Stavevejen 6 Brugervejledning til computerprogram på internet Indhold Computerprogrammet 3 Adgang til Stavevejen 4 Stavevejen 6 indhold 6 Ordlister 7 Opgaveformer 10 Retskrivningsprøver 12 De enkelte træningsprogrammer 18 Kryds og tværs 19 Bogstavnet 21 Kryds og bolle 2 spillere 24 Kryds og bolle mod computeren 25 Puslespil 28 Logbog 33 Lærerversion 34 Ordlister 35 Retskrivningsprøver 36 Ordbog 39 Protokol 40 Stavevejen 6 Internet 1
Marianne og Mogens Brandt Jensen Stavevejen 6, Brugervejledning til computerprogram 2004, 2009, 2012 Alinea A/S, København Forlagsredaktion: Astrid Pejtersen / Steen Thomasen Produktion af program: Martin Walker, Internetforlaget, Sverige Speaker: Marian Friborg, Komo Lydstudio Grafisk tilrettelægning af brugervejledning: mollers.dk Magnus Gaarde Stavevejen 6 Internet 2
Computerprogrammet Stavevejen 6 Computerprogrammet Stavevejen 6 er en integreret del af systemet Stavevejen 6 som består af elevhæfte, lærervejledning og dette computerprogram. Computerprogrammet er tæt knyttet til elevhæftet på den måde at der til de forskellige faglige områder i elevhæftet findes tilsvarende områder i computeren. Når eleven har fået præsenteret det faglige stof i elevhæftet, giver computerprogrammet på flere forskellige måder mulighed for yderligere træning af det samme stofområde. Computerprogrammet Stavevejen 6 er et internetbaseret program hvor hver bruger har sin egen personlige version af programmet, og brugeren har adgang til programmet alle steder hvor der er en internetforbindelse. Stavevejen 6 er et individuelt og personligt program. Det betyder at elevens navn bliver vist på programmets hovedmenu, at elevens resultater bliver gemt i en logbog som kun eleven og læreren har adgang til, at programmet kan tilpasses den enkelte elev med bl.a. individuelle ordlister, at alle udskrifter bærer elevens navn m.m. Læreren har også sin egen version af Stavevejen 6. Lærerversionen er identisk med elevversionen, men i lærerversionen er der desuden en række funktioner som kun læreren har adgang til. Funktioner som bliver omtalt nærmere under omtalen af lærerversionen. Stavevejen 6 Internet 3
Adgang til Stavevejen Computerprogrammet Stavevejen 6 findes på Stavevejens hjemmeside der har adressen http://www.stavevejen.dk Stavevejen er også en del af Elevunivers som har adressen: http://www.elevunivers.dk Lærere og elever logger på Stavevejen med Uni-login: Stavevejen 6 Internet 4
Fra hovedmenuen er der adgang til de forskellige dele af programmet. På hovedmenuen står elevens navn som tegn på at det er elevens personlige version af Stavevejen 6 der er åben. Første gang Stavevejen 6 bliver åbnet, vil man blive bedt om at installere Macromedia Shockwave. Det er et hjælpeprogram som er nødvendigt for at Stavevejen kan virke. Derfor skal man svare ja til at få programmet installeret. Det tager kun få minutter, og programmet skal kun installeres denne ene gang. Det vil ligge på computeren og automatisk gå i funktion hver gang Stavevejen herefter bliver anvendt. Shockwave skal anvendes sammen med et meget stort antal internetbaserede programmer, så derfor har de fleste skoler programmet installeret i forvejen, og de steder skal man ikke installere det igen. Stavevejen 6 Internet 5
Stavevejen 6 - indhold Under menupunktet Ordlister er der to spalter med overskrifterne Ordlister og Opgaveformer. I 1. spalte findes forskellige ordlister som hver indeholder ord med det nævnte staveområde. I 2. spalte findes forskellige opgaveformer der er magen til de opgaver som findes i 2. del af retskrivningsprøverne der gives til folkeskolens afgangsprøve. Ordlister og opgaveformer vil blive nærmere omtalt herunder. Stavevejen 6 Internet 6
Ordlister Under menupunktet Ordlister findes en række forskellige ordlister som eleven kan vælge mellem. Listerne er: Enkeltkonsonant, dobbeltkonsonant eller stumt d. I denne liste kan eleverne træne i at afgøre om et ord skal skrives med enkeltkonsonant, dobbeltkonsonant eller stumt d. Altså en træning i de lydfølgeregler som elever på dette trin burde være sikre i. Erfaringen viser dog at mange stadig er usikre specielt ved konsonanterne d/dd og r/rr. r-problemer ved udsagnsord. Der findes en stor gruppe udsagnsord der har r-problemer. Her er problemet om udsagnsordet skal bruges i navneform og ende på e, eller om det skal bruges i nutid og ende på -er. Problemet opstår fordi der ved denne gruppe udsagnsord ikke kan høres forskel på navneform og nutid, fx at køre jeg kører. I denne liste er disse udsagnsord samlet. Små og store bogstaver. Her er to forskellige versioner. I den ene skal eleven rette en tekst så den bliver korrekt med hensyn til brug af små og store bogstaver. I den anden skal eleven skrive en tekst af så den bliver korrekt med hensyn til små og store bogstaver. Ét eller flere ord? Et af de staveområder hvor der laves flest fejl på dansk, er sammenskrivning og særskrivning af ord. Listen rummer en samling af ord som eleven kan bruge til at træne dette problem. Listen rummer navneord, tillægsord og udsagnsord. Bøjning af tillægsord. Listen rummer et stort antal tillægsord der er bøjet i ental og flertal, ubestemt og bestemt form samt i grader. Til hver bøjningsform findes en sætning som viser et eksempel på hvordan bøjningsformen anvendes i en tekstmæssig sammenhæng. Stavevejen 6 Internet 7
Fremmedord. Listen indeholder et stort antal fremmedord som for de flestes vedkommende optræder i forskellige bøjningsformer. Til hver bøjningsform findes en sætning som viser et eksempel på hvordan bøjningsformen anvendes i en tekstmæssig sammenhæng. I listen kan eleverne træne stavning og betydning af fremmedord. r-problemer ved navneord. Gruppen af navneord hvor man ikke kan høre endelsen i ubestemt flertal, fx lærer, direktør og klaver, giver ofte staveproblemer i ubestemt flertal hvor mange har vanskeligheder med at afgøre om endelsen skal være -e eller -er. Disse navneord der ofte omtales som navneord med r-problemer, er samlet i denne liste så eleverne kan træne problemet på forskellige måder. Udsagnsord i passiv form. At skelne mellem nutids- og datidsformerne i passiv kan ofte volde problemer. Derfor er der i denne liste samlet en mængde udsagnsord i disse tider så eleverne kan øve sig på at bruge dem korrekt. Stavevejen 6 Internet 8
Egne ordlister Dette menupunkt dækker både over et program og over ordlister som eleven selv har lavet. Bag undermenupunktet Lav egne ordlister gemmer der sig et program hvor eleven kan lave egne ordlister. Programmet består af en ordbog hvorfra eleven kan vælge ord og lave en ordliste på følgende måde: 1. I ordbogen klikker eleven på et ord eller en bøjningsform af et ord som skal med i listen. 2. Ved herefter at klikke på Læg til bliver ordet lagt i elevens liste som vises nederst på siden. Det er kun ordet som er synligt i listen, men den tilhørende sætning og lyden til ordets grundform er også lagt i listen. 3. Eleven fortsætter på denne måde med at lægge ord i listen. Der kan højst være 20 ord i en liste. 4. I feltet Navn på ordlisten skriver eleven et navn på ordlisten så listen kan findes igen. 5. Klik på Gem, og ordlisten bliver gemt under menupunktet Egne ordlister. Stavevejen 6 Internet 9
Når eleven skal træne en af de ordlister hun/han selv har lavet, klikker hun/han på den i Egne ordlister. Herved kommer der en side hvor ordlisten kan vælges på samme måde som ved de andre ordlister i programmet. Det vil altså sige at eleven har mulighed for at træne egne ordlister som orddiktat eller i et af de træningsprogrammer som findes i programmet. I lærerversionen under menupunktet Ordbog har læreren mulighed for at lave ordlister som eleverne kan arbejde med. Sådanne ordlister bliver opført i elevversionen under menupunktet Egne ordlister. Når læreren har skrevet ordlister til eleverne, vil der under Egne ordlister være et menupunkt der hedder Lærerens ordlister, og herunder vælger eleven lærerens ordliste. For alle ordlisterne gælder at eleverne kan arbejde både med og uden lyd. Alle ordene kan blive oplæst i deres grundform. Vælger eleven at arbejde med lyd, bliver grundformen læst op, og eleven skal skrive den bøjningsform der passer til den viste sætning. Arbejder eleven uden lyd, kan ordet blive vist i grundform eller i den bøjningsform der skal skrives i sætningen, afhængigt at den måde eleven arbejder med ordlisten på. Opgaveformer 2. spalte under menupunktet Ordlister består af en samling af de opgaveformer som eleven vil møde til folkeskolens afgangsprøve i retskrivning. Det er de opgaver som findes i 2. del i prøvesættene, og som ikke bliver dikteret. Opgaverne skal altså betragtes som en mulighed for eleven til at forberede sig til afgangsprøven og selvfølgelig samtidig få forbedret sine stavefærdigheder i almindelighed. Rigtig form. Denne liste er en samling af forskellige ordklasser med de forskellige bøjningsformer inden for hver ordklasse. Ordlisten trænes i en opgaveform der kaldes Rigtig form. I opgaven præsenteres eleven for 10 forskellige sætninger, og i hver sætning er et af ordene kun opgivet i grundform. Stavevejen 6 Internet 10
Elevens opgave er at skrive den rigtige form af ordet så det passer i sætningen. Opgaven er en træning i den opgavetype eleverne møder til afgangsprøven i retskrivning under overskriften Rigtig form. Ret en tekst. Under denne overskrift gemmer der sig lige så meget en opgavetype som en ordliste. I opgaven vises en tekst bestående af fem forskellige sætninger. I de fem sætninger er der i alt fem forskellige stavefejl. Fejlene er ulige fordelt på sætningerne. Der er sætninger uden fejl, med én fejl og med to fejl. Det betyder at eleven ikke kan vide hvordan fejlene fordeler sig i teksten da fordelingen endvidere er forskellig fra gang til gang, afhængig af hvilke sætninger der bliver vist i opgaven og det kombineres forskelligt hver gang computeren laver en opgave. Elevens opgave er at finde fejlene og rette dem. Opgavetypen er den samme som findes i afgangsprøven i retskrivning under overskriften Ret en tekst. Forvekslinger Vi har i det danske sprog mange ord der kan forveksles og derfor bruges forkert. Det gælder for eksempel ordene og og at hvor man kan komme i tvivl om det hedder: Se nu at komme af sted eller Se nu og komme af sted. Problemet er behandlet i elevhæftet til Stavevejen 6, så eleverne har fået forudsætninger for at afgøre spørgsmålet. Det samme gælder forveksling af for og får, ligge eller lægge, sidde eller sætte, sin, hans eller hendes. Under menupunktet Ord der kan forveksles kan eleverne i forskellige ister træne de ord der kan forveksles. Stavevejen 6 Internet 11
Retskrivningsprøver Computerprogrammet indeholder 10 digitale retskrivningsprøver. Når programmet tages i brug første gang, er retskrivningsprøverne låste, og eleverne har ikke adgang til dem. Før retskrivningsprøverne kan benyttes, skal læreren åbne dem i lærerversionen - se nærmere under omtalen af lærerversionen side x. Retskrivningsprøverne er låste fordi eleven ikke skal have mulighed for at arbejde med dem før læreren finder det hensigtsmæssigt. Stavevejen 6 Internet 12
Hver retskrivningsprøve består af en diktatdel og en del hvor eleverne skal arbejde på egen hånd med at løse opgaver. Retskrivningsprøverne er i deres opbygning og valg af opgavetyper i overensstemmelse med de prøver som eleverne møder ved afgangsprøven i retskrivning. Sværhedsgraden i prøverne passer til folkeskolens 8. klassetrin. Retskrivningsprøverne er de samme som findes i lærervejledningen som kopiark, og i lærervejledningen findes der også forøvelser der kan kopieres og anvendes som træning før prøverne skrives. Stavevejen 6 Internet 13
Vær opmærksom på at eleverne i kommaopgaven skal sætte kryds ved Jeg sætter startkomma eller ved Jeg sætter ikke startkomma alt efter hvordan eleven sætter komma. For at eleven ikke skal glemme denne afkrydsning, er selve opgaven dækket af en meddelelse som forsvinder når eleven har sat et kryds. De digitale retskrivningsprøver afvikles ved at computeren dikterer tekstdiktaten og indsætningsdiktaten. Eleven kan få gentaget oplæsningen så ofte han ønsker, og derved kan diktaterne afvikles i det tempo som passer den enkelte elev bedst. Når eleven er færdig med en retskrivningsprøve, vil computeren automatisk rette elevens besvarelse, og resultatet bliver gemt i elevens logbog og kan til enhver tid ses og udskrives. Programmet foretager automatisk en analyse af resultatet og inddeler elevens fejlskrevne ord i fejltyper. På denne måde foretages der en evaluering af elevens stavestandpunkt. En evaluering der viser hvilke staveområder eleven er usikker i, og dermed hvilke områder der kræver særlig opmærksomhed i den efterfølgende stavetræning. I retskrivningsprøverne inddeles elevens fejl i følgende fejltyper: Forkert konsonant Forkert vokal Fejl ved dobbeltkonsonant Fejl ved stumt bogstav Fejl i endelse ved navneord Fejl i endelse ved tillægsord Fejl i endelse ved udsagnsord r-problem ved udsagnsord r-problem ved navneord Fejl ved endelserne ene/ende Sammensætningsfejl Forkert brug af stort/lille bogstav Fejl i bortfald af bogstaver under bøjning Fejl i afledningsmorfem Stavevejen 6 Internet 14
I lærerversionen kan læreren indstille programmet til automatisk at give karakter for hver elevs besvarelse. Når programmet lukkes op første gang, er det indstillet til ikke at give karakterer, så det er altså nødvendigt at læreren åbner for denne mulighed. Ved karaktergivning benyttes denne omsætningstabel. I hver af retskrivningsprøverne er der 80 prøveord. 76-80 point giver 12 > 96% rigtige 71-75 point giver 10 > 88% rigtige 58-70 point giver 7 > 73% rigtige 45-57 point giver 4 > 57% rigtige 30-44 point giver 02 > 37% rigtige 1-29 point giver 00 > 0% rigtige 0 point giver -3 = 0% rigtige Stavevejen 6 Internet 15
Når eleven har skrevet en retskrivningsprøve og er færdig med at rette og bruge ordbog, skal han klikke på Afslut for at få retskrivningsprøven rettet og gemt i logbogen. Ved klik på Afslut vender programmet tilbage til siden med retskrivningsprøver. Når eleven har skrevet en retskrivningsprøve, vil der på denne side ud for retskrivningsprøven stå Resultat. Ved klik på Resultat får man adgang til logbogen hvor man kan se elevens resultat. I logbogen er resultatet opgivet på to måder. Ved klik på Oversigt får man en kort version der viser hvor mange ord eleven har skrevet rigtigt, evt. elevens karakter og de ord eleven har skrevet forkert. Ved klik på Detaljer får man en mere detaljeret opgørelse over elevens resultat. Her kan man se hvor mange ord eleven har skrevet rigtigt og evt. elevens karakter. Endvidere er elevens skrevne ord indsat i originalteksten og i opgaverne. Rigtigt stavede ord er grønne, og forkert stavede ord er røde, efterfulgt af en parentes der viser ordet korrekt stavet. Nederst på siden er angivet elevens fejl delt på fejltyper. Man bør være opmærksom på at det kan forekomme at en elev der har skrevet nogle få fejl, ikke får fejlene vist i fejltyper. Det sker i de situationer hvor elevens fejl ikke kan henføres til en af de benyttede fejltyper, men i stedet er af en mere enkeltstående og usystematisk art. I lærerversionen kan resultaterne af retskrivningsprøverne udskrives. Læreren kan udskrive alle elevers resultater på én gang i en samlet udskrift, eller der kan udskrives for én elev ad gangen. Begge udskriftsmåder er særdeles nemme for læreren at udføre da det hele foregår fra én side i lærerversionen. Hver resultatudskrift er forsynet med elevens navn så der ikke går uorden i udskriften. Når læreren har udskrevet elevens resultat, bør elev og lærer sammen se på og tale om resultatet og blandt andet ud fra fejltypeopgørelsen bestemme hvordan elevens videre stavetræning skal foregå. Princippet i tekstdiktaterne er at eleven skal trykke på Entertasten efter hver dikteringsperiode uanset om dikteringsperioden består af ord eller et tegn. Et tryk på Entertasten virker som et signal til pro- Stavevejen 6 Internet 16
grammet om at det skal være klar til en ny dikteringsperiode. Hvis det foretrækkes, kan Tabulatortasten benyttes i stedet for Entertasten da de to taster har samme funktion i Retskrivningsprøverne. Stavevejen 6 Internet 17
De enkelte træningsprogrammer i Stavevejen 6 Når eleven har valgt ordliste, fremkommer en side med en oversigt over hvilke træningsprogrammer ordlisten kan trænes i. Stavevejen 6 Internet 18
Kryds og tværs Kryds og tværs er et program der minder om de kendte kryds og tværser fra aviser og lignende. Når man klikker på et af felterne i kryds og tværsen, bliver der vist en sætning, et ord eller begge dele, afhængigt af den ordliste man arbejder med. Elevens opgave er at skrive det ord eller den bøjningsform der passer til den viste sætning. Når eleven er færdig med at lave en kryds og tværs, skal han klikke på Afslut. Herved bliver kryds og tværsen rettet, og bogstavernes farve viser om eleven har skrevet rigtigt eller ej. Fejl vises med røde bogstaver, rigtige svar vises med grønne, og hvis der er felter som eleven ikke har skrevet noget i, bliver det vist med gule bogstaver. Hver gang eleven vælger kryds og tværs-programmet, skaber compu- Stavevejen 6 Internet 19
teren en ny kryds og tværs som ikke har været benyttet før. Antallet af mulige kryds og tværser er så stort at eleven ikke vil opleve at møde to identiske kryds og tværser. Det er således en ny kryds og tværs eleven skal løse hver gang, men lavet ud fra samme ordliste. Stavevejen 6 Internet 20
Bogstavnet Programmet er et bogstavnet hvor der gemmer sig 15 forskellige ord. Ordene kan stå vandret, lodret eller diagonalt. I Bogstavnet 1 er ordene vist i venstre side af skærmbilledet, og det er elevens opgave at finde de 15 ord blandt bogstaverne i nettet. Stavevejen 6 Internet 21
I Bogstavnet 2 er der vist 15 sætninger i venstre side af skærmen, og det er elevens opgave at finde de ord som passer til sætningerne. Man vælger et bogstav i nettet ved at klikke på det med musen. Valgte bogstaver bliver blå. Når alle bogstaver i et ord er valgt, bliver bogstaverne automatisk grønne, og man har derved fundet et ord. Fundne ord/sætninger skifter farve i listen i venstre side. Herved kan man se hvilke ord man mangler at finde. Man kan slette et blåt bogstav ved at klikke på det. Man kan fjerne alle blå bogstaver på én gang ved at klikke på et tilfældigt bogstav der ikke ligger op ad de blå bogstaver. Stavevejen 6 Internet 22
4-5 på stribe Programmet er et brikspil hvor det gælder om at placere 4 eller 5 brikker på stribe. Striben kan være vandret, lodret eller diagonalt placeret på pladen. Man kan spille mod en anden spiller eller mod computeren. Valget foretages ved at klikke på den ønskede mulighed på programmets åbningsside. Ved at klikke på knappen 4 på stribe skifter programmet til at man skal lægge fem brikker på stribe. Ved at klikke på knappen 5 på stribe skifter man til 4 på stribe. Eleven skal skrive et rigtigt svar til den viste sætning for at få lov til at placere en brik. Den blinkende brik viser hvilken spiller der må skrive og placere sin brik. Stavevejen 6 Internet 23
Kryds og bolle 2 spillere Dette træningsprogram er en variant af det kendte kryds og bolle, og det spilles på næsten samme måde. Træningsprogrammet spilles af to spillere mod hinanden. Begge spillere skal sidde ved den samme computer. Eleven skal skrive et svar der passer til sætningen som står nederst på skærmen, for at få lov til at placere/flytte en grøn eller en rød figur. Man placerer sin figur ved at klikke på det ønskede felt. Skriver man et forkert svar, mister man muligheden for at vælge felt, og den anden spiller får retten. Man kan højst vælge tre felter. Når man har gjort det, kan man flytte med en af de tre figurer man har. Det foregår ved at man efter at have skrevet et ord rigtigt først klikker på den figur man vil flytte, og derefter klikker man på det felt man vil placere figuren i. Vinder er den spiller som først får placeret tre figurer på stribe. Stavevejen 6 Internet 24
Kryds og bolle mod computeren I denne udgave af programmet kan man spille mod computeren. Spillet er i princippet det samme som Kryds og bolle 2 spillere, men i denne version er den anden spiller udskiftet med computeren som automatisk udfører sin del af spillet. Stavevejen 6 Internet 25
Lykkehjulet Lykkehjulet er et træningsprogram hvor eleven skal gætte og stave til et ord. Ved tryk på Start får eleven Lykkehjulet til at dreje rundt. Når Lykkehjulet stopper, kommer et antal små streger frem i feltet nederst på skærmen. Antallet af streger er lig med antallet af bogstaver i det ord som eleven skal gætte. Eleven må nu vælge 3 vokaler og 5 konsonanter ved at klikke med musen på alfabetet i højre side. Rigtige bogstaver indsættes på deres rigtige plads i feltet. Eleven skal herefter forsøge at gætte ordet og vælger bogstaver ved at klikke i alfabetet. Stopper Lykkehjulet på fx 25, får eleven 25 point hvis ordet gættes. Stopper Lykkehjulet på dødningehovedet, mister eleven alt hvad han har vundet. Stavevejen 6 Internet 26
Hvis eleven har optjent point, kan han købe korrekte bogstaver for 5 point pr. stk. Denne mulighed er praktisk i det tilfælde hvor eleven evt. ingen rigtige bogstaver har fået i første valgrunde, eller hvis han er gået helt i stå i et ord. Der er ikke nogen tidsbegrænsning eller anden begrænsning på dette træningsprograms varighed. Det går blot ud på at eleven skal samle så mange point som muligt altså skrive så mange fremmedord som muligt. Stavevejen 6 Internet 27
Puslespil Programmet er et puslespil hvor eleven skal sætte brikker korrekt sammen og derved danne et billede. For at få lov til at flytte brikkerne skal eleven først skrive et ord rigtigt. Programmet starter med at eleven klikker på et af de 8 billeder. Herefter kommer selve spillepladen til syne. Den starter med at vise det billede eleven skal samle, men billedet opløses hurtigt i brikker som placeres i højre side af skærmen. I nederste del af skærmen er et felt hvor der vises en sætning. Afhængigt af den ordliste eleven arbejder med, skal eleven skrive det rigtige svar til spørgsmålet. Når eleven har skrevet sit svar, skal han klikke på Entertasten, og programmet viser om elevens svar er rigtigt eller forkert. Er svaret rigtigt, kan eleven i de næste 10 sekunder flytte med puslebrikkerne. En brik Stavevejen 6 Internet 28
flyttes ved at klikke på den og holde museknappen nede indtil brikken er på plads. Når tiden er gået, får eleven en ny sætning han skal svare på før han kan flytte igen. Ved at klikke på knappen Hjælp kan man få det færdige billede at se. Det kan være en hjælp hvis man er i tvivl om hvor en brik skal placeres. I det blå felt til venstre i skærmen viser en tæller hvor mange forsøg eleven har brugt. Stavevejen 6 Internet 29
Actionspil Dette program er et ganske enkelt actionspil hvor eleven skal navigere en mand så han fanger de pokaler som er på skærmen. Når alle pokalerne er fanget, åbner der sig en adgang til et nyt niveau af spillet. Der er i alt 4 niveauer, og sværhedgraden med hensyn til at navigere manden er stigende fra niveau til niveau. Før spillet kan starte, skal eleven skrive 10 ord rigtigt. Manden har tre liv, og hver gang han dør, skal eleven skrive 3 ord for at fortsætte. For hvert niveau manden kommer til, får han et nyt liv. Manden navigeres med piletasterne: Pil op = manden hopper og/eller klatrer Pil ned = manden dukker sig Pil venstre/højre = manden går til venstre eller højre Pil ned + pil venstre/højre = Manden kryber til venstre eller højre Pil op + pil venstre/højre = Manden hopper til venstre eller højre Stavevejen 6 Internet 30
Stifinder Stifinder spilles på en spilleplade inddelt i felter. Spillet går ud på at komme fra den ene side af spillepladen til den anden før modstanderen. Man kan spille mod en anden spiller eller mod computeren. Valget foretages ved at klikke på den ønskede mulighed på spillets åbningsside. Spilleren skal skrive et rigtigt svar til den viste sætning for at få lov til bevæge sig på spillepladen. Spilleren klikker med musen på det felt han ønsker at bevæge sig hen på. Det er kun muligt at bevæge sig til et felt som støder op mod siden af det felt man befinder sig i. Det blinkende felt viser hvilken spiller der må skrive og flytte sig. Man kan forsinke modstanderens bevægelse ved at klikke på et felt der ligger foran modstanderens bane. Man kan også klikke på et af modstanderens felter og derved fjerne et eller flere af hans felter. Stavevejen 6 Internet 31
Find førsteled Programmet går ud på at eleven skal skrive det ord der passer som førsteled i en sammensætning hvor alle de tre viste ord passer som andetled. Stavevejen 6 Internet 32
Logbog I Stavevejen 6 har hver elev sin egen logbog som opsamler og gemmer elevens arbejde. Eleven har adgang til logbogen via menupunktet Logbog i hovedmenuen. Ved at klikke på knappen Se resultat kan man se en detaljeret oversigt over hvilke ord eleven har arbejdet med, hvilke ord der er skrevet rigtigt og hvilke der er skrevet forkert. Læreren har fra sin version adgang til alle elevernes logbøger Stavevejen 6 Internet 33
Lærerversion I Stavevejen 6 er der en række funktioner som kun læreren har adgang til. Derfor er funktionerne også kun synlige og tilgængelige i lærerens version af Stavevejen 6. Når læreren har logget sig på med sit uni-login, kommer flg. hovedmenu til syne. Hovedmenuen er identisk med den hovedmenu som er i elevernes version bortset fra knappen Ordbog og Protokol. Stavevejen 6 Internet 34
Ordlister Under menupunktet Ordlister findes en fortegnelse over de forskellige ordlister der er med i programmet. Man kan vælge ordliste og arbejdsform på samme måde som i elevens version. I lærerens version er det muligt at låse og åbne hver ordliste for sig. Ordlisten låses ved at klikke i cirklen ud for Lås for alle og åbnes ved at klikke i cirklen ud for Åbn for alle. I en af cirklerne er der en prik, og prikken viser at det er den pågældende tilstand der er gældende. En prik i cirklen ud for Lås for alle viser at ordlisten er låst. Når ordlisten er låst, har eleven ikke adgang til ordlisten. Denne mulighed er lavet for at læreren kan bestemme hvornår eleverne skal arbejde med de forskellige ordlister. Stavevejen 6 Internet 35
Retskrivningsprøver Menupunktet Retskrivningsprøver giver adgang til de samme programdele som eleven har adgang til i elevversionen. Derudover er der i lærerversionen nogle funktioner som kun læreren har adgang til. Læreren kan vælge om der automatisk skal gives karakter i retskrivningsprøverne. Når programmet tages i brug første gang, er alle retskrivningsprøver låste. Det betyder at læreren skal åbne for den eller de retskrivningsprøver eleverne skal skrive. Læreren åbner og låser ved at klikke i cirklen ud for den ønskede mulighed. Lærerens mulighed for at låse og åbne retskrivningsprøverne er valgt fordi det kan være uhensigtsmæssigt at eleven kan øve sig på en retskrivningsprøve før læreren ønsker eleven skal skrive den. Retskrivningsprøverne i Stavevejen 6 er i deres opbygning og valg af opgavetyper identiske med de prøver eleverne møder ved folkeskolens afgangsprøve i retskrivning. Sværhedsgraden af prøverne i Stavevejen er tilpasset folkeskolens 8. klassetrin. Hver retskrivningsprøve i Stavevejen 6 består af forskellige opgaver. Der er altid en tekstdiktat og en indsætningsdiktat der bliver dikteret Stavevejen 6 Internet 36
af computeren. Derudover er der et antal opgaver som eleven skal arbejde med på egen hånd, og som ikke bliver dikteret. Eleverne bør anvende en retskrivningsordbog mens de skriver retskrivningsprøven. Hvis man ønsker at give eleverne karakter for deres resultat, bliver denne omsætningstabel anvendt. 76-80 point giver 12 > 96% rigtige 71-75 point giver 10 > 88% rigtige 58-70 point giver 7 > 73% rigtige 45-57 point giver 4 > 57% rigtige 30-44 point giver 02 > 37% rigtige 1-29 point giver 00 > 0% rigtige 0 point giver -3 = 0% rigtige I hver af retskrivningsprøverne er der 80 prøveord Retskrivningsprøverne her i computerprogrammet er de samme som findes som kopiforlæg i lærervejledningen til Stavevejen 6. I lærervejledningen er der sammen med hver retskrivningsprøve en side med forøvelser til de ord eleven skal skrive i de to diktatopgaver. Hvis læreren finder det hensigtsmæssigt at eleverne øver sig på ordene før de skriver en retskrivningsprøve, kan disse øvelser benyttes til elevernes individuelle forberedelse. Udskriv resultat for enkelte elever giver mulighed for at udskrive hver elevs seneste resultat. På denne side er det nemt at se og udskrive elevernes resultat enkeltvis. Hvis eleven har skrevet den samme retskrivningsprøve mere end én gang, skal læreren være opmærksom på at det er resultatet af den seneste prøve der bliver vist. Ønsker man at udskrive en tidligere skrevet prøve, skal det gøres via elevens resultat i lærerens protokol. Stavevejen 6 Internet 37
Udskriv hele klassens resultat udskriver den senest skrevne retskrivningsprøve for alle eleverne på én gang. Ved denne udskrift er der ingen sideskift mellem de enkelte elevers prøveresultater. Udskriften er altså samlet på så få sider som muligt. Stavevejen 6 Internet 38
Ordbog Menupunktet Ordbog giver læreren mulighed for at lave ordlister som automatisk overføres til elevernes version af programmet. Herved kan læreren vælge ord som han synes eleverne kan have gavn af at arbejde med. Ved klik på Lav egne ordlister kommer man ind i ordbogen hvorfra der kan vælges ord og bøjningsformer til en ordliste. Ordlisten laves på samme måde som beskrevet under elevens version. Stavevejen 6 Internet 39
Protokol I protokollen er der en liste med alle de elever i klassen som er registreret, og som har adgang til Stavevejen 6. I protokollen kan læreren se alle elevers resultater. Kommentar I lærerversionens protokol står der ud for hver elev: Skriv kommentar til elev. Ved at klikke på teksten får læreren mulighed for at skrive kommentarer til den valgte elev. Kommentarer skrives i det store skrivefelt der hedder Meddelelse. I feltet Rubrik skal læreren skrive en overskrift eller titel til meddelelsen. Man skal være opmærksom på at det er nødvendigt at udfylde feltet Rubrik for at få systemet til at virke. Når læreren har skrevet en kommentar og sendt den til en elev, vil der på lærerens side stå dato for afsendelsen, meddelelsens emne, og læreren kan se om eleven har læst meddelelsen. Stavevejen 6 Internet 40
Når eleven har modtaget en kommentar, vil der på elevens hovedmenu stå: Der er nye kommentarer til dig. Ved at klikke på teksten får eleven adgang til en undermenu hvor han kan læse lærerens kommentar. Når eleven har læst kommentaren, vil der stå Læst ud for den i både elevens og lærerens version, og samtidig skifter teksten på elevens hovedmenu fra Der er nye kommentarer til dig til Kommentar. Ved klik på Kommentar kommer eleven til undermenuen, og her kan man se de forskellige kommentarer der måtte være kommet fra læreren. De kommentarer eleven har læst, er mærket med Læst. De kommentarer der ikke er læst, er mærket Ikke læst. Stavevejen 6 Internet 41