Arbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2014 & 1. halvår 2015, Afdeling for Klinisk Biokemi og Farmakologi, Odense HR-Afdelingen, Systemudvikling & Data 0
Indholdsfortegnelse Forord... 1 LMU s årlige arbejdsmiljødrøftelse... 2 Sådan læses tabellerne i arbejdsmiljøredegørelsen... 3 Indledning... 4 1. Arbejdsulykker for 2. halvår 2014 og 1. halvår 2015, Afdeling for Klinisk Biokemi og Farmakologi... 4 1.2 Nær-ved-ulykker... 8 2. Sygefravær for 2. halvår 2014 og 1. halvår 2015, Afdeling for Klinisk Biokemi og Farmakologi... 9 3. Personaleomsætning for Afdelingen for Klinisk Biokemi og Farmakologi... 14 4. APV-problemstillinger og psykisk APV for Afdeling for Klinisk Biokemi og Farmakologi... 15 4.1 APV... 15 4.2 Psykisk APV i MTU... 18 5. Arbejdsmiljøarbejdet i øvrigt på OUH... 19 5.1 Arbejdsmiljøcertificering... 19 5.2 Reaktioner fra Arbejdstilsynet... 19 5.3 Elektronisk registrering af arbejdsulykker... 19 5.4 FMU indsatsområder for 2015-2016... 19 5.5 Trivsel og sygfravær... 22
Forord For at skabe bedre rammer for afdelingernes arbejdsmiljødrøftelse udsendes den årlige arbejdsmiljøredegørelse i samme tidsrum, som årets MTU-rapport modtages dvs. ultimo november eller primo december, hvilket forventes at give bedre sammenhæng mellem MTU og arbejdsmiljøredegørelsen. Arbejdsmiljøredegørelsen til LMU indeholder informationer for 2. halvår 2014 og 1. halvår 2015, som er med til at give et overblik over arbejdsmiljøet i afdelingen. Arbejdsmiljøredegørelsen indeholder oplysninger om afdelingens arbejdsulykker, nærved ulykker, sygefravær, APVproblemstillinger, personaleomsætning og eventuelle reaktioner fra Arbejdstilsynet. Sidst i redegørelsen beskrives indsatsområder i OUH s arbejdsmiljøarbejde. Det er intentionen, at redegørelsen ud over at inspirere arbejdsmiljøarbejdet også skal skabe overblik og klarhed over, hvor det især er vigtigt at sætte ind med forebyggende initiativer. Derudover skal arbejdsmiljøredegørelsen danne grundlag for den årlige arbejdsmiljødrøftelse i LMU. Afdelingens kontaktkonsulent fra HR-Arbejdsmiljøfunktionen deltager gerne i arbejdsmiljødrøftelsen i LMU. Se oversigt over kontaktkonsulenter via følgende link: Kontaktpersoner i HR-Arbejdsmiljøfunktionen. FMU har besluttet, at arbejdsmiljødrøftelserne i FMU og LMU tager udgangspunkt i OUH s guide til arbejdsmiljødrøftelsen, hvorfor den årlige arbejdsmiljøredegørelse skal indgå i drøftelserne. På baggrund af drøftelserne skal LMU udarbejde og beslutte en kompetenceudviklingsplan for medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen (AMO). Nye medlemmer af AMO skal ud over den obligatoriske grunduddannelse på 3 dage have tilbudt 2 dages kompetenceudvikling i det første år, de er medlemmer, og 1 ½ dag de følgende år. HR-Arbejdsmiljø tilbyder en række kompetenceudviklingsforløb til AMO se under Supplerende arbejdsmiljøuddannelse. Herudover kan kompetenceudviklingsforløb udbudt af Region Syddanmark eller ekstern udbyder anvendes. Rigtig god fornøjelse med arbejdsmiljøarbejdet. 1
LMU s årlige arbejdsmiljødrøftelse Alle virksomheder skal afholde en årlig arbejdsmiljødrøftelse. På OUH er samarbejdet om arbejdsmiljø forankret i MED-systemet. OUH s arbejdsmiljøpolitik for 2015 og 2016 er besluttet i FMU. OUH s arbejdsmiljøpolitik supplerer arbejdsmiljøpolitikken for Region Syddanmark og beskriver OUH s visioner for arbejdsmiljøet på hospitalet og peger frem mod Nyt OUH. FMU s årlige arbejdsmiljødrøftelse er med til at sætte rammerne for LMU s arbejdsmiljødrøftelse, da FMU i sin arbejdsmiljødrøftelse vedtager, hvilke fokusområder OUH og dermed LMU bl.a. skal arbejde med. FMU og LMU er både samarbejds- og arbejdsmiljøudvalg. Arbejdsmiljøet er et fast punkt på FMUog LMU-møder. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse foregår derfor både i FMU- og LMU-regi. Retningslinjen for arbejdsmiljødrøftelsen er besluttet af FMU og tager udgangspunkt i Arbejdstilsynets vejledning. (Se retningslinjen her: OUH, Arbejdsmiljødrøftelse i FMU og LMU ) Den årlige arbejdsmiljødrøftelse skal indeholde: En vurdering og beskrivelse af, om det foregående års mål for arbejdsmiljøet er nået: Er sidste års mål for arbejdsmiljøet nået? Hvis ikke hvad skyldes det? Har der været særlige arbejdsmiljøudfordringer? Mange ulykker højt sygefravær, reaktioner fra Arbejdstilsynet eller andet? Er der områder i afdelingen, som udgør en risiko for arbejdsmiljøet? Har der været problemer i arbejdsmiljøet, som er blevet løst på en god måde? Har der været situationer, hvor I har manglet viden om arbejdsmiljø? Har arbejdsmiljø været et fast punkt på LMU s dagsorden? En tilrettelæggelse af arbejdsmiljøarbejdet og fastlæggelse af mål for det kommende års arbejdsmiljøarbejde: Fastlæggelse af mål og indhold for det kommende års arbejde. Hvad peger arbejdsmiljøredegørelsen på? Står afdelingen over for nye opgaver eller ændringer, der påvirker arbejdsmiljøet? Hvordan sikrer LMU, at opgaverne løses og målene nås? Opfølgning på FMU s arbejdsmiljødrøftelse Hvad kræver målene for 2014-2015 af kompetenceudviklingsplanen? Opfølgning på OUH s påbud/vejledninger fra Arbejdstilsynet Arbejdsmiljødrøftelsen skal også indeholde en opfølgning på OUH s påbud/vejledninger fra Arbejdstilsynet (se link med Påbud m.m. i IPL). Det betyder, at LMU i arbejdsmiljødrøftelsen skal have fokus på de områder, som Arbejdstilsynet har afgivet reaktioner på med henblik på at lokalisere eventuelle problemstillinger og efterfølgende løse disse problemstillinger. 2
Bemærk, at Arbejdstilsynet kan forlange dokumentation for, at den årlige arbejdsmiljødrøftelse har fundet sted f.eks. i form af et referat fra mødet. Sådan læses tabellerne i arbejdsmiljøredegørelsen Når tabellerne i arbejdsmiljøredegørelsen præsenteres, vil der med udgangspunkt i den pågældende tabel fremføres ét eksempel på, hvordan tabellen læses. De flest tal i redegørelsen er afrundet til en decimal. 3
Indledning I arbejdsmiljøredegørelsen giver afsnit 1 overblik over arbejdsulykker samt nærved ulykker for 2. halvår 2014 og 1. halvår 2015. I afsnit 2 ses sygefraværet. I afsnit 3 ses personaleomsætningen, mens afsnit 4 viser afdelingens APV-problemstillinger og psykisk APV på baggrund af MTU 2014. Afsnit 5 beskriver andre områder af arbejdsmiljøarbejdet på OUH. 1. Arbejdsulykker for 2. halvår 2014 og 1. halvår 2015, Afdeling for Klinisk Biokemi og Farmakologi 1 Dette afsnit viser arbejdsulykker for Klinisk Biokemi og Farmakologi for 2. halvår af 2014 og 1. halvår 2015 fordelt på forhold som skademåde, ulykkessted, stilling og fravær. Eventuelle nærved ulykker fremgår sidste i afsnittet. I tabel 1.1 ses, at der i 2. halvår 2014 var 11 arbejdsulykker. 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Tabel 1.1: Arbejdsulykker i alt, 2. halvår 2014 & 1. halvår 2015, Afdeling for Klinisk Biokemi og Farmakologi 11 2. halvår 2014 1. halvår 2015 14 1 Data vedrørende arbejdsulykker er hentet i SafetyNet er hentet i SafetyNet den 17. august 2015. Arbejdsulykker for 2. halvår 2014 og 1. halvår 2015, som er registreret efter den 17. august, er ikke omfattet af statistikken. 4
Arbejdsulykker fordelt på skademåde og stilling ses i tabel 1.2 1.2.1 Det ses, at der i 2. halvår 2014 var 7 arbejdsulykker for bioanalytikere i kategorien Kanylestik. 8 Tabel 1.2: Arbejdulykker fordelt på skademåde og stilling, 2. halvår 2014, AFdeling for klinisk Biokemi og Farmakologi 6 4 2 2. halvår 2014 0 Kanylestik Overbelastning af legeme/organer Trådt på eller anden kontakt med skarpe genstande Faldulykker Kanylestik Bioanalytiker Lægesekretær Social- og sundhedsassistent Tbel 1.2.1: Arbejdulykker fordelt på skademåde og stilling, 1. halvår 2015, Afdeling for Klinisk Biokemi og Farmakologi 8 6 4 2 1. halvår 2015 0 Kanylestik Kontakt med smittekilde Psykisk påvirkning Stødt imod eller ramt af gods, køretøj, genstande etc Vold fra patienter Faldulykker Bioanalytiker Lægesekretær 5
Tabel 1.3. - 1.3.1 viser arbejdsulykker fordelt på ulykkessted i 2. halvår 2014. Her kan det f.eks. ses, at arbejdsulykken Fald skete 3 gange på 3 forskellige lokaliteter. 3 Tabel 1.3: Arbejdsulykker og ulykkessted, 2. halvår 2014, Afdeling for Klinsk Biokemi og Farmakologi 2 1 0 Afdeling N2 Ambulatoriet KBF FAM OUH stue 4. FAM, CAP Vest FAM/ ATC Stue 7 (Modtagelsen) Afd. G, G1 J1 Afdeling O, O2. Kanylestik Tabel 1.3.1: Arbejdsulykker og ulykkessted, 2. halvår 2014, Afdeling for Klinsk Biokemi og Farmakologi 3 2 1 0 Afd. G, afsnit G2, stue 7 Afd. M, afsnit M1 KBF, vagtekspeditionen i kælder Overbelastning af legeme/organer Trådt på el anden kontakt m. skarpe genstande Fald 6
Tabel 1.4 1.4.1 viser arbejdsulykker fordelt på ulykkessted i 1. halvår 2015. Det ses fx at der var en arbejdsulykke vedr. kanylestik på Afdeling N2 4 Tabel 1.4: Arbejdsulykker og ulykkessted, 1. halvår 2015, Afdeling for Klinsk Biokemi og Farmakologi 2 0 Galleri Sonja (frokoststue) Afdeling GD. OUH Afdeling N KBF, Ambulatoriet v. KBF Præanalytisk afsnit, blodprøvetagning ambulatorium for blodprøvetagning Brandsårs stue 1 på FAM FAM, Akut og TraumeCenteret (ATC), stue 8. Afdeling N2 Faldulykker Kanylestik Tabel 1.4.1: Arbejdsulykker og ulykkessted, 1. halvår 2015, Afdeling for Klinisk Biokemi og Farmakologi 4 3 2 1 0 KBF. Forsknings enheden. 1.sal lab 20. KBF,-kælderen (forsknings prøvebehandling) Afdeling X, afsnit X1 FAM Center for Accelererede forløb, CAP øst, stue 2 Afdeling O, afsnit O4, stue 2 Kontakt med smittekilde Psykisk påvirkning Stødt imod eller ramt af gods, køretøj etc Afdeling G, Afsnit G2 Vold fra patienter 7
Tabellerne i afsnit 1.5. 1.5.1 viser, hvorvidt en arbejdsulykke gav anledning til fravær eller ej. Her ses det i tabel 1.5., at der i 1. halvår 2015 var 1 arbejdsulykke vedr. Fald som gav fravær. 4 Tabel 1.5: Arbejdsulykker med fravær for 2. halvår 2014 og 1. halvår 2015, Afdeling for Klinisk Biokemi og Farmakologi 2 2. halvår 2014 1. halvår 2015 0 Faldulykker Overbelastning af legeme/organer Stødt imod eller ramt af gods, køretøj, genstande etc Arbejdsulykke med fravær 10 Tabel 1.5.1: Arbejdsulykker uden fravær for 2. halvår 2014 og 1. halvår 2015, AFdeling for Klinisk Biokemi og Farmakologi 8 6 4 2 0 Faldulykker Kanylestik Kontakt med smittekilde Psykisk påvirkning Trådt på eller anden kontakt med skarpe genstande Vold fra patienter 2. halvår 2014 1. halvår 2015 Arbejdsulykke uden fravær 1.2 Nær-ved-ulykker I perioden den 1. juli 2014 til den 30. juni 2015 er der ikke registeret i nær-ved-ulykker på afdelingen. 8
2. Sygefravær for 2. halvår 2014 og 1. halvår 2015, Afdeling for Klinisk Biokemi og Farmakologi Sygefraværet 2 i dette afsnit er fordelt på: Afdeling, årsager, personalegrupper, afsnit og sygefravær i gennemsnit pr. ansat. Tabel 2.1 viser sygefraværet i procent for afdelingen samt det samlede sygefravær på OUH for 2. halvår 2014 og 1. halvår 2015. Det ses, at afdelingen havde et sygefravær på 4,1 % i 2. halvår 2014, mens det samlede fravær for OUH var 3,9 %. 16,0% 14,0% 12,0% 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% Tabel 2.1: Sygefravær i procent, 2. halvår 2014 og 1. halvår 2015, KBF 4,1% 3,9% 5,4% 4,5% 2. halvår 2014 1. halvår 2015 kbf OUH 2 Data vedr. sygefraværet er hentet i Silkeborg Data (SD) den 14. august 2015. 9
Tabel 2.2 viser det samlede sygefravær fordelt på årsager. 16,0% Tabel 2.2: Sygefravær fordelt på årsag, 2. halvår 2014 og 1. halvår 2015, KBF 14,0% 12,0% 10,0% 8,0% 6,0% 5,00% Arbejdsskade (590) Nedsat tjeneste/delvis syg (526) Sygedage (790) 56 sygdom (525) 4,0% 3,72% 2,0% 0,0% 0,06% 0,20% 0,16% 0,30% 0,01% 0,12% 2.halvår 2014 1. halvår 2015 10
Tabel 2.3 viser sygefraværet i procent fordelt på personalegrupper, hvor det f.eks. ses, at sygeplejersker i 1. halvår 2015 havde et sygefravær på 0,7 % mod 0,6 % i 2. halvår 2014. Tabel 2.3: Sygefravær fordelt på personalegrupper, 2. halvår 2014 og 1. halvår 2015, KBF Sygeplejersker (VJ_9130) Servicepers. (VJ_9500) SOSU-personale (VJ_9150) Lægesekretærer (VJ_9630) Lægepersonale (VJ_9020) Kliniske AC'er (VJ_9200) HK-personale (VJ_9620) Bioanalytikere (VJ_9250) Adm. AC'ere (VJ_9610) 0,7% 0,6% 2,6% 0,4% 0,0% 3,2% 2,4% 2,0% 0,5% 2,3% 1,1% 2,0% 2,3% 5,0% 1,5% 1,8% 9,2% 6,8% 1. halvår 2015 2. halvår 2014 0,0% 2,0% 4,0% 6,0% 8,0% 10,0% 11
Tabel 2.4 viser sygefraværet i procent fordelt på afsnit, hvor det fx ses, at afsnit Klinisk Farmakologi havde et sygefravær på 1,2 % i 1. halvår 2015 mod et sygefravær på 0,9 % i 2. halvår 2014. Tabel 2.4: Sygefravær fordelt på afsnit, 2. halvår 2014 og 1. halvår 2015, KBF Klinisk Farmakologi (OD_5KK) KBF, Præ-&Postanalytisk afsnit (OD_5CS) GCP-enhed, KBF (OD_5GP) Afdeling KBF, Driftssekr. (OD_5CT) Afdeling KBF, Diverse (OD_5DP) Afdeling KBF, Clinch (OD_5CM) Afdeling KBF, Biokemi 3 (OD_5HG) Afdeling KBF, Biokemi 2 (OD_5DM) Afdeling KBF, Biokemi 1 (OD_5CP) Afdeling KBF - hæmostasevagt (OD_5DT) Afdeling KBF - Vikarpulje (OD_5LA) Afdeling KBF (OD_5CN) Afdeling KBF (OD_5CL) 1,2% 0,9% 6,9% 2,4% 2,0% 1,5% 1,7% 4,0% 3,7% 2,7% 3,0% 5,2% 5,7% 0,0% 1,4% 0,4% 0,9% 0,3% 12,9% 11,8% 1. halvår 2015 2. halvår 2014 0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% 16% 12
Tabel 2.5 viser sygedage i gennemsnit pr. ansat for 2. halvår 2014 og 1. halvår 2015. Her ses det, at der i 2. halvår 2014 i gennemsnit var 5,91 sygedage pr. ansat, mens der i 1. halvår 2015 var 7,79 sygedage pr. ansat. Tabel 2.5: Sygedage pr. ansat, 2. halvår 2014 og 1. halvår 2015, KBF 12,00 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00 0,00 5,91 2. halvår 2014 1. halvår 2015 7,79 13
3. Personaleomsætning for Afdelingen for Klinisk Biokemi og Farmakologi Personaleomsætningen 3 viser den eksterne tilgang/afgang i en enhed i forhold til antallet af medarbejdere i enheden ved periodens start. Medarbejdere, som flytter internt i enheden, tælles ikke med i opgørelsen af tilgang og afgang. Nedenstående tabel 3.1 viser personaleomsætningen for 2. halvår 2014 og 1. halvår 2015. Her ses det, at den halvårlige eksterne tilgang var 12,8 % i 2.halvår 2014. Tabel 3.1.: Personaleomsætning for 2. halvår 2014 og 1. halvår 2015, Afdeling for Klinisk Biokemi og Farmakologi 201 Afdeling for Klinisk Farmakologi og Biokemi Årlig ekstern tilgang (i pct.) Årlig ekstern afgang (i pct.) 2. halvår 2014 12,80% 5,69% 1. halvår 2015 15,39% 8,91% 3 Data er hentet i SydLis den 5. august 2015 og viser personaleomsætningen for jan-juni 2015 for ordinært ansatte. 14
4. APV-problemstillinger og psykisk APV for Afdeling for Klinisk Biokemi og Farmakologi Dette afsnit giver en oversigt over ArbejdsPladsVurderingerne (APV) 4 og psykisk APV 5. I IPL registrerer afdelingen løbende APV-problemstillinger og psykisk APV i form af handlingsplaner som opfølgning på MTU. 4.1 APV I nedenstående tabeller viser farven rød, at APV-problemstillingen er identificeret og registreret. Den gule farve viser, at problemstillingen er prioriteret, mens den grønne farve viser, at problemstillingen er løst. Den mørkegrønne farve viser, at problemstillingen er kontrolleret. I tabel 4.1 kan det f.eks. ses, at 16,3 % af problemstillingerne er identificeret og registeret. Tabel 4.1: APV og problemstatus, oktober 2015, KBF 4 APV-problemstillingerne er inkl. problemstillingerne i arkivet og er hentet i IPL oktober 2015. 5 Psykisk APV: Handlingsplaner som på baggrund af MTU 2014 er registreret i IPL i oktober 2015. 15
I tabel 4.2 er IPL-problemstillingen opdelt i forskellige kategorier af problemtyper. Det fremgår f.eks., at 35,4 % af de registrerede problemstillinger vedrører ergonomi. Tabel 4.2: APV-problemstillinger, august 2015, KBF 16
I tabel 4.3 fremgår forholdet mellem APV-problemstillingerne og de økonomiske omkostninger. Det kan f.eks. ses, at for 88,2 % af APV-problemstillingerne er det økonomiske omfang ukendt. Tabel 4.3: APV-Problemstillinger og økonomi, august 2014, KBF 17
I tabel 4.4 ses APV-problemstillingerne fordelt på afsnit. Det ses f.eks., at 34,8 % af problemstillingerne er registreret på KBF, Biokemi 1. Tabel 4.4: APV-Problemstillinger fordelt på afsnit, september 2015, KBF 4.2 Psykisk APV i MTU Der er ikke registreret handlingsplaner i IPL vedrørende psykisk APV siden MTU 2014: For mere information om MTU handlingsplaner; anvend Quicklink på intranetforsiden og klik på MTU handlingsplaner. 18
5. Arbejdsmiljøarbejdet i øvrigt på OUH 5.1 Arbejdsmiljøcertificering På OUH er H.C. Andersen Børnehospital, Afd. H, Kirurgisk Afd. A og Sygehusapotek Fyn blevet arbejdsmiljøcertificeret. OUH vil i de kommende år arbejde hen mod, at alle afdelinger bliver arbejdsmiljøcertificeret. 5.2 Reaktioner fra Arbejdstilsynet I 2. halvår 2014 og 1. halvår 2015 har afdelingen modtaget følgende reaktioner fra Arbejdstilsynet: 1065-19 Stinkskab i lab 18 LMU KB-1 Handleplan for stinkskabe 1065-18 Stinkskabe i Lab 18. 1. sal 1060-60 Stinkskab i lab 13, 1. sal. 1060-59 Stinkskabet i lab 5 på første sal kan ikke justeres i højden. Alle reaktioner fra Arbejdstilsynet kan ses her: Påbud 5.3 Elektronisk registrering af arbejdsulykker Arbejdsmiljøgrupperne på OUH anvender SafetyNet til at registrere arbejdsulykker og nær-vedulykker. SafetyNet er et brugervenligt internet-baseret it-system, som bl.a. giver mulighed for at: gøre det nemt og hurtigt at registrere arbejdsulykker og nær-ved-ulykker indberette ulykker til HR Arbejdsmiljø give afdelingen og arbejdsmiljøgrupperne overblik over egne arbejdsulykker Oprettelsen af en brugerprofil sker ved kontakt til HR-Arbejdsmiljøfunktionen via mail ouh.asa@rsyd.dk. 5.4 FMU indsatsområder for 2015-2016 FMU har vedtaget en række fokusområder for 2015 og 2016, som LMU skal følge op på: 1. Reduktion af arbejdsulykker Stikskader FMU har besluttet, at stikskaderne skal reduceres med 25 % i 2015 og 2016. I 2. halvår 2014 og 1. halvår 2015 havde afdelingen henholdsvis 8 og 7 stikskader. Unge under 30 år og nyansatte med anciennitet mindre end 12 måneder 19
FMU har besluttet, at ulykker for unge under 30 år og nyansatte med anciennitet mindre end 12 måneder skal reduceres med 50 %. I 2. halvår 2014 og 1. halvår 2015 havde afdelingen følgende ulykker på de 2 fokusområder: Unge under 30 år Tabel: Arbejdsulykker, unge under 30 år, KBF Skademåde Alder 2. halvår 2014 1. halvår 2015 Kanylestik 20 1 Kanylestik 22 1 Kanylestik 24 1 1 Kanylestik 26 2 1 Stødt imod eller ramt af gods, køretøj, genstande etc 26 1 Trådt på eller anden kontakt med skarpe genstande 29 1 Vold fra patienter 26 1 Hovedtotal 6 4 Nyansatte med anciennitet mindre end 12 måneder Tabel: Anciennitet mindre end 12 mdr., KBF Skademåde Anciennitet i mdr. 2. halvår 2014 1. halvår 2015 Kanylestik 0 1 Kanylestik 3 1 Kanylestik 4 1 2 Stødt imod eller ramt af gods, køretøj, genstande etc 4 1 Hovedtotal 2 4 Vold eller trusler om vold mod personalet FMU har besluttet, at antallet af ulykker med vold mod personale eller trusler om vold skal reduceres. I 1. halvår 2015 havde afdelingen 1 ulykke i kategorien vold fra patienter. 2. Fokuseret sundhedsfremme I oktober 2013 blev projekt Fokuseret Sundhedsfremme igangsat. Projektet har til formål at integrere sundhedsfremme som en del af arbejdsmiljøarbejdet. Det sker som et led i at udvikle og forbedre arbejdsmiljøet for medarbejderne. I foråret 2014 forlængede FMU projektet med 1 år, og projektet løber således til udgangen af september 2015. FMU besluttede i forbindelse med forlængelsen af projektet, at der også skal sættes fokus på vigtigheden af at få spist sin frokost også på travle dage(se link til filmen Sund pause). Der skal også fortsat være fokus på ergonomi Har du aktiveret dit hæve-/sænkebord i dag?. 20
For at udvikle sundhedsfremmearbejdet på OUH, er det FMU s mål, at 80 % af alle afdelinger har en nøgleperson i sundhedsfremme i oktober 2015. I afdelingen er der ultimo august 2015 registreret 1 nøgleperson i sundhedsfremme. 3. Forflytning Forflytningsarbejdet skal medvirke til at sikre effektiv og viden baseret forebyggelse af arbejdsulykker og arbejdsrelaterede skader. Forflytningsinstruktørerne skal gennem forflytningsarbejdet sammen med afdelingsledelsen og AMG løse udfordringer på det ergonomiske område inden for forflytning. Forflytningsarbejdet på OUH beskrives i retningslinjen: OUH, Organisering af det lokale forflytningsarbejde På OUH er forflytningsuddannelsen bygget op over 2 moduler, som foregår på AMU Fyn. For at sikre en stærkere sammenhæng til forflytningsarbejdet på OUH, og i forlængelse af OUH s fokusområde indenfor forflytning, er der udviklet et kursus Forflytning på OUH - til forflytningsinstruktørerne om arbejdet med forflytning på OUH. Det er FMU s mål, at 75 % af forflytningsinstruktørerne skal have gennemført kurset Forflytning på OUH med udgangen af 2015. 4. Den bariatriske patient Som opfølgning på retningslinjen OUH, Arbejdsgange i forbindelse med den bariatriske patient er der etableret et uddannelsesforløb i samarbejde med AMU i uge 41 i 2015. Der etableres 2 hold og det er målet, at alle deltagerne på de 2 hold gennemfører uddannelsen 5. Løfteinstruktører Løfteinstruktørerne er de lokale ressourcepersoner, som i samarbejde med afdelingsledelsen og arbejdsmiljøgrupperne løser udfordringer på det ergonomiske område inden for manuel håndtering af alt der ikke vedrører patienter. Muligheder for uddannelse af løfteinstruktører kan drøftes med kontaktkonsulenten(link til: Kontaktkonsulenter i HR Arbejdsmiljø). 21
5.5 Trivsel og sygfravær Trivsel I MTU 2015 er det FMU s mål at fastholde og øge den Sociale Kapital i forhold til MTU 2014 vedr. Tilfredshed i Jobbet/Jeg er glad for at gå på arbejde og fastholde eller øge Motivation og arbejdsglæde. Nedenstående ses OUH s og afdelingens score i MTU 2014: FMU s indsatsområder i MTU 2015 for social kapital Motivation/ Jeg føler mig motiveret i mit arbejde Tilfredshed i Jobbet/Jeg er glad for at gå på arbejde OUH s score, MTU 2014 Afdelingens score, MTU 2014 4,0 4,0 4,1 4,1 Sygefravær I 2015 er OUH s måltal for sygefraværet på 4,0 %. Det er FMU s mål, at måltallet realiseres i 2015. I 1. halvår 2015 er afdelingens sygefravær 5,4 %. 22