Nyhedsformidling fra Handelsflådens Velfærdsråd

Nr. 3-2005

Nyhedsformidling fra Handelsflådens Velfærdsråd Handelsflådens Velfærdsråd har altid prioriteret nyhedsformidling højt i den brede vifte af tilbud, som formidles gennem velfærdskontoret. Derfor blev der i efteråret nedsat en arbejdsgruppe til at gennnemgå Rådets kultur- og nyhedsformidling samt at fremkomme med forslag til eventuelle ændringer. Arbejdgruppen kunne konkludere, at de fleste nyhedstilbud var tidssvarende, men: - at Rådets hjemmeside bør moderniseres, - NAVNYT ændres til Nyt fra Handelsflådens Velfærdsråd, og skal ud over almindelige nyheder indeholde stof af maritim karakter og som navnet siger udsende nyt fra Handelsflådens Velfærdsråd - og endelig vil Horisont fra 2006 kun udkomme 2 gange årligt. Herudover undersøger arbejdsgruppen også muligheder for at udsende nyheder elektronisk som pdf- eller html-filer fra forskellige dagblade. Arbejdsgruppen vil meget gerne høre de fra de søfarende, om hvordan man ude om bord foretrækker at modtage nyheder fra Handelsflådens Velfærdsråd. nr. 3-2005 Udgivet af Handelsflådens Velfærdsråd Hejrevej 39, 2. sal 2400 København NV Tlf. 35 43 31 11 Fax 35 43 36 36 e.mail: info@hfv.dk www.hfv.dk Giro 3 28 73 86 Ekspedition: Ma.-to. kl. 8-16 Fredag kl. 8-15 Redaktion: Lars O. Jørgensen Arne Jørgensen Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri Lars Odmand Jørgensen Forsiden foto: Morten Heldager Mærsk Supply 2

Trykte eller digitale aviser til danske skibe Et udvalg under Handelflådens Velfærdsråd har gennemgået velfærdskontorets vifte af nyhedsog kulturtilbud til handelsflåden, herunder også udsendelsen af aviser. I den forbindelse har udvalget efterlyst alternativer til Politiken Weekly. - Arne Jørgensen, HFV I dag udsender Handelsflådens Velfærdsråd én gang ugentlig Politiken Weekly til samtlige danske handelsskibe. En ordning som de sidste 20 år har bragt ugens vigtigste temaer og nyheder ud til skibene via rederiernes postafdelinger. DR-online er først med det sidste Efterhånden får flere og flere besætninger adgang til email og dermed også mulighed for at modtage den daglige elektroniske nyhedsavis fra DR-online - og ud fra de reaktioner velfærdskontoret modtager fra skibene, har denne formidling 1. prioritet om bord, specielt efter at Radio Danmark har indstillet sine udsendelser via kortbølgen. Individuel eller kollektiv avisordning Handelsflådens Velfærdsråd er stadigvæk overbevist om, at der er behov for en traditionel avis om bord, men er også bevidst om, at ønsker og behov kan variere - ikke mellem skibene, men derimod det enkelte besætningsmedlem imellem, og at vi - ganske vist ved at opnå en større mængderabat - ikke opfylder alles behov, ved ensidigt at bruge hele avisbudgettet og kun udsende Politiken Weekly. Jyllands-Posten som html-fil på Cd-rom Handelsflådens Velfærdsråd vil fremover formidle flere af sine tilbud digitalt til skibene, herunder film, radio og TV. Det er derfor nærliggende at forestille sig, at en avisdistribution til søs også kunne foregå digitalt. Overfor Velfærdsrådet har Morgenavisen Jyllands-Posten præsenteret en levering af 14 stk. JP-udgaver i trykversionen inkl. specialsektioner leveret digitalt som html-filer. Disse kan åbnes med programmet Microsoft Explorer. At kunne uploade disse filer direkte til skibene ville være det optimale, men begrænset og kostbar plads på kommunikationssatellitterne gør, at dette foreløbigt ikke er realistisk, da bare én avis fylder mellem 35-40 Mb. Derfor har Handelsflådens Velfærdsråd brændt et antal Cdrom-skiver med hver 12 stk. Jyllands-Posten som htm-filer. 3

Trykte eller digitale aviser til danske skibe Man skal lige vende sig til ikke at kunne tage sin digitale avis med til køjs På prøve til søs Disse avis-filer er afleveret på et antal danske skibe, der fik til opgave at afprøve denne form for distribution. Hvad siger man om bord til at læse aviser på en skærm - kan man overhovedet åbne og læse filerne - og ikke mindst hvorledes modtages aviser, der er op til 2-3-4 uger gamle? Ditlev Lauritzen Med hensyn til Jyllands-Posten på elektronisk media, så må vi sige, at vi synes dette er et fantastisk tiltag, som vi helt sikkert ville få rigtig meget glæde af. Vi kan varmt anbefale, at der arbejdes på denne løsning i stedet for Politikken Weekly. Danchem West Vedr. avisen på CD-rom er den udmærket, men nyhederne skal helst ikke være mere end 7 dage gamle, så bliver de jo uinteressante Albert Mærsk Vi har prøvet at bruge Jyllands-Posten, hvor vi har lagt det ud på vores drev på skibet. Den umiddelbare reaktion er, at man synes det fungerer fint, samtidig med, at det er én samlet avis man får, og ikke uddrag. Systemet er let og brugervenligt. Selvfølgelig kommer der noget med alderen på aviserne, men hvis de skal sendes ud lige så frekvent som Politikken Weekly, vil det jo være samme problemstilling. 4

Horisont nr. 3-2005 Ditte Theresa Vi har her på Ditte Theresa testet Jyllands- Posten på CD-rom. Vældigt fint system, men iveren efter at læse gamle aviser er ej den samme og det er vel blevet mest til en skimning. Måske skibene på langfart bedre kan få gavn af dette medie. Det bliver nok ikke det helt store trækplaster for skibe i nærfart, samt måske skibe med daglige nyheder i mailboxen. Det vil dog være fint nok, om man fik alle dagens friske aviser på en CD-rom brændt samme dag. Mange tak til de "morgen" friske som redigerer dagens emailavis, som bliver læst hver eneste dag, både den polske og danske. Euro Swan Vi har kigget pa JP-cd en, og må konkludere, at det er en rigtig god ide. Jeg vil foretrække at læse avis som hidtil i lænestolen, men hvis vi kan spare penge og en masse besvær, vil jeg gerne tilslutte mig CD-avisen. Mose Allé 13, 2610 Rødovre tlf. 36 36 55 85, email: dsrf@dsrf.dk Fagforeningen for cateringpersonale Sofie Theresa Jo det synes vi er en rigtig god ide med denne måde at få aviser på, så fortsæt bare det gode arbejde. A.P. Møller I forbindelse med vores havneophold i Rotterdam, havde vi besøg af den lokale velfærdsmand. Vi snakkede om aviser til skibene, og han viste os jeres nye oplæg med Jyllands-Posten på CD. Jeg kopierede en enkelt avis, således at flere besætningsmedlemmer kunne forsøge sig med det nye medie. Jeg lovede at skrive lidt til dig om vores mening og oplevelse med den. Vi er alle (kun 4 danske) imponeret over CD-en. Et godt tiltag, som med garanti ville kunne bruges ude til søs. I A. P Møller er alle skibe forsynet med computere, hvoraf mindst en er til fælles brug med Explorer installeret. Dog ikke for internet adgang, men vi har også andre programmer der skal bruge Explorer for at kunne køre. Der var ikke problemer med at finde ud af at bruge og læse avisen. En enkelt prøvede forskellige udskrifter af fx. en bil annonce. Det kunne ikke læses, så formoder at det kun er de artikler, der er lagt ind som link, der er beregnet til udskrift. Vi er sikre på at de søfarende, alle vil kunne finde ud af at bruge Cd en med stort udbytte. Alle til søs er mere eller mindre afhængige, af at kunne bruge en computer nu om dage. Alle 5

Trykte eller digitale aviser til danske skibe besætningsmedlemmer i A. P. Møller bruger computer hver dag til fx. mail, indførelse af hviletid og overtid. Så ingen kan betegnes som ikke brugere. Vi vil vove den påstand, at sådan som Cd en er bygget op, vil alle, uanset hvor erfaren man er, kunne bruge den. Dejlig enkel og lige til at gå til. I Mærsk Supply fik vi sendt Jyllands-Posten ud ca. hver 2. uge. Vi modtog så 14 aviser af gangen, men til trods for de "ældre" nyheder, blev de læst flittigt. De mest læste sektioner var Erhverv, Sport og Digital. Mange af artiklerne er jo også aktuelle 14 dage frem i tiden. Således ville Cd en også blive læst flittigt af samme personer, selv om nyhederne var af lidt ældre dato. Jeg vil endda tro, at flere ville læse dem, da sektionerne ikke forputter sig. Det hændte, at Sport og Digital sektionerne forsvandt på mystisk vis. Hvad foretrækker du om bord? Velfærdsrådet skal opfordre til, at man ude om bord giver sit bud på, hvorledes man ønsker aviser om bord. - skal vi fortsat over en kam udsende Politiken Weekly til hele flåden? En ordning som Velfærdsrådet årligt bruger ca. 250.000 kr. på. - skal vi satse på 7 eller 14 stk. Jyllandsposten hver 14. dag på en Cd-rom? - eller skal vi give de søfarende mulighed for individuelt at abonnere på aviser efter eget skøn, selvom dette både administrativt og økonomisk er tungere end en kollektiv ordning? Da vi som nævnt gerne vil have din mening om avisdistribution til søs gennem Handelsflådens Velfærdsråd, vil vi anmode om at denne sendes til Handelsflådens Velfærdsråd på mail-adressen: info@hfv.dk Så er der det med betalingen. Der er meningerne lidt delte. Fra ingenting til ca. 20 kr om måneden. Personligt ville jeg gerne betale 20 kr om måneden, for at have adgang til lidt artikler af en lidt anden slags end Weekly. Jeg mener ikke, at Jyllands-Posten kan forlange meget, for at I får den leveret, da der jo vil være tale om "gamle" nyheder. Samtidig er mange af deres nyheder gratis tilgængelige på internettet alligevel. Fra besætningen (alle 4 danske) opfordres der til at arbejde videre med projektet. Ekstrabladet Velfærdskontoret har også fået et tilbud fra Ekstrabladet om levering af denne som pdf-filer - igen med henblik på at brænde disse på en Cd-rom inden udsendelse til skibene - og med de samme fordele og ulemper som med JP. Herluf Trolles Gade 5 1052 København K. tlf. 33 11 44 52 - fax 33 93 45 46 email: unisea.sid.dk 6

Horisont nr. 3-2005 Handelsflådens Velfærdsråd sender dagblade til følgende støttepunkter Sømandskirker: Algeciras, Antwerpen, Gøteborg, Hamborg, Hong Kong, Hull, London, Rotterdam, Singapore/Pelepas San Pedro Velfærdsstationer: Handelsflådens Velfærdsråd i Rotterdam Norsk velfærd i Aberdeen og Port Said 7

BogHorinsontering v. Johs Aakard Skoleskibet København - som ikke vil forsvinde Ny bog om forliset i 1928 Skoleskibet København, en national stolthed, forliste med 60 mand om bord, voksne og drenge, ved juletid 1928 i Atlanten på vej fra Buenos Aires til Adelaide i Australien. Forsvandt sporløst Og man ved intet om, hvad der skete. Skibet forsvandt sporløst, og der er aldrig med sikkerhed fundet en stump vraggods. Eller besætningsmedlemmer på øde øer. En teori mange længe havde støttet, mest af falske forlydender, spåkoner og fra folk der så mærkelige luftspejlinger. Bogen, i stort format med mange fotografier, er skrevet af Palle Bruus Jensen, og han går grundigt til værks. Alt vel inden afgang Buenos Aires Vi er med på togterne frem til det 10., da det gik galt og skibet forsvandt efter at have meldt alt vel over radioen sidste gang den 22. dec. 1928, ca. 1200 udsejlede sømil siden det forlod Buenos Aires og La Platas udmunding den 14. december. København, der var et blandet skole- og fragtskib, en femmastet Bark, var i ballast og efter alt at dømme tiptoptrimmet til rejsen, der måtte forudses at kunne vare omkring 300 døgn. Den mest oplagte teori går ud på, at det har ramt et lavt isbjerg. Isbjergene kom det år ret langt mod nord, har det vist sig. Håb og frygt Bogen handler ikke mindst om de store eftersøgninger og om de pårørendes frygt og håb. Det er hjerteskærende at læse om den far og mor, der havde kæmpet en stor og vanskelig 140 illustrerede sider - pris: kr. 200,- excl. moms kamp for at få deres søn med det eftertragtede skoleskib. I de dage stilledes der store, nærmest urimelige krav til lang sejlskibserfaring, hvis man ville gøre officerskarriere til søs, og det var vanskeligt at skaffe sig sejltid. Men det lykkedes. De fik deres dreng med skibet, der få måneder senere forsvandt sporløst, og nu begyndte de sammen med andre pårørende en opslidende og bitter kamp og strid for at få vished. Evigt er det tabte Det er ikke nogen let bog at læse, men åbner man sindet og skruer sig selv mentalt tilbage til tiden, kan man ikke undgå at blive berørt. København forsvandt sporløst, men har sat sig mange spor i tiden, der fulgte. Vi ældre har hørt og læst om skibets imponerende størrelse og forlis med korte mellemrum hele vort liv. Havet sletter alle spor, men ikke erindringen. Gads forlag har udgivet bogen, der er for stor til køjelæsning, men god at læse og studere, nogle sider ad gangen. 8

Horisont nr. 3-2005 Sjæklen 2004 Doktorafhandlinger på stribe fra Esbjerg En fyldig årbog fra et museum Hvis man læser hele den seneste årsberetning fra Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, sidder man tilbage med den gamle erfaring, at desto mere man får at vide, jo mere bliver man klar over, hvor lidt man ved. Det stank af fisk Det er tunge sager, men vigtige, hvis man ønsker at sætte sig ind i de foreliggende emner. Hele doktorafhandlinger. I gamle dage hed det sig, at man i mørke og med bind for øjnene kunne finde frem til Esbjerg. Der lugtede, for ikke at sige, der stank af fisk. Det er ikke nødvendigvis sådan mere. Fiskeriet er gået tilbage. I hvert fald finder man ikke mere de hyggelige små fiskekuttere og det myldrende liv af travle fiskere. Sammenlignet med 1968-tallene, så er der i dag ikke 600 kuttere, men mindre end 10 procent, om end større fartøjer, tilbage. Turister flokkes om vadehavet En grundig gennemgang af fiskeriets historie og en gennemgang af hele fiskeripolitikken giver en masse svar. Den umiddelbart letteste læsning er den spændende beretning om en dansk-ægyptisk drengs eventyrlige skæbne fra Cairo til Vadehavet. Og Vadehavet er også emne for en gennemgribende behandling. Storken er næsten forsvundet sammen med mange andre arter. Til gengæld aflægger 40 millioner turister besøg i vadehavsområderne fra Danmark og ned til Holland. De lægger også i størrelsen 12 milliarder kr. i området, men kan det bære? Der er også 12 millioner vandfugle på træk at tage hensyn til. Og hvordan er det nu med delfinerne i Danmark? Og hvem kan opklare, hvorfor de er så glade for at holde til i nærheden af bøjer og deres forankring? Og hvad sker der med vores klima, og hvilken indflydelse har det på Vadehavet? Og vores fremtid, 100 år frem? Og her skal man jo så egoistisk tænke på, at vore nyfødte børnebørn eller oldebørn kan se frem til at opleve, hvad der sker i den del af fremtiden, som altså ikke ligger længere væk. Svar på mange spørgsmål Der er også en længere afhandling om de store ændringer i trafikmønstret. Fra de store passagerbåde til lavprisflyvning. Den er grundig. Dog får vi ikke at vide, hvad skotterne har på under kilten, men det er altså lige før. Hvis man orker, og kerer sig om emnerne, er der læsning til lang tid i SJÆKLEN, årgang 2004. Esbjerg skal nok bestå, men fremtiden som fiskerihavn er åbenbart uvis. 175 illustrerede sider - pris: kr. 158,40 excl. moms 9

Dagsfriske aviser til støttepunkterne Allerede inden avisen læses til indtagelse af morgenkrydderen hjemme i Danmark, har Sømandskirken i Hong Kong printet samme avisudgave ud, til levering på danske skibe i havnen. - Arne Jørgensen, HFV Handelsflådens Velfærdsråd har gennem et dansk firma fået leveret 2 stk. "newspaper2gosystemer til henholdsvis velfærdskontoret i Rotterdam og til sømandskirken i Hong Kong. Politiken, JP, Ekstrabladet og Børsen Via cyberspace sendes dagens trykte avisudgave videre digitalt, direkte til en netværksprinter hos de pågældende støttepunkter, der så printer aviser ud i det antal som dagens danske ankomster fordrer. Foreløbig har leverandøren Print2Go aftaler med 4 danske aviser: Politiken, Jyllands Posten, Ekstrabladet og Børsen, samt foruden med svenske, norske, engelske og filippinske aviser. Aviserne overføres om natten Da det drejer sig om at overføre forholdsvis tunge filer fra bladhuset til den enkelte printer, tager det noget tid, inden alle dagens aviser er på plads i ramlageret og er klar til udskrivning. Denne fil-overførsel starter normalt samtidig med at avisen går i trykken, dvs. midt om natten, og er normalt på plads i printeren samme morgen i Rotterdam. Pga. tidsforskellen printes aviserne først ud efter kl. 11.00 om formiddagen i Hong Kong. Populært i Hong Kong Sømandspræst Hans Aage Koller fortæller fra Hong Kong: "Efter nogle indkøringsproblemer i starten funge- 10 Politiken og Ekstrabladet granskes nøje om bord på Danica Brown under dennes ophold i Rotterdam rer vores avisordning godt. Om bord synes man, det er en genial idé. Aviserne bliver virkeligt godt modtaget og sømændene synes at friske aviser er lige det de har brug for. Specielt her i Hong Kong, hvor man er langt hjemmefra og mange har været væk fra Danmark i mange uger. Specielt kadetterne på skoleskibene (de store Cog A-skibe fra Mærsk) værdsætter de friske aviser, og flokkes om nyhederne, når vi kommer om bord med dem. Jeg efterlyser dog muligheden for at kunne printe indiske, thai, polske og færøske aviser ud. Af danske aviser mangler vi Vestkysten og. Fyens Stiftstidende. Københavneraviser alene kan ikke gøre det, da mange danske søfarende kommer fra Jylland og Fyn. Aviser fra Filippinerne, Polen og Rusland. Velfærdskontoret har planer om at udstyre flere sømandskirker med dette system, men afventer at Print2go erhverver sig rettigheder på yderligere danske aviser samt aviser fra først og fremmest Polen og Rusland.

Billigere minutpriser på satellittelefoni TDC har nu lanceret en ny satellittjeneste, som kan gøre det langt billigere at ringe til sejlende eller andre, der befinder sig langt fra traditionelle telefonsystemer. v. TDC, Satellit & Kystradio 7,50 kr. pr. min. over alt Med TDC Satcall kan man ringe til en Iridium satellittelefon et hvilket som helst sted i verden til en pris på blot 7,50 kr. i minuttet, og minutprisen er den samme, uanset om man ringer til eller fra satellittelefonen. Ring fra en fastnettelefon "Rejser man meget, og har man jævnligt brug for at være i kontakt med familien eller firmaet, kan der være temmelig meget at spare med den løsning, vi har fundet," siger produktchef Lene Møldrup Lund, Satellit & Kystradio, TDC. I øjeblikket koster det 43,75 kr. pr. minut at ringe til en Iridium telefon fra en dansk fastnettelefon. Med den nye tjeneste kan man altså spare over 36 kr. i minuttet. Egen bruger-id og pinkode TDC Satcall fungerer ved, at man ved opkald indtaster en bruger-id og pinkode. Disse koder skal anvendes både, når man ringer til, og når man ringer fra satellittelefonen, for at opnå fordelene ved TDC Satcall. I begge tilfælde kan man vælge at betale udgifterne via den almindelige telefonregning eller via en særskilt faktura. 66 satellitter hjælper på vej TDC Satcall benytter sig af det globale satellitnetværk Iridium, som består af i alt 66 kommunikationssatellitter i kredsløb om jorden, og egne netværksfaciliteter. Iridium satellitsystemet dækker med få undtagelser hele kloden, også polaregnene. Prisen på Iridium satellittelefoner ligger fra omkring 11.000-12.000 kr. ekskl. moms. Kontakt til TDC, Satellit og Kystradio Vil du videre mere om TDC Satcall eller satellitkommunikation generelt, kan du henvende dig til TDC, Satellit og Kystradio på tlf. 80 60 50 20 eller e-mail: satellite@tdc.dk. Du kan også finde information på: www.tdc.dk/satellite Marstal Navigationsskole har styr på uddannelsen SKIBSFØRERE OG SKIPPERE HF-Søfart Omfattende kursusaktivitet Rekvirér brochure FREMTIDSsikrede UDDANNELSER! Ellenet 10, DK 5960 Marstal. Telefon 62 53 10 75 marnav@marnav.dk www.marnav.dk 11

Digital kommunikation til søs En hurtig datatransmission, med adgang til TV, Internet og telefoni, tilpasset et almindeligt dansk husholdningsbudget, har indenfor få år gjort hele verden tilgængelig for mange mennesker - i land. Trådløs dataoverførsel via rummet til skibene har længe været en realitet, om end de forskellige løsninger endnu er for dyre og komplekse, til at kunne opnå adgang i samme målestok, som når du er hjemme på fri. v. TDC, Satellit & Kystradio VSAT - permanente forbindelser via satellit Maritime VSAT løsninger giver mulighed for kommunikation med en fast båndbredde fra 64 Kbit til 2 MB. Det er vigtigt at påpege, at VSAT løsninger som hovedregel kræver godkendelse, i form af licenser, for det pågældende udstyr på de pågældende skibe. Disse licenser udstedes af de lokale myndigheder f.eks. i de pågældende lande, hvor skibet anløber havn, eller for det havområde, som skibet færdes i. De anvendte satellitter er geostationære og satellitforbindelsen kan fungere som bæremedie for en lang række digitale tjenester f.eks. IP (fax, data, voice). Udstyret vil være fastmonteret og antennen er forholdsvis pladskrævende. Til søs kan maritim VSAT anvendes af skibe, der ønsker at give passager eller besætnings-medlemmer adgang til Internettet f.eks. hot-spot på skibet, VoIP (telefoni) for passagerer og besætningsmedlemmer, måske et GSM tilslutningspunkt, så passagerer kan anvende mobiltelefoner osv. Iridium - global telefoni Iridium organisationen driver et satellitsystem, baseret på et stort antal "lavtflyvende" (LEO) satellitter i baner mellem jordens poler. Det bety 12 der bl.a. at dækningen i polarområder er lige så god som andre områder på kloden. På dette punkt er Iridium i klar modsætning til VSAT og Inmarsat, hvor placeringen kan blive for lav til de ækvatoriale baner på de geostationære satellitter i forhold til horisonten. Iridium udstyret kan være bærbart eller fastmonteret til maritimt brug og permanent brug i udlandet. Som bærbar er telefonen håndholdt og let at medbringe. Udstyret er let at anvende og virker fortrinligt alle steder. Store besparelser med Iridium I mange tilfælde er Iridium global telefoni prismæssigt konkurrencedygtigt med GSM, især udenfor Europa. Det er også vigtigt at gøre opmærksom på, at samtaler mellem 2 Iridium telefoner kun er halvdelen af prisen for samtaler mellem Iridium og

digital kommunikation til søs Inmarsat - mobil satellitkommunikation Inmarsat er en international organisation, der har etableret, vedligeholder og videreudvikler mobile satellittjenester med geostationære satellitter til både landmobilt og maritimt brug. Inmarsat omfatter en lang række tjenester bl.a. sikkerhed til søs, datatransmission bl.a. pakkekoblet data, telefoni, fax, Internet adgang m.m. Båndbredden varierer - afhængig af terminaltypen - men ligger i intervallet 2.4 Kbit til 128 Kbit for maritime terminaler. Til maritimt brug er udstyret fastmonteret. Inmarsat Fleet Fleet tjenesten er det seneste tiltag til maritim brug som omfatter hele 3 typer terminaler F77, F55 og F33 - målrettet til forskellige maritime segmenter. F77 erstatter Inmarsat A og på sigt ligeledes Inmarsat B dvs. de datatunge Inmarsat tjenester/terminaler. F55 er forbeholdt mellemsegmentet indenfor det maritime segment, mens F33 erstatter Inmarsat mini M og er forbeholdt segmentet med det mindste behov for datakommunikation f.eks. yachts. I skemaet kan du se forskellen mellem de 3 forskellige Inmarsat Fleet tjenester Inmarsat Fleet

digital kommunikation til søs MPDS - og "always-on" med Inmarsat Udover den eksisterende ISDN adgang (64 Kbit) har Fleet tjenesten også mulighed for at anvende MPDS (Mobile Packet Data Service). Til forskel fra de traditionelle kredsløbskoblede tjenester anvendes pakkedatateknologien til denne form for datakommunikation dvs. at data pakkes i små pakker før de sendes. Ved at benytte sig af MPDS, især i forbindelse med særlige dataapplikationer, vil du som kunde opnå en langt mere økonomisk måde at overføre data, og som bruger opnå en mere effektiv måde at overføre data og bruge udstyr samt tjenester. Som kunde vil du kun blive opkrævet for den mængde af data, som er overført, mens tiden til læsning af overført data, ikke vil blive registeret som trafik. Udover at øge fleksibiliteten gør brugen af MPDS denne kommunikationsmulighed mere økonomisk. Trafikomkostningerne omfatter kun tiden for overført data, fremfor tiden, som du er opkoblet. Dette medfører lavere trafikomkostninger og dermed mulighed for "at være på" hele tiden (always-on). MPDS og ISDN komplimenterer hinanden applikationer, som kræver stor båndbredde, bør bruges med Fleet ISDN applikationer, som kræver mindre båndbredde, bør bruges med MPDS Forslag til en opdeling af de 2 typer datakommunikation i forbindelse med Fleet: MPDS e-mail (evt. indre filer vedhæftet) Intranet adgang LAN adgang Web adgang databaseforspørgsler dataoverførsel (small eller medium filer) Øvrige kommunikationsmuligheder Udover ovenstående 3 kommunikationsmuligheder er der i gråzonen mellem Inmarsat og VSAT et hav af muligheder, alle sammen en form for DVB-RCS løsninger. Disse løsninger er som hovedregel baseret på Internet adgang med lavere up-link end down-link. Dette betyder, at der kan sendes en forespørgsel af sted til Internettet i retningen op til satellitten fra satellit udstyret (uplink), og der sendes en større meddelelse retur (down-link) f.eks. downloading af hjemmeside m.m. 14 ISDN videokonferencer dataoverførsel (filer med seismiske undersøgelser) store & forward video højkvalitetsaudio dataoverførsel (large filer) Disse DVB løsninger benytter fortrinsvis overskydende kapacitet på bl.a. broadcast satellitterne dvs. de satellitter, som normalt udsender TV signaler til TV satellitmodtagere via mindre parabolantenner Faldgruber ved DVB løsninger DVB løsningerne kan - afhængig af udstyret normalt opnå en båndbredde fra 128 Kbit/s op til 1024 Kbit/s. Det kan enten dreje sig om fast båndbredde eller delt kapacitet også kaldet Shared Bandwidth dvs. at kapaciteten deles i et

Horisont nr. 3-2005 Elektrikeren er i gang med at skifte hoved på V-sat en i den store dome på kabelskibet Lodbrog Foto: Kristian Bertelsen område mellem flere brugere. Delt kapacitet er en fornuftig måde at spare på omkostningerne til forbruget, men er naturligvis også mere ustabil end fast båndbredde. udover det forventede og aftalte, og der skal også helst være mulighed for, at båndbredden kan ændres f.eks. hvis forbruget er højere end forventet eller behovet er stigende. Da udstyret og elementerne af DVB løsninger er af meget forskellig karakter, kan afregningsmulighederne også være det. Udstyret købes normalt, enten via udbyderen af kapaciteten eller andre udbydere på markedet. At købe udstyret sammen med kapaciteten eller kommunikationen er dog normalt en pakkeløsning hos de forskellige udbydere. Kapaciteten dvs. kommunikationen afregnes normalt med en månedlig ydelse over en aftalt periode, normalt 12 måneder. Aftalen er normalt forbrugsafhængig dvs. med baggrund i forbruget af det forventede antal bytes. Det er under alle omstændigheder vigtigt, at der ikke afregnes til ublu priser for et evt. ekstraforbrug Løsningen skal matche behovet Generelt er det dog vigtigt, at vurdere alle parametre i forbindelse med kommunikationsbehovet og sætte krav og prioriteringer op imod prisen, når der vælges kommunikationsløsninger, som kan tilfredsstille kommunikationsbehovet. Er du i tvivl eller har brug for yderligere information, bør du kontakte din samarbejdspartner for kommunikation og/eller udstyr. Har du brug for vejledning om satellitløsninger, er du også velkommen til at kontakte: TDC, Satellit & Kystradio, telefon 80 60 50 20, e-mail satellite@tdc.dk. 15

Radio og TV til søs Variation og alsidighed, men også begrænsninger er betingelser for udvælgelsen af radio- og TVprogrammerne til søens folk hos henholdsvis Kirsten Winther fra Radiohuset på Frederiksberg og hos Lonny Hoffman fra TV Byen i Gladsaxe. - Arne Jørgensen, HFV Efter at DR d. 1. januar 2004 nedlagde kortbølgeradioen, har man sammen med Handelsflådens Velfærdsråd hver 14. dag udsendt radioprogrammer på CD-rom, som mp3-filer. Kirsten Winther, som til daglig er beskæftiget med afviklingen af DR`s digitale programmer til de mere end 150.000 DAB-radiomodtagere i Danmark har siden ordningens start haft til opgave at udvælge en varieret programpakke fra først og fremmest P1. "Musikere, skuespillere og forfattere er omfattet af loven om ophavsret, og dem er det vanskeligt at navigere uden om, hvis vi vil benyt te andre kanaler end P1 til vores CD-rom til handelsflåden" siger Kirsten Winther fra sin stol i Rosenørns Allé. Fra damp til bits Her begyndte hun i 1969 umiddelbart efter at Kay Werner og Palle Lykke på den anden side af gaden for sidste gang trampede Forum rundt på cykel i seks dage og nætter i træk. Til at begynde med i teknisk afdeling med koordinering og fordeling af studiefaciliteter. Senere har hun arbejdet med programplanlægning og økonomi, og de sidste 3-4 år har hun været beskæftiget med digital radio - med afvikling og pakning af programmer til en tjeneste, som lige nu er inde i en rivende udvikling. Derfra var der ikke langt til den nyoprettede radioordning for søfarende. 16 Kirsten Winther foran Radiohuset i Rosenørns Allé - hendes arbejdsplads gennem 36 år Bred dækning om bord Huset producerer mange timers radio hver dag, og Kirsten Winther har af dette enorme udbud til opgave at sammensætte en alsidig programpakke, der ikke må indeholde for meget af samme tema. "Jeg bestræber mig på at udsende tre faste blokke, bestående af politik- kultur- og samtaleprogrammer, der ikke må være dagsaktuelle, men alligevel stadig nyhedsrelaterede efter at have været en 2-3 uger undervejs til skibene", fortæller hun. Udover de faste programmer udvælger Kirsten Winther et varieret repertoire af programmer, der gerne skulle dække bredt og tilgodese alle de forskellige interesser, der også eksisterer til søs.

Horisont nr. 3-2005 4 timers TV hver 14.dag Betingelserne for udvælgelsen af TV-programmer til søfarende er noget anderledes. Lonny Hoffmann, der dagligt tager turen fra sit hjem på Stevns til sin arbejdsplads i TV Byen i Gladsaxe fortæller, at hun også forsøger at variere udvælgelsen af programmer. Hun har dog kun 4 timer hver 14. dag at gøre godt med. "Men omvendt har jeg også mulighed for at bringe dansk drama, da vi altid sikrer os rettighed til at bringe vores egenproduktioner med eksterne kunstnere, ud til søs" beretter hun. Ørnen lander igen Lonny Hoffmann har også været ansat i DR siden 1969 - først som personalemedarbejder. Senere som sagsbehandler hos TV-direktøren og nu som OBS-redaktør. Siden 1998 har hun stået for udvælgelsen af programmer til TV for søfarende. Der bygges huse på Amager, og også DR har her lagt sig op af sporet på den københavnske Metro. I det nye hus vil Kirsten og Lonny om få år måske stå foran den samme kaffemaskine og diskutere om Dronningens nytårstale skal udsendes på radio eller TV til søens folk. Ris, ros eller andre kommentarer til: Kirsten Winther: kiw@dr.dk Lonny Hoffmann: loh@dr.dk Hendes søfartsbog er total blank, men hun har aktive søfarende i sin nærmeste omgangskreds, som hun jævnligt får reaktioner fra i forbindelse med sit programvalg. Ellers er det en efterhånden veludviklet fingerspidsfornemmelse for at blande dokumentar- kultur- og underholdningsprogrammer, der sammensætter et udvalg af de sidste 14 dages programmer, som er udsendt på DR. "Selvfølgelig fortsætter vi også med at udsende de bedste dramaserier - Ørnen vender tilbage til oktober, og så skal vi nok udsende alle afsnit til de søfarende hurtigst muligt", siger Lonny Hoffmann, inden hun stiller an til fotografering foran TV-byen, og som hun selv udtrykker det, "også bedste arbejdsplads nord for Suez". Lonny Hoffmann skal være alsidig og varieret på fire timer, når der vælges programmer til TV-ordningen 17

Idræt Aberdeen - Lars Odmand Jørgensen, HFV Supply-mesterskabet i Aberdeen har igennem mange år været arrangeret i et godt samarbejde mellem norsk velfærd og Handelsflådens Velfærdsråd, og det var også tilfædet i år. Fra d. 23. - 31. juli havde alle nordiske skibe med anløb i Aberdeen mulighed for at deltage i disciplinerne: kuglestød, længdespring og 60 m. løb. I alt deltog 199 besætningsmedlemmer fra 19 forskellige skibsbesætninger. Svensk vinder Normalt er der norsk vinder i denne uge, men i år skulle det være anderledes. Det eneste deltagende skib fra Sverige, Vidar Viking vandt foran Far Scout og Bourbon Borgstein fra Norge og med Mærsk Fighter på 4. pladsen. Individuelle danske placeringer Bedste danske individuelle resultat stod Jens Hansen fra Mærsk Feeder for, ved i 3-kampen at placere sig på 2. pladsen med 1964 points. Jens Hansen vandt i kuglestød og løb, og blev nr. 2 i længdespring, og Thomas Halberg blev en sammenlagt nr. 10 med 1653 points - begge fra Mærsk Feeder. Thomas Halberg, Mærsk Fighter blev nr. 2 i længdespring. Af andre placeringer kan nævnes, at Per Hansen, Mærsk Feeder, samt Victor Andreasen og Frede Eskildsen fra blev henholdsvis nr. 1, 2 og 3 i 60 m løb. Flere af besætningsmedlemmerne fra Mærsk Feeder opnåede individuelle placeringer på kajen i Aberdeen 18 Slutstilling 1. Vidar Viking 2. Far Scout 1.112,39 1.102,66 3. Bourbon Borgstein 4. Mærsk Fighter 5. Havila Faith 1.046,00 887,83 870,23 6. Tor Viking II 7. Bourbon Surf 8. Ocean Commander 1 855,25 852,63 752,27 9. Normand Mariner 10. 11. Skandi Hav 735,47 724,72 705,58 12. Balder Viking 13. Havila Force 14. Ocean Commander 2 646,91 619,69 568,46 15. Mærsk Assister 16. Edda Fram 17. Ocean Mainport 565,75 546,46 542,69 18. Mærsk Feeder 19. Mærsk Forwarder 540,76 333,72

Esbjerg Fra den 6. til d. 12. juni arrangerede Esbjerg Havneservice og Handelsflådens Velfærdsråd idrætsuge i Esbjerg. Norsk og dansk dominans De fleste af aktiviteterne foregik på Esbjerg Stadion, som Esbjerg Kommune igen i år havde stillet til de søfarendes rådighed. I alt deltog besætningsmedlemmer fra 12 forskellige skibe, stærkt domineret af norske og danske søfarende. - faglig stolthed til søs Fri idræt - slutstilling 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. points Edda Frende North Vanguard, Esvagt Observer Bestla Esvagt Omega Esvagt Supporter Esvagt Capella Hugin Esvagt Alpha Dana Sirena Fjord Norway 1.188 603 504 463 435 370 289 221 101 86 82 Det norske supply-skib Edda Frende, vandt den samlede konkurrence i fri idræt på Esbjerg Atletikstadion Fodbold Det blev kun til to fodboldkampe og Esvagt Omega var involveret i dem begge. Først blev russiske Chernoyarski slået 7-3, og derefter var turen kommet til norske Edda Frende, som blev slået 6-5. 19

Travaljeroning Igennem mange år - indtil begyndelsen af 60'erne - arrangeredes kaproning i redningsbåde i New York's havn med deltagelse af skibsbesætninger, som netop på dagen lå i New York. - Lars Odmand Jørgensen, HFV Første travaljeroning i 1955 Flere besætninger fra rederiet A. P. Møller deltog gennem årene, og også det norske passagerskib Oslofjord var en ivrig deltager. Oslofjord sejlede en del af 1950 erne fast mellem Skandinavien og New York, og kaptajn Bjørnestad syntes at man i København også burde have en sådan ro-konkurrence. Han forelagde ideen for den daværende passagerchef i ØK, som formidlede ideen videre til Handelsflådens Velfærdsråd. I 1955 blev den første kaproning afviklet. Der var 5 både til start, og efter roningen samledes alle deltagere på Oslofjorden til overdådig buffet og præmieoverrækkelse, som for øvrigt blev vundet af selv samme skib. Herefter var der et års pause, men fra 1957 har der været en ubrudt linje af årlige travaljekaproninger. Søndre Frihavn og Amerika-kajen dannede rammen om dett års travaljerong i Københavns Havn Kyndige officials Den 11. august kl. 11 lød startskuddet til den 51. kaproning i travaljer i København. Der var tilmeldt 10 herrehold og 10 damehold, men desværre stillede der kun 9 herrehold og 7 damehold til start på denne overskyede og halvkolde augustdag. I lighed med sidste år var arrangementet henlagt til Søndre Frihavn, godt i læ for blæst og regn - en helt perfekt bane - som var udlagt af chefmekaniker Jørgen Bendtsen, og seniorsergent Erik Madsen var starter og banedommer. Dommerpanelet bestod af havnekaptajn Søren Felix Andersen, orlogskaptajn John W. Kristensen, og Erik Sjøstrand fra A. P. Møller. Roerne fra rederiet A. P. Møller nåede kajen, - men dog ikke til finalen! 20