Regler for MasterCard Guld



Relaterede dokumenter
Brugerregler for hævekort

Brugerregler Dankort

Betalingsmodtager: Forretningen, hotellet, restauranten eller andre steder, hvor kortet kan anvendes.

BETINGELSER FOR AFTALE OM ELEKTRONISK UNDER- SKRIFT FOR FORBRUGERE Senest opdateret den 1. februar 2008

R E G L E R F O R D A N S K E N E T B E T A L I N G - F O R B R U G E RE

Dronninglund Sparekasse

Regler for interne hævekort

Regler for hævekort. Kortudsteder Merkur Andelskasse, Vesterbrogade 40, 1620 København V merkur@merkur.dk

Regler for konti med checks og hævekort

Du kan få udleveret et kort i tilknytning til en konto i GB. Se dog pkt. 5. Kortet kan bruges som hævekort og som betalingskort.

Regler for hævekort. Gælder fra 1. januar Gode råd om hævekort. Indholdsfortegnelse

kode-husker Når kortet er blevet spærret, vil du blive informeret med angivelse af årsag til og tidspunkt for spærringen.

Kortholderregler for MasterCard i Lån & Spar Bank

Visa Electron. Regler. Januar

VISA Electron kortholderregler

Regler for interne hævekort

Hævekort, brugerregler

Ekspeditionsdag Lørdage, søn- og helligdage samt grundlovsdag, juleaftensdag og 31. december er ikke ekspeditionsdage i pengeinstitutterne.

KORTBESTEMMELSER FOR MASTERCARD DIRECT OVER 18 ÅR

Banktorvet Skjern post@skjernbank.dk

1 Regler for Dankort Disse brugerregler gælder for anvendelse af Dankort. Forklaring på de anvendte ord og udtryk finder du til sidst i dokumentet.

Brugerregler. Dankort

Regler for Dankort (Gælder fra juni 2012 for eksisterende og nye kunder)

Regler for Dankort. Kortudsteder Hovedkontor: Merkur Andelskasse, Vesterbrogade 40,1, 1620 København V merkur@merkur.dk. 1. Regler for Dankort

Regler for Sydbank hævekort. november Tlf

Generelle betingelser for anvendelse af Netbanken i Andelskassen J.A.K. Slagelse

1 Regler for Dankort Hvad kan du bruge kortet til? Opbevaring af kort og PIN-kode Brug af kortet... 4

B E T I N G E L S E R F O R K O N T I M E D C H E C K O G H Æ V E K O R T

Generelle regler for debitorer i Betalingsservice

BRUGERREGLER FOR DANKORT

1. Regler for Dankort Hvad kan du bruge kortet til? Opbevaring af kort og PIN-kode Brug af kortet 3

Brugerregler for Nykredit Hævekort

Generelle regler for debitorer i Betalingsservice

Generelle regler for debitorer i Betalingsservice Gældende fra 2. januar 2017

2.4 Betalingsdag Betalingsdagen er den dag, hvor beløbet hæves på din konto. Betalinger bliver kun gennemført på bankdage.

Det vil fremgå af skiltning i forretningen eller på hjemmesiden, hvorvidt en forretning tager imod dankort.

BETINGELSER FOR KONTI MED HÆVEKORT

G E N E R E L L E R E G L E R F O R D E B I T O R E R I B E T A L I N G S S E R V I C E P R. 1. A U G U S T

Generelle regler for debitorer i Betalingsservice

Regler for selvbetjening edankort

B E T I N G E L S E R F O R K O N T I M E D H Æ V E K O RT

Generelle regler for debitorer i Betalingsservice

Aftale om Betalingsservice (Gælder fra den 1. november 2009 for både eksisterende og nye kunder)

Generelle regler for debitorer i Betalingsservice

Regler for betalingstilladelse

KORTBESTEMMELSER FOR MASTERCARD DIRECT UNDER 18 ÅR

Generelle regler for debitorer i LeverandørService

Tillægsaftale om Betalingsservice

Regler for Visa/Dankort

Generelle regler for debitorer i Betalingsservice. Gældende fra 1. august 2015

Gode råd når du handler på nettet

Regler for debitorer i Betalingsservice. 1. Særlige regler for debitorer i Betalingsservice. 2. Generelle regler for debitorer i Betalingsservice

B E T I N G E L S E R F O R K O N T I M E D H Æ V E K O R T U N D E R 1 8 Å R

R E G L E R F O R B E T A L I N G S T I L L A D E L S E Gældende fra 1. august 2015

Regler for Visa Electron Gælder fra januar 2011

Vilkår for aftale med Nykredit Bank om tilmelding til Betalingsservice

Tillægsaftale om Betalingsservice

Brugerregler for Dankort

2 Hvad kan du bruge kortet til? Visa/Dankort er et betalingsinstrument, som du kan bruge i Danmark og i udlandet, hvor kortet accepteres.

Brugerregler Visa/Dankort Swedbank, Kalvebod Brygge 45, 1560 København V,

Regler for MasterCard Premium Gælder fra 1. februar 2014

Vilkår for Betalingsservice og Nykredit Kuvertbetaling

Aftale om Betalingsservice og Nykredit Kuvertbetaling

DANKORT BRUGERREGLER pr. 13. juni 2014

Brugerregler for AL-Ungdomshævekort

Regler for Visa/Dankort

Tillægsaftale om Betalingsservice

Brugerregler for hævekort. Kortets anvendelses muligheder

Regler for MasterCard Gælder fra februar 2012

Gode råd når du handler på nettet

Tillægsaftale om Betalingsservice

Gode råd når du handler på nettet

1 Regler for Visa/Dankort Hvad kan du bruge kortet til? Opbevaring af kort, PIN-kode og Verified by Visa-kode... 3

BRUGERREGLER FOR VISA/DANKORT

Gode råd når du handler på nettet

Gode råd når du handler på nettet

Gode råd når du handler på nettet

Dankort og Visa/Dankort. Regler for. Dankort og Visa/Dankort. - det sikre valg

Regler for Dankort. 1. Gode Dankort-råd. 2. Hvis Dankortet bortkommer eller bliver stjålet. 3. Læs mere på nettet

Gode råd når du handler på nettet

Tillægsaftale om Betalingsservice

REGLER FOR INTERNE HÆVEKORT

Regler Firmadankort med virksomhedshæftelse

Regler for Dankort. 1. Gode Dankort -råd. 2. Hvis Dankortet bortkommer eller bliver stjålet 3. Læs mere på nettet

Brugerregler - Dankort. 1 Regler for Dankort

Supplerende kortbestemmelser

Gode råd når du handler på nettet

Formålet med denne videregivelse er alene at skabe yderligere sikkerhed for, at Swipp-overførslen rammer den rigtige modtager.

1 Regler for Visa/Dankort Hvad kan du bruge kortet til? Opbevaring af kort og PIN-kode Verified by Visa...

Gode råd når du handler på nettet

Regler for VISA/Dankort

Gode råd når du handler på nettet

Aftale om Betalingsservice

Regler for debitorer i Betalingsservice. 1. Særlige regler for debitorer i Betalingsservice. 2. Generelle regler for debitorer i Betalingsservice

Gode råd når du handler på nettet

Brugerregler. VISA/Dankort

Brugerregler for Swipp - Privat

Ekspeditionsdag Lørdage, søn- og helligdage samt juleaftensdag, nytårsaftensdag og Grundlovsdag er ikke ekspeditionsdage i pengeinstitutterne.

Vilkår for aftale med Nykredit Bank om tilmelding til Betalingsservice

BETINGELSER FOR ELEKTRONISK TILSLUTNINGSAFTALE TIL DANSKE LETBANK FORBRUGERE Gælder fra den 12. august 2014

Transkript:

Regler for MasterCard Guld Gælder fra september 2008 Gode råd om MasterCard Opbevar kortet forsvarligt Kontrollér med jævne mellemrum, at du ikke har mistet dit kort. Det er lige så personligt som pas, kørekort, sygesikringsbevis og lign. Lær din pinkode udenad Har du behov for at notere din pinkode, så brug den pinkodehusker, du får sammen med kortet. Pinkoden må aldrig opbevares sammen med eller noteres på kortet. Kun du må kende din pinkode Koden er din elektroniske underskrift. Uanset hvad der sker, og hvor i verden du befinder dig, må du aldrig oplyse pinkoden til andre. Vælg aldrig din pinkode som password til pc er eller andre systemer med selvvalgt kode. Du må heller ikke indtaste din pinkode på telefontastaturer el. lign. I udlandet kan du bruge din pinkode i pengeautomater tilknyttet MasterCard. Du kan også bruge din pinkode i nogle udenlandske forretninger, men det mest almindelige er, at du får en nota til underskrift. Brug pinkoden diskret Stil dig tæt på terminalen eller pengeautomaten, og dæk tasterne, fx med den frie hånd, mens du taster pinkoden. Kontrollér altid, at feltet med totalbeløb og dato er udfyldt, når du underskriver en nota Kontrollér, at dato og beløb er korrekte. Sæt en vandret streg eller krydser i eventuelle tomme felter før og efter beløbet, så det ikke bagefter kan forhøjes. Husk pas Medbring altid pas eller billed-id, når du skal hæve kontanter i udenlandske pengeinstitutter. Husk at føre regnskab Gem kvitteringer/notakopier, og sammenhold dem med betalingsoversigten. Vær særlig opmærksom, når du har brugt kortet ved postog telefonordrekøb og ved køb på internettet. Pas på kortets magnetstribe Informationerne i kortets magnetstribe kan ødelægges, hvis striben kommer tæt på et magnetisk felt. Eksempler herpå er magnetlåse på tasker og visse elektroniske apparater. Kontakt Nordea, hvis du er i udlandet og har problemer med dit MasterCard Du kan kontakte Nordea eller uden for bankens åbningstid PBS på +45 44 89 27 50, hvis du har problemer med kortet i udlandet. Meld det straks, hvis dit kort forsvinder eller bliver stjålet, eller hvis du har mistanke om, at din pinkode er blevet afluret Kontakt straks Nordea eller uden for bankens åbningstid PBS på +45 44 89 27 50 eller fax +45 44 68 11 36. Regler for MasterCard Guld I kortreglerne gælder følgende definitioner Betalingsmodtager Forretningen, hotellet, restauranten og andre steder, hvor du kan bruge kortet. PBS PBS International A/S, som administrerer MasterCard. Pinkode Den personlige, hemmelige kode, der er knyttet til kortet. Prisblad Den til enhver tid gældende liste over priser mv., som findes sidst i reglerne. MasterCard SecureCode MasterCard SecureCode er en ekstra beskyttelse mod misbrug af kortdata ved handel på internettet. Før du kan bruge MasterCard SecureCode til internethandel, skal du oprette en kode til MasterCard SecureCode. Koden til MasterCard SecureCode En kode, du opretter til MasterCard SecureCode. Koden skal bruges ved køb i forretninger, der bruger MasterCard SecureCode. MasterCard Det internationale kortselskab, som sikrer kortets anvendelse over hele verden. Familiekort Til et MasterCard Guld kan der knyttes familiekort. Både familiekort og hovedkort skal være tilknyttet samme konto. Familiekortet kan udstedes til ægtefælle/samlever og børn, der er fyldt 18 år. Familiekortet har en lavere årlig pris, se prisbladet, og har tilknyttet købsforsikring, men ikke rejseforsikring. Forbrugsgrænse Det maksimale beløb, du kan hæve og handle for hver måned. Forbrug på kortet nulstilles hver måned. Betalingsservice Udstedelse af MasterCard forudsætter tilslutning til Betalingsservice. For tilslutningen gælder Generelle regler for debitorer i Betalingsservice, som er gengivet sidst i disse regler. Danmark Danmark, Færøerne og Grønland. Udlandet Resten af verden.

1 Kortets anvendelsesmuligheder Kortet kan bruges som betalingskort og hævekort i Danmark og i udlandet. Du må ikke bruge kortet til ulovlige formål, herunder køb af varer og tjenesteydelser, der er ulovlige i henhold til lokal lovgivning. 1.1 Brug af kortet som betalingskort i Danmark Du kan bruge kortet til betaling af varer og tjenesteydelser hos betalingsmodtagere, der tager imod MasterCard og andre kort, der indgår i et samarbejde med disse kortsystemer. 1.2 Brug af kortet som hævekort i Danmark Du kan bruge kortet: Til udbetaling af kontanter fra pengeautomater, der er forsynet med MasterCard-logo. Hævebegrænsninger fremgår af prisbladet. Til udbetaling af kontanter hos pengeinstitutter, der er tilsluttet MasterCard-systemet som kontantudbetalere. 1.3 Brug af kortet som betalingskort i udlandet Du kan bruge kortet til betaling af varer og tjenesteydelser hos betalingsmodtagere, der tager imod MasterCard og andre kort, der indgår i et samarbejde med disse kortsystemer. 1.4 Brug af kortet som hævekort i udlandet Du kan bruge kortet: Til udbetaling af kontanter fra pengeautomater, der er tilsluttet MasterCard-samarbejdet eller andre kortsystemer. Til udbetaling af kontanter hos kontantudbetalingssteder, der er tilsluttet MasterCard-samarbejdet eller andre kortsystemer. Hævebegrænsninger fremgår af prisbladet. Der kan endvidere være lokale hævebegrænsninger, som kan medføre, at du skal foretage flere hævninger for at hæve det ønskede beløb. Prisen for at hæve kontanter fremgår af prisbladet. Vær opmærksom på, at det i udlandet er almindelig praksis at vise legitimation i form af pas eller billed-id ved kontanthævning. 1.5 Oplysning om anvendelsesmuligheder i udlandet Du kan hos Nordea få oplysning om kortets generelle anvendelsesmuligheder i udlandet. 1.6 Udstedelse af kort Kort bliver udstedt efter en individuel vurdering af dig, se pkt. 4. Kort kan kun udstedes til personer, som har konto i Nordea, er fyldt 18 år og ikke efterfølgende er kommet under værgemål. Det er ikke nødvendigt, at en familiekortholder har en konto i banken, men familiekortholder skal være registreret i Nordeas kundesystem. Kort udstedes normalt for tre år. Udløbstidspunktet er præget på kortet. Du får sendt kortet til den adresse, som Nordea har noteret. Er du bosiddende uden for Danmark, træffes der aftale om, hvilken adresse kortet skal sendes til. Fremsendelse med kurer sker mod betaling, se prisbladet. Hver gang du bruger dit kort, registreres transaktionen i PBS. Det samlede beløb hæves på din konto én gang om måneden. 1.7 Arbejdskonflikter Du kan ikke bruge kortet i Danmark, hvis PBS og/eller PBS tekniske centre inddrages i en arbejdskonflikt. Ved en sådan konflikts begyndelse og ophør vil der så hurtigt som muligt blive orienteret herom, bl.a. ved annoncering i dagspressen. Du kan ikke forvente at kunne bruge kortet uden for Danmark, hvis et eller flere af PBS tekniske centre og/eller en eller flere af PBS internationale samarbejdspartnere inddrages i en arbejdskonflikt. Ved arbejdskonflikter alene uden for Danmark vil du fortsat kunne bruge kortet i Danmark. 2 Vilkår knyttet til at indehave og anvende kortet 2.1 Udlevering og opbevaring af kort, pinkode og MasterCard SecureCode Kort Nordea ejer det udleverede kort og kan ombytte kortet. Nordea udleverer eller sender kortet til dig. Så snart du har modtaget kortet, skal du underskrive det i kortets underskriftsfelt. Underskriften på kortet anvendes af betalingsmodtager til at sammenligne med din underskrift på notaen. Du skal underrette Nordea, hvis brevet med kortet har været åbnet eller ikke er intakt ved modtagelsen. Kortet skal opbevares forsvarligt. Du skal med jævne mellemrum kontrollere, at du ikke har mistet kortet, eller at der ikke er foretaget uberettigede hævninger på din konto. Pinkode Nordea sender en pinkode til din privatadresse, 2-4 hverdage efter at kortet er afsendt. Pinkoden konstrueres og udskrives maskinelt, uden at nogen kan få kendskab til den. Du skal underrette Nordea, hvis brevet med pinkoden har været åbnet eller ikke er intakt ved modtagelsen. Af sikkerhedsmæssige årsager bør du lære pinkoden udenad, og derefter skal du destruere brevet med pinkoden. Hvis du ikke kan lære koden udenad eller ønsker at opbevare koden, skal du opbevare koden forsvarligt og helst på den pinkodehusker, som du får sammen med pinkoden. Du kan til enhver tid få en pinkodehusker i Nordea. Du må ikke opbevare koden sammen med kortet eller skrive den på kortet. Du må ikke oplyse din pinkode til andre eller på anden måde lade andre få kendskab til koden. MasterCard SecureCode Inden eller senest i forbindelse med dit første internetkøb med MasterCard SecureCode skal du oprette din kode til Master Card SecureCode. Koden skal du bruge ved fremtidige køb i forretninger, der bruger MasterCard SecureCode. Din SecureCode skal bestå af mindst seks karakterer uden mellemrum og skal indeholde både tal og bogstaver. Du må ikke bruge din pinkode som en del af din Secure Code. Du må ikke opbevare din SecureCode sammen med kortet eller skrive den på kortet. Du må ikke oplyse din SecureCode til andre eller på anden måde lade andre få kendskab til koden. Hvis du har glemt din SecureCode, kan du oprette en ny via nordea.dk/nethandel eller i forbindelse med dit næste køb ved at trykke på knappen Glemt din SecureCode?. Du behøver ikke at foretage dig yderligere i forbindelse med din glemte SecureCode. 2.2 Brug af kort, pinkode og SecureCode Kort, pinkode og SecureCode må kun bruges af dig personligt. Ønsker du, at en anden person skal kunne hæve på din konto skal personen have sit eget kort, fx et familiekort, se pkt. 2.15, og sin egen pinkode og sin egen SecureCode. Personens brug af kortet sker efter samme regler, som gælder for dig. 2.2.1 Pinkode Når du bruger kortet og indtaster pinkoden, bør du sikre dig, at andre ikke kan se, hvad du taster. Du må kun bruge din pin kode i pinbaserede terminaler og pengeautomater i Danmark og i pengeautomater forsynet med MasterCard-logo i udlandet. 2

Du vil i forbindelse med køb modtage en kvittering, der bl.a. viser dato, beløb og kortnummer. Du bør sikre dig, at beløbet er i overensstemmelse med udbetalingen eller købet, og at datoen er korrekt påført. Du bør gemme kvitteringen, indtil du har modtaget betalingsoversigten. Se også punkt 2.3. 2.2.2 Underskrift Når du bruger kortet og skal underskrive en nota, skal du kontrollere, at beløbet er korrekt påført notaen. Skriv aldrig under på en nota, hvis beløbet ikke er påført, eller beløbet er forkert. Hvis du bliver opmærksom på, at der foretages flere aftryk af kortet, bør du sikre dig, at det/de ikke anvendte aftryk destrueres. 2.2.3 Fjernsalg Når du bruger kortet til køb over internettet eller ved post- og telefonordre, skal du oplyse navn, adresse og kortnummer, den 3-cifrede kontrolkode og kortets udløbsdato. Er forretningen tilmeldt MasterCard SecureCode, skal du også indtaste din SecureCode. Ved postordrekøb skal du på bestillingssedlen skrive under på, at beløbet må hæves på din konto. Ved transaktioner i betalingsautomater, hvor du ikke indtaster din pinkode eller underskriver en nota, bør du sikre dig, at det beløb, der fremgår af automaten, er korrekt, inden du godkender transaktionen. 2.3 Betalingsoversigt og kontrol Når der er udbetalinger på kontoen, vil du én gang om måneden modtage en betalingsoversigt. Du skal kontrollere din betalingsoversigt omhyggeligt. Ved internethandel og post- og telefonordrekøb har kortet ikke været forevist. Derfor bør du kontrollere disse transaktioner med særlig omhu. Hvis der ikke er overensstemmelse mellem din kvittering og de oplysninger, der fremgår af betalingsoversigten, skal du give Nordea besked snarest muligt og så vidt muligt inden 14 dage, efter at du har modtaget betalingsoversigten. Nordea vil herefter undersøge din indsigelse. Nordea vil sædvanligvis sætte beløbet ind på din konto, mens undersøgelsen står på. Ved internethandel og post- og telefonordrekøb samt ved anvendelse af betalingskorttelefoner vil Nordea altid sætte beløbet ind på din konto, mens undersøgelsen finder sted. Hvis undersøgelsen viser, at du selv har foretaget transaktionen, vil Nordea hæve beløbet på din konto igen. Viser undersøgelsen, at der er tale om misbrug af kortet fra tredjemands side, afhænger dit ansvar af reglerne i lov om visse betalingsmidler 11 og 12, se pkt. 2.7. 2.4 Tilbagekaldelse Du kan ikke tilbagekalde (kontramandere) transaktioner foretaget med kortet. 2.5 Fejl og mangler ved ydelsen mv. Nordea har intet ansvar for eventuelle fejl og mangler ved de ydelser, betalingsmodtager leverer. Har du fx brugt dit kortnummer til betaling af en løbende ydelse i form af abonnementer, skal du sikre dig, at betalingsmodtager får skriftlig besked, hvis du ikke længere ønsker at betale med kortet. Nordea påtager sig ikke ansvar for, at betalingsmodtager nægter at acceptere kortet som betalingsmiddel. 2.6 Din pligt til at få kortet spærret Du skal hurtigst muligt kontakte Nordea eller uden for bankens åbningstid PBS på +45 44 89 27 50 eller fax +45 44 68 11 36, hvis du mister kortet, eller en anden får kendskab til din pinkode, eller du opdager, at kortet er blevet misbrugt, eller du får mistanke om, at kortet er blevet kopieret, eller du på anden måde får mistanke om, at kortet kan blive misbrugt. Du skal oplyse navn, adresse, cpr-nummer og evt. kontonummer. Du skal ikke spærre dit kort, hvis du har glemt din SecureCode. Har du mistanke om, at andre har fået kendskab til din Secure Code, skal du straks ændre den via nordea.dk/nethandel. Kan du ikke kontakte PBS fra udlandet, skal du underrette MasterCards lokale internationale samarbejdspartner. Ved underretning skal du oplyse navn, adresse, cpr-nummer og evt. kontonummer. Når kortet er blevet spærret, vil du modtage en skriftlig meddelelse med angivelse af årsagen til og tidspunktet for spærringen. 2.7 Dit ansvar, hvis andre misbruger kortet Hvis andre har misbrugt dit kort og pinkoden, skal du dække tab op til 1.200 kr. (selvrisiko). Du skal dække tab op til 8.000 kr. (inkl. selvrisiko), hvis andre har misbrugt kortet og brugt pinkoden, og du har undladt at underrette banken snarest muligt, efter at du har opdaget, at andre er blevet bekendt med pinkoden du har oplyst koden til den, som har misbrugt kortet du ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort misbruget. Du skal tillige dække op til 8.000 kr. af tabet, hvis andre har misbrugt kortet sammen med en falsk underskrift, og du eller nogen, du har overladt kortet til, har undladt at underrette banken snarest muligt efter at have opdaget, at kortet er bortkommet du eller nogen, du har overladt kortet til, ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort misbruget. Du hæfter for hele tabet, hvis misbruget er foretaget af én, som du har oplyst pinkoden til, under omstændigheder hvor du indså eller burde have indset, at der var risiko for misbrug. Du er ikke ansvarlig for tab, der opstår, efter at Nordea eller PBS har fået besked om, at kortet skal spærres. Du kan læse nærmere om ansvarsreglerne i lov om visse betalingsmidler 11 og 12, som er gengivet sidst i disse regler. 2.8 Fornyelse af kort Dit kort vil automatisk blive fornyet, medmindre Nordea har fået skriftlig meddelelse om ophør, se pkt. 2.9. og pkt. 3.3. 2.9 Ændring af navn eller adresse og ophør med brug af kortet Hvis du ændrer navn eller ikke længere ønsker at bruge kortet, skal du straks skriftligt meddele Nordea dette og returnere kortet i overklippet stand. Hvis du ændrer adresse, skal du straks meddele det skriftligt til Nordea. Når en fuldmagt tilbagekaldes, skal fuldmagtshaveren straks returnere sit kort til Nordea i overklippet stand. Når et hovedkort skal afmeldes, skal eventuelle familiekort også afmeldes og indleveres. 2.10 Ombytning af kort Nordea ejer de til enhver tid udstedte kort. Nordea kan til enhver tid meddele dig, at kortet skal ombyttes, hvorefter kortet ikke må benyttes. Du vil hurtigst muligt modtage et nyt kort. Det tidligere udstedte kort skal sendes til Nordea i overklippet stand. 3

2.11 Overtrædelse af reglerne Nordea er berettiget til at spærre for brug af kortet: hvis den konto, dit kort er knyttet til, er ophævet hvis du overtræder reglerne, herunder hvis du overtrækker den konto, som kortet er knyttet til, eller hvis kortet er blevet misbrugt eller formodes misbrugt af tredjemand. I tilfælde af overtræk vil du blive rykket skriftligt, før kortet bliver spærret. Øjeblikkelig spærring kan dog være nødvendig, hvis der er tale om særlig groft og/eller gentagne overtræk. Nordea kan desuden forlange alle kort, der er udleveret til kontoen, leveret tilbage. Du vil få besked herom. Når Nordea har spærret kortet, vil du modtage en skriftlig meddelelse med angivelse af årsagen til og tidspunktet for spærringen. 2.12 Ændring af disse regler Reglerne kan ændres med en måneds varsel. Ændringerne meddeles ved brev, elektronisk meddelelse eller annoncering i dagspressen. Væsentlige ændringer vil blive meddelt ved brev med tre måneders varsel. 2.13 Klager Hvis du har klager, kan du henvende dig til Nordea. Får du ikke medhold i din klage, kan du henvende dig til Pengeinstitutankenævnet eller Forbrugerombudsmanden. Hvis du ønsker at klage over, at dit kort er blevet spærret, fordi du har misbrugt det, kan du henvende dig til Nordea. Får du ikke medhold hos Nordea, kan du klage til Datatilsynet. 2.14 Opsigelse af aftale Du er berettiget til uden varsel at opsige aftalen med Nordea. Se pkt. 2.9 og pkt. 3.3. Nordea er berettiget til at opsige aftalen med tre måneders varsel. Se dog pkt. 2.12. 2.15 Specielt for familiekort Hvis du i henhold til punkt 2.2 har et familiekort knyttet til din konto, hæfter du som selvskyldner for alle betalingskrav, der hidrører fra brug af kortet. Samtidig hæfter familiekortholder personligt for brug af kortet. Ønsker du ikke længere, at familiekortholder skal kunne anvende din konto, skal du straks meddele dette til Nordea, som herefter vil spærre kortet. Familiekortholder skal endvidere straks returnere sit kort til Nordea i overklippet stand. 3 Omkostninger ved at erhverve og bruge kortet 3.1 Priser Omkostninger ved at erhverve og bruge kortet mv. fremgår af prisbladet sidst i reglerne. Danske betalingsmodtagere, som opkræver gebyr fra dig ved brug af kortet, skal gøre dig opmærksom på det, inden betalingen sker. Danske betalingsmodtagere må dog ikke opkræve gebyr fra dig ved brug af kortet, hvis betalingen sker, hvor du og betalingsmodtager mødes fysisk. 3.2 Omregningskurs ved brug i udlandet Køb og hævning i udlandet omregnes til danske kroner, se pris bladet, og skal altid betales i danske kroner. Ved omregning tages udgangspunkt i den valuta, transaktionen er modtaget i. Denne kan afvige fra den valuta, som købet/hævningen er foretaget i. Det fremgår af prisbladet, i hvilke tilfælde en ekstraomregning finder sted. Ved omregning anvendes de metoder, der er beskrevet i prisbladet, se afsnittet Omregningskurs ved brug i udlandet. Der kan være sket ændringer i valutakursen fra det tidspunkt, hvor du har brugt dit kort, til fakturering sker. Ligeledes kan der i visse lande, fortrinsvis uden for Europa, være tale om flere officielle kurser. Bruger du kortet i udlandet, hvor der er mulighed for at betale i landets valuta eller i danske kroner, er forretningen forpligtet til at tilbyde dig valget. Du skal være opmærksom på, at den omregningskurs, forretningen anvender, kan være forskellig fra den omregningskurs, Nordea anvender. 3.3 Refusion af årlig pris for kortet I tilfælde af ophør fordi reglerne for brug af kortet ændres væsentligt til ugunst for dig, eller fordi aftalen er blevet opsagt af Nordea, vil du få refunderet en forholdsmæssig del af den årlige pris for kortet. Hvis Nordeas opsigelse skyldes din misligholdelse af aftalen, refunderer Nordea ikke den betalte årlige pris for kortet. 3.4 Betalingsoversigt, betaling mv. Beløbet på betalingsoversigten fra Betalingsservice forfalder til betaling på forfaldsdagen, som fremgår af betalingsoversigten. Hvis du ikke betaler rettidigt i overensstemmelse med betalingsoversigten, beregnes morarenter fra forfaldsdagen, indtil Nordea har modtaget din betaling. Ved forsinket betaling er Nordea berettiget til at opkræve rykker beløb, herunder betaling for inkassoadvis og eventuelle inkassoomkostninger, se Generelle vilkår for privatkunder. 3.5 Uberettiget indsigelse Hvis undersøgelsen i henhold til pkt. 2.3 viser, at din indsigelse er uberettiget, har Nordea ret til at opkræve en pris for notakopien og renter fra det tidspunkt, hvor beløbet blev sat ind på din konto, og indtil betaling finder sted. 3.6 Prisændringer Nordea kan ændre priserne med en måneds varsel. Prisændringer vil blive meddelt ved brev, elektronisk meddelelse eller annoncering i dagspressen. Ændringer i priserne træder i kraft ved første opkrævning, efter at prisændringen er trådt i kraft. 4 Kreditvurdering Kortet bliver udstedt efter en individuel kreditvurdering af dig. Til brug for denne vurdering kan Nordea bl.a. indhente oplysninger fra kreditoplysningsbureauer og advarselsregistre og anmode dig om oplysninger som fx årsopgørelser og lønsedler. 5 Brug, opbevaring og videregivelse af personlige oplysninger og oplysninger om indkøb mv. 5.1 Brug af oplysninger om navn, adresse og telefonnummer De oplysninger om navn, cpr-nummer, privatadresse og telefonnummer, som du afgiver, bruger Nordea til oprettelse af kortet og den løbende administration. 5.2 Brug af øvrige personlige oplysninger De øvrige personlige oplysninger, som du afgiver, og oplysninger, som Nordea indhenter i forbindelse med vurdering af din kreditværdighed, bruger Nordea i forbindelse med sin bedømmelse af, om et kort skal udstedes. Derudover bruges dit cpr-nummer ved spærring af kort og til at sikre entydig identifikation af dig. 5.3 Opbevaring af personlige oplysninger De personlige oplysninger, som du har afgivet, opbevares, så længe du har kort udstedt af Nordea. 5.4 Oplysninger om indkøb mv. Ved brug af kortet registreres kortets nummer, det samlede ekspeditionsbeløb og dato for brug af kortet, og hvor kortet har været benyttet. Betalingsmodtager videresender disse oplysninger til PBS. Oplysningerne opbevares hos betalingsmodtager og hos PBS og anvendes i PBS bogføring, på betalingsoversigten og ved evt. senere fejlretning. 4

Oplysninger, der er nævnt ovenfor, videregives i øvrigt kun, hvor lovgivningen kræver det og/eller til brug for retssager om krav stiftet ved brug af kortet. Oplysningerne opbevares i løbende år plus fem år. 6 Udsendelse af advarsel, hvis kort eller pinkode bortkommer, misbruges eller er i en uberettigets besiddelse Når Nordea har fået besked om, at kortet er bortkommet, eller at en anden kender pinkoden, vil kortet blive spærret for brug gennem PBS internationale autorisationssystem. Kortet kan endvidere blive spærret, hvis Nordea får en begrundet mistanke om misbrug. Du vil modtage en skriftlig bekræftelse på spærringen med angivelse af årsagen til og tidspunktet for, hvornår Nordea eller PBS fik besked om spærringen. Uddrag af lov om visse betalingsmidler 11 Udsteder hæfter i forhold til brugeren for tab som følge af andres uberettigede anvendelse af et betalingsmiddel, medmindre andet følger af stk. 2-6. Brugeren hæfter kun efter stk. 2-6, hvis transaktionen er korrekt registreret og bogført. Stk. 2 Medmindre videregående hæftelse følger af stk. 3 eller 6, hæfter brugeren med op til 1.200 kr. for tab som følge af andres uberettigede anvendelse af betalingsmidlet, hvis den til betalingsmidlet hørende personlige, hemmelige kode er anvendt. Stk. 3 Medmindre videregående hæftelse følger af stk. 6, hæfter brugeren med op til 8.000 kr. for tab som følge af andres uberettigede anvendelse af betalingsmidlet, hvis udsteder godtgør, at den til betalingsmidlet hørende personlige, hemmelige kode har været anvendt, og 1. at brugeren har undladt at underrette udsteder snarest muligt efter at have fået kendskab til, at koden er kommet til den uberettigedes kendskab, 2. at brugeren har oplyst koden til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse, uden at forholdet er omfattet af stk. 6, eller 3. at brugeren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse. Stk. 4 Brugeren hæfter med op til 8.000 kr. for tab som følge af andres uberettigede anvendelse af betalingsmidlet, når betalingsmidlet har været aflæst fysisk eller elektronisk og den uberettigede i tilknytning hertil har anvendt en falsk underskrift og udsteder godtgør, 1. at brugeren eller nogen, som brugeren har overladt betalingsmidlet til, har undladt at underrette udsteder snarest muligt efter at have fået kendskab til, at betalingsmidlet er bortkommet, eller 2. at brugeren eller nogen, som brugeren har overladt betalingsmidlet til, ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse. Stk. 5 Hæfter brugeren efter såvel stk. 3 som 4, kan brugerens samlede hæftelse ikke overstige 8.000 kr. Stk. 6 Brugeren hæfter uden beløbsbegrænsning for tab, der opstår som følge af andres uberettigede anvendelse af betalingsmidlet, når den til betalingsmidlet hørende personlige, hemmelige kode er anvendt og udsteder godtgør, at brugeren har oplyst koden til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse, og at det er sket under omstændigheder, hvor brugeren indså eller burde have indset, at der var risiko for misbrug. Stk. 7 Uanset stk. 2-6 hæfter udsteder for uberettiget anvendelse, der finder sted, efter at udsteder har fået underretning om, at betalingsmidlet er bortkommet, at en uberettiget person har fået kendskab til koden, eller at brugeren af andre grunde ønsker betalingsmidlet spærret. Udsteder skal give brugeren mulighed for når som helst at meddele, at betalingsmidlet skal spærres, og skal snarest over for brugeren skriftligt eller på anden bevissikker måde bekræfte, at udstederen har modtaget en sådan underretning. Bekræftelsen skal angive tidspunktet for underretningen. Stk. 8 Uanset stk. 2-6 hæfter udsteder tillige, hvis betalingsmodtager vidste eller burde vide, at der forelå en uberettiget anvendelse af betalingsmidlet. Uanset stk. 2 er udsteder endvidere ansvarlig, hvis et betalingskort er blevet anvendt svigagtigt i forbindelse med en aftale om fjernsalg. Stk. 9 Erhvervsministeren kan, i det omfang det betinges af prisudviklingen, ændre beløbsangivelserne i stk. 2-5. 12 En udsteder er ansvarlig for tab hos brugeren, som skyldes fejlregistrering eller konteringsfejl, selv om fejlen er hændelig. Har brugeren fået meddelelse om, at betalingstransaktionen er anerkendt, er udsteder endvidere ansvarlig for tab hos brugeren, som skyldes, at den pågældende betalingstransaktion ikke gennemføres eller gennemføres mangelfuldt. Bestemmelsen i 2. pkt. finder dog ikke anvendelse, hvis udstederen godtgør, at udsteder ikke har haft mulighed for at gennemføre betalingstransaktionen, og dette skyldes ekstraordinært indgribende omstændigheder, som udstederen ikke har nogen indflydelse på, og som udstederen ikke burde have taget i betragtning, da brugeren modtog den i 2. pkt. nævnte meddelelse. Har brugeren forsætligt eller groft uagtsomt medvirket til fejlen, kan erstatningen nedsættes eller bortfalde. Stk. 2 Er betaling udeblevet eller forsinket under omstændigheder som nævnt i stk. 1, 1. og 2. pkt., kan misligholdelsesbeføjelser ikke af den grund gøres gældende over for brugeren, bortset fra krav på rente. Er der sket træk på brugerens konto eller på et forudbetalt betalingsmiddel, anses betaling for sket med frigørende virkning for brugeren. Stk. 3 Indløser er ansvarlig for tab hos betalingsmodtager, som skyldes fejlregistrering eller konteringsfejl, selv om fejlen er hændelig. Indløser er dog ikke ansvarlig for tab, som er en følge af forhold hos betalingsmodtageren. Stk. 4 Erstatter udsteder efter stk. 1 tab hos brugeren som følge af forhold hos betalingsmodtager eller indløser, kan udsteder kræve erstatningen betalt af henholdsvis betalingsmodtager eller indløser. Erstatter indløser efter stk. 3 tab hos betalingsmodtager som følge af forhold hos udsteder, kan indløser kræve erstatningen betalt af udsteder. Stk. 5 Udsteder og indløser har bevisbyrden for, at et tab ikke skyldes de i stk. 1 og 3 nævnte forhold. Hele lovteksten findes på retsinformation.dk. Generelle regler for debitorer i Betalingsservice 1 Definitioner Betalingsservice Et betalingssystem, der automatisk gennemfører betalinger mellem din konto og din kreditors konto. Der vil normalt være tale om hævninger på din konto, men der kan også ske indbetalinger på din konto. Tilslutningsaftale En skriftlig aftale mellem dig og dit pengeinstitut om, at du kan benytte Betalingsservice. Betalingsaftale En aftale mellem din kreditor og dig om, at Betalingsservice benyttes til betalinger vedrørende det/de i aftalen anførte skyldforhold. Du kan indgå en betalingsaftale med dit pengeinstitut på kreditors vegne eller direkte med kreditor. Betalingsdag Den dag, beløbet hæves på din konto. Ekspeditionsdag Alle dage undtagen lørdage, søn- og helligdage, juleaftensdag, nytårsaftensdag og grundlovsdag, samt fredag efter Kr. Himmelfartsdag. 5

PBS Selskabet, der administrerer Betalingsservice og indgår aftale med kreditor om dennes tilslutning til Betalingsservice. 2 Tilslutning til Betalingsservice Betalingsservice kan benyttes til betaling af regninger fra de kreditorer, der er tilmeldt systemet. Hvis du ønsker at benytte Betalingsservice, skal du rette henvendelse til dit pengeinstitut. Pengeinstituttet afgør efter en individuel vurdering, om en tilslutningsaftale kan indgås. Når du indgår en tilslutningsaftale, forpligter du dig til at overholde de til enhver tid gældende Generelle regler for debitorer i Betalingsservice. Når du har indgået en tilslutningsaftale med dit pengeinstitut, kan du indgå betalingsaftaler. Betalingsaftalen kan knyttes til den konto eller de konti, som du har aftalt med dit pengeinstitut. Når du indgår en betalingsaftale, giver du dit pengeinstitut tilladelse til at overføre beløb mellem den af dig anviste konto og kreditors konto. Beløbet bliver overført efter anmodning fra kreditor og dækker betalinger i det/de pågældende skyldforhold til kreditor. Beløb hæves på kontoen på den dag, som i skyldforholdet til kreditor er defineret som sidste rettidige betalingsdag, medmindre andet er aftalt med eller meddelt af kreditor. Når du ønsker at ændre den konto, som en betalingsaftale er tilknyttet, skal du meddele dette til dit pengeinstitut. 3 Dækning på kontoen Der skal være dækning på din konto på den dag, som i skyldforholdet til kreditor er defineret som betalingsdagen. Er der ikke dækning på kontoen for samtlige dagens betalinger, er dit pengeinstitut ikke forpligtet til at gennemføre nogen af dagens betalinger. 4 Betalingsoversigten Hvis der skal gennemføres betalinger i den kommende måned, vil der blive afsendt en eller flere betalingsoversigter, således at den/de ved normal postgang vil være fremme hos dig inden månedsskiftet. Af betalingsoversigten fremgår beløbet, betalingsdagen, kreditors navn og diverse oplysninger om betalingen. Betalingsoversigten kan erstatte en faktura. Det vil fremgå af din betalingsoversigt, at du har oprettet en ny betalingsaftale. Hvis der i samme måned, som betalingsaftalen er anført på betalingsoversigten, skal ske en betaling ved rørende dette forhold, og betalingen ikke står på betalingsoversigten, skal du betale på anden vis. Efterfølgende betalinger vil ske via Betalingsservice. Du kan i dit pengeinstitut bestille kopi af betalingsoversigten for indeværende og de to foregående kalendermåneder. Du kan få oplyst prisen for en kopi af ved henvendelse til dit pengeinstitut. 5 Gennemførelse af en betaling Overførsel af beløb mellem din konto og kreditors konto sker på grundlag af oplysninger fra kreditor. 6 Kvittering Hvis en betaling, der fremgår af betalingsoversigten, også står på din kontoudskrift, betragtes kontoudskriften i forhold til kreditor som en kvittering for betalingen, idet der dog tages forbehold for, at beløbet, jf. pkt. 11, kan være tilbageført. Ønsker du særskilt kvittering for en betaling, som er gennemført i løbet af de foregående 15 måneder, kan du bestille den i dit pengeinstitut. Du kan få oplyst prisen for en kvittering ved henvendelse til dit pengeinstitut. 7 Din afvisning af en betaling Ønsker du, at en betaling ikke skal gennemføres, eller at en betaling skal tilbageføres, kan du få betalingen afvist, såfremt din meddelelse herom er kommet frem til dit pengeinstitut senest den 7. i betalingsmåneden. Hvis denne dag ikke er en ekspeditionsdag, er fristen den første ekspeditionsdag derefter. Hvis betalingen allerede er gennemført, vil beløbet blive tilbageført fra kreditors konto til din konto, jf. pkt. 11. Afvisningen gælder kun for den konkrete betaling. Ønsker du at standse fremtidige betalinger generelt, skal du afmelde din betalingsaftale, jf. pkt. 8. 8 Din afmelding af en betalingsaftale Ønsker du at afmelde en betalingsaftale, skal du meddele dette til dit pengeinstitut. Afmeldingen får virkning hurtigst muligt, dog senest for betalinger, der skal finde sted på 3. ekspeditionsdag, efter at afmeldingen er modtaget i dit pengeinstitut. 9 Ophør Såfremt kontoforholdet med pengeinstituttet ophører, anses tilslutningsaftalen for bortfaldet. En betalingsaftale kan bortfalde, såfremt betalingsaftalen ikke har været benyttet inden for en periode på 15 måneder. Du vil få meddelelse herom på den førstkommende betalingsoversigt. Såfremt kreditor ophører med at være tilmeldt Betalingsservice, anses din betalingsaftale med kreditor automatisk som bortfaldet. 10 Opsigelse/ophævelse af tilslutningsaftalen Du kan til enhver tid opsige tilslutningsaftalen skriftligt over for dit pengeinstitut. Dit pengeinstitut kan opsige tilslutningsaftalen skriftligt med en måneds varsel. I tilfælde af væsentlig misligholdelse, herunder at du gentagne gange ikke har haft dækning på din konto jf. pkt. 3, kan dit pengeinstitut hæve aftalen uden varsel. Du vil modtage en skriftlig og begrundet meddelelse fra dit pengeinstitut om dette. En opsigelse får virkning hurtigst muligt, dog senest for betalinger, der skal finde sted tre eller flere ekspeditionsdage efter, at pengeinstituttet har modtaget din opsigelse, eller når pengeinstituttets opsigelse er trådt i kraft. Opsigelse/ophævelse af tilslutningsaftalen medfører bortfald af samtlige dine betalingsaftaler. 11 Tilbageførsel af en betaling Dit pengeinstitut skal tilbageføre en betaling til din konto, hvis: 1.1 En gennemført betaling er afvist af dig, se pkt. 7. Beløbet vil blive tilbageført til din konto senest to ekspeditionsdage efter, at du har givet pengeinstituttet meddelelse om afvisningen. 1.2 Du har fremsat indsigelse mod gyldigheden af en betalingsaftale over for pengeinstituttet uden unødigt ophold, og kreditor ikke kan dokumentere, at der foreligger en gyldig betalingsaftale. Har du indsigelser vedrørende skyldforholdet, herunder vedrørende beløbets størrelse, skal du rette direkte henvendelse til kreditor. Dit pengeinstitut kan foretage tilbageførsel, hvis: 2.1 Der ikke er dækning på din konto på betalingsdagen, og betalingen overstiger 1.000 kr. 2.2 Der er fejl ved kreditors oplysninger til brug for opkrævningen eller fejl ved behandlingen af oplysningerne. 2.3 Dit pengeinstitut har hævet tilslutningsaftalen før betalingsdagen. 2.4 Betalingsaftalen er faldet bort, fordi dit kontoforhold med pengeinstituttet er ophørt før betalingsdagen, se pkt. 9. Du vil modtage meddelelse om tilbageførslen enten umiddelbart efter denne eller på førstkommende kontoudskrift. 6

Du vil få dækket dit rentetab, hvis der foretages en tilbageførsel i henhold til pkt. 1.2 eller 2.2. Hvis rentetabet er mindst 25 kr., vil du automatisk få dækket dit rentetab. Rentetabet beregnes på grundlag af den i lov om renter ved forsinket betaling mv. fastsatte rente. Hvis rentetabet er under 25 kr., eller du kan dokumentere et større rentetab end det, som du automatisk har fået godtgjort, vil du få dækket rentetabet ved at rette henvendelse til dit pengeinstitut med dine dokumenterede rentetab. 12 Force majeure Pengeinstitutterne og PBS er ikke ansvarlige for tab, der skyldes force majeure, herunder lovforskrifter, myndighedsforanstaltninger eller lignende, svigtende strømforsyninger, svigtende telekommunikation, brand, røgskade, eksplosion, vandskade, hærværk, indbrud, naturkatastrofer, indtruffet eller truende krig, oprør, borgerlige uroligheder, terror eller sabotage, strejke, lockout, boykot eller blokade. Dette gælder, selvom pengeinstitutterne eller PBS er part i konflikten, og selvom konflikten kun rammer dele af pengeinstitutternes eller PBS funktioner. 13 Fejl, forsinkelse mv. Hvis der er fejl eller forsinkelse ved en betaling eller en advisering, og dette skyldes de involverede pengeinstitutter eller PBS, skal disse afhjælpe fejlen eller levere på ny, hvis dette er praktisk muligt og kan ske uden økonomiske konsekvenser, som står i misforhold til den aftalte ydelse. Pengeinstituttet er ansvarligt for direkte tab, som påføres dig, og som skyldes, at de involverede pengeinstitutter eller PBS har handlet uagtsomt. Dette gælder dog ikke, i det omfang tabet skyldes dine egne forhold. De involverede pengeinstitutter og PBS er ikke ansvarlige for indirekte tab. Priser mv. for MasterCard Guld Priserne gælder fra 24. november 2006 Årlig pris for kortet.... 975 kr. Familiekort uden forsikring.... 140 kr. Hastebestilling... 150 kr. Kurerforsendelse... 150 kr. Erstatningskort... 100 kr. Hævning af kontanter i pengeautomater/bank koster 2 pct. af det hævede beløb, min. pr. hævning...50 kr. Nødkort... 0 kr. Nødkontanter.... 0 kr. Kopi af nota, pr. stk. Betales kun, hvis notaen stemmer med det bogførte beløb...75 kr. Kopi af betalingsoversigt.... 0 kr. Ændring af forbrugsgrænse, midlertidig.............. 100 kr. Ændring af forbrugsgrænse, permanent....0 kr. Rente pr. måned...0 pct. Nominel årlig rente....0 pct. Når kortet bruges i forbindelse med fjernsalg og i udenlandske forretninger Ved køb via internettet, postordre (fjernsalg) mv. og i udlandet kan forretningen kræve et beløb for serviceydelsen. Beløbet oplyses af forretningen og følger de regler, der gælder i det pågældende land og ved fjernsalg. Omregningskurs ved brug i udlandet 1. Dagligt offentliggjorte kurser for europæiske valutaer: Danmarks Nationalbanks valutakurs dagen før ekspeditionsdagen i PBS plus 1 pct. 2. Andre dagligt offentliggjorte valutakurser: Danmarks Nationalbanks valutakurs dagen før ekspeditionsdagen i PBS plus 1,5 pct. Undtagelser kan forekomme. 3. Ikke-dagligt offentliggjorte valutakurser: Omregning til US dollar, der igen omregnes til danske kroner som ovenfor. 08.08. Nordea Bank Danmark A/S, CVR-nr. 13522197, København Kreditor bærer risikoen i forhold til dig, hvis der er forsinkelse, fejl eller mangler ved en betaling. Kreditor kan derfor ikke gøre misligholdelse gældende over for dig i denne anledning. Såfremt den automatiske betaling ikke gennemføres, på grund af at dit pengeinstitut standser sine betalinger eller går konkurs, kan kreditor på anden vis opkræve beløbet hos dig, medmindre andet følger af lovgivningen. Kreditor kan i denne situation ikke gøre misligholdelsesvirkninger gældende over for dig som følge af, at betalingen ikke er blevet gennemført via Betalingsservice, såfremt du betaler inden for den af kreditor fastsatte nye frist. 14 Priser Du kan ved henvendelse til dit pengeinstitut få oplyst eventuelle priser, herunder prisen for den kontoform, betalingsaftalen er tilknyttet, prisen for kopi af betalingsoversigt mv. 15 Ændring af reglerne Disse regler kan ændres med en måneds skriftligt varsel. Væsentlige ændringer vil ske med tre måneders skriftligt varsel. Ændringerne kan fx meddeles på betalingsoversigten. ꆱ Der kan forekomme ekstra omregning for nogle valutaer undtagen for dem, der står under pkt. 1. Forbrugsgrænser Der kan være lokale begrænsninger pr. udbetaling i pengeautomater i udlandet. Der kan højst hæves 6.000 kr. pr. døgn i pengeautomater. Der kan samlet ved hæve- og betalingstransaktioner højst bruges 40.000* kr. pr. måned. * Beløbet er individuelt. Kontakt Nordea, hvis du er i tvivl om din forbrugsgrænse eller ønsker den forhøjet.