet er blevet nedlagt. Da Gentofte rådhus har et solcelleanlæg i forvejen, skal der i forbindelse med monteringen af anlægget ikke monteres en ny måler. Grunden til dette er at deres el-måler, i forvejen kan måle energien i begge retninger. Nyt solcelleanlæg. Vi har i forbindelse med den generelle del af denne rapport kigget på, hvilken type solcellepaneler og invertere der bedst kan betale sig. Beregninger i økonomiafsnittet er lavet for paneler der bliver optimalt placering i forhold til solen. Da vores solceller på Gentofte rådhus kommer til at være placeret på et fladt tag, vil vi kunne placere vores solcellepaneler så optimalt så mulig. Vi har derfor valgt at arbejde videre med et Bosch C-Si M260W panel og en Enpfase M215 micro invertere. Hvilket vil give de bedste tilbagebetalingstider ifølge Økonomi afsnittet. Bosch C-Si M260W Dette solcellepanel er et monokrystallisk panel. Med en effekt på 260W ved en solindstråling på 1000 w/m 2 med en temperatur på 25 grader. Panelet indeholder 60 solceller med 3 bypass-diaoder, hvilket medfører at solcellepanelet har 3 zoner, hvor kun den/de zoner der er skygge på vil nedlukke. Panelet har en produktgaranti på 10 år og en 80% effekt garanti på 25 år. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 66 af 233

Enpfase M215 Enpfase M215 en mikroinvertere der skal placeres på stellet under hvert solcellepanel med en MPPT i hver enhed. Denne MMPT skal være med til at udnytte solcellepanelet optimalt. Det vil være med til at forøge produktionen af solcellepanelet. Den har samtidigt den fordel, at DC spændingen ikke bliver ret høj, da der ikke er koblet nogen solceller til serie. Hvilke vil være en stor fordel, hvis der skulle opstå en brand. Denne mikroinvertere har også den fordel, at man vil kunne overvåge hvert solcellepanel døgnet rundt. Dette vil være en stor hjælp i fejlfinding på anlægget, da man vil kunne se, om der er nogle paneler der producere uden for normalen. Dette vil også kunne være med til at finde eventuelle defekte paneler, som man måske aldrig ville have fundet ved et anlæg med decentrale invertere. Microinverterens opkobling til netværk Enphase Energy har lavet et program til deres microinverter, så man kan se på en computer, hvor meget solcelle anlægget har produceret. Det sker ved at Enphase microinverterne er forbundet via truck kabel med en ENVOY forbindelses boks gennem en samle boks. Denne ENVOY boks er tilsluttet AC forsyning, og på den anden side er den forbundet med et ethernet kabel til en almindelig router for internet forbindelse. Data informationerne fra microinverterne kommer til ENVOY boksen gennem AC kablet. Når solcelle anlægget er nyt, starter det ikke op, før ENVOY boksen har forbindelse med alle microinvertere. Opstartstiden for hvornår anlægget vil starte med at sende produceret spænding ud på elnettet, er afhængig af antallet af installeret microinvertere, men ENVOY boksen skulle have forbindelse med den første inverter efter 15 minutter. Derefter bliver de andre microinvertere registreret med cirka 4 invertere i minuttet. Hvis der skal udskiftes en microinverter, skal der laves en ny scanning, der kan tage op til 30 minutter. Transientbeskyttelse Vi har valgt, at projektere solcelleanlægget med transientbeskyttelse. Det har vi gjort jf. økonomi transientbeskyttelse. Da man har mange medarbejder på rådhuset, og der til en masse data som det ville være en god ide at beskytte. Desuden er det den bygning i området der er højest, og vil derfor være den der har størst sandsynlighed for at blive ramt af et lyn. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 67 af 233

Solcelleanlæg design Anlægsstørrelse af nyt solcelleanlæg på Gentofte rådhus. Vi skal i dette afsnit kontrollere hvor stort et anlæg, der vil være passende til Gentofte rådhus. Vi vil komme med et oplæg til, hvilket anlæg der vil være bedst økonomisk for Gentofte kommune at investere i. Derfor vil flere af valgene blive taget med hensyn til økonomi afsnittet. I dette afsnit kigger vi på den maksimale størrelse af et solcelleanlæg på Gentofte rådhus. Det kan være, at der ikke er plads på rådhuset til et solcelleanlæg af denne størrelse, eller at et mindre solcelleanlæg er mere attraktivt i henhold til økonomien. Produktionsstørrelse af eksisterende solcelleanlæg Da der på en anden fløj af Gentofte rådhus er et eksisterende solcelleanlæg, bliver vi nødt til at beregne produktionen af dette, for at kunne finde det aktuelle forbrug. Vi har fået oplyst, at det gamle solcelleanlæg er på 50 kwp med 255 Wp monokrystallinske moduler, hvilket inkluderer 196 paneler, som har en virkningsgrad på 15,8 %. Da vi ikke kan omregne det eksakte kwh anlægget generer, kan vi indsætte virkningsgraden og modulstørrelsen i følgende regnestykke jf. Jysksolenergi (2013) Virkningsgraden er i forhold til solcellepanelerne, solindstrålning er i forhold til placering geografisk, tab i materiel er f.eks. tab i kabler og inverter og tab for panelhældning er tabet for at panelet ikke er præcist i 40 grader og i stik syd. Tab i materiel og panelhældning er taget fra eksemplet på Jysksolenergi (2013). kwh = Virkningsgrad Solindstrålning i kwh m 2 Antal paneler Tab i materiel Tab for panelhældningkwh m 2 = 15,8 % 1150 1,62 196 98% 0,83 = 46927,8 kwh/year For at finde ud af hvor meget det gamle solcelleanlæg producere om måneden, hvor maj og juli producer mere end december og januar, har vi fundet en oversigt over, hvornår et solcelleanlæg producer mest jf. El fra solen (2013), viser vi herunder i Tabel 11, hvor stor produktionen er for hver enkel måned, hvorefter vi kan finde ud af, hvad solcelleanlægget i gennemsnit producere om dagen. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 68 af 233

Tabel 11 - Månedlig produktion af gammelt anlæg. El fra solen (2013) Årlig kwh 46927,80 kwh Jan 0,15 1036,70 Feb 0,29 2004,28 Mar 0,48 3317,43 Apr 0,78 5390,82 Maj 1 6911,31 Jun 0,92 6358,41 Jul 0,99 6842,20 Aug 0,86 5943,73 Sep 0,61 4215,90 Okt 0,39 2695,41 Nov 0,21 1451,38 Dec 0,11 760,24 I alt 46927,80 Ud fra Tabel 11. kan vi se, at det gamle anlæg producere mest i maj, hvor anlægget har en forventet produktion på 6911,31 kwh. Maksimal størrelse af nyt solcelle anlæg Vi skal under dimensioneringen af det nye solcelleanlæg vide, hvor meget det højest må producere i kwh. Der vil i beregningen blive lagt vægt på at finde den maksimale ydeevne for solcelleanlægget, uden at det går ud over egetforbruget, da det at sælge overskydende produktion ikke er nær så attraktiv som at udnytte det fuldt ud. Der vil ikke blive kigget på om taget er stort nok til et anlæg af denne størrelse. Det vil komme i et senere afsnit. Det er normalen at solcelleanlæg producere mest i maj for anlæg i Danmark. Da vi, jf. økonomi i kommunen, skal have et anlæg, der har en så høj forrentning og så hurtig tilbagebetalingstid som muligt, skal vi forsøge at minimere salget til elforsyningen, og der ved maksimere egetforbruget, vil det blive produktionen i maj, der er loftet for solcelleanlægget. De oplysninger vi har fået i om forbruget på Gentofte rådhus, er følgende. Med en nominel belastning på 70 kw Tomgangsbelastning på 30kW Den nominelle belastning på 70kW er forbruget, når bygningen er i drift. Det betyder, at denne belastning forekommer, når bygningens ansatte er på arbejde. Det vil sige, at denne belastning forekommer på det tidspunkt, hvor et solcelleanlæg vil producere mest energi. Tomgangsbelastningen er når bygningen er tom, denne belastning er for apparater der køre i døgndrift f. eks. køleskabe. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 69 af 233

Problemet med et solcelleanlæg er, at det vil producere mest midt på dagen. Det vil have den betydning, at der midt på dagen kan være et salg af el til forsyningsselskabet. Derfor vil det ikke kunne svare sig at have et solcelleanlæg der producere 70 kw. Vi vil derfor regne vores solcelleanlæg + eksisterende solcelleanlæg til at kunne yde 60kW. Når vi gør dette, vil der ikke være et ret stort salg af energi midt på dagen på noget tidspunkt af året. Det vil også have den fordel, at vi må regne med, at den samlede produktion vil være under 30 kw om morgen og aften, hvor der ingen ansatte er det meste af året. Det vil sikre, at vi får et så stort egen forbrug som overhovedet muligt, når der, jf. Batteribank for solcelleanlæg, ikke er økonomi i batterilagring af energien. Det eneste problem med et næsten totalt egetforbrug af den producerede strøm er, at der ikke noget forbrug i weekenderne og helligdagene. Her vil strømmen blive solgt til forsyningsselskabet, men de måneder hvor solcelleanlægget producere under halvdelen af niveauet i maj, vil produktionen ikke være større end tomgangsforbruget. Her er der tale om okt., nov., dec., jan., feb. og marts. I sep. (61%) og apr. (78%) er der en meget lille over produktion. Det vil sige, at vi kan se bort fra en overproduktion af strømmen på helligdagene i dec. og marts. Og det vil derfor kun være de helligdage der er i maj, der er en overproduktion. Vi vil derfor regne med et egetforbrug på 87,7 % jf. Tabel 12 Weekender med overforbrug: det halve af weekenderne er der ikke overforbrug og derfor er de ikke regnet med. Overforbrugs gennemsnitsprocent: Det er et ca. tal, over hvor meget der er i overforbrug i gennemsnit på weekenddagene. Helligdage med overforbrug: 1 maj, Kristi himmelfarts og 2. Pinsedag. Man kan diskutere, hvor mange der er på arbejde dagen efter Kristi himmelfarts. 1. maj er også kun en halv fridag, og vi regner med, at de tilsammen giver en fridag. Tabel 12 - Beregning af egetforbrug Beregning af egetforbrug Weekender med overforbrug i uger 26 Overforbrug gennemsnitsprocent 80% Helligdage med overforbrug 3 Dage på et år 365 Egetforbrugsprocent 87,78082 Fejlkilder ved beregning Denne beregning er med en gennemsnitværdi pr. dag, hvilke ikke er helt rigtig, da der ikke er lige meget sol alle dag, og derfor vil der være en større produktion nogle dage, og det vil være med til at forøge overproduktionen. Til gengæld regner vi også med, at hele produktionen kommer over 8 timer, hvilket heller ikke er rigtig, da maj er en af de måneder med fleste soltimer, det vil selvfølgelig sænke overproduktionen. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 70 af 233

Vi regner med at disse fejlkilder udligner hinanden. Maksimal ydeevne for nyt solcelleanlæg Da vi nu har konstateret, at vi har en høj egetforbrugsprocent med 60 kw maksimal yde evne over en dag, laver vi i Tabel 13 en beregning, der skal fastlægge den maksimale ydeevne for det nye solcelleanlæg. Tabel 13 - maksimal anlægsstørrelse af nyt anlæg Energiberegning Gentofte rådhus Tomgangsforbrug i kw 30 Nominel belastning i kw 70 Beregningsbelastning i kw 60 Timer for nominel drift i h 8 Maksimal dagsproduktion i kwh 480 Produktion i maj i kwh 6911,31 Dage i maj 31 Produktion pr. dag i maj i kwh 222,95 Underskudsproduktion pr. dag maj i kwh 257,05 Underskudsproduktion maj i kwh 7968,69 Maksimal anlægsstørrelse for nyt anlæg i kwh. 54107,40 Dette betyder, at vi højest må projektere et solcelleanlæg, der har en produktionsstørrelse på 54107 kwh som afgivende energimængde i hovedtavlen. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 71 af 233

Dimensionering Vi har lavet et oversigtsdiagram jf. Bilag 8.1 Oversigtstegning over installationen som viser installationens opbygning. Vi har ved Gentofte rådhus taget udgangspunkt i ikke at skulle ind og kontrollere stikledningens størrelse, og da vi har fået oplyst at Gentofte rådhus har en nominelbelastning på 70 kw, har vi antaget, at den nuværende stikledning er dimensioneret til denne størrelse. Derfor har vi lagt vores nye og gamle anlæg sammen, og ampere tallet fra disse anlæg må ikke overstige ampere tallet fra det nominelle forbrug.det medførte, at vi kunne have 292 Bosch Mono 260 W paneler på vores tag, men med Lynx Planner, jf. Bilag 4.1 Lynx Planner, er der kun plads til 166 paneler på taget. Vi har, jf. Økonomi afsnittet, kunne konkludere, at Bosch Mono panelet er det panel, der er hurtigst tilbagebetalt. Vi har derudover også kunne konkludere, at microinverter Enphase M215 er tilbagebetalt før de decentrale invertere. På panelerne er der typisk et 4 kvadrats kabel, som vi kobler sammen med microinverterne med MC4 stik og da det følger med fra producentens side, antager vi, at det overholder regler og standard. Så vi har kigget på kablerne på AC siden af inverterne. Her vil jeg beskrive hvilke tabeller vi har gjort brug af: Tabel A.2 omkring strømværdier for PVC isolerede ledere og kabler ved en omgivelsestemperatur på 30 C 8 Tabel C.52-1 korrektionsfaktor for harmoniske strømme i 4- og 5 leder kabler 9 Beregning af nyt anlægs kwh Virkningsgraden er i forhold til solcellepanelerne, solindstrålning er i forhold til placering geografisk, tab i materiel er f.eks. tab i kabler og inverter og tab for panelhældning er tabet for at panelet ikke er præcist i 40 grader og i stik syd. Tab i materiel og panelhældning er taget fra eksemplet på Jysksolenergi (2013). kwh = Virkningsgrad Solindstrålning i kwh m 2 Antal paneler Tab i materiel Tab for panelhældningkwh m 2 = 15,8 % 1150 1,64 166 98% 0,83 = 40,235 kwh/year Hvilket er mindre end de 54107 kwh som rådhuset kan forbruge ifølge Tabel 13. Korrektionsfaktorer Vi har antaget nogle værdier for omgivelsestemperaturen, og disse er antaget lidt højere end reelt, da vi vil være på den sikre side. Derudover har vi også korrektionsfaktor for samlet fremføring, hvor vi ligger samlet fremføring på vores stikledning. Vi regner ikke samlet fremføring i de tilfælde hvor vi har en hovedledning eller en gruppeledning, hvorfor korrektionsfaktoren for samlet fremføring er et. 8 Stærkstrømsbekendtgørelsen Afsnit 6, side 184 Tabel A.2 9 Stærkstrømsbekendtgørelsen Afsnit 6, side 193 Tabel C.52-1 Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 72 af 233

Stikledning Som stikledning har antaget en 5G95 mm 2 RZ1-K da vi har gået ud fra at den er dimensioneret efter den givne installation der har en nominelle drift på 70 kw. Hovedledning Vi har en undertavler ude ved solcelleanlægget, hvor vi samler de fem strenge og fører dem ind til tavlen, på taget har vi antaget en temperatur som medførte vi skulle vælge 90 C kabel: RZ1-K 5G95 mm 2 Gruppeledning Der vælges fem trunk kabler af størrelsen 5G2,5 mm 2 fordelt på fem strenge, ud til de 166 paneler, med maks. 40 drops på hvert kabel som er forsikret med 20 A DO1 sikringer fra undertavlen. Selektivitet Der er total selektivitet mellem, sikring i undetavle til hovedtavle, og total selektivitet mellem hovedtavle og sikring i transformeren. Harmoniske strømme Inverteren udleder jf. Enphase M215 (2013) fem procent harmoniske strømme, dette medfører jf. Tabel C.52-1 fra Stærkstørmsbekendtgørelsen Afsnit 6 (2001) at man ikke skal højde for disse strømme. Spændingsændring Hvis der installeres et solcelleanlæg på Gentofte rådhus, vil det påvirke spændingen hos naboerne som er på samme forsyning, da solcelleanlægget medfører spændingsændringer. Vi har i vores tilfælde en spænding på 230,36 V (0,25 %) som er den laveste mulige ved hovedtavlen og ved transformeren har vi en spænding på 239,74 V (-3,763 5) som er den højeste mulige. Problemet med denne potentielle spændingstilvækst, er at den risikere at blive så høj at den har en skadelig virkning på det elektriske udstyr. Energioptimering i kabler fra anlæg til hovedtavle Der er lavet en varmetabs beregning over stikledning, tre hovedledninger, og tre gruppeledninger. Hvor vi har antaget at SDU s bygning vil blive brugt fem dage om ugen, syv timer om dagen og 52 uger om året. Hertil har vi regnet frem til 101 287,81.- Derfor kan man vælge nogle større kabler for at betale mindre i drifts pris. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 73 af 233

Overholdes af lovgivning I følge afsnittet omkring lovgivning skal vores solcelleanlæg overholde nogle krav til flicker, harmoniske strømme og interharmoniske strømme, når vores solcelleanlæg er over 75A per fase. Da vores nye anlæg er på 43,2 kwp med en belastning på 51,46 A medfører det: A pr.kwp = 51,46A = 1,19 A pr kwp 43,2 kwp Da vi ikke har nogle oplysninger på det gamle anlæg, andet end at det er på 50 kwp, vil vi tage dette forhold og gange sammen Solcelleanlæg Gammel = 50 kwp 1,19 A pr kwp = 59,56 A I total = Gammel anlæg + Nyt anlæg = 51,46 A + 59,56 A = 111,02 A Her ses det at vores ampere tal er over 75 A per fase. For beregning hertil skal der bruges resultater fra testrapporten. Da denne ikke er tilgængelig, kan vi ikke lave disse beregninger, men i følge Energinet.dk (2013) vil invertere på deres positivliste overholde deres forskrifter og vejledninger. Og da Enphase M215 er på denne liste, kan vi konkludere, at den overholder disse bestemmelser. Vi går samtidigt udfra at det gamle anlæg ville kunne overholde denne lovgivning, da vi ikke har oplysninger til at lave en kontrol beregning. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 74 af 233

Økonomi i kommunen I dette afsnit kigger vi på den økonomiske del til solcelleanlægget, hvor vi vil komme ind over afregning af kwh, tilskud fra regeringen og afskrivningsmetode. Dette gør vi for at danne os et overblik over, hvordan kommunen opgør deres regnskab, med det formål at kunne beregne tilbagebetalingstiden mest korrekt. Tilskud I nedenstående afsnit vil vi komme ind over, hvilke tilskud der findes til installering af solcelleanlæg i sammenhæng med Gentofte rådhus. I følge Bilag 3.2- Mail korrespondance med Dong Energy er der tilskud til besparelse af kwh og installation af solcelleanlæg, hvis der er blevet ansøgt om tilskud inden den 1. april 2013, hvilket ikke har været mulig, da vi først har fået projektet i midten af april. Vi har desuden været i kontakt med Ole Sig, fra Ringkøning-Skjern kommune, der er finanskoordinator. Det er gjort med henblik på, at kontroller om der ville være et specielt tilskud til den offentlige sektor jf. Bilag 3.1 - Mail korrespondance med Ole Sig. Her beskriver han, at de ikke har et specielt tilskud. Til gengæld har kommunen mulighed for at kunne finansiere et solcelleanlæg med et lån. Kommunerne har normalt ikke mulighed for at låne, men skal finansieret via skatten. Da vi ville sikre os, at det projekteret anlæg ville overholde kravene til særskilt finansiering, valgte vi at skrive til Ole igen med det formål, at få betingelser for lån i kommunen jf. Bilag 3.1 - Mail korrespondance med Ole Sig, her oplyses vi om, at betingelsen for at kommunen kan optage lån til finansieringen af et solcelleanlæg er, at ejendommen skal bruges til et af disse formål: sociale, kulturelle eller undervisning. Dette betyder for Gentofte rådhus, at de ikke kan få lov til at optage et særskilt lån til finansieringen af deres solcelleanlæg, men skal have det finansieret af skatteborgerne. Derfor vil kommunen skulle tage pengene til dette projekt fra deres normale investeringspulje. Hvis penge havde været nogle de kun kunne låne til dette specifikke projekt, ville tilbagebetalingstiden ikke have samme betydning, da pengene ikke ville kunne investeres igen, når de er betalt tilbage. Det vil kun være overskuddet, der ville kunne investeres igen. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 75 af 233

Afskrivning af solcelleanlæg Vi skal her se på, hvordan man vil afskrive et solcelleanlæg i kommunen. Vi henvendte os til Ole Sig, der er finanskoordinator i Ringkøning-Skjern kommune, for oplysninger om afskrivninger af solceller. I følge Bilag 3.1 - Mail korrespondance med Ole Sig, svarer han, at et solcelleanlæg bliver afskrevet som et teknisk anlæg over en 10-årig periode, og selve afskrivningen bliver alene registreret som en nedskrivning af kommunens tekniske anlæg, og vil ikke påvirke den kommunale drift. Til gengæld bliver hele anlægsudgiften ved etableringen udgiftsført fuldt i det regnskabsår, hvor anlægget bliver opført. Det betyder, at når vi har med det kommunale at gøre, så er der 2 regnskaber, investeringen vil indgå i. Det første er over kommunens bygninger, her bliver et solcelleanlæg indført som et bygningsaktiv, hvor man så efterfølgende afskriver det over en periode på 10 år. Se Figur 25 Afskrivelse procent Afskrivelse i kr. Værdi Anskaffelse kr. 5.000.000,00 Afskrivning år 1: 10,00% kr. 500.000,00 kr. 4.500.000,00 Afskrivning år 2: 10,00% kr. 500.000,00 kr. 4.000.000,00 Afskrivning år 3: 10,00% kr. 500.000,00 kr. 3.500.000,00 Afskrivning år 4: 10,00% kr. 500.000,00 kr. 3.000.000,00 Afskrivning år 5: 10,00% kr. 500.000,00 kr. 2.500.000,00 Afskrivning år 6: 10,00% kr. 500.000,00 kr. 2.000.000,00 Afskrivning år 7: 10,00% kr. 500.000,00 kr. 1.500.000,00 Afskrivning år 8: 10,00% kr. 500.000,00 kr. 1.000.000,00 Afskrivning år 9: 10,00% kr. 500.000,00 kr. 500.000,00 Afskrivning år 10: 10,00% kr. 500.000,00 kr. 0,00 Figur 25 - Afskrivninger Det andet regnskab er for driften af rådhuset. Her vil det komme til det blive indført som en udgift det år, hvor det bliver købt. Hvor det så formentlig vil give et negativt resultat. Og så skal der de følgende år laves et positivt regnskab til at dække tabet. Grunden til at det efterfølgende vil give et positivt resultat er, at man vil have en mindre udgift til el. Man kan på Figur 26 se, hvordan dette driftsregnskab kunne komme til at se ud på en ti årlig periode. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 76 af 233

Indtægt Udgift Solceller Overskud/underskud 1 år kr. 3.500.000,00 kr. -3.500.000,00 kr. -1.000.000,00 kr. -1.000.000,00 2 år kr. 3.850.000,00 kr. -3.850.000,00 kr. 150.000,00 kr. -850.000,00 3 år kr. 4.235.000,00 kr. -4.235.000,00 kr. 150.000,00 kr. -700.000,00 4 år kr. 4.658.500,00 kr. -4.658.500,00 kr. 150.000,00 kr. -550.000,00 5 år kr. 5.124.350,00 kr. -5.124.350,00 kr. 150.000,00 kr. -400.000,00 6 år kr. 5.636.785,00 kr. -5.636.785,00 kr. 150.000,00 kr. -250.000,00 7 år kr. 6.200.463,50 kr. -6.200.463,50 kr. 150.000,00 kr. -100.000,00 8 år kr. 6.820.509,85 kr. -6.820.509,85 kr. 150.000,00 kr. 50.000,00 9 år kr. 7.502.560,84 kr. -7.502.560,84 kr. 150.000,00 kr. 200.000,00 10 år kr. 8.252.816,92 kr. -8.252.816,92 kr. 150.000,00 kr. 350.000,00 I alt kr. 55.780.986,10 kr. -55.780.986,10 kr. 350.000,00 Figur 26 - Fiktivt driftsregnskab Gentofte rådhus Salg af solcelleanlæg Når vi skal sælge vores solcelleanlæg til Gentofte rådhus, skal vi fokusere på den person, som har ansvaret for driften af rådhuset. Det er denne person, der tager beslutningen om investering af penge i solcelleanlæg. Personen ønsker at vide to ting. Hvor meget bliver pengene forrentet over en periode, og hvor lang investerings tiden er. Grunden til at han vil vide, hvor meget hans penge bliver forrentet med er for at kunne sammenligne et solcelleanlæg med andre investerings muligheder. Han vil gerne vide, hvilken investerings mulighed der er den bedste for ham. Personens interesse i investeringstiden handler om, at jo hurtigere pengene er hjemme igen, jo før har han dem til at investere i et nyt projekt, der muligvis har en hurtigere tilbagebetalingstid. Så det er derfor vigtig, at det er disse to parametre, som man fokusere på, når man skal lave en salgs tale til Gentofte rådhus. Afregning af kwh Der vil i det efterfølgende afsnit blive beskrevet, hvordan anlæg opsat inden 31. december 2013 skal afregnes og gennemgang af afregning af kwh, hvis de opsættes efter 31. december 2013. Ved Gentofte rådhus, har vi 920 m 2 areal, som vi kan opsætte solcelleanlæg på, og dette areal skal vi udnytte bedst muligt, i forhold til hvad der er rentabelt, og hvad der økonomisk svare sig. Gentofte rådhus bruger 30kW i tomgangseffekt, altså minimums effekten ved at holde huset i gang, og spidsbelastningen er på 70 kw, det ville være optimalt, at huset bliver selvforsynende, men vi vil regne på, hvilket vil være bedst økonomisk. Inden 31. december 2013 Ifølge Klima og energiministeriet (2012) og Energinet.dk (2013) skal anlæg, der er under 400kW afregnes med 130 øre/kwh i de første 10 år, dernæst vil prisen blive reduceret til landsbaseret afregningspris. Denne afregning af vedvarende energianlæg er med til, at investeringer for solcelleanlæg er tilbagebetalt formentlig efter 10-12 år. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 77 af 233

Efter 31. december 2013 Ifølge Energinet.dk (2013) skal anlæg over 400 kw afregnes med 60 øre/kwh i de første 10 år, dernæst vil prisen de efterfølgende ti år falde til 40 øre/kwh, derefter følger afregningsprisen den landsbaserede pris. Denne afregning af vedvarende energianlæg er med til, at investeringer for solcelleanlæg er tilbagebetalt formentlig efter 14-16 år. Konklusion økonomi i kommunen Da Gentofte rådhus får opsat deres solcelleanlæg efter d. 1. april 2013, er der ingen mulighed for at kunne få tilskud til et solcelleanlæg. Eftersom at kommunen afskriver et solcelleanlæg liniert over ti år, vil man også regne det som værende værdiløst efter år ti, og det skal derfor være tilbagebetalt inden. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 78 af 233

Kalkia tilbud I forbindelse med afslutning af projektering, har vi lavet et tilbud hvori vi viser, hvor hurtigt anlægget er tilbagebetalt, så Gentofte rådhus selv kan vurdere om de vil købe anlægget eller ej. Tabel 14 - Oversigt over tilbud Liste over tilbud: 166 stk Enphase M215 microinverter 166 stk Bosch csi M 60 260 W 166 stk Montagestel standard 38 Grader 315 m Kabel fra microinverter til undertavle 30 m Kabel fra undertavle til hovedtavle Diverse: Undertavle ved solcelleanlæg, Sikringselementer, Transientbeskyttelse.. Ovenstående data er jf. Bilag 9.1 - Kalkia tilbud total Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 79 af 233

Tilbudsbrev Gentofte rådhus El-installatørskolen Bernstorffsvej 161 Sofiendalsvej 60 2920 Charlottenlund 9000 Aalborg Deres ref. Sags nr. / Vores ref. Dato: Jacob Jensen 001xx / JKR 17-06-2013 Kim Meldgaard Rune Naundrup Dahl Solcelleanlæg til Gentofte rådhus. Vi takker for forespørgslen og har hermed fornøjelsen at fremsende tilbud på følgende i henhold til tilsendte tegninger og beskrivelse. Præcisering af tilbud: Til denne entreprise leveres: 166 stk Bosch c-si M 260 W 166 stk Enphase M215 microinverter 315 m 5G2,5 mm 2 trunk kabel 30 m 5G16 mm 2 RZ1-K Transientbeskyttelse HPFI relæ 63A 30 ma type B Undertavle med sikringselementer Pris ekskl. moms 1.075.836,00 Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 80 af 233

Tilbudsbrev bilag Efter at vi har lavet et tilbud for et solcelleanlæg til Gentofte Rådhus, skal der laves en beregning for økonomien til dette anlæg. Vi kan jf. bilag 7.6 Økonomisk tilbagebetalingstid se at det vil tage 13 år før der er overskud på solcelleanlægget. Da vi, jf. økonomi i kommunen, ved at en kommune vil afskrive et solcelleanlæg over 10 år og derfor have solcelleanlægget til at være værdiløst, må vi gå ud fra at Gentofte Rådhus ikke vil investere i vores solcelleanlæg. I beregning er der endda set bort fra at nutidsværdien af pengene er højre end den vil være når man først for dem i de efterfølgende år. Hvilke kun ville gøre beregningen være. Et af de store problemer vi har haft i forbindelse med afgivningen af tilbuddet er, at vi har været nød til at regne med listeprisen på alle materialer, hvor de fleste el-entreprenører har nogle rabatter. Selv med disse rabatter vil det stadigvæk være stærkt tvivlsomt om vi ville komme under 10 år. Dette stemmer også overens med at Gentofte rådhus ikke valgte at opføre et solcelleanlæg mere end det de har i forvejen. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 81 af 233

CE-mærkning af solcelleanlæg Vi skal, jf. lovgivningen, CE-mærke et solcelleanlæg. Vi vil i dette afsnit lave en CE-mærkning af det solcelleanlæg, vi forslår til Gentofte rådhus. Vi vil starte med at lave en risikovurdering og derefter samle CE-mærkningen inkl. overenstemmelseserklæring. Vi vil ikke tage transientbeskyttelse med i denne CE-mærkning, da den er CE-mærket i forvejen, og kommer til at sidde som en selvstændig enhed i tavlen. Risiko vurdering. Vi skal i denne forbindelse samle 3 ting, der hver overholder CE-mærkning inden for deres område. I denne forbindelse er det vigtigste, at sikre at CE-mærkningen er overholdt i samleområderne. Der er risiko for at paneler og invertere ikke passer sammen effektmæssigt. Dette er kontrolleret i dimensioneringen, og mikroinverterene kan klare effekten, fra det ene panel de er tilsluttet. Vi skal sikre os, at de stik der sidder på solcellepaneler og invertere passer sammen, da man skal CE-mærke den enkelte komponent, hvis man ændre på denne. Jf. 712.536.2.1.1 Stærksstrømsbekendtgørelsen afsnit 6A (2006) skal vi sikker at der er mulighed for adskillelse af inverterene fra DC-siden. Jf. 537.3.1 Stærksstrømsbekendtgørelsen afsnit 6 (2001) kan stikpropper bruges som adskillelse. Da stikforbindelserne sidder lige ved hver invertere anser vi denne for adskillelse. Desuden vil den maksimale spænding, jf. bosch-solarenergy.com (2013), højest være 38.10 v DC. Hvilket betyder, at der ikke skal beskyttes mod direkte og indirekte berøring jf. 411.1.4.3 Stærksstrømsbekendtgørelsen afsnit 6A (2006). Bosch M260 bliver leveret med MC4 stik, jf. bosch-solarenergy.com (2013), hvilket Enphase M250, jf. enphase.com, også gør. Disse vil derfor passe sammen. Vi skal kontrollere at montageskinnen og solcellepanelerne passer sammen. Og vi skal desuden sikre os, at der er mulighed for opsætning af vores mikroinvertere fra Enpfase. Ifølge bosch-solarenergy.com (2013) må der kun bruges tæringsfrie skruer til monteringen af Bosch M260 paneler. Panelerne passer til montageskinnen, jf. bilag bosch-solarenergy.com (2013), og er derfor i orden. Der vil være mulighed for at fastgøre mikroinvertere til montageskinne. Så dette giver heller ikke problemer. Der skal kontrolleres, at taget kan bære den ekstra vægt fra solcelleanlægget. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 82 af 233

Det blev kontrolleret i forbindelse med, at det gammel solcelleanlæg blev opsat. I den forbindelse blev det fastlagt, at taget på begge fløje var egnet til, at kunne bære et solcelleanlæg. CE-overenstemmelseserklæring Vi vil i dette afsnit udstede en CE-overenstemmelseserklæring, hvis man overholder de montagevejledninger, der er for de enkelte produkter. CE-overensstemmelseserklæringen er vedlagt i Bilag 12.1 - CE-overenstemmelseserklæring. CE-mærkningen for de enkelte komponenter kan findes her. 1. Bosch-solarenergy.com Overensstemmelseserklæring fra Bosch Solar Energy AG Garantibetingelser for fotovoltaiske moduler fra Bosch Solar Energy AG Monterings- og betjeningsvejledning 2. Enphase.com (2013) Enphase Microinverter Model M215 3. MONTAGEVINKEL 38GR. 99 CM. ALU VER.2 (passer både til 982 og 1001mm) Afventer svar fra LEMVIG-Müller. Man skal opbevare dokumentationen for CE-mærkning i 10 år. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 83 af 233

Aflevering til DONG I dette afsnit vil vi lave og beskrive hvilke dokumenter vi skal indsende når vi skal færdig melde solcelleanlægget til DONG. Der skal for anlæg over 75 A indsendes to dokumenter jf. lovgivning: Testrapport jf. Bilag 5.4 Bilag 4 Test rapport for elproducerende anlæg større end 75 Afase Leverandørerklæring jf. Bilag 5.3 Bilag 3 Leverandøerklæring for elproducerende anlæg større end 75 Afase Testrapporten skal laves når installationen er færdig. Så den kan vi ikke udfylde på nuværende tidspunkt. Leveratørerklæringen er udfyldt se Bilag 13.1 Udfyldt leverandørerklæring Når man indsender en leverandør erklæring er der nogle dokumenter som man skal vedlægge. - Leverandørspecifik dokumentation for mærkestrøm pr. fase jf. Overholdes af lovgivning - CE-overensstemmelseserklæring jf. bilag 12.1 - CE-overenstemmelseserklæring - Enstregsdiagram inkl. tilslutningspunkt og afregningsmåler jf. Bilag 8.1 Oversigtstegning over installationen - Dokumentation for beskyttelsesindstillinger for den centrale netbeskyttelse (hvis anvendt) Ikke anvendt - Beregninger omkring spændingskvalitet (kan være leverandørspecifikke testrapporter) jf. Overholdes af lovgivning - Testrapport bilag 4 jf. Bilag 5.4 Bilag 4 Test rapport for elproducerende anlæg større end 75 Afase (ikke udfyldt da vi ikke kan lave målinger) Der skal også afleveres dokumentation på det gamle anlæg, men vi har desværre ikke kunne fremskaffe dette, da projektet i virkeligheden er blevet nedlagt. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 84 af 233

Drift og vedligeholdelse vejledning Drift og vedligeholdelse af dit solcelle anlæg Tillykke med dit nye solcelleanlæg. For at anlægget kan leve op til sit bedste og yde den optimale el produktion hele tiden, er der ting, du som ejer af anlægget skal gøre. Herunder findes punkter der løbende bør følges. 0-5 år Rengør solcelle panelerne for sod, skidt og andet snavs hvert ½ år med en blød børste og kalkfrit vand. Der må ikke bruges aggressive rengøringsmidler, syre og lud til rengøringen. Rengør solcelle panelerne for sne om vinteren. De elektriske ledninger skal løbende kontrolleres for brud. Hvis det er tilfældet kontakt straks elektrikeren. Er der mulighed for skyggepåvirkning fra buske eller træer, skal de beskæres. Ved jordmonteret anlæg skal græs klippes jævnlig. Kontroller at afkølingen i inverteren virker. Kører blæseren, og er der fri udblæsning. Kontroller jævnligt anlæggets ydeevne/produktion. 5 10 år Kontroller befæstigelsen af solcellepanelet for korrosion. Kontroller kabelgennemføringen gennem tag/beklædning for utætheder. Sker der spændings udfald fra forsyningsselskabet vil inverteren slukke og der sker ingen el produktion. Når spændingen vender tilbage, vil inverteren selv starte op. Kontroller om det sker. Gennemlæs manual for panel og inverter inden ibrugtagen. God fornøjelse med dit nye anlæg Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 85 af 233

Projektkontrol Da vi ved gennemgang af projektet har fundet nogle fejl, har vi lavet en projektkontrol og oplistet punkterne her under. Sag: Solcellanlæg Sagsnr: 11-1 Side: 1 af: 1 Dok.nr.: arkiv: Område / lokalitet / identifikation: Gentofte rådhus Fase: Program Disp. forslag Proj. forslag Forprojekt Hovedprojekt Stikledning: I dette tilfælde er der valgt et 5G95 mm2 RZ1-K til udregning, men vi skulle have brugt en almindelig kabeltype til beregningen. Vi ved ikke hvad der faktisk ligger som stikledning. Der er en fejl i formlen til beregning af det nye solcelleanlæg. Vi mangler faktoren for bedre udnyttelsen med microinverteren. I forbindelse med vores CE-mærkning afventer vi en tilbagemelding fra Lemvigh-Müller på profilerne til solcelleanlægget. Hjælpeværktøjer (checklister eller blanketter) der kan anvendes / er anvendt: Figur 25 og 26 burde have været tabeller Granskningen er udført af: JJ, RND og KM Dato: 16/6 2013 Henvisning: Dato: 16/6 2013 Opstillet af: KM Dato: Set / godk. af: Kopi til: Bem.: Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 86 af 233

Konklusion I forbindelse med projektarbejdets afslutning skal der nu laves en konklusion, der skal beskrive hvilket resultat, vi er kommet frem til i forhold til problemformuleringen. I forbindelse med beregningen af den fysiske placering på taget er der ikke har plads til et solcelleanlæg, der kan producere den mængde energi som Gentofte rådhus kan forbruge, hvis man skal have den mindste tilbagebetalingstid. Det beregnede solcelleanlæg kan ikke overholde tilbagebetalingstiden på 10 år. Dette betyder, at Gentofte rådhus ikke ville være interesseret i at købe det solcelleanlæg, vi har projekteret. Ved en optimal placering af solcelleanlægget, i forhold til solen, vil det være monokrystalliske paneler, som vil være mest rentabelt, da de yder den bedste effekt i forhold til prisen. Som udgangspunkt vil det være bedst med en microinvertere til Gentofte rådhus. Til et solcelleanlæg på Gentofte rådhus vil det være fordelagtigt at lave en transientbeskyttelse, da solcelleanlægget i sig selv er en gode lynleder ind i bygningen. I forbindelse med installeringen af det nye solcelleanlæg skal der laves en CE-overenstemmelseserklæring. I denne forbindelse er det vigtigt fra starten af processen med projekteringen at sikre sig, at man kan få den nødvendige dokumentation. Når der projekteres et solcelleanlæg under DONG s forsyningsnet er der forskellige klasser afhængig af hvor meget anlægget producere. Derfor skal man være sikker på, at de rigtige papirer bliver udfyldt og indsendt. De steder, hvor der er et eksisterende solcelleanlæg skal man sikre sig, at det kan overholde lovgivning ved et evt. skifte i lovgivningsklasse. Hvis der ikke er noget forbrug kan man risikere, at der kommer en spændingsstigning. Det kan have skadelige følger for det elektriske udstyr i resten af installationen. Invertererne skal derfor indstilles til at slå fra, når spændingen bliver for stor, men det vil så medføre at solcelleanlægget ikke producere noget energi. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 87 af 233

Bibliografi Alternative-energy-tutorials.com. (2013). Photovoltaic Panel converts Light into Electricity. Hentede 22. 05 2013 fra Alternative-energy-tutorials.com: http://www.alternative-energy-tutorials.com/solar-power/pvpanel.html Axencrone.net. (2013). Kontrolmåling og isolationsmåling. Hentede 31. 05 2013 fra Axecronce.net: http://www.axencrone.net/el-mappen/1/maaleteknikogsikring/kontrolmaaling.htm Bollius. (2013). Solceller. Hentede 01. 05 2013 fra Bollius: http://www.bolius.dk/altom/energi/artikel/solceller/ Bosch. (2013). BOSCH c-si M 60 EU42117 250 W solcellepanel. Hentede 05. 06 2013 fra Bosch: http://pvpro.dk/bosch-monokrystalinske-moduler-8/bosch-c-si-m-60-eu42117-250-w-solcellepanel-p16 Bosch. (2013). BOSCH monokrystalinske moduler. Hentede 05. 06 2013 fra Bosch: http://pv-pro.dk/boschmonokrystalinske-moduler-8 Bosch-solarenergy.com. (2013). Bosch solar Module c-si M60. Hentede 12. 06 2013 fra Boschsolarenergy.com: http://www.boschsolarenergy.com/media/remote_media_se/alle_pdfs/technische_dokumente_1/datenblaetter/kristalline_ module_/eu_1/m_60_s_eu42117_42123/bosch_solar_module_c_si_m_60_s_eu42117-eu42123_da.pdf Bosch-solarenergy.com. (2013). Garantibetingelser for fotovoltaiske moduler fra Bosch Solar Energy AG. D. Hentede 11. 06 2013 fra Bosch-solarenergy.com: http://www.boschsolarenergy.com/media/remote_media_se/alle_pdfs/technische_dokumente_1/garantien/kristalline_mod ule_2/eu/120901_bosch_garantiebestimmungen_dk_einzelseiten_unterschrift_pdfa.pdf Bosch-solarenergy.com. (2013). Monterings- og betjeningsvejledning. Hentede 11. 06 2013 fra Boschsolarenergy.com: http://www.boschsolarenergy.com/media/remote_media_se/alle_pdfs/technische_dokumente_1/montageanleitung/kristalli ne_module/modul_hersteller_code_14_17_23/bosch_se_montage_krist_module_dk.pdf Bosch-solarenergy.com. (2013). Overensstemmelseserklæring fra Bosch Solar Energy AG. Hentede 11. 06 2013 fra Bosch-solarenergy.com: http://www.boschsolarenergy.com/media/remote_media_se/alle_pdfs/technische_dokumente_1/konformitaetserklaerung/ kristalline_module_1/120829_bosch_konformitatserklarung_dk_unterschrift_pdfa.pdf Capital, B. (2013). Solcelletyper. Hentede 01. 05 2013 fra Blue Capital. Danfoss, S. I. (2012). DanfossULXReferenceManuelL004103803. Hentede 30. 04 2013 fra Danfoss Solar Inverters A/S: http://www.danfoss.com/nr/rdonlyres/d00d0195-1f1f-48bd-bdd2-04edb761d4ef/0/danfossulxreferencemanuall0041030803_01dk.pdf Danfoss, S. I. (2012). DSI_type_A_and_B_relay_application_note_02-04-2012[1]. Hentede 01. 05 2013 fra Danfoss Solar Inverters A/S: http://dansolar.dk/wp-content/uploads/2012/09/dsi-type-a-and-b-relayapplication-note-02-04-2012.pdf Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 88 af 233

Danfoss, S. I. (2012). Harmonics according to IEC 61000-3-2. Hentede 01. 05 2013 fra Danfoss Solar Inverters A/S: http://www.danfoss.com/nr/rdonlyres/e2bc031b-5212-4016-ac88- F47FD8D0B4D4/0/DanfossTLXHarmonicsEN61000312GBL0041050503_02tda20120201.pdf Danfoss, S. I. (2013). Optimized system layout. Hentede 14. 05 2013 fra Danfoss Solar Inverters A/S: http://www.danfoss.com/nr/rdonlyres/6507e2ed-d210-422c-976b- 6E8DC943B65D/0/DKSIPM204A102_Eggebek_TechCaseStudy_WEB.pdf Danfoss, S. I. (2012). TLX inverterserien. Hentede 01. 05 2013 fra Danfoss Solar Inverters A/S: http://www.danfoss.com/nr/rdonlyres/8ef5daf3-2c47-4feb-b212- F91B3BD02763/42038/TLX_Factsheets_DKSIPK22A401_WEB.pdf Danmark, F. a. (2013). Hvad er transientbeskyttelse. Hentede 31. 05 2013 fra Foreningen af vandværker i Danmark: http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=sp%c3%a6ndingstransient&source=web&cd=1&ved=0ccoqfjaa &url=http%3a%2f%2fwww.fvd.dk%2fadmin%2fpublic%2fdwsdownload.aspx%3ffile%3d%252ffiles%25 2FFiler%252F1FVD_Filer%252FForsikring%252FHvad_er_transientbeskyttelse.pdf&ei Danske, G. D. (2013). Gnistgab. Hentede 31. 05 2013 fra Gyldendals Den Store Danske: http://www.denstoredanske.dk/it,_teknik_og_naturvidenskab/elektricitet/kraftforsyning_generelt/gnistga b Danske, G. D. (2013). Transient. Hentede 31. 05 2013 fra Gyldendals Den Store Danske: http://www.denstoredanske.dk/sprog,_religion_og_filosofi/sprog/fonologi/transient?highlight=transient Dansksolenergi.dk. (2013). Verdens reneste Energikilde. Hentede 07. 06 2013 fra Dansksolenergi.dk: http://www.dansksolenergi.dk/batteri/s_fung.shtml Delta, S. E. (2012). SOLIVIA 11 TR. Hentede 04. 06 2013 fra Delta Energy Systems: http://www.solarinverter.com/eu/en/3823.htm Denelektron, D. (u.d.). Lynbeskyttelse af bygninger. Hentede 13. 05 2013 fra Dan Denelektron: http://www.dandelektron.dk/upload/kompendie%20lynbeskyttelse%20af%20bygninger.pdf Desiktek, A. (2006). At leve med lyn. Hentede 04. 06 2013 fra Desitek A/S: http://post.desitek.dk:8080/docushare/dsweb/get/document-68/at%20leve%20med%20lyn.pdf Desitek, A. (u.d.). Installation af overspændingsafbrydere i TT og TN systemer. Hentede 31. 05 2013 fra Desitek A/S: http://post.desitek.dk:8080/docushare/dsweb/get/document- 1058/5258_0909;%20TT%20og%20TN%20systemer.pdf Desitek, A. (2009). Installation af overspændingsafbrydere i TT og TN systemer. Hentede 31. 05 2013 fra Desitek A/S: http://post.desitek.dk:8080/docushare/dsweb/get/document- 1058/5258_0909;%20TT%20og%20TN%20systemer.pdf Desitek, A. (24. 11 2008). Møde nr. 21, d.24.11.08. Hentede 24. 05 2013 fra Desitek A/S: http://www.elqa.dk/moeder/20081124-moede21/el_qa_korrekt%20maaling_jord.pdf Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 89 af 233

Desitek, A. (06 2008). Publikation nr 6026/DK/0608. Hentede 23. 05 2013 fra Desitek A/S: http://post.desitek.dk:8080/docushare/dsweb/get/document-66/6026_0608_beskyttelse+mod+lyn.pdf DONG, E. E. (2013). Almindelige betingelser: DONG Energy Eldistribution A/S leveringsbetingelser pr. 1 marts 2013. Hentede 30. 04 2013 fra DONG Energy Eldistributation A/S: http://www.dongenergydistribution.dk/sitecollectiondocuments/pdf_filer/02%2013%20520_eldistributionweb_leveringsbetingelser_a5_hg.pdf DONG, E. E. (2012). Vejledning for elinstallatør om tilslutning mv. Hentede 30. 04 2013 fra DONG Energy Eldistributation A/S: http://www.dongenergydistribution.dk/sitecollectiondocuments/elinstallatorweb/dong%20energy_vejledning_elinstallat%c3%b8 rer-%20maj%202013.pdf DST.DK. (2013). Forbrugerprisindeks og årlig inflation. Hentede 24. 05 2013 fra DST.DK: ttp://www.dst.dk/da/statistik/emner/prisindeks/forbrugerprisindeks-og-aarlig-inflation.aspx El fra solen. (2013). Solcelle - Placering, orientering og relativ energi produktion. Hentede 29. 05 2013 fra El fra solen: http://www.elfrasolen.dk/support/solcellemoduler/solcellemoduler_3.htm Elektricitetsrådet. (2001). Stærkstrømsbekendtgørelsen: Afsnit 6A, Elektriske installation (1. udgave). Hentede 22. 05 2013 fra Elektricitetsrådet: http://www.sik.dk/content/download/10294/120436/version/1/file/afsnit+6.pdf Elma Instruments. (2013). SKS systemet. Hentede 24. 05 2013 fra Elma Instruments: http://www.elma.dk/_da-dk/v%c3%a6rd%20at%20vide%20om/sks Energinet.dk. (2012). Anmodning om netteafregning. Hentede 24. 05 2013 fra Energinet.dk: http://www.energinet.dk/sitecollectiondocuments/danske%20dokumenter/el/anmodning%20om%20nett oafregning.pdf Energinet.dk. (u.d.). Bilag 1: Leverandørerklæring for elproducerende anlæg større end 16 A pr. fase til og med 75 A pr. fase, som tilsluttes lavspændingsnettet via vekselrettere. Hentede 05. 06 2013 fra Energinet.dk: http://energinet.dk/sitecollectiondocuments/danske%20dokumenter/el/bilag%201%20leverand%c3%b8r erkl%c3%a6ring%20for%20elproducerende%20anl%c3%a6g%20st%c3%b8rre%20end%2016%20afase%20 til%20og%20med%2075%20afase.doc Energinet.dk. (u.d.). Bilag 2: Testrapport for elproducerende anlæg større end 16 A pr. fase til og med 75 A pr. fase, som tilsluttes lavspændingsnettet via vekselrettere. Hentede 06. 05 2013 fra Energinet.dk: http://energinet.dk/sitecollectiondocuments/danske%20dokumenter/el/bilag%202%20test%20rapport%2 0for%20elproducerende%20anl%C3%A6g%20st%C3%B8rre%20end%2016%20Afase%20til%20og%20med% 2075%20Afase.DOCX Energinet.dk. (u.d.). Bilag 3: Leverandørerklæring for elproducerende anlæg større end 75 A pr. fase, som tilsluttes lavspændingsnettet via vekselrettere. Hentede 06. 05 2013 fra Energinet.dk: http://www.energinet.dk/sitecollectiondocuments/danske%20dokumenter/el/bilag%203%20leverand%c Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 90 af 233

3%B8rerkl%C3%A6ring%20for%20elproducerende%20anl%C3%A6g%20st%C3%B8rre%20end%2075%20Afa se.doc Energinet.dk. (u.d.). Bilag 4: Test rapport for elproducerende anlæg større end 75 A pr. fase, som tilsluttes lavvspændsingsnettet via vekselrettere. Hentede 06. 05 2013 fra Energinet.dk: http://www.energinet.dk/sitecollectiondocuments/danske%20dokumenter/el/bilag%204%20test%20rapp ort%20for%20elproducerende%20anl%c3%a6g%20st%c3%b8rre%20end%2075%20afase.docx Energinet.dk. (2013). Retningslinjer for elproducerende anlæg med en mærkestrøm større end 16A fase. Hentede 04. 06 2013 fra Energinet.dk. Energinet.dk. (2012). Retningslinjer for elproducerende anlæg med en SFJ/AKN mærkestrøm større end 16 A pr. fase, som tilsluttes lavspændingsnettet via vekselrettere. Hentede 06. 05 2013 fra Energinet.dk: http://www.energinet.dk/sitecollectiondocuments/danske%20dokumenter/el/tf_3_2_1_version_2_1_an meldt_til_energitilsynet.pdf Energinet.dk. (2010). Retningslinjer for netteafregning af egenproducenter. Hentede 24. 05 2013 fra Energinet.dk: http://www.energinet.dk/sitecollectiondocuments/danske%20dokumenter/el/bilag%20til%20forskrift%20 E%20-%20Retningslinjer%20for%20nettoafregning%20af%20egenproducenter.pdf Energinet.dk. (2011). Teknisk Forskrift 3.2.1 for elproducerende anlæg med en mærkestrøm på 16 A pr. fase eller derunder. Hentede 06. 05 2013 fra Energinet.dk: http://www.energinet.dk/sitecollectiondocuments/danske%20dokumenter/el/tf_3_2_1_version_2_1_an meldt_til_energitilsynet.pdf Energinet.dk. (13. 04 2013). Tekniske Krav - Regler og fremgangsmåder for optagelse af elproducerende anlæg på positivlisterne. Hentede 11. 07 2013 fra Energinet.dk: http://energinet.dk/da/el/solceller-ogandre-ve-anlaeg/erhverv/sider/tekniske-krav.aspx Energinet.dk. (2012). TF 3.2.1 - Bilag 1: Leverandørerklæring. Hentede 06. 05 2013 fra Energinet.dk: http://energinet.dk/sitecollectiondocuments/danske%20dokumenter/el/tf_3.2.1- Bilag_1_Leverand%C3%B8rerkl%C3%A6ring.DOC Energinet.dk. (2011). TF 3.2.1 - Bilag 2: Test report (Ref. EN50438-Annex D). Hentede 06. 05 2013 fra Energinet.dk: http://energinet.dk/sitecollectiondocuments/danske%20dokumenter/el/tf_3.2.1- Bilag_2_Test_rapport.DOC Energitjenesten.dk. (2013). Amorfe eller tyndfilmssolceller. Hentede 13. 06 2013 fra Energitjenesten.dk: http://www.energitjenesten.dk/amorfe-eller-tyndfilmssolceller.html Energitjenesten.dk. (2013). Monokrystallinske solceller. Hentede 13. 06 2013 fra Energitjenesten.dk: http://www.energitjenesten.dk/monokrystallinske-solceller.html Energitjenesten.dk. (2013). Polykrystallinske solceller. Hentede 13. 06 2013 fra Energitjenesten.dk: http://www.energitjenesten.dk/polykrystallinske-solceller.html Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 91 af 233

Energitjenesten.dk. (2013). Sådan fungerer solceller. Hentede 13. 06 2013 fra Energitjenesten.dk: http://www.energitjenesten.dk/solcelleteknik.html Energy, E. (2013). M215. Hentede 22. 05 2013 fra Enphase Energy: http://enphase.com/products/m215 Engko.dk. (2011). Fejlfinding og serviceordning på solceller. Hentede 05. 06 2013 fra Engko.dk: http://www.engko.dk/energi-losninger/fejlfinding-pa-solceller/ Enphase. (2013). Enphase M215 - Datasheet UK. Hentede 07. 06 2013 fra Enphase M215: http://enphase.com/uk/files/2012/08/m215_installation_manual_uk.pdf Enphase.com. (2013). EC DECLARATION AF CONFORMITY. Hentede 11. 06 2013 fra Enphase.com: http://enphase.com/fr/files/2012/01/m215-60-230_compliance_eu.pdf Enphase.com. (2013). Enphase Microinverter Model M215. Hentede 11. 06 2013 fra Enphase.com: http://enphase.com/uk/files/2012/08/m215_installation_manual_uk.pdf Folkecenter, N. (2013). Sillicium. Hentede 30. 04 2013 fra Nordisk Folkecenter for vedvarende Energi: http://www.folkecenter.dk/dk/rd/solenergi/solceller/silicium/ Gaia, S. (2013). Teknologi. Hentede 23. 05 2013 fra Gaia Solar: http://www.gaiasolar.dk/da/solenergi/teknologi.aspx Greenscan. (2013). Solceller. Hentede 01. 05 2013 fra Greenscan: http://www.greenscan.dk/cigs-tyndfilmssolceller H. Henriksen EFTF A/S. (03. 09 2003). Overspændingsbeskyttelse, Opbygning, virkemåde og krav. Hentede 31. 05 2013 fra http://www.el-qa.dk/moeder/20030903-moede04/m4hlip.pdf Inverters, E. M. (2013). Ecodirect.com. Hentede 07. 06 2013 fra Enphase M215 Inverters: http://www.ecodirect.com/enphase-m215-inverter-s/320.htm Jysksolenergi. (2013). Lær selv at beregne den årlige ydelse på dit solcelleanlæg. Hentede 29. 05 2013 fra Jysksolenergi: http://www.jysksolenergi.dk/ydelsen_paa_dit_anlaeg.html Jysksolenergi.dk. (2013). Vekselrettere - Inverter, Delta Solivia 11 TR. Hentede 05. 06 2013 fra Jysksolenergi.dk: http://www.jysksolenergi.dk/vekselretter.html Miele, P. B. (2013). Miele @ Home. Hentede 07. 06 2013 fra Miele Project Busniss: http://www.mieleproject-business.com/international/en/project_business/products/miele-at-home.aspx PV-Pro.dk. (2013). Avancis CIS tyndfilmsmoduler. Hentede 05. 06 2013 fra PV-Pro.dk: http://pvpro.dk/avancis-cis-tyndfilmsmoduler-7 PV-Pro.dk. (2013). Avancis PoverMax STRONG 130 W solcellepanel. Hentede 05. 06 2013 fra PV-Pro.dk: http://pv-pro.dk/avancis-cis-tyndfilmsmoduler-7/avancis-povermax-strong-130-w-solcellepanel-p11 PV-Pro.dk. (2013). BOSCH monokrystalinske moduler. Hentede 05. 06 2013 fra PV-Pro.dk: http://pvpro.dk/bosch-monokrystalinske-moduler-8 Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 92 af 233

Retsinformation. (2001). Stærkstrømsbekendtgørelsen Afsnit 6. Hentede 31. 05 2013 fra Retsinformation: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=25862 Retsinformation. (2006). Stærkstrømsbekendtgørelsen Afsnit 6A. Hentede 31. 05 2013 fra Retsinformation: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=27280#k712 Sikkerhedsstyrelsen. (2013). EF OVERENSSTEMMELSESERKLÆRING. Hentede 12. 06 2013 fra Sikkerhedsstyrelsen: http://www.sik.dk/professionelle/produktsikkerhed/blanketter-inden-forproduktsikkerhed/download-af-overensstemmelseserklaering Sikkerhedsstyrelsen. (2006). Stærkstrømsbekendtgørelsen: Afsnit 6A, Elektriske installationer (1. udgave). Hentede 29. 04 2013 fra Sikkerhedsstyrelsel: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=27280 SMA, S. T. (2013). solar-inverter-without-transformer. Hentede 01. 05 2013 fra SMA Solar Technology AG: http://www.sma.de/en/products/solar-inverter-without-transformer/sunny-tripower-10000tl-12000tl- 15000tl-17000tl.html#Technical-Data-9513 Solar A/S. (2013). Danfoss TLX 10000. Hentede 05. 06 2013 fra Solar A/S: http://weblink.solar.dk Solar Frontier. (2013). Produktoversigt. Hentede 05. 06 2013 fra Solar Frontier: http://freeenergy.dk/picture/upload/file/solarfrontier_datablad_s_serien.pdf Solar Frontier. (2013). solar-frontier-modul-sf160-s. Hentede 05. 06 2013 fra Solar Frontier: http://www.pvshop24.eu/photovoltaik/solarmodule/duennschicht-module/1516/solar-frontier-modul-sf160-s SolarEdge. (2013). SolarEdge: maximum PV energy at a lower cost - Part 1/3. Hentede 30. 04 2013 fra SolarEdge: http://www.youtube.com/watch?v=lsa9rhpdvmq Soleco.dk. (2013). SMA STP 10000TL-10. Hentede 05. 06 2013 fra Soleco.dk: http://www.soleco.dk/invertere/sma-inverter/sma-stp-10000tl-10.html Solenergi. (2013). Introduktion. Hentede 01. 05 2013 fra Solenergi: http://www.solenergi.dk/sec/vistekst.asp?id=2 Standard, D. (2005). DS hæfte 22:2005 - CE-mærkning - En praktisk guide (udgave 1). Dansk Standard. Standard, D. (2013). Vejledning om solcelleanlæg. Hentede 14. 05 2013 fra Dansk Standard: http://www.ds.dk/~/media/ds/files/downloads/artikler/vejledning%20om%20solcelleanl%c3%a6g.ashx Teknikogviden.dk. (u.d.). Beskyttelse mod overspænding. Hentede 21. 05 2013 fra Teknikogviden.dk: http://www.teknikogviden.dk/artikelarkiv/2006/9/beskyttelse-mod-overspaending.aspx Teknologisk Institut. (2013). Installation af solceller. Hentede 07. 06 2013 fra Teknologisk Institut: http://www.res-regions.info/fileadmin/res_e_regions/wp_4/dti_wp4_23-2dk_pv_installation_kontrolskema_01.pdf Vision. (2003). 6FM100D-X. Hentede 23. 05 2013 fra Vision: http://stratosol.dk/resources/files/datablade/danbrit%20batterier/6fm100.pdf Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 93 af 233

Vision. (2013). Vision AGM lukket forbrugsbatteri 12 volt 100 Ah. Hentede 23. 05 2013 fra Vision: http://stratosol.dk/product/gel-batteri-12-volt-100-ah-lukket-batteri-69/ Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 94 af 233

Bilagsliste Bilagsliste... 95 1.1 - Mødereferat eksternt... 97 1.2 - Mødereferat internt... 108 3.1 - Mail korrespondance med Ole Sig... 126 3.2 - Mail korrespondance med Dong Energy... 140 3.3 - Mail korrespondance med Delta Solar Energy... 149 3.4 - Mail korrespondance med BBE... 151 3.5 - Mail korrespondance med Sikkerhedsstyrelsen... 152 3.6 - Mail korrespondance med Allan Stigsen... 154 3.7 - Mail korrespondance med Miele... 156 3.8 - Mail korrespondance med Folkecenter... 157 3.9 - Mail korrespondance med Lemvigh-Müller... 158 4.1 Lynx Planner... 160 5.1 Typer af jordelektroder Desitek A/S... 162 5.1 Anmodning om netteafregning... 165 5.2 Bilag 1 Leverandørerklæring for elproducerende anlæg større end 16 A fase til og med 75 A fase 166 5.2 Bilag 2 Test Rapport for elproducerende anlæg større end 16 A fase til og med 75 A fase... 168 5.3 Bilag 3 Leverandøerklæring for elproducerende anlæg større end 75 A fase... 174 5.4 Bilag 4 Test rapport for elproducerende anlæg større end 75 A fase... 175 5.5 - Tabel 1... 182 5.6 - Tabel 3... 183 5.7 - Tabel 4... 184 5.8 TF 3.2.1 Bilag 1 Leverandørerklæring... 185 5.9 TF 3.2.1 Bilag 2 Test report... 189 6.1 Beregning for batteribank... 193 7.1 - Gennemsnitlig inflation.... 194 7.2 - Økonomisk sammenligning af invetere... 195 7.3 Økonomisk sammenligning af priser for modultyper... 196 7.4 Økonomisk beregning af panelantal af forskellige typer paneler for Delta: SOLIVIA 11 TR... 197 7.5 Økonomisk tilbagebetalingstider solcellepaneler.... 198 Tilbagebetalingstid Avencis 130W panel m. microinvertere.... 198 Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 95 af 233

Tilbsagebetalingstid Avancis tyndfilmsmodul 135W med microinvertere... 199 Tilbsagebetalingstid Solar Frontier tyndfilmsmodul 160W med microinvertere... 200 Tilbsagebetalingstid Bosch monokrystyalliskesmodul 250W med microinvertere... 201 Tilbsagebetalingstid Bosch monokrystyalliskesmodul 260W med microinvertere... 202 Tilbsagebetalingstid Avancis tyndfilmsmodul 130W med Delta SOLIVIA 11 TR invertere,... 203 Tilbsagebetalingstid Avancis tyndfilmsmodul 135W med Delta SOLIVIA 11 TR invertere... 204 Tilbsagebetalingstid Solar Frontier tyndfilmsmodul 160W med Delta SOLIVIA 11 TR invertere... 205 Tilbsagebetalingstid Bosch monokrystyalliskesmodul 250W med Delta SOLIVIA 11 TR invertere... 206 Tilbsagebetalingstid Bosch monokrystyalliskesmodul 260W med Delta SOLIVIA 11 TR invertere... 207 7.6 Økonomisk tilbagebetalingstid... 208 8.1 Oversigtstegning over installationen... 209 9.1 - Kalkia tilbud total... 213 9.2 - Kalkia tilbud montage arbejde... 214 10.1 Bygningsgennemgang... 215 11.1 Dimensionering... 218 12.1 - CE-overenstemmelseserklæring... 231 13.1 Udfyldt leverandørerklæring... 233 Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 96 af 233

1.1 - Mødereferat eksternt Mødereferat eksternt Sag: Gentofte Rådhus Bygherre: Niels Jørgen Andreasen Møde: Nr. 01 Dato: Afholdt den 24 april 2013 01.01 Deltagere: 01.02 Fraværende: 01.03 Bemærkninger: 01.04 Møde formål 01.05 Punkter (NIJA) Niels Jørgen Andreasen (KM) Kim Meldgaard (JJ) Jacob Jensen (RND) Rune Naundrup Dahl, referent Ingen Ingen bemærkelsesværdige bemærkninger fra sidste referat Gennemgang af problemformulering Niels Jørgen Andreasen: Skrive mere specifikt med hvad vi vil dimensionere, så vi ikke har et definitionsproblem på senere tidspunkt. 01.06 Eventuelt 01.07 Næste møde Der vil blive indkaldt til møde, hvis aktuelt Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 97 af 233

Mødereferat eksternt Sag: Gentofte Rådhus Bygherre: Niels Jørgen Andreasen Møde: Nr. 02 Dato: Afholdt den 24 april 2013 01.01 Deltagere: 01.02 Fraværende: 01.03 Bemærkninger: 01.04 Møde formål 01.05 Punkter (ANDA) Anders Dalum (KM) Kim Meldgaard (JJ) Jacob Jensen (RND) Rune Naundrup Dahl, referent Ingen Ingen bemærkelsesværdige bemærkninger fra sidste referat Spørgsmål til solcelleanlæg Anders Dalum: 1. Hvordan bliver forsyningen påtrykt af solcelleanlægget? - Inverteren finder selv ud af hvor højt spændingen skal være, for at den kan påtrykke forsyningen, området er på 230 +- 20%. 2. Spændingsregulering af inverter (kan den indstilles til en konstant spænding på primærsiden?) - Den kan indstilles til at spændingsniveau, f.eks. 230 +-20%. 3. To forsyningskilder, hvilken en vælger vores apparater? - Hvis solcelleanlægget generer 8 kw og vi forbruger 10 kw, henter vi 2 kw fra nettet. 4. Skal vi finde flere typer solceller end tyndfilm, monokrystal og polykrystal? - Sammenligne valgte paneler til Gentofte Rådhus, hvis vi vælger tyndfilm og polykrystal, sammen ligner vi disse med forskellige producenter. 5. Hvor mange typer invertere skal vi tage med? Danfoss og Delta Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 98 af 233

- SMA Tysk. 01.06 Eventuelt Tekniq s hjemmeside, er der en bog om solcelle Teknologisk institut har en bog om solcelle Dansk Standard har også et hæfte om solcelle Energioptimering af solcelleanlæg, KNX. 01.07 Næste møde Anders Dalum finder login til TEkNIQ Der vil blive indkaldt til møde, hvis aktuelt Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 99 af 233

Mødereferat eksternt Sag: Gentofte Rådhus Bygherre: Niels Jørgen Andreasen Møde: Nr. 03 Dato: Afholdt den 21 maj 2013 01.01 Deltagere: 01.02 Fraværende: 01.03 Bemærkninger: 01.04 Møde formål 01.05 Punkter (LJP) Lise Juul Poulsen (KM) Kim Meldgaard (JJ) Jacob Jensen (RND) Rune Naundrup Dahl, referent Ingen Ingen bemærkelsesværdige bemærkninger fra sidste referat Spørgsmål til solcelleanlæg og rapport Lise Juul Poulsen: 3. Opbygning af rapport? Lise lister punkterne op og er som følger: Forside, Titelblad, Forord, Indholdsfortegnelse, Indledning, Indhold, Delkonklusioner, Konklusion, Litteraturliste og referencer og til sidst Bilag 4. Hvordan henvises der til dobbelt bilag, altså et bilag fra en pdf som ligger i bilag i vores projekt Vi skriver jf. Bilag XY 5. Henvisning til en hjemmeside på nettet som grundlag for et afsnit? Vi skriver titlen på pdf en eller hjemmeside navnet, og så skriver det i litteraturlisten 01.06 Eventuelt 6. Generel kildehenvisning, hvordan gør man? Tjek bibliotekets hjemmeside, der er en guide til hvordan man laver henvisninger Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 100 af 233

01.07 Næste møde Der vil blive indkaldt til møde, hvis aktuelt Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 101 af 233

Mødereferat eksternt Sag: Gentofte Rådhus Bygherre: Niels Jørgen Andreasen Møde: Nr. 04 Dato: Afholdt den 22 maj 2013 01.01 Deltagere: 01.02 Fraværende: 01.03 Bemærkninger: 01.04 Møde formål 01.05 Punkter 01.06 Eventuelt 01.07 Næste møde (JSN) Jens Henrik Nielsen (KM) Kim Meldgaard (JJ) Jacob Jensen (RND) Rune Naundrup Dahl, referent Ingen Ingen bemærkelsesværdige bemærkninger fra sidste referat Spørgsmål til solcelleanlæg og lovgivning Jens Henrik Nielsen: 7. CE mærkning, i henhold til maskindirektiv? Der skal laves en samlet overensstemmelseserklæring for Inverter, Solcellepaneler, Kabler og beslag. Der skal også laves en risikovurdering på samlet anlæg. Jens Henrik Nielsen tjekker om han har bog Værd at vide om CE mærkning Derudover fortalte han noget om SMA og Danfoss inverter Transientbeskyttelse, der skal tænkes over hvordan man ligger kablerne Der vil blive indkaldt til møde, hvis aktuelt Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 102 af 233

Mødereferat eksternt Sag: Gentofte Rådhus Bygherre: Niels Jørgen Andreasen Møde: Nr. 05 Dato: Afholdt den 27 maj 2013 01.01 Deltagere: 01.02 Fraværende: 01.03 Bemærkninger: 01.04 Møde formål 01.05 Punkter (NIJA) Niels Jørgen Andreasen (KM) Kim Meldgaard (JJ) Jacob Jensen (RND) Rune Naundrup Dahl, referent Ingen Ingen bemærkelsesværdige bemærkninger fra sidste referat Spørgsmål til solcelleanlæg og lovgivning Niels Jørgen Andreasen: 8. Forklaring på den mail fra RKSK? Anlægget bliver afskrevet i det pågældende regnskabsår i driften, og bliver afskrevet med 10% af anskaffelsessummen hvert år, således scrapværdien efter 10 år er nul. (Lineær afskrivning) Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 103 af 233

9. Investeringer på 10 eller 25 år? Hvor investeringen ikke kan svare sig på 10 år, men er tjent hjem efter 25 år. Dermed også sagt at investeringer der bliver tilbagebetalt hurtigst mulig, hvor pengene kommer hurtigst ud, er at foretrække så man kan bruge dem andetsteds. 01.06 Eventuelt 01.07 Næste møde Lave en SWOT analyse og fordele og ulemper med investering på 10 år kontra 25 år. Der vil blive indkaldt til møde, hvis aktuelt Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 104 af 233

Mødereferat eksternt Sag: Gentofte Rådhus Bygherre: Niels Jørgen Andreasen Møde: Nr. 06 Dato: Afholdt den 27 maj 2013 01.01 Deltagere: 01.02 Fraværende: 01.03 Bemærkninger: 01.04 Møde formål 01.05 Punkter (ANDA) Anders Dalum (KM) Kim Meldgaard (JJ) Jacob Jensen (RND) Rune Naundrup Dahl, referent Ingen Ingen bemærkelsesværdige bemærkninger fra sidste referat Spørgsmål til solcelleanlæg og lovgivning Anders Dalum: 10. Kan det passe at tyndfilm er bedre til ikke at sidde i det perfekte setup i forhold til mono og poly? Det er der umiddelbar ikke noget information på, men foreslår at kontakte et par producenter og hører dem. 01.06 Eventuelt 01.07 Næste møde Tjek nordjyskfolkecenter de har en god hjemmeside. Der vil blive indkaldt til møde, hvis aktuelt Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 105 af 233

Mødereferat eksternt Sag: Gentofte Rådhus Bygherre: Niels Jørgen Andreasen Møde: Nr. 07 Dato: Afholdt den 3 juni 2013 01.01 Deltagere: 01.02 Fraværende: 01.03 Bemærkninger: 01.04 Møde formål 01.05 Punkter (LJP) Lise Juul Poulsen (KM) Kim Meldgaard (JJ) Jacob Jensen (RND) Rune Naundrup Dahl, referent Ingen Ingen bemærkelsesværdige bemærkninger fra sidste referat Spørgsmål til solcelleanlæg og lovgivning Lise Juul Poulsen: 11. Hvad skal der ligge i bilag, og hvad skal der kun henvises til websted? Vigtig information som umiddelbart ikke er til at finde 12. Hvad gør man hvis årstal ikke er oplyst? Hvis der ikke står nogle årstal, kan man kompensere for inden årstal ved at skrive besøgs dato på 13. Hvor skal mails hen? I bilag hvis de har betydning for projektet. 01.06 Eventuelt 01.07 Næste møde Der vil blive indkaldt til møde, hvis aktuelt Mødereferat eksternt Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 106 af 233

Sag: Gentofte Rådhus Bygherre: Niels Jørgen Andreasen Møde: Nr. 08 Dato: Afholdt den 4 juni 2013 01.01 Deltagere: 01.02 Fraværende: 01.03 Bemærkninger: 01.04 Møde formål 01.05 Punkter (ANDA) Anders Dalum (KM) Kim Meldgaard (JJ) Jacob Jensen (RND) Rune Naundrup Dahl, referent Ingen Ingen bemærkelsesværdige bemærkninger fra sidste referat Spørgsmål til solcelleanlæg og lovgivning Anders Dalum: 14. Et panel på 255 W, hvad kan den yde maksimalt i Danmark ved 1150 W/m 2, da databladet skriver 1000 W/m 2? (beregning af makseffekt på anlæg) Jysksolenergi har en god beskrivelse på udregning af dette 15. Hvor mange solcellepaneler kan der sidde på hver inverter, da et panel i et tilfælde producere 47 V og MPPT spændet på inverteren er 350 V, sidder nogle i serie og nogle i parallel? Spændet på MPPT skal overholdes sammentidig med at inverterens maks spænding skal overholdes, og så sættes panelerne parallelt optil maks belastningen på inverteren. 16. Dimensionering af hovedledning, skal det gøres efter maks effekt på AC siden? Ja 01.06 Eventuelt 01.07 Næste møde Der vil blive indkaldt til møde, hvis aktuelt Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 107 af 233

1.2 - Mødereferat internt Mødereferat internt Sag: Gentofte Rådhus Bygherre: Niels Jørgen Andreasen Møde: Nr. 01 Dato: Afholdt den 24 april 2013 01.01 Deltagere: 01.02 Fraværende: 01.03 Bemærkninger: 01.04 Møde formål 01.05 Punkter (KM) Kim Meldgaard (JJ) Jacob Jensen (RND) Rune Naundrup Dahl, referent Ingen Ingen bemærkelsesværdige bemærkninger fra sidste referat Fordeling af materiale Kim Meldgaard: Typer af solcelleanlæg herunder: Potentialudligning Jacob Jensen: Regler omkring herunder: Forsyningsselskabet Solcelleanlæg Rune Naundrup Dahl: Typer af inverter herunder: Transientbeskyttelses 01.06 Eventuelt 01.07 Næste møde Afholdes den 29 april 2013 Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 108 af 233

Mødereferat internt Sag: Gentofte Rådhus Bygherre: Niels Jørgen Andreasen Møde: Nr. 02 Dato: Afholdt den 29 april 2013 01.01 Deltagere: 01.02 Fraværende: 01.03 Bemærkninger: 01.04 Møde formål 01.05 Punkter (KM) Kim Meldgaard (JJ) Jacob Jensen (RND) Rune Naundrup Dahl, referent Ingen Ingen bemærkelsesværdige bemærkninger fra sidste referat Fordeling af materiale Kim Meldgaard: Typer af solcelleanlæg herunder Jacob Jensen: Regler omkring lovgivning herunder Forsyningsselskabet Solcelleanlæg CE mærkning Rune Naundrup Dahl: Typer af inverter herunder Møde med Anders Dalum den 30 april 2013 spørgsmål 1. Hvordan bliver forsyningen påtrykt af solcelleanlægget? 2. Hvad gør en MPP tracker? 3. Idé til finde lovgivning 4. Skal vi finde flere typer solceller end tyndfilm, monokrystal og polykrystal? 5. Hvor mange typer invertere skal vi tage med? Danfoss og Delta Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 109 af 233

01.06 Eventuelt 01.07 Næste møde Afholdes den 2 maj 2013 Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 110 af 233

Mødereferat internt Sag: Gentofte Rådhus Bygherre: Niels Jørgen Andreasen Møde: Nr. 03 Dato: Afholdt den 2 maj 2013 01.01 Deltagere: 01.02 Fraværende: 01.03 Bemærkninger: 01.04 Møde formål 01.05 Punkter (KM) Kim Meldgaard (JJ) Jacob Jensen (RND) Rune Naundrup Dahl, referent Ingen Ingen bemærkelsesværdige bemærkninger fra sidste referat Fordeling af materiale Kim Meldgaard: Typer af solcelleanlæg herunder Standarder for paneler Sammenligne paneler (tag og væg) Økonomi Gennemlæsning af SB6A lovgivning Gennemlæsning af invertere Jacob Jensen: Regler omkring lovgivning herunder Forsyningsselskabet Solcelleanlæg CE mærkning Gennemlæsning af invertere Gennemlæsning af solcellepaneler Rune Naundrup Dahl: Typer af inverter herunder Spændingskvalitet af anlæg Gennemlæsning af SB6A lovgivning Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 111 af 233

Gennemlæsning af solcellepaneler Møde med Anders Dalum den 3 maj 2013 spørgsmål 1. Hvordan bliver forsyningen påtrykt af solcelleanlægget? 2. Spændingsregulering af inverter 3. To forsyningskilder, hvilken en vælger vores apparater? 4. Idé til finde lovgivning 5. Skal vi finde flere typer solceller end tyndfilm, monokrystal og polykrystal? 6. Hvor mange typer invertere skal vi tage med? Danfoss og Delta 01.06 Eventuelt 01.07 Næste møde Afholdes den 6 maj 2013 Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 112 af 233

Mødereferat internt Sag: Gentofte Rådhus Bygherre: Niels Jørgen Andreasen Møde: Nr. 04 Dato: Afholdt den 6 maj 2013 01.01 Deltagere: 01.02 Fraværende: 01.03 Bemærkninger: 01.04 Møde formål 01.05 Punkter (KM) Kim Meldgaard (JJ) Jacob Jensen (RND) Rune Naundrup Dahl, referent Ingen Ingen bemærkelsesværdige bemærkninger fra sidste referat Fordeling af materiale Kim Meldgaard: Typer af solcelleanlæg herunder Standarder for paneler Sammenligne paneler (tag og væg) Økonomi Gennemlæsning af SB6A lovgivning - Godkendt Gennemlæsning af invertere - Godkendt Jacob Jensen: Regler omkring lovgivning herunder Forsyningsselskabet Solcelleanlæg CE mærkning Gennemlæsning af invertere - Godkendt Gennemlæsning af solcellepaneler - Godkendt Rune Naundrup Dahl: Typer af inverter herunder Spændingskvalitet af anlæg Standarder for invertere Afregning af kwh med nye regler Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 113 af 233

Gennemlæsning af SB6A lovgivning - Godkendt Gennemlæsning af solcellepaneler - Godkendt Møde med Anders Dalum den 6 maj 2013 spørgsmål 1. Hvordan bliver forsyningen påtrykt af solcelleanlægget? 2. Spændingsregulering af inverter (kan den indstilles til en konstant spænding på primærsiden?) 3. To forsyningskilder, hvilken en vælger vores apparater? 4. Skal vi finde flere typer solceller end tyndfilm, monokrystal og polykrystal? 5. Hvor mange typer invertere skal vi tage med? Danfoss og Delta 01.06 Eventuelt 01.07 Næste møde Afholdes den 9 maj 2013 Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 114 af 233

Mødereferat internt Sag: Gentofte Rådhus Bygherre: Niels Jørgen Andreasen Møde: Nr. 05 Dato: Afholdt den 8 maj 2013 01.01 Deltagere: 01.02 Fraværende: 01.03 Bemærkninger: 01.04 Møde formål 01.05 Punkter (KM) Kim Meldgaard (JJ) Jacob Jensen (RND) Rune Naundrup Dahl, referent Ingen Ingen bemærkelsesværdige bemærkninger fra sidste referat Fordeling af materiale Kim Meldgaard: Typer af solcelleanlæg herunder Sammenligne paneler (tag og væg) Økonomi Transientbeskyttelse Skrive del konklusion Jacob Jensen: Regler omkring lovgivning herunder Forsyningsselskabet Solcelleanlæg CE mærkning Rune Naundrup Dahl: Typer af inverter herunder Spændingskvalitet af anlæg Standarder for invertere Skrive generalt om afregning Afregning af kwh med nye regler Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 115 af 233

Tilskud til anlæg Skrive del konklusion 01.06 Eventuelt 01.07 Næste møde Afholdes den 13 maj 2013 Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 116 af 233

Mødereferat internt Sag: Gentofte Rådhus Bygherre: Niels Jørgen Andreasen Møde: Nr. 06 Dato: Afholdt den 14 maj 2013 01.01 Deltagere: 01.02 Fraværende: 01.03 Bemærkninger: 01.04 Møde formål 01.05 Punkter (KM) Kim Meldgaard (JJ) Jacob Jensen (RND) Rune Naundrup Dahl, referent Ingen Ingen bemærkelsesværdige bemærkninger fra sidste referat Fordeling af materiale Kim Meldgaard: Typer af solcelleanlæg herunder Sammenligne paneler (tag og væg) Økonomi (venter til vi vælger solcellepanler, i dimensionering) Transientbeskyttelse Skrive del konklusion Jacob Jensen: Regler omkring lovgivning herunder Forsyningsselskabet CE mærkning Rune Naundrup Dahl: Typer af inverter herunder Spændingskvalitet af anlæg Standarder for invertere Skrive generalt om afregning Afregning af kwh med nye regler Tilskud til anlæg Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 117 af 233

Afskrivning Skrive del konklusion 01.06 Eventuelt 01.07 Næste møde Afholdes den 21 maj 2013 Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 118 af 233

Mødereferat internt Sag: Gentofte Rådhus Bygherre: Niels Jørgen Andreasen Møde: Nr. 07 Dato: Afholdt den 21 maj 2013 01.01 Deltagere: 01.02 Fraværende: 01.03 Bemærkninger: 01.04 Møde formål 01.05 Punkter (KM) Kim Meldgaard (JJ) Jacob Jensen (RND) Rune Naundrup Dahl, referent Ingen Ingen bemærkelsesværdige bemærkninger fra sidste referat Fordeling af materiale Kim Meldgaard: Typer af solcelleanlæg herunder Sammenligne paneler (tag og væg) Økonomi (venter til vi vælger solcellepanler, i dimensionering) Transientbeskyttelse Kvalitetssikring fra Jacob: Bypass diode Beskrivelse af tyndfilmsmoduler Fordele og ulemper Nyt overskrift til økonomi Jacob Jensen: Regler omkring lovgivning herunder Forsyningsselskabet CE mærkning Kvalitetssikring fra Rune: Harmoniske strømme Ny udformning af Bilag XY jf aftale med Lise Ny udformning af henvisninger jf aftale med Lise Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 119 af 233

Rune Naundrup Dahl: Typer af inverter herunder Spændingskvalitet af anlæg Standarder for invertere Skrive generalt om afregning Afregning af kwh med nye regler Tilskud til anlæg Afskrivning Kvalitetssikring fra Jacob: Beskrivelse af MPP tracker Begrundelse af hvorfor panelerne med skygge på skal på en streng i sig selv Micro inverter Temperatur / Virkningsgrad 01.06 Eventuelt 01.07 Næste møde Kilde henvisning Bilag Opbygning af rapport Afholdes den 23 maj 2013 Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 120 af 233

Mødereferat internt Sag: Gentofte Rådhus Bygherre: Niels Jørgen Andreasen Møde: Nr. 08 Dato: Afholdt den 23 maj 2013 01.01 Deltagere: 01.02 Fraværende: 01.03 Bemærkninger: 01.04 Møde formål 01.05 Punkter (KM) Kim Meldgaard (JJ) Jacob Jensen (RND) Rune Naundrup Dahl, referent Ingen Ingen bemærkelsesværdige bemærkninger fra sidste referat Fordeling af materiale Kim Meldgaard: Typer af solcelleanlæg herunder Sammenligne paneler (tag og væg) - færdig Økonomi (venter til vi vælger solcellepanler, i dimensionering) Transientbeskyttelse er igang Kvalitetssikring fra Jacob: Bypass diode rune laver denne Beskrivelse af tyndfilmsmoduler - færdig Fordele og ulemper - færdig Nyt overskrift til økonomi - færdig Jacob Jensen: Regler omkring lovgivning herunder Forsyningsselskabet - færdig CE mærkning færdig Energi optimering mht. batteribackup, Miele hårde hvidevarer og KNX. Kvalitetssikring fra Rune: Harmoniske strømme - færdig Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 121 af 233

Ny udformning af Bilag XY jf aftale med Lise - færdig Ny udformning af henvisninger jf aftale med Lise - færdig Rune Naundrup Dahl: Typer af inverter herunder Spændingskvalitet af anlæg jacob har lavet færdig Standarder for invertere er igang Skrive generalt om afregning - færdig Afregning af kwh med nye regler - færdig Tilskud til anlæg - færdig Afskrivning mangler svar fra niels Kvalitetssikring fra Jacob: Beskrivelse af MPP tracker - færdig Begrundelse af hvorfor panelerne med skygge på skal på en streng i sig selv er igang Micro inverter er igang Temperatur / Virkningsgrad er igang 01.06 Eventuelt 01.07 Næste møde Afholdes den 27 maj 2013 Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 122 af 233

Mødereferat internt Sag: Gentofte Rådhus Bygherre: Niels Jørgen Andreasen Møde: Nr. 09 Dato: Afholdt den 27 maj 2013 01.01 Deltagere: 01.02 Fraværende: 01.03 Bemærkninger: 01.04 Møde formål 01.05 Punkter (KM) Kim Meldgaard (JJ) Jacob Jensen (RND) Rune Naundrup Dahl, referent Ingen Ingen bemærkelsesværdige bemærkninger fra sidste referat Fordeling af materiale Kim Meldgaard: Typer af solcelleanlæg herunder Økonomi (venter til vi vælger solcellepanler, i dimensionering) Transientbeskyttelse er igang Jacob Jensen: Regler omkring lovgivning herunder Energi optimering mht. batteribackup, Miele hårde hvidevarer og KNX. næsten færdig Vil lave nogle skabeloner til tilbagebetalingstider og derefter hjælpe Rune med økonomi Gennemlæsning: Beskyttelse af solcellanlæg til torsdag Rune Naundrup Dahl: Typer af inverter herunder Økonomi Bypass diode færdig Standarder for invertere er igang Afskrivning mangler svar fra niels (han kommer i dag kl 15:00) Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 123 af 233

Temperatur / Virkningsgrad er i gang Gennemlæsning: Beskyttelse af solcellanlæg til torsdag 01.06 Eventuelt 01.07 Næste møde Afholdes den 30 maj 2013 Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 124 af 233

Mødereferat internt Sag: Gentofte Rådhus Bygherre: Niels Jørgen Andreasen Møde: Nr. 10 Dato: Afholdt den 11 juni 2013 01.01 Deltagere: 01.02 Fraværende: 01.03 Bemærkninger: 01.04 Møde formål 01.05 Punkter (KM) Kim Meldgaard (JJ) Jacob Jensen (RND) Rune Naundrup Dahl, referent Ingen Ingen bemærkelsesværdige bemærkninger fra sidste referat Opfølgning af projekt Fælles: Rettelse af Økonomi, Drift og vedligeholdelse. Rune ligger det ind i rapport. Jacob starter på CE-mærkning Kim starter på Laberatorie forsøg Rune laver tilbud på installation så Jacob kan lave tilbagebetalingstid. 01.06 Eventuelt 01.07 Næste møde Afholdes den 13 juni 2013 Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 125 af 233

3.1 - Mail korrespondance med Ole Sig SV: Vedr.: Angående afsluttende projekt Britta Dahl [Britta.Dahl@Skat.dk] Du videresendte denne meddelelse den 11-06-2013 17:08. Sendt: 11. juni 2013 15:25 Til: Rune Naundrup Dahl Hej Rune Kommuner kan godt betale moms nogle gange. Men som han skriver der, så opfatter jeg det sådan at de ikke betaler moms af investeringen, men det gør en selvstændig erhvervsdrivende heller ikke når han investerer i noget, så får han også momsen tilbage ligesom når han køber varer. Alle virksomheder gør også deres regnskaber op ekskl. Moms. Hvis en selvstændig køber driftsmidler hvad et solcelleanlæg normalt er vil han også få momsen tilbage, det samme hvis der købes bygninger. Den moms man slipper for at betale kalder man investeringsmoms det står i momslovens 28 stk. 2 Hvis det man har købt ikke længere bruges til erhverv skal man betale momsen tilbage, for driftsmidler skal man bruge dem erhvervsmæssigt i 5 år ellers skal man betale 20% tilbage pr. år. For bygninger er det 10 år og her betaler man 10% tilbage pr. år. Hvis man sælger virksomheden til en anden kan vedkommende overtage momsreguleringsforpligtigelsen som det hedder. Håber i kan bruge det til noget. Med venlig hilsen Britta Dahl Indsats Mindre Virksomheder 8 Brændgårdvej 10, 7400 Herning E-mail: Britta.Dahl@Skat.dk Telefon: (+45) 72 38 14 70 -----Oprindelig meddelelse----- Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 126 af 233

Fra: Rune Naundrup Dahl [mailto:1012207@ucn.dk] Sendt: 11. juni 2013 14:59 Til: Britta Dahl Emne: VS: Vedr.: Angående afsluttende projekt Hej Britta Dahl Vi har fået nedenstående mail fra Ole Sig. Håber du kan tyde denne mail for os. Skal rådhuset ikke betale moms, eller er det kun regnskabet der regnes uden moms? Venlig hilsen Rune Naundrup Dahl Fra: Ole Sig [ole.sig@rksk.dk] Sendt: 10. juni 2013 10:56 Til: Rune Naundrup Dahl Cc: Kim Meldgaard; Jacob Jensen Emne: Vedr.: Angående afsluttende projekt Hej Rune Kommunens regnskab opgøres excl. moms. Dette modsvares så bl.a. af, at kommunen kun kan optage lån til finansiering af energianlæg for et beløb, svarende til anskaffelsesprisen uden moms. Venlig hilsen Ole Sig Finanskoordinator Viden & Strategi - Koncernøkonomi Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing Direkte 9974 1470 e-post ole.sig@rksk.dk Hjemmeside www.rksk.dk Fra: Rune Naundrup Dahl <1012207@ucn.dk> Til: Ole Sig <ole.sig@rksk.dk> Cc: Kim Meldgaard <1008349@ucn.dk>, Jacob Jensen <1012208@ucn.dk> Dato: 10-06-2013 10:46 Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 127 af 233

Emne: Angående afsluttende projekt Hej Ole Sig Vi har endnu et spørgsmål som vi håbede du kunne hjælpe os med. Vi har regnet et tilbud i Kalkia på solcelleanlægget, hvor prisen eksl. moms er 1.192.000 kr. skal vi regne momsen med eller kan kommunen trække den fra? Venlig hilsen Rune Naundrup Dahl Uddannelse i virkeligheden University College Nordjylland arbejder med uddannelse, udvikling og innovation inden for fire hovedområder: det sundhedsfaglige, det pædagogiske, det tekniske og business. UCN har ca. 7000 studerende på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, over 9000 kursister og studerende på efter- og videreuddannelse og ca. 750 ansatte. University College of Northern Denmark works with education, development and innovation within four main fields: healthcare, education, technology and business. We have approximately 7000 students in AP and BA degree programmes, more than 9000 course participants and students undergoing continuing and further education and training. We have about 750 employees. Uddannelse i virkeligheden University College Nordjylland arbejder med uddannelse, udvikling og innovation inden for fire hovedområder: det sundhedsfaglige, det pædagogiske, det tekniske og business. UCN har ca. 7000 studerende på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, over 9000 kursister og studerende på efter- og videreuddannelse og ca. 750 ansatte. University College of Northern Denmark works with education, development and innovation within four main fields: healthcare, education, technology and business. We Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 128 af 233

have approximately 7000 students in AP and BA degree programmes, more than 9000 course participants and students undergoing continuing and further education and training. We have about 750 employees. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 129 af 233

Vedr.: Angående afsluttende projekt Ole Sig [ole.sig@rksk.dk] Du videresendte denne meddelelse den 11-06-2013 14:59. Sendt: 10. juni 2013 10:56 Til: Rune Naundrup Dahl Cc: Kim Meldgaard; Jacob Jensen Hej Rune Kommunens regnskab opgøres excl. moms. Dette modsvares så bl.a. af, at kommunen kun kan optage lån til finansiering af energianlæg for et beløb, svarende til anskaffelsesprisen uden moms. Venlig hilsen Ole Sig Finanskoordinator Viden & Strategi - Koncernøkonomi Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing Direkte 9974 1470 e-post ole.sig@rksk.dk Hjemmeside www.rksk.dk Fra: Rune Naundrup Dahl <1012207@ucn.dk> Til: Ole Sig <ole.sig@rksk.dk> Cc: Kim Meldgaard <1008349@ucn.dk>, Jacob Jensen <1012208@ucn.dk> Dato: 10-06-2013 10:46 Emne: Angående afsluttende projekt Hej Ole Sig Vi har endnu et spørgsmål som vi håbede du kunne hjælpe os med. Vi har regnet et tilbud i Kalkia på solcelleanlægget, hvor prisen eksl. moms er 1.192.000 kr. skal vi regne momsen med eller kan kommunen trække den fra? Venlig hilsen Rune Naundrup Dahl Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 130 af 233

Uddannelse i virkeligheden University College Nordjylland arbejder med uddannelse, udvikling og innovation inden for fire hovedområder: det sundhedsfaglige, det pædagogiske, det tekniske og business. UCN har ca. 7000 studerende på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, over 9000 kursister og studerende på efter- og videreuddannelse og ca. 750 ansatte. University College of Northern Denmark works with education, development and innovation within four main fields: healthcare, education, technology and business. We have approximately 7000 students in AP and BA degree programmes, more than 9000 course participants and students undergoing continuing and further education and training. We have about 750 employees. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 131 af 233

Vedr.: Angående afsluttende projekt Ole Sig [ole.sig@rksk.dk] Sendt: 28. maj 2013 15:51 Til: Cc: Rune Naundrup Dahl Kim Meldgaard; Jacob Jensen Hej Rune En kommune kan optage lån til finansiering af energiproducerende anlæg, hvis disse anlæg placeres på eller i ejendomme til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål. Det vil sige, at en kommune ikke kan optage lån, hvis de energiproducerende anlæg placeres på f.eks. et rådhus. Lånet må højst optages med et beløb, svarende til de afholdte anlægsudgifter- Venlig hilsen Ole Sig Finanskoordinator Viden & Strategi - Koncernøkonomi Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing Direkte 9974 1470 e-post ole.sig@rksk.dk Hjemmeside www.rksk.dk Fra: Til: Cc: Rune Naundrup Dahl <1012207@ucn.dk> "ole.sig@rksk.dk" <ole.sig@rksk.dk> Jacob Jensen <1012208@ucn.dk>, Kim Meldgaard <1008349@ucn.dk> Dato: 28-05-2013 09:34 Emne: Angående afsluttende projekt Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 132 af 233

Hej Ole Endnu engang tak for hjælpen, vi et spørgsmål mere, som vi håbede du kunne være os behjælpelig med. 1: Hvad er betingelserne for optage et lån i forbindelse med energiproducerende anlæg? Venlig hilsen Rune Naundrup Dahl Uddannelse i virkeligheden University College Nordjylland arbejder med uddannelse, udvikling og innovation inden for fire hovedområder: det sundhedsfaglige, det pædagogiske, det tekniske og business. UCN har ca. 7000 studerende på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, over 9000 kursister og studerende på efterog videreuddannelse og ca. 750 ansatte. University College of Northern Denmark works with education, development and innovation within four main fields: healthcare, education, technology and business. We have approximately 7000 students in AP and BA degree programmes, more than 9000 course participants and students undergoing continuing and further education and training. We have about 750 employees. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 133 af 233

Vedr.: SV: Vedr.: Angående afskrivning på solcelleanlæg Ole Sig [ole.sig@rksk.dk] Du videresendte denne meddelelse den 27-05-2013 14:48. Sendt: 21. maj 2013 11:58 Til: Rune Naundrup Dahl Hej Rune Hvis jeg kan bidrage med noget relevant, så skal jeg gerne forsøge. Venlig hilsen Ole Sig Finanskoordinator Viden & Strategi - Koncernøkonomi Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing Direkte 9974 1470 e-post ole.sig@rksk.dk Hjemmeside www.rksk.dk Fra: Til: Rune Naundrup Dahl <1012207@ucn.dk> Ole Sig <ole.sig@rksk.dk> Dato: 21-05-2013 11:52 Emne: SV: Vedr.: Angående afskrivning på solcelleanlæg Hej Ole. Tak for det hurtige svar, jeg håber vi må gøre brug af din ekspertise til Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 134 af 233

fremtidige spørgsmål. Venlig hilsen Rune Naundrup Dahl Fra: Ole Sig [ole.sig@rksk.dk] Sendt: 21. maj 2013 11:18 Til: Rune Naundrup Dahl Emne: Vedr.: Angående afskrivning på solcelleanlæg Hej Rune 1. Et solcelleanlæg, som opføres på en kommunal ejendom vil blive afskrevet som "Teknisk anlæg". Det vil sige over en 10-årig periode. Selve afskrivningen bliver alene registreret som en nedskrivning på status af værdien af kommunens tekniske anlæg. Afskrivningen belaster ikke regnskabsmæssigt den kommunale drift. Derimod bliver anlægsudgiften ved etableringen udgiftsført fuldt ud i det regnskabsår, hvor anlægget bliver opført. 2. Kommunen modtager ikke tilskud i forbindelse med opsætning af solcelleanlæg. Eneste mulighed for særskilt finansiering (udover den almindelige skattefinansiering) er, at kommunen har mulighed for at optage lån til finansiering af energiproducerende anlæg. Ellers er en kommune generelt afskåret for at optage lån overhovedet. Held og lykke med jeres projekt. Venlig hilsen Ole Sig Finanskoordinator Viden & Strategi - Koncernøkonomi Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing Direkte 9974 1470 e-post ole.sig@rksk.dk Hjemmeside www.rksk.dk Fra: Rune Naundrup Dahl <1012207@ucn.dk> Til: "ole.sig@rksk.dk" <ole.sig@rksk.dk> Cc: Jacob Jensen <1012208@ucn.dk>, Kim Meldgaard <1008349@ucn.dk> Dato: 21-05-2013 09:18 Emne: Angående afskrivning på solcelleanlæg Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 135 af 233

Hej Ole. Tak fordi du tager dig tid til at hjælpe os, til vores afsluttende projekt. Efter aftale med Britta Dahl, sender vi hermed vores spørgsmål: Hvordan afskriver det kommunale et solcelleanlæg? Er der nogle tilskud til det kommunale ved opsætning af solcelleanlæg? Venlig hilsen Rune Naundrup Dahl Uddannelse i virkeligheden University College Nordjylland arbejder med uddannelse, udvikling og innovation inden for fire hovedområder: det sundhedsfaglige, det pædagogiske, det tekniske og business. UCN har ca. 7000 studerende på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, over 9000 kursister og studerende på efterog videreuddannelse og ca. 750 ansatte. University College of Northern Denmark works with education, development and innovation within four main fields: healthcare, education, technology and business. We have approximately 7000 students in AP and BA degree programmes, more than 9000 course participants and students undergoing continuing and further education and training. We have about 750 employees. Uddannelse i virkeligheden University College Nordjylland arbejder med uddannelse, udvikling og innovation inden for fire hovedområder: det sundhedsfaglige, det pædagogiske, det tekniske og business. UCN har ca. 7000 studerende på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, over 9000 kursister og studerende på efterog videreuddannelse og ca. 750 ansatte. University College of Northern Denmark works with education, development and innovation within four main fields: healthcare, education, technology and business. We have approximately 7000 students in AP and BA degree programmes, more than 9000 course participants and students undergoing continuing and further education and training. We have about 750 employees. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 136 af 233

Vedr.: Angående afskrivning på solcelleanlæg Ole Sig [ole.sig@rksk.dk] Du svarede den 21-05-2013 11:51. Sendt: 21. maj 2013 11:18 Til: Rune Naundrup Dahl Hej Rune 1. Et solcelleanlæg, som opføres på en kommunal ejendom vil blive afskrevet som "Teknisk anlæg". Det vil sige over en 10-årig periode. Selve afskrivningen bliver alene registreret som en nedskrivning på status af værdien af kommunens tekniske anlæg. Afskrivningen belaster ikke regnskabsmæssigt den kommunale drift. Derimod bliver anlægsudgiften ved etableringen udgiftsført fuldt ud i det regnskabsår, hvor anlægget bliver opført. 2. Kommunen modtager ikke tilskud i forbindelse med opsætning af solcelleanlæg. Eneste mulighed for særskilt finansiering (udover den almindelige skattefinansiering) er, at kommunen har mulighed for at optage lån til finansiering af energiproducerende anlæg. Ellers er en kommune generelt afskåret for at optage lån overhovedet. Held og lykke med jeres projekt. Venlig hilsen Ole Sig Finanskoordinator Viden & Strategi - Koncernøkonomi Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing Direkte 9974 1470 e-post ole.sig@rksk.dk Hjemmeside www.rksk.dk Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 137 af 233

Fra: Rune Naundrup Dahl <1012207@ucn.dk> Til: "ole.sig@rksk.dk" <ole.sig@rksk.dk> Cc: Jacob Jensen <1012208@ucn.dk>, Kim Meldgaard <1008349@ucn.dk> Dato: 21-05-2013 09:18 Emne: Angående afskrivning på solcelleanlæg Hej Ole. Tak fordi du tager dig tid til at hjælpe os, til vores afsluttende projekt. Efter aftale med Britta Dahl, sender vi hermed vores spørgsmål: Hvordan afskriver det kommunale et solcelleanlæg? Er der nogle tilskud til det kommunale ved opsætning af solcelleanlæg? Venlig hilsen Rune Naundrup Dahl Uddannelse i virkeligheden University College Nordjylland arbejder med uddannelse, udvikling og innovation inden for fire hovedområder: det sundhedsfaglige, det pædagogiske, det tekniske og business. UCN har ca. 7000 studerende på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, over 9000 kursister og studerende på efter- og videreuddannelse og ca. 750 ansatte. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 138 af 233

University College of Northern Denmark works with education, development and innovation within four main fields: healthcare, education, technology and business. We have approximately 7000 students in AP and BA degree programmes, more than 9000 course participants and students undergoing continuing and further education and training. We have about 750 employees. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 139 af 233

3.2 - Mail korrespondance med Dong Energy Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 140 af 233

Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 141 af 233

Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 142 af 233

Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 143 af 233

Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 144 af 233

Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 145 af 233

Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 146 af 233

Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 147 af 233

Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 148 af 233

3.3 - Mail korrespondance med Delta Solar Energy AW: Sales Contact Form Denmark Lisa-Maria Metzen [Lisa-Maria.Metzen@delta-es.com] Sendt: 8. maj 2013 10:00 Til: Rune Naundrup Dahl Dear Rune Naundrup Dahl, thank you for the interest in our products. Please find below the link to our sales partners. They can give you further information on prices. http://www.solar-inverter.com/eu/en/2675.htm Best regards, Lisa-Maria Metzen Sales Solar Inverter Delta Energy Systems (Germany) GmbH T +49 7641 455 340 F +49 7641 455 318 E Lisa- Maria.Metzen@delta-es.com Tscheulinstraße 21, 79331 Teningen, Germany www.deltaenergysystems.com www.deltaww.com www.solar-inverter.com -----Ursprüngliche Nachricht----- Von: Sales Denmark [mailto:sales.denmark@delta-es.com] Gesendet: Dienstag, 7. Mai 2013 11:19 An: Solarsales Betreff: WG: Sales Contact Form Denmark ------------------------------------------- Von: 1012207@ucn.dk[SMTP:1012207@UCN.DK] Gesendet: Dienstag, 7. Mai 2013 11:18:43 An: salg.danmark@solar-inverter.com Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 149 af 233

Betreff: Sales Contact Form Denmark Diese Nachricht wurde automatisch von einer Regel weitergeleitet. First Name: Rune Naundrup Dahl Company Name: University College Nordjylland Country: Denmark Phone: 28152367 : : Message: KÃ re Delta. Jeg er igang med min afsluttende projekt, hvor jeg skal beskrive lidt om invertere, og i det sammenhã ng har jeg valgt at skrive om jeres Delta - SOLIVIA 10 TR (http://www.solar-inverter.com/eu/en/3822.htm) men jeg mangler kun en pris til at kunne skrive hvorfor man skal vã lge jeres produkt frem for Danfoss. Derfor vil jeg gerne hã re hvad en sã dan inverter skal koste? Sincerely Rune Naundrup Dahl ********************************************************************** ********************************************************** This email message, including any attachments, is for the sole use of the intended recipient(s) and may contain confidential and privileged information. Any unauthorized review, use, disclosure or distribution is prohibited. If you are not the intended recipient, please contact the sender by reply e-mail and destroy all copies of the original message. [Delta Energy Systems] ********************************************************************** ********************************************************** Delta Energy Systems (Germany) GmbH Domicile: Soest Commercial registration: AG Arnsberg HRB 5717 Managing director: Dr. Basile Margaritis ********************************************************************** ********************************************************** Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 150 af 233

3.4 - Mail korrespondance med BBE Spørgsmål vedrørende tyndfilm solceller Kim Meldgaard Send t: Til: Cc: 30. maj 2013 14:37 bpe@solar.dk Rune Naundrup Dahl; Jacob Jensen Hej Bent Vi fandt din mailadresse under energi og infrastruktur, så vi håber der er ramt rigtigt:- ) Vi er tre el-installatør studerende der er ved at skrive det afsluttende projekt. Vi skriver om solcelleanlæg. Vi har hørt, men ikke kunne finde nogle data, at hvis man sætter et tyndfilms panel mod øst eller vest, hvor meget falder produktionen så ift. hvis det vender mod syd? Hvor stor forskel er der på produktionen hvis et tyndfilms panel sidder lodret ift. hvis det sidder i en vinkel på 35-50 grader ift. vandret? En tyndfilms solcelle virker vel bedre i indirekte lys ift. de krystalinske paneler, og derfor formoder vi at virkningsgraden falder mindre end ved de krystalinske paneler. Har i data der kan bekræfte dette vi må få til projektet? Med venlig hilsen Kim Meldgaard Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 151 af 233

3.5 - Mail korrespondance med Sikkerhedsstyrelsen SV: CE-mærkning af solcelleanlæg Bjarne Lehrmann (SIK) [BJL@sik.dk] Sendt: 22. maj 2013 13:48 Til: Jacob Jensen Vedhæftede filer: Hej Jacob Vejledning om solcelleanlæg.pdf (6 MB )[Åbn som webside]; Solcelleanlæg skal CE-mærkes I henhold til LVD såfremt det er indenfor den i direktivet angivne mærkespænding - se vedhæftede link til LVD: http://ec.europa.eu/enterprise/sectors/electrical/lvd/ Derudover har jeg vedhæftet en - vejledning om solcelleanlæg - fra DS som er offentlig tilgængelig, har I derimod behov for standarder på området skal jeg henvise til Dansk Standard hvor disse kan købes. Bjarne Lehrmann Inspektør, produktsikkerhed E-mail: BJL@sik.dk Sikkerhedsstyrelsen Nørregade 63 6700 Esbjerg Tlf.: 33 73 20 00 www.sik.dk Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig og alene tiltænkt modtageren. Såfremt De ikke er rette modtager, vil adgang til e-mailen være ubeføjet, og enhver udnyttelse eller videregivelse af e-mailens indhold være uretmæssig og potentielt i strid med lovgivningen. Såfremt De ikke er rette modtager, bedes De venligst omgående underrette os og derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil. På forhånd tak. Fra: Tina Tjørnelund Tellund (SIK) På vegne af Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) Sendt: 22. maj 2013 12:04 Til: 3 - SIK Elprodukter Emne: VS: CE-mærkning af solcelleanlæg Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 152 af 233

--------------------------------------- Tina Tjørnelund Tellund Kundeservicemedarbejder Direkte: 33 73 20 16 E-mail: TTJ@sik.dk Fra: Jacob Jensen [mailto:1012208@ucn.dk] Sendt: 22. maj 2013 11:21 Til: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) Cc: Kim Meldgaard; Rune Naundrup Dahl Emne: CE-mærkning af solcelleanlæg Hej I forbindelse med mit afgangsprojekt som el-installatør på UCN er vi i gang med at dimensionere et solcelle anlæg. Her kunne vi godt tænke os at få svar på hvilke krav der er til CE-mærkning af et solcelleanlæg. Her under hvor vi finder materiale til udførelsen. Vi kan ikke finde noget præcist svar på dette spørgsmål. Skal den laves som man ville gøre med en maskine, hvor man samler CE-mærkningen for de forskellige komponenter? Hvis i kunne komme med et link til hvor disse krav fremstår, ville det være helt fantastisk. MVH Rune, Kim Og Jacob Uddannelse i virkeligheden University College Nordjylland arbejder med uddannelse, udvikling og innovation inden for fire hovedområder: det sundhedsfaglige, det pædagogiske, det tekniske og business. UCN har ca. 7000 studerende på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, over 9000 kursister og studerende på efter- og videreuddannelse og ca. 750 ansatte. University College of Northern Denmark works with education, development and innovation within four main fields: healthcare, education, technology and business. We have approximately 7000 students in AP and BA degree programmes, more than 9000 course participants and students undergoing continuing and further education and training. We have about 750 employees. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 153 af 233

3.6 - Mail korrespondance med Allan Stigsen SV: Praktik Jacob Allan Stigsen [ALS@Moe.dk] Du svarede den 13-05-2013 14:56. Sendt : 8. maj 2013 09:24 Til: Jacob Jensen Hej Jacob, Hørfrøgade er ude og de bydende er har sikkert allerede afgivet pris. Der har ikke været det store respons på den, så det er nok ok. Østre Havn ruller så småt nu, så vi har gavn af vores tekniker bilag. Vedr. CE-mærkning, så har jeg aldrig rodet med det. Men en hurtig google giver nedenstående links, som måske kan føre til noget mere konkret. God fornøjelse ;-) http://maskinsikkerhed.dk/index.php?id=133&lang=da&gclid=cm2d1z78hbccfuxjtaodshoafw http://www.teknologisk.dk/ydelser/maskinsikkerhed-risikovurdering-anvendelse-af-tekniskehjaelpemidler/31632?gclid=cp-vza38hbccfsxltaodmymaeg http://www.sik.dk/professionelle/produktsikkerhed/maerkning-af-produkter/hvad-er-ce-maerkning Med venlig hilsen Allan Stigsen Elingeniør E: D: T: als@moe.dk 2540 0132 9812 1911 MOE A/S Gasværksvej 24 DK-9000 Aalborg CVR. NR: 64 04 56 28 www.moe.dk Fra: Jacob Jensen [mailto:1012208@ucn.dk] Sendt: 7. maj 2013 14:30 Til: Allan Stigsen Emne: Praktik Jacob Hej Allan. Hvordan går det? Er Hørfrøgade kommet i udbud? Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 154 af 233

I forbindelse med mit afgangsprojekt skal jeg skitsere reglerne for hvordan man laver en samlet CEmærkning af solcelleanlægget. Ved du hvor henne jeg skal finde disse regler? MVH Jacob Jensen Uddannelse i virkeligheden University College Nordjylland arbejder med uddannelse, udvikling og innovation inden for fire hovedområder: det sundhedsfaglige, det pædagogiske, det tekniske og business. UCN har ca. 7000 studerende på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, over 9000 kursister og studerende på efter- og videreuddannelse og ca. 750 ansatte. University College of Northern Denmark works with education, development and innovation within four main fields: healthcare, education, technology and business. We have approximately 7000 students in AP and BA degree programmes, more than 9000 course participants and students undergoing continuing and further education and training. We have about 750 employees. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 155 af 233

3.7 - Mail korrespondance med Miele Generel forespørgsel fra hjemmeside info@miele.dk [info@miele.dk] Sen 23. maj 2013 09:19 dt: Til: Jacob Jensen Kære Jacob Jensen Tak for din henvendelse. Vi vil kontakte dig hurtigst muligt. Følgende besked blev modtaget: Emne Miele home. Besked I forbindelse med at vi er ved at færdigøre vores unddannelse som elinstallatør på UCN i Aalborg er vi i gang med at se på solcelleanlæg. I denne forbindelse kigger vi på hvordan man bruger energien best mulig med de nye afregningsregler. I denne forbindelse kigger vi på jeres Miele home system, men jeg kan ikke finde ret meget på hvilke mulig heder dette giver. Kan der gives besked fra solcelleinverteren når den har en overproduktion. Derfor ville det være rart hvis i kunne tilsende nogle elektroniske brochure der forklare alle de muligheder der er med Miele Home MVH Rune, Kim og Jacob Fornavn: Jacob Efternavn: Jensen Firma: UCN Adresse: myrdalstræde 23B Postnr.: 9220 By: Aalborg Tlf.: 25214708 E-mail: 1012208@UCN.dk Med venlig hilsen Miele A/S Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 156 af 233

3.8 - Mail korrespondance med Folkecenter SV: Kontaktformular, folkecenter.net Nicolai Stenkjær [ns@folkecenter.dk] Sendt : 27. maj 2013 13:39 Til: Jacob Jensen Hej, tak for mail. Prøv at se denne artikel og illustrationen nederst på siden: http://www.bolius.dk/altom/energi/artikel/solceller/ I kunne også prøve at henvende jer til Skive kommune, som har et rådhus med lodrette solceller, måske har de målinger på solcellernes ydelse: http://www.folkecenter.dk/dk/news/int/den-blaa-diamant/ Mvh Nicolaj Stenkjær Nordisk Folkecenter Fra: Hjemmesiden (www.folkecenter.dk) [mailto:cmsmail@sequelsite.dk] Sendt: 27. maj 2013 13:35 Til: Nordic Folkecenter Emne: Kontaktformular, folkecenter.net Firma Att Email : UCN Studerende : Solceller : 1012208@ucn.dk Tel : 25214708 Adresse : Myrdalstræde 23B 9220 Aalborg øst Tekst : Hej I forbindelse med vores afgangsprojekt som elinstallatøren, er vi igang med et projekt om solce I denne forbindelse vil vi gerne sammenligne de forskellige typer, men vi har meget svært ved materiale om hvor meget effektivitet de forskellige typer mister hvis de sidder på en væg der e Vi vil blive meget glad hvis i kunne henvise os til noget relevant materiale. Med venlig hilsen Jacob Jensen, Rune Naundrup og Kim Meldgaard IP: 81.27.214.2 Referer: http://www.folkecenter.dk/dk/contact/ Agent: Mozilla/5.0 (Windows NT 6.1; WOW64) AppleWebKit/537.31 (KHTML, like Gecko) Chrome/26.0.1410.64 Safari/537.31 Server: www.folkecenter.dk Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 157 af 233

3.9 - Mail korrespondance med Lemvigh-Müller Vs: Solceller: MONTAGEVINKEL 38GR. 81 CM. ALU Karin Nørmølle [knoe@lemu.dk] Sendt: 12. juni 2013 09:05 Til: Jacob Jensen Vedhæfted Montagevinkel version 2 - ~1.pdf (64 KB )[Åbn som webside]; Dansk - Sunmodule_plus_240~1.pdf (745 e filer: KB )[Åbn som webside]; AD1112SunmodulePlusSW265_2~1.pdf (1 MB )[Åbn som webside]; Hej Ønsket montagevinkel er til 81 cm paneler. Den passede til paneler fra Canadian Solar 190Wp Grundet kommende EU-told har vi istedet valgt at sælge paneler fra SolarWorld.Panelerne er tysk produceret. Jeg sender derfor dokumentation på paneler samt montagevinkler på nye typer. el.nr 7899991695 el.nr 7899991653 el.nr 7899991666 MONTAGEVINKEL 38GR. 99 CM. ALU VER.2 (passer både til 982 og 1001mm) SOLPANEL SW245WP POLY 1001X1675X31MM SOLPANEL SW265WP MONO AIB 1001X1675X31MM Med venlig hilsen/kind regards Karin Nørmølle Salgsingeniør Lemvigh-Müller A/S Teknik Håndværkervej 6 9000 Aalborg T: +45 3695 6776 F: +45 3695 6717 Email: knoe@lemu.dk http://www.lemu.dk Fra: Jacob Jensen <1012208@ucn.dk> Til: "info@lemu.dk" <info@lemu.dk> Cc: Kim Meldgaard <1008349@ucn.dk>, Rune Naundrup Dahl <1012207@ucn.dk> Dato: 11-06-2013 14:54 Emne: Solceller: MONTAGEVINKEL 38GR. 81 CM. ALU Hej. I forbindelse med vores afsluttende projekt som el-installatører, er vi ved at lave et solcelle anlæg. Og vi har kigget på jeres MONTAGEVINKEL 38GR. 81 CM. ALU (EAN nr. 5707157523691) til montage af Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 158 af 233

vores solcelle anlæg. Vi ville blive meget glade hvis i kunne sende noget dokumentation på dette produkt. MVH Kim, Rune og Jacob Uddannelse i virkeligheden University College Nordjylland arbejder med uddannelse, udvikling og innovation inden for fire hovedområder: det sundhedsfaglige, det pædagogiske, det tekniske og business. UCN har ca. 7000 studerende på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, over 9000 kursister og studerende på efter- og videreuddannelse og ca. 750 ansatte. University College of Northern Denmark works with education, development and innovation within four main fields: healthcare, education, technology and business. We have approximately 7000 students in AP and BA degree programmes, more than 9000 course participants and students undergoing continuing and further education and training. We have about 750 employees. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 159 af 233

4.1 Lynx Planner Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 160 af 233

4.2 Lynx Planner Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 161 af 233

5.1 Typer af jordelektroder Desitek A/S Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 162 af 233

Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 163 af 233

Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 164 af 233

5.1 Anmodning om netteafregning Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 165 af 233

5.2 Bilag 1 Leverandørerklæring for elproducerende anlæg større end 16 A fase til og med 75 A fase Bilag 1 Leverandørerklæring for elproducerende anlæg større end 16 A pr. fase til og med 75 A pr. fase, som tilsluttes lavspændingsnettet via vekselrettere Undertegnede erklærer hermed, at de(n) nævnte anlægstype(r): - Skriv specifik type - Skriv specifik type - Skriv specifik type overholder retningslinjer for elproducerende anlæg større end 16 A pr. fase til og med 75 A pr. fase, som tilsluttes lavspændingsnettet via vekselrettere. Leverandørerklæringen skal suppleres med følgende bilag: - Leverandørspecifik dokumentation for mærkestrøm pr. fase - CE-overensstemmelseserklæring - Testrapport bilag 2 Alternativt til testrapport bilag 2 kan dokumentation jf. VDE-AR-N 4105 bilag F3, bilag F4, bilag G2 og bilag G3 anvendes. - VDE-AR-N 4105 bilag F3: Prüfbericht für Erzeugungseinheiten - VDE-AR-N 4105 bilag F4: Prüfbericht zum NA-Schutz - VDE-AR-N 4105 bilag G2: Konformitätsnachweis für Erzeugungseinheiten - VDE-AR-N 4105 bilag G3: Konformitätsnachweis für den Netz- und Anlagenschutz Dato Firma Leverandørens underskrift - Læs og slet vejledning inden fremsendelse af bilag Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 166 af 233

Vejledning til udfyldelse og indhold i leverandørerklæringen Leverandøren af elproducerende anlæg er ansvarlig for, at leverede anlæg overholder kravene i retningslinjer for elproducerende anlæg med en mærkestrøm større end 16 A pr. fase, som tilsluttes lavspændingsnettet via vekselrettere. Hvis anlægstypen ikke er registreret på Energinet.dk's positivliste, så skal leverandørerklæringen (og de relevante bilag) sendes til gennemgang hos Energinet.dk på tilslutning og nettoafregning - erhverv, teknik@energnet.dk. Hvis anlægget overholder kravene, så tilføjes anlægstypen på positivliste (Solcelleanlæg). Fremgangsmåde: 1. Leverandøren skal i nærværende leverandørerklæring erklære, at kravene i retningslinjerne er overholdt. 2. Leverandørerklæringen skal suppleres med følgende bilag: - Leverandørspecifik dokumentation for mærkestrøm pr. fase - CE-overensstemmelseserklæring - Testrapport bilag 2 Alternativt til testrapport bilag 2 kan dokumentation jf. VDE-AR-N 4105 bilag F3, bilag F4, bilag G2 og bilag G3 anvendes. - VDE-AR-N 4105 bilag F3: Prüfbericht für Erzeugungseinheiten - VDE-AR-N 4105 bilag F4: Prüfbericht zum NA-Schutz - VDE-AR-N 4105 bilag G2: Konformitätsnachweis für Erzeugungseinheiten - VDE-AR-N 4105 bilag G3: Konformitätsnachweis für den Netz- und Anlagenschutz 3. Leverandørerklæringen (inkl. bilag) skal sendes elektronisk til Energinet.dk på Tilslutning og nettoafregning - erhverv, teknik@energinet.dk før salg i Danmark eller før installation af det elproducerende anlæg. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 167 af 233

5.2 Bilag 2 Test Rapport for elproducerende anlæg større end 16 A fase til og med 75 A fase Bilag 2 Testrapport for elproducerende anlæg større end 16 A pr. fase til og med 75 A pr. fase, som tilsluttes lavspændingsnettet via vekselretter Identifikation Elproducerende anlæg Beskrivelse af anlægget: Fabrikantens navn og adresse Fabrikantens varemærke/logo Fabrikantens telefon nr. Fabrikantens e-mail Type/model Spænding Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 168 af 233

2.1 Spændingskvalitet Harmoniske strømme Harmonisk grænseværdi for tre-faset udstyr i henhold til EN 61000-3-12 Grænseværdi for de individuelle harmoniske strømme I n /I a 1 [%] (Minimum kortslutningsforhold, R sce = 33) Harmonisk I 5 I 7 I 9 I 11 I 13 THD PWHD Grænseværdi 10,7 7,2 3,8 3,1 2 13 22 Test værdi a) Detaljer ses i EN 61000-3-12 Hurtige spændingsændringer og flicker Hurtige spændingsændringer og flicker i henhold til EN 61000-3-11 Maksimal tilladelig spændingsændring i procent af nominel spænding ved 100% effekt og flicker Start Stop Drift Grænse-værdi 3.3 % max 500 ms 3.3 % max 500 ms P st = 1,0 P lt = 0,65 Test værdi 2.2 Indkobling og synkronisering Indenfor det normale produktionsområde kan anlægget startes og producer kontinuerligt kun begrænset af beskyttelsesindstillingerne? Ja Nej Sker indkobling og synkronisering tidligere end 3 min. efter spænding og frekvens er blevet normal? Ja Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 169 af 233

Nej Stiger den aktive effektproduktion mere end 10 % pr. min. efter genindkobling efter netfejl? Ja Nej Er manuel synkronisering mulig? Ja Nej 2.3 Asymmetri Overstiger asymmetri ved normal drift og ved fejl 16 A? Ja Nej Hvis anlægget består af enfasede enheder, er det da sikret, at ovennævnte grænse ikke overskrides? Ja Nej 2.4 Regulering af aktiv effekt Er anlægget udstyret med en nedreguleringsfunktion ved overfrekvens, som angivet i figur 2? Ja Nej 2.5 Regulering af reaktiv effekt Regulering af den reaktive effekt sker ved: Konstant effektfaktor cos φ Variabel effektfaktor cos φ (P) Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 170 af 233

Ændring i den aktive effekt resulterer i ændring af den reaktive effekt? Ja Nej 2.5.1 Konstant effektfaktor Regulerer anlægget jf. figur 3? Ja Nej 2.5.2 Variabel effektfaktor Regulerer anlægget jf. figur 4? Ja Nej Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 171 af 233

2.6 Tolerancer overfor spændingsdyk og spændingsstigninger, FRT Forbliver anlægget tilkoblet det kollektive forsyningsnet under spændingsændringer kun begrænset af netbeskyttelsen i afsnit 2.7 tabel 4? Ja Nej 2.7 Beskyttelse mod nettet Over- /underspænding Beskyttelsesfunktion Symbol Indstilling Maksimum funktionstid Overspænding (trin 1) U > 1,10 x U n 40 s Indstilling Test resultat Overspænding (trin 2) U >> 1,13 x U n 0,2 s Indstilling Test resultat Underspænding U < 0,90 x U n 10 s Indstilling Test resultat Over-/ underfrekvens Beskyttelsesfunktion Symbol Indstilling Maksimum funktionstid Overfrekvens f > 52,0 Hz 0,3 s Indstilling Test resultat Underfrekvens f < 47,5 Hz 0,3 s Indstilling Test resultat Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 172 af 233

LoM test Beskyttelsesfunktion Symbol Indstilling Maksimum funktionstid "ROCOF" df/dt df/dt +2,5 Hz/s 0,3 s Indstilling Test resultat "ROCOF" df/dt df/dt -2,5 Hz/s 0,3 s Indstilling Test resultat Er der opsat en fælles netbeskyttelsesenhed? Ja Nej Er der tilsluttet forbrug efter netbeskyttelsesenheden? Ja Nej Kommentarer Test detaljer Dato for test Navn på testansvarlig Underskrift testansvarlig Test laboratorie Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 173 af 233

5.3 Bilag 3 Leverandøerklæring for elproducerende anlæg større end 75 A fase Bilag 3 Leverandørerklæring for elproducerende anlæg større end 75 A pr. fase, som tilsluttes lavspændingsnettet via vekselrettere Undertegnede erklærer hermed, at de(n) nævnte anlægstype(r): - Skriv specifik type - Skriv specifik type - Skriv specifik type overholder retningslinjer for elproducerende anlæg større end 75 A pr. fase, som tilsluttes lavspændingsnettet via vekselretter. Leverandørerklæringen skal suppleres med følgende bilag: - Leverandørspecifik dokumentation for mærkestrøm pr. fase - CE-overensstemmelseserklæring - Enstregsdiagram inkl. tilslutningspunkt og afregningsmåler - Dokumentation for beskyttelsesindstillinger for den centrale netbeskyttelse (hvis anvendt) - Beregninger omkring spændingskvalitet (kan være leverandørspecifikke testrapporter) - Testrapport bilag 4 Alternativt til testrapport bilag 4 kan dokumentation jf. VDE-AR-N 4105 bilag F3 og bilag F4 anvendes, hvor testrapport skal udfyldes med værdier beregnet for det samlede elproducerende anlæg. - VDE-AR-N 4105 bilag F3: Prüfbericht für Erzeugungseinheiten - VDE-AR-N 4105 bilag F4: Prüfbericht zum NA-Schutz Dato Firma Leverandørens underskrift Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 174 af 233

5.4 Bilag 4 Test rapport for elproducerende anlæg større end 75 A fase Bilag 4 Test rapport for elproducerende anlæg større end 75 A pr. fase, som tilsluttes lavspændingsnettet via vekselrettere Identifikation Elproducerende anlæg Beskrivelse af anlægget: Fabrikantens navn og adresse Fabrikantens varemærke/logo Fabrikantens telefon nr. Fabrikantens e-mail Type/model Spænding (Nominel) Mærkeeffekt (Datablad) Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 175 af 233

2.1 Spændingskvalitet Antal enheder Består anlægget af flere enheder? Ja Nej Hvis ja, er anlægget udført for 3 faset tilslutning? Ja Nej Flicker Enheder Antal enheder P lt beregnet til (max 0,5) Anlægget består af en enhed ------------ Anlægget består af ens enheder Anlægget består af forskellige enheder Harmoniske overtoner Harmonic current emission Harmonic 5nd 7rd 11th 13th Limit % 3,6 2,5 1,0 0,7 Test value Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 176 af 233

For anlæg der består af flere enheder er bidragene fra de enkelte enheder summeret op? Ja Nej Interharmoniske overtoner Frekvens (Hz) 75 Hz 125 Hz >175 Hz Grænseværdi % 0,40 0,60 75 *) f Test resultat *) ikke mindre end 0,1 % Forstyrrelser fra 2-9 khz Emission af strømme med frekvenser i intervallet 2-9 khz er mindre end 0,2 % af mærkestrømmen? Ja Nej 2.2 Indkobling og synkronisering Indenfor det normale produktionsområde kan anlægget startes og producer kontinuerligt kun begrænset af beskyttelsesindstillingerne? Ja Nej Sker indkobling og synkronisering tidligere end 3 min. efter spænding og frekvens er blevet normal? Ja Nej Stiger den aktive effektproduktion mere end 10 % pr. min. efter genindkobling efter netfejl? Ja Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 177 af 233 Nej

Er manuel synkronisering mulig? Ja Nej 2.3 Asymmertri Overstiger asymmetri ved normal drift og ved fejl 16 A? Ja Nej Hvis anlægget består af enfasede enheder, er det da sikret, at ovennævnte grænse ikke overskrides? Ja Nej 2.4 Regulering af aktiv effekt Er anlægget udstyret med en nedreguleringsfunktion ved overfrekvens, som angivet i figur 2? Ja Nej Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 178 af 233

2.5 Regulering af reaktiv effekt Regulering af den reaktive effekt sker ved: Konstant effektfaktor cos φ Variabel effektfaktor cos φ (P) Ændring i den aktive effekt resulterer i ændring af den reaktive effekt? Ja Nej 2.5.1 Konstant effektfaktor Regulerer anlægget jf. figur 3? Ja Nej 2.5.2 Variabel effektfaktor Regulerer anlægget jf. figur 4? Ja Nej 2.6 Tolerancer overfor spændingsdyk og spændingsstigninger, FRT Forbliver anlægget tilkoblet det kolektive forsyningsnet under spændingsændringer kun begrænset af netbeskyttelsen i afsnit 2.7 tabel 4? Ja Nej Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 179 af 233

2.7 Beskyttelse mod nettet Over- /underspænding Beskyttelsesfunktion Symbol Indstilling Maksimum funktionstid Overspænding (trin 1) U > 1,10 x U n 40 s Indstilling Test resultat Overspænding (trin 2) U >> 1,13 x U n 0,2 s Indstilling Test resultat Underspænding U < 0,90 x U n 10 s Indstilling Test resultat Over-/ underfrekvens Beskyttelsesfunktion Symbol Indstilling Maksimum funktionstid Overfrekvens f > 52,0 Hz 0,3 s Indstilling Test resultat Underfrekvens f < 47,5 Hz 0,3 s Indstilling Test resultat LoM test Beskyttelsesfunktion Symbol Indstilling Maksimum funktionstid "ROCOF" df/dt df/dt +2,5 Hz/s 0,3 s Indstilling Test resultat "ROCOF" df/dt df/dt -2,5 Hz/s 0,3 s Indstilling Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 180 af 233

Test resultat Er der opsat en fælles netbeskyttelsesenhed? Ja Nej Er der tilsluttet forbrug efter netbeskyttelsesenheden? Ja Nej Kommentarer Test detaljer Dato for test Navn på testansvarlig Underskrift testansvarlig Test laboratorie Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 181 af 233

5.5 - Tabel 1 Teknisk Forskrift 3.2.1 for elproducerende anlæg med en mærkestrøm på 16 A pr. fase eller derunder. Tabel 1 er placeret på side 12. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 182 af 233

5.6 - Tabel 3 Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 183 af 233

5.7 - Tabel 4 Retningslinjer for elproducerende anlæg med en mærkestrøm større end 16 A pr. fase, som tilsluttes lavspændingsnettet via vekselrettere. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 184 af 233

5.8 TF 3.2.1 Bilag 1 Leverandørerklæring TF 3.2.1 - Bilag 1 Leverandørerklæring Undertegnede erklærer hermed, at de(n) nævnte anlægstype(r): - Skriv specifik type - Skriv specifik type - Skriv specifik type overholder TF 3.2.1 version 2.1 for elproducerende anlæg med en mærkestrøm på 16 A pr. fase eller derunder. Leverandørerklæringen skal suppleres med følgende bilag: Hvis man ønsker godkendelse jf. TF 3.2.1 (EN 50438-DK), skal følgende bilag fremsendes: - Leverandørspecifik dokumentation for mærkestrøm pr. fase - CE-overensstemmelseserklæring - TF 3.2.1 bilag 2: Test rapport Hvis man derimod ønsker godkendelse jf. TF 3.2.1 (VDE-AR-N 4105), skal følgende bilag fremsendes: - Leverandørspecifik dokumentation for mærkestrøm pr. fase - CE-overensstemmelseserklæring - VDE-AR-N 4105 bilag F3: Prüfbericht für Erzeugungseinheiten - VDE-AR-N 4105 bilag F4: Prüfbericht zum NA-Schutz - VDE-AR-N 4105 bilag G2: Konformitätsnachweis für Erzeugungseinheiten - VDE-AR-N 4105 bilag G3: Konformitätsnachweis für den Netz- und Anlagenschutz For vindmølle skal medsendes Godkendelsessekretariatets certifikat (SO-DV bilag). Dato Firma Leverandørens underskrift - Læs og slet vejledning inden fremsendelse af bilag Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 185 af 233

Vejledning til udfyldelse og indhold i leverandørerklæringen Leverandøren af elproducerende anlæg er ansvarlig for, at leverede anlæg overholder kravene i den tekniske forskrift TF 3.2.1. Leverandøren skal udfylde en leverandørerklæring for hver anlægstype, hvori det erklæres, at kravene i TF 3.2.1 er overholdt, suppleret med dokumentation for, at de krævede afprøvninger i henhold til bagvedliggende standarder er gennemført. Når den enkelte anlægstype er i overensstemmelse med kravene i TF 3.2.1, registres anlægstypen på Energinet.dk s positivliste. Hvis anlægstypen ikke er registreret på Energinet.dk's positivliste, så skal leverandørerklæringen (og de relevante bilag) sendes til gennemgang hos Energinet.dk på tilslutning og nettoafregning - erhverv, teknik@energnet.dk. Hvis anlægget overholder kravene i TF 3.2.1, så tilføjes anlægstypen på positivliste (Solcelleanlæg, Vindmøller, Andre anlæg). Fremgangsmåde: 4. Leverandøren skal i nærværende leverandørerklæring erklære, at kravene i den tekniske forskrift TF 3.2.1 er overholdt. 5. Leverandørerklæringen skal suppleres med følgende bilag: Hvis man ønsker godkendelse jf. TF 3.2.1 (EN 50438-DK), skal følgende bilag fremsendes: - Leverandørspecifik dokumentation for mærkestrøm pr. fase - CE-overensstemmelseserklæring - TF 3.2.1 bilag 2: Test rapport Hvis man derimod ønsker godkendelse jf. TF 3.2.1 (VDE-AR-N 4105), skal følgende bilag fremsendes: - Leverandørspecifik dokumentation for mærkestrøm pr. fase - CE-overensstemmelseserklæring - VDE-AR-N 4105 bilag F3: Prüfbericht für Erzeugungseinheiten - VDE-AR-N 4105 bilag F4: Prüfbericht zum NA-Schutz - VDE-AR-N 4105 bilag G2: Konformitätsnachweis für Erzeugungseinheiten - VDE-AR-N 4105 bilag G3: Konformitätsnachweis für den Netz- und Anlagenschutz Hvis der er tale om en vindmølle, skal Energistyrelsens godkendelsessekretariats certifikat (SO-DV bilag) vedlægges. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 186 af 233

6. Leverandørerklæringen (inkl. bilag) skal sendes elektronisk til Energinet.dk på Tilslutning og nettoafregning - erhverv, teknik@energinet.dk før salg i Danmark eller før installation af det elproducerende anlæg. 7. En leverandørerklæring kan ikke dække flere forskellige anlægstyper. Det vil sige, at der skal udarbejdes én erklæring for vindmøller og én erklæring for solcelleanlæg. 8. En leverandørerklæring kan ikke dække flere tekniske forskrifter. Det vil sige, at der skal udarbejdes én erklæring for TF 3.2.1 og én erklæring for TF 3.2.5 (ved vindmøller større end 11 kw). Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 187 af 233

Eksempel på udfyldt leverandørerklæring for en vekselretter, der overholder kravene jf. TF 3.2.1 (EN 50438-DK): TF 3.2.1 - Bilag 1 Leverandørerklæring Undertegnede erklærer hermed, at EndkSol: - EndkSol2KW - EndkSol3KW - EndkSol4KW overholder TF 3.2.1 version 2.1 for elproducerende anlæg med en mærkestrøm på 16 A pr. fase eller derunder. Leverandørerklæringen er suppleret med følgende bilag: - Leverandørspecifik dokumentation for mærkestrøm pr. fase - CE-overensstemmelseserklæring - TF 3.2.1 bilag 2: Test rapport Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 188 af 233

5.9 TF 3.2.1 Bilag 2 Test report TF 3.2.1 - Bilag 2 Test report (Ref. EN50438-Annex D) Micro generator details MICRO GENERATOR Type reference Test results sheet Maximum continuous rating 10) Manufacturer Tel. Address Fax Technical file reference no. Test house details Name and address of test house Telephone number Fax number Email address Test details Date of test Name of test engineer Signature of test engineer Test location (if different from above) 10) The full load electrical output of the unit less the appliance s own consumption. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 189 af 233

Power quality Harmonic current emission Maximum permissible harmonic current in accordance with EN 61000-3-2 Class A [A] Harmonic 2nd 3rd 5th 7th 9th 11th 13th 15th n 39th Limit 1.08 2.3 1.14 0.77 0.4 0.33 0.21 0.15 a) (15/n) Test value a) 50 % or some other declared value close to the mid point between minimum and maximum. Note: Not applicable to electricity-generation plants without inverters Voltage fluctuations and flicker Maximum permissible voltage fluctuation (expressed as a percentage of nominal voltage at 100% power) and flicker in accordance with EN 61000-3-3 Starting Stopping Running Limit 3.3 % 3.3 % Pst = 1.0 Plt = 0.65 Test value Power factor Protection limit 0.95 leading and 0.95 lagging at three voltage levels 210 V 230 V 250 V Test value Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 190 af 233

Under-/Overfrequency tests Underfrequency Overfrequency Parameter Frequency Time Frequency Time Protection limit (TF 3.2.1 Table 1 or EN 50438 Annex A) 47.5 Hz 0.2 s 52 Hz 0.2 s Actual setting (as applied to interface protection) Trip value (test result) Under-/Overvoltage tests (single-stage protection) Undervoltage Overvoltage Parameter Voltage Time Voltage Time Protection limit (TF 3.2.1 Table 1 or EN 50438 Annex A) 207 V 10 s 253 V 40 s Actual setting (as applied to interface protection) Trip value (test result) LoM test ROCOF (df/dt) Neg. gradient Pos. gradient Parameter Min. Time Max Time Protection limit (TF 3.2.1 Table 1 or EN 50438 Annex A) -2.5 Hz/s 0.2 s +2.5 Hz/s 0.2 s Actual setting (as applied to interface protection) Trip value (test result) Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 191 af 233

Fault level contribution Short-circuit current at microgenerator terminals Short-circuit applied to microgenerator at normal operating conditions 0-2.0 s plot Note: Not applicable to electricity-generation plants with inverters Microgenerator short-circuit parameters 11) Parameter Symbol Value 1 Value 2 Value 3 Value 4 Value 5 Peak short-circuit current i p Initial value of aperiodic component A Initial symmetrical short-circuit current I k Decaying (aperiodic) component of short-circuit current i DC Reactance/Resistance ratio of source X/R Note: Not applicable to electricity-generation plants with inverters Comments 11) According to EN 60034 series. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 192 af 233

6.1 Beregning for batteribank Data: Pris El-pris El-salg Årlig opladninger i stk. Levetid i år Mængde af opbevarede energi i kwh Forventet inflation. kr. kr. kr. 2.350,00 2,00 1,30 250 10 1,14 0,03 Beregninger kr. Besparelse pr. kwt første år 0,70 Besparede kwh pr. år 285 Besparede kwh pr. år Besparelse pr. kwt Besparelse i kr. Besparelse år 1. 285 kr. 0,70 kr. 199,50 Besparelse år 2. 285 kr. 0,72 kr. 205,09 Besparelse år 3. 285 kr. 0,74 kr. 210,84 Besparelse år 4. 285 kr. 0,76 kr. 216,75 Besparelse år 5. 285 kr. 0,78 kr. 222,83 Besparelse år 6. 285 kr. 0,80 kr. 229,08 Besparelse år 7. 285 kr. 0,83 kr. 235,50 Besparelse år 8. 285 kr. 0,85 kr. 242,10 Besparelse år 9. 285 kr. 0,87 kr. 248,89 Besparelse år 10. 285 kr. 0,90 kr. 255,86 I alt kr. 2.266,44 Overskud/underskudkr. -83,56 Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 193 af 233

7.1 - Gennemsnitlig inflation. Statistik til denne beregning er jf. DST (2013) Inflation Årstal 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 Årsstigning i procent 6,9 6,3 4,7 3,7 4 4,5 4,8 2,6 2,4 2,1 Årstal 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Årsstigning i procent 1,3 2 2,1 2,1 2,2 1,8 2,5 2,9 2,4 2,4 Årstal 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Årsstigning i procent 2,1 1,2 1,8 1,9 1,7 3,4 1,3 2,3 2,8 2,4 Gennemsnitlige inflation i procent i perioden 1983-2012 2,326666667 Figur 27 - Gennemsnitlig inflation Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 194 af 233

7.2 - Økonomisk sammenligning af invetere Kilder for data blade: SMA: SMA solar Technology AG (2013) Danfoss: Danfoss solar inverters (2012) Delta: Delta Energy Systems (2012) Kilder for priser: SMA: Soleco.dk (2013) Danfoss: Solar A/S (2013) Delta:Jysksolenergi.dk (2013) Mærke SMA Danfoss Delta Type Sonny Tripower 10000TL TLX Pro 10K SOLIVIA 11 TR Max DC power 10200 10300 13300 Max input 1000 1000 1000 Rate input voltage i V 600 700 600 MPP-arbejdsområde i V 320-800 430-800 380-850 Maks strøm i A 22 24 29 Pris inc. Moms kr. 32.271,00 kr. 30.000,00 kr. 21.442,00 Panel type Bosch M 250 Bosch M 250 Bosch M 250 P-mmp 250 250 250 V-mmp 30,31 30,31 30,31 I-mpp 8,25 8,25 8,25 V-oc 37,9 37,9 37,9 I-sc 8,82 8,82 8,82 Ir 17 17 17 Paneler pr. streng 19 23 19 Kontrol af maks spænding OK OK OK Antal strenge pr. inverter 2 2 3 Kontrol af effekt 9502,185 11502,645 14253,2775 Paneler pr. streng hvis effekten skal overholdes 19 20 17 Kontrol af effekt 9502,185 10002,3 12752,9325 Antal paneler 38 40 51 Pris for inverteren pr. panel. kr. 849,24 kr. 750,00 kr. 420,43 Figur 28 - Økonomi sammenligning mellem invertere Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 195 af 233

7.3 Økonomisk sammenligning af priser for modultyper Kilder for data blade: Bosch: Bosch (2013) Avancis: PV-Pro.dk (2013) Solar Frontier: Solar Frontier (2013) Kilder for priser: Bosch: PV-Pro.dk (2013) Avancis: PV-Pro.dk (2013) Solar Frontier: Solar Frontier (2013) Priser på kabel og montering jf. Bilag 9.2 - Kalkia tilbud montage arbejde Tyndfilm investering m. micro Monokrystaliske investering m micro Effetkt i W 130 135 160 Effetkt i W 250 260 Pris på mondul kr. 955,00 kr. 1.015,00 1611,85 Pris på mondul kr. 2.235,00 kr. 2.396,00 Pris på microinverter kr. 1.025,00 kr. 1.025,00 kr. 1.025,00 Pris på microinverter kr. 1.025,00 kr. 1.025,00 Kabler og montering kr. 1.412,00 kr. 1.412,00 kr. 1.412,00 Kabler og montering kr. 1.412,00 kr. 1.412,00 Total pris kr. 3.392,00 kr. 3.452,00 kr. 4.048,85 Total pris kr. 4.672,00 kr. 4.833,00 Produktion Produktion Virkningsgrad 12% 13% 13% Virkningsgrad 15,2% 15,8% Solindstålning i kwh/pr.år 1150 1150 1150 Solindstålning i kwh/pr.år 1150 1150 m2 1,022028 1,022028 1,228089 m2 1,6434 1,6434 Tab i materiale 98% 98% 98% Tab i materiale 98% 98% Tab for panelhældning 83% 83% 83% Tab for panelhældning 83% 83% Extra produktion for micro invetere 122% 122% 122% Extra produktion for micro invetere 122% 122% Energiproduktion pr. år 143,4596426 149,2913354 182,1944036 Energiproduktion pr. år 285,30005 296,712052 Pris for ejentforbrug 2 2 2 Pris for ejentforbrug 2 2 Salgspris 1,3 1,3 1,3 Salgspris 1,3 1,3 Procentdel for ejentforbrug 88% 88% 88% Procentdel for ejentforbrug 88% 88% Indtægt/besparelse kr. 274,65 kr. 285,81 kr. 348,80 Indtægt/besparelse kr. 546,20 kr. 568,05 Tyndfilm investering m. decentral inverterer Monokrystaliske investering m. decentral inverterer Effetkt i W 130 135 160 Effetkt i W 250 260 Pris på mondul kr. 955,00 kr. 1.015,00 kr. 1.611,85 Pris på mondul kr. 2.235,00 kr. 2.396,00 Pris pr. modul for inverterer kr. 216,59 kr. 238,24 kr. 278,47 Pris pr. modul for inverterer kr. 420,43 kr. 420,43 Kabler og montering kr. 1.412,00 kr. 1.412,00 kr. 1.412,00 Kabler og montering kr. 1.412,00 kr. 1.412,00 Total pris kr. 2.713,59 kr. 2.800,24 kr. 3.462,32 Total pris kr. 4.317,43 kr. 4.488,43 Produktion Produktion Virkningsgrad 12,3% 12,8% 13,0% Virkningsgrad 15,2% 15,8% Solindstålning i kwh/pr.år 1150 1150 1150 Solindstålning i kwh/pr.år 1150 1150 m2 1,022028 1,022028 1,228089 m2 1,6434 1,6434 Tab i materiale 0,98 0,98 0,98 Tab i materiale 0,98 0,98 Tab for panelhældning 0,83 0,83 0,83 Tab for panelhældning 0,83 0,83 Energiproduktion pr. år 117,589871 122,3699471 149,3396751 Energiproduktion pr. år 233,8525 243,2066 Pris for ejentforbrug 2 2 2 Pris for ejentforbrug 2 2 Salgspris 1,3 1,3 1,3 Salgspris 1,3 1,3 Procentdel for ejentforbrug 88% 88% 88% Procentdel for ejentforbrug 88% 88% Indtægt/besparelse kr. 225,12 kr. 234,27 kr. 285,91 Indtægt/besparelse kr. 447,70 kr. 465,61 Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 196 af 233

7.4 Økonomisk beregning af panelantal af forskellige typer paneler for Delta: SOLIVIA 11 TR. Kilder for data blade: Bosch: (Bosch, 2013) Avancis: (PV-Pro.dk, 2013) Solar Frontier: (Solar Frontier, 2013) Delta: (Delta Energy Systems, 2012) Kilder for priser: Bosch: (Bosch, 2013) Avancis: (PV-Pro.dk, 2013) Solar Frontier: (Solar Frontier, 2013) Mærke Type Max DC power 13300 13300 Delta SOLIVIA 11 TR 13300 13300 13300 31000 Max input 1000 1000 1000 1000 1000 1000 Rate input voltage i V 600 600 600 600 600 600 MPP-arbejdsområde i V 380-850 380-850 380-850 380-850 380-850 380-850 Maks strøm i A 29 29 29 29 29 60 Pris inc. Moms kr. 21.442,00 kr. 21.442,00 kr. 21.442,00 kr. 21.442,00 kr. 21.442,00 kr. 51.000,00 Panel type Bosch M 250 Bosch M 260 Avancis 130 Avancis 135 SF160-S SF160-S P-mmp 250 260 130 135 160 160 V-mmp 30,31 30,71 46,3 47,4 84 84 I-mpp 8,25 8,47 2,81 2,84 1,91 1,91 V-oc 37,9 38,1 60,5 61,5 110 110 I-sc 8,82 9,02 3,13 3,14 2,2 2,2 Ir 17 17 5 5 Paneler pr. streng 19 19 12 12 7 7 Kontrol af maks spænding OK OK OK OK OK OK Antal strenge pr. inverter 3 3 10 10 15 31 Kontrol af effekt 14253,2775 14826,4809 15612,36 16153,92 16846,2 34815,48 Paneler pr. streng hvis effekten skal overholdes 17 17 11 10 7 7 Antal strenge hvis effekten skal overholdes 3 3 9 9 11 27 Kontrol af effekt 12752,9325 13265,7987 12880,197 12115,44 12353,88 30323,16 Antal paneler 51 51 99 90 77 189 Pris for inverteren pr. panel. kr. 420,43 kr. 420,43 kr. 216,59 kr. 238,24 kr. 278,47 kr. 269,84 Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 197 af 233

7.5 Økonomisk tilbagebetalingstider solcellepaneler. Oplysninger er jf.bilag 7.3 Økonomisk sammenligning af priser for modultyper. Tilbagebetalingstid Avencis 130W panel m. microinvertere. Anlægsudgift. Ekstra udgift hver 10 år Årlig vedligeholdelse El pris besparelse El pris salg de første 10 år El pris salg efter 10år Inflation Årligproduktion første år i kwh Mister produktionsevne pr.år. Egenforbrug af det produceret Tilbsagebetalingstid Avancis tyndfilmsmodul 130W med microinvertere kr. 3.392,00 kr. - kr. - kr. 2,00 kr. 1,30 kr. 0,60 2,80% 143,4596426 1% 88% Udgifter kwh i besparelse El pris for besparelse Besparelse i kr Salg i kwh Salgspris Salg i kr Års indtægt i alt Overskud/underskud Tilbagebetalingstid 1 år. kr. 3.392,00 126 kr. 2,00 kr. 251,86 17,52958921 kr. 1,30 kr. 22,79 kr. 274,65 kr. -3.117,35 Tilbagebetalingstid 2 år. kr. - 125 kr. 2,06 kr. 256,33 17,35429332 kr. 1,30 kr. 22,56 kr. 278,89 kr. -2.838,46 Tilbagebetalingstid 3 år. kr. - 123 kr. 2,11 kr. 260,88 17,18075038 kr. 1,30 kr. 22,33 kr. 283,22 kr. -2.555,24 Tilbagebetalingstid 4 år. kr. - 122 kr. 2,17 kr. 265,51 17,00894288 kr. 1,30 kr. 22,11 kr. 287,63 kr. -2.267,62 Tilbagebetalingstid 5 år. kr. - 121 kr. 2,23 kr. 270,23 16,83885345 kr. 1,30 kr. 21,89 kr. 292,12 kr. -1.975,50 Tilbagebetalingstid 6 år. kr. - 120 kr. 2,30 kr. 275,02 16,67046492 kr. 1,30 kr. 21,67 kr. 296,70 kr. -1.678,80 Tilbagebetalingstid 7 år. kr. - 119 kr. 2,36 kr. 279,91 16,50376027 kr. 1,30 kr. 21,45 kr. 301,36 kr. -1.377,44 Tilbagebetalingstid 8 år. kr. - 117 kr. 2,43 kr. 284,88 16,33872267 kr. 1,30 kr. 21,24 kr. 306,12 kr. -1.071,33 Tilbagebetalingstid 9 år. kr. - 116 kr. 2,50 kr. 289,93 16,17533544 kr. 1,30 kr. 21,03 kr. 310,96 kr. -760,36 Tilbagebetalingstid 10 år. kr. - 115 kr. 2,57 kr. 295,08 16,01358208 kr. 1,30 kr. 20,82 kr. 315,90 kr. -444,47 Tilbagebetalingstid 11 år. kr. - 114 kr. 2,64 kr. 300,32 15,85344626 kr. 0,60 kr. 9,51 kr. 309,83 kr. -134,63 Tilbagebetalingstid 12 år. kr. - 113 kr. 2,71 kr. 305,65 15,6949118 kr. 0,60 kr. 9,42 kr. 315,07 kr. 180,43 Tilbagebetalingstid 13 år. kr. - 112 kr. 2,79 kr. 311,08 15,53796268 kr. 0,60 kr. 9,32 kr. 320,40 kr. 500,83 Tilbagebetalingstid 14 år. kr. - 111 kr. 2,86 kr. 316,60 15,38258306 kr. 0,60 kr. 9,23 kr. 325,83 kr. 826,66 Tilbagebetalingstid 15 år. kr. - 109 kr. 2,95 kr. 322,22 15,22875723 kr. 0,60 kr. 9,14 kr. 331,36 kr. 1.158,02 Tilbagebetalingstid 16 år. kr. - 108 kr. 3,03 kr. 327,94 15,07646965 kr. 0,60 kr. 9,05 kr. 336,99 kr. 1.495,01 Tilbagebetalingstid 17 år. kr. - 107 kr. 3,11 kr. 333,76 14,92570496 kr. 0,60 kr. 8,96 kr. 342,72 kr. 1.837,73 Tilbagebetalingstid 18 år. kr. - 106 kr. 3,20 kr. 339,69 14,77644791 kr. 0,60 kr. 8,87 kr. 348,55 kr. 2.186,28 Tilbagebetalingstid 19 år. kr. - 105 kr. 3,29 kr. 345,72 14,62868343 kr. 0,60 kr. 8,78 kr. 354,50 kr. 2.540,77 Tilbagebetalingstid 20 år. kr. - 104 kr. 3,38 kr. 351,86 14,48239659 kr. 0,60 kr. 8,69 kr. 360,55 kr. 2.901,32 Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 198 af 233

Tilbsagebetalingstid Avancis tyndfilmsmodul 135W med microinvertere. Anlægsudgift. Ekstra udgift hver 10 år Årlig vedligeholdelse El pris besparelse El pris salg de første 10 år El pris salg efter 10år Inflation Årligproduktion første år i kwh Mister produktionsevne pr.år. Egenforbrug af det produceret Tilbsagebetalingstid Avancis tyndfilmsmodul 135W med microinvertere kr. 3.452,00 kr. - kr. - kr. 2,00 kr. 1,30 kr. 0,60 2,80% 149,2913354 1% 88% Udgifter kwh i besparelse El pris for besparelse Besparelse i kr Salg i kwh Salgspris Salg i kr Års indtægt i alt Overskud/underskud Tilbagebetalingstid 1 år. kr. 3.452,00 131 kr. 2,00 kr. 262,10 18,24217414 kr. 1,30 kr. 23,71 kr. 285,81 kr. -3.166,19 Tilbagebetalingstid 2 år. kr. - 130 kr. 2,06 kr. 266,75 18,0597524 kr. 1,30 kr. 23,48 kr. 290,23 kr. -2.875,96 Tilbagebetalingstid 3 år. kr. - 128 kr. 2,11 kr. 271,49 17,87915487 kr. 1,30 kr. 23,24 kr. 294,73 kr. -2.581,23 Tilbagebetalingstid 4 år. kr. - 127 kr. 2,17 kr. 276,31 17,70036332 kr. 1,30 kr. 23,01 kr. 299,32 kr. -2.281,91 Tilbagebetalingstid 5 år. kr. - 126 kr. 2,23 kr. 281,21 17,52335969 kr. 1,30 kr. 22,78 kr. 303,99 kr. -1.977,92 Tilbagebetalingstid 6 år. kr. - 125 kr. 2,30 kr. 286,20 17,34812609 kr. 1,30 kr. 22,55 kr. 308,76 kr. -1.669,16 Tilbagebetalingstid 7 år. kr. - 123 kr. 2,36 kr. 291,29 17,17464483 kr. 1,30 kr. 22,33 kr. 313,61 kr. -1.355,55 Tilbagebetalingstid 8 år. kr. - 122 kr. 2,43 kr. 296,46 17,00289838 kr. 1,30 kr. 22,10 kr. 318,56 kr. -1.036,99 Tilbagebetalingstid 9 år. kr. - 121 kr. 2,50 kr. 301,72 16,8328694 kr. 1,30 kr. 21,88 kr. 323,60 kr. -713,39 Tilbagebetalingstid 10 år. kr. - 120 kr. 2,57 kr. 307,08 16,66454071 kr. 1,30 kr. 21,66 kr. 328,74 kr. -384,65 Tilbagebetalingstid 11 år. kr. - 119 kr. 2,64 kr. 312,53 16,4978953 kr. 0,60 kr. 9,90 kr. 322,43 kr. -62,22 Tilbagebetalingstid 12 år. kr. - 117 kr. 2,71 kr. 318,08 16,33291635 kr. 0,60 kr. 9,80 kr. 327,88 kr. 265,65 Tilbagebetalingstid 13 år. kr. - 116 kr. 2,79 kr. 323,72 16,16958718 kr. 0,60 kr. 9,70 kr. 333,42 kr. 599,08 Tilbagebetalingstid 14 år. kr. - 115 kr. 2,86 kr. 329,47 16,00789131 kr. 0,60 kr. 9,60 kr. 339,07 kr. 938,15 Tilbagebetalingstid 15 år. kr. - 114 kr. 2,95 kr. 335,32 15,8478124 kr. 0,60 kr. 9,51 kr. 344,83 kr. 1.282,98 Tilbagebetalingstid 16 år. kr. - 113 kr. 3,03 kr. 341,27 15,68933427 kr. 0,60 kr. 9,41 kr. 350,69 kr. 1.633,67 Tilbagebetalingstid 17 år. kr. - 112 kr. 3,11 kr. 347,33 15,53244093 kr. 0,60 kr. 9,32 kr. 356,65 kr. 1.990,32 Tilbagebetalingstid 18 år. kr. - 110 kr. 3,20 kr. 353,50 15,37711652 kr. 0,60 kr. 9,23 kr. 362,72 kr. 2.353,04 Tilbagebetalingstid 19 år. kr. - 109 kr. 3,29 kr. 359,77 15,22334536 kr. 0,60 kr. 9,13 kr. 368,91 kr. 2.721,94 Tilbagebetalingstid 20 år. kr. - 108 kr. 3,38 kr. 366,16 15,0711119 kr. 0,60 kr. 9,04 kr. 375,20 kr. 3.097,15 Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 199 af 233

Tilbsagebetalingstid Solar Frontier tyndfilmsmodul 160W med microinvertere Anlægsudgift. Ekstra udgift hver 10 år Årlig vedligeholdelse El pris besparelse El pris salg de første 10 år El pris salg efter 10år Inflation Årligproduktion første år i kwh Mister produktionsevne pr.år. Egenforbrug af det produceret Tilbsagebetalingstid Solar Frontier tyndfilmsmodul 160W med microinvertere kr. 4.048,85 kr. - kr. - kr. 2,00 kr. 1,30 kr. 0,60 2,80% 182,1944036 1% 88% Udgifter kwh i besparelse El pris for besparelse Besparelse i kr Salg i kwh Salgspris Salg i kr Års indtægt i alt Overskud/underskud Tilbagebetalingstid 1 år. kr. 4.048,85 160 kr. 2,00 kr. 319,86 22,26265863 kr. 1,30 kr. 28,94 kr. 348,80 kr. -3.700,05 Tilbagebetalingstid 2 år. kr. - 158 kr. 2,06 kr. 325,54 22,04003205 kr. 1,30 kr. 28,65 kr. 354,19 kr. -3.345,85 Tilbagebetalingstid 3 år. kr. - 157 kr. 2,11 kr. 331,32 21,81963173 kr. 1,30 kr. 28,37 kr. 359,69 kr. -2.986,16 Tilbagebetalingstid 4 år. kr. - 155 kr. 2,17 kr. 337,20 21,60143541 kr. 1,30 kr. 28,08 kr. 365,29 kr. -2.620,88 Tilbagebetalingstid 5 år. kr. - 154 kr. 2,23 kr. 343,19 21,38542106 kr. 1,30 kr. 27,80 kr. 370,99 kr. -2.249,89 Tilbagebetalingstid 6 år. kr. - 152 kr. 2,30 kr. 349,28 21,17156684 kr. 1,30 kr. 27,52 kr. 376,81 kr. -1.873,08 Tilbagebetalingstid 7 år. kr. - 151 kr. 2,36 kr. 355,48 20,95985118 kr. 1,30 kr. 27,25 kr. 382,73 kr. -1.490,35 Tilbagebetalingstid 8 år. kr. - 149 kr. 2,43 kr. 361,79 20,75025266 kr. 1,30 kr. 26,98 kr. 388,77 kr. -1.101,58 Tilbagebetalingstid 9 år. kr. - 148 kr. 2,50 kr. 368,22 20,54275014 kr. 1,30 kr. 26,71 kr. 394,92 kr. -706,66 Tilbagebetalingstid 10 år. kr. - 146 kr. 2,57 kr. 374,75 20,33732264 kr. 1,30 kr. 26,44 kr. 401,19 kr. -305,47 Tilbagebetalingstid 11 år. kr. - 145 kr. 2,64 kr. 381,41 20,13394941 kr. 0,60 kr. 12,08 kr. 393,49 kr. 88,02 Tilbagebetalingstid 12 år. kr. - 143 kr. 2,71 kr. 388,18 19,93260992 kr. 0,60 kr. 11,96 kr. 400,14 kr. 488,16 Tilbagebetalingstid 13 år. kr. - 142 kr. 2,79 kr. 395,07 19,73328382 kr. 0,60 kr. 11,84 kr. 406,91 kr. 895,07 Tilbagebetalingstid 14 år. kr. - 140 kr. 2,86 kr. 402,08 19,53595098 kr. 0,60 kr. 11,72 kr. 413,80 kr. 1.308,87 Tilbagebetalingstid 15 år. kr. - 139 kr. 2,95 kr. 409,22 19,34059147 kr. 0,60 kr. 11,60 kr. 420,83 kr. 1.729,70 Tilbagebetalingstid 16 år. kr. - 138 kr. 3,03 kr. 416,49 19,14718555 kr. 0,60 kr. 11,49 kr. 427,97 kr. 2.157,67 Tilbagebetalingstid 17 år. kr. - 136 kr. 3,11 kr. 423,88 18,9557137 kr. 0,60 kr. 11,37 kr. 435,25 kr. 2.592,92 Tilbagebetalingstid 18 år. kr. - 135 kr. 3,20 kr. 431,41 18,76615656 kr. 0,60 kr. 11,26 kr. 442,66 kr. 3.035,59 Tilbagebetalingstid 19 år. kr. - 133 kr. 3,29 kr. 439,06 18,578495 kr. 0,60 kr. 11,15 kr. 450,21 kr. 3.485,80 Tilbagebetalingstid 20 år. kr. - 132 kr. 3,38 kr. 446,86 18,39271005 kr. 0,60 kr. 11,04 kr. 457,89 kr. 3.943,69 Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 200 af 233

Tilbsagebetalingstid Bosch monokrystyalliskesmodul 250W med microinvertere Anlægsudgift. Ekstra udgift hver 10 år Årlig vedligeholdelse El pris besparelse El pris salg de første 10 år El pris salg efter 10år Inflation Årligproduktion første år i kwh Mister produktionsevne pr.år. Egenforbrug af det produceret Tilbsagebetalingstid Bosch monokrystyalliskesmodul 250W med microinvertere kr. 4.672,00 kr. - kr. - kr. 2,00 kr. 1,30 kr. 0,60 2,80% 285,30005 1% 88% Udgifter kwh i besparelse El pris for besparelse Besparelse i kr Salg i kwh Salgspris Salg i kr Års indtægt i alt Overskud/underskud Tilbagebetalingstid 1 år. kr. 4.672,00 250 kr. 2,00 kr. 500,88 34,86132118 kr. 1,30 kr. 45,32 kr. 546,20 kr. -4.125,80 Tilbagebetalingstid 2 år. kr. - 248 kr. 2,06 kr. 509,77 34,51270797 kr. 1,30 kr. 44,87 kr. 554,64 kr. -3.571,17 Tilbagebetalingstid 3 år. kr. - 245 kr. 2,11 kr. 518,82 34,16758089 kr. 1,30 kr. 44,42 kr. 563,24 kr. -3.007,93 Tilbagebetalingstid 4 år. kr. - 243 kr. 2,17 kr. 528,03 33,82590508 kr. 1,30 kr. 43,97 kr. 572,00 kr. -2.435,93 Tilbagebetalingstid 5 år. kr. - 241 kr. 2,23 kr. 537,40 33,48764603 kr. 1,30 kr. 43,53 kr. 580,94 kr. -1.854,99 Tilbagebetalingstid 6 år. kr. - 238 kr. 2,30 kr. 546,94 33,15276957 kr. 1,30 kr. 43,10 kr. 590,04 kr. -1.264,94 Tilbagebetalingstid 7 år. kr. - 236 kr. 2,36 kr. 556,65 32,82124187 kr. 1,30 kr. 42,67 kr. 599,32 kr. -665,62 Tilbagebetalingstid 8 år. kr. - 233 kr. 2,43 kr. 566,54 32,49302945 kr. 1,30 kr. 42,24 kr. 608,78 kr. -56,84 Tilbagebetalingstid 9 år. kr. - 231 kr. 2,50 kr. 576,59 32,16809916 kr. 1,30 kr. 41,82 kr. 618,41 kr. 561,57 Tilbagebetalingstid 10 år. kr. - 229 kr. 2,57 kr. 586,83 31,84641817 kr. 1,30 kr. 41,40 kr. 628,23 kr. 1.189,80 Tilbagebetalingstid 11 år. kr. - 226 kr. 2,64 kr. 597,25 31,52795398 kr. 0,60 kr. 18,92 kr. 616,17 kr. 1.805,97 Tilbagebetalingstid 12 år. kr. - 224 kr. 2,71 kr. 607,85 31,21267444 kr. 0,60 kr. 18,73 kr. 626,58 kr. 2.432,55 Tilbagebetalingstid 13 år. kr. - 222 kr. 2,79 kr. 618,64 30,9005477 kr. 0,60 kr. 18,54 kr. 637,18 kr. 3.069,73 Tilbagebetalingstid 14 år. kr. - 220 kr. 2,86 kr. 629,63 30,59154222 kr. 0,60 kr. 18,35 kr. 647,98 kr. 3.717,71 Tilbagebetalingstid 15 år. kr. - 218 kr. 2,95 kr. 640,80 30,2856268 kr. 0,60 kr. 18,17 kr. 658,98 kr. 4.376,68 Tilbagebetalingstid 16 år. kr. - 215 kr. 3,03 kr. 652,18 29,98277053 kr. 0,60 kr. 17,99 kr. 670,17 kr. 5.046,85 Tilbagebetalingstid 17 år. kr. - 213 kr. 3,11 kr. 663,76 29,68294283 kr. 0,60 kr. 17,81 kr. 681,57 kr. 5.728,42 Tilbagebetalingstid 18 år. kr. - 211 kr. 3,20 kr. 675,54 29,3861134 kr. 0,60 kr. 17,63 kr. 693,17 kr. 6.421,60 Tilbagebetalingstid 19 år. kr. - 209 kr. 3,29 kr. 687,53 29,09225227 kr. 0,60 kr. 17,46 kr. 704,99 kr. 7.126,59 Tilbagebetalingstid 20 år. kr. - 207 kr. 3,38 kr. 699,74 28,80132974 kr. 0,60 kr. 17,28 kr. 717,02 kr. 7.843,61 Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 201 af 233

Tilbsagebetalingstid Bosch monokrystyalliskesmodul 260W med microinvertere Anlægsudgift. Ekstra udgift hver 10 år Årlig vedligeholdelse El pris besparelse El pris salg de første 10 år El pris salg efter 10år Inflation Årligproduktion første år i kwh Mister produktionsevne pr.år. Egenforbrug af det produceret Tilbsagebetalingstid Bosch monokrystyalliskesmodul 260W med microinvertere kr. 4.833,00 kr. - kr. - kr. 2,00 kr. 1,30 kr. 0,60 2,80% 296,712052 1% 88% Udgifter kwh i besparelse El pris for besparelse Besparelse i kr Salg i kwh Salgspris Salg i kr Års indtægt i alt Overskud/underskud Tilbagebetalingstid 1 år. kr. 4.833,00 260 kr. 2,00 kr. 520,91 36,25577403 kr. 1,30 kr. 47,13 kr. 568,05 kr. -4.264,95 Tilbagebetalingstid 2 år. kr. - 258 kr. 2,06 kr. 530,16 35,89321628 kr. 1,30 kr. 46,66 kr. 576,82 kr. -3.688,13 Tilbagebetalingstid 3 år. kr. - 255 kr. 2,11 kr. 539,57 35,53428412 kr. 1,30 kr. 46,19 kr. 585,77 kr. -3.102,37 Tilbagebetalingstid 4 år. kr. - 253 kr. 2,17 kr. 549,15 35,17894128 kr. 1,30 kr. 45,73 kr. 594,88 kr. -2.507,48 Tilbagebetalingstid 5 år. kr. - 250 kr. 2,23 kr. 558,90 34,82715187 kr. 1,30 kr. 45,28 kr. 604,18 kr. -1.903,31 Tilbagebetalingstid 6 år. kr. - 248 kr. 2,30 kr. 568,82 34,47888035 kr. 1,30 kr. 44,82 kr. 613,65 kr. -1.289,66 Tilbagebetalingstid 7 år. kr. - 245 kr. 2,36 kr. 578,92 34,13409155 kr. 1,30 kr. 44,37 kr. 623,30 kr. -666,37 Tilbagebetalingstid 8 år. kr. - 243 kr. 2,43 kr. 589,20 33,79275063 kr. 1,30 kr. 43,93 kr. 633,13 kr. -33,24 Tilbagebetalingstid 9 år. kr. - 240 kr. 2,50 kr. 599,66 33,45482312 kr. 1,30 kr. 43,49 kr. 643,15 kr. 609,91 Tilbagebetalingstid 10 år. kr. - 238 kr. 2,57 kr. 610,30 33,12027489 kr. 1,30 kr. 43,06 kr. 653,36 kr. 1.263,27 Tilbagebetalingstid 11 år. kr. - 236 kr. 2,64 kr. 621,14 32,78907214 kr. 0,60 kr. 19,67 kr. 640,81 kr. 1.904,08 Tilbagebetalingstid 12 år. kr. - 233 kr. 2,71 kr. 632,17 32,46118142 kr. 0,60 kr. 19,48 kr. 651,64 kr. 2.555,73 Tilbagebetalingstid 13 år. kr. - 231 kr. 2,79 kr. 643,39 32,13656961 kr. 0,60 kr. 19,28 kr. 662,67 kr. 3.218,40 Tilbagebetalingstid 14 år. kr. - 229 kr. 2,86 kr. 654,81 31,81520391 kr. 0,60 kr. 19,09 kr. 673,90 kr. 3.892,30 Tilbagebetalingstid 15 år. kr. - 226 kr. 2,95 kr. 666,44 31,49705187 kr. 0,60 kr. 18,90 kr. 685,33 kr. 4.577,63 Tilbagebetalingstid 16 år. kr. - 224 kr. 3,03 kr. 678,27 31,18208135 kr. 0,60 kr. 18,71 kr. 696,98 kr. 5.274,61 Tilbagebetalingstid 17 år. kr. - 222 kr. 3,11 kr. 690,31 30,87026054 kr. 0,60 kr. 18,52 kr. 708,83 kr. 5.983,44 Tilbagebetalingstid 18 år. kr. - 220 kr. 3,20 kr. 702,56 30,56155794 kr. 0,60 kr. 18,34 kr. 720,90 kr. 6.704,34 Tilbagebetalingstid 19 år. kr. - 217 kr. 3,29 kr. 715,04 30,25594236 kr. 0,60 kr. 18,15 kr. 733,19 kr. 7.437,53 Tilbagebetalingstid 20 år. kr. - 215 kr. 3,38 kr. 727,73 29,95338293 kr. 0,60 kr. 17,97 kr. 745,70 kr. 8.183,23 Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 202 af 233

Tilbsagebetalingstid Avancis tyndfilmsmodul 130W med Delta SOLIVIA 11 TR invertere, Tilbsagebetalingstid Avancis tyndfilmsmodul 130W med Delta SOLIVIA 11 TR invertere Anlægsudgift. kr. 2.713,59 Anlægsudgift. kr. - Ekstra udgift hver 10 år kr. - Årlig vedligeholdelse kr. 2,00 El pris besparelse kr. 1,30 El pris salg de første 10 år kr. 0,60 El pris salg efter 10år Inflation Årligproduktion første år i kwh Mister produktionsevne pr.år. 2,80% 117,589871 1% 88% Egenforbrug af det produceret Udgifter kwh i besparelse El pris for besparelse Besparelse i kr Salg i kwh Salgspris Salg i kr Års indtægt i alt Overskud/underskud Tilbagebetalingstid 1 år. kr. 2.713,59 103 kr. 2,00 kr. 206,44 14,36851575 kr. 1,30 kr. 18,68 kr. 225,12 kr. -2.488,46 Tilbagebetalingstid 2 år. kr. - 102 kr. 2,06 kr. 210,11 14,22483059 kr. 1,30 kr. 18,49 kr. 228,60 kr. -2.259,86 Tilbagebetalingstid 3 år. kr. - 101 kr. 2,11 kr. 213,84 14,08258228 kr. 1,30 kr. 18,31 kr. 232,15 kr. -2.027,72 Tilbagebetalingstid 4 år. kr. - 100 kr. 2,17 kr. 217,63 13,94175646 kr. 1,30 kr. 18,12 kr. 235,76 kr. -1.791,96 Tilbagebetalingstid 5 år. kr. - 99 kr. 2,23 kr. 221,50 13,80233889 kr. 1,30 kr. 17,94 kr. 239,44 kr. -1.552,52 Tilbagebetalingstid 6 år. kr. - 98 kr. 2,30 kr. 225,43 13,66431551 kr. 1,30 kr. 17,76 kr. 243,19 kr. -1.309,33 Tilbagebetalingstid 7 år. kr. - 97 kr. 2,36 kr. 229,43 13,52767235 kr. 1,30 kr. 17,59 kr. 247,02 kr. -1.062,31 Tilbagebetalingstid 8 år. kr. - 96 kr. 2,43 kr. 233,51 13,39239563 kr. 1,30 kr. 17,41 kr. 250,92 kr. -811,39 Tilbagebetalingstid 9 år. kr. - 95 kr. 2,50 kr. 237,65 13,25847167 kr. 1,30 kr. 17,24 kr. 254,89 kr. -556,51 Tilbagebetalingstid 10 år. kr. - 94 kr. 2,57 kr. 241,87 13,12588695 kr. 1,30 kr. 17,06 kr. 258,93 kr. -297,57 Tilbagebetalingstid 11 år. kr. - 93 kr. 2,64 kr. 246,16 12,99462808 kr. 1,30 kr. 16,89 kr. 263,06 kr. -34,52 Tilbagebetalingstid 12 år. kr. - 92 kr. 2,71 kr. 250,53 12,8646818 kr. 1,30 kr. 16,72 kr. 267,26 kr. 232,74 Tilbagebetalingstid 13 år. kr. - 91 kr. 2,79 kr. 254,98 12,73603499 kr. 1,30 kr. 16,56 kr. 271,54 kr. 504,28 Tilbagebetalingstid 14 år. kr. - 91 kr. 2,86 kr. 259,51 12,60867464 kr. 1,30 kr. 16,39 kr. 275,90 kr. 780,18 Tilbagebetalingstid 15 år. kr. - 90 kr. 2,95 kr. 264,11 12,48258789 kr. 1,30 kr. 16,23 kr. 280,34 kr. 1.060,52 Tilbagebetalingstid 16 år. kr. - 89 kr. 3,03 kr. 268,80 12,35776201 kr. 1,30 kr. 16,07 kr. 284,87 kr. 1.345,39 Tilbagebetalingstid 17 år. kr. - 88 kr. 3,11 kr. 273,58 12,23418439 kr. 1,30 kr. 15,90 kr. 289,48 kr. 1.634,87 Tilbagebetalingstid 18 år. kr. - 87 kr. 3,20 kr. 278,43 12,11184255 kr. 1,30 kr. 15,75 kr. 294,18 kr. 1.929,05 Tilbagebetalingstid 19 år. kr. - 86 kr. 3,29 kr. 283,38 11,99072412 kr. 1,30 kr. 15,59 kr. 298,96 kr. 2.228,01 Tilbagebetalingstid 20 år. kr. - 85 kr. 3,38 kr. 288,41 11,87081688 kr. 1,30 kr. 15,43 kr. 303,84 kr. 2.531,85 Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 203 af 233

Tilbsagebetalingstid Avancis tyndfilmsmodul 135W med Delta SOLIVIA 11 TR invertere Anlægsudgift. Ekstra udgift hver 10 år Årlig vedligeholdelse El pris besparelse El pris salg de første 10 år El pris salg efter 10år Inflation Årligproduktion første år i kwh Mister produktionsevne pr.år. Egenforbrug af det produceret Tilbsagebetalingstid Avancis tyndfilmsmodul 135W med Delta SOLIVIA 11 TR invertere kr. 2.800,24 kr. - kr. - kr. 2,00 kr. 1,30 kr. 0,60 2,80% 122,3699471 1% 88% Udgifter kwh i besparelse El pris for besparelse Besparelse i kr Salg i kwh Salgspris Salg i kr Års indtægt i alt Overskud/underskud Tilbagebetalingstid 1 år. kr. 2.800,24 107 kr. 2,00 kr. 214,83 14,95260175 kr. 1,30 kr. 19,44 kr. 234,27 kr. -2.565,97 Tilbagebetalingstid 2 år. kr. - 106 kr. 2,06 kr. 218,65 14,80307573 kr. 1,30 kr. 19,24 kr. 237,89 kr. -2.328,08 Tilbagebetalingstid 3 år. kr. - 105 kr. 2,11 kr. 222,53 14,65504498 kr. 1,30 kr. 19,05 kr. 241,58 kr. -2.086,50 Tilbagebetalingstid 4 år. kr. - 104 kr. 2,17 kr. 226,48 14,50849453 kr. 1,30 kr. 18,86 kr. 245,34 kr. -1.841,15 Tilbagebetalingstid 5 år. kr. - 103 kr. 2,23 kr. 230,50 14,36340958 kr. 1,30 kr. 18,67 kr. 249,17 kr. -1.591,98 Tilbagebetalingstid 6 år. kr. - 102 kr. 2,30 kr. 234,59 14,21977549 kr. 1,30 kr. 18,49 kr. 253,08 kr. -1.338,90 Tilbagebetalingstid 7 år. kr. - 101 kr. 2,36 kr. 238,76 14,07757773 kr. 1,30 kr. 18,30 kr. 257,06 kr. -1.081,84 Tilbagebetalingstid 8 år. kr. - 100 kr. 2,43 kr. 243,00 13,93680195 kr. 1,30 kr. 18,12 kr. 261,11 kr. -820,73 Tilbagebetalingstid 9 år. kr. - 99 kr. 2,50 kr. 247,31 13,79743393 kr. 1,30 kr. 17,94 kr. 265,25 kr. -555,48 Tilbagebetalingstid 10 år. kr. - 98 kr. 2,57 kr. 251,70 13,65945959 kr. 1,30 kr. 17,76 kr. 269,46 kr. -286,02 Tilbagebetalingstid 11 år. kr. - 97 kr. 2,64 kr. 256,17 13,522865 kr. 1,30 kr. 17,58 kr. 273,75 kr. -12,27 Tilbagebetalingstid 12 år. kr. - 96 kr. 2,71 kr. 260,72 13,38763635 kr. 1,30 kr. 17,40 kr. 278,12 kr. 265,85 Tilbagebetalingstid 13 år. kr. - 95 kr. 2,79 kr. 265,35 13,25375999 kr. 1,30 kr. 17,23 kr. 282,58 kr. 548,43 Tilbagebetalingstid 14 år. kr. - 94 kr. 2,86 kr. 270,06 13,12122239 kr. 1,30 kr. 17,06 kr. 287,11 kr. 835,54 Tilbagebetalingstid 15 år. kr. - 93 kr. 2,95 kr. 274,85 12,99001016 kr. 1,30 kr. 16,89 kr. 291,74 kr. 1.127,28 Tilbagebetalingstid 16 år. kr. - 92 kr. 3,03 kr. 279,73 12,86011006 kr. 1,30 kr. 16,72 kr. 296,45 kr. 1.423,73 Tilbagebetalingstid 17 år. kr. - 91 kr. 3,11 kr. 284,70 12,73150896 kr. 1,30 kr. 16,55 kr. 301,25 kr. 1.724,98 Tilbagebetalingstid 18 år. kr. - 91 kr. 3,20 kr. 289,75 12,60419387 kr. 1,30 kr. 16,39 kr. 306,14 kr. 2.031,11 Tilbagebetalingstid 19 år. kr. - 90 kr. 3,29 kr. 294,90 12,47815193 kr. 1,30 kr. 16,22 kr. 311,12 kr. 2.342,23 Tilbagebetalingstid 20 år. kr. - 89 kr. 3,38 kr. 300,13 12,35337041 kr. 1,30 kr. 16,06 kr. 316,19 kr. 2.658,42 Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 204 af 233

Tilbsagebetalingstid Solar Frontier tyndfilmsmodul 160W med Delta SOLIVIA 11 TR invertere Anlægsudgift. Ekstra udgift hver 10 år Årlig vedligeholdelse El pris besparelse El pris salg de første 10 år El pris salg efter 10år Inflation Årligproduktion første år i kwh Mister produktionsevne pr.år. Egenforbrug af det produceret Tilbsagebetalingstid Solar Frontier tyndfilmsmodul 160W med Delta SOLIVIA 11 TR invertere kr. 3.462,32 kr. - kr. - kr. 2,00 kr. 1,30 kr. 0,60 2,80% 149,3396751 1% 88% Udgifter kwh i besparelse El pris for besparelse Besparelse i kr Salg i kwh Salgspris Salg i kr Års indtægt i alt Overskud/underskud Tilbagebetalingstid 1 år. kr. 3.462,32 131 kr. 2,00 kr. 262,18 18,24808085 kr. 1,30 kr. 23,72 kr. 285,91 kr. -3.176,41 Tilbagebetalingstid 2 år. kr. - 130 kr. 2,06 kr. 266,84 18,06560004 kr. 1,30 kr. 23,49 kr. 290,32 kr. -2.886,09 Tilbagebetalingstid 3 år. kr. - 128 kr. 2,11 kr. 271,57 17,88494404 kr. 1,30 kr. 23,25 kr. 294,83 kr. -2.591,26 Tilbagebetalingstid 4 år. kr. - 127 kr. 2,17 kr. 276,40 17,7060946 kr. 1,30 kr. 23,02 kr. 299,41 kr. -2.291,85 Tilbagebetalingstid 5 år. kr. - 126 kr. 2,23 kr. 281,30 17,52903365 kr. 1,30 kr. 22,79 kr. 304,09 kr. -1.987,76 Tilbagebetalingstid 6 år. kr. - 125 kr. 2,30 kr. 286,30 17,35374332 kr. 1,30 kr. 22,56 kr. 308,86 kr. -1.678,90 Tilbagebetalingstid 7 år. kr. - 123 kr. 2,36 kr. 291,38 17,18020588 kr. 1,30 kr. 22,33 kr. 313,71 kr. -1.365,19 Tilbagebetalingstid 8 år. kr. - 122 kr. 2,43 kr. 296,55 17,00840382 kr. 1,30 kr. 22,11 kr. 318,66 kr. -1.046,52 Tilbagebetalingstid 9 år. kr. - 121 kr. 2,50 kr. 301,82 16,83831979 kr. 1,30 kr. 21,89 kr. 323,71 kr. -722,82 Tilbagebetalingstid 10 år. kr. - 120 kr. 2,57 kr. 307,18 16,66993659 kr. 1,30 kr. 21,67 kr. 328,85 kr. -393,97 Tilbagebetalingstid 11 år. kr. - 119 kr. 2,64 kr. 312,63 16,50323722 kr. 1,30 kr. 21,45 kr. 334,08 kr. -59,89 Tilbagebetalingstid 12 år. kr. - 117 kr. 2,71 kr. 318,18 16,33820485 kr. 1,30 kr. 21,24 kr. 339,42 kr. 279,53 Tilbagebetalingstid 13 år. kr. - 116 kr. 2,79 kr. 323,83 16,1748228 kr. 1,30 kr. 21,03 kr. 344,85 kr. 624,38 Tilbagebetalingstid 14 år. kr. - 115 kr. 2,86 kr. 329,58 16,01307457 kr. 1,30 kr. 20,82 kr. 350,39 kr. 974,78 Tilbagebetalingstid 15 år. kr. - 114 kr. 2,95 kr. 335,43 15,85294383 kr. 1,30 kr. 20,61 kr. 356,04 kr. 1.330,81 Tilbagebetalingstid 16 år. kr. - 113 kr. 3,03 kr. 341,38 15,69441439 kr. 1,30 kr. 20,40 kr. 361,78 kr. 1.692,60 Tilbagebetalingstid 17 år. kr. - 112 kr. 3,11 kr. 347,44 15,53747024 kr. 1,30 kr. 20,20 kr. 367,64 kr. 2.060,24 Tilbagebetalingstid 18 år. kr. - 111 kr. 3,20 kr. 353,61 15,38209554 kr. 1,30 kr. 20,00 kr. 373,61 kr. 2.433,85 Tilbagebetalingstid 19 år. kr. - 109 kr. 3,29 kr. 359,89 15,22827459 kr. 1,30 kr. 19,80 kr. 379,69 kr. 2.813,53 Tilbagebetalingstid 20 år. kr. - 108 kr. 3,38 kr. 366,28 15,07599184 kr. 1,30 kr. 19,60 kr. 385,88 kr. 3.199,41 Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 205 af 233

Tilbsagebetalingstid Bosch monokrystyalliskesmodul 250W med Delta SOLIVIA 11 TR invertere Anlægsudgift. Ekstra udgift hver 10 år Årlig vedligeholdelse El pris besparelse El pris salg de første 10 år El pris salg efter 10år Inflation Årligproduktion første år i kwh Mister produktionsevne pr.år. Egenforbrug af det produceret Tilbsagebetalingstid Bosch monokrystyalliskesmodul 250W med Delta SOLIVIA 11 TR invertere kr. 4.317,43 kr. - kr. - kr. 2,00 kr. 1,30 kr. 0,60 2,80% 233,8525 1% 88% Udgifter kwh i besparelse El pris for besparelse Besparelse i kr Salg i kwh Salgspris Salg i kr Års indtægt i alt Overskud/underskud Tilbagebetalingstid 1 år. kr. 4.317,43 205 kr. 2,00 kr. 410,56 28,57485342 kr. 1,30 kr. 37,15 kr. 447,70 kr. -3.869,73 Tilbagebetalingstid 2 år. kr. - 203 kr. 2,06 kr. 417,84 28,28910489 kr. 1,30 kr. 36,78 kr. 454,62 kr. -3.415,11 Tilbagebetalingstid 3 år. kr. - 201 kr. 2,11 kr. 425,26 28,00621384 kr. 1,30 kr. 36,41 kr. 461,67 kr. -2.953,44 Tilbagebetalingstid 4 år. kr. - 199 kr. 2,17 kr. 432,81 27,7261517 kr. 1,30 kr. 36,04 kr. 468,86 kr. -2.484,58 Tilbagebetalingstid 5 år. kr. - 197 kr. 2,23 kr. 440,50 27,44889019 kr. 1,30 kr. 35,68 kr. 476,18 kr. -2.008,40 Tilbagebetalingstid 6 år. kr. - 195 kr. 2,30 kr. 448,32 27,17440128 kr. 1,30 kr. 35,33 kr. 483,64 kr. -1.524,76 Tilbagebetalingstid 7 år. kr. - 193 kr. 2,36 kr. 456,27 26,90265727 kr. 1,30 kr. 34,97 kr. 491,25 kr. -1.033,51 Tilbagebetalingstid 8 år. kr. - 191 kr. 2,43 kr. 464,37 26,6336307 kr. 1,30 kr. 34,62 kr. 499,00 kr. -534,52 Tilbagebetalingstid 9 år. kr. - 189 kr. 2,50 kr. 472,62 26,36729439 kr. 1,30 kr. 34,28 kr. 506,90 kr. -27,62 Tilbagebetalingstid 10 år. kr. - 188 kr. 2,57 kr. 481,01 26,10362145 kr. 1,30 kr. 33,93 kr. 514,94 kr. 487,32 Tilbagebetalingstid 11 år. kr. - 186 kr. 2,64 kr. 489,55 25,84258523 kr. 0,60 kr. 15,51 kr. 505,05 kr. 992,38 Tilbagebetalingstid 12 år. kr. - 184 kr. 2,71 kr. 498,24 25,58415938 kr. 0,60 kr. 15,35 kr. 513,59 kr. 1.505,97 Tilbagebetalingstid 13 år. kr. - 182 kr. 2,79 kr. 507,08 25,32831779 kr. 0,60 kr. 15,20 kr. 522,28 kr. 2.028,25 Tilbagebetalingstid 14 år. kr. - 180 kr. 2,86 kr. 516,09 25,07503461 kr. 0,60 kr. 15,05 kr. 531,13 kr. 2.559,38 Tilbagebetalingstid 15 år. kr. - 178 kr. 2,95 kr. 525,25 24,82428426 kr. 0,60 kr. 14,89 kr. 540,14 kr. 3.099,52 Tilbagebetalingstid 16 år. kr. - 177 kr. 3,03 kr. 534,57 24,57604142 kr. 0,60 kr. 14,75 kr. 549,32 kr. 3.648,84 Tilbagebetalingstid 17 år. kr. - 175 kr. 3,11 kr. 544,06 24,33028101 kr. 0,60 kr. 14,60 kr. 558,66 kr. 4.207,50 Tilbagebetalingstid 18 år. kr. - 173 kr. 3,20 kr. 553,72 24,0869782 kr. 0,60 kr. 14,45 kr. 568,17 kr. 4.775,68 Tilbagebetalingstid 19 år. kr. - 171 kr. 3,29 kr. 563,55 23,84610841 kr. 0,60 kr. 14,31 kr. 577,86 kr. 5.353,54 Tilbagebetalingstid 20 år. kr. - 170 kr. 3,38 kr. 573,56 23,60764733 kr. 0,60 kr. 14,16 kr. 587,72 kr. 5.941,26 Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 206 af 233

Tilbsagebetalingstid Bosch monokrystyalliskesmodul 260W med Delta SOLIVIA 11 TR invertere Anlægsudgift. Ekstra udgift hver 10 år Årlig vedligeholdelse El pris besparelse El pris salg de første 10 år El pris salg efter 10år Inflation Årligproduktion første år i kwh Mister produktionsevne pr.år. Egenforbrug af det produceret Tilbsagebetalingstid Bosch monokrystyalliskesmodul 250W med Delta SOLIVIA 11 TR invertere kr. 4.488,43 kr. - kr. - kr. 2,00 kr. 1,30 kr. 0,60 2,80% 243,2066 1% 88% Udgifter kwh i besparelse El pris for besparelse Besparelse i kr Salg i kwh Salgspris Salg i kr Års indtægt i alt Overskud/underskud Tilbagebetalingstid 1 år. kr. 4.488,43 213 kr. 2,00 kr. 426,98 29,71784756 kr. 1,30 kr. 38,63 kr. 465,61 kr. -4.022,82 Tilbagebetalingstid 2 år. kr. - 211 kr. 2,06 kr. 434,56 29,42066909 kr. 1,30 kr. 38,25 kr. 472,80 kr. -3.550,02 Tilbagebetalingstid 3 år. kr. - 209 kr. 2,11 kr. 442,27 29,1264624 kr. 1,30 kr. 37,86 kr. 480,14 kr. -3.069,88 Tilbagebetalingstid 4 år. kr. - 207 kr. 2,17 kr. 450,12 28,83519777 kr. 1,30 kr. 37,49 kr. 487,61 kr. -2.582,27 Tilbagebetalingstid 5 år. kr. - 205 kr. 2,23 kr. 458,12 28,54684579 kr. 1,30 kr. 37,11 kr. 495,23 kr. -2.087,04 Tilbagebetalingstid 6 år. kr. - 203 kr. 2,30 kr. 466,25 28,26137734 kr. 1,30 kr. 36,74 kr. 502,99 kr. -1.584,06 Tilbagebetalingstid 7 år. kr. - 201 kr. 2,36 kr. 474,53 27,97876356 kr. 1,30 kr. 36,37 kr. 510,90 kr. -1.073,16 Tilbagebetalingstid 8 år. kr. - 199 kr. 2,43 kr. 482,95 27,69897593 kr. 1,30 kr. 36,01 kr. 518,96 kr. -554,20 Tilbagebetalingstid 9 år. kr. - 197 kr. 2,50 kr. 491,52 27,42198617 kr. 1,30 kr. 35,65 kr. 527,17 kr. -27,03 Tilbagebetalingstid 10 år. kr. - 195 kr. 2,57 kr. 500,25 27,14776631 kr. 1,30 kr. 35,29 kr. 535,54 kr. 508,51 Tilbagebetalingstid 11 år. kr. - 193 kr. 2,64 kr. 509,13 26,87628864 kr. 0,60 kr. 16,13 kr. 525,26 kr. 1.033,77 Tilbagebetalingstid 12 år. kr. - 191 kr. 2,71 kr. 518,17 26,60752576 kr. 0,60 kr. 15,96 kr. 534,13 kr. 1.567,90 Tilbagebetalingstid 13 år. kr. - 189 kr. 2,79 kr. 527,37 26,3414505 kr. 0,60 kr. 15,80 kr. 543,17 kr. 2.111,08 Tilbagebetalingstid 14 år. kr. - 187 kr. 2,86 kr. 536,73 26,07803599 kr. 0,60 kr. 15,65 kr. 552,38 kr. 2.663,45 Tilbagebetalingstid 15 år. kr. - 185 kr. 2,95 kr. 546,26 25,81725563 kr. 0,60 kr. 15,49 kr. 561,75 kr. 3.225,20 Tilbagebetalingstid 16 år. kr. - 184 kr. 3,03 kr. 555,96 25,55908308 kr. 0,60 kr. 15,34 kr. 571,29 kr. 3.796,49 Tilbagebetalingstid 17 år. kr. - 182 kr. 3,11 kr. 565,83 25,30349225 kr. 0,60 kr. 15,18 kr. 581,01 kr. 4.377,50 Tilbagebetalingstid 18 år. kr. - 180 kr. 3,20 kr. 575,87 25,05045732 kr. 0,60 kr. 15,03 kr. 590,90 kr. 4.968,40 Tilbagebetalingstid 19 år. kr. - 178 kr. 3,29 kr. 586,10 24,79995275 kr. 0,60 kr. 14,88 kr. 600,97 kr. 5.569,38 Tilbagebetalingstid 20 år. kr. - 176 kr. 3,38 kr. 596,50 24,55195322 kr. 0,60 kr. 14,73 kr. 611,23 kr. 6.180,61 Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 207 af 233

7.6 Økonomisk tilbagebetalingstid Anlægsudgift jf. Bilag 9.1 - Kalkia tilbud Egetforbrug jf. Tabel 12 Årligproduktion i kwh jf.beregning af nyt anlægs kwh. Anlægsudgift. Ekstra udgift hver 10 år Årlig vedligeholdelse El pris besparelse El pris salg de første 10 år El pris salg efter 10år Inflation Årligproduktion første år i kwh Mister produktionsevne pr.år. Egetforbrug af det produceret kr. kr. kr. kr. kr. kr. 1.075.836,00 - - 2,00 1,30 0,60 2,80% 40235 1% 88% Udgifter kwh i besparelse El pris for besparelse Besparelse i kr Salg i kwh Salgspris Salg i kr Års indtægt i alt Overskud/underskud År 1 kr. 1.075.836,00 35407 kr. 2,00 kr. 70.813,60 4828,2 kr. 1,30 kr. 6.276,66 kr. 77.090,26 kr. -998.745,74 År 2 kr. - 35053 kr. 2,06 kr. 72.070,75 4779,918 kr. 1,30 kr. 6.213,89 kr. 78.284,65 kr. -920.461,09 År 3 kr. - 34699 kr. 2,11 kr. 73.342,74 4731,636 kr. 1,30 kr. 6.151,13 kr. 79.493,87 kr. -840.967,22 År 4 kr. - 34345 kr. 2,17 kr. 74.629,41 4683,354 kr. 1,30 kr. 6.088,36 kr. 80.717,77 kr. -760.249,46 År 5 kr. - 33991 kr. 2,23 kr. 75.930,58 4635,072 kr. 1,30 kr. 6.025,59 kr. 81.956,17 kr. -678.293,29 År 6 kr. - 33636 kr. 2,30 kr. 77.246,05 4586,79 kr. 1,30 kr. 5.962,83 kr. 83.208,87 kr. -595.084,41 År 7 kr. - 33282 kr. 2,36 kr. 78.575,60 4538,508 kr. 1,30 kr. 5.900,06 kr. 84.475,66 kr. -510.608,75 År 8 kr. - 32928 kr. 2,43 kr. 79.918,99 4490,226 kr. 1,30 kr. 5.837,29 kr. 85.756,29 kr. -424.852,47 År 9 kr. - 32574 kr. 2,50 kr. 81.275,95 4441,944 kr. 1,30 kr. 5.774,53 kr. 87.050,48 kr. -337.801,99 År 10 kr. - 32220 kr. 2,57 kr. 82.646,19 4393,662 kr. 1,30 kr. 5.711,76 kr. 88.357,95 kr. -249.444,04 År 11 kr. - 31866 kr. 2,64 kr. 84.029,38 4345,38 kr. 0,60 kr. 2.607,23 kr. 86.636,61 kr. -162.807,43 År 12 kr. - 31512 kr. 2,71 kr. 85.425,17 4297,098 kr. 0,60 kr. 2.578,26 kr. 88.003,43 kr. -74.804,00 År 13 kr. - 31158 kr. 2,79 kr. 86.833,18 4248,816 kr. 0,60 kr. 2.549,29 kr. 89.382,47 kr. 14.578,47 År 14 kr. - 30804 kr. 2,86 kr. 88.253,00 4200,534 kr. 0,60 kr. 2.520,32 kr. 90.773,32 kr. 105.351,79 År 15 kr. - 30450 kr. 2,95 kr. 89.684,19 4152,252 kr. 0,60 kr. 2.491,35 kr. 92.175,54 kr. 197.527,33 År 16 kr. - 30096 kr. 3,03 kr. 91.126,26 4103,97 kr. 0,60 kr. 2.462,38 kr. 93.588,64 kr. 291.115,97 År 17 kr. - 29742 kr. 3,11 kr. 92.578,71 4055,688 kr. 0,60 kr. 2.433,41 kr. 95.012,12 kr. 386.128,09 År 18 kr. - 29388 kr. 3,20 kr. 94.040,97 4007,406 kr. 0,60 kr. 2.404,44 kr. 96.445,42 kr. 482.573,50 År 19 kr. - 29034 kr. 3,29 kr. 95.512,47 3959,124 kr. 0,60 kr. 2.375,47 kr. 97.887,94 kr. 580.461,45 År 20 kr. - 28680 kr. 3,38 kr. 96.992,56 3910,842 kr. 0,60 kr. 2.346,51 kr. 99.339,07 kr. 679.800,51 År 21 kr. - 28325 kr. 3,48 kr. 98.480,58 3862,56 kr. 0,60 kr. 2.317,54 kr. 100.798,11 kr. 780.598,63 År 22 kr. - 27971 kr. 3,57 kr. 99.975,80 3814,278 kr. 0,60 kr. 2.288,57 kr. 102.264,37 kr. 882.863,00 År 23 kr. - 27617 kr. 3,67 kr. 101.477,46 3765,996 kr. 0,60 kr. 2.259,60 kr. 103.737,06 kr. 986.600,06 År 24 kr. - 27263 kr. 3,78 kr. 102.984,75 3717,714 kr. 0,60 kr. 2.230,63 kr. 105.215,38 kr. 1.091.815,43 År 25 kr. - 26909 kr. 3,88 kr. 104.496,80 3669,432 kr. 0,60 kr. 2.201,66 kr. 106.698,46 kr. 1.198.513,89 Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 208 af 233

9.1 - Kalkia tilbud total Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 213 af 233

9.2 - Kalkia tilbud montage arbejde Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 214 af 233

10.1 Bygningsgennemgang 12 1. Kundeoplysninger Bygherrre Gentofte kommune Leveringsadresse Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund Telefon 39 98 00 00 E-mail 2. Lokale planforhold Er lokale planforhold for solceller undersøgt? ja nej Kræves der byggetilladelse hos kommunen? ja nej 3. Bygningsart 4. Tagtype Er restlevetiden på taget længere end solcelleanlæggets levetid ja nej Er der foretaget en vurdering af tagets bæreevne af en fagmand ja nej Skråt tag Fladt tag Indtegn bygningen med mål. 5. Tagbeklædning Bølgeblik Eternit Indeholder asbest ja nej 12 DS-hæfte 39:2013 udgivet af dansk standard vejledning til solceller Bilag 1: Skema til bygningsgennemgang. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 215 af 233

Folie (membran) Andet Tagpap (bitumen) Tagsten type Tegl Beton 6. Underkonstruktion Stålkonstruktion Trækonstruktion Beton Z-profil Massivt Beton (normaltvægts) I-profil Letvægtskonstruktion Porebeton (gasbeton) U-profil Firkant-profil Letklinkebeton Andet 7. Tagbeslag Tagkroge variablehøjde standard Ansatsskue/stokskue/pinolskue Taget er ujævnt, ca. cm målt over 6 meter (maksimal differense) 8. Montageprofiler etlagsforbandt servicegang ønsket tolagsforbandt (krydsforbandt) ingen præferencer 9. Modulretning vandret lodret 10. vekselretterdetaljer Nettilslutningspunkt Lavspænding Mellemspænding Enfase (max A) trefase (max A) Vekselretterplacering Indendørs Udendørs 11. Dataanalyse Via display stort display B: H: indendørs udendørs mobilt radiodisplay Via integretret webadgang Via portal/mobil app kabelforbindelse netværkforbindelse analog telefontilslutning mobilteleforbindelse Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 216 af 233

12. Projektering Maksimal ydelse pr. areal Bedste forhold mellem pris og ydelse Anlægstrørrelse er begrænset af Anlæggetstrørelsen orienteret efter strømforbrug Forventet forbrug kwh/år kwh/time (i dagtimerne) 13. Ledninger og installation Målerplads fri Ja Nej Eksisterende måler stk. Er der eksisterende måler bidirektional Ja Nej Er der friplads i eksisterende tavle Ja Nej Energiforsyningsselskabet: DONG Kabelvej Solcellemoduler til vekselretter 0,9 m Vekselretter til nettilslutning 93 m Bemærkninger Lyn aflederanlæg Ja Nej 14. Skyggeforhold Skitser bygnings placering ift. Mulig kilder til skygge, ex skorsten, tagvinduer, træer, antenne, elmaster, flagstænger og ligende 15. Supplerende kundeønsker. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 217 af 233

11.1 Dimensionering Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 218 af 233

Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 219 af 233

Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 220 af 233

Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 221 af 233

Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 222 af 233

Projekt 4 A- Solcelleanlæg Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 223 af 233

Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 224 af 233

Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 225 af 233

Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 226 af 233

Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 227 af 233

Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 228 af 233

Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 229 af 233

Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 230 af 233

12.1 - CE-overenstemmelseserklæring SIK.dk (2013) EF OVERENSSTEMMELSESERKLÆRING Nr.: 1 (forside) Undertegnede, der repræsenterer følgende fabrikant fabrikant : Rune Naundrup Dahl, Kim Meldgaard, Jacob Jensen adresse : Sofiendalsvej 60, 9000 Aalborg eller der repræsenterer fabrikantens autoriserede repræsentant inden for Fællesskabet (eller EØS) nævnt herefter (hvis relevant) autoriseret repræsentant : adresse : erklærer hermed at produktet produktidentifikation : Solcelleanlæg 1 er i overensstemmelse med bestemmelserne i følgende EF direktiv(er) (inklusive alle gældende tillæg) reference nr. 364-serien fra IEC BEK nr 9146 af 22/03/2006 Gældende titel STÆRKSTRØMSBEKENDTGØRELSEN Afsnit 6 STÆRKSTRØMSBEKENDTGØRELSEN Afsnit 6A og at alle standarder og/eller tekniske specifikationer nævnt på næste side er blevet anvendt. Sidste to cifre i det årstal hvor CE-mærkningen blev påsat : 13.. (ved overensstemmelse med bestemmelserne i Lavspændingsdirektivet 73/23/EEC) (dato). (sted),. (underskrift). (navn på og funktion af den person der er underskriftsbemyndiget på vegne af fabrikanten eller hans autoriserede repræsentant) Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 231 af 233

EF OVERENSSTEMMELSESERKLÆRING Nr.:2 (bagside) Referencer til standarder og/eller tekniske specifikationer som er anvendt til denne overensstemmelseserklæring, eller dele deraf: - harmoniserede standarder: nr. udgave titel dele (1) - andre standarder og/eller tekniske specifikationer: nr. udgave titel dele (1) - andre tekniske løsninger, hvoraf detaljeret information er inkluderet i den tekniske dokumentation eller det tekniske dossier for konstruktionen: Andre referencer eller anden information påkrævet af det/de gældende EF direktiv/er: (1) Hvis relevant, skal de anvendte dele eller paragraffer af standarden eller den tekniske specifikation nævnes. Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 232 af 233

13.1 Udfyldt leverandørerklæring Leverandørerklæring for elproducerende anlæg større end 75 A pr. fase, som tilsluttes lavspændingsnettet via vekselrettere Undertegnede erklærer hermed, at de(n) nævnte anlægstype(r): - Solcelleanlæg 1 - Solcelleanlæg gammelt overholder retningslinjer for elproducerende anlæg større end 75 A pr. fase, som tilsluttes lavspændingsnettet via vekselretter. Leverandørerklæringen skal suppleres med følgende bilag: - Leverandørspecifik dokumentation for mærkestrøm pr. fase - CE-overensstemmelseserklæring - Enstregsdiagram inkl. tilslutningspunkt og afregningsmåler - Dokumentation for beskyttelsesindstillinger for den centrale netbeskyttelse (hvis anvendt) - Beregninger omkring spændingskvalitet (kan være leverandørspecifikke testrapporter) - Testrapport bilag 4 Alternativt til testrapport bilag 4 kan dokumentation jf. VDE-AR-N 4105 bilag F3 og bilag F4 anvendes, hvor testrapport skal udfyldes med værdier beregnet for det samlede elproducerende anlæg. - VDE-AR-N 4105 bilag F3: Prüfbericht für Erzeugungseinheiten - VDE-AR-N 4105 bilag F4: Prüfbericht zum NA-Schutz 13-06-2013 RKJ Dato Firma Leverandørens underskrift Indholdsfortegnelse Bilagsliste Side 233 af 233