Vejdirektoratet Thomas Helsteds Vej 11 8660 Skanderborg Att. Villy K. Fink / vilk_k@vd.dk 20. december 2017 - Sagsnr. 17/20317 - Løbenr. 224458/17 Landzonetilladelse og dispensation til opførelse af støjskærm på Nørreskovgårdsvej 5, 6000 Kolding Kolding Kommune har den 7. november 2017 modtaget din ansøgning om tilladelse til opførelse af støjskærm. Ejendommen ligger i landzone, og det ansøgte kræver derfor landzonetilladelse. Det ansøgte kræver ligeledes dispensation fra den gældende lokalplan. Afgørelse Kolding Kommune giver hermed landzonetilladelse efter 35, stk. 1, i lov om planlægning til opførelse af støjskærm på ejendommen matr.nr. 12 fu, Bramdrup By, Nr. Bramdrup beliggende Nørreskovgårdsvej 5, 6000 Kolding, som ansøgt. Landzonetilladelsen vil være offentligt fremlagt i 4 uger fra onsdag den 20. december 2017 på www.kolding.dk/landzone. Der meddeles samtidig dispensation fra lokalplan 0729-21; 3 og 9 (anvendelse), 4 (matrikulær ændring) samt 7 (byggeri), til at opføre støjskærmen. Klage Kommunens afgørelser kan senest 17. januar 2018 påklages til Planklagenævnet, jf. vedlagte klagevejledning. Landzonetilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Hvis du ikke umiddelbart efter klageperiodens udløb har modtaget besked fra kommunen om, at der er klaget over afgørelsen, kan tilladelsen udnyttes. Landzonetilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter, at den er meddelt. By- og Udviklingsforvaltningen Plan Nytorv 11 6000 Kolding Claus Harkjær Jensen 79 79 13 24 clje@kolding.dk
Redegørelse Der er ansøgt om at etablere en del af en ny støjskærm langs motorvej E45 ved Bramdrupdam på matrikel 12 fu, Bramdrup. Ejendommen har en samlet størrelse på 5,9 ha og er ikke omfattet af landbrugspligt. Støjskærmen Det ansøgte udgør den østligste ende af et større støjskærmsprojekt, som skal skærme for støj fra motorvej E45 mod de bagvedliggende boliger, på en strækning hvor der ikke er plads til jordvolde. Den østlige ende af støjskærmen drejes mod syd, væk fra motorvejen, så skærmen får forbindelse med den eksisterende støjvold på ejendommen. Det er Vejdirektoratets opfattelse at placeringen af støjskærmen vinkelret på den øvrige del af støjskærmen er nødvendig for at opnå den tilsigtede virkning af støjskærmen. Da arealet (endnu) ikke er en del af vejarealet, kræves byggetilladelse og derfor også landzonetilladelse. Arealet, hvorpå skærmen placeres (ca. 50 m 2 ), ligger inden for vejbyggelinjen for motorvejen og erhverves efterfølgende permanent og overdrages til vejbestyrelsen for motorvejen. Lokalplan Arealet på matrikel 12fu er omfattet af lokalplan 0729-21, for et jordvoldanlæg langs en strækning af motorvej E45. Jordvolden er i dag etableret og støjskærmen tilsluttes jordvoldens nordside. Af lokalplanens formålsparagraf fremgår, at det bl.a. er lokalplanens formål at sikre mulighed for anden støjafskærmning, hvor der mangler plads til jordvolde. Det fremgår dog ikke nærmere af planens tekst eller illustrationer hvor eller hvordan dette kan ske. I lokalplanen er der bestemmelser for, at sydsiden af jordvoldene skal beplantes med skov, og nordsiden skal fremstå som åbne arealer suppleret med spredt beplantning af buske og træer, beskrevet på en illustration som overdrev. Arealet er dog ikke udpeget som overdrev efter Naturbeskyttelseslovens 3. Den midlertidige anvendelse af et arbejdsareal på matriklen, i forbindelse med opførelsen af støjskærmen, vurderes ikke at kræve landzonetilladelse. Vurdering Det er konkret vurderet at det ansøgte kan tillades Der er i afgørelsen i den samlede vurdering lagt særlig vægt på, at det er i overensstemmelse med hensigten (støjafskærmning) og planlægningen (lokalplanen) for det pågældende areal. Det ansøgte vurderes samlet set at være i overensstemmelse med de hensyn, der skal tages efter planloven. Side 2
I forhold til den gældende lokalplan vurderes det 1) at en støjskærm vil kræve dispensation fra lokalplanen, og 2) at det i henhold til formålsparagraffen er i overensstemmelse med planens principper (og således lovligt) at dispensere til en støjskærm. Det vurderes ligeledes, at det ansøgte er i overensstemmelse med planens hensigt. Der er foretaget naboorientering om projektet. Der er ikke kommet nogen bemærkninger i den forbindelse. Andre tilladelser Der gøres opmærksom på, at sagen kun er behandlet efter planloven. Hvis projektet kræver yderligere tilladelser og godkendelser, skal du selv fremsende de relevante ansøgninger. Hvis der er spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte undertegnede. Venlig hilsen Claus Harkjær Jensen Arkitekt / Byplanlægger Side 3
Bilag: Klagevejledning Kopi til: Danmarks Naturfredningsforening dnkolding-sager@dn.dk Kolding Idrætsråd Claus Warming clwa@clauswarming.dk Friluftsrådet, Trekantområdets kreds Jørn F. Andersen trekantomraadet@friluftsraadet.dk Friluftsrådet fr@friluftsraadet.dk Kolding Herreds Landbrugsforening Lars Schmidt las@khl.dk BlueKolding kontakt@bluekolding.dk Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev planer@museum-sonderjylland.dk Side 4
Klagevejledning Hvem kan klage? Ansøger, klageberettigede myndigheder, foreninger og organisationer, samt enhver der har en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald. Hvem er klageinstans? Planklagenævnet. Hvortil skal klagen sendes? Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på www.borger.dk og www.virk.dk. Når du søger på borger.dk skal du søge efter Klageportal. Kun i særlige tilfælde kan en borger fritages fra at anvende Klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til By- og Udviklingsforvaltningen, Nytorv 11, 6000 Kolding. Det er Planklagenævnet, der afgør om en borger kan fritages. Hvad er klagefristen? Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt eller offentliggjort på kommunens hjemmeside. Hvad er lovgrundlaget? Lov om planlægning. Hvad koster det at klage? 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer. Beløbene er i 2016-niveau og reguleres årligt efter det generelle pris- og lønindeks. Nærmere vejledning om klage og gebyr findes på www.naevneneshus.dk/planklagenaevnet. Hvad betyder klagen for det ansøgte? Klager har opsættende virkning, hvilket indebærer, at afgørelsen ikke kan udnyttes eller ikke skal efterkommes før klagesagen er afsluttet med mindre Planklagenævnet bestemmer andet. Søgsmålsfrist: Søgsmål til prøvelse af afgørelsen ved domstolene, skal være anlagt inden 6 måneder fra offentliggørelsesdatoen. Side 5