Forebyggelse af selvmordsadfærd blandt ældre - Hvordan? Session: Sund aldring perspektiver på mental sundhed Irene Harboe Brandt, Teamleder, Frederiksberg Kommune Iben Stephensen, Programleder, Socialstyrelsen
Dagens program Baggrund for projektet Omfang af selvmordsadfærd Risikofaktorer for selvmordsadfærd Hvordan opspores psykosocial mistrivsel, herunder selvmordsadfærd? Selvmordsforebyggende initiativer i Frederiksberg Kommune Refleksioner og erfaringer fra Frederiksberg Kommune
Forebyggelsesprojekt på ældreområdet A) Projekt: Forebyggelse af funktionsevnetab hos ældre B) Projekt: Forebyggelse af selvmordsadfærd blandt ældre Målet er, at flere ældre hjælpes til at kunne bevare deres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne og livskvalitet. Samtidig er det hensigten at begrænse eller udskyde afhængighed af hjælp fra andre. Målgruppen for initiativerne i afprøvningen er som udgangspunkt ældre 65+,der ikke i forvejen har et stort plejebehov eller behov for en rehabiliterende indsats. Projektet har to indsatskommuner, Århus og Frederiksberg Kommune SFI evaluerer projektet
Håndbogen den ER på vej. Ensomhed og social isolation Ernæring Selvmordsadfærd Fald Alkohol Fysisk aktivitet (Kognitiv funktionsevne)
Selvmordsraten Rate per 100.000 60 50 40 Mænd 30 20 Kvinder 10 0 1977 1980 1983 1986 1989 1992 1995 1998 2001 2004 2007 2010
Selvmord og mænd Rate per 100.000 140 120 100 Mænd 15-24 25-49 50-64 65-80 80+ 80 60 40 20 0 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 År
Selvmord og kvinder Rate per 100.000 140 120 100 Kvinder 15-24 25-49 50-64 65-80 80+ 80 60 40 20 0 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 År
Selvmordsraten 2012 Rate 45per 100.000 40 35 Mænd Kvinder 30 25 20 15 10 5 0 15-24 25-49 50-64 65-80 80+ Aldersgruppe Kilde: Dødsårsagsregisteret og Danmarks Statistikbank, beregninger: Annette Erlangsen PhD, Psykiatrisk Center København
Selvmordsforsøgsraten 2011 Rate per 100.000 700 600 500 Kvinder Mænd 400 300 200 100 0 10-14 15-19 20-24 25-34 35-64 65+ Aldersgruppe
Selvmordsmetoder Mænd Fordeling i % 60 65-79 80+ 50 Men 40 30 20 10 0 Forgiftning Hænging Druknet Skydevåben Snit/skære Udspring Andre metoder
Selvmordsmetoder Kvinder Fordeling i % 45 40 35 30 25 20 15 10 5 Kvinder 65-79 80+ 0 Forgiftning Hænging Druknet Skydevåben Snit/skære Udspring Andre metoder
Risikofaktorer for selvmordsadfærd Psykiske lidelser, primært depression Ensomhed og isolation Somatiske lidelser og funktionsnedsættelser Tab og belastninger i det sociale netværk
Opsummering Selvmordsraten har været faldende over de seneste årtier. Mænd begår flere selvmord end kvinder De højeste selvmordsrater finder man hos de ældste - både for mænd og kvinder. De ældre benytter tit beslutsomme metoder.
Opsporing af psykosocial mistrivsel hvordan? Frivillige Læger Pårørende Præster Hjemmehjælper Demenskoordinator er Forebyggen de medarbejde re Naboer
9 indsatsområder Opsporing via de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg Opsporing via særligt tilbud om forebyggende hjemmebesøg til enker og enkemænd Måling af livskvalitet blandt mennesker med demens via demenskonsulenter og andre relevante demensfaglige medarbejdere Opsporing af forebyggelsesbehov via samarbejde med hjemmepleje/visitation Opsporing af forebyggelsesbehov via samarbejde med civilsamfund Opsporing af forebyggelsesbehov via samarbejde med praktiserende læger Gangprogram i nærmiljø Gruppebaserede indsatser med fokus på relationsskabelse Opfølgende forebyggende hjemmebesøg
Selvmordsforebyggende initiativer i Frederiksberg kommune Identifikation af depression og - symptomer (GDS 15) gennem de forebyggende hjemmebesøg To spørgsmål om selvmordsadfærd ved de forebyggende hjemmebesøg Kompetenceudviklingsforløb i psykosocial mistrivsel Enkebesøg ( screenes for selvmordsadfærd) Mennesker med demens screenes ligeledes for selvmordsadfærd Netværksgrupper - eksempelvis sorggrupper
Refleksioner og erfaringer fra Frederiksberg Kommune Hvorfor fokus på mental sundhed I Frederiksberg Kommune? Hvilke erfaringer har vi med anvendelse af GDS 15? Fremtidige perspektiver for Frederiksberg Kommune i forhold til mental sundhed og forebyggelse på ældreområdet TAK FOR I DAG