ISSN0105-0117. (Original-opgaver) DK-2640Hedehusene,Danmark, Tlf. (02)164663.

THEMA DANICUM i~r.27,juli 1982 Nr. 3 Vol. 4 REDAKTION: ISSN0105-0117 Faglig redaktør: JAN MORTENSEN,Hovmarken 24, Fløng (Original-opgaver) DK-2640Hedehusene,Danmark, Tlf. (02)164663. Løsningsredaktør: WILLYENGGREN, Vigerslev Alle 28, 2. sal tv. (Løsningsfrist 5/9) DK-2500Valby, Danmark, Tlf. (01) 161846 Postutro 6 403867. Pris 1982:80.00kr. Teknisk redaktør: LEl(C. SCHMIDT.RådmandBillesvej 25, (Bladforsendelse) DK-2610Rødovre,Danmark, Tlf. (02)912625 KONTRAVAXLING MINIATYRFORM av Herbert Hultberg I Den som forst faste uppmarksamheten på kontraproblem var Friedrich Palitzsch (1889-1932), vilket skedde redan 1914, men den som på ett masterligt satt utrett kontraspelets och kontravaxlingens natur ar Anton Trilling (1893-1947) i en klargorande artikel i DIE SCHWALBE, maj 1938. I ett kontraproblem har vit bland skenbart likvardiga drag, som alla tjanar sarnma syfte, att valja det drag, som dessutom parerar ett svart matdrag, kontradrag. Har en elementar original-skiss: 122.2, Herbert Hultberg: Kc2 Td2 - Kal Lg8 Bc4 Bg6. 3~. De skenbart likvardiga dragen ar 1 Td6, 1 Td7 och 1 Td8, men vit måste valja 1 Td8 på grund av kontradraget 1 - c3 foljt av 2 Txg8. Vid en temafordubbling forekommer ett intressant vaxelforhållande, varfor sådana uppgifter kallas kontravaxlingsproblem. Omi kontraproblem losningsdraget måste ta hå'.nsyntill ill kontradrag, måste har han syn taa till två (eller flera) kontradrag, som upptrader alternerande. Då det galler tvådragare kan som ett kuriosum noteras att man kan konstruera en kontravaxel med endast tre pjaser: 1960, J.Moder (Bilten 1962): Kc5 Dh7 - Kc8. 2~, med temaforforelserna 1 Kb6? Kd8! och 1 Kd6? Kb8! och losning 1 Kc6. Det har visat sig inom tvådragsområdet att anvandandet av en svart bondes forvandling till D och S var it fruktbart. Basta exemplet tycks

1961. M.Myllyniemi 5 HO Theme 64 TT 1970-71 2/, 4+3 So 1962. H.Froberg Tidskrift for Schack feb. 1974 2;, 4+3 1963. O.Dehler Sydsvenska Dagbladet Snallposten 1913 3/, 3+1 vara 1961: 1 Tc8? bld! 1 Td8? bls! och losning 1 Ta2, Som en smula sofistikerat kan man nog beteckna 1962: 1 g8t? c3! 1 g8l? Sb7! och darfor 1 g8d. Uppgiften visar tema Mari i direkt form. Det stora området for kontravaxlingsproblem ar emellertid tredragarens eller i någon mån flerdragarens. Dehlers 1963 måtte ha skapats i -en lycklig stund: 1 Se7? och nu ej 1 - Ka5 ty 2 Sd5, men parad 1- Ka3!, och analogt 1 Se5? Ka3? 2 Sd3, dar paraden ar 1 - Ka5! Ltlsning 1 Sf4 Ka3(Ka5) 2 Sd3(Sd5). En annan klasiker ar Hannemanns masterliga 1964, som visar tempoduell mellan: K/K i dubblerad form, Det rtlr sig alltså har om en dragpliktsuppgift. 1 Kf2? Kf5? 2 Kf3 Kg6 3 Kg3 (diagramstallningen ar uppnådd), men parad 1 - Kh5! och 1 Kh2? Kh5? 2 Kh3 Kg6 3 Kg3, men parad 1 - Kf5! Darfor 1 Kg2 Kf5(Kh5) 2 Kf3 (Kh3) etc. -Då man anvander vitt torn som huvudagerande råkar man ut ftlr det så att saga tekniska misstldet att i losningen vara tvungen att slå en svart bonde, då man på detta satt skaffer tornet två verkningslinjer. 1965 illustrerar det sagda: 1 Ta2? Kg8! 1 Tb3? Kh7! med spel 1 Txc2 Kg8(Kh7) 2 De8(Dh5)+. Slag av svart bonde kan undvikas, om man som inledning anvander vit rockad, vilket jag praktiserat vid en del andra uppgifter, men då finns ingen som helst mojlighet att hålla sig inom miniatyrgransen, Vi t bondeftlrvandling vi sar 1966: Kf7? 1964. K.Hannemann Nationaltidende 14/12 1924 4/, 5+1 1965. H.Hultberg Original 31= 4+3 1966. H.Hultberg 4 HO Springaren 1977 3-f. 5+1 Ka3! 2 g8d Ka4 och någon mattmojlighet på b3 finns inte. 1 Kf8? Kal! och nu leder 2 g8d till patt, och 2 g8t hjalper ej, då mattmojlighet på a8 saknas. Alltså: 1 Kh8 Kal(Ka3) 2 g8t(g8d). Av dornarens berattelse att doma framgår inte påminsta satt, att han forståtto att det har handlar om kontravaxling, vilket ar att beklaga mest for hans egen skull, eftersom kontravaxlingiden ar så charmig! Verkligt fyndig ar 1967: På 1 Dc6+? svarar svart med 1 - Tab7!--ciC'Fi vit befinner sig i dragtvång. Forsoket 2 Dd5? leder ju ingen vart, ty på 2 - Ka7! hindrar vit springare matten på a5. 1 Dd5+? leder avenledes till obehagligt dragtvång, då vit dam måste beharska d8 for eventuell t ma ttdrag, Sålunda 1 De4+ Tab7(Tbb7) 2 Dc6(Dd5). Att foregående problem i viss utstrackning ligger till grund for 196. vore ju lojligt att forneka, men i den senare handlar det inte om att r åka i pinsamt dragtvångutan om skadligvit sjalvavskarning. 1 Kb4+? och nu ej 1 - Thg7?, ty 2 Dh2+ Th7 3 Lc3+ Tgg7 4 Db8-f.,Paraden ar 1 - Tgg7! På motsvarande satt foljer på forsoket 1 Kc2+? paraden 1 - Thg7! Losning 1 Kd3+ Tgg7(Thg7) 2 Db8(Dh2)+ etc. Då man i dagligt tal nårme r kont r-avaxel brukar man inte skil ja på sådana problem son har behandlats och de som kan gå under beteckningen kontravaxling med omkastning. Emellertid ma.s t e jag givetvis ge exempel på denna så att saga likvardiga - ja, kanske rent av oftast forekonunande- grupp. I dessa problem ut f dr-e forsoksspelen och losningen med ivå direkt engagerade pjaser, men dragen kan inte omkastas utan måste ske i b est åmd ordning. Ett synnerligen e Lernent.art men kanske instruktivt exenpel ar 19.2_, H.Hultberg, NOTKNll.PPAREN, 51 april 1972: l1.'.f2 Se5 - Khl Bc5 Bh2 3h6, 3-f.. 4~ 3+4 Forft5relser1 Sd3? c4! 1 Sg4? h5! men losning 1 Kfl c4(h5) 2 Sg4 (Sd3). I 1970 skall matten ske----m8dftlrvandling till dam på Tidskrift for Schack 1971. Fr.Nowotny 1970. H.Hultberg bs: 1 Ka7? g2! 1 Ka8? feb. 1974 Die Schwalbe, aug. 1960 h2! men 1 b7 g2(h2) 2 Ka8(Ka7). Fjarran från all renodling och allt elementart ar 1971:1La6? Sc5! (1- ~2 Te7) och 1 Lc6? Sa5! varfor 1 Te7 (2 Txb7) Sa5(Sc5) 2 La6 (Lc6). Som avslutning på detta senare avsnitt om kontravaxling med omkastning ett problem, som val håller på att bli en klassiker, naml Lgeri 1972: 1967. W.Speckmann Deutsche Schachblatter juni 1942 3~ 3+4 1968, H,Hultberg Original 3~ 3+3 3~ 4+'

52 53 1972. W.Speckmann V. Deutsche Schachzeitung 1941 1973. H,Hultberg Deutsche Schachzeitung, aug. 1976 1974. H.Hultberg Deutsche Schachzeitung, apr. 1974 KOMPOSITIONS ØVELSE 37 1976. J,W.Abbott Ill. London News 1876 # 3+1 31 3+5 S2f 4+4 (8-pjåsare, men se parentesen!) For att med framgång kunna avancera med 1 Dc2? Thl!(Kfl? 2 De2+ 1 Dh8? Sc2! bonden forsoker vit Khl? 2 De4) 1 Dd5? Sb3! 1 Tb7? men 1 - Kd8! 1Dg4? Khl!(Kfl? 2 De2+ 1 Db8 Sb3(Sc2) 2 Dxb3 och om 1 Th7 så 1 - Thl? 2 Dxg3) (Dxb2+) Kf8! Losning 1 a6 Kd8 1 Dg6? Kfl (2 )!(Thl? (Kf8) 2 Th7lTb7) etc. 2 Dxg3 Khl? De4) Till sist en parentes. Det gråmer en 2 Dxg3 (De4,De2+) 1 Dd3 Thl (Khl,Kfl ) miniatyrfantasi inte så litet, då det inte lyckats honom att i miniatyrform f'r-amst.ål«la uppslag som åtminstone månskligt att doma borde kunna gestaltas i detta format. Sålunda smårtar det mig att jag aldrig lyckats att i miniatyrform tripplera kontravaxling eller att skapa en sjålvmatt med hogst sju pjåser 8ver temat. I båda fallen har jag nått minimum åtta pjåser. Emellertid tillåter jag mig - utan for ramen for denna artikel citera dessa 8-pjåsare. Kanske lyckas det for någon miniatyrskapare med betydligt båttre teknik an den jag besitter med konststycket. Det stillede tema: 2 sorte løbere fremkalder hver mindst 3 varianter, var åbenbart vanskeligt. I hvert fald indkom der kun 3 opgaver. Derudover lykkedes det mig kun at finde fem tidligere eksempler (foruden 1723, der bragtes ved udskrivningen). Det ældste eksempel er 1976, mere end loo år gammel. 1 Dxh4 bringer-s'ort i træktvang. Lbl fremkalder 4 varianter (La2 og Lc2 giver samme mat) og Lg7 tre (Lf6, Lf8 og Lh6 samme mat). Eneste varianter af værdi er de tre blokader Ld3, Le4 og Le5, og det har vel været forfatterens hensigt med opgaven. Førstetrækket er ganske uantageligt (Abbott har lavet betydeligt bedre opgaver end denne) og skulle nok kunne forbedres. Hvem forsøger? Beskeden i indhold er ligeledes 1977, hvor alle varianterne (5+3) er slag. Opgaven har 2 hvide løbere på hvidt. Går det ikke at erstatte en af dem med hvid dronning? Tvillingen Bf2 på h4 har forfatteren udeladt, og den er nok heller ikke værd at tage med (1 Lfl-g2). 1978 lader den ene løber indgå i maskeret batteri, som dog kun kommer i anvendelse i en variant: 1 Sg-f3 (tr Sd4f) :::.xf5 2 Se5f. Alle andre varianter (Lxf3, Ld5+, Lxc5, Le5, Le?) resulterer i slag af løberen. En tematisk forførelse 1 Se-f3? Dal! liver op. Maskeret batteri, men på en anden led har også 1~79: l - La3, l - La5, desuden l - Lc3 2 bxc3 o~ l-lc5 2 Sc6f. 1 -Lel(d2) og l - Lf8(e7,d6) giver aftræksmat med batteriet. 2f 1 Dxh4 10+6 1977. Ole F.Balslev Original 2f 1 Lh-g2 8+6 1975. Peter Kniest Die Schwalbe 1972 2# 11+9 Læserne skriver Lars Larsen sender os 197, der viser temaet i kompositionsøvelse nr. o: Sort giver skak ved at flytte sin konge. I matstillingen udnyttes det, at en sort brik er bundet. I diagramstillingen følger på 1 - Kf4 2 Sd3f og på 1 - Kd4 2 Dxc5f med udnyttelse af bindingen af hhv. De3 og Ld6. Skakkerne med kongen kommer først frem i løsningen og med ændrede matter: 1 Sxc5 (tr 2 Sd3f). 1 - Kd4+ 2 Se4f; 1 - Kf4+ 2 Se6f. Begge med selvbindinger som før. Men desuden er der to varianter med direkte selvbinding af D og L: 1 - Dxc5 2 Dall; 1 - Lxc5 2 Dxc?I. 1978. John Svedberg Original 2f 1 Sg-f3 11+7 1979. Valentin Lider Original 1980. Nenad Petrovic Problem 1966 2# 1 f7 16+4 2f 1 gxh8d 16+7

1981. C.J.Morse V. The Problemist nov. 1963 21 1 Th4 15+6 1982. D.J.C,Weber The Problemist nov. 1963 21 1 Td3 16+7 1983. Walter Eyas l PR British Chess Magazine 1947/II 21 1 Sh5 12+11 54 55 symmetrien, men også ved biløsningen 1 g3+ Lf3 2 Dh71. Hvide løbere bl og hl er mindre heldigt, dels fordi Lhl er illegal, 'dels fordi Bh2 kun er tilstede af symmetriske grunde. Også den anden løber fremkalder batterimatter, endda med hele'2 batterier, ialt 5 varianter med anden. denne løber og 6 varianter med den Per Grevlund sender 1980, der viser rekord med hensyn til antal af varianter (7 med den ene løber, 6 med den anden = 13 ialt), men nøglen overgår Abbotts i styghed: Flugtfeltrov, slag af tårn, forvandling til dronning, ugarderet skak i diagramstillingen. Når man ikke behøver at bekymre sig om førstetrækkets kvalitet, kan man jo sagtens lave rekordopgaver. Vi ser et lignende maskeret batteri som i 1979 og derudover et kongebatteri. I PROBLEM manglede htfl, som Per Grevlund har tilføjet. Er man blot en sr:mle mere be sknd sn, kan man opnå 12 varianter. Dette viser 1981, der anvender ganske samme skema som 1980 og som må betragtes som en partiel forgænger til denne. Her kan man ikke angribe førstetrækkets æstetiske kvalitet. Opgaven er en forbedret version ved C.Mansfield. I den oprindelige stilling havde forfatteren måttet tømme æsken helt for hvide brikker - i 1981 er der kun 15 hvide brikker! Samtidigt med 1981 blev 1982 publiceret; denne lider af den lille svaghed, at der ikke er svar på Lxd 7 i diagramstillingen, til gengæld batteriet på plads allerede i diagramstillingen. Thl, Bh2 er anbragt for at undgå dual. Ligesom 1979 og 1980 er alle hvide brikker på brættet. En opgave af stor værdi er ligeledes 1983, hvor der er fortsat forsvar med begge løbere, der hver giver undertrussel og 2 va i-lan t.er-: 1 Sh5 (tr 2 Sxf41). 1 - Lf3-/Le4/Le2 2 Dxd3/ Tc5/Txf4;f. 1 - Lf6-/Le7 /Lxe5 2 Txd6/De6/Td4f. Alle indsendere har underforstået, at de to sorte løbere skulle stå på forskellig feltfarve. Men anbringer man dem på samme farve, opstår nye muligheder. 1984 er nærliggende og 1984. Jan Mortensen Varlet at konstruere. Original Skulle der virkelig ikke være forgænger til denne? Det e:rogså let at omarbejde den til en asymmetriopgave blot kræver det en forvandlet hvid dronning: Jan Mortensen, Original: 1985: Kel Dbl Dhl Td'b"Tf6 Bb2 Bc2 Bd4 Be5 Bf4 Bg2 Bh2 - Ke4 Lc4 Lg4 Be2 Be3 Be6. 2t. 1 b3! Bh2's tilstedeværelse er heldigvis ikke 2;f 1 b3 10+6 alene motiveret ved KOMPOSITIONS ØVELSE NR. 39 Indsendelser til Jan Mortensen senest 1.oktober 82 I en 21 forhindrer sort truslen ved at frigøre en sort brik. Den frigørende sorte brik blokerer et af sorts nabofelter, hvilket udnyttes i matsætningen. Et eksempel er 1986: 1 Lh2 truer 2 Txe51. Træk til e4 frigør-si'"3: 1 - Le4 2 Dg8I; 1 - Se4 2 Da21; 1 - Be4 2 Se71. Blokaden sker her på et flugtfelt, men dette er ikke noget krav. Og det er tilladt at frigøre flere sorte brikker end en. Errare humanum est Fra Lars Larsen har vi modtaget: Hv Ahue s nævner 1987 i "WEISSE LINIENKOMBI NATIONEN MIT THEMATISCHEN VERFUHRUNGEN" sep. 1978, side 35-36. Ideen er forførelserne: 1 Tb4? Td5l l Tb3? Sd5! 1 Tb2? Ld5! Ahues har tilføjet hba3, da ellers 1 Tb4? også strander på 1 - Lc4! Ahues skriver: Hvad mon dommeren O.Strerath siger, når han nu med 28 års forsinkelse erfarer, at han har tildelt en udmærkelse til en opgave, der er ukorrekt. Lars Larsen gør opmærksom på, at 1 Tb2? stadig strander på 2 træk (selv om Ba3 er tilføjet): 1 Tb2? Td4! Ros eller ris - redaktionen modtager gerne dit brev 1986. Henri Weenink L'Echiquier apr. 1925 21 9+6 1987. H,Lenhart 1 PR Weser-Ems 1949 21 1 Tbl 9+9

LITTERATUR ANMELDELSER Werner Speckmann: "DAS SCHACHPRO BLEM". ISBN 3-440-05002-5, 80 s. kartonneret. DM 10,80. Fransk' ~che Verlagshandlung, Stuttgart 1981. Den flittige problembogsforfatter og miniatureekspert har i serien Schach bei Franckh udgivet denne bog, der har undertitlen Pikante Miniaturen - Ein Lei tfaden fur Anf~nger und Kenner. Efter forord og en kortfattet anvisning på løsning af skakopgaver følger 114 diagrammer med direkte opgaver i 2-6 træk (samt en hjælpe- og en selvrnat), Løsningerne er samlet sidst i bogen, og der er udførlige og letforståelige forklaringer. Bogen afsluttes med temaforklaringer m.v. samt registre efter forfatter og indhold. Mange af opgaverne er velkendte, men genkendelsens glæde er jo ikke den mindste, så ikke alene begyndere, men også viderekomne kan med udbytte studere denne bog, der fås til en overkommelig pris. De fleste opgaver er af ældre dato, men helt frisk er 1988, der stammer fra den bog, deranmeldes umiddelbart efter denne. 1988. C.A.H.Russ To Zsuzsanna Russ Min. Chess Probl. 1982 2F 5+2 56 Forspil: 1 - Ke5 2 Tc5f-; 1 - e5 2 Thd6F. Kun på 1 - e6 mangler mat. 1 Th5! Ke5 2 f6f; 1 - e6,e5 2 fxe (ep)f. To matændringer. Dette er forfatterens første og samtidigt meget vellykkede miniature, forbavsende nok ikke anticiperet. Ved tilegnelsen til forfatterens ægtefælle er den samtidigt et elskværdigt bidrag til et ikke altid helt problemfrit "tema". Colin Russ: "MINIATURE OHESS PROBLEMS FROM MANY OOUNTRIES11 ISBN 434 65850 2, 262 s. indb. ~ 8.5o, Heinemann, London 1982. Med hjælp fra adskillige problemeksperter i ind- og udland har forfatteren samlet flere tusinde miniatureopgaver (alle direkte), og har af disse udvalgt 400, spændende fra middelalderen til nutiden: flere originale bidrag findes i bogen, bl.a. 1989 ogl988 (se anmeld. af Speckmanns bog). Bogen er luksuriøst udstyret (men prisen er jo også derefter) med 3-4 diagrammer på hver venstreside og med løsninger på den modstående side. Løsningerne er udførlige og er både angivet i algebraisk notation (med figurer i stedet for bogstaver ved brikangivelserne, således at gennemspilningen af opgaverne er let, også for udlændinge), og i engelsk (beskrivende) notation. Kommentarerne er letfattelige, prak- 1989. K.Braithwaite Miniature Chess Problems 1982 3f. 3+3 tisk talt uden anvendelse af fagudtryk. Mange af opgaverne er ret ukendte, så der er et væld af materiale at øse af for miniatureelskere, og det er vi vel allesammen. Bogen indledes med en 27 sider lang introduktion, og afsluttes med bibliografi over tidligere samlinger af miniatureopgaver. Som et kuriosum kan nævnes at Speckmanns lige anmeldte bog er med taget i denne, mens omvendt en af originalopgaverne fra Russ's bog som nævnt tidligere (1988) er citeret i Speckmanns bog. 1 Da3 ald,t 2 Db3 3 Tcl#; 1 - all 2 Dd3+ Ka2 3 Ta8#; 1 - als 2 TaB S- 3 Da2#; 1 - Kal 2 Tcl+, Et lykkeligt fund med kun 6 brikker. I 1. og 2. variant differentieres hvids andettræk nydeligt veu nnv, skak af sort og pat f'ar-e, Leif O. Schmidt: "PROBLEMSKAK", studier, skakopgaver og -artikler af P.A.Larsen & K.A.K.Larsen. 249 sidcr,hft.5o,oo kr, Walther Jørgensen, Handelsvej 64, 2450 København SV. Oplag: 350 eks. Denne bog, der er i Jørgensens sædvanlige nydelige udformning, er en hyldest til en af Danmarks, ja verdens største forfattere, Karl Adolf Koefoed Larsen og i mindre omfang hans far Peder Andreas Larsen (+ 1. apr. 1969, + 28. apr. 1946). K.A.K,Larsen debuterede 16 år gammel i SKAKBLADET aug. 1912. Denne opgave, der publiceredes under navnet Karl Larsen, var lidet original, Bedre blev det ikke, da nogle efterfølgende opgaver også viste sig stærkt anløbne og i SKAKBLADET _jan-feb. 1914 beskyldte redaktøren (Niels Hø eg) ham for plagiat, så faderen P.A. Larsen måtte gribe ind. Dette medførte et kort stop i unge Larsens produktion, men virkelige kunstnere lader sig ikke slå ud af modgang og i 1917 begyndte han igen, denne gang under navnet K.A.K,Larsen, der efterhånden blev et begreb i problemverdenen. Bogen bringer et udvalg af begges opgaver, til dels med udførlige kommentarer. Værdifuldt er 57 det, at en række artikler af K,A.K. også er kominet med. Selv om bogen ikke er tænkt som en decideret lærebog, giver den dog værdifuld instruktion, for såvel begyndere som viderekomne ud i problemskakken. Også Hannemanns artikel om de vigtigste problemskakudtryk fra DSK's ÅRSSKRIFT 1933 er kommet med sidst i bogen. 1990 stammer fra en artikel om Herpai-temaet. 1990. K.A.K.Larsen 2 PR Munkassakk 1935 2f. lo+l3 Temaet, der er opkaldt efter en ungarsk forfatter af samme navn, defineres således: I to varianter afspærres to sorte brikker samtidigt, men i hvert tilfælde kan kun den ene spærring udnyttes. LeSNING SIDE 71. Dansk problemskak står i dyb gæld til Leif Schmidt og Walther Jørgensen for udgivelsen af dette værk, og vi håber på en fortsættelse med andre danske forfatteres livsværk. To andre opgaver fra bogen findes dels som titelopgave og som nr. 2029 (side 66) i Lars Larsens artikel. Odette Wollenweider: 11125 AUSGE WAHLTE NZZ-SOHACHPROBLEME AUS 25 LANDERN". ISBN 3-85823-043-X. 83 sider, kart., sfr. 12,60. Verlag ~euer Zurcher Zeitung, ZUrich, 1982. Det er ikke alle skakopgaver, der publiceres i skakblade. Mange bringes i skakspalter i aviser og

ugeblade (af danske kan nævnes: NATIONALTIDENDE/DAGENS NYHEDER, MAGASINET og FAMILIE-JOURNALEN - alle forlængstophørte). Skakspalten i NEUE ZURCHER ZEITUNG har en lang tradition. Den begyndte 23. april 1893 og fortsatte i første omgang til udgangen af 1900. I 1908 blev spalten startet igen og har fortsat lige siden. Redaktør blev i 1908 Eugen Meyer, der i februar 1914 sikrede sig den da 25-årige Hans Johner som medarbejder. Johner, der varven stærk partispiller, tog sig i første omgang kun af partianalyserne (dog bragtes der en del originalopgaver af ham), men da Meyer i 1939 trak sig, blev Johner redaktør af hele spalten. Hans redaktionsvirksomhed ophørte først september 1971, hvor Werner Issler overtog problemskakken. Få år efter blev denne overtaget af Odette Wollenweider, som stadig har denne post. Som titlen angiver, indeholder bogen 125 opgaver fra nær og fjern: 55 totrækkere, resten i 1991. Hans Johner Neue ZUrcher Zeitung 13. mar, 1%6 58 1 Kel tr 2 Dc3+ Kxc3 3 Scb5-f. 1 - exd6+ 2 Se5+ Kxe5/Kc5 3 Dc3/ Bb4-f; 1 - exf6+ 2 Se5+ Kxe5/Kc5 3 Dd5/Bb4-f; 1 - bxc6 2 Sf2+! Kc5/Ke5 3 Se4/Sg4-f; 1 - Sxd6 2 Se5+ Kc5/Kxe5 3 b4/dc3-f; 1 - f3! 2 Db4+ Ke3 3 Sd5-f; 1 - Ke4 2 Sc5+ Ke5/Kf3 3 Sd7/Df2-f,, Hvid konge begiver sig i førstetrækket ind i to bondeskakker. Hver af de 5 sorte forsvar fremkalder fjernblokade. En dreven løser i NZZ regnede denne opgave til de skønneste 3-f, han nogensinde havde set. F.M.Kofman: "IZBRANNYE ETJUDI". 160 s., hft., 60 kop. Fiskultura i Sport, Moskva 1981, Oplag: 100.000 eks. Bogen ~iver 61 studier af S.M. Kaminer (1908-38) og 104 studier af M.S. Liburkin (1910-53) + 1 opgave af hver. Løsningerne er udførlige og er forsynet med andre eksempler på studiernes ideer, hovedsageligt af andre forfattere. 1992 er en originalstudie fra bogen. Fremgang med Bg3 standses hurtigt af sort ved Kc4 og løberen slipper ud. Derfor 1 Kd3 (med 1 Kc3 kommer hk ud af fodslav). Sorts eneste gevinstchance er nu at bringe K til 8. række så L (og evt. også K) kan slippe ud. 1 - hxg3 2 Kc3 a6 3 Kd3 Kb6 4 Kc3 Lb8 5 Kd3 Kb6 6 Ke2! Ka7 7 Kfl Ka8 8 Kgl La7+ 9 Khl! og sort kommer ikke videre, da 9 - KbS er pat. (9 - Lb8 lo Kgl Ka7 11 Kfl Kb6 12 Ke2 Kc5 13 ld3!). A.Byljevskij 1993. Uljanovsk (SU) 2-f, 7+8 G.Sundman 1996. Jonkoping (S) 2# 7+3 59 ORIGINALOPGAVER Ivan 3oroka, Roman Fedorovitsch & Bela Majoros Eugen Gavrilov 1994. Korlat (H) 1995. (SU) 2-f, 7+4 S.M.Tolstoj 1997. Rybinsk (SU) 2,f B: La6-fl 9+lo C: Soi; B +Bf5 + Bgi/ 2-f, 12+5 Kari Valtonen Kompositionsøvelse 36 1998. Tamuere (SF) 2-f, lo+ll 1992. M.S.Liburkin Izbrannye etjudi 1981 8l:i.u:le'.?cOUJLOnd.'l 199?. Paris (F) Poul Hage 2000. Næstve0 (DK) Herbert Hultbe.rg 2ool. Stcckholm (S) 3-f 11+12 3-5 træk. Løsningerne (samlet sidst i bogen) er udførlige og forsynet ikke alene med temaforklaringer, men også med løserkommentarer, biografiske oplysninger etc. Hans Johner, der som det fremgår af ovenstående, var redaktør gennem 57 år, en imponerende præstation, er repræsenteret med 7 opgaver, deriblandt 1991. Remis 8+8 3-f 12+11 3# 6+8 3-f 6+'.'

Lars Larsen V. Ti jd, KNSB dec. 1946 2oo2. Sønderborg (DK) 60 ORIGINALOPGAVER C.J.R.Samrnelius 2oc3. Rotterdam (NL) V.F.Udartsev 2oc4. Surgut (SU) Saturnin Limbach 2oll. Czestochowa (P) 61 ORIGINALOPGAVER L.Makaronets 2ol2. Lvov (SU) Paul Moutecidis J.P.Toft in memoriam 2ol3. Thessalonik (GR) 3f 8+lo Gyula Nemeth 2oo5. Budapest (H) 3f lo+l2 Y.Lubton 2006. HaHa (IL) 3f 7+5 A.Motor 2oo7. Odessa (SU) SS/, 6+3 Michel Caillaud 2ol4. Longue (F) s9f 9+8 O.Faria & Dalla Rosa 2ol5. (BR) Sl8f 5+2 Per Grevlund 2ol6. Aalborg (DK) # 9+13 51 8+13 Ren:is 2+4 2f lo+le Dobbelt HP6, dobbelt kamæleon 4+5 Serie-H8f Hopskak 7+6 Arthur Madsen 2008, Svendborg (DK) Verner 2oo9. Skovlund Od ense (DK) Chr. S.Animitsa 2olo. Selo Kre~enjova (SU) Istvar: Fersa 2ol 7. Sa j dker-e sztur- (H) Andreas 'I'orna 2ol8. Negernbatel (D) Viktor Syzonenko 2ol9. Krivij Rog (SU) S2f 11+8 S2/, 12+11 S3f 11+12 Serie-Elo! 3+4 S2f maximumrrer 3+4 2f Madrasskak 8+12 E: 90 tilhøjre (hkhs)

J.Bajtay & J.Mikitovics 2020 Ḣeves/Gyongyos (H) H2;i duplex 3+5 Mihai Petrescu J,P,Toft in memoriam 2o23. Bucuresti (R) H2t 2.1.1.1 5+9 62 ORIGINALOPGAVER Milas Marysko Carl-Erik Lind 2o22. 2o21. Solna (S) Zlata Olesnice (CS) H2t 2.1.1.1 2+4 E.A.Petrov 2o24. Volgograd (SU) H2t 6+5 Anders Lundstrom Karl Skogsenden 2o26. Vindeln (S) 2o27. Lindås (N) H3t 4+3 H3t B: stf3 4+5 H2t 2.1.1.l 5+4 Gideon Husserl 2o25. Alumot D,N.G.T, (IL) H3t 2.1.1.1.1.1 3+1 N.Ivanovskij 2o28. Archangelsk (SU) H4t 3+2 63 LØSNINGER ti_i nr. 25. jan. 1982 Side 12-15 ved WILLY ENGGREN 1810. Andersen: 1 Txd2 træktvan~. 1 La3? Sxh3! To blokade-ruchlis som led i springerhjul (forf.). Fullstendig sort springerhjul i Meredithform. Megetgodt laget (BB). Kanske lite brutalt (KV). Et flugtfelt ses i denne omarbejdelse: 1810 V ved Lars Larsen: Ke8 Dh6 Tb2 Lal Sc5 Se3 Bc6 Bf3 Bg2 - Kf6 Lg6 Sd4 Bf? Bh7. (9+5). 1 f 4? sn! 1 g3! (LL). 1811. Eyjolfsson: 1 Kxc2 træktvang. Enkelt forførelsesproblem (BB). Skakfareopgave (SÅ). Ett mycket underhållende problem med goda och talrika forforelser (KV). hk udsætter sig for 2 skakker, men samrrevarianter som i skinspillet (LS). 1812. Grev1lill2,,: 1 Sg5 tr. 2 Dxe4~. Mattendring fra sats til løsning etter spill med Bd7 (JB). Et økonomisk "Grevlundsk" rutinearbeide (BB). Sorts 2 flugtfelter besvares med truslen (SÅ). 1813. Knuppert:!_: 1 Dc2 tr. 2 Dxd3t. :.: 1 Sa5 tr. 2 Te#. Fortsat forsvar med ssd3. Bindingsmat på kongeflugten. Tillige en slags dualforhindring i B (forf.). Mange fine detailler (LL). Knuppert kan meget bedre end dette (BB). Velkommen, Hugo! (GT). 1814. Lider: 1 Dc3 træktvang. Matændringer på 1 - Lxd4/Le5 i forsøget 1 d4? Lf6! - Udmærket! 5 varianter (SÅ). Makkverk! (BB), Good first mave (VS). 1815. Masek: 1 Sf2 tr. 2 De4t. 1 Sd6? Sg5! Passiv och aktiv dualfori1i'i1'd"ring. Bra (KV). Fine ting (LS), Fem gode varianter (LL). Brukbart, men heller ikke mere (BB). 1816. Sammelius: 1 Ld3 tr. 2 Ld4t. To fine mattforandringer (BB). Strategiskt idealnyckeldrag, innehållsrikt spel, utan tvivel h~ftets b~sta tvådragere! (KV), The most important of this issue (LV). 1817. Suchitaschvili: 1 Sg5 tr. 2 Txe4t. 1 Dxc3? b5! 1 Sb5? Sxf5! 1 Lg3? eld! 1 Txf3? ef3! God forførelsesopgav~ (SÅ). Å gi to flugtfelter er oppgavens eneste ide, utført med all forakt for økonomiprinsippet (BB). Man kan præstere fire flugtfelter en miniature (LL), 1818. Valtonen: 1Kc8 tr. 2Dd7t. Fire antiblokader af ugarderet felt. Fontaine-tema, har et utal af forgængere, også nogle af mig. Dem vil jeg eventuelt vise nogle af i en artikel (LL). Kunne ha oppnådd hedrende omtale for 9o-loo år siden (BB). Fem løsere faldt i forførelsen 1 Lb7? Tf5! 1 Kc7? strander på Txd6! 1819. Animi tsa: Skinspil: 1- e5 2 Se?. Løsning: 1 Db5 e5 2 Sh4. Pleasant "Kiddy" (VS). I et slikt problem forlanges rene matter, derfor: I papirkurven med det! lbb). 1820. Froberg: 1 Sa3 tr. 2 Sc2t og 2 Dblt. 1 - Sc4+/Sd5+ 2 Sxc4/Kd4. 1 Sd2? Sd5+! 2 Kd4 Sc3! 1 Sc3? Sd5+! Forsøget 1 Sd2?, der tilsigter den fjerde modelmat, strander (LL). Dreier sig kun om forsøkene 1 Sc3? og 1 Sd2? (BB). 1821. Larsen: 1 Te2 med flere trusler. 1 - Lxe2/Dc5/Dxa5 2 Se3+/Tfl+/ o-o+. Samme ide som i 1298 (forf.). Modellmatt med binding af tre sorte figurer er ingen dagligdags affære! Derfor er de mange svagheter tilgi tt! (BB). Varianterna 1 Dxa5 och 1 - Dc5 lir trevliga, men jag tycker inte om många hot (KV). Grove ukorrektheder (EM). Ikke særlig vellykket (SA). En flot opgave (LS). 1822. Marys ko: 1 Tg3 tr. 2 Txh3+ (og 2 Thl, 2 Lg2, trippelhot (KV)) 1 - Sd2/Sc3/Sa3/h2 2 Kf4/Ke5/Ke6/Thl (dual Lg2). 1 Kf4? Lcl+ 2 Txcl h2! Uøkonomisk demonstration av en gammel selvsperringside (BB). Tiltalende, Valve i tretrækker. Med dette tema har danskere lavet fine ting (LL). Mange løsere manglede 1 - h2, men det skyldtes vel dualen, så det kostede ikke noget.

64 1823. Myhre: 1 Tal tr. 2 Ta2. 1- b3/ld5/e4 2 Le3/Tffl/Dbl. Peri-Turton og Turton-rømning (forf.). Både perikri tisk oeh "vanlig" Turton. Stilla drag oeh ekonomisk konstruktion gdr ett gott intryek (KV). Morsomt baningsproblem~ men desværre uten modellmatter (BB). Truslen godt skjult (LLJ, Nothing of original (VS). 1824. Grisehko: 1 a6 Ke8 2 Kxe6 Kb8 3 Kd5 f4 4 Ke4 f3 5 Kxf3 Ka? 6 Ke4 Kxa6 7 Kf5 e5 8 Kg6 e4 9 Kxh6 e3 lo Kg? e2 11 h6 eld 12 h7 remis. Det var hovedvarianten, som kun blev fundet af SC. SÅ spiller 6 Kf4, som forf. hævder strander på 6 - e5 7 Kf5 e4, men det er nok en dual, for hvid har vel remis ved i stedet at spille 7 Ke3 eller Ke4. Han kan både stoppe e-bonden og i tide nå til gl, når sort opgiver den. 4 point til SC og SÅ, 3 point til de øvrige, der forsøgte sig, men ikke havde pointen med 4 - f3. - Malplassert i et prima tidsskrift (BB). Højdpunkter saknas (KV). 1825. Bajtay: 1 Se4 tr. 2 Df5+. 1 - Se2/Sd3/Sf3 2 Se3+/Dxd3+/Dxf3+. Ikke noe å skrive hjem om! (BB). Nydelig opgave med fint spil (SÅ). R.Prytz har sikkert lavet noget lignende (LL). 1826, Burmistrov: Tyv~rr inte original, då forfatteren vann 1. priset i E.A.Wirtanens MT senaste år med detta samrna problem! (KV). Løsning 1 Lb6 tr. 2 Db4+. 1 - Lc3/Se6 2 Lxd5+/ab3+. 1 La5? ba2! 1827. MUller: Prøvespil: 1 Lf3? Df3 2 Dxc5 Lxc5! 1 Se?+? Kd4 2 De3 Sxc3! Løsning: 1 Ta6 tr. 2 Dd8+ Sd? 3 Da8 Te6~. 1 - Sb4 2 Lf3+ Dxf3 3 Dxe5+ Txe5~; 1 - Sc3 2 Sc7+ Kd4 3 Dxe3+ Txe3~. Det havde pyntet med 2 Sxf4+ Kd4 3 Dxc3+ Txc3~ (LL). Nøkkelen kommer av seg selv, men gode fortsettelser (BB). 1828. Grevlund: 1 Da2 ba6 2 Ta3 a5 3 Lf2 a5 4 b4 ab3 ep 5.o-o-o+ Sd2 6 Ta5+ Kc4 7 Da4+ Ke3 8 Lel b2f. Særdeles nydelig opgave med godt skjult pointe! Bravo! (SÅ). Et vakkert stykke kunst fra Grevlunds hånd (BB), Vanskelig (GT). Meget svær (LS). Eminent (TC). 1829. Makaronets: 1 Th6 c6 2 Lh5 K- 3 Ldl+ K&l 4 Txc6 K- 5 Th6+ Kgl 6 Txa6 K- 7 Th6+ Kgl 8 Sb3 a6 9 Sd2 cd2f. Nem! (GT). L~tt och enkelt (KV). Sammen med 1828 heftets absolut bedste selvmat (SÅ). 1830. Moutecidis: 1 Kd8+ Kf6 2 Tf8+ Ke6 3 Dg4+ Ke5 4 Tf5+ Ke6 5 Te?+ Kd6 6 Db4+ Kc6 7 Tc5+ Kd6 8 Tc8+ Kd5 9 De4+ Kd6 lo Df4+ Kd5 11 Te5+ Kd6 12 Te8+ Kd5 13 Le4+ Kd4 14 Dd6 Dxd6f. Biløsning, kortest i 12 træk ved Iver Pedersen: 3 Lf5+ Ke5 4 Lg6 Ke6 5 Lf7 Kf6 6 Le8 Ke6 7 Dg4 Ke5 8 Tf5 Ke6 9 Th5 Kf6 lo Df4 Ke6 11 Td6 Dd6 12 Ld7 Dd7f. En hjernevrider (JB). Kun Jørgen Børner og Leif Schmidt fandt den tilsigtede løsning med epaulette-matten. 1831. Bakcsi: 1 cb2 Sbl 2 eblt La5f. 1 cd2 Tbl+ 2 cblt Le5f. Dette var ikke morro! (BB). 1832. Gournondy:!: 1 Sxe5 f6 2 Sc4 Td5f. ~: 1 Lxf5 Sec4 2 Ld3 Le3f. Annihilation og halvbinding (LL). Et fint fransk kunstverk (BB). 1833. Mikitovics: 1 Da? a4+ 2 Ka6 Se5f. 1 Da6 (dual: Ddl) Tb8 2 Ka4 Se5~. 1 Kxe4 Ta4 2 Kb3 Se5f. Uharmonisk (S~Ubalansert (BB). 1834. Persa: A: 1 d4 Se5 2 Td6 Tb5f. B: 1 Tb4 Se? 2 Te4 Txd5f. C: 1 d4 TXITT Tc6 Sb3f. D: 1 Tb4 Sf7 2 Td4 Te7f. Løsning c var vanskeligst i denne miniatyrfirling (BB). 1835. Swindley:!: 1 Tgxf5 Lf6 2 Tfd5 ed5f. ~: 1 Txg6 Le5 2 Tgc6 f6f, Dette var en hjelpematt, som faldt i J!!ill smak! (BB). Morsomt spil mod diverse spærringer. Burde vises med modelmatter (LL). 1836. Szentgyorgyi: 1 Le5 Sb4 2 Sa7 Sd5f. 1 La5 Lb4 2 Se? Le5f. Stilrent og ukomplisert (BB). Faldt mig vanskelig, da jeg ventede nogle frigørelser id-linien (LL). 1837. Thoma: Skinspil: 1 Sa2 ba2 2 Tb7f. Løsning: 1 b2 c7 2 bcls c8f. Gis karakter: Slett!! (BB). 1838. Widlert: A: 1 De3 Sb5 (Sf5?) 2 Ke5 Th5f. B: 1 Df4 Sb3 (Sc6?) 2 Ke4 Dg8f~ WCCT I tema E2 (forf.). I en klasse for sig (SC). Hæftets i særklasse bedste hjælpemat (SÅ). Uhyre svær. Bemærk, 65 at der er modelmatter, hvor hd og T bytter roller som bindende og matsættende brik (LL). Den kan jeg ikke løse (EM). 1839. Lundstram: 1De5 Te? 2 Td4 Sb7 3 De4 Te5f. Dobbelter Platzwechsel (GS). Adskillige biløsninger, f.eks. 1 Te5 Sa6 2 Kd6 Sb8 3 Dc5 Td7f og 1 Dd2 Kg3 2 Kd4 Tb4+ 3 Ke3 Txe4f o,lign., desuden stor forgængerfare. Z.Masek henviser til sin opgave nr. 1762 i Sinfonie Seacchistiehe, juli-sept. 1974. 1840. Caillaud: Retrograd analyse viser, at htf7 kun kan frigøres af ssd7, som er sorts eneste bevægelige brik, medens hvid kan retrahere med Lbl og h2-h3. Ruten til f7 går over a2, hvor retroopposi tionen med Lblafgør, hvem der er i trækket. Det viser sig, at springeren kun kan passere, hvis der først retraheres La2-bl. Sort er således i trækket og sætter mat ved 1 - Lxf?. Vi modtog flere bevispartier, kortest i 511/2 træk ved EM. Max. 1+3 p. 1841. Faria: 1 Tcl dcld(tal) 2 Tcl(Dd8) Dh4(Bh2)f; 1 - dclt(tal) 2 Tcl(Th8) Th4(Bh2)f; 1 - dcll(tal) 2 Lcl(Lf8) Lc5f; 1 - dcls(tal) 2 Lcl(Sb8) Sc6f. 1842. Gockel: 1 Lxf2 tr. 2 Df5(Ta8)f. 1- Ke5(Be2) 2 Ld4f; 1 - Kg5(Bg2) 2 Lh4f; 1 - Te5(Be2) 2 Le3f; 1 - Tg5(Bg2) 2 Lg3f. Satsmatt 1 - Tg5(Bg2) g3f. (JB). 1843. Gruber: 1 f-e8s 2 d-c8t 3 Ta8 4 c-b8l 5 Se? 6 e-f8d+ Kxf8 pat. Glimrende allforvandlings-oppgave (JB). 1844. Kovacevic et al.: 1Ld3 2 c4 3 Le5 4 Td6 5 Sc6 6 d4 7 Kd5 8 Te5 9 Le4 Se?~. C~clic changed places (forf.), Mere vuslespil end skakopgave (GT). Utmarkt Platzwechsel-problem (KV). 1845. Szabo: 1 clt Sc2 2 balt Sel 3 delt Sd2 4 T8c2 Sfl 5 gflt Lxa4 pat. Biløsninr: 1 els Se5 2 Sxf3 Kxf3 3 balt Kxg2 4 clt Kfl 5 T8c2 Lxa4 pat EM,TC). M.ti.XIMUM,.,, 105/276(6) S.Christensen. 98/396(5~ I.Pedersen 95/ 8514 L.Schmidt 95/lo3 4 J,Børner, Norge. 94/ 27 2 S.Aaholst 94/315 2~ E.Mortensen 93/349(5) K.Valtonen, Finland 9o/ 34(1) G.Thomas.. 87/ 47(5) G.Yacoubian, Frankrig. 85/ 33(1) T.Christiansen.,, 83/271(2) V.Sergejev, Sovjet 74/179~3~ L.Larsen 72/192 4 O.Reeh 65/136 4 LØSER LISTE O.Kroll, USA,,,,,,,, 63/ 49(3) B.Blikeng, Norge,, 59/323(1) R.Beinhorn, BRD 56/ 56 G.Schiller, DDR 55/203(2) B.:t'rederiksen "" 5o/ 87(2) A.Welde, Norge. 5o/153 H.Dysted. 49/358~3) A.Binderup 48/ 81 2) K.Thrane 47/ 51 2) L.Vitale, Italien,,,,, 24/121 H.Gruber, BRD,,,,,,,,, 21/219 0,F,Balslev 14/ 74(1) A.Tipsmark. 14/397 Påny var det STEEN CHRISTENSEN, der distancerede de øvrige løsere med en god score, men han kan let indhentes. Hvem viser ham, hvor skabet skal stå? Som ny løser byder vi velkommen til Ralf Beinhorn, BRD. Løserpræmie tilsendes Jørgen Børner, Iver Pedersen, G. Thomas, K. Valtonen, G. Yaeoubian og Ove Kroll, der alle passerede de 400 points. Vind bøger - deltag i løserturneringenl

2o29. K.A.K.Larsen 3 PR Nederlandsch Indisch Schaaltbond1928 2-j. 13+9 2o3o. H.V.Tuxen Skakbladet nov. 1936 66 PEDANTERI OG RENHED Il ved Lars Larsen Jeg håber, læseren vil følge mig i en zig-zag kurs mellem TREMA DANICUM, januar 1982, og PROBLEMSKAK, en del af titlen på den nye problembog med opgaver af P,A.Larsen og K.A.K. Larsen. Først nogle rettelser til min artikel i TREMA DANICUM side 25. Løsningen i nr. 1871 præciseres: 1 - Sdxe3/Soxe3 2 Td7/Tb4f. I 1875 er 1 - Tb4! et fjerde fortsat forsvar. Nr. 1881 er biløselig ved 1 De3+ 2 Sd3-f.;korrigeres ved tilføjelse af en sort Lb5. Opgavens ide: sort konge trækker og parerer truslen 2 Txe6-f., fordi Tf6 bindes, ødelægges totalt, hvis man flytter Bc5 til e3. Den sorte majestæt ville jo kunne undslippe over c5 eller f3, hvorved bindingen i diagonalen d4-h8 er nytteløs. En tematisk effekt (her binding) skal altid bevise sin nytte. 1 - Kd6/Ke4 2 Dxd5/De3-f..Binding af hvid og sort. Har dette tema noget navn? Lad os se på to bivarianter i opgaven: 1 - Sxf6 og 1 - Sxf4. Åbningen for Lc6 gør nu matterne 2 Sf7 og 2 Dxe6 aktuelle. Men hvert af de to sorte træk indeholder et kompenserende moment, som vekselvis udelukker en af matterne. Dette stemmer jo fint med min definition på dualforhindring side 45. Ligeså i nr. 1879: 1 - e6 og 1 - Lxb7 åbner en linie til et flugtfelt, men tilsætter et nyt forsvarsmoment, som hindrer hhv. 2 De6 og 2 Dxc6. 2.;. 8+9 Min tilfredshed med min definition side 45 fik dog et knæk, da jeg studerede nr. 2o29, som jeg fandt i PROBLEMSKAK. Opgaven er med i en artikel, hvori K.A.K. skriver om "sorte selvblokader med hvid selvspærring og deres kombination med andre totrækstemaer11 Interferensblokader på samme felt nødvendiggør tit dualforhindring, og 2o29 er i så henseende ingen undtagelse. 1 d3 2 Dxc4-f.. 1 - Lxd3 2 T5e4-f.(2 Sf5? Tf5?);1- Slxd32Sf5-f. (2 Tle4?);1- Sfxd3 2 Tle4/Tf5-f.(2 Sf5?). Man ser, atdg3 og Sf2 hver en gang - og Lc4 tre gange - hindrer dual uden at trække. Det samme gør jo Sd5 og Bg5 i nr. 1954 i TREMA DANI C"tJiii';" Men denne passive form for dualforhindring er ikke indregnet i min definition, som jeg ellers var så stolt af! Tro mig, det er virkelig svært at.give præcise temaforklaringer. Dette sidste udtryk er allerede forkert her. Dualforhindring er nemlig ikke et tema, men et teknisk eller strategisk hjælpemiddel. Det samme må siges om almindelige blokader, linieåbninger og linie-spærringer uden særlig karakter. Af K.A.K.'s førnævnte o"ierskrift fremgår det, at han anser de smukke interferensblokader for at være et tema. Det passer godt med!!!ill hjemmelavede definition, som kræver, at et tema skal indeholde mindst to strate~ier, og at denne kombination skal træde frem i ensartede varianter (analogi). Strategifattige varianter af en sort hjørneløber giver mig ingen fornemmelse af tema, ej heller antiblokade i enkel udførelse. Men hvad s i ger du til nr. l,2,'.: o?! Fire var Lant.er rne d an ti- 67 blckade og selvspærr Lng ved Bort løber: 1 Dg2 2o31. Lars Larsen Ld4/Ld2/Lc5/Lb6 2 De4/Dxf2/Sd5/Th5f. Her er Haproblemai 1959 både st~ategi og harmoni. I nr. 2o31 kniber det derimod med harmonien i de syv-raervarianter. Der er kun en gennemgående strategi: fjei.'nantiblokade af feltet h8. 1 Sf5 truer 2 Lf7+ 3 g6-f.; 1 - Lg7 2 Sxh4+; 1 - Lf6/Le5/ Lb2/Lal 2 B/TxL(+); 1- Ld4/L63 2 Kd7/Txc6+. Opgaven komponeredes i anledning af matchen Danmarx/Tar-ae L, ~en modsatte strategi, fjernblokada, som var emnet i tretrækkerne i den skandinaviske problemmatch, k'l.lder M.Wrobel i DSK's ÅRS SKRIFT 1949: "En meget lille selvstændig ide", men skriver dog også om "opfattelsen af temaet". Jeg husker i denne forbindelse, at Rasch Nielsen i vor korrespondance afviste, 3-j. lo+? at 1954 i TREMA DANICUM skulle indeholde et særligt tema. For de fleste har ønsket om mindst to temayarianter stor vægt, men det kan ikke altid væ:::: e et krav. I en artikel, som er gengivet i PROBLEMSKAK, forsøger K.A.K. 2o32. Karl Nielsen at finde to valvevarianter i nr. 2o32. Han Wiener Schachzeitu~g glernme r at anføre prøvespillet 1 Dh4?Tiixe7-f.) 1926 b5! l Da4! tvinger sort til 1 - Lb5, a g nu er frugten moden: 2 Dh4 fremtvinger valven 2 - b6 3 Dd4f. Dette kaldes vistnok e:::: bøjning. K.A.K. anfører fejlagtigt en tretræksvalve 1 - b6 (2 Dd4-f.!). Bedre er 1 - b') 2 Ddl-t..?aktink er dette ikke en valve, da åb:iingen for Da? her er betydningsløs. 1 - Sb5 2 Dc4 viser dette træfpunkt? Man bemærker, at varianten 1 - Lb5 åbner for Da7 (2 Dxa3+?) og spærrer for Bb7. Alligevel kan var-lan ten ikke kaldes en valve. Man må skelne mellem feltspærringer (som her), liniespærringer og blokader. Den regel tilsidesætter Hannemann i ~. og det bliver afgørende for den tematiske vurdering af opgaven. Ifølge Hannena.m 3-f, 6+lo Yiser opgaven, som den eneste eksisterende totrækker, et tripleskæringspunkt. Temaet kræver tre sorte temabrikker, so:nhver for sig spærrer for de to an :l.repå aamme felt. 1 De4 tr 2 Sxc?-f.;1- Ke7 (spærrer for L og T) 2 gxf8d~; 1 - Le? (spærrer for T og K) 2 Dg6-j. og 1 - Te? (spærrer for K og L) 2 Txf8f. Forfatteren sætter lighedstegn mellem "spærrer" og "blokerer". Uden denne frimodige fortolkning kan tripleskæringspunktet ikke fremstilles i en totrækker. Ligesom denne er også nr. illihentetfra en 2o33. K.Hannemann Skakbladet okt. 1923 2.;. 9+6 2o34. K,Hannemann Nederl-Ind. Schb. 1929 3-f. 12+lo

2o35. Ottavio Stocchi 2 PR La Settimana Enigmistica 1936 21= 8+12 1744. C,S,Animitsa & Paul Moutecidis 1 PR Thema Danicum 1981 68 artikel i ÅRSSKRIFT for 1937. 1 Tbl tr 2 Tcl+ 1 - Tc6 2 Sge4 (3 Tb4f=); 1 - Lc6 2 Le7; 1 - c6 2 Sf3; 1 - Sc6 2 Td5. En stor opgave. Jeg fik et par pedantiske rynker i panden, da jeg studerede den sidste variant. Men hvem lader sig ikke formilde af Hannemanns kommentar: "Skarpsindige læsere vil måske anke over udnyttelsen af springerens spærring for bonden, (1 - Sc6), da sort ikke kan parere matten efter 2 Td5, selv om han får lov til at spille 2 - c5, men kun, hvis også det bag bonden stående TcB får lov til at hoppe over Sc6, ; men at hænge sig i en sådan detaille turde være pindehuggeri". Jeg vil slutte "pindehuggeriet" for denne gang. Foruden at overse et tema, at fejlfortolke det eller fremstille det urent kan man også gøre et tema uret ved ikke at give det et navn, Et af mange navnløse temaer er elegant fremstillet i nr. 2o35: 1 Tc3 2 Sd4f; 1 - Sf3/Le3 2 Dxe2/Lxe21=;--l - g6/se6 2 De8/ LeBI=. Dualforhindring. Dom i THEMA DANICUMs selvmatturnering 1981 Dommer: Georg Thomas Spærrefrist 1. sep. 1982 17 opgaver var til bedørrrnelse.heraf var dog nr.1643uløselig og 1476, 1646, 1742og1743 var behæftet med dualer. Nr. 1474 var af dommeren. Af de resterende 11 har jeg udvalgt følgende: Præmie 1744 af C.S.Animitsa & Paul Moutecidis. Skinspil: 1 - Txclf. Løsning: 1 Sc5 Kb4 2 Sd3+ Kc3 3 Sf4! Kb4 4 Da5+ Kc4 5 Ta4+ Slof 5+2 Kb3 6 Ta3+ Kc4 7 Dd5+ Kb4 8 Tbl+ Tb2 9 Sd3+ Kxa3 lo Da2+ Txa2f. En miniatureperle! Fata morgana med en særdeles vanskelig løsning, hvad der fremgår af' at kun en løser mestrede dep. 1. hædrende omtale: Nr. 1477 af Filip Petersen: Ke4 Dc4 Ta7 Te2 Lf6 Lg4 Se? Sh7 Bb7 Bc3 Bf2 B~- Kd8 Td5 Sb4 Sc2 Bg6. Slof. En snedig opgave, hvor det væsentlige motiv består i, at alle 3 sorte officerer bindes i matstillingen, hvor også binding af hvid løber udnyttes. Løsningsvanskeligheden var om Tiuligt endnu større end i 1744. Alle løsere gav op. 2. hædrende omtale: Nr. 1642 af Bertil Gedda: Kc6 Dg8 Tc5 Td4 Lf6 Se5 Sg3 - Kc8 Dh6 Tb8 Th5 La8 Lf8 Sb2 Sb7 Bd5 Bf5 Bg6 Bh2. S2f. Glimrende udnyttelse af hvid og sort batterispil. Forfatteren har indarbejdet nogle forførelser, som dog svækkes, ved at løsningsbrikken (Sg3) står så iøjnefaldende afsides, at løserens opmærksomhed straks rettes mod den. 69 1. rosende omtale: Nr. 1562 af Wolfgang Weber: Ka8 D~5 Le8 Sb5 Sd3 Ba7 Bb7 Bc7 Be4 Be6-Kc6 Lc8 Sd7 Be7. S3F. En for forfatteren typisk Fata morgana-opgave, med den sædvanlige overraskende løsning. Desværre døde denne begavede selvrnatforfatter i fjor. 2. rosende omtale: Nr. 1561 af B.Lender: Kc3 Df8 Tc5 Tfl Lh2 Lh3 Sd2 Se4 Bb2 Bb4 Bc4 Bd3 =---K"e5Tc6 Lc8 Lgl Sal Sf4 Ba4 Bb3 Bb5 Bd5 Bd7 Bf2. S3f. Hvid halvbinding i en uskøn overlæsset stilling. SKAKSPØGERI VI. Et bondeforvandlingstræk består i fysisk henseende af 4 dele: 1) bonden løftes fra sit udgangsfelt, 2) bonden anbringes på forvandlingsfeltet, 3) bonden fjernes fra forvandlingsfeltet og 4) en officer anbringes på forvandlingsfeltet. I 2o36 har hvid udført d7-d8 og har fjernet bona:eri:'tilbage er den sidste fjerdedel: en hvid dronning anbringes på db. Sker bondeforvandlingen ved slag, indskydes et deltræk mellem 1) og 2), nemlig at den slåede sorte brik fjernes. Løsningen til 2o37 består i at trækket d7xc8=s afsluttes, dv'6.'" at en hvid springer tilføjes på c8. Det er her også muligt at påvise, hvilken sort brik, der er slået, Med 2 sorte springere og 8 sorte bønder på brættet kan det ikke være en springer, og sort tårn eller dronning på c8 giver illegal skak. Derfor er en løber slået på c8. Et en passant slag består af 3 dele: 1) Den siående bonde løftes fra brættet, 2) bonden sættes på sit nye felt og 3) den slåede bonde fjernes. Bemærk, at den slåede bonde her fjernes i sidste trediedel af trækket, mens den slåede brik ved andre typer af slag fjernes, før den slåede brik sættes ned igen. Helt logisk er dette nok ikke, men denne regel er en forudsætning for, at der i det hele taget kan laves skakspøg med en passant slag. Et gammelt eksempel 2o38. E.B.Cook.rhy? Arner. Chess Nuts 1868 Hvid gør mat uden 6+4 at berøre sine brikker er 2o38. Løsningen er at fuldføre h5xg5 ep, dvs. at fjerne Bg5. Opgavens motto "Why?11 (= hvorfor) har sammenhæng med opstillingen, der har form som et Y, idet Why og Y udtales ens på engelsk. Lidt mere avanceret er 2o39, hvor hk står i skak. Den eneste forklaring på denne skak er, at hvid er i færd med c5xd5 ep og løsningen består i at fjerne Bd5. 2o36. J,Jespersen Tidskr. for Schack 19o4 1/41= l+l 2o37. J,Jespersen Tri Weekly Gleaner 1888 1/5.f. 1+11 2o39. A.F.Mackenzie Tri Weekly Gleaner 1883 Hvid gør mat uden at trække 5+3

2o4o. Kr.Nielsen Norsk Morgenbladet 31.dec. 1915 1/3-f, 4+2 2o41. L.N.Enequist Die Schwalbe juni 1929 7o I 2o4o er begge konger i skak, og igen er et en passant slag under udførelse (e5xd5 ep) den eneste forklaring. Bd5 fjernes og sort er mat uden den forstyrrende skak fra Bd5. ~er et eksempel, hvor stillingen kræver et----p3:begyndten passant slag uden at nogen konge står i skak. Lcl er slået på cl af en officer, og Lf8 er en forvandlet bonde. Bh3 har slået 4 gange og Bc4 1 gang, hvilket betyder at ingen anden sort bonde kan have slået, da dette kræver to slag (for at ophæve den fremkomne dobbeltbonde) og så meget hvidt materiale mangler ikke. Be6 (oprindelig Ba2) har slået 4 gange, Bf7, Bg6 og den forvandlede bonde hver en gang = 7 ialt, netop hvad der mangler af sorte brikker. En nærmere undersøgelse viser, at alle hvide bondeslag er sket på hvidt felt, og så falder slf8 væk som slagmateriale. Stillingen er kun mulig, hvis hvid er i færd med at udføre f5xg5 ep. I så fald er en af de slåede sorte brikker, nemlig Bg5 stadig på brættet, og regnskabet går op. Bg5 fjernes, og deryå er der mat ved g7 g8d og Dg2(gl)f. Altså 32 træk. 2o42. Lothar Finzer Die Schwalbe apr. 1971 2o43. Werner Keym PR e.æ. Ceriani-memorial-turn. Die Schwalbe apr. 1971 HJERNE VRIDEREN 2o44 stammer fra bogen "125 AUSGEW1\'.HLTENZZ SCHACHPROBLEME" (anmeldt side 57). Efter DSK's generalforsamling i år vred 8 af Danmarks bedste hjerner sig af led i over en time i et forsøg på at løse opgaven. Så der er ikke noget at sige til, at du må give op og bladre om til side 72 for at finde løsningen. En del af forfatterens opgaver finder man også i bogen "SCHWEIZER PROBLEMKOMPONISTEN" 2. Band: Karl Flatt, 1954. Heri hedder det: Vanskeliched, d~r aldrig udvikler sig til ondskabsfuldhed, skænker han særlig opmærksomhed. Han ved, at man opnår dette når man forlægger finesserne til 2. eller 3. træk. Derfor er han også blevet en afholdt leverandør til vore løserturneringer. Danske turneringsudmærkelser 71 2o44. Karl Flatt Tilegnet Hans Johner Schweiz. Schachzeitung 1969 51 6+8 2o45. Hugo Knuppert 2 HO S~chsische Zeitung 1978-79 Korteste mat? 9+9 l/2f 12+3 Mat i mindre end et træk 14+13 I fo42 har de hvide bønder slået 14 gange, men kun 13 sorte brikker mang er. Igen er forklaringen den, at en af de slåede sorte brikker stadig er på brættet. Fuldførelsen af f5xg5 ep er dog ikke korrekt, for løberskakken på h4 (forud for f5xg5 ep og g7-g5) er imaginær. Derfor er løsningen b5xc5 ep (Bc5 fjernes). 2o43 er et meget kompliceret eksempel, hvor hovedvægten ligger i re't"ro'analysen.en hvid eller en sort brik er for meget på brættet, dvs. at en passant slag er i færd med at ske, men hvilket? a5xb5, c5xb5, c5xd5, d4xe4, f4xe4, h4xg4 og e5xd5 er alle illegale, rigtig er f4xg4, og hvid er mat. 2o45. Dommeren Peter Kniest skriver om denne opgave: Forsøgene 1 Lxd7? og 1 Lf5? strander ikke på spærretrækkene 1 - Sc5 hhv. 1 - Sd4, som man rent logisk kunne forvente, men på l-se5! hhv. 1- Lf3! =direkte forhindring. Truslen fremtvinger de nævnte springerspærretræk, som ændrer stillingen på en sådan måde, at de hvide hovedplantræk nu forbindes med ændret trussel og derfor fører til et resultat. De to løberrr.atter,der kroner de to bindinger af sort springer ved kongetræk gør sig godt gældende. 1 b7 tr 2 Sb6+ Kxc6 3 b8df. 1 - Sc5 2 Lf5 Kc6,Sc-3Le4f; l-sd4 2 Lxd7 Ke3,Sd- 3 Lc6f. 2f 9+lo Løsning til opgave 1990 side 57 1 Td7. Truslen Dxe5f pareres bl.a. ved springertræk til f3. Herved spærres Tfl og Th3 samtidigt, men p.g.a. antiblokaderne kan kun den ene spærring udnyttes: 1 - Sdf3 2 Sf6f; l - Sef3 2 Se3f. To bivarianter: 1 - Sdc6 2 Sc3f; 1 - Sec6 2 Lc4f spærrer begge for Dc7. Disse varianters lighed med Herpai blev ikke erkendt på daværende tids punkt. Det blev få år senere "opfundet" af den norske forfatter F.Storm og går under navnet Storm eller Norge-tema.

Rettelser og korrektioner 72 til THEMA DANICUM ved WILLY ENGGREN Løserlisten på side 41 i forrige nummer er selvfølgelig til nr. 24. 1466. LObusov (januar 1981): htf8-a8,+slh8,+sba6,+sbc7. Løsninger uændrede, men det pyntede just ikke på stillingen. 1636V,Hannelius & Fr5berg (april 1982 side 48): Den sorte bonde på a4 skal stå på a3. 1 Se5? strander på g2 (LL). 1646. Ivanovski~ (juli 1981): +sbf7. Løsning uændret. 1649. Persa (ju i 1981): ssg5-e5. Begge løsninger uændrede. 1947. Haii'Siiew(april 1982): skf8, sbg7 (LL). 1881. Larsen (april 1982): Biløsning: 1 De3+ 2 Sd3I. Fundet af Kim Olsen - manden, der nedfotograferer vore diagrammer. Se korrektionen side 66. Rettelser til JUBILÆUMSSKRIFTET ved WILLY ENGGREN Lars Larsen har gjort os opmærksom på føl~ende fejl: Side 5, 1. spalte, 16. linie f.n.: 31og2-F er byttet om, for i landskampen mod Holland valgte Danmark dornmereneaster, som definerede totrækstemaet, medens Holland valgte A.F.ArgUelles, som definerede tretrækstemaet. Side 11, 1. spalte, 7. linie f.n.: Også Lars Larsen sendte en opgave ind. Den blev blot ikke placeret, men fik senere 2. præmie i STELLA POLARIS 1967! Det drejede sig om tretrækkere med sort dronning som hovedaktør. Lars Larsen sendte også en opgave ind til to af de følgende NM-turneringer (en totrækker og en selvmat). De blev ikke placerede, men totrækkeren fik 3. hædr. omtale i STELLA POLARIS 1967! Side 12, 2. spalte, 4. afsnit: I WCCT. I havde Danmark.1. ukorrekte opgaver (en med dual, en uløselig og to biløselige}. Danmarks 3. plads var virkelig bemærkelsesværdig. Side 13, 2. spalte: I dia rammet til o ave nr. 13 mærket A skal dronningen på a2 være sort og bonden p a3 være hvid. I B byttes den hvide bonde på a3 så om med en sort bonde. Side 24: Nr. 39 har samme skinspil som nr. 38. Nr. 48: 1 - Txd8 2 T.J1g8+. ~ Løsning til hjernevrideren 1 Sd6tr2 Dbl 3 Db?+. 1- J;.xd62 Db2~ c5 3 Dh8+ Lb8 4 Dxhl; 1- exd6 2 Db3! c5 3 f3! Lxf3 4 Dxf3+; 1 - c5 2 f3! Lxf3 3 Db3 truer bl.a. 4 Dxf3+; 2 - e6 3 Db3 etc. TITELOPGAVEN Nr. 1958: K.A.K.Larsen, SKAKBLADET 1937. 21. 9+14. Krydsvalve er et tema, der er opfundet og defineret af K.A.K.Larsen, og denne opgave stammer fra stamartiklen i SKAKBLADET sep. 1937. Krydsvalve kan kun fremstilles i forbindelse med fortsat forsvar. Sort parerer truslen ved at flytte en sort brik, der samtidigt åbner foren sort brik (og herved parerer truslen) og en hvid brik (hvilket tillader en ny mat). Sort parerer den nye trussel ved at spærre for en hvid brik, men kommer samtidigt for skade at spærre for en sort brik, hvorved en ny mat opstår. 1 Df6 med truslen Dxf51. Træk med Sd5 åbner for Ta5 og Df6: 2 Sd21. 1 - Sd3 (spærrer for Tc3 og Lfl) 2 Txc41. Og 1 - Sg4 (spærrer for Th4 og Tgl) 2 Sg5I.