Orientering om nye normalvedtægter for almene boligorganisationer med almene boligafdelinger

Relaterede dokumenter
Forslag til vedtægtsændringer til 3B s ekstraordinære repræsentantskabsmøde 14. november 2018 klokken 17

Velkommen til ekstraordinært repræsentantskabsmøde 28. november 2018

Bekendtgørelse om normalvedtægter for en selvejende almen ældreboliginstitution

Vejledning til afvikling af et digitalt afdelingsmøde

Referat af repræsentantskabsmøde i AAB, Kolding afholdt den 24. maj 2018

Bekendtgørelse om normalvedtægter for en almen boligorganisation med almene boligafdelinger og indbetalt garantikapital

Bekendtgørelse om normalvedtægter for en almen boligorganisation med almene boligafdelinger og indbetalt garantikapital

EN SELVEJENDE ALMEN BOLIGORGANISATION

Digitale afdelingsmøder i fsb. Lyst til at deltage

Vedtægter for ALFABO

Lovtidende A Udgivet den 16. juni Bekendtgørelse om normalvedtægter for en almen boligorganisation med almene boligafdelinger

Vedtægter for Hvalsø Boligselskab

Bekendtgørelse om normalvedtægter for en almen boligorganisation med almene boligafdelinger og indbetalt garantikapital

VEDTÆGTER. Vedtægter

Bekendtgørelse om normalvedtægter for en selvejende almen ungdomsboliginstitution

Bekendtgørelse om normalvedtægter for en almen boligorganisation med almene boligafdelinger

VESTERGÅRDSVEJ 15 // 8260 VIBY J // TLF //

Bekendtgørelse om normalvedtægter for en almen boligorganisation med almene boligafdelinger

Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål

Afdelingsbestyrelsesseminar - SAB

Vedtægter for Den almene Boligorganisation Grønnevangen.

Vedtægter for Grindsted Boligforening

Vedtægter for AB Vejen Byggeselskab

Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål. 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen ØsterBO. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Vejle Kommune.

Vedtægter for Lejerbo Stevns Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål

Vedtægter. for. Boligselskabet Vendersbo

Vedtægter Vallensbæk Boligselskab 2018

Vedtægter for Lunderskov Boligforening

Vedtægter. for. Boligselskabet Langeland

Vedtægter for Byggeforeningen af 1949

Vedtægter for fsb. fsb

1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Andels-Boligforening i daglig tale benævnt AAB Vejle.

Vedtægter. Arbejdernes Andels--Boligforening

Vedtægter Tårnby Kastrup Boligselskab 2018

VEDTÆGTER FOR Tønder Andelsboligforening MAJ 2018

Vedtægter Boligselskabet AKB, Rødovre 2017

Vedtægter Boligselskabet AKB, Taastrup 2017

Vedtægter Lyngby Boligselskab 2017

Vedtægter for RKE. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål. 2 Boligorganisationen er organiseret uden medlemsindskud.

Vedtægter for. BoVendia. Forslag til. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål

Vedtægter for Boligforeningen Neptun

Vedtægter for Arbejdernes Andelsboligforening (AAB Kolding)

VESTERGÅRDSVEJ 15 // 8260 VIBY J // TLF

Vedtægter for Boligforeningen AAB

VEDTÆGTER FOR Skærbæk Boligforening MAJ 2018

1 Boligorganisationens navn er boligorganisationen Boligkontoret Århus. 2 Boligorganisationen er organiseret uden medlemsindskud

Vedtægter for Boligforeningen Neptun

Bilag 3A. Vedtægter for Boligselskabet Sjælland

Vedtægter. for. Skagen Kollegium

FORRETNINGSORDEN FOR AFDELINGSMØDET

Vedtægter for DUAB. Boligorganisationens ledelse. Navn, hjemsted og formål. Medlemskab og kapitalforhold. Repræsentantskabet

VEDTÆGTER FOR BOLIGSELSKABET BALDERSBO

Vedtægter for. Lejerbo Horsens. Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål. Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted i Horsens kommune.

Vedtægter. Vedtaget på det ordinære repræsentantskabsmøde den 15. juni 2017

Bilag 1. Bekendtgørelse om normalvedtægter. Normalvedtægter for en almen boligorganisation, der har et repræsentantskab som øverste myndighed

Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål

Vedtægter for Boligorganisationen Lundebjerggård

Vedtægter. Albertslund Boligselskab

Vedtægter Vedtaget på repræsentantskabsmøde den 24. november 2016

Bekendtgørelse om normalvedtægter for en almen boligorganisation med almene boligafdelinger

VEDTÆGTER FOR Sønderborg Andelsboligforening MAJ 2018

UDKAST VEDTÆGTER FOR Sønderborg Andelsboligforening MAJ 2018

Kapitel 1. Kapitel 2. Kapitel 3. Stk. 3. Repræsentantskabet træffer beslutning. om følgende forhold

VEDTÆGTER. for ODENSE SOCIAL-FILANTROPISKE BOLIGSELSKAB

Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse Repræsentantskabet. Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune

Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Kapitel 2 Medlemskab og kapitalforhold 1. Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse (repræsentantskabet) 1

VEDTÆGTER FOR Aabenraa Andelsboligforening MAJ 2018

Vedtægter for Bomiva

Vedtægter Estrupsgade Silkeborg Tlf aab-silkeborg.dk

VEDTÆGTER. For. Den almene boligorganisation

VEDTÆGTER FOR Den selvejende almene boligorganisation Brøndby Boligselskab

VEDTÆGTER. for Boligforeningen VIBO

Vedtægter. Ballerup Ejendomsselskab

VEDTÆGTER FOR Aabenraa Andelsboligforening MAJ 2019

VEDTÆGTER FOR Aabenraa Andelsboligforening Juni 2019

Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt

Indholdsfortegnelse. Navn, Hjemsted og formål: 3. Andelsboligforeningens ledelse: 4. Generalforsamling: 4. Bestyrelsen: 6. Afdelingernes ledelse: 8

Vedtægter for Silkeborg Boligselskab

VEDTÆGTER FOR Skærbæk Boligforening MAJ 2018

VEDTÆGTER FOR 3B NOVEMBER 2018

- 1 - Vedtægter for Arbejdernes Andels-Boligforening Varde

VEDTÆGTER FOR 3B NOVEMBER 2018

Vedtægter. for. Gråsten Andelsboligforening forslag 21. juni 2017

Gentofte Ejendomsselskab. Vedtægter

Vedtægter for Sporvejsfunktionærernes Boligforening

1 Boligorganisationens navn er Den Almene Andelsboligforening Eskemosepark. I det følgende Eskemosepark.

Vedtægter for Andelsselskabet Almenbo

«Selskab_Navn» VEDTÆGTER FOR

Vedtægter for Kollegiekontoret i Aarhus

Boligselskabet af 1961 i Greve (BS 61)

NORDHAVNSGÅRDEN Beboerlokalet, Herninggade 2 Onsdag den 22. september 2010 kl. 19:00

Vedtægter. for. Boligselskabet Domea Låsby

VEDTÆGTER. Vedtægter

VEDTÆGTER FOR KOLLEGIEKONTORET I AARHUS

Vedtægter. For. Brøndbyernes Andelsboligforening. Vedtægter. Kapitel 2 Medlemskab. Vedtægter for. Brøndbyernes Andelsboligforening

Vedtægter for Det selvejende Boligselskab

Vedtægter Samvirkende Boligselskaber 2019

Vedtægter for AL2bolig

Vedtægter boligforeningen aab

Vedtægter. for. Boligselskabet Vendersbo Guldborgsund

Transkript:

BL Alle kommuner Orientering om nye normalvedtægter for almene boligorganisationer med almene boligafdelinger Udlændinge-, integrations- og boligministeren har udstedt nye bekendtgørelser om normalvedtægter for almene boligorganisationer med almene boligafdelinger (bekendtgørelse nr. 718 af 13. juni 2016 om normalvedtægter for en almen boligorganisation med almene boligafdelinger og bekendtgørelse nr. 719 af 13. juni 2016 om normalvedtægter for en almen boligorganisation med almene boligafdelinger og indbetalt garantikapital (garantiorganisation)). De væsentligste ændringer i forhold til de tidligere normalvedtægter angår anvendelse af digitale værktøjer dels til indkaldelser af øverste myndighed og afdelingsmøder og udsendelse af materiale til disse møder, dels som supplement i forbindelse med afholdelse af afdelingsmøder. Herudover er der sket enkelte mindre ændringer: Harmonisering af reglerne om øverste myndigheds kompetence og uddelegering med driftsbekendtgørelsens 6 og 7. Præcisering af tegningsreglen. 16. juni 2016 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Almene Boliger Slotsholmsgade 10 Post 1216 København K Tel. 7226 8400 Mail uibm@uibm.dk Web www.uibm.dk CVR-nr. 36977191 Sagsbehandler Karin Laursen Tel. 41717787 Mail kal@mbbl.dk Ref.-nr. 2015-1131 Desuden er udstedt nye bekendtgørelser om normalvedtægter for en selvejende almen ældreboliginstitution (bekendtgørelse nr. 721 af 13. juni 2016) og selvejende almene ungdomsboliginstitutioner (bekendtgørelse nr. 720 af 13. juni 2016). Ændringerne vedrørende anvendelse af digitale værktøjer og tegningsret er tillige foretaget i disse to bekendtgørelser. Desuden er reglen og kompetence til vedtagelse af vedligeholdelsesordning ændret, så den nu i overensstemmelse med vedligeholdelsesbekendtgørelsen fastsætter, at afdelingsmødet træffer beslutningen. Det bemærkes, at ændringerne i normalvedtægterne finder anvendelse uanset eventuelle modstående bestemmelser i en boligorganisations vedtægter. I. Digitale indkaldelser m.v.: 1. Øverste myndighed Side 1/5

Efter de hidtil gældende regler skulle indkaldelse af repræsentantskabet ske ved brev til de enkelte medlemmer af repræsentantskabet. Med de ændrede normalvedtægter gives der mulighed for, at det aftales med det enkelte repræsentantskabsmedlem, at denne kan indkaldes elektronisk, ligesom der gives mulighed for, at bilag udsendes elektronisk til den pågældende. Det er det enkelte repræsentantskabsmedlems ansvar at holde boligorganisationen orienteret om ændringer i den mailadresse, der skal bruges ved elektronisk kommunikation. For boligorganisationer med en generalforsamling som øverste myndighed vil det ligeledes kunne aftales med det enkelte medlem, at indkaldelse og udsendelse af bilag kan ske elektronisk. Det er det enkelte medlems ansvar at holde boligorganisationen orienteret om ændringer i den mailadresse, der skal bruges ved elektronisk kommunikation. 2. Lejere Tilsvarende gives der mulighed for, at det aftales med den enkelte lejer, at denne kan indkaldes elektronisk til afdelingsmøder og modtage bilag hertil elektronisk. Det bemærkes, at der i tilfælde, hvor der er flere lejere af den enkelte bolig, skal indgås aftale med hver enkelt af disse lejere. Det er den enkelte lejers ansvar at holde boligorganisationen orienteret om ændringer i den mailadresse, der skal bruges ved elektronisk kommunikation. II. Digitale værktøjer i forbindelse med afholdelse af afdelingsmøder: I forlængelse af en række forsøg med gennemførelse af afdelingsmøder under anvendelse af digitale værktøjer er der givet generel mulighed for at inddrage digitale værktøjer i afviklingen af afdelingsmødet. 1. Organisationsbestyrelsens kompetencer Bestyrelsen har den overordnede ledelse af boligorganisationen og dens afdelinger og er ansvarlig for driften. Det er således også bestyrelsen, der er ansvarlig for budgetlægningen og indkøb af evt. nødvendig software m.v. Finder bestyrelsen, at der ikke inden for rammerne af forsvarlig drift kan medtages udgifter i afdelingernes budgetter til software m.v., vil bestyrelsen skulle indbringe en eventuel tvist om budgettet for kommunalbestyrelsen, som træffer den endelige administrative afgørelse. Tilsvarende gælder for bestyrelsen i selvejende almene ungdoms- eller ældreboliginstitutioner. 2. Afdelingsmødets kompetencer Afdelingsmødet kan med virkning for fremtidige afdelingsmøder træffe beslutning om anvendelse af digitale værktøjer i forbindelse med afholdelse af afdelingsmøderne, idet bemærkes, at afdelingsmødet kan beslutte inddragelse af digitale værktøjer i det omfang og til de formål, afdelingsmødet måtte ønske dette, jf. dog nedenfor. Det bemærkes, at anvendelse af digitale værktøjer ikke kan erstatte et fysisk afdelingsmøde. Der skal således under alle omstændigheder afholdes et afdelingsmøde med alle de elementer, der hidtil har indgået i afdelingsmødet. Side 2/5

Til brug for afdelingsmødets beslutning om anvendelse af digitale værktøjer, må der foreligge oplysninger om de budgetmæssige konsekvenser af en sådan beslutning og om omfanget af de digitale muligheder, som boligorganisationen kan stille til rådighed. Hvis afdelingsmødet træffer beslutning om anvendelse af digitale værktøjer, må afdelingsmødet samtidig træffe beslutning vedrørende budgetmæssig dækning for de udgifter, der vil være forbundet hermed. Som ovenfor nævnt, må organisationsbestyrelsen vurdere, om sådanne udgifter kan afholdes inden for rammerne af forsvarlig drift og i givet fald indbringe en budgettvist for kommunalbestyrelsen. Når der træffes beslutning om inddragelse af digitale værktøjer, kan det være hensigtsmæssigt, at afdelingsmødet tillige fastsætter en forretningsorden for anvendelsen af de digitale værktøjer. BL har udarbejdet forslag til sådanne forretningsordener. Disse kan findes på BL s hjemmeside www.bl.dk. Det kan tillige være hensigtsmæssigt, at der træffes beslutning om, at der udpeges en person til at styre en elektronisk debat forud for afdelingsmødet. Det digitale værktøj, der anvendes, skal være tilgængeligt for alle afdelingens lejere og disses myndige husstandsmedlemmer, uden at der må stilles krav om profil på sociale medier. Desuden skal værktøjet være tilgængeligt for enhver, der i øvrigt har adgang til afdelingsmødet, men disse må ikke have adgang til at afgive stemme. Der kan stilles krav om, at de pågældende logger sig ind med password eller lignende for at kunne fremsætte forslag, opstille kandidater og deltage i debatten. Andre end de nævnte må kun gives læseadgang til det digitale værktøj. Ved anvendelse af digitale værktøjer til fremsættelse af forslag og opstilling af kandidater er det et krav, at dette tillige kan ske på traditionel måde ved brev eller e-mail, og for kandidatopstillingers vedkommende tillige på afdelingsmødet. Hvis det besluttes, at afstemninger kan ske digitalt efter afholdelse af afdelingsmødet, kan det desuden være relevant at træffe beslutning om, at visse afstemninger eller typer af afstemninger ikke kan ske digitalt. Der kan f.eks. være tale om afstemninger om større og mere komplicerede sager eller om forslag, hvor der på forhånd kan forventes stillet ændringsforslag. Det kan ofte være vanskeligt for afdelingsmødet at overskue, om der vil skulle ske afstemning om sådanne sager på et kommende afdelingsmøde. Det kan derfor af praktiske grunde være hensigtsmæssigt at uddelegere den endelige beslutning om afstemningsmetoden til f.eks. afdelingsbestyrelsen. Det skal fremgå klart i forbindelse med bekendtgørelse af de forslag, der skal behandles på afdelingsmødet, hvis der om et eller flere af disse ikke kan stemmes efter afdelingsmødet, da dette kan være afgørende for lejernes beslutning om, hvorvidt de vil deltage i det fysiske møde. Det kan besluttes, at afstemning sker alene på afdelingsmødet, såvel på afdelingsmødet som efterfølgende eller alene efterfølgende. Hvis afdelingsmødet har besluttet, at stemmeafgivning skal kunne ske digitalt efter afdelingsmødet, er der en række yderligere betingelser, der skal være opfyldt, således at ingen stemmeberettigede afskæres fra at afgive stemme, og således at stemmeafgivning sker på betryggende vis: Side 3/5

1. Afstemningstemaer skal formuleres endeligt før afslutning af afdelingsmødet. Det vil typisk være hensigtsmæssigt, at dette sker i umiddelbar forbindelse med mødets behandling af de enkelte punkter på dagsordenen. Hvis der til et forslag er stillet ændringsforslag, vil det være nødvendigt at formulere afstemningstemaet med henblik på trinvis afstemning. Det påhviler dirigenten at sikre, at afstemningstemaerne formuleres på en måde, så ingen kan være i tvivl om betydningen af et ja eller et nej. Dette kræver særlig omhu, da der ikke vil være mulighed for at stille afklarende spørgsmål til temaerne efter mødet. 2. Den digitale afstemning skal suppleres med mulighed for afgivelse af brevstemmer inden for samme periode på højst 7 dage, der fastsættes for den digitale afstemning. Stemmesedler skal efter anmodning udleveres fra dagen efter afdelingsmødet og indtil fristen for afgivelse af stemme udløber. Det forudsættes, at udlevering af stemmesedler sker på et sted i rimelig afstand fra afdelingen og inden for et rimeligt dagligt tidsrum, eller at de udsendes eller omdeles til de beboere, der udtrykker ønske herom. 3. Det kan besluttes, at afstemning kan ske såvel under afdelingsmødet som efterfølgende. Medmindre afstemning om et dagsordenspunkt udelukkende foretages på afdelingsmødet, skal eventuelle afstemninger, der foretages på afdelingsmødet, foretages skriftligt, således at der ikke opstår risiko for, at afstemningen på afdelingsmødet kan påvirke resultatet af den efterfølgende afstemning. Stemmer, der således afgives på afdelingsmødet, må ikke tælles op, før fristen for efterfølgende afstemning er udløbet, og optælling skal ske samlet for alle afgivne stemmer. 4. Det skal sikres, at ingen husstand kan afgive flere stemmer, end de har ret til efter boligorganisationens vedtægter. Der er ikke fastsat nærmere regler herom, men af praktiske grunde vil det formentlig være nødvendigt, at hver husstand forsynes med et antal unikke afstemningskoder svarende til det antal stemmer, hver husstand har. Det vil i den forbindelse også være et krav, at det sikres, at en afstemningskode ikke kan anvendes mere end en gang ved afstemning på forskellige måder. Dette vil formentlig forudsætte, at afstemningskoderne deaktiveres ved udlevering af stemmesedler eller ved afgivelse af stemme på afdelingsmødet. Hvis et forslag har været undergivet afstemning efter afdelingsmødet, kan der ikke begæres urafstemning om dette forslag, idet samtlige husstande da allerede vil have haft mulighed for at afgive deres stemmer på eller efter afdelingsmødet. 3. Afdelingsbestyrelsens kompetence Afdelingsbestyrelsen har efter de nye regler ingen selvstændig kompetence, men afdelingsmødet kan beslutte at henlægge beføjelser til denne. III. Harmonisering med driftsbekendtgørelsen: Der har hidtil ikke været fuld overensstemmelse mellem driftsbekendtgørelsens 6, stk. 2 og 4 og 7, stk. 1, og normalvedtægternes 6, stk. 3, 5 og 6, med hensyn til, hvilke beføjelser øverste myndighed kan uddelegere til bestyrelsen. Det daværende Ministerium for By, Boliger og Landdistrikter har udtalt, at øverste myndighed kan uddelegere beføjelser i det omfang, dette fremgår enten af driftsbekendtgørelsen eller af normalvedtægterne. Der er nu tilvejebragt overensstemmelse mellem de to regelsæt gennem ændringer i normalvedtægternes 6, stk. 3 og 5, og driftsbekendtgørelsens 6, stk. 2 og 4. V. Præcisering af tegningsreglen: Side 4/5

Der har været udtrykt tvivl om den rette forståelse af normalvedtægternes tegningsregel. Det daværende Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter har udtalt, at tegningsreglen skulle forstås sådan, at den samlede bestyrelse kan tegne boligorganisationen, mens der kun kan tegnes ved to bestyrelsesmedlemmer (hvoraf den ene skal være bestyrelsens formand eller næstformand), hvis der er ansat en forretningsfører eller direktør, og denne medunderskriver. Tegningsreglen er nu præciseret i overensstemmelse med denne tilkendegivelse. **** Desuden har ministeren udstedt en bekendtgørelse om ændring af driftsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 723 af 13. juni 2016). Denne bekendtgørelse indeholder ændringer af 6, stk. 2 og 4, med henblik på at opnå overensstemmelse med normalvedtægterne for så vidt angår øverste myndigheds delegationsmuligheder. Desuden er der som noget nyt indsat en bestemmelse, der medfører, at øverste myndigheds beslutning om, at en afdeling overføres fra en boligorganisation til en anden kan uddelegeres til bestyrelsen. Yderligere er reglerne om udlevering af råderetskatalog forenklet, idet der gives mulighed for, at dette ikke udleveres i en sammenskrevet version til nuværende lejere, når der er sket ændringer. I stedet skal boligorganisationen stille en sammenskrevet version til rådighed på organisationens hjemmeside. Det vil fortsat skulle fremgå af referatet af afdelingsmødet, at det er besluttet at foretage ændringer i kataloget, ligesom dette fortsat skal udleveres til nye lejere i sin helhed. Med venlig hilsen Karin Laursen Fuldmægtig Side 5/5