Spanien - Bike & Hike på Mallorca Nyd den blændende smukke, solrige og behagelige ø Mallorca på aktiv ferie. Hver dag vælger du frit om du vil cykle eller vandre på ture ind i landet, i bjergene eller langs kysten. Varighed: 8 dage Pris fra: DKK 8.970 Sværhedsgrad: 2-3 Mallorcas natur er bjergrig og frodig med vidunderlig klippekyst, skove, Serra Tramuntana bjergkædens bjerge, lækre strande og små fine bugter. I disse skønne omgivelser kan du se frem til den perfekte Bike & Hike ferie for livsnyderen med vandreture og cykelture af høj kvalitet i et varieret terræn. På to fællesdage opfordres gruppen til at henholdsvis cykle eller vandre sammen, mens du de øvrige dage frit vælger om du vil vandre eller cykle med følgebil. Cykelturene tager dig med til det traditionelle og uberørte Mallorca på ture ind i landet, i bjergene og langs kysten. Glem ikke at Mallorcas bjerge og gode cykelveje er kendt af både professionelle og motionscyklister, som vender tilbage år efter år. Har du lyst til at vandre vil du elske Formentor-halvøen og ture i bjergkæden til f.eks. toppen af Puig Tomir i 1.103 m. Den rolige og hyggelige kystby Port de Pollença ligger smukt i den halvmåneformede bugt Bahia Pollença ved Mallorcas mindre besøgte nord-østlige kyst. Her skal vi bo. Bugten har en fin sandstrand, og det er oplagt at snuppe sig en dukkert efter dagens aktiviteter. Turkode: ESBH 1
Glæd dig til Syv dage på Mallorca med cykel og/eller vandring. Valget er dit! Vandreture til Formentor-halvøen, og i den smukke bjergkæde Serra de Tramuntana Fælles cykeltur til den gamle smukke by Pollença samt den idylliske bugt Cala Sant Vicenç Fælles vandretur til Alcudia-halvøen Udfordrende cykelture i bakkerne omkring Valldemossa og på cykelture ind i landet Mulighed for på egen hånd at besøge Mallorcas spændende hovedstad Palma Hygge, afslapning og kulinariske oplevelser i kystbyen Port de Pollença Program Dag 1. Med fly til Palma, Mallorca - Transfer til Port de Pollenca Vi køres til den lille hyggelige kystby Port de Pollenca og bliver indkvarteret på et familieejet pensionat, som ligger i et roligt kvarter trukket tilbage fra byens centrum. Herefter er der informationsmøde. Dag 2. Fælles cykeltur: Pollença by og bugten Cala Sant Vicenç I dag tager vi sammen til kystens idylliske bugt Cala Sant Vicenç via den smukke gamle by Pollença og dalen Valle Colonay. Dag 3. Vælg frit mellem dagens vandretur og cykeltur Vandretur: I Serra Tramuntana bjergkæden rundt om Tossals Verds massivet og Puig Tossals Verds 1.120 m. Cykeltur: Fortryllende landskaber, drypstenshulen Coves Campanet og de naturlige kilder Ses Fonts Ufanes. Dag 4. Vælg frit mellem dagens vandretur og cykeltur begge afgang fra Vallldemossa i 425 m. Vandretur: Start og slut i byen Valldemossa. Undervejs gennem bjergkæden med fabelagtige udsigter. Cykeltur: Dagen byder på en af de smukkeste af Mallorcas cykelruter - kan vælges i forskellige længder. Dag 5. Fælles vandretur: Tværs over Alcúdia Halvøen Sammen vandrer vi ud fra naturreservatet Parque Victoria på Alcudia-halvøen. En afvekslende vandretur, der er krydret med nogle af Mallorcas bedste udsigter til kyst, hav, bjergtoppe og uberørte strande. Dag 6. Vælg frit mellem dagens vandretur og cykeltur Vandretur: En af turens mest udfordrende vandringer går til toppen af Puig Tomir i Serra Tramuntana. Cykeltur: I det østlige Mallorca kan vælges ml. en let tur med kultur og hygge eller en lang bjergrig tur. Dag 7. Vælg frit mellem dagens vandretur og cykeltur Afskedsmiddag Vandretur: på Formentor-halvøen oplever vi pinjeskove, palmer, udsigter og Mallorcas vildeste natur. Cykeltur: I dag cykler vi mod Mallorcas berømte Lluc kloster, der ligger for bunden af bjergkæden. Dag 8. Afrejse fra Mallorca Vi forlader den solrige ø Mallorca og vores fredelige kystby Port de Pollenca efter en aktiv uge med vandreture og/eller cykelture. Se det detaljerede dagsprogram her Prisen inkluderer Grupperejse med flere Topas turledere og guidede vandreture og cykelture Flyrejse København - Mallorca t/r Al transfer og relevant transport i forbindelse med vandre-/ og cykelture Alle overnatninger på hotel i Port de Pollenca i delt dobbeltværelse Måltider som beskrevet i dagsprogrammet Mekanikerassistance i følgebil på de programsatte cykelture Turkode: ESBH 2
Cykelleje af sportscykel Afskedsmiddag og picnic på den fælles vandredag Bidrag til Rejsegarantifonden Prisen inkluderer ikke Lommepenge og udgifter til drikkevarer Udgifter til ikke inkluderede måltider (beregn ca. 12-20 pr. måltid) Entré til museer og andre seværdigheder Evt. udgifter i forbindelse med egen udflugt til Palma Evt. rejse- og afbestillingsforsikring Evt. leje af racercykel (DKK 550) og elcykel (DKK 300) Tillæg for enkeltværelse, DKK 1.300. Værd at bemærke, når du skal på denne rejse! Rejsens maksimale deltagerantal: 30 personer. Læs mere på fanen Praktisk info om bl.a.: Sværhedsgraden på rejsen Kystbyen Port de Pollenca Cyklerne på turen Turkode: ESBH 3
Kort over turen Bike & Hike med Topas Rejser med maksimal fleksibilitet. Uanset om du foretrækker en let vandretur, elsker at udfordre dig selv på racercykel eller foretrækker en rolig cykeltur på elcykel alle oplever samme glæde. Læs mere her. Turkode: ESBH 4
Dagsprogram Dag 1. Med fly til Palma, Mallorca Transfer til Port de Pollenca Vi ankommer til Palma lufthavn og har omkring en times kørsel med bus til byen Port de Pollenca i Mallorcas nord. Port de Pollenca er en skøn by smukt beliggende ud til bugten og med flere fine strande. Her indkvarteres vi på et mindre, familieejet pensionat, som ligger i et roligt kvarter trukket tilbage fra byens centrum. Umiddelbart efter ankomsten vil turlederne afholde et informationsmøde, hvor ugens forskellige cykel og vandreture præsenteres. Afhængig af ankomststidspunktet er der herefter måske mulighed for at kigge sig omkring i byen måske når vi endda at få udleveret vores cykler. -/-/- Dag 2. Fælles cykeltur: Pollença by og bugten Cala Sant Vicenç Til kystens idylliske bugt Cala Sant Vicenç via den smukke gamle by Pollença og dalen Valle Colonay. Sværhedsgrad: let. Ca. 30 km/200 højdemeter. Start/slut: hotellet. Efter morgenmaden skal vi alle (i mindre hold) omkring den lokale cykelbutik for at leje cykler, der i butikken vil blive tilpasset din individuelle størrelse og evt. ønsker. Du har således din egen cykel til rådighed hele ugen. Når alle har fået en cykel, sætter vi stille og roligt ud med en tur gennem Colonay dalen til det lille feriested Cala Sant Vicenç godt otte kilometer nord for Port de Pollença. Turen byder ikke på de store op og nedstigninger, men kan dog heller ikke beskrives som helt flad. På vej til kysten stopper vi i Pollença både for at kigge os omkring i byen og for at styrke benmusklerne yderligere ved en smuttur op af Via Calvaris 365 trapper til udsigtspunktet over byen. Herefter cykler vi videre mod Cala Sant Vicenç og de tre små idylliske bugter Cala Molins, Cala Clara og Cala Barques alle med hvide sandstrande omgivet af et turkisblå hav. Cala Sant Vicenç er et forholdsvist nyt feriested med en mere moderne arkitektur og et stort udvalg af cafeer og restauranter. Et godt sted at spise frokost og prøve en af Mallorcas kulinariske specialiteter Pan amb oli mallorkinsk bondebrød med olie, tomater og med toppings efter eget valg. Der cykles samme vej tilbage, og fra Pollença kan vi vælge enten Turkode: ESBH 5
den korte direkte vej eller den lidt længere vej via små hyggelige landeveje tilbage til Port de Pollença. Ugens første rigtige bjergtur tilbydes som ekstratur. Udsigtspunktet Mirador Colomer nås efter 3,2 km med 6,5 % stigning dejlig stigning med fantastisk udsigt. Derefter er der mulighed for yderligere 2,3 km med 6,6 % stigning til toppen af Talaia d Albercutx og et ældgammelt udsigtstårn. Altsammen lige udenfor Port Pollenca. NB! Hvis man ikke er interesseret i at cykle til Cala Sant Vicenç, kan man sagtens gå turen dertil, hvilket tager omkring 90 minutter hver vej. Det er en let vandretur, og turlederen vil udlevere et kort med ruten indtegnet. I Cala Sant Vicenç kan man mødes til frokost med resten af gruppen. Dag 3. Cykeltur: Indre landlige Mallorca Forbi Campanet drypstenshuler, Ses Fonts Ufanes naturlige kilde, besøg i skomagerbyen Inca og landsbyerne Campanet, og Sa Pobla. Sværhedsgrad: let / middel. Ca. 70 km. og 350 højdemeter. Ekstra mulighed: Puig de Santa Magdalena 1,7 km med 7,7 % stigning og en fantastisk udsigt. Start/slut: hotellet. Vores tur i dag går ind i landet via små sideveje og gennem sjældent besøgte men fortryllende landskaber, der grænser op til øens meget frugtbare landbrugsområde Es Pla i syd. Det er også her inde i landet, at man finder nogle af Mallorcas naturskabte attraktioner som den berømte drypstenshule Coves Campanet og de naturlige kilder Ses Fonts Ufanes. Coves Campanet ligger på den sydlige side af Sant Miguel højen og dækker et område på lidt over 3.000 kvadratmeter. I hulens gulv og tag henholdsvis står og hænger de mest fantastiske og flere tusinde år gamle skulpturelle stalagmitter og stalaktitter, og vokser sig langsomt (meeeget langsomt) større og større. Man har i hulen også fundet fossiler fra Myotragus Balearicus - et gede- eller kvæglignende dyr, som er endemisk for Mallorca og Menorca, og har været uddød siden menneskets ankomst til øerne for 4.000 år siden. Efter et eventuelt besøg i hulerne (tilkøb) kører vi forbi kilderne Ses Fonts Ufanes, som er mest imponerende umiddelbart efter et stort regnskyl hen over bjergkæden Serra de Tramuntana. Regnvandet trænger gennem bjergenes kalksten for derefter at dukke op igen som underjordisk grundvand i en egeskov inde midt på øen! På dagens cykeltur kommer vi også forbi ruinerne af en romersk kirke, ind i de små landsbyer Campanet og Sa Pobla, og måske op på Puig de Santa Magdalena" - en bjergtop for cyklister med hang/trang til små udfordringer, hvor de 2,3 km med 7% stigning giver fuld valuta med en fremragende udsigt over øen. Hvis tiden tillader det kan vi bruge lidt tid i Mallorcas tredjestørste by Inca, som lige siden det 15. århundrede har været kendt for sin produktion af sko og andre lædervarer. M/-/- M/-/- Dag 3. Vandretur: I Serra Tramuntana bjergkædens hjerte Rundt om Tossals Verds massivet og til toppen af Puig Tossals Verds (1.120m.) Sværhedsgrad: Turkode: ESBH 6
middel/svær. Ca. 7 timer / 750 højdemeter. Start/slut: kørsel ca. 60 min. fra hotellet I dag er en relativ lang men også flot dag for vandrerne. Vi kører vi op til Serra Tramuntanas indre, hvor vi skal vandre rundt om Tossals Verds bjergmassivet. Hvis tiden tillader det, har vi muligheden for en ekstra afstikker til toppen Puig Tossals Verds. (1.120m). Ordet Tossals betyder i al sin enkelthed (!) 'et opløftet landområde, som ikke er specielt stejlt eller højt og ligger på en slette eller isoleret fra andre bjerge', og Verds refererer til den store mængde mauretansk græs, som farver landskabet grønt. Heroppe er det nu ikke kun græssets grønne farve og de omkringliggende lysegrå bjerge, der stjæler billedet, men også de to smukke turkisblå søer Cúber og Gorg Blau. Søerne ligger i den brede Cúber dal, hvor der blev dyrket korn og holdt får helt tilbage til før maurernes tid på øerne. Dalen blev oversvømmet i 1972, hvilket ødelagde alle områdets marker og huse, og satte dermed en stopper for landbruget heroppe. I dag fungerer de to søer som øens vandreservoir, og danner en usædvanlig smuk baggrund for vores vandring rundt om massivet. Terrænet, vi i dag vil vandre i, er forholdsvis ligetil, mest ujævnt og med lidt let kravlen over store klippeblokke, og måske skal der krydses et vandløb eller to. Men op og nedstigningerne er medgørlige - med undtagelse af afstikkeren til toppen Puig Tossals Verds, som består af 300 meget stejle højdemeter op/ned. Vi har igen picnic frokost med os, og der er desuden mulighed for at nyde en forfriskning eller en kop kaffe på terrassen ved det smukt beliggende Tossals refugium med udsigt til taffelbjerget S Alcadena. Vi er tilbage i Port de Pollença sidst på eftermiddagen. M/-/- Dag 4. Cykel & Vandretur: Valldemossa Cirkulære Rute I dag sætter vi samlet ud mod bjergbyen Valldemossa i vest, som er Mallorcas højest beliggende by i 425 meters højde. Valldemossa er kendt for sit romersk-katolske kloster fra det 14. århundrede, som i sin lange historie har huset flere berømtheder, blandt andet den polske komponist Chopin og den franske feministiske forfatter George Sand. Både vandre- og cykelturen i dag byder på flotte cirkulære ruter med en del højdemeter, men efter et par dages aktiviteter er formen ved at indfinde sig. For de af jer, som vælger dagens cykeltur, er der mulighed for at tage hele loopet på godt 70 kilometer eller afkorte dagen med ca. 20 kilometer. Turkode: ESBH 7
Turlederen vil gennemgå de forskellige ruter og muligheder på kort inden afgang. Dag 4. Cykeltur Valldemossa Cirkulær Rute. Sværhedsgrad: middel/svær. 40-70 km. - 900-1200 højdemeter. Start/slut: kørsel ca. 60 min. fra hotellet. For de af jer, som planlægger at køre alle turens 70 kilometer, starter dagens cykeltur i s'esgleieta mellem Palma og Valldemossa. Herfra går det pænt op ad bakke hele vejen mod Valldemossa på en rigtig god men lidt mere trafikeret vej. Resten af cyklisterne starter i Valldemossa cirka 10 kilometer længere inde i dagens cykeltur. Fra Valldemossa cykles op over passet Coll d en Claret og fortsættes mod byen Puigpunyent. Dette område er kendt som et af de smukkeste blandt Mallorcas cykelruter - vi er inde i Tramuntana bjergkædens forløbere, hvor vi finder fred og ro, flot Middelhavsvegetation og få eller ingen bebyggelser. Inden vi ankommer til Puigpunyent, kan vi stoppe ved palæet La Granja fra det 10. århundrede og eventuelt besøge dets smukke haver eller forkæle os selv med et figenbrød fra palæets bageri. Herefter forsættes op over endnu et pas inden en god lang nedkørsel tager os til Puigpunyent. I Puigpunyent ligger flere små caféer på torvet, hvor man kan nyde en velfortjent kaffepause/frokost. Herfra er der flere muligheder for resten af dagen, afhængigt af hvor langt man vil cykle. Enten kan man nøjes med at køre via byerne Galilea med en meget smuk nedkørsel til Capdella til Calvia Mallorcas mest velhavende kommune - hvor bussen har opsamling. Eller man kan cykle den lidt længere vej via kystbyen Peguera til Calvia. Endelig kan dem, som cykler hele den cirkulære rute, fortsætte tilbage til s'esgleieta, hvor I som de sidste samles op, inden bussen kører både vandrere og cyklister tilbage til Port de Pollença. M/-/- Dag 4. Vandretur Valldemossa Cirkulær rute. Sværhedsgrad: middel. Ca. 6 timer - 500 højdemeter. Start/slut: kørsel ca. 60 min. fra hotellet I Valldemossa går turen gennem nogle af byens nyere gader. Vi ser huse, gærder, trapper og terrasser bygget i kalksten efter den gamle byggeteknik, Tramuntana bjergene er kendt for Tørstensteknikken", hvor der ikke bruges noget bindemiddel". Vandringen fortsætter med en god, forholdsvis lang men jævn opstigning gennem Cairatsdalen til toppen af Caragoli bjergkammen. Ude af skoven fortsætter vi ad den berømte Cami de S Arxidue (ærkehertugens sti), opkaldt efter den østrigske ærkehertug Ludwig Salvator, der i slutningen af 1800- tallet opkøbte en stor del af dette landområde og satte det under beskyttelse. Stien på bjergkammen er heldigvis bred (Salvator nød ofte turen heroppe på hesteryg), da der flere steder er meget langt ned til skoven eller kysten lige under os. Og udsigter er her nok af - over bjergene i Tramuntana, havet, kysten og nogle af berømthedernes eksklusive villaer. Vi nyder vores picnic et sted på bjergkammen, og fortsætte derefter i sydøstlig retning på stien tilbage mod Valldemossa. Undervejs kan vi på en klar dag se helt til Palma, hvor hovedstadens gigantiske katedral dominerer i horisonten. Tilbage i skoven går stien igen gennem Cairatsdalen og snart kan vi skimte Valldemossa i det fjerne byen ligger smukt og nærmest stolt på toppen af et højdedrag omgivet af tæt, grøn skov. Turkode: ESBH 8
I Valldemossa mødes vi på torvet med cykelgruppen og sammen kører vi hjem til Port de Pollença Dag 5. Fælles vandretur: Tværs over Alcúdia Halvøen Tværs over Alcúdia halvøen. Ca. 5 timer 600 højdemeter. Sværhedsgrad: middel. Start/slut: kørsel ca. 30 min. fra hotellet I dag er der fælles vandretur på programmet. En kort køretur tager os til naturreservatet Parque Victoria, hvor vores vandretur i hjertet af Alcúdia halvøen starter. Foran os har vi en meget afvekslende vandretur, der er krydret med nogle af Mallorcas bedste udsigter til kyst, hav, bjergtoppe og uberørte strande. Der indgår længere op- og nedstigninger i et meget varieret terræn af både grusvej, små stier, en tilbygget passage på halvøens klippeside samt vandring gennem fyrretræsskov og over klippeblokke. Første mål er det tidligere militærudkigspunkt Mirador Penya Rotja (355m), hvor vi holder en pause ved en gammel bunker og nyder udsigten over Middelhavet. Herfra går vi videre mod halvøens højeste punkt Talaia d Alcudia (451m), hvorfra vi har et 360-graders udsyn over Mallorcas herligheder. Et helt perfekt sted for en fælles picnic, som Topas er vært for. Vi er nu nået over til halvøens østkyst. Mens vi snor os ned ad stierne på bjerget og nyder den smukke varierede natur dukker udsigten op til den lille, billedskønne naturstrand Platja d es Coll Baix. Har man lyst til mere tager vi de 20 minutter ned til stranden, hvor vi måske kan snuppe en dukkert. Vandreturen afsluttes med en halv times let vandring gennem smuk fyrretræsskov til bussens opsamlingssted. Vi er tilbage i Port de Pollença hen på eftermiddagen, hvor der er tid til at slappe lidt af, måske bade endnu en gang eller slentre omkring i byen. Vi opfordrer gerne til et besøg i en af Port de Pollenças små butikker, hvor indehaveren Juan tilbyder smagsprøver på omegnens lækre specialiteter som for eksempel vin, salsa, olivenolie, konfiture og en kirsebær-balsamico, der smager som englene synger. M/-/- M/F/- NB! Hvis du foretrækker at cykle i dag frem for ovennævnte fælles vandretur, kan vi f.eks. anbefale dig en cykeltur til halvøen Formentor med start/slut fra hotellet. Dette eller andre alternativer beskrives af cykelguiden. Turkode: ESBH 9
Dag 6. Cykeltur: Mallorca Øst Mallorcas Øst. Sværhedsgrad: let/middel. Min 40 km - Max 95 km, ca. 300 højdemeter. Start/slut: kørsel ca. 60 min. fra hotellet. Turen i dag går til den østlige del af Mallorca og der er mulighed for at lave en relativ let tur med kultur og hygge eller en relativ lang tur med et lille bjerg eller en tur midt imellem. Vi starter i udkanten af Manacor. Her var fra 1921-1977 en lokal jernbane drevet med damplokomotiv. Jernbanen gik fra Manacor via de små hyggelige stationsbyer Sant Llorenc, Son Carrio og Son Servera til Arta i alt 29 km. I dag er strækningen restaureret som "Via Verda" -"grøn rute" og udelukkende beregnet til gående, løbere, cyklister og ridende. Alle stationsbygningerne er nænsomt og smukt restaurerede og ruten byder på smukke udsigter, 2 jernbanetunneler og dejlig bilfri kørsel hele vejen. Langs ruten er plantet 4.800 træer og 15.600 buske. Ca. midtvejs på ruten kører vi ind i Son Servera til byens torv og fine lille kirke bygget ovenpå et forsvarstårn. Her er kaffepause med mulighed for lokalt bagværk bl.a. Ensaimada. Derefter videre til Arta, hvor vi spiser frokost, og er der overskud til flere kirkebesøg, kan man ved ankomsten til Arta se nærmere på landsbyens omkransede gotiske kirke. Fra Arta går turen videre til landsbyen Capdepera og her kan man eventuelt besøge slottet og den gamle bydel, hvor der i maj måned afholdes Middelalderfestival - og/eller køre ned til den smukke havneby Cala Rajada med bademulighed, hvorfra man også kan besøge Mallorcas østligste punkt og fyrtårnet Punta Capdepera - med udsigt til søsterøen Menorca. Der er afhentning i Cala Rajada/Capdepera sidst på eftermiddagen. Ovennævnte beskriver dagens korte tur og der er god mulighed for at forlænge turen i flere etaper. En oplagt mulighed er en meget smuk tur op ad et lille bjerg - 2,9 km med 5,8 % stigning/170 højdemeter og serpentinersving - til helgenskrinet Betlem, som er bygget ovenpå en tidligere arabisk gård. Herude er det dog den fantastiske udsigt ud over Alcúdia bugten, som kræver ens opmærksomhed - i alt 20 dejlige km ekstra. En anden mulighed er at cykle ud til bugten Cala Aguila. Husk badetøjet her er smukt og bugten er oplagt til en dukkert. Den korte tur lagt sammen med de øvrige valgfrie ture giver tilsammen ca. 65 kilometer i sadlen. Man kan også lave sin egen tur i dag og cykle fra Manacor til kysten og besøge de berømte drypstenshuler Cuevas del Drach (dragen) ved Porto Cristo og et akvarium med blandt andet piratfisk og elektriske ål (begge tilkøb). Vi er tilbage i Port de Pollenca sent på eftermiddagen. M/-/- Dag 6. Vandretur: Til toppen af Puig Tomir (1.103m) Til toppen af Puig Tomir i Serra Tramuntana bjergkæden. Sværhedsgrad: middel / svær. Ca. 6-7 timer / 12.5km / 650 højdemeter. Start/slut: kørsel ca. 30 min. fra hotellet Vi har ca. en halv times kørsel til starten af dagens vandretur, som går til den 1.103 meter høje top Puig Tomir i Serra Tramuntana bjergkædens nordlige del. Dette er en af ugens mere udfordrende vandringer med en times relativ stejl opstigning den første del af bjerget. Desuden er der et par sektioner undervejs, hvor man lige skal være lidt ekstra opmærksom og have hænderne til hjælp, når vi henholdsvis krydser et mindre pas og skal over et stejlt klippefremspring (med indsatte trin). Men sjovt bliver det! Den sidste del inden toppen går hen over et stort stenet område, hvor vi er afhængige af de mange varder, der viser retningen. Turkode: ESBH 10
På turen op vandres der gennem tre vegetations- og klimazoner fra bundens varme, tørre klima med vilde oliven og fyrretræslunde til det mere fugtige bælte, hvor stenegen trives og endelig helt oppe, hvor kun buske og planter kan gro i bjergtoppenes mere forblæste, kølige, klippede og jordfattige terræn. I området vokser en mynte endemisk til Mallorca og Menorca, og med lidt held ser vi måske den op til otte kilo tunge sorte grib eller vandrefalken, som er en af verdens hurtigste fugle. På toppen af Puig Tomir kan vi nyde udsigten og vores picnic frokost og måske kigge nærmere på ruinerne fra et af de gamle opbevaringshuse af is og sne, inden det igen går samme vej ned af bjerget. Denne vandretur giver et godt indblik i Serra Tramuntanas geografi, flora og fauna samt bjergkædens historiske betydning for øens befolkning, så efter en god og lærerig vandredag vender vi tilbage til hotellet i Port de Pollenca. Alternativt: Har man ikke lyst til selve den store opstigning til toppen af Tomir, kan turen afkortes, så man nøjes med en 2 timers vandretur, hvoraf den første del er sammen med hele gruppen. Man går derefter selv turen ned til Lluc via Camino de Rei" og får eftermiddagen i klostret med mulighed for at opleve den fine stemming, der præger stedet bl.a. synger det berømte drengekor hver dag I kirken kl. 13.15. M/-/- Dag 7. Cykeltur: Til Lluc kloster Vandretur: Til Formentor På turens sidste dag tilstræbes det, at både cyklister og vandrefolk er tilbage på hotellet hen på eftermiddagen. Er der afrejse tidligt på dag 8, skal cyklerne returneres til vores udlejningsbutik, og der skulle også gerne være tid til lidt samlet hygge på hotellets terrasse, inden Topas siger tak for en god tur med en festlig afskedsmiddag på byens bedste lokale restaurant. Dag 7. Cykeltur Lluc Kloster og Landsbyen Selva - smuk bjergkørsel. Sværhedsgrad: svær / middel. Ca. 70 km. og 950 højdemeter. Start/slut: hotellet. I dag tager vi retning mod vest, hvor Mallorcas berømte kloster Monestir de Nuestra Senyora de Lluc ligger for bunden af bjergkæden Serra de Tramuntana. Klosteret blev grundlagt i år 1121, men allerede under Romerriget var området kendt som et religiøst og spirituelt sted. Lluc er tilegnet Spaniens skytshelgen Sant Jaime de Compostella, og klosterets hovedattraktion er den sagnomspundne og højagtede Sorte Madonna (La Moreneta), en 60 centimeter høj figur, som flere tusinde pilgrimme hvert år kommer til klosterets kapel for at hylde. Turkode: ESBH 11
Turen til klosteret går først langs små landeveje inden en længere og relativt udfordrende opstigning - 7,7 km med 5,5 % stigning - tager os til Tramuntana udløberens top. Herfra kan vi lade hjulene rulle frit ned af bakkens østside, indtil vi ankommer til Lluc klosteret, der ligger som en smørklat imellem træerne. Vi kigger os omkring i klosteret, hilser på den Sorte Madonna og er der tid og overskud kan du også besøge klosterets lille og lettere vildtvoksende botaniske have, eller museet der blandt andet udstiller fund fra Romerriget, donationer til La Moreneta, keramik og mallorcinsk kunst. I området omkring klosteret ligger forskellige restauranter og cafeer, hvor man kan nyde sin frokost og eventuelt en kaffe med hjemmebagt kage. Cykelturen tilbage til Port de Pollença går via Coll de sa Batalla og en fantastisk nedkørsel med udsigter og serpentinersving 10 km ned til Caimari og den lille lyse og smukt beliggende by Selva. Derfra af de stille og smukke veje forbi Campanet og Pollenca til hotellet. M/-/A Dag 7. Vandretur Vandreturen er på Formentor halvøens yderste tredjedel. Vandreturen er på Formentor halvøens yderste tredjedel. Undervejs kører vi igennem pinjeskove, palmer og krat samt noget af det mest golde, vilde og ubeboede natur på Mallorca. Heroppe i 200-300 moh synes antallet af hårnålesving og udkik til havet uendelige. Vi gør et stop ved det flotte og mest forblæste udsigtspunkt Mirador del Colomer. Vores vandring starter med at krydse halvøen for at besøge Cala Murta bugten og få udsigten til Alcudia halvøen og Pollenca bugten. Herfra følger vi nu de gamle oprindelige mulddyrstier til Cap de Formentor den eneste adgang til ud til fyrtårnet, da det blev etableret i 1863. Stien "Cami Well de Far" snor sig op forbi halvøens højeste punkt El Fumat (335 moh). Vi laver en afstikker til toppen, der byder på den første udsigt til den imponerende nordkyst af halvøen. Vandreturen går nu langs den nordlige del af kysten, og vi går skiftevis på de gamle stengærder og langs vejen Ma2210. Vi slutter dagen ved fyrtårnet, der på imponerende vis står på en 210 m høj klippe. Nu er tiden til at nyde den helt enestående udsigt og en kop kaffe. M/-/A Dag 8. Afrejse fra Mallorca Det er blevet tid til at tage afsked med Mallorca. Vi kører til lufthavnen i Palma, og går ombord på flyet, der bringer os tilbage til de nordiske himmelstrøg. M/-/- Klik her for at komme retur til Rejsen kort Turkode: ESBH 12
Praktisk info Varighed og sværhedsgrad Turen varer 8 dage og er en tur på niveau 2-3 med moderate vandre- og cykelture. Indenfor disse rammer har vi forsøgt at vurdere, hvorvidt de enkelte dages vandre- og cykelture ligger i den svære eller lettere ende af en grad 2-3 tur. Det er vigtigt at pointere, at dette er Topas subjektive vurdering, og at du måske kan have en lidt anden opfattelse af et let eller svært terræn. Gradueringen skal derfor tages med et vist forbehold. Aktiviteter Der er programsatte cykel- og vandreture alle ugens syv dage. Turen er et fantastisk supplement til vores anden tur på Mallorca, hvis man gerne vil tilbage til øen, da det er ganske få strækninger af vandreruterne, der går igen på begge ture. Vi har sammensat et program af vores favoritture på øen. Turene er af vekslende sværhedsgrader, så også her kan du i et vist omfang selv bestemme dig for, om din dag skal være i den lettere eller lidt mere udfordrende ende af skalaen. Det gælder på de fleste af både vandre-/ og cykelturene. En del af cykelturene starter/slutter ved hotellet, og vi kan og så vejlede om andre cykelture, som du evt. selv kan cykle. Der er også frihed til at cykle ture fra/til hotellet, når du har lyst, og ikke kun på de programlagte dage. For hyggen og sammenholdets skyld, har vi indlagt to (frivillige) fællesdage én dag på cykel og én med vandring som vi opfordrer alle i gruppen til at deltage på. Hvis du kun vil enten vandre eller cykle i løbet af ugen, så findes der selvfølgelig et alternativ til fællesturene for dig (se ovenstående program for dag 2 og 5). Der er også mulighed for at springe en aktivitetsdag over i løbet af ugen. I det tilfælde er Port de Pollença en hyggelig by at slappe af i - eventuelt i selskab med en god bog på stranden. Eller hvad med en tur til Palma - Mallorcas hyggelige og energiske hovedstad, hvis arkitektur og snævre, stemningsfyldte brostensgader minder om en miniudgave af Barcelona? Der går bus direkte fra Port de Pollença til Palmas bymidte. I Palma kan vi anbefale at besøge den gamle bydel, Joan Miró museet og det livlige marked, Mercat de l Olivar, hvor husmødre, kokke og andet godtfolk stimler sammen omkring smukt dekorerede boder for at købe fisk, frugt, kød og grøntsager. Endelig bør du gå dig en tur langs Palmas havnefront, hvor La Seu - en af verdens mest imponerede katedraler - dominerer bybilledet. Hver dag vælger du frit, om du vil deltage på dagens cykelhold eller vandrehold. Af praktiske årsager er vi nødt til at vide dagen i forvejen, hvilket hold, du ønsker at deltage på. Læs mere her om Bike & Hike med Topas Cyklerne Det er muligt at medbringe egen cykel ved selv at stå for al booking og betaling hos flyselskabet. Vi anbefaler, at man pakker cyklen i speciel cykeltransporttaske til flyrejsen. Kontakt Topas, hvis du ønsker dette. Sportscyklerne på destinationen har KUN håndbremser. De er udstyret med 27 udvendige gear, lave nok til bjergene. Nogle cykler har bagagebærer og alle er udstyret med en lille sadeltaske med lappegrej og slanger. Cyklerne er unimodeller, således at de passer til både mænd og kvinder fra 150-195 cm. MULIGHED FOR LEJE AF RACERCYKEL OG ELCYKEL Der er ligeledes mulighed for, at du kan leje en decideret racercykel (tilkøb) til turen. Masser af både professionelle og motionistcyklister pudser formen af i Mallorcas bjerge, og for dig, der holder af landevejskørsel på racercykel, vil der være mulighed for at opgradere til racercykel. Turkode: ESBH 13
Det er også muligt at leje en udlejnings elcykel til turen. Modellen og udseendet kan variere. Vil du være sikker på at kunne leje en racercykel eller elcykel til turen, anbefaler vi derfor, at du booker den i god tid hjemmefra. Overnatning Vores base på turen er et af Port de Pollenças mindre hoteller, som blev startet for mere end 40 år siden af Senor Don Miguel. Don Miguel kommer stadig næsten dagligt på hotellet for at spise frokost, men driften har han nu overladt til sin søn, datter og barnebarn. Vi overnatter på hotel. Alle værelser har eget bad og toilet. Der vil være mulighed for enkeltværelse mod et tillæg angivet i afsnittet Prisen inkluderer ikke. Vi har også valgt netop dette hotel på grund af dets beliggenhed, der er i et forholdsvist stille villakvarter, for selvom Port de Pollenca er en rolig by, så vil der unægtelig altid være mere gade og menneske-støj i byens centrum. Sidst men ikke mindst, så ligger hotellet kun et par hundrede meter fra stranden og har en (ikke opvarmet) pool, så der er gode muligheder for at afslutte en god og aktiv dag med en forfriskende dukkert i enten Middelhavet eller i poolen. Der ligger flere større og mere luksuriøse hoteller i Port de Pollenca, men vi har valgt et af byens mindre steder, som nu kan tilbyde wifi på alle værelser men dog ikke spa og den slags faciliteter. Til gengæld overnatter vi et sted med god stemning, atmosfære og personlig service. Måltider Inkluderede måltider er på de enkelte dage i dagsprogrammet markeret med M (morgenmad), F (frokost), A (aftensmad). Er måltider ikke inkluderet, markeres disse med -. Morgenmaden på hotellet er en buffet som består af yoghurt, mysli, cornflakes, frugt, brød, pølse, marmelade, æg, juice, kaffe og te. På turens fælles vandredag køber turlederne ind til picnic, som vi nyder undervejs på den flotte tur på Alcudia halvøen. Turens andre frokoster er af praktiske årsager ikke inkluderet i turen, da de fleste frokoster på vandreturene lægger op til en picnic i naturen under vandringen, hvorimod de fleste frokoster på cykelturen kan nydes i små landsbyer undervejs. Der er gode muligheder for at købe ind til picnic af lækre spanske specialiteter i Port de Pollenca, eller man kan bestille en frokostpakke fra hotellet. Turlederne vil dagligt informere om den efterfølgende dags frokostplaner, så alle har tid til at købe ind enten hver for sig eller i mindre grupper. Topas vil være vært ved en hyggelig afskedsmiddag på turen. De resterende aftensmåltider kan enten nydes i selskab med gruppen eller på egen hånd på en af byens mange restauranter eller på hotellet. Turlederne vil være behjælpelige med at anbefale restauranter og eventuelt reservere bord, og for de, som ønsker at spise med gruppen, vil der være en fast plan for restaurantbesøg i løbet af ugen, hvor en eller begge turledere spiser med. Flyrejsen og lokal transport Vi oplyser gerne flytiderne på de enkelte afgange. Ring på tlf. 8689 3622 eller send os en mail på info@topas.dk. Flytiderne oplyses altid med forbehold, da der kan komme ændringer fra flyselskaberne. Klima Forår og efterår er den bedste tid på året for cykelture på Mallorca. Temperaturerne er behagelige, og risikoen for regn er mindre end i vintermånederne. I april/maj og oktober/november ligger gennemsnitstemperaturen på mellem 15 og 23 grader om dagen. Det kan blive køligt om natten med gennemsnitstemperaturer på ned til 5 grader, og da der ikke er tradition for at opvarme husene på Mallorca, anbefales det at medbringe varmt tøj til aften og morgentimerne. Valuta og kreditkort Turkode: ESBH 14
Kontante Euro. Man kan i Port de Pollenca, hvor vi bor, ligeledes hæve kontanter i kontantautomaterne. Wi-Fi og Mobildækning Der er mobildækning næsten overalt på denne tur og gratis WIFI på hotellet og på alle værelser, hvor der også er god adgang til strøm til opladning af batterier osv. Vi anbefaler dog, at du nyder naturen og fællesskabet ved at begrænse forbruget så meget som muligt. Med andre ord; gå offline og dyrk nuet for at få mest muligt ud af din rejse. Bemærk venligst Bemærk venligst, at vi kan være nødt til at bytte om eller ændre i dagsprogrammet på grund af vejr-, sti/vejforhold eller andre uforudsete årsager. Klik her for at komme retur til Rejsen kort Turkode: ESBH 15
En smuk tur hvor man selv vælger om dagen skal være til vandring eller cykling og hvor der er masser af smukke oplevelser, god mad, frokost på toppen af vandreturen, super kaffe i cykelpauserne og hygge med skønne mennesker... Henrik Pedersen Kontakt os Hør mere om rejsen Ring på 8689 3622 Skriv til os info@topas.dk Følg os facebook.com/topastravel Vi besvarer dine henvendelser i tidsrummet Hverdage 10.00-12.00 & 12.30-15.00 Topas Travel Bakkelyvej 2 8680 Ry Denmark CVR: 17630008 Telefon (+45) 8689 3622 info@topas.dk Turkode: ESBH 16