Fellowshipday Landsgildeting 2011 Spejdernes Lejr 2012

NUMMER MEDLEMSBLAD FOR SCT. GEORGS GILDERNE I DANMARK Fellowshipday Landsgildeting 2011 Spejdernes Lejr 2012 Sct. Georg Oktober 2011 78. ÅRGANG 5

Landsgildeledelsen Landsgildemester Lone Erkmann Munkebanken 5, 4681 Herfølge Tlf. 56 65 07 06 lgm@sct-georg.dk Landsgildekansler Kjeld Krabsen Nis Petersensvej 18, 8660 Skanderborg Tlf. 86 53 81 88 lgk@sct-georg.dk Landsgildeskatmester Paula Mikkelsen Fjordbjerg Ager 15, 7840 Højslev Tlf. 97 54 51 50 lgs@sct-georg.dk International sekretær Anne Haastrup-Nielsen Esrumvej 261, 3000 Helsingør Tlf. 49 29 91 10 lgis@sct-georg.dk Uddannelsessekretær Sten Frost Baldursgade 65, 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 66 77 lgus@sct-georg.dk Arrangementer på landsplan 21.-29.juli 2012 Spejdernes Lejr 2012, Holstebro Internationale arrangementer 25.9.-2.10.2011 Verdenskonference, Cernobbio (Como), Italien 14.-17. juni 2012 Nordisk Træf, Lithauen 16.-23. juni 2010 Europæisk Gilde Forum Großarl, Østrig PR-sekretær Gerda Abildgaard Frisenborg Alle 3, 7430 Ikast Tlf. 97 19 63 11 lgpr@sct-georg.dk Øvrige landsgildeadresser side 22-23 Redaktør af Sct. Georg Ingrid Danstrup Rosenvænget 34, 6541 Bevtoft Tlf. 40 11 92 49, fax 74 51 42 13 redaktionen@sct-georg.dk Bladet udsendes 6 gange årligt: omkring den 10/2, 10/4, 10/6, 10/8, 10/10 og 10/12. Deadline: Den 10. i måneden forud SCT. GEORGS GILDERNES KONTOR: Mikkel Bryggers Gade 1, 1460 København K Telefon/fax 33 32 27 33, giro nr. 6 00 13 51 Internet www.sct-georg.dk kontoret@sct-georg.dk Kontortid tirsdag og torsdag 10-12 Telefonsvarer og mail tager imod i døgndrift Kontorleder Kirsten Christensen Læs om Oplag: 5.400 eksemplarer. Produktion: Jannerup Offset A/S, 4200 Slagelse. ISSN: 0900-9280 Redaktionen forbeholder sig ret til ændringer i indsendte manuskripter 2 Hvis du vil vide mere om de forskellige arrangementer - så kontakt landsgildekontoret. Password til www.sct-georg.dk er LGT2011... 4 Gilderne og de andre... 8 Fra gildebror til gildebror... 16 Opslagstavlen... 21 Navnestof... 22 Forsiden: Landsgildetinget arbejder i Per Kirkeby Auditoriet på Aarhus Universitet, læs mere side 4. Foto: Marianne Eskildsen / Ole Andreasen, Århus

Fellowshipday Af Anne Haastrup-Nielsen, Landsgildets Internationale sekretær Den internationale gildebevægelse (ISGF) har fødselsdag, som hvert år fejres den 25. oktober over hele verden! Tilbage i 1953 var Danmark iblandt de 18 lande, som grundlagde IFOFSAG (siden 1996 ISGF) for at skabe en international sammenslutning af voksne spejdere. I dag har ISGF 60 medlemslande med selvstændige landsgilder og i øvrige 39 lande findes Central Branch (CB), som består af individuelle medlemmer eller grupper. Disse er lande, hvor der endnu ikke er oprettet landsgilder. Formålet er at efterleve spejderidealerne, at øve samfundsgavnlig indsats, at fortsætte personlig udvikling og at støtte spejderbevægelsen. Herudover også at respektere menneskerettighederne, at bidrage til international forståelse igennem venskab, tolerance og respekt for andre samt at arbejde for retfærdighed og fred for at skabe en bedre verden. Det er dagen, hvor vi fejrer, at vi som gildebrødre er med i et fællesskab, som spænder over hele verden. Vi er alle mennesker, som kommer fra vidt forskellige baggrunde, kulturer, af forskellige køn, med en personlig tro og fra forskellige lokaliteter. Og alligevel er det muligt at se bort fra forskelligheder og stridigheder for at prøve at videregive de for os så vigtige værdier, således at vi i harmonisk fællesskab kan hjælpe unge mennesker i verden med at udvikle sig i samme retning. Det er altså en vigtig del af vort image at være med til at formidle vort formål på verdensplan. Derfor er det også nødvendigt at kigge lidt uden for egne cirkler for at se og opleve, hvad der foregår der. Prøv at knytte venskaber i andre byer eller lande, lav venskabsgilder, tag med på møder eller træf i andre lande og oplev, hvad der sker der. I disse år rejses der mere end nogensinde, og det er tilmed blevet meget nemt - så prøv at forene disse muligheder. De mange spejder- og gildevenskaber, som kan skabes - og allerede er skabt - over grænserne har stor betydning for den mellemfolkelige forståelse, fordi kendskab til hinanden skaber større forståelse for hinanden og hinandens livsvilkår. Mellemfolkelig forståelse bør føre frem til større ansvarlighed på det overordnede plan, men også til konkret handling - både på det nationale, men også det internationale plan. Der findes masser af muligheder for at yde konkrete handlinger såvel pengemæssigt som projektmæssigt. Når man ser på jeres kreativitet og aktivitet henover landet, er der mange gode tiltag - og I kan roligt melde tilbage om, hvad netop I, i denne sammenhæng, finder er værdifuldt at beskæftige jer med. IU samler stadig oplysninger til vort projektskema. På denne ISGF fødselsdag sætter vi altså kikkerten for de internationale øjne, og det fremgår allerede, at der er fine arrangementer i jeres lokale afdelinger. Jeg håber, I vil nyde dem, og til slut vil jeg ønske alle gildebrødre en rigtig dejlig Fellowshipday! 3

LANDSGILDETING Landsgildeting 2011 Et stemningsbillede fra LGT2011 Af Ingrid Danstrup, redaktør af Sct. Georg 2011 Fotos Marianne Eskildsen / Ole Andreasen, Århus Landsgildetinget i Aarhus blev traditionen tro indledt fredag aften med kammeratligt samvær. Vi blev modtaget af Rosenholm Tamburkorps, som ledte os den rette vej ind i Stakladen. Her havde man beredt os det lækreste aftenmåltid og indkaldt en sygeplejerske fra skadestuen - just in case... Jørgen Skammeritz underholdt med anekdoter og fællessang; hvis han er lige så festlig (og vovet) i sit job som sygeplejerske, så forstår man godt, der er ventetid på at komme til. Dette er ikke et referat fra Landsgildetinget, men et stemningsbillede fra en tilhørerplads. En egentligt protokol med de faktuelle ting fra tinget udarbejdes af Kirsten på Landsgildekontoret og kan efterfølgende findes på hjemmesiden under gildebror login, gildeservice og download. Lone Erkmann uddelte året hæderspris på 15.000 kr. til Joan Hougaard, leder af Reden Aarhus, et projekt under KFUKs sociale arbejde (se mere side 7). Til orientering fik vi informationen, at vi i dag er 5.135 gildebrødre i 189 gilder. Der var 187 stemmeberettigede til LGT - 162 gilder var repræsenteret. Lone aflagde en supplerende mundtlig beretningefterfulgt af en bred talerunde. Paula fremlagde et fint regnskab, som blev godkendt. Lørdag morgen oprandt så med en summen af stemmer fra mere end 300 gildebrødre, der fandt deres pladser i det indbydende Per Kirkeby auditorium. Distriktsgildemester Hanne Brissing bød velkommen, med advarede om, at den nye teknik ikke eksisterede for 40 år siden, da man sidst holdt LGT i Aarhus så... Tinget blev åbnet af Jacob Bundsgård, byens helt nye borgmester (siden 10. august 2011). Han havde store planer for Aarhus. Endelig kom projektleder Kjeld Hedelund Jørgensen med en række praktiske oplysninger, hvorefter vi kunne gå til arbejdet. Gæster fra nær og fjern bragte hilsner med til os. Den norske vicelandsgildemester havde naturligt gjort sig tanker ovenpå katastrofen på Utøya, hvilket blev udmøntet i:»når én mand kan skade så mange - hvor megen kærlighed kan vi så ikke skabe sammen?«lige som kammeratskabsaftenen stod Matematisk Instituts kantine for frokosterne. Det var de rigtig gode til. Dagen gik roligt med afstemning om de indleverede forslag. Debatten bar præg af, at Landsgildeledelsen og Distriktsgildemestrene i fællesskab havde arbejdet med forslagene. 4

Festaftenen foregik på Hotel Marselis, men her kunne man nu ikke lave mad, der var bedre end den, vi fik i Matematisk Instituts Kantine. Til gengæld blev vi præsenteret for en lille pige (made in Korea) med en fantastisk stemme, som vi nød i fulde drag mellem forretten og hovedretten. Søndag formiddag afslørede resultatet af Frimærkebankens indsamling i de forløbne 2 år, idet bankdirektør Nils Liljeberg afslørede, at det var 2. Nykøbing Falster, der havde samlet næsten 100 kg. Nils overrakte en check på 65.000 kr. til LGL til hjælpefonden. Ikke mindst Vejlegilderne havde ventet spændt på afslutningen om Rodbjerggaard - en afslutning der skulle beslutte, om Rodbjerggaard kunne forblive i gilderegi. Vejle gildernes forslag blev vedtaget, hvorefter det lød et rungende»we did it«gennem auditoriet (se flere detaljer side 20). Gildebevægelsens Vision blev udmøntet i en prioriteret Handlingsplan (til højre herfor). Endelig blev der godkendt et budgetforslag baseret på et kontingent til Landsgildet på 90 kr. 3 gange årligt. Efter frokost manglede vi endnu at vælge en ny landsgildeledelse, men de opstillede kandidater blev alle valgt med applaus. Se den nye landsgildeledelse side 7. Sidste punkt var meddelelsen af, at Sønderjyllands Distrikt påtager sig at arrangere næste LGT. Vision At udvikle gildearbejdet så flere får lyst til at være med og deltage i den personlige udvikling, gildearbejdet tilbyder, så gilderne er synlige aktører på humanitære områder, så gilderne er et fællesskab, hvor spejderideen udvikles for voksne. Prioriteret handlingsplan 2011 2013 Som besluttet på landsgildetinget (stemmetal i parentes). For at opfylde vores vision skal vi i 2011-2013: Deltage i Spejdernes Lejr 2012. (140) Deltage i lokale projekter, der gør os synlige. (133) Udvikle nye former og tilbud om personlig udvikling. (71) Oplysninger om gildeaktiviteter. (60) Gennemføre en landsdækkende indsamlingsaktivitet til humanitære formål. (48) Oprette nye gilder over hele landet. (46) Workshops, der kan inspirere og udvikle. (45) Projektlederkurser. (42) Fortsætte projektet om etnisk brobygning fra perioden 2009 2011. (27) Aftale med Spejderhjælpen. (13) LandsgildeTing2013 Sønderjyllands Distrikt inviterer til LandsgildeTing i 2013 på den imponerende A. P. Møller Skole i Slesvig. Glæd jer til, at dette spændende bygningsværk kommer til at danne rammen om Tinget 14.-15. september 2013 Vi er gået i arbejdstøjet for at lave et udfordrende program. Mojn 5

Sct. Georgs Gildernes hæderspris Af Ingrid Danstrup, redaktør I forbindelse med Landsgildetinget uddeles traditionen tro en hæderspris - pt. svarende til 15.000 kr. I år havde landsgildeledelsen valgt, at prisen skulle tilfalde Reden Århus, et anonymt være- og rådgivningssted for kvinder, der på forskellig vis er havnet i en svær livssituation. Et sted, hvor der er plads til forskellighed og stor fokus på samvær og omsorg. Redens daglige leder, Joan Hougaard, var derfor mødt op lørdag formiddag for at modtage prisen. kulerer over, hvad livet egentlig er til for. Hædersprisen falder på et tørt sted, da Reden er økonomisk trængt og afhængig af tilskud. Reden - et socialt arbejde I 1983 påbegyndte KFUKs Sociale Arbejde et hjælpearbejde blandt de gadeprostituerede, idet man startede med opsøgende arbejde i prostitutionsmiljøet i København. Det store behov for et værested for denne kvindegruppe gjorde, at KFUKs Sociale Arbejde i 1984 åbnede Reden ved Halmtorvet, et møde- og rådgivningssted for kvinder, herunder prostituerede, der har svært ved at tilvænne sig det almindelige samfundsliv, idet formålet er at yde støtte til denne gruppe kvinder, med henblik på resocialisering. Senere er oprettet et værested i Odense. I 1995 vurderede man behovet for et værested for kvinder i prostitution og misbrug i Århus, og arbejdet på etablering i Århus blev påbegyndt. Joan takkede for den stor anerkendelse, som hun var meget beæret og stolt over at modtage. Det er altid dejligt at modtage anerkendelse for arbejdet med misbrugere og prostitution, alkohol, piller, narko for en stor dels vedkommende udiagnosticeret psykisk lidelse. Fra starten kunne Reden Århus holde åbent tre aftener om ugen. I 1998 fik man mulighed for at åbne 3 aftener og 2 formiddage ugentlig. I efteråret 2001 mærkedes behovet for et nattilbud, og i marts 2002 åbnede nathjemmet med 8 sengepladser og mulighed for to opredninger. Reden har siden marts 2007 holdt åbent 22 timer i døgnet - alle ugens dage - og med en bred vifte af aktiviteter og tilbud. Fra kun at være baseret på frivillig arbejdskraft, har Reden nu et fagligt kompetent tværfagligt team af 12 fastansatte medarbejdere, samt et stort korps af faste vikarer og frivillige. Joan beskrev Redens brugeres situation ved at læse et digt af en af brugerne:»har du nogensinde været så ensom...«et gribende digt, hvor den skrivende spe- 6

Ny Landsgildeledelse Af Ingrid Danstrup, redaktør Med stor enighed og applaus valgte Landsgildetinget i 2011 vores Landsgildeledelse for de næste 2 år. Fra venstre Anne Haastrup-Nielsen genvalgt som International Sekretær Fredensborg Gilde Gerda Abildgaard valgt som PR-sekretær Ikast Gilde Kjeld Krabsen valgt som Landsgildekansler 1. Skanderborg Gilde Lone Erkmann genvalgt som Landsgildemester 1. Køge Gilde Sten Frost genvalgt som Uddannelsessekretær Esbjerg Gilde Paula Mikkelsen genvalgt som Landsgildeskatmester Skive Gilde 7

Gilderne og de andre Madsnedkerne på Spejderfestival 2011 Af Astrid Wiig, Værløse Gildet Fotos Spejderfestival Denne sommer var anderledes oplevelsesrig for en lille gruppe gildebrødre og en ung kok, som mødtes ved Spejderfestival 2011 for at snedkerere maden til 360 spejdere, pionerer og staben i en periode af 2 uger. Vejret var med os, kun en enkelt formiddagsbyge og mange, mange solskinstimer ved Houens Odde Spejdercenter. Der var lagt et fantastisk og omfattende aktivitetsprogram for deltagerne, og en del af de musiske indslag fik også vi tid til at opleve. Vi kendte hverken Ginga Ninjas eller De fine hatte i foråret, men det gør vi nu - og de spiller meget højt. Planlægningen med menu og indkøb var på plads længe inden, vi ankom. Vores madsnedkere spændte aldersmæssigt fra 59 til 81, så det var erfarne folk, som troppede op. Vi arbejdede fra kl. 8 til ca. 22 - dog med enkelte tiltrængte pauser. Pionererne sørgede for etablering af moderne køkken- og serveringsplads, så var det blot at gå i gang. Det var morsomt at opleve en anderledes, ny spejderform. Dejligt at møde de søde unge deltagere, på 13 år++, modtage deres glade bemærkninger om den gode mad og samtidig lære brødre fra andre gilder at kende på rigtig nært hold. Det gav energi til de lange arbejdsdage. Vi havde en rigtig god tid sammen og er klar til at tage en opgave igen ved Fælleslejren 2012. Et lille hjertesuk I marts måned sendte vi opfordring til at deltage i arbejdet ved/støtte til Spejderfestival 2011 til alle gildemestre i Danmark - ca. 180 breve. Vi har desværre kun fået tilbagemelding fra 2 - skriver to - gildemestre, som sendte os en mail. Vi havde håbet at modtage flere tilbagemeldinger - enten i form af et tilsagn eller bare som en reaktion på vores brev. Det ville have været dejligt, hvis vi havde været dobbelt så mange madsnedkere. Vi var 5 faste i hele perioden og 5 mere, som supplerede godt i en del af tiden. 8

Fotos fra Reload 2007 Giv en hånd med på uge 30 i Holstebro Næste sommers unikke oplevelse - Danmarks hidtil største spejderlejr - er et tilbud om at blive en del af lejrliv for børn og unge af i dag - på tværs af generationer og korps. Du kan give en værdifuld håndsrækning til lejrens succes ved at melde dig som jobber og udføre opgaver som f.eks. Betjening af caféer og kiosker Aktivitetshjælpere Transport og vedligeholdelse - og mange mange andre Allerede før lejren er der opgaver, der skal løses, som f.eks. pakning af informationsmateriale, Spejdernes Lejr 2012 er delt i seks bydele. Fem bydele bliver beboet af spejdergrupper, mens bydel nummer seks er en flexlejr, hvor man kan flytte ind som enkeltperson, familie eller for eksempel en flok gamle spejdervenner. Og man vælger selv, om man vil medbringe telt eller campingvogn for at få tag over hovedet. Der vil være mulighed for el-tilslutning til campingvognen, og der bliver også badefaciliteter med mulighed for varmt bad mod betaling. Lejren har også planer om andre bo-former, blandt andet et spejder-hotel, hvor man kan leje et rum, der er lidt mere komfortabelt end at bo i telt. Men det vil der kunne findes mere information om på www.2012.spejderne.dk i løbet af de kommende måneder. I flexlejren kan man vælge at lave mad over bål eller medbragt gasblus. Men lejren får også spisesteder, hvor man kan købe et eller flere måltider, hvis man foretrækker det. Og der bliver lejrbutikker, hvor det er let at hente registreringsarbejde eller planlægning og opbygning af lejrens aktiviteter. Du kan orientere dig om mulighederne og melde til lige netop det job, du har lyst til, ved at registrere dig som jobber på www.2012.spejderne.dk Skriv om dine kompetencer og interesser. Når du har registreret dig som jobber, har du mulighed for at se, hvilke jobs der aktuelt er ledige og melde dig til et - eller du kan senere blive kontaktet af nogen, der har fået øje for dine kvalifikationer. Din indsats på lejren vil blive værdsat! Flexlejr har plads til både unge og ældre en liter mælk, en pakke rugbrød eller andet, der skal bruges, hvis man selv vælger at stå for maden. Som deltager i flexlejren kan man opleve Spejdernes Lejr 2012 på samme måde som de øvrige lejrdeltagere, uanset om man er spejder eller ej. Men i flexlejren vil der også være mange beboere, som har en stor eller mindre arbejdsopgave som led i gennemførelsen af Spejdernes Lejr 2012. Og faciliteterne i flexlejren vil blive indrettet ud fra, at der er beboere, som er i aktivitet på alle tider af døgnet. Der bliver aktivitetstilbud for alle aldersgrupper. Beboerne i flexlejren kan deltage i aktiviteter overalt på Spejdernes Lejr 2012. Men for de yngste børn, som ikke er store nok til at deltage i spejderaktiviteterne på lejren, vil der blandt andet blive en legeplads, som indrettes i flexlejren og også får nogle aktivitetstilbud, som er tilpasset børnenes alder. 9

Orientering fra KFUM-Spejderne i Danmark Af Jonas Bjørn Whitehorn, Kommunikationskonsulent, KFUM-Spejderme Tunesisk samarbejde Gennem de seneste fire år har KFUM-Spejderne samarbejdet med de tunesiske spejdere. I samarbejdet har vi haft særligt fokus på mødet mellem spejdere; på nuværende tidspunkt har over 500 spejdere venner på tværs af landegrænsen. Samarbejdet er blevet styrket efter alle strabadserne i Tunesien dette forår. KFUM- Spejderne er faktisk den eneste danske organisation, der har direkte kontakt til unge i Tunesien. Derfor er KFUM-Spejderne gået i dialog med Udenrigsministeriet og Dansk Ungdoms Fællesråd om at skabe projekter, der kan styrke det tunesiske civilsamfund i den svære overgangsperiode. Det betyder foreløbig, at KFUM-Spejderne har modtaget 5,5 mill. kr. til en række projekter i Tunesien og til at styrke båndene mellem Danmark og Tunesien. rammer og mere attraktive aktiviteter. På Distriktskonferencen 2011 kunne alle KFUM-Spejdernes distrikter være med til at konkretisere vækstmålene i deres arbejde. Gilwellaspiranter arbejder med projekter For fjerde gang gennemfører KFUM-Spejderne nu et Gilwellkursus med fokus på det personlige: Lederens personlige udvikling og det personlige projekt er i højsædet. I øjeblikket arbejder 27 dygtige gilwellaspiranter på at gennemføre projekter, der både betyder noget for dem selv og ikke mindst for andre. Samtidigt, med de nye fokusområder har uddannelsesleder Simon Bek Rasmussen introduceret et generationsskifte i Gilwellstaben, hvor blandt andre Jakob Vibe, Stine Kirk Jensen, Jesper Schaumburg Müller og Kristian Rostgaard er trådt ind. Det største delprojekt Future Leaders of Tunisia udføres i samarbejde med Udenrigsministeriet og handler om at styrke det tunesiske civilsamfund ved at uddanne mere en 600 spejdere i blandt andet projektledelse og iværksætteri. Samtidig skal projektet styrke det tunesiske spejderkorps arbejde med demokratisering af børn og unge. KFUM-Spejderne sætter vækstmål KFUM-Spejdernes hovedbestyrelse har opsat fem vækstmål, som gælder frem til 2015: Vi vil have 5 % medlemsvækst, øget synlighed, bevidsthed om formålet med vores spejderaktiviteter, øget deltagelse i arrangementer uden for gruppens 10 Samarbejde med Arla I 2010 var KFUM-Spejderne med til etableringen af naturlegepladser ved Arlas Åbne Gårde. Arla og KFUM-Spejderne har i 2011 valgt at fortsætte samarbejdet. Helt konkret betyder det, at KFUM-Spejderne var til stede på 10 gårde til Økodagen i april og vil være til stede på endnu 10 gårde i september, når Arla afholder Åbent Landbrug, og samarbejdet ventes at fortsætte ind i 2012. På gårdene laver de lokale spejdergrupper aktiviteter med temaet Tættere på naturen. Det betyder, at KFUM-Spejderne får en enestående mulighed for at lære op mod 40.000 mennesker om naturen og vise dem spændende måder at bruge naturen på.

Mobil Spejderhytte - integrationsprojekt Gennem de seneste måneder har Den Mobile Spejderhytte (en varevogn fyldt med udstyr) trillet ud til de boligområder i Aarhus, hvor mange nydanskere bor. Formålet med projektet er at øge opmærksomheden på de frivillige foreninger blandt børn og unge med en anden etnisk baggrund end dansk. Projektet har nu haft besøg af over 300 børn og unge i Aarhus-området, men ikke blot de unge er interesserede i at høre mere om projektet og prøve aktiviteterne af, deres forældre er mindst lige så interesserede i at snuse til foreningslivet. Den Mobile Spejderhytte er et fælles projekt mellem FDF, Det Danske Spejderkorps, De grønne pigespejdere og KFUM-Spejderne i Danmark. Alle de frivillige bag projektet er unge fra Aarhus-området. Projektet er støttet økonomisk af Dansk Ungdoms Fællesråd og er forankret under paraplyprojektet Krydsfelt under Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Uddannelse i Anerkendende Ledelse I pinsen blev det seneste skud på stammen i KFUM-Spejdernes uddannelser fyret af: KFUM-Spejderne uddanner nu de unge frivillige i anderkendende ledelse. Gennem en hel weekend fik de unge helt konkrete værktøjer til at blive bedre ungdomsledere og kunne gå hjem med følelsen af at have mere styr på at være leder for andre. Peter Lentz og Frederik Fredslund-Andersen, som står bag uddannelsen, havde høje ambitioner med uddannelsen. De havde brugt et helt år på at planlægge den helt rigtige uddannelse for de unge spejdere. Peter Lentz kunne efterfølgende sige, at deltagerne, på baggrund af deres kompetencer og engagement, bliver de bærende kræfter i spejderlivet de næste 10 år, men derudover vil de også være dem, der er med i bestyrelsen i børnehaven eller skolerne, når de selv får børn. Andre store events KFUM-Spejderne har desuden været repræsenteret både i planlægningen af flere store events, herunder både Grøn Dag i Fårup og DUKA-Zoo. Grøn Dag i Fårup er et heldagsarrangement i Fårup Sommerland, hvor omkring 1000 spejdere var taget i sommerland for dels at prøve alle forlystelserne og dels for at lave spejderaktiviteter sammen. DUKA-Zoo (De Uniformerede Korps i Aalborg) blev afholdt sidste weekend i juni, hvor 1400 spejdere og FDF ere var mødt op og overnattede på Savannen i Aalborg Zoo. 11

Et lillebitte bidrag - en stor håndsrækning De gode historier, netværket, samarbejdet og glæden ved at gi en håndsrækning til mennesker i nød. Der er rigtigt mange gode grunde til, at Lis Mølvig Henriksen har valgt at være frivillig koordinator for Dansk Flygtningehjælps landsindsamling ni år i træk. Den 13. november vil to ældre damer sidde udenfor de lokale indkøbscentre i Nykøbing Falster. De to har svært ved at gå, så stokke har de også med. Stokkene bruger de dog ikke til at komme rundt mellem de søndagstravle handlende. De er med, fordi de er gode at stikke i hjulet på de indkøbsvogne, der triller forbi. Når folk står stille, får de lige en lille opfordring: Vil De støtte Dansk Flygtningehjælps landsindsamling? - en opfordring mange tager imod. Lis Mølvig Henriksen samler på de gode historier. Og historien om de to damer er blandt dem, hun fortæller med et smil, når hun skal fremhæve lyspunkterne ved sit arbejde som frivillig koordinator for Dansk Flygtningehjælps Landsindsamling. De to ældre damer er livlige og pågående. Men ikke for meget, for det virker så godt, at de er nødt til at have ekstra indsamlingsbøsser med sig. For de får så flotte beløb, at de til sidst ikke ville kunne løfte indsamlingsbøssen, hvis de kun havde en, fortæller Lis Mølvig Henriksen. Skræddersyet opgave til en Gildebror Det er ni år siden hun første gang kastede sig over en landsindsamling som koordinator. Hun havde snuset til opgaverne året inden, da hun hjalp den tidligere koordinator. Det gjorde hun så godt, at da han valgte at trække 12 sig, pegede han samtidig på hende og så sprang hun til. Den tidligere koordinator kendte mig som både indsamler og hjælpekoordinator, og så vidste han vel, at jeg som gildebror, nok havde det, der skulle til for at overtage arbejdet fra ham, fortæller Lis Mølvig Henriksen, der til dagligt arbejder som erhvervsvejleder og underviser. Hun fremhæver at gildernes værdier passer præcist til den opgave, hun har påtaget sig: Som Gildebror siger man ja til at gøre livet gladere og lysere for andre, ja til at gøre sin pligt frem for at kræve sin ret, og ja til at virke for international forståelse. Det mener jeg alt sammen, jeg lever op til, når jeg gør mit for at sikre, at indsamlingsdagen bliver en succes både for dem, der møder op som indsamlere, og for dem, der modtager den hjælp, vi samler penge ind til. Måske er det derfor hun aldrig står alene med opgaven. Hendes indsats bliver i høj grad løftet i fællesskab med hendes gildebrødre fra 2. Gilde Nykøbing Falster. Hvis jeg mangler hænder til noget praktisk eller administrativt, så siger jeg det i mit Gilde, og så er der altid 7 10, der melder sig. Så vi er altid flere til at kontakte indsamlere, uddele indsamlingsbøsser, fordele ruter, sørge for kage til alle eller rydde op for den sags skyld. En hjertesag Det humanitære arbejde er en hjertesag for Lis Mølvig Henriksen, der gerne kaster sig ud i diskussioner med dem, der synes, der er for mange indsamlinger, eller dem, der tvivler på, at det overhovedet gør en forskel. Flygtningene er uden skyld i den situation, de er havnet i. De er ofre for krig og katastrofe, de har brug for vores hjælp og det, vi gør, hjælper. Det ved jeg, fortæller Lis Mølvig Henriksen, der går og overvejer, at lave en temaaften med overskriften: Nytter det?

Dansk Flygtningehjælps landsindsamling 2011 - hvor der er krig - er der flygtninge Dansk Flygtningehjælp samler ind til flygtninge i verdens brændpunkter søndag 13. november. Krige, konflikter, tørke og sult er nogle af årsagerne til, at mennesker flygter. Det sker lige nu på Afrikas Horn, hvor den værste tørke i 60 år har sendt millioner på flugt. Afrikas Horn er langt fra det eneste sted, hvor folk er på flugt. Dansk Flygtningehjælp arbejder i 33 lande, hvor flygtninge har brug for hjælp. Du kan hjælpe - meld dig som indsamler. Det tager kun tre timer at samle ind. På den korte tid får en indsamler ca. 1000 kr. i indsamlingsbøssen. For de penge kan Dansk Flygtningehjælp blandt andet: Forsyne 500 flygtninge med rent vand i én måned i Liberia Uddele mad til 1000 mennesker fra mobile suppekøkkener i Mogadishu Uddele nødhjælpspakker til fire flygtningefamilier i Dadaab lejren, verdens største flygtningelejr Meld dig som indsamler for Dansk Flygtningehjælp søndag 13. november på tlf. 33 73 51 11 eller www.flygtning.dk Efter ni års tæt samarbejde med Dansk Flygtningehjælps landsindsamlingshold ved hun, at selvom indsamlingerne hvert år bidrager med millioner til at hjælpe i verdens brændpunkter, så kommer der hele tiden nye problematikker til. Det får hende ikke til at give op - blot til at gøre mere. Uanset hvor mange, der samler ind, og hvor meget, vi samler ind, så vil behovene ikke være dækket. Men vi kan gøre en forskel, det frivillige arbejde, jeg gør og som indsamlerne gør det er en vigtig håndsrækning til dem, der har det meget dårligere end os. Vi er jo alle sammen en del af den globale verden. Og det her er så mit lillebitte bidrag, til at nogle får hjælp. Det gode samarbejde Meget er blevet lettere i løbet af de ni år, Lis Mølvig Henriksen har været koordinator. Hun har fået opbygget sit netværk, hun har mange faste indsamlere og selv teknikken omkring det hele, er blevet lettere, nu hvor så meget kan klares elektronisk. Udfordringer er der selvfølgelig - også efter ni år i spidsen. Men ikke nogen, der har slået benene væk under hende. Der er ikke nogen, der skal sige, at jeg ikke kan. Så forsøger jeg bare at få nye ideer, finde nye veje. Det er vi koordinatorer gode til, vi hjælper hinanden og giver gerne gode ideer videre. Det, der virker bedst, er den personlige kontakt, så den del af indsatsen er jeg ved at finpolere, siger hun. En af de ting, hun allerede har god erfaring med, er altid personligt at tage imod indsamlerne efter dagens rute. Det giver både indsamlerne en mulighed for, at fortælle, få ros og få tak for indsatsen - og så bidrager det til Lis Mølvig Henriksens bank af gode historier. Det er guld værd. Både at snakke med dem, der kommer år efter år og at møde de nye, ofte unge, der skal vide, at det, at de kommer, det gør en kæmpe forskel. 13

Ole Berner: Mine spejderminder Af Lars Aabo, Spejdermuseet Århus, 2011 Da min storebror og hans patrulje, Irokeserne, i den nystartede 2. Risskov Trop deltog i landspatruljeturneringen Kipanda, kunne jeg følge deres anstrengelser for at løse foropgaverne til det store arrangement. Jeg læser nu, at en af idémændene bag det hele var Ole Berner. Der er meget i Ole Berners spejdererindringer, som giver genklang i min hukommelse ikke blot fordi jeg har deltaget i nogle af de begivenheder, han beretter om, men mere grundlæggende, fordi mange af vores førere i troppene og divisionen utvivlsomt havde deres inspiration fra de folk i Det Danske Spejderkorps, han fortæller om i sin bog. De havde været på Primikursus på Ryekol og nogle af dem bar Gilwelltørklæde og perler, og ofte var de aktive i distrikt og korps; de havde med andre ord et godt rygstød til deres eget arbejde med spejderne. Mange spejdererindringer har nødvendigvis et lokalt område som skueplads. Der fortælles om de mennesker, man har mødt, og de opgaver man har løst i sin flok, trop og division. Det særlige ved Ole Berners er at han har været aktiv leder i Aarhus, Odense, Fredericia og til sidst Gillastugan i Skåne, samtidig med at han har stået for væsentlige projekter i korpsregi. Derfor får vi også gennem læsningen af bogen en fornemmelse for, hvordan DDS hang sammen på landsplan i de årtier, hvor han var med. Det almindeligste er vistnok, at de folk, der skriver spejdererindringer, er dem, der har trivedes som fisk i vandet. Det gælder selvfølgelig også Ole Berner. Men der er en dybde i hans beretninger, som jeg synes, man skal lægge mærke til: Han peger også på ting, der ikke faldt tilfredsstillende ud, og han skriver det tydeligt uden billig udlevering af de folk, han var uenig med. Og når man sammenholder dét med hans omtale af de mennesker, der i særlig grad har hjulpet ham på vej plus beskrivelserne af, hvordan de mange aktiviteter er ført ud i livet, aner man Ole Berners opskrift på godt spejderarbejde. Udfordringer, morskab og hittepåsomhed med tillid som det vigtigste brændstof. 5 sider i bogen er viet til spejdernes indsats under den tyske besættelse. Det er kortfattet, men fordi det er en førstehåndsberetning får læseren del i de tanker og stemninger blandt de unge mennesker, som kom i berøring med modstandskampen. Man ville ønske, at der en dag kunne skrives en historisk afhandling om dette emne, for man fornemmer af Ole Berners beskrivelse, at der må have ligget en del organisering bag. Lars Aabo, tidligere TL i 1. Risskov Trop, DASP i Ole Rømer Division. Var sammen med Kirsten Gad forfatter til Troplederbogen, som i nogle år var lederhåndbog for spejdergrenen i DDS. Kan købes på nfo@spejdermuseetaarhus.dk kr. 75,- + forsendelse 14

22nd World Scout Jamboree Sweden 2011 - besøgt af Roskilde-Hedebo Distrikt Af Søren Overgård og Frank Ward, 2. Roskilde Solen var atter fremme, da der var afgang for busturen til jamboreen med ca. 50 glade gildemennesker primært fra distriktet men også fra resten af Danmark. Tyskerne havde opbygget en lejr af sorte telte efter mongolsk stil (jurter) med et stort fællestelt, hvorfra der var adgang til de omkringliggende patruljejurter. Lige fra starten var der tegn på en meget velfungerende event. En shuttlebus satte os af ved portalen til lejren. Ved siden af stod tivoliet, et kæmpe stort pionerarbejde. Derefter en vandretur langs flagalléen, hvor der vajede flag fra alle de 150 deltagende nationer, og så var vi i midten af Skånes (pt.) 3. største by. Vartegnet Tårnet hævede sig højt over os. Der var en pragtfuld udsigt fra toppen af det. Vi blev hilst fra alle sider med et Hej, og alle var opsat på at snakke. Oplevelser på lejren gav et tydeligt indtryk af, at spejderbevægelsen er kommet godt ind i det andet millennium, hvor mange af de globale emner, såsom energi-/ressourcebesparelse og internationalt samarbejde/forståelse var blevet oversat til praktiske gøremål på lejren. Eksempelvis deltog alle i affaldssortering, og der var langt imellem smidt affald. Deltagere fra Australien og Uganda havde sparet energi ved at cykle (næsten) hele vejen til Sverige. Religionerne havde også deres udstillingsområde. Spændende var det at få lov til at vælge mellem mad fra alle verdensdele: crepes fra Frankrig, øl (alkoholfrit) fra Tjekkiet, brune bønner fra UK, og der var også en velbesøgt pølsevogn fra Danmark. Som sædvanlig var der meget aktivitet på byttemarkedet med swopping. Det var også spændende at få lejlighed at møde gildemennesker fra andre lande. De danske spejdere reklamerede kraftigt for næste års nationale jamboree den 21.-29. juli i Holstebro: Spejdernes Lejr 2012. Se nærmere på http://2012.spejderne.dk/ Helhedsindtrykket var en meget velfungerende lejr med en masse glade unge spejdere, der havde det rigtig godt sammen. 15

Fra gildebror til gildebror Dragedag i Fredericia Af Carry Hansen, Drageudvalget,Fredericia Dåseringe - et lille hjertesuk Af Ulla Lund, 4. Odense Gilde Kære samlere Hvor er I flittige, og hvor er det bare dejligt, men vil I ikke nok være rare, at lade være med at sætte ringene på snore eller lignende, når I afleverer dem. Hvert år, den 1. lørdag i september, afholder spejderne i Fredericia Friluftsliv i mange farver på voldene i Fredericia. Her kan alle små som store prøve alle muligheder udi spejderarbejdet. Sct. Georgs gilderne i byen har en post, hvor man selv laver drager og flyver med dem sammen med sin voksne. Ligeledes er det gilderne, der bemander og sørger for forplejningen og salg af kaffe og pølser. Goodturnmærket Regnskabet for Goodturnmærket ligger nu klar og kan ses på www.sct-georg.dk Alle ringene køres gennem en rensemaskine (ikke dem, hvori der er lagt en seddel med renset), og det tager utrolig lang tid at pille dem af disse snore eller lignende. Vi er heller ikke interesserde i alle dåserne. Kom dem i plastposer. Det fylder ikke så meget. - På forhånd tak for hjælpen, siger modtagerne. Her kan du se det nye Goodturnmærke: 16

Indbydelse til Fredslyset 2011 i Roskilde Af Jørgen Gybel Jensen, 2. Roskilde Gilde For 16. gang sender Sct. Georgs Gilderne i Danmark Fredslyset rundt i Danmark, og for 9. gang starter det i Roskilde, når det tændes tirsdag d. 22. november, inden det sendes rundt i Danmark med DSB onsdag d. 23. Som sædvanlig indbyder Roskilde-gilderne alle til at være med, når lyset tændes i Sankt Laurentii katolske kirke, hvor lyset til daglig har sin faste plads passet af kirkens personale, og hvor kirkens nye sognepræst pater Alren Soosaipillai vil deltage i den lille højtidelighed, hvor de første fakler og fredslyset tændes. Med et fakkeltog bliver lyset ført til Gl. Vor Frue kirke, hvor fredslysgudstjenesten i år holdes (p.g.a. stort konfirmandarrangement i Domkirken). I skrivende stund vides ikke, hvem der er liturg. Efter gudstjenesten kan alle, der ønsker det, få tændt deres eget fredslys. Gildemedlemmer, spejderledere og venner af huset indbydes herefter til at par hyggetimer i Sct. Georgs Gildernes hus Sankt Agnes, hvor vi bl.a. vil ønske lyset god rejse. Fredslyset ud i landet Af Erik S. Messmann, Fredslyskoordinator Mange gilder er nu ved at forberede aktiviteterne i forbindelse med Fredslyset, som sendes rundt i landet onsdag den 23. november. Som det fremgår af fredslysbrochuren skal landsgildekontoret have jeres tilmelding senest den 1. november og både landsgildeledelsen og jeg håber, at antallet af gilder, der i år vil modtage Fredslyset, igen vil stige i forhold til tidligere. På hjemmesiderne kan I se, hvad der tidligere er skrevet om Fredslyset, ligesom I kan downloade både fredslys-logoer og den lille nye A6 brochure, som alt sammen kan anvendes i jeres PR-arbejde. Rigtig god fornøjelse med at bringe Fredslyset rundt og lade det lyse op i den mørke tid - til glæde for andre. Alle er velkomne - vil du være med til arrangementet i Sankt Agnes, må du gerne give os et tip om, hvor mange I er - men er du ikke tilmeldt, finder vi nok en plads til dig alligevel. Programmet er som følger kl. 18 Lyset tændes i Sankt Laurentii katolske kirke Frederiksborgvej 11, Roskilde Fakkeltog gennem byen til Gl. Vor Frue kirke kl. 19 Lyset føres ind i Gl. Vor Frue kirke (hj. Grønnegade/Fruegade, Roskilde) Fredsslysgudstjeneste Herefter byder Roskildegilderne velkommen i Gildehuset Sankt Agnes, Sankt Agnes 2B, Roskilde. Har du spørgsmål til denne del af Fredslysarrangementet, er du velkommen til at kontakte Jørgen Gybel Jensen tlf. 46 35 86 84 eller gybel.jensen@dlgmail.dk Kontakt Erik S. Messmann Fredslyskoordinator tlf. 88 19 50 30 / 22 41 28 40 eller messmann@stofanet.dk 17

Netværk giver mulighed for oplevelser Af Ulla Lund, 4. Odense Gilde 18 Jeg havde en drøm - og fortalte Bent Andersen fra 1. gilde i Odense, om den - og pludselig lød det:»det kan vi da sagtens finde ud af«. Som sagt så gjort. Vi planlagde en operatur til Verona, og sendte invitationer ud i vores gildenetværk. Resultatet blev en bus fyldt med gildebrødre og ledsagere fra Sjælland, Fyn og Jylland, som i slutningen af august tog på oplevelsestur sammen - en tur med masser af oplevelser. Vi fik mulighed for at lære de to operaer, vi skulle se, at kende, idet Per Holst (tidligere chef for Odense symfoniorkester) undervejs fortalte om Puccini, La Boheme, Verdi og Aida, så vi var klædt på til at se de to operaer i Veronas gamle arena. Vi fik en operaoplevelse af de store - at sidde på de gamle stentrapper, hvor der har siddet folk i flere tusind år - og så se de operaer som vi havde hørt om - det var fantastisk. Vi fik set natur på turen ned og turen hjem. Vi fik set og oplevet Gardasøen, Verona og de Østrigske alper. Vi var til vinsmagning - og havde mulighed for at spise god italiensk mad - vi fik rigtig meget kultur på turen. Vi fik også mulighed for at se Zugspitze, og det er jo noget ganske andet end vores Himmelbjerg. Og endelig blev vores gildenetværk større - dem vi ikke kendte fra starten - dem havde vi mulighed for at lære at kende, og vi fik nok engang ny inspiration fra alle disse nye personer. Så alt i alt en pragtfuld tur - hvor vi fik set og oplevet meget - lært meget og fik knyttet mange nye venskaber. Og alt det er på grund af det netværk, der findes i gildet - og som vi ikke kan få nok af.

Julemarked i Aalborg Kloster Af Hanne Simonsen, 11. Aalborg Sct. Georgs Gilde Den 19. november 2011 afholder 11. Aalborg Sct. Georgs Gilde for 40. gang sit traditionsrige julemarked i Aalborg Kloster. Vi er stolte og glade over, at vi har mulighed for, at vores årlige julemarked kan afholdes i det historiske og meget smukke Aalborg Kloster - vi mener selv, det er de flotteste rammer for et julemarked. Aalborg Kloster, der ligger i hjertet af Aalborg, er en bygning, der går helt tilbage til år 1431. For at yde herberg til trængende og syge stiftede Maren Hemmings, mens Erik af Pommern var konge af både Norge, Sverige og Danmark, et helligåndshus i Aalborg. Dette er i dag en af Aalborgs mest besøgte turistattraktioner. I tilknytning til Klosteret er der Klosterkirken, som er en filial af Aalborg Domkirke. Julemarkedet er så traditionsrigt, at vi i dag kan byde 3. generation velkommen og ikke alene har vi besøg fra Aalborg, men også fra udlandet. Mange af de besøgende kommer også, fordi vi har rundvisninger i løbet af dagen - i år både på dansk og engelsk - hvor klosterets bygninger, fangekældre samt spændende kalkmalerier bliver fremvist og klosterets mangeårige historie bliver fortalt. Med overskuddet fra vores årlige julemarked i Aalborg Kloster har vi mulighed for at hjælpe spejdergrupper og humanitære organisationer med donationer - i år vil der blive overrakt et pænt antal donationer. 11. Aalborg Sct. Georgs Gilde vil byde alle velkomne til årets julemarked. 11. Sct. Georgs Gilde JULEMARKED Lørdag den 19. november 2011 kl. 10.00 16.00 i Aalborg Kloster C. W. Obels Plads Vores julemarked afholdes i Klosterets refektorium, der i dagens anledning er omdannet til julestue med salgsboder med et rigt udvalg af julepynt, dekorationer og mundgodt, som 11. gildes medlemmer har fremstillet henover året. Når Klosterets døre åbnes kl. 10, så dufter det af jul og gran, og hvad dertil hører - en dejlig optakt til julemåneden. I år, på vores 40 års jubilæumsdag, har vi været så heldige, at få klosterforstander Jens Aa. V. Schulz til at åbne julemarkedet, hvorefter Mollys lampe tændes. Det er en tradition, at den 250 årige lampe skal brænde ved festlige lejligheder i Aalborg Kloster. Salgsboder Tombola Café Luciaoptog v/ Sct.Mariæ Skoles kor kl. 14.00 Rundvisning (også på engelsk) kl. 11.00 12.30 15.00 www.11gilde.sct-georg-aalborg.dk 19

Rodbjerggaard Fra Lone Erkmanns mundtlige beretning På landsgildetinget i 2009 blev det pålagt Landsgildeledelsen at arbejde for afvikling af Rodbjerggard i perioden 2009-11. Salget bør dog først ske, når ejendomsmarkedet har stabiliseret sig. Som beskrevet i Sct. Georg nr. 4 viste det sig at være en indviklet sag. Derfor er det dejligt at kunne fortælle, at fremtidsudsigterne for Rodbjerggaard ser lyse ud, idet det kan blive på gildehænder! Gildecenterfonden har indgået en aftale med Sct. Georgs Fonden, at fonden køber Rodbjerggaard. Braking News!!! Forudsætningen for købet er, at Den almennyttige forening Rodbjeggaard indgår en driftsaftale med Sct. Georgs Fonden. Det endelige papirarbejde er ikke endelig på plads. Parterne er enige om at bruge tiden indtil 1. november til dette arbejde. Planen er, at Rodbjerggaard kan overdrages til Sct. Georgs Fonden 1. januar 2012. Gildecenterfonden håber, det er en løsning, som rigtig mange vil være tilfreds med. Rodbjerggaard er sikret lokal forankring! Af Hans Melby Jespersen, 3. Vejle Gilde / sekretær i Vejlegildernes Rodbjerggaardsudvalg Enten sælger Gildecenterfonden (GCF) Rodbjerggaard til Sct. Georgs Fonden (SGF), som forpagter driften ud til den dertil oprettede almennyttige forening Rodbjerggaard. Denne tegnes i dag af Vejlegilderne og Rodbjerggaards Venner i forening - der er faktisk allerede lavet betinget slutseddel herom på et møde 13. september mellem GCF og SGF under den forudsætning, at der kan opnås en forpagtningsaftale mellem SGF og foreningen Rodbjerggaard. Eller, hvis der ikke kan opnås enighed om en forpagtningsaftale, så sælger GCF i stedet direkte til Vejlegilderne og Rodbjerggaards Venner, som var de eneste, som bød rettidigt på hele ejendommen, da den var sat til salg. Med vedtagelsen af Vejlegildernes nedenstående beslutningsforslag på det nyligt afholdte Landsgildeting i Århus, er der ikke længere andre muligheder: at drive Gilde- og spejdercentret i overensstemmelse med 2 i Love for Sct. Georgs Gilderne i Danmark, hvis en sådan køber melder sig, mens ejendommen er i udbud. Vi har givet os selv frist til 1. november 2011 til at nå en aftale, så Rodbjerggaard kan få sin velfortjente lokale forankring fra 1. januar 2012. Vi beder alle vore gode bidragydere have tålmodighed indtil da. Ved et salg af Rodbjerggaard ud af Gildecenterfonden pålægges Landsgildeledelsen at sælge til en køber, som forpligter sig til fortsat 20

Opslagstavlen Udsendt fra Landsgildekontoret indtil 7.9.2011: Roskilde-Hedebo Distriktsgilde holder distriktsgildehal med ridderoptagelse Halfdan Nørgaard Mortensen, 1. Gilde i Roskilde Tirsdag den 15. november 2011 Østervangkirken i Glostrup Dommervangen 2, 2600 Glostrup Forhal kl. 19:00 Gildehal kl. 19:30 Efter gildehallen et let traktement Pris 60 kr. pr. person. Tilmelding til Elna Brauner Adamsen tlf. 43 45 18 43 eller bauneradamsen@post.tele.dk senest 4. november 2011 16.8.2011 Sendt med post til alle DGM og GM Stemmeseddel-kvitterings/fuldmagt til LGT2011 30.8.2011 Med mail og alm. post til alle ledelsesmedlemmer: Infobrev nr. 9, august 2011 Annoncering i Sct. Georg Retningslinier for annoncering i Sct. Georg samt priser se Sct. Georg nr. 3.2010 side 18 Nyt fra Spejdermuseet i København 1. august åbnede en særudstilling om Jamboreer i anledning af Verdens Jamboreen i Sverige Kom og se billeder og effekter. Åbningstider: søndage: 11.00 15.00 onsdage: 11.00 15.00 torsdage: 14.00 17.00 For flere informationer klik ind på museets hjemmeside: www. spejdermuseet. dk DDS Spejdermuseet, Arsenalvej 10 - København PRAG Lejlighed udlejes ved henvendelse til 75 94 16 80 Gildetelegram Gildetelegram, A5, m. konvolut kr. 15,00 Lille telegram, A6, m. konvolut kr. 10,00 Visitkort, gavekort, u. konvolut kr. 5,00 3. Sct. Georgs Gilde i Fredericia Minna Sandahl Christensen Ravnsgårdsvej 37, 7000 Fredericia Tlf. 75 94 25 32 21

Gildejubilæer 50 år 25 års gildejubilæum 2. Svendborg 08-11-2011 50 års gildejubilæum 5. Århus 30-11-2011 40 år Jubilæer 70 år 65 år 60 år 25 år Internationalt udvalg (IU) Formand Anne Haastrup-Nielsen (LGIS) Anne Marie Hansen Vesselbjergvej 45 st. tv., 8370 Hadsten Tlf. 35 10 05 30, annemarie.hansen@gmail.com PR-udvalget (PR) Formand Kjeld Krabsen (LGPR) Ole Rafn Petersen Grønskiftet 31, 3400 Hillerød Tlf. 48 26 72 11, olerafn@dk-online.dk Svea Brüsshaver Molsvej 61, 8410 Rønde Tlf. 30 33 37 80, svea68@live.dk Ingrid Danstrup (redaktør Sct. Georg) Webmaster Kjeld Krabsen (LGPR) Kursusudvalget (KU) Formand Sten Frost (LGUS) Jeanette Pilt Ulriksen Birkevej 14, 8660 Skanderborg Tlf. 62 62 58 62, pilt@privat.dk Iben Sahl Åvangen 80, 8444 Balle Tlf. 86 36 41 36, iben-sahl@hotmail.com Sct. Georgs Fonden Sct. Georgs Fonden, Sct. Georgsvej 17 A, 3060 Espergærde www.sctgeorgsfonden.dk Formand Johan Evensen Neptunvej 8, 6800 Varde Tlf. 29 63 57 93 johan.evensen@email.dk Lone Erkmann (LGM) Good-Turn Mærket Formand Jørn Andersen Sølystvej 81, 8600 Silkeborg Tlf. 86 80 30 86 la.ja@mail.tele.dk Kjeld Krabsen (LGPR) Frimærkebanken Frimærkebanken Skovgårdsvænget 8, 8310 Tranbjerg J. Tlf. 86 72 00 40 info@frimaerkebanken.dk www.frimaerkebanken.dk Bankdirektør Nils Liljeberg Tlf. 86 17 58 20, liljeberg@frimaerkebanken.dk Paula Mikkelsen (LGS) 22

4. Slagelse Store Heddinge Nye gildebrødre 4. Kolding 2. Struer Porskjær SGG i Galten 3. Vejle 3. Slagelse Gildecenter Rodbjerggaard Gildecenter Rodbjerggaard Vorkvej 73, 6040 Egtved www.rodbjerggaard.dk Kontaktperson Else Sudergaard Elmegade 29, 5500 Middelfart Tlf. 64 41 88 35 else-harry@sudergaard.dk Paula Mikkelsen (LGS) Friluftsrådet Ingvar Frier, Hjortfølgegård, Gødstrupvej 13, 4684 Holme-Olstrup Tlf. 55 56 16 17 Lone Erkmann (LGM) Fredslyset Koordinator Erik Messmann, Græsvangen 20, 9800 Hjørring Tlf. 88 19 50 30 / 22 41 18 40 messmann@stofanet.dk Bloddonorerne Jørgen Jakobsen, Hobro Vakant (LGL) UNICEF Danmark Anne Haastrup-Nielsen (LGIS) Hartvig Møllers Efterskole Holger Dahl, Hillerød Vakant (LGL) SOS-Børnebyerne Paula Mikkelsen (LGS) Danmarks-Samfundet Johan Evensen, Varde Paula Mikkelsen (LGS) Øvrige gildeadresser kan findes på hjemmesiden. Dansk Flygtningehjælp Lone Erkmann (LGM) 23

www.kristeligt-dagblad.dk Den sidste franciskaner Af Kirsten Bertelsen, 1. Roskilde Gilde - den overskrift kunne man se både i Roskilde Avis og i Kristeligt Dagblad, efter at Robert Showers, bedre kendt som pater Bob, havde holdt afskedsmesse i Skt. Laurentii Katolske Kirke i Roskilde den 26. juni 2011. Mange gildebrødre kender pater Bob fra andagterne, som indleder Fredslysets rejse igennem Skandinavien. Franciskanernes æra i Danmark er slut Ordenen kom første gang til Danmark i 1232. I de næste århundreder grundlagde de flere klostre, blandt andet et i Roskilde; men efter reformationen måtte de forlade landet. I 1904 vendte de tilbage, men blev i 1944 udvist af besættelsesmagten. De forsøgte igen i 1993, hvor pater Bob, som en af de første, kom til Roskilde. Her åbnede franciskanerne et kloster, hvor der i nogle år boede 4 præster og munke, men i de sidste år har pater Bob været den eneste franciskaner i landet, og på grund af den manglende tilslutning har man nu valgt at trække sig ud af landet. Pater Bob har været en meget populær sognepræst i den katolske menighed, og det er med vemod han forlader Danmark, selv om han glæder sig til at arbejde i sit hjemland USA. Jeg havde den glæde at repræsentere Sct. Georgs Gilderne ved receptionen efter Pater Bobs afskedsmesse. Jeg takkede på gildernes vegne Pater Bob for det gode samarbejde omkring Fredslyset fra Betlehem og overrakte ham den nye cd med danske spejder- og gildesange. Skt. Laurentii Kirke har fået en ny sognepræst, pater Alren Soosaipillai, som tilhører oblatfædrenes orden. Og bare rolig! Fredslyset brænder stadig i kirken. Når vi mødes i Skt. Laurentii Kirke tirsdag den 22. november 2011, vil vi ikke blive modtaget af en amerikansk franciskaner i den karakteristiske grå kutte, men af en oblatfader fra Sri Lanka i sort præstekjole; men jeg er sikker på, at det gode samarbejde vil fortsætte.