Planklagenævnet Miljø- og Fødevareklagenævnet 20. december 2018 Kommunernes udtalelse i sagerne vedr. vindmøller Thorup Sletten klage ID 1002230, 1002229, 1002223, 1002264, 1002245, 1002250 og 1002238 Kommunerne ser, at de ovenfornævnte klager har givet anledning til disse klagepunkter: 1. Forøget effekt 2. 0-alternativer 3. Natura 2000 4. Vilkår om støjmåling 5. Landskabelige- samt visuelle forhold 6. Kystnærhedszonen 7. Særligt for Vesthimmerlands Kommune 8. Særligt for Jammerbugt Kommune Indledende gøres der opmærksom på, at Jammerbugt Kommune og Vesthimmerlands Kommune har valgt at kommentere klagepunkterne vedrørende VVM-tilladelsen og lokalplanen samlet, også selvom klagerne behandles af hver sin klageinstans. Derudover har kommunerne valgt at afgive et samlet svar, idet der er tale om et fælles projekt. Overordnet finder kommunerne, at der ikke er tale om retlige spørgsmål, som rejses af klagerne. Jammerbugt og Vesthimmerlands Kommune igangsatte i august 2016 en fordebat for planlægning af nye vindmøller ved Thorup-Sletten, og i november samme år besluttede de to kommuner at igangsætte en planlægning for mølleområdet. Forud for dette havde der i 2014 været en fordebat for alene opstilling af 7 møller i Vesthimmerlands Kommune. Efter godkendelse af planforslag og miljørapport i januar 2017 var forslagene i offentlig høring frem til 19. april 2017. Efter indsigelse fra Erhvervsstyrelsen vedrørende den nærliggende Aggersborg Kirke, blev de 2 sydligste møller udtaget efter dialog med Staten, hvorefter Viborg Stifts indsigelse blev trukket tilbage. På grund af uklarhed vedr. vindmøllebekendtgørelsens lovlighed, som følge af EUdom i en anden sag, og det forhold, at den danske vindmøllebekendtgørelse ikke var miljøvurderet, valgte de to kommuner at afvente afklaring om dette forhold. Side 1 af 5
Først den 10. september 2018 vedtog Vesthimmerlands Kommune lokalplanen og kommuneplantillægget endeligt og udstedte VVM-tilladelsen den 4. oktober 2018 samtidig med offentliggørelsen af planerne. I Jammerbugt Kommune vedtog man lokalplanen endeligt den 27. september 2018 og udstedte også VVM-tilladelsen den 4. oktober 2018. Vindmølleprojektet har således i 2 forskellige udgaver (et med 7 møller og det sidste med 20 møller) været under planlægning helt tilbage fra 2014. Planprocessen her således været langstrakt. På den baggrund har der gentagne gange været mulighed for at ændre i planerne, ligesom der løbende har været mulighed for at komme med indsigelser dertil. Ad 1) På grund af teknologiens udvikling er det muligt for opsætter at udskifte den i projektet anførte vindmølletype til en anden vindmølletype med større effekt. Der er alene tale om en ændring visuelt inde i selve nacellen, hvorfor der ikke er ændringer i skyggeforhold eller vingestørrelse. Der kan altså alene være et spørgsmål om støjgener i forhold til ændringsmøllerne. Ingen steder i miljøvurderingen er møllernes indvendige indretning vurderet. VVM-vurdering og ansøgning om byggetilladelse skal anskues som to forskellige ting. I den aktuelle VVM-redegørelse er der taget udgangspunkt i en bestemt mølletype. Indtil der konkret indkom en ansøgning om byggetilladelse 12. oktober 2018, hvoraf det fremgik, at der var et ønske om en anden mølletype, havde kommunerne ingen viden om et ændringsønske og så ingen usikkerhed om projektet, som anført af klagerne. Ændringsønsket vil blive behandlet i forbindelse med byggetilladelsen, hvor der vil blive truffet en screeningsafgørelse (delafgørelse) om spørgsmålet. Afgørelsen vil skulle tage stilling til om ændringerne ved de ønskede møller i forhold til de møller der er taget udgangspunkt i ift. VVM, er så væsentlige, at der skal foretages en ny (supplerende) miljø-/vvm-vurdering eller ej. Denne praksis ses i overensstemmelse med praksis, eksempelvis MAD2012.394Ø hvoraf det fremgår: Den ændrede planlægning til møller med 2,3 MW effekt giver imidlertid anledning til at antage, at projektet gennemgik en sådan forandring, at i hvert fald et behov for udarbejdelse af en supplerende miljøvurdering og VVM-redegørelse skulle have været overvejet Ad 2) I forhold til klagepunktet om, at 0-alternativet ikke er beskrevet, forstår kommunerne det således i, at der er tale om et ønske om beskrivelse af alternativer til møllernes placering i bred forstand. Der findes ikke et krav om, at VVM-redegørelser skal indeholde en beskrivelse af alle foreslåede alternativer (bl.a., jf. NKN03-33 samt NKN101-0125), men en oversigt over de væsentligste alternativer der har været undersøgt af VVM-myndigheden. Alternativer skal behandles mere eller mindre indgående, men omfanget er ikke fastlagt af lovgivningen, dog kan det konkluderes, Side 2 af 5
at der ikke er pligt til at udarbejde en VVM-redegørelse for alle de foreslåede alternative placeringer. I miljørapportens afsnit 1.1 beskrives det, at der ikke er fundet relevante alternativer til projektet, som det også fremgår af rapporten, hvorfor en nærmere beskrivelse deraf ikke har fundet sted. Der er altså konkret taget stilling til, at have overvejet andre alternativer ud over 0-alternativet, men ingen har været relevante at fremføre. Ad 3) I forhold til spørgsmålet om at Natura-2000 grænserne på det nuværende tidspunkt er under revision, og at projektet bør afvente denne revision bemærkes det, at det er korrekt at Natura 2000-områderne er under revision. Overordnet er revisionsændringerne dog minimale i det nuværende forslag. Kommunerne administrerer i alle tilfælde i forhold til gældende ret, ligesom miljøvurderingen er foretaget i forhold til de aktuelt gældende rammer for området. Kommunerne afventer ikke kommende, eventuelle ændringer. I de konkrete planer for revision af Natura 2000-grænser ses det omhandlede område for Jammerbugt Kommunes vedkommende dog slet ikke at være i spil, skulle ændringerne blive sat i kraft. For Vesthimmerlands vedkommende er den eneste ændring at landbrugsarealer øst og vest for Thorupvej 31 udtages. Argumentet må derfor i alle fald forkastes. Ad 4) Flere klagere påpeger at kommunen bør stille krav om støjmåling allerede ved opsættelse af vindmøllerne i projektet. Overordnet gør kommunerne opmærksom på, at der i lovgivningen ikke findes et krav om at stille krav om støjmåling i en VVMtilladelse. For dette projekt er det alligevel indsat som et vilkår (efter 6 måneder), for allerede nu at gøre bygherre bekendt med, at det er en forudsætning for, at driften af vindmøllerne kan fortsætte er, at gældende regler bliver overholdt. På ovenstående baggrund mener kommunerne ikke, at det kan anfægtes at der fastsættes en frist på 6 måneder, før målingen skal finde sted. I øvrigt gør kommunerne opmærksom, på at en støjmåling altid, ved en konkret mistanke om aktiviteter i strid med vilkårene, med hjemmel i vindmøllebekendtgørelsen, vil kunne kræves af kommunerne som myndighed. Ad 5) 2 klagere anfører i deres klager at anlæggenes påvirkning af landskabet ikke er ubetænkeligt. Dette anbringende er også anført og behandlet i miljørapporten. Kommunerne anfører i relation hertil, at der efter bekendtgørelsen ikke er forbud mod landskabelige betænkelige projekter, men at de landskabelige- samt visuelle konsekvenser skal belyses i miljørapporten. Kommunerne finder, at kravene til oplysning- og undersøgelse af de landskabelige samt visuelle konsekvenser er opfyldt. Side 3 af 5
Ad 6) Danmarks Naturfredningsforening (Jammerbugt) fremfører i deres klager at åbne kystområder skal friholdes for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af nærhed til kysten. Hertil ønsker kommunerne at bemærke, at det i betænkningen (til ændringen af vurderingsloven) fremhæves udtrykkeligt, at bestemmelserne ikke er til hinder for en fortsat udbygning med vindkraft, men at: vindmølleudbygningen i kystnærhedszonen bør planlægges med størst mulig hensyntagen til landskab og natur. Denne holdning supporteres også af praksis, fx KFE1994.108 hvori en landzonetilladelse til opstilling af 5 vindmøller i kystnærhedszonen blev stadfæstet. Konklusionen i VVM-rapporten finder kommunerne derfor fortsat er retvisende, og at der således kan opsættes vindmøller i området. Ad 7) Der indkom ikke noget statsligt veto mod planforslaget i forhold til Aggersborg, men kun i forhold til Næsborg Kirke. Bufferzonerne for Aggersborg er ikke vedtaget. Byrådet har godkendt at der arbejdes videre med at udpege to bufferzoner som blev fremlagt på Økonomiudvalgets møde d. 13. juni 2018. Vindmølleområdet både ved Thorup-Sletten og eksisterende møller nord for i Jammerbugt Kommune, som er indenfor 4,5 km fra Aggersborg, er udtaget af forslaget til bufferzonerne. Ad 8) Det er anførte af DN Jammerbugt, at man i lokalplan 03-001 skriver, at der kan ske berøring af fuglebeskyttelsesområdet. Det anførte knytter sig til beskrivelse af hvorfor der skulle udarbejdes en habitatkonsekvensvurdering i første omgang. Der er altså tale om en argumentation for, at kravene hertil overholdes der udarbejdes en konsekvensvurdering fordi det ikke kan afvises, at der kan være en sådan påvirkning med projektet. Den senere konklusion i den udarbejdede miljørapport er fortsat, at projektet kan gennemføres. Danmarks Naturfredningsforening (Jammerbugt) anfægter, at observationerne af fuglene ikke er sket på det korrekte grundlag samt at observationerne er utilstrækkelige. Overordnet mener kommunerne at det bagvedliggende arbejde er udført af professionel ekstern part (Orbicon). Kommunerne finder derved, at arbejdet er udført med tilstrækkelig professionel ekspertise, som kommunerne ikke selv kunne have foretaget bedre. Kommunerne har i fællesskab, efter DN s kritik, bedt opsætter redegøre nærmere for de tekniske, faglige aspekter af Orbicons arbejde, som vedlægges som notat i bilag 1. I øvrigt er konsekvensvurderingen udarbejdet af Orbicon/opsætter vedlagt som bilag 2. På baggrund af notatet mener kommunerne fortsat at miljørapporten, udarbejdet af kommunen, er tilstrækkelig, ligesom der fortsat findes grundlag for at konkludere, at projektet ikke har konsekvenser ud over det tilladte. 3 klagere anfører at Jammerbugt Kommune har forsømt at iagttage Aarhuskonventionen ved ikke at have inddraget Poul Sørensens bemærkninger til projektet, Side 4 af 5
ligesom kommunen skulle have forsømt at afholde et ønsket møde med husdyrbrugsejeren. Poul Sørensens brev af 31. august 2018 er modtaget i en yderst travl periode, og efter høringsperiodens udløb. Der findes ikke et krav om, at der til en sådan indsigelse skal kvitteres for modtagelse, men henvendelsen er rigtig nok modtaget som anført. Kommunen ser ikke at ordet møde fremgår af skrivelsen af 31. august, hvorfor dette ønske ikke har været tydeligt, før fremsendelsen af klage til klagenævnene. Overordnet anfører kommunen at høringsreglerne ift. processen er overholdt, hvorfor Poul Sørensen i den afsatte periode uden problemer kunne have fremsat sine anbringender. De indkomne anbringender fra høringsperioden er indskrevet i den sammenfattende redegørelse og overvejet nøje i forhold til projektets (også politiske-) behandling. Kommunen ser ikke, at Aarhus-konventionens krav rækker herudover. Med venlig hilsen Seniorplanlægger Kim Stadsvold Team Plan Vesthimmerlands Kommune Tlf: 9966 7129 Mail: kst@vesthimmerland.dk og Team Plan Jammerbugt Kommune Side 5 af 5