Nyhedsbrevet December
Indhold: Leder.... Side 3 Nyt fra Holme.... Side 5 Nyt fra Absalonsgade. Side 6 Nyt fra Boenheden.. Side 7 Nyt fra KopITryk. Side 8 KopITryks julearrangement... Side 10 Tanker om.. Side 19 Kalender. Side 20 2
Leder Kære alle Vi glæder os i denne tid.. December måned er tid til julehygge og travlhed og også til Solbakkens nyhedsbrev. Vi oplever alle, at der er fart på for at blive klar til jul men indimellem lykkes det forhåbentlig at stoppe lidt, op og fundere over hvad det egentlig er vi har så travlt med. Ud over at vi fejrer Jesu fødsel, så handler julen jo også om samvær og ikke mindst nærvær med familie og venner. Vi har i Solbakkens bestyrelse udarbejdet en såkaldt masterplan for Solbakkens bygningsmæssige fremtid. Her har vi beskrevet den ønskede fremtid for Solbakkens forskellige afdelinger. Vi har stadig et ønske om at Boenheden kommer hjem til Århus og arbejder på en afklaring af, om det er realistisk at bygge nyt til Boenheden på Egebæksvej i Højbjerg. Hvis det projekt lykkes skal den bygning, Rådgivningscentret er i rives ned og der skal findes et nyt og mere egnet sted til Rådgivningscentret. Det ville være optimalt hvis vi kunne flytte Rådgivningscentret ud på Engtoften i Viby, som nabo til vores dagtilbud KopITryk. Vi oplever stadig stor efterspørgsel efter bofællesskabspladserne i Holme og er ved at afsøge forskellige muligheder for eventuelt på sigt at etablere yderligere et bofællesskab. 3
Den 1. januar 2014 overgår Solbakken til det nye tilsyn i Silkeborg kommune. Vi ved nu lidt mere om hvad tilsynet særligt vil have fokus på fremadrettet, og kan se at der er lagt op til et ret omfattende tilsyn. De vil både have fokus på pædagogikken, økonomien, rammerne, ledelsen og bestyrelsen. Det er planen at vi fremover skal have besøg af tilsynet ca. 1½ gange årligt. Heldigvis vil de videreføre meget af det vi har været vant til i fra det nuværende tilsyn i Århus Kommune. Det betyder at de også, vil arbejde meget dialogbaseret og dermed både have fokus på kontrol og udviklingsmuligheder. Den 28. november afholdt KopITryk det traditionsrige julearrangement i Handi-k@ s kantine. Det blev som sædvanligt en rigtig hyggelig aften, der skød julen i gang med flittig produktion af dekorationer og fortæring af æbleskiver og gløgg. Med ønsket om en rigtig glædelig jul og godt nytår. Flemming Lehm 4
Nyt fra Holme På sådan en fredag efter decemberstorm, og med sne udenfor er det vist tid til at skrive lidt nyt fra Holme. Det er nu på en eller anden måde lettere at komme i julestemning, når der er sne og frost. Beboerne i Holme er dog ikke altid så begejstrede for alt det hvide, da både det at færdes og snerydning kan være en besværlig affære. Så er det godt der er meget andet at glædes over!! F.eks hyggelige julearrangementer, tændte dekorationer, dejlig julemad og ikke mindst juleferie. Vi har i Holme startet en ny tradition, hvor vi alle tager på fælles juleindkøbstur. Jeg skal hilse at sige at der blev shoppet igennem, hvorefter vi mødtes i Musikhuset og sluttede af med en dejlig frokost. Beboerne i Potten har også som vanligt holdt deres hyggelige juledag, hvor de inviterer familie til æbleskiver og gløgg. Beboerne i Kareten er i fuld gang med de sidste detaljer til deres fælles julefrokost d. 13/12. Igen i år holdes Nytårsaften fælles i Potten. På personalefronten er der dejlig stabilitet, så det eneste der er at berette, er omkring vikarerne. Regitse er ansat i Potten, og 2 nye vikarer starter formentlig op i januar. I ønskes alle en rigtig glædelig Jul og et godt Nytår! Julehilsner fra os alle i Holme/Tina 5
Nyt fra Absalonsgade Julemanden er kommet til byen og der varsles snevejr. Så ved vi, at det snart er Jul! Der planlægges julegaveindkøb, og aftales med familien, hvor man skal holde jul. Der er lavet plan for, hvornår medarbejderne skal møde på arbejde omkring Jul og Nytår. En af de store og vigtige aktiviteter i efteråret har været Kommunal og Regionsvalget. De fleste af beboerne har benyttet deres demokratiske ret og har været på Rådhuset for at afgive deres stemme. Inden Jul vil alle beboere have afholdt deres årlige handleplansmøde. Til KopiTryks julearrangement, var der som sædvanlig stor tilmelding, og det var, som altid, virkeligt godt forberedt og planlagt. Der manglede ingenting. Gensynsglæden var stor på kryds og tværs af afdelingerne, og gløggen og æbleskiverne var i top. Her fra Bofællesskabet i ønsker vi alle beboere og medarbejdere en glædelig jul og et godt nytår!! Hilsen Absalonsgade/v. Carsten 6
Nyt fra Boenheden December er og har altid været en travl måned i Boenheden. Beboerne deltager i rigtig mange julearrangementer i klubber, på dagtilbud eller på Solbakken. Der er banko, julesang og julemad. Indkøb af julegaver og udarbejdelse af kreative juledekorationer, jule pyntning, aftaler med familie og venner om juledagenes sammenkomster og traditioner. Oven i posen er der ligeledes trængsel med afholdelse af fødselsdage blandt beboerne. Kalenderen gløder og det er med at holde tungen lige i munden, når arrangementerne skal planlægges, bussen reserveres og når arrangementerne skal prioriteres. Camilla, ung kvinde flytter midlertidig ind i Boenheden her først i det nye år. Camilla skal bo på gæsteværelset, end til der bliver mulighed for en plads i Solbakkens tilbud i Holme. Vi får igen mulighed for til foråret, at tage på en fælles udflugt takket være en økonomisk håndsrækning fra Solbakkefonden. Flere af vores trofaste vikarer stopper, da de enten er færdiguddannede, er rejselystne eller studiefokuseret. Camilla, service medarbejder har opsagt sin stilling og vi er netop i gang med ansættelse af hendes afløser. Trine og Jesper fortsætter som fuldtids afløsere i 2014. Jeg ønsker jer tillykke, god rejse eller velkommen. Til jer alle, en rigtig glædelig jul og et godt nytår. HENRIK 7
Nyt fra KopITryk Så er der igen travlhed op til jul her i KopITryk. En stor pakkeopgave med 3600 brochurer og følgebreve skal ud inden jul. Udover denne opgave har vi lige et par små blade m.m, der også skal være færdige. Men vi er rigtig glade for alle vores opgaver, så vi klager ikke :) Torsdag d. 19. december afholder vi vores årlige julefrokost, det glæder vi os alle til. Siden sidst har vi haft et par praktikanter, og vi har 2 nye ansigter i KopITryk i starten af det nye år. Camilla og Jan. Mere om dette i næste blad. Vi har været på vores årlige udflugt, denne gang til musikhuset, for at se Dronningen og Prinsens udstilling. Det var vi alle enige om, at det var en spændende oplevelse. Efterfølgende fik vi en rigtig dejlig frokost og en kage, der fik os alle til at føle sig en lille smule Royal :) Tusind tak til Solbakkefonden. Vi ønsker også alle en glædelig jul og et godt nytår. Britt 8
Stemningsbilleder fra udflugt 9
Julearrangement 28/11. 2013. Vi holdt vores årlige julearrangement, som var en stor succes. Vi var omkring 47 som lavede nogle flotte juledekorationer. Alle var glade og hygge sig med juledekorationerne. Så fik vi gløgg og æbleskiver. Både Bent og Flemming gik rundt og tog billeder. Det var som sædvanlig en super god aften. Janni Vi takker alle for den store opbakning omkring vores julearrangement, det er dejligt at se så mange. Solbakkens KopITryk 10
Stemningsbilleder fra årets julearrangement 11
Stemningsbilleder fra årets julearrangement 12
Stemningsbilleder fra årets julearrangement 13
Stemningsbilleder fra årets julearrangement 14
Stemningsbilleder fra årets julearrangement 15
16
Stemningsbilleder fra årets julearrangement 17
Stemningsbilleder fra årets julearrangement 18
Tanker om.. Nu er julen ved at nærme sig, og alle er så småt ved at pynte op i hjemmet, og skal købe julegaver til familien. De skal holde juleaften i familiens skød, og have flæskesteg, andesteg med tilbehør. Og til sidst ris a la mande. Nogen danser om juletræet og pakker gaver op. Mange holder både julefrokost første og anden juledag. Nytårsaften er der mange som er sammen med deres venner for at fejre den sidste aften inden det nye år begynder, og høre Dronningens nytårstale. Måske også fyre fyrværkeri af. Janni 19
KALENDER 2014 Januar: 15. kl. 09.00 12.00 Ledermøde 29. kl. 09.00 12.00 Ledermøde Februar: 05. kl. 11.00 14.15 MED-møde 12. kl. 09.00 12.00 Ledermøde 26. kl. 09.00 12.00 Ledermøde Marts: 01. Deadline Solbakkens Nyhedsbrev 05. kl. 09.30 14.30 Intro nye medarbejdere + neuropædagogik 05. kl. 17.00 21.00 Bestyrelsesmøde/ bestyrelsesseminar 12. kl. 09.00 11.00 Ledermøde 26. kl. 09.00 11.00 Ledermøde April: 01. Tilmeldingsfrist til DHL stafet 2013 09. kl. 09.00 12.00 Ledermøde 16. kl. 11.00 14.15 MED-møde 23. kl. 09.00 12.00 Ledermøde Tryk & layout Solbakkens KopITryk Engtoften 5, 8260 Viby j Tlf.: 8744 1179 mail: solbakkenskopitryk@gmail.com