Jerne Sogns Kirkeblad Nr. 7 Feb. Aug. 2010



Relaterede dokumenter
Nyhedsbrev. august september oktober

Jerne Sogns Kirkeblad Nr. 9 Marts August 2011

Jerne Sogns Kirkeblad Nr. 10 September 2011 Februar 2012

Jerne Sogns Kirkeblad Nr. 14 Januar Juni 2014

Gudstjenester i Jerne og Skads Kirke

Nyhedsbrev. August September Oktober

Jerne Sogns Kirkeblad Nr. 12 Januar Juni 2013

Jerne Sogns Kirkeblad Nr. 3 Marts - August 2008

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

Jerne Sogns Kirkeblad Nr. 6 Sep Feb. 2010

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

Kirkeblad for Hjerm Sogn

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

Kirkenyt juli og august 2014

S C T. M O R T E N S S O G N

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - Juli - August - September Oktober - November

kirkebladet for hvidovre sogn

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn

Efterårsprogram 2019

Program for legestuen ved Fredens Kirke

Nr.4. april Kl Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl.

Marts i Tagensbo Kirke

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

Årsberetning Dalum Kirke

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - November 2009

juli august september

Mandag den 11. marts til lørdag den 16. marts 2013: Holstebro Kredsens Forårsmøder programmer kan fås i Kirken

Kirkeblad. Kirkelig vejviser. for Hjerm Sogn

Bryndum og Vester Nebel kirker

En buket tilbud til voksne fra Sct. Pauls Kirke

Jerne Sogns Kirkeblad. Nr.1 Marts-August 2007

100 ÅRS FØDSELSDAG DEN 28. AUGUST for K9 - FDF FESTGUDSTJENESTE KL er vi alle inviteret til I ANNA KIRKE

TAGENSBO KIRKES NYHEDSBREV

Jerne Sogns Kirkeblad Nr. 8 Sept Febr. 2011

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. Juni, Juli, August 2011

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

Malling Kirke og Sognegård

36. årgang Nr. 11 September - oktober - november Goddag og farvel

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD

april maj juni Indhold:

KIRKEBLAD. Restaurering af Langå Kirke FOR LANGÅ OG TORUP SOGNE. Marts - April - Maj 2008 NR. 2

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2017-Februar 2018

Sdr. Nærå. Juni Juli August Valgmenighed

KALENDER FOR LUNDTOFTE SOGN MARTS APRIL MAJ

En sommerfuglekristen

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke

Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

Søndag d. 7. december Torsdag d. 10. december Lørdag d. 12. december Søndag d. 13. december Søndag d. 20. december: Torsdag d. 24.

Påske og Pinse. Morgenandagt hver fredag Påske- og midnatsmesse Konfirmationer i Munkebo Kirke Tanke og tro - en foredragsrække MUNKEBO KIRKE

Nr.5. Maj Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant: Søndag den 10.

Lysglimt Himmelev gl Præstegård

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

NØRRE FELDING KIRKEBLAD

NYHEDSBREV for resten af august En ny begyndelse

Kirkenyt maj og juni 2015

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

Kierkegaards København Sogneindsamling Musica og Mariamusik Pilgrimsvandring

Februar i Tagensbo Kirke

Deltagerstatistik for Struer Provsti 2018

Konfirmand i Mølholm kirke

Asnæs Kirke 80 ÅRGANG NR.4 SEPTEMBER - OKTOBER - NOVEMBER 2014

På stjernetæpper lyseblå skal glade vi til kirke gå. Halleluja, halleluja!

Deltagerstatistik for Viborg Stift 2018

Kirkenyt september og oktober 2014

CRD: Carl Rosenberg-Desroses PS: Poul Steenberg AS: Asser Skude JF: Jóannis Fonsdal LCR:Lise Christina Rasmussen

Kirkenyt marts og april 2014

KIRKEBLAD SOGNETUR TIL CHRISTIANIA OG CHRISTIANS KIRKEN TORSDAG D. 4 JUNI VOR FRUE & VINDINGE SOGNES PRIS: KR

Jerne Sogns Kirkeblad Nr. 5 Marts - August 2009

Vær venligst opmærksom på, at denne mail består af 5 sider, så husk at scrolle ned!.

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke i december. 17. årgang Vinteren 2014/2015 Nr. 1

Næste Aadum Nyt udkommer i uge 31. Sidste frist for aflevering: FREDAG D. 24/7-15 til Dagmar Vestergaard, Tøstrupvej 13, ,

Hjerk-Harre Kirkeblad Juni August 2019

Kære konfirmander fra onsdagshold 2

Deltagerstatistik for Herning Søndre Provsti 2018

Gudstjenesteliste for august september. oktober november december januar februar marts april maj juni juli.

April 2012 Besøg hjemmesiden

Kirkebladet. Flade Bjergby Sundby Skallerup

Torsdagsarrangementer

CRD: Carl Rosenberg-Desroses LS: Lise Steffensen BF: Birgitte Fabritius de Tengnagel PS: Poul Steenberg

Kære konfirmand fra onsdagshold 1

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

VESTER HASSING KIRKE. til tro, håb og kærlighed

BAUNEPOSTEN. April & maj

KIRKEBLADET TØDSØ ALSTED SDR. DRAABY. Januar - Februar - Marts - April Foto: Alsted Kirke

Deltagerstatistik for Skive Provsti 2018

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2018 Februar 2019

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

VIL DU SYNGE MED? SANGAFTENER KORDEGN KONTORET ER FLYTTET, MEN KIRKEN ER STADIG ÅBEN!... SE UNDER TRÆFFETIDER

KIRKENYT PADESØ SOGN. Forår på Padesø Kirkegård. 13. årgang Foråret 2011 Nr. 2

KvongPosten Marts 2019


KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 16. årgang Foråret 2014 Nr. 2

Transkript:

Jerne Sogns Kirkeblad Nr. 7 Feb. Aug. 2010

Fra menighedsrådet Den 8. november 2009 holdt Jens Chr. Jensen afskedsgudstjeneste i Jerne Kirke. Jens Chr. Jensen er gået på pension. Der skal lyde en stor tak for alle de år, knap 30, hvor Jens Chr. har virket her i sognet, for mange klare og præcise prædikener og taler, for samarbejdet i menighedsrådet og for mandageftermiddagene, der gennem årene har udviklet sig til en fast del af sognelivet. Mange mødte frem til afskedsreceptionen for at tage afsked og ønske Jens Chr. Jensen og familie alt godt for den nye tilværelse i Hunderup. Fra 1. februar får vi en ny sognepræst i Jerne. Det er Sarah Asp, der efter indsættelsesgudstjenesten d. 31. januar 2010 kl.10.00 og efterfølgende reception for alle, starter som sognepræst i Jerne. På trods af et faldende antal folkekirkemedlemmer i Jerne Sogn, hvor der bor mange med anden etnisk baggrund end dansk, besluttede biskop Elisabeth Dons Christensen, at vi fortsat skal have tre præster i Jerne Sogn, dog således, at de to af præsterne har kvoter til andre opgaver. Ingelise Wenzel har 30 % til specialundervisning i Skads Provsti og Poul Erik Kammersgaard har 20 % til arbejde og samtale med mennesker med anden etnisk baggrund end dansk. Derudover er der et formaliseret præstesamarbejde mellem de tre præster i Jerne Sogn og sognepræst Finn Ryneld, Skads Sogn. Menighedsrådet fik tilladelse til at ophæve bopælspligten for den nye præst. Den nedslidte tjenestebolig på Randersvej skal ikke længere være præstebolig. Menighedsrådet søgte en præst, der kan være med til at varetage de rigtig mange gudstjenester og kirkelige handlinger i Jerne Kirke. Vi ville have en person, der med base i sognehuset vil indgå i samarbejdet med alle ansatte ved kirken om at løse opgaverne i kirke og sogn. Vi tror på, at Sarah Asp kan og vil indgå i dette arbejde, menighedsrådets indstilling af Sarah til embedet var enstemmig. Vi byder Sarah velkommen og glæder os til samarbejdet. Dorthe Jensen Formand Menighedsrådsmøder, der er offentlige, afholdes i Jerne Sognehus i 2010: 24. februar, 23. marts, 22. april, 10. maj, 8. juni og 18. august. Dagsorden og udskrift af beslutningsprotokol er fremlagt på Jerne Kirkes Kontor 2

Kirke for Børn og Unge i Jerne KIRKEMUSIKALSK LEGESTUE Fredag den 12. marts 2010 I lighed med sidste år vil vi i årets kulturuge arrangere Kirkemusikalsk Legestue for børn i alderen 3-6 år. Vi begynder kl. 10 i Jerne Sognehus og byder på en forfriskning undervejs. BABYSALMESANG I JERNE KIRKE Babysalmesang er ved at blive en god tradition i sognet. Vi mødes hver tirsdag kl. 10.15 i Jerne Kirke med efterfølgende samvær i Jerne Sognehus, dog ikke i vinterferien. Forårssæsonen slutter den 9. marts og et nyt hold begynder til efteråret. JERNE BØRNEKLUB Kom og vær med hver mandag fra 16.30-17.45 på Fortuna Allé 61. Klubben er for alle børn i alderen 4-11 år. Vi samles i et fællesskab, hvor vi synger, leger, hører fortællinger fra Bibelen, løser opgaver, tegner og får forfriskninger BØRNEKULTURDAG Fredag den 5. marts kommer multikunstneren Kaj Jørgensen, som vil lave cirkus og eventyr for børnene i Jerne Sognehus. Kl. 10.00 er det for børn i alderen 3-5 år og kl. 12.00 for børn fra 6 år. Der serveres en forfriskning undervejs MINIKONFIRMANDER Undervisning af minikonfirmander er blevet en god tradition i sognet. I foråret 2010 undervises minikonfirmanderne fra Boldesager Skole. Der er introeftermiddag onsdag den 10. februar kl. 17.00. Vi begynder i Jerne Kirke med en kort gudstjeneste. Herefter er der orientering og spisning i sognehuset. Der bliver sendt direkte besked til de familier, der har børn i 3. klasse FASTELAVNSFEST Søndag den 14. februar kl. 11.00 i Jerne Kirke. Vi begynder med gudstjeneste. Derefter samvær i sognehuset, hvor vi bl. a. slår katten af tønden. Alle er velkomne 3

Ny præst præsenterer sig selv Kære menighed. Jeg er jeres nye præst. Jeg hedder Sarah Asp og vil være at finde på kontoret i sognehuset fra den 1. februar. Vi har ikke mødt hinanden endnu, så jeg synes det er på sin plads at fortælle lidt om, hvem jeg er. Jeg er født i 1974 i Middelfart, hvor jeg er vokset op i en slægt af husbønder, lærere, præster, musikere og andet godtfolk. Jeg søgte tidligt nye udfordringer og var lige forbi Schweiz et par år, før jeg flyttede til Århus, hvor jeg tog min studentereksamen og siden søgte ind på teologistudiet. Hvad der egentlig ansporede mig til at ville være præst, er jeg faktisk lidt i tvivl om. Det er nok, fordi jeg er bidt af det i tilværelsen, der ikke kan måles og vejes og sættes på formel. Desuden ved jeg, at mennesket altid har fascineret mig. Måske fordi vi alle sammen rummer noget i os, der strider mod fornuften, og det kan vi ikke fortrænge uden at møde nogle store overraskelser i tilværelsen. Mens jeg boede i Århus, mødte jeg min mand, Jesper, og da han for tre år siden fik arbejde på Vestjysk Musikkonservatorium, valgte vi at bosætte os på Fanø. Der bor vi stadig i vores dejlige kaptajnsvilla og er blevet forældre til Marie for ni måneder siden. Min store fritidspassion har altid været klassisk korsang. Derudover nyder jeg også at beskæftige mig med brevskriveri, læsning, kulturelle tilbud og udflugter udi den danske natur. Men jeg er også god til at holde fri, uden at der skal ske noget. Inden jeg fik embedet i Jerne, vikarierede jeg i Agerbæk i knapt et år. Det var en meget lærerig periode, hvor jeg stiftede bekendtskab med et aktivt landsogn og fik nogle gode erfaringer med. Jeg glæder mig meget til at komme i gang med arbejdet og ikke mindst til at stifte bekendtskab med rigtig mange af jer. Mine første indtryk af sognet vidner om, at sognehuset og Jerne Kirke danner ramme om rigtig mange aktiviteter og gode tilbud. I er altid velkomne til at komme og banke på min dør i sognehuset og til at ringe eller maile til mig. Og hvis I ønsker besøg, kommer jeg også gerne. På gensyn, Sarah Asp 4

Koncerter Lørdag den 6. marts kl. 14.00 har vi en eftermiddag om komponisten Robert Schumann. I år er det 200 år siden denne romantiske komponist blev født. Vi begynder med lidt orgelmusik i kirken med organisterne Birgitte Buur og Jesper Topp. Blandt det 19. århundredes store musikmestre står Robert Schumann som en af de mest poetisk anlagte komponister, ja, muligvis som den komponist, i hvis værker den tyske romantik har udfoldet sine skønneste blomster. Med særlig iver og glæde studerede han Bachs fugaer, som han analyserede indtil mindste detalje. Ved koncerten skal vi høre 2 værker, som Schumann har skrevet over tonerne B-A-C-H. Efter koncerten er der kaffe i sognehuset og ½ times koncert ved pianist Thomas Buur, som spiller værker af Schumann og Chopin en komponist som også har jubilæum i år. Mandag den 8. marts kl. 19.30 giver Rørkjærkoret koncert i sognehuset med et blandet program med værker af bl.a. John Højbye, B. Britten og Karl Jenkins. Koret synger desuden gospel og afrikansk musik. Dirigent for koret er Claus Semra Jensen. Onsdag den 10. marts kl. 19.30 får vi besøg af Willy Egemose og hans trio. Trioen har eksisteret i over 20 år, har mange cd-udgivelser bag sig, og de er kendt for deres glade musikalske og medrivende spillestil. Gå ikke glip af denne aften i de blå toners tegn. Koncerten finder sted i sognehuset. Torsdag den 11. marts kl. 16.00 har vi en ½ times koncert med pianist Maria Bundgård. Vi vil høre det program, som hun vil spille i forbindelse med sin optagelsesprøve til konservatorierne i København og Lübeck. Til daglig synger Maria Bundgård i Jerne Kirkes Kor. Onsdag den 24. marts kl. 19.30 er der i anledning af Giovanni Battista Pergolesis fødsel en jubilæumskoncert i kirken med hans mest berømte værk, Stabat Mater, komponeret i 1736. Teksten er skrevet af italieneren Jacopone da Todi (1236-1306) og omhandler Jomfru Marias følelser ved foden af Jesu kors. Værket består af i alt 13 satser, der veksler mellem duetter og soli for henholdsvis sopran og alt. Som solister skal vi høre Janne Solvang, sopran og Rikke Lender, alt. Begge musikere er uddannet på Vestjysk Musikkonservatorium, og de har videreuddannet sig i bl.a. København og Edinburgh. Oprindeligt er værket skrevet for et mindre strygeorkester, men ved denne koncert ledsages solisterne af Jesper Topp på orglet. Tirsdag den 13. april kl. 19.30 giver en gruppe klassisk musikstuderende fra Vestjysk Musikkonservatorium koncert i Jerne Sognehus. Mandag den 3. maj kl. 16.30 er der fyraftenskoncert ved Jesper Topp. Temaet denne gang er improvisationer over komponisten Olivier Messiaens musik. 5

Kulturugen Fredag den 5. marts: Kl. 10.00: Cirkus og Eventyr for børn fra 3-5 år Kl. 12.00: Cirkus og Eventyr for børn fra 6 år ved multikunstneren Kaj Jørgensen, Esbjerg Kl. 13.30: Åbning af kulturugens udstilling Lørdag den 6. marts: Kl. 14.00: Koncert i Jerne Kirke med organisterne Birgitte Buur og Jesper Topp Kl. 14.30: Kaffe i sognehuset Kl. 15.00: Koncert i sognehuset med pianist Thomas Buur Mandag den 8. marts: Kl. 14.00: Familie på farten på ørkenvandring billedforedrag ved Anne Grethe og Helge Rude Kristensen Kl. 19.30: Koncert med Rørkjærkoret i Jerne Sognehus Tirsdag den 9. marts: Kl. 10.15: Afslutning på babysalmesang Kl. 14.00: Lysbilledforedrag ved Jørgen Dieckmann Rasmussen Onsdag den 10. marts: Kl. 10.00: Morgenandagt i kirken ved I. Wenzel Kl. 19.30: Koncert ved Willy Egemose Trio i Jerne Sognehus Torsdag den 11. marts: Kl. 10.00: Morgenandagt i kirken ved I. Wenzel Kl. 14.00: Omkring Møllehave foredrag ved Erik Paabøl Andersen Kl. 16.00: Halvtimes koncert ved pianist Maria Bundgård i Jerne Sognehus Fredag den 12. marts: Kl. 10.00: Kirkemusikalsk Legestue ved musikpædagog Kathrine Smitshuysen Lørdag den 13. marts: Kl. 14.00: Livsglæde og stjernestunder også i alderdommen foredrag ved plejehjemsleder Thyra Frank Kl. 16.30: Generalforsamling i Grundtvigs Forum i Jerne 6

En dag på højskole - tirsdag den 1. juni 2010 Udflugten i år går til Rødding Højskole, hvor vi en enkelt dag vil opleve højskolen indefra med foredrag, sang m.v. Vi vil mærke ånden på den gamle højskole, der er Danmarks ældste, grundlagt i 1844 i kampen for dansk sprog og kultur i grænselandet. Skolen er i dag en moderne højskole, der bygger på Grundtvigs tanker om folkeoplysning, men har, med respekt for historien og traditionen, blikket rettet mod nutiden og dens udfordringer. Skolen ligger midt i det smukke Sønderjylland med den rige historie, natur og kultur. Efter indføring i skolens spændende historie holder forstander Mads Rykind-Eriksen foredrag over emnet Opbrudskultur. Foredraget vil komme ind på de kolossale forandringer, Danmark har gennemgået de sidste 200 år, baggrunden herfor, og hvad det betyder for vores hverdag. Traditioner, normer og værdier er ikke længere de samme. Efter frokost er der sangtime ved pianist Georg Bendix. På hjemvejen besøger vi en kirke og holder en kort andagt. Dagens program omfatter befordring, formiddagskaffe, højskolens historie, foredrag, frokost, sangtime og eftermiddagskaffe Afgang fra Jerne Sognehus kl. 08.30, forventet hjemkomst kl. 17.00. Tilmelding til sognehuset på tlf. 76 10 46 30 senest mandag den 17. maj kl. 12.00. Prisen, som er 250 kr, betales i bussen 7

Kalender februar august 2010 Februar Mandag den 1. februar kl. 14.00 Folkets Sang ved Jens Rosendal Tirsdag den 2. februar kl. 10.00: Skal vi læse en bog sammen kl. 10.15: Babysalmesang Mandag den 8. februar kl. 14.00 Sangeftermiddag Tirsdag den 9. februar kl. 10.15 Babysalmesang Søndag den 14. februar kl. 11.00 Gudstjeneste i Jerne Kirke med efterfølgende fastelavnsfest i Jerne Sognehus Mandag den 22. februar kl. 14.00 Min kinesiske familie ved Annemarie Morris (se omtale) Tirsdag den 23. februar kl. 10.00: Skal vi læse en bog sammen kl. 10.15: Babysalmesang kl. 19.30: Salmestafet (se omtale) Torsdag den 25. februar kl. 18.00 +aften (plusaften) (se omtale) Marts Mandag den 1. marts kl. 14.00 Sangeftermiddag Tirsdag den 2. marts kl. 10.00: Skal vi læse en bog sammen kl. 10.15: Babysalmesang Fredag den 5. marts i Jerne Sognehus kl. 10.00: Cirkus og Eventyr (for børn 3 5 år) kl. 12.00: Cirkus og Eventyr (for børn fra 6 år) ved multikunstneren Kaj Jørgensen (se omtale) kl. 13.30: Åbning af kulturugens kunstudstilling Lørdag den 6. marts kl. 14.00: Orgelkoncert i Jerne Kirke ved organisterne Birgitte Buur og Jesper Topp (se omtale) kl. 14.30: Kaffe i Jerne Sognehus kl. 15.00: Koncert i Jerne Sognehus ved pianist Thomas Buur Søndag den 7. marts kl. 11.00 Indsamling til Folkekirkens Nødhjælp fra Jerne Sognehus (se omtale) Mandag den 8. marts kl. 14.00: Familie på farten på ørkenvandring ved Anne Grethe og Helge Rude Kristensen (se omtale) kl. 19.30: Koncert ved Rørkjærkoret i Jerne Sognehus (se omtale) Tirsdag, den 9. marts kl. 10.15: Babysalmesang afslutning kl. 14.00: Lysbilledforedrag ved Jørgen Dieckmann Rasmussen Onsdag den 10. marts kl. 10.00: Morgenandagt i Jerne Kirke ved Ingelise Wenzel kl. 19.30: Koncert i Jerne Sognehus ved Willy Egemose og hans trio (se omtale) Torsdag den 11. marts kl. 10.00: Morgenandagt i Jerne Kirke ved Ingelise Wenzel kl. 14.00: Omkring Møllehave foredrag ved E. Paabøl Andersen kl. 16.00: Koncert i Jerne Sognehus ved pianist Maria Bundgård (se omtale) Fredag den 12. marts kl. 10.00 Kirkemusikalsk Legestue i Jerne Sognehus ved musikpædagog Kathrine Smitshuysen (se omtale) Lørdag den 13. marts kl. 14.00: Livsglæde og stjernestunder også i alderdommen foredrag ved Thyra Frank (se omtale) kl. 16.30: Generalforsamling i Grundtvigsk Forum i Jerne 8

Mandag den 15. marts kl. 14.00 Sangeftermiddag Tirsdag den 16. marts kl. 10.00 Skal vi læse en bog sammen Mandag den 22. marts kl. 14.00 Mit politiliv ved Henrik Vallø Onsdag den 24. marts kl. 19.30 Jubilæumskoncert i Jerne Kirke Solister: Janne Solvang og Rikke Lender ved orglet Jesper Topp (se omtale) Tirsdag den 30. marts kl. 10.00: Skal vi læse en bog sammen kl. 19.30: Salmestafet (se omtale) April Onsdag den 7. april kl. 19.00 Ydre missions gudstjeneste i Jerne Kirke med efterfølgende kaffe i Jerne Sognehus (se omtale) Mandag den 12. april kl. 14.00 De fire årstider lysbilledforedrag ved Mette og Poul Nørup Maj Mandag den 3. maj kl. 14.00: Strejftog gennem Slovakiet og Ungarn ved tidligere sognepræst Jens Chr. Jensen (se omtale) kl. 16.30: Fyraftenskoncert i Jerne Kirke ved Jesper Topp (se omtale) Mandag den 10. maj - Sommerafslutning kl. 13.00: Frokost kl. 14.00: Kaffe kl. 14.30: Pensionistorkestret Tirsdag den 11. maj kl. 10.00 Skal vi læse en bog sammen afslutning Torsdag den 27. maj kl. 18.00 +aften (plusaften) (se omtale) Juni Tirsdag den 1. juni kl. 08.30 En dag på højskole på Rødding Højskole (se program) Tirsdag den 13. april kl. 10.00: Skal vi læse en bog sammen kl. 19.30: Koncert i Jerne Sognehus med studerende fra Vestjysk Musikkonservatorium (se omtale) Torsdag den 15. april kl. 18.00 +aften (plusaften) (se omtale) Mandag den 19. april kl. 14.00 Sangeftermiddag Mandag den 26. april kl. 14.00 Kaffe historie og historier ved sognepræst Marianne Lesner Tirsdag den 27. april kl. 10.00 Skal vi læse en bog sammen HØJSKOLEDAG lørdag den 11. september 2010 9

Omtale Livsglæde og stjernestunder også i alderdommen Som leder af plejehjemmet Lotte på Frederiksberg har Thyra Frank sat fokus på omsorg, respekt og livsglæde for stedets beboere ud fra en filosofi om retten til en værdig alderdom og troen på et liv før døden. Hun er blevet landskendt for at servere rødvin til maden og portvin til kaffen samt at tage alle beboerne med på en årlig charterferie. Mød Thyra Frank lørdag den 13. marts kl. 14 i Jerne Sognehus. Møllehave og Paabøl Som præst, lærer, forfatter, anmelder, kronikør, debattør og ikke mindst foredragsholder har Johs. Møllehave gjort sig kendt over det ganske land. Overfladisk! har nogle ringeagtende dømt og hurtigt gjort sig færdige med ham. Men er han ikke for de mange et menneske, der formidlede oplevelse og indsigt og gjorde verden større og rigere? Mød den fremragende fortæller Erik Paabøl Andersen torsdag den 11. marts kl. 14 i Jerne Sognehus og bliv lidt klogere på Møllehaves univers. Min kinesiske familie Annemarie Morris har 2 kinesiske svigerdøtre. Hun har derfor gjort sig mange tanker om livet i Kina overfor livet i Danmark. Hvilken betydning har familie og venner for os, og hvilken status har materielle ting. Annemarie Morris kommer i Jerne Sognehus mandag den 22. februar med en personlig beretning om livet, familien og kulturen i Kina. Familie på farten Mandag den 8. marts kl. 14.00 er vi med familie på farten på ørkenvandring 700 km gennem en øde ørken på den anden side af jorden. Glæd jer til en storslået oplevelse denne eftermiddag i kulturugen. De fire årstider Mette og Poul Nørup tager os med på en rejse gennem de fire årstider mandag den 12. april kl. 14 i Jerne Sognehus. Glæd jer til en spændende eftermiddag i selskab med 2 gode fortæller og mange flotte billeder. 10

Strejftog gennem Slovakiet og Ungarn Tidligere sognepræst ved Jerne Kirke Jens Chr. Jensen kommer i Jerne Sognehus mandag den 3. maj kl. 14, hvor han tager os med på strejftog gennem Slovakiet og Ungarn. Det er lande med en fantastisk natur og en spændende historie. Salmestafet Tirsdagene den 23. februar og 30. marts kl. 19.30 i Jerne Sognehus. Seks personer vælger en salme i salmebogen, som synges ved salmesangsaftenen. Dernæst skal de seks personer hver finde en efterfølger, som overtager stafetten og vælger en salme til næste salmesangsaften. Der bliver mulighed for at kommentere salmevalget. Har du lyst til at vælge en salme til en salmestafet-aften, så henvend dig på Jerne Kirkes Kontor tlf. 76 10 46 30. Alle er naturligvis velkomne til at være med, også uden at have valgt en salme. Indsamling til Folkekirkens Nødhjælp Den årlige sogneindsamling finder sted søndag den 7. marts. I Jerne Sogn sker det ud fra Jerne Sognehus fra kl. 11.00. Vi håber, at mange vil afse et par timer til dette gode formål. Interesserede kan melde sig til kontaktperson Erik Voldsgaard Jakobsen, Hasselvej 13, tlf. 75 12 51 56. Man kan også møde op, selvom man ikke har tilmeldt sig i forvejen. Morgenandagt I årets kulturuge går vi radioens morgenandagt i bedene. Onsdag den 10. marts og torsdag den 11. marts kl. 10.00 er der morgenandagt i Jerne Kirke ved Ingelise Wenzel. Morgenandagternes tekstlæsning er fra Markusevangeliet. Efterfølgende er der kaffe i sognehuset. 11

Jerne Sogn Babysalmesang Musikpædagog Anne Præstegaard Thomsen underviser i samarbejde med kirkens organister og præster. Se nærmere omtale side 3 eller på www.jernekirke.dk Sogneeftermiddage hver mandag i Jerne Sognehus fra september til midt i december og fra januar til maj. Huset åbner kl. 13.00, og kl. 14.00 er der kaffe. Hver anden mandag er der Åbent Hus, hvor vi efter kaffen synger sammen og hyggesnakker. De øvrige mandage har vi forskellige foredrag. Skal vi læse en bog sammen? Datoer: 2010: 23/2, 2/3, 16/3, 30/3, 13/4, 27/4 og 11/5 (afslutning). Tidspunkt: kl. 10.00-11.30 i Jerne Sognehus. Alle er velkomne disse tirsdag formiddage, hvor vi drikker kaffe, synger, får læst op og fortalt. Ingelise Wenzel Besøgstjenesten Er du interesseret i at blive besøgsven eller få en besøgsven, så kontakt undertegnede. Besøgstjenesten får bistand fra Aflastningstjenesten med henblik på den mere praktiske del af arbejdet, såsom kurser, undervisning, opfølgning m.m. Ingelise Wenzel Grundtvigsk Forum i Jerne Poul Nørup, Fredensgade 18, 6705 Esbjerg Ø Tlf. 75 12 85 23 E-post: pon@esenet.dk www.grufo.dk Kirkens Korshær Vi mødes i kredsen den første mandag i hver måned kl. 9.30 i Jerne Sognehus. Ingelise Wenzel FDF i Jerne (Esbjerg 3. kreds) Vi mødes hver onsdag kl. 19.00-20.30 i Fasanhuset, Fasanvej 16. Kontaktperson: Finn Olesen, Rolfsgade 123 B st., tlf. 75 15 73 95 Danmissionens Mødrekreds i Jerne Kontaktperson: Karin Trap Sørensen, Parkvej 101, tlf. 75 15 15 95 Seniorbibelkreds (KFUM & KFUK i Jerne) Kontaktperson: Helge Larsen, Rylevænget 14, tlf. 75 11 72 73 Bibelkreds torsdage den 11. februar, 11. marts, 29. april og 3. juni kl. 19.30 i konfirmandstuen, Fortuna Alle 61. Vi læser og taler om forskellige tekster fra Bibelen. Der kræves ikke specielle forudsætninger for at deltage. Alle er velkomne! Poul Erik Kammersgaard. Ydre Missions Aften Onsdag den 7. april er der ydre missionsgudstjeneste i Jerne Kirke kl. 19.00. Efter gudstjenesten samles vi i Jerne Sognehus, hvor der vil være kaffebord og information om ydre mission. Aftenen arrangeres i samarbejde mellem Danmission og Poul Erik Kammersgaard. Alle er velkomne! 12

+aften (plusaften) I denne sæson er det overordnede emne: Dåb. Læs nærmere i programmet, som fås i sognehuset. Torsdag den 25. februar: Dåb og pagt. Torsdag den 15. april: Dåb og Helligånd. Torsdag den 27. maj: Dåb og menighed. Vi mødes hver gang kl. 18.00 i Jerne Sognehus. Vi begynder med at spise et let aftensmåltid. Derefter vil der være oplæg og samtale om aftenens emne. Aftenen slutter ca. kl. 21. Alle er velkomne! Pris: 25 kr. pr. person, - under 16 år halv pris. Ønsker du ikke at spise med, kan du komme kl. 19.00. Ønsker du at spise med er det nødvendigt med tilmelding senest tirsdagen forud kl. 20 til kontaktperson: Sognepræst Poul Erik Kammersgaard, tlf. 75 12 00 46 Jerne Børneklub Kom og vær med hver mandag fra kl. 16.30-17.45 i konfirmandstuen, Fortuna Alle 61. Klubben er for alle børn i alderen 4-11 år. Vi samles i et godt kammeratskab, hvor vi synger, leger, hører noget fra Bibelen, løser opgaver, tegner og får forfriskning. Kontaktperson: Birgitte Boiskov Jakobsen, Hasselvej 13, tlf. 75 12 51 56 13

Gudstjenester i Jerne Kirke Februar Søndag den 7. februar Søndag seksagesima 9.30 Poul Erik Kammersgaard (kirkekaffe) Søndag den 14. februar Fastelavns søndag 9.30 Sarah Asp (børnegudstjeneste og fastelavnsfest) Søndag den 21. februar 1. søndag i fasten 9.30 Sarah Asp Søndag den 28. februar 2. søndag i fasten 9.30 Sarah Asp Marts Søndag den 7. marts 3. søndag i fasten 9.30 Poul Erik Kammersgaard (kirkekaffe) 11.00 Sarah Asp Søndag den 14. marts Midfaste søndag 9.30 Ingelise Wenzel Søndag den 21. marts Marias bebudelses dag 9.30 Sarah Asp (kirkekaffe) Søndag den 28. marts Palmesøndag April Torsdag den 1. april Skærtorsdag 19.00 Sarah Asp Fredag den 2. april Langfredag Søndag den 4. april Påskedag 9.30 Poul Erik Kammersgaard 11.00 Sarah Asp Mandag den 5. april Anden påskedag Onsdag den 7. april 19.00 Ydre missions gudstjeneste Søndag den 11. april 1. søndag efter påske 10.00 Ingelise Wenzel (konfirmation) Søndag den 18. april 2. søndag efter påske 10.30 Poul Erik Kammersgaard (konfirmation) Søndag den 25. april 3. søndag efter påske 9.30 Sarah Asp (kirkekaffe) Fredag den 30. april Bededag 10.00 Ingelise Wenzel (konfirmation) Maj Søndag den 2. maj 4. søndag efter påske Søndag den 9. maj 5. søndag efter påske 9.30 Poul Erik Kammersgaard (kirkekaffe) 11.00 Sarah Asp 14

Torsdag den 13. maj Kristi himmelfarts dag 10.00 Ingelise Wenzel (konfirmation) Søndag den 16. maj 6. søndag efter påske 10.00 Ingelise Wenzel (konfirmation) Søndag den 23. maj Pinsedag 9.30 Sarah Asp Mandag den 24. maj Anden pinsedag 11.00 Finn Ryneld Søndag den 30. Maj Trinitatis søndag 9.30 Ingelise Wenzel 11.00 Sarah Asp Juni Søndag den 6. juni 1. søndag efter trinitatis 9.30 Poul Erik Kammersgaard (kirkekaffe) Søndag den 13. juni 2. søndag efter trinitatis 9.30 Sarah Asp (kirkekaffe) Søndag den 20. juni 3. søndag efter trinitatis 9.30 Ingelise Wenzel Søndag den 27. juni 4. søndag efter trinitatis 9.30 Poul Erik Kammersgaard (kirkekaffe) 11.00 Sarah Asp Juli Søndag den 4. juli 5. søndag efter trinitatis 11.00 Sarah Asp Søndag den 11. juli 6. søndag efter trinitatis Søndag den 18. juli 7. søndag efter trinitatis Søndag den 25. juli 8. søndag efter trinitatis August Søndag den 1. august 9. søndag efter trinitatis Søndag den 8. august 10. søndag efter trinitatis 9.30 Ingelise Wenzel 11.00 Finn Ryneld Søndag den 15. august 11. søndag efter trinitatis 9.30 Sarah Asp 11.00 Sarah Asp Søndag den 22. august 12. søndag efter trinitatis 9.30 Poul Erik Kammersgaard (kirkekaffe) Søndag den 29. august 13. søndag efter trinitatis 9.30 Sarah Asp (kirkekaffe) Kirkebil Ældre og gangbesværede kan gratis benytte kirkebilsordningen til gudstjenester i Jerne Kirke. Ring til Taxa tlf. 75 14 45 00. Hjemkørslen arrangeres af kirkebetjeningen 15

Kirkelig vejviser Jerne Kirke Strandby Kirkevej 60 / Møllebakken 1 Jerne Kirkes Kontor Jerne Sognehus, Møllebakken 2, 6705 Esbjerg Ø Tlf. 76 10 46 30, fax 75 45 18 88, E-post: kordegn@jernekirke.dk Åbent: Mandag - fredag kl. 9-12.30 og torsdag tillige kl. 16-18 Kordegn Gyda E. Pedersen Privat tlf. 75 27 24 38 Sognepræst Sarah Asp Jerne Sognehus, tlf. 76 10 46 33 E-post: sasp@jernekirke.dk Fridag fredag, træffes bedst man., tirs. og ons. 11-12 i sognehuset eller tors. 16-17 på mobil 30 89 32 33 Privat: Krogvej 15, Nordby, Fanø Sognepræst Poul Erik Kammersgaard (kbf.) Fortuna Allé 61, tlf. 75 12 00 46, mobil 30 12 55 46 E-post: peka@jernekirke.dk Fridag mandag. Tirsdag til fredag efter aftale Sognepræst Ingelise Wenzel Jerne Sognehus, tlf. 76 10 46 36 E-post: iwenzel@jernekirke.dk Fridag fredag, træffes bedst man., ons. og tors. 12-13 i sognehuset eller privat tirsdag 17-18 på tlf. 75 17 02 25 Privat: Tradsborgvej 80, Tjæreborg Organist Jesper Topp Jerne Sognehus, tlf. 76 10 46 34 Privat: Østerkrog 15, Tjæreborg, tlf. 75 17 13 39 E-post: organist@jernekirke.dk Organist Mette Nørup Jerne Sognehus, tlf. 76 10 46 35 Privat: Fredensgade 18, tlf. 75 12 85 23 E-post: organist@jernekirke.dk E-post: men@esenet.dk (privat) Kirketjenerne Karin Lindsov og Britta Houlrik Jerne Sognehus, tlf. 76 10 46 38, E-post: kirketjener@jernekirke.dk Minikonfirmandunderviser Thomas Krogh Jerne Sognehus, tlf. 76 10 46 37 Babysalmesang Musikpædagog Anne Præstegaard Thomsen, tlf. 75 14 57 14 Menighedsrådsformand Dorthe Jensen Løgstørvej 10, tlf. 58 59 49 77, E-post: dorthejuliusjensen@esenet.dk Jerne Kirkegårds Kontor Skolebakken 156, tlf. 76 16 20 35 Jerne Sogns Kirkeblad Udgives af Jerne Sogns Menighedsråd. Redaktion: Ingelise Wenzel (ansv.), Tove Riber, Alice Nielsen og Mette Nørup (foto) Tryk: Grafisk Trykcenter, Esbjerg Forsidebillede: J. Chr. Jensen Fødsel anmeldes til kirkens kontor senest 14 dage efter fødslen. Forældres attester og CPR nr. medbringes Dåb finder sted ved gudstjenesterne kl.11.00 på søn- og helligdage. Datoen aftales med kirkens kontor, men selve dåbshandlingen aftales med den præst, der har gudstjenesten den pågældende dag Bryllup Tidspunktet aftales med kirkens kontor. Parret retter henvendelse til bopælskommunen om udstedelse af prøvelsesattest. Forløbet af bryllupshandlingen aftales med den præst, der skal forestå handlingen www.jernekirke.dk