Vedlagt findes følgende materiale for Expedit-koncernen: Rådata for regnskabsårene 1996 til 2000 (bilag 1) Common Size og Indeks analyser for regnskabsårene 1996 til 2000 (bilag 2 og 3) Nøgletalsberegninger for 1996 til 1999 vedrørende rentabilitet og indtjeningsevne (bilag 4) Uddrag af års- og koncernregnskabet for 2000 (bilag 5) Med mindre andet er angivet, bør du så vidt muligt i opgaven bruge Den Danske Finansanalytikerforenings vejledning i nøgletalsberegning: Anbefalinger & Nøgletal 1997. Hvis du mener, at der mangler forudsætninger i opgaveteksten, bedes du selv tydeligt anføre disse. Du skal kun foretage korrektioner, hvor du bliver bedt om det. I de vedlagte talopstillinger jf. bilag 1-5 er i årene 1996-97 korrigeret for en mindre ændring i anvendt regnskabspraksis omkring behandling af udskudt skat. Denne ændring er dermed indarbejdet i det foreliggende bilagsmateriale, hvorfor du ikke skal korrigere herfor. Ved bedømmelse af din besvarelse vil der blive lagt vægt på hvordan du laver dine beregninger, dine fremførte argumenter og overblik mere end på et korrekt resultat. Det er derfor vigtigt, at du ved besvarelse af alle spørgsmålene tydeligt viser, hvordan du laver dine beregninger, hvilke forudsætninger de bygger på, og hvilke oplysninger i materialet, som understøtter din argumentation. Ydermere er det vigtigt, at du viser overblik ved at fokusere og fremdrage de mest centrale forhold og sammenhængene mellem disse. Og husk, at din besvarelse skal være konkret ud fra den foreliggende opgave. 1
Spørgsmål 1 (ca. 20 minutter) I resultatopgørelsen for 2000 indgår en væsentlig ekstraordinær post på i alt 24,6 mio DKK. Den nærmere sammensætning af dette beløb fremstår lidt uklart i regnskabet, men på baggrund af oplysningerne i årsberetningen må posten kunne opdeles som følger: Nedskrivning ifm. stop af enkeltprojekter 4,0 mio DKK Lukning af Jørn Hansen A/S afd. i Skævinge 20,6 mio DKK I alt 24,6 mio DKK Med udgangspunkt i denne opdeling og oplysningerne i regnskabet bedes du forholde dig til følgende: Er den regnskabsmæssige klassifikation af hver af disse poster acceptabel ud fra god dansk regnskabspraksis for børsnoterede virksomheder? Hvordan vil du behandle hver af disse poster i beregningen af de forskellige nøgletal (skal de medtages eller udeholdes)? Når du frem til, at den regnskabsmæssig behandling af en eller begge af disse poster skal ændres til brug for regnskabsanalysen, bedes du beskrive og opgøre den beløbsmæssige effekt af en sådan ændring. Af årsberetningen side 6 øverst fremgår, at nedskrivningen på enkeltprojekterne bl.a. omfatter outsourcingprojekter som ikke har skabt de forventede rationaliseringer. Disse projekter er derfor stoppet og nedskrevet fuldt ud. Da det i årsberetningen side 13 fremgår, at en væsentlig konkurrencefaktor for Expedit er løbende rationaliseringer m.v. må sådanne projekter anses som en del af koncernens almindelige forretningsaktiviteter, hvorfor de i 2000 foretagne nedskrivninger bør klassificeres som en del af den ordinære drift (betragtet som andel af de faste produktionsomkostninger). Korrektionerne bliver som følger: Faste omkostninger inkl. afskrivninger før korrektion 169.984 TDKK Nedskrivning af projekter 4.000 TDKK Faste omkostninger inkl. afskrivninger efter korrektion 173.984 TDKK 2
Skat af ordinært resultat før korrektion 11.982 TDKK Skat på korrektion, 30% af 4.000 1.200 TDKK Skat af ordinært resultat efter korrektion 13.182 TDKK På baggrund af omtalen i årsberetningen af situationen omkring Jørn Hansen A/S (primært side 17-18) må disse udgifter antages at have engangskarakter (i modsat fald må sådanne udgifter inddrages i vurdering af koncernens ledelse). Ydermere er det ikke en naturlig og ofte forekommende aktivitet for Expedit, at opkøbe andre selskaber (se bl.a. af pengestrømsopgørelsen). Disse omstændigheder taler for, at klassifikation af disse udgifter som ekstraordinær kan accepteres. Modsat dette er de synspunkter som fremføres i regnskabsvejledning (udkast) U 25 omkring bl.a. ekstraordinære poster, hvori anføres jf. afsnit 4 og afsnit 8-16 at omstrukturering typisk ikke kan klassificeres som en ekstraordinær post. Denne vejledning er dog endnu ikke gældende og sætter dermed ikke god praksis endnu. I opgaveløsningen kan der derfor argumenteres både for klassifikation af omstruktureringsomkostningerne som en ordinær såvel som en ekstraordinær post. Resultatet er som anført indledningsvist ikke så afgørende, men der skal argumenteres for den valgte løsning. I denne vejledende løsning er lagt vægt på det nugældende regelsæt, hvorfor klassifikation af omstruktureringsomkostningerne som en ekstraordinær post er opretholdt. Det er vigtigt, at den valgte behandling af hver af de to ekstraordinære poster opretholdes i den resterende del af opgaven. Således vil beregningen af rentabilitetsnøgletallene i denne vejledende løsning blive foretaget på tal, hvor nedskrivningen af enkeltprojekterne er reklassificeret som værende en ordinær post, herunder skat af ordinært resultat. Spørgsmål 2 (ca. 20 minutter) Som det fremgår af bilag 1 og bilag 5 anvender Expedit den funktionsopdelte resultatopgørelse, men det er på baggrund af de foreliggende oplysninger i års- og koncernregnskabet for 2000 muligt at finde dækningsbidraget. Du bedes benytte disse oplysninger til at opdele driftsomkostningerne i variable 3
henholdsvis faste omkostninger for 1996-2000 bemærk, at de samlede driftsomkostninger kun omfatter omkostninger ned til driftsresultatet. Selvom Expedit har valgt at anvende den funktionsopdelte resultatopgørelse i selve regnskabsopstillingen har selskabets ledelse valgt at give regnskabslæserne en yderligere opdeling af resultatopgørelsens top ved at de i oversigten over Centrale tal for koncernen anfører et dækningsbidrag. Dækningsbidraget er jf. Definitioner af nøgletal beregnet som omsætningen med reduktion af materialeforbrug, direkte og indirekte løn. På baggrund heraf må det derfor med rimelighed antages, at de anførte dækningsbidrag kan bruges til opdelingen mellem variable og faste omkostninger og dermed bliver en fuld rentabilitetsanalyse efter Dupont-pyramiden mulig. Opdeling af omkostningerne i en variabel og en fast del kan på baggrund heraf opgøres som følger (DKK mio): 1996 1997 1998 1999 2000 Omsætning 323,0 351,9 392,5 482,8 521,4 Variable omkostninger -214,6-228,9-257,6-325,5-389,2 Dækningsbidrag 108,4 123,0 134,9 157,3 132,2 Faste omkostninger -93,5-99,8-107,5-138,3-170,0 Driftsresultat 14,9 23,2 27,4 19,0-37,8 Det bemærkes, at Andre driftsindtægter er indregnet i opgørelsen af de faste omkostninger i ovennævnte opstilling. Dette antages forsvarligt ud fra en væsentlighedsbetragtning. I opgaveløsningen kan en anden behandling være valgt herunder kan disse indtægter være udskilt som en sekundær indtægt hvilket er lige så rigtig en løsning. Spørgsmål 3 (ca. 40 minutter) Kommentér de vedlagte Common Size og Indeks analyser. Kun de mest centrale forhold og udviklingstendenser skal fremdrages og kommenteres. 4
Common Size analysen viser, at følgende poster (udover selvfølgelig nettoomsætningen) har betydning for selskabets økonomiske udvikling og situation: Vareforbrug. Vareforbruget følger pænt udviklingen i nettoomsætningen, men i 2000 ligger den markant over stigningen i nettoomsætningen. Årsagen hertil er jf. årsberetningen side 5 stigende råvarepriser og stigende lønninger. Øvrige produktionsomkostninger. Samme udvikling som vareforbruget. Salg- og distributionsomkostninger. Stort set samme udvikling som vareforbruget. Materielle anlægsaktiver. Det virker naturligt, at Expedit har store investeringer som følge af sin aktivitet. Koncernen har også især i 1998 og 1999 investeret meget i grunde og bygninger samt driftsmateriel, herunder via køb af Jørn Hansen A/S. Varebeholdninger. Expedit har store varebeholdninger, bl.a. som følge af vigtigheden af stor leveringssikkerhed. Ved udgangen af 1999 var lagrene dog meget store, men tilsyneladende er der arbejdet mod reduktion heraf, da lagrene er lavere ved udgangen af 2000 dog betyder de relativt mere, da den samlede balancesum bliver reduceret væsentligt ved udgangen af 2000. Tilgodehavender fra salg. Disse synes at følge udviklingen i nettoomsætningen pænt, dog med en markant stigning ved udgangen af 1999. Niveau et i forhold til nettoomsætningen er på plads igen ved udgangen af 2000. Egenkapital. Egenkapitalen viser en pæn soliditet i årene 1996-1998. I 1999 og især i 2000 er den dog faldende, hvilket kan tilskrives selskabets indtjening (eller mangel på samme). Bank- og prioritetsgæld (lang og kort). I 1996 og 1997 er der ikke den store udvikling heri. I 1998 til 2000 ses imidlertid, at der optages væsentlige banklån og i 2000 optages et stort prioritetslån. Låneoptagelse må antages at skulle anvendes til finansiering bl.a. af købet af Jørn Hansen A/S. I 1996-1999 ses Expedit koncernen at have et højt niveau af likvide midler, hvilket dog bliver væsentligt reduceret i 2000. 5
Leverandører af varer og tjenesteydelser. Denne del af gælden ses naturligt nok at stige i takt med stigende aktivitet og omsætning i koncernen. Dog bliver posten reduceret væsentligt i 2000, hvilket formentlig hænger sammen med mindre norsk aktivitet samt afviklingen af de tabsgivende aktiviteter i Jørn Hansen A/S. Alt i alt ses der således en uheldig udviklingstendens på de centrale driftsomkostninger, hvilket har forværret koncernens økonomiske situation markant i 2000. Denne udviklingen kan med stor sandsynlighed forventes at fortsætte, med mindre ledelsen er i stand til at etablere de fornødne rationaliseringstiltag m.v. Denne udvikling har også haft væsentlig indvirkning på koncernens likviditetsmæssige beredskab, som er forværret især i 2000. Samtidig har koncernen naturligt nok store bindinger i materielle anlægsaktiver, varelager og tilgodehavender fra salg. Vurdering af niveauet for disse poster må dog baseres på en nærmere analyse jf. spørgsmål 3. Spørgsmål 4 (ca. 100 minutter) Spørgsmål A På baggrund af de oplysninger som fremgår af bilag 5 primært årsberetningen bedes du lave en kort opsummering af de centrale forhold omkring koncernens aktivitet og strategiske situation. Expedit koncernen har i perioden 1996 til 2000 udvist en pæn stigning i omsætningen. Af årsberetningen side 8 fremgår imidlertid, at stigningen i 2000 primært kan henføres til, at datterselskabet Jørn Hansen A/S i 2000 indgår med et helt år mod kun ét kvartal i 1999. I koncernen i øvrigt har der været lidt vækst, hvor især det danske og det svenske marked er i positiv udvikling, men samtidig er det norske marked blevet reduceret 20-25% som jf. note 2 udgør 19-21% af koncernens omsætning. Det finske marked er presset. Alt i alt viser år 2000 ingen reel (organisk) vækst i koncernen. Rent strategisk har Expedit skiftet retning til nu at lave koncept- og totalløsninger, hvorved de bevæger sig fra at være rene producenter af indretningsartikler til nu også at lave turnkey leverancer, konceptudvikling og konsulentydelser (PTC). Dette stiller koncernen overfor nye strategiske udfordringer 6
såsom opnåelse af strategiske alliancer med nøglekunder ligesom det stiller krav til øget know-how og produkt-/kundekendskab end tidligere. Samtidig skulle dette gerne give muligheder for øgede dækningsgrader på de enkelte produkter, da disse nu bliver mere kundespecifikke. Ledelsen forventer jf. årsberetningen side 10 en forsat koncentration og stigende internationalisering, hvilket vil presse priserne og udvande dele af indtægtsgrundlaget da flere af de større udenlandske kæder formentlig vil introducere egne inventarløsninger. Expedit angiver som løsning hertil rationaliseringer (og dermed lavere driftsomkostninger) samt strategiske alliancer med kunderne. Det store underskud i 2000 på 50,3 mio DKK skyldes primært købet og lukningen af de underskudsgivende aktiviteter i Samuelsons A/S ifm. købet af Jørn Hansen A/S som har bidraget med et underskud og nedskrivninger på i alt 46,2 mio DKK - dette forklarer imidlertid kun underskuddet. Mest interessant er det, at korrigeret for disse antageligvis engangsforhold, så giver koncernen stadig noget der ligner et nul-resultat se nedenfor for kommentarer hertil. Ved udgangen af år 2000 ser ledelsens i Expedit koncernen den økonomiske situation for så kritisk, at de i årsberetningen (side 7) opstiller en summarisk kriseplan, hvilket nødvendiggør rationaliseringer og indskrænkning af aktiviteten til de nordiske fremfor de europæiske markeder. Konkurrencen på de nordiske markeder er dog meget hård. Spørgsmål B Beregn nøgletallene for rentabilitet og indtjeningsevne for 2000. Afkastningsgrad 2 (ROA 2) og formuens omsætningshastighed 2 (FO 2) kan undlades. Beregningerne fremgår af bilag 4. Spørgsmål C På baggrund af dine kommentarer til common size og indeks analysen jf. spørgsmål 3, din besvarelse af spørgsmål A og B ovenfor samt oplysninger i bilag 5 i øvrigt bedes du kommentere Expedits økonomiske udvikling i årene 1996 til 2000 for så vidt angår rentabilitet og indtjeningsevne. 7
Rentabilitet og dekomponering heraf Rentabiliteten/indtjeningsevnen i koncernen, målt på afkastningsgraden (ROA 1 og 3) har haft en pæn udvikling frem mod 1998, hvorefter der ses en klar faldende tendens som i 2000 kulminerer i en negativ rentabilitet. Niveauet for rentabiliteten i koncernen synes derfor kun at ligge på et acceptabelt niveau i 1997 og 1998 når man henser til selskabets markedsmæssige situation m.v. De øvrige år er utilfredsstillende og år 2000 er katastrofalt. Denne udvikling i rentabiliteten skyldes primært udviklingen i overskudsgraden, men underbygges også af udviklingen i koncernens kapitaltilpasning. Overskudsgrad og dekomponering heraf Ved dekomponering af overskudsgraden ses denne af falde som følge af stigende omsætning uden at koncernen har formået at omsætte denne stigning til en tilsvarende stigning i driftsresultatet (Resultat af primært drift). Denne manglende stigning i driftsresultatet skyldes flere forhold: Faldende dækningsgrader i 1999 og især i 2000. Dette skyldes, at de variable omkostninger i form af materialer og lønninger er steget uden at dette er blevet afspejlet i højere salgspriser, som det også fremgår af årsberetningen side 5. Faldende kapacitetsgrader i 1999 og især i 2000, hvor den bliver under 1. Dette skyldes, at også de faste driftsomkostninger (salgs-, distributions- og administrationsomkostninger) stiger formentlig igen som følge af stigende lønninger m.v. Formuens omsætningshastighed og dekomponering heraf Udviklingen i den samlede balancesum understøtter som nævnt udviklingen i afkastningsgraderne. Af indeksanalysen ses således, at balancesummen i al væsentlighed følger udviklingen i nettoomsætningens indeks, dog er balancesummen ved udgangen af 1999 noget højere og ved udgangen af 2000 noget lavere. Denne udvikling i 1999 og 2000 skyldes, at koncernen i 4. kvartal 1999 erhvervede aktiviteterne i Jørn 8
Hansen A/S og i Samuelsons A/S, Sverige hvorved balancen blev væsentligt forøget ved udgangen af 1999, men som følge af den meget dårlige udvikling især i Samuelsons aktiviteterne blev disse lukket medio 2000 og har dermed reduceret koncernens balancesum markant ved udgangen af 2000. Som anført under spørgsmål 2 udgør de materielle anlægsaktiver, varebeholdningerne og tilgodehavender fra salg de mest centrale aktivposter. Koncernens aktivitet taget i betragtning er det forventeligt at de materielle anlægsaktiver udgør en væsentlig del af balancen andelen på omkring 40% af balance virker derfor ikke urimelig. Strategiskiftet og rationaliseringsovervejelserne bør dog rettes mod nedbringelse heraf med henblik på forbedring af rentabiliteten. Produktionen skal således forbedres før dækningsgraden kan retableres til et acceptabelt niveau. Tilsvarende udgør varebeholdningerne omkring 25% af balancesummen. Under hensyntagen til, at leveringssikkerheden er en strategisk vigtig faktor (pt. er den 96%), skaber dette et behov for et vist lagerniveau. Gennemsnitlige lagerdage på 3 måneder virker dog som et meget højt niveau, og henset til at koncernen fremover satser mere på individuelle kundeløsninger skal lagerbeholdningerne bringes ned. Kortere gennemløbstider på koncernens produkter eller produktion på kundernes regning (igangværende arbejder for fremmed regning) må derfor indgå i rationaliseringsovervejelserne. De gennemsnitlige kreditdage for debitorerne (tilgodehavender fra salg) er ganske pæne med et niveau omkring 25 dage. Disse kan ikke forventes reduceret yderligere, medmindre man kan opnå forudbetalinger fra kunderne som følge af de mere individuelle kundeløsninger. Egenkapitalforrentning og dekomponering heraf Udviklingen i egenkapitalforrentningen (ROE) følger udviklingen i afkastningsgraden, og ligger dermed også kun i årene 1997 og 1998 på et acceptabelt niveau. År 2000 er igen helt katastrofalt. Ved dekomponering af ROE ses, at koncernen frem til og med 1999 har haft en positiv rentemarginal på op til knap 7%, men i år 2000 bliver den markant negativ som følge af årets meget ringe afkast (negativ ROA). Samtidig ses, at koncernen har flyttet sig fra en stort set neutral finansiel gearing (dvs. en finansiel 9
gearing omkring 1) til i 1999 og især i 2000 at have en stigende finansiel gearing. Den låneoptagelse som koncernen har taget i årene 1998, 1999 og 2000 får dermed en meget uheldig effekt på egenkapitalforrentningen især i 2000. Spørgsmål D På baggrund af din besvarelse af spørgsmål C bedes du give din begrundede vurdering af de rentabilitets- og indtjeningsmæssige fremtidsudsigter for Expedit. Din besvarelse bedes være kortfattet og fokusere på de mest centrale forhold, som underbygger henholdsvis hindre en positivt rentabilitets- og indtjeningsmæssig udvikling. Regnskabsåret 2001 indledes fra en meget vanskelig økonomisk situation for Expedit koncernen, hvor indtjening har været faldende primært som følge af faldende dækningsgrader, hvor koncernen har haft markante fejlinvesteringer og hvor koncernens likviditetsmæssige beredskab er forringet i forhold ti tidligere. Alt dette samtidig med, at koncernen nu bevæger sig ind på en nye strategi/forretningsvinkel med mere value-added på deres produkter, herunder egentlige konsulentydelser. På kerneforretningen kæmper koncernen med stigende råvarepriser og stigende lønninger, hvilket må antages at fortsætte i hvert fald for så vidt angår lønningerne. Ydermere er stort set alle koncernens markeder meget konkurrencebetonede, hvilket resulterer i stagnerende og i nogle tilfælde faldende salgspriser. Som ledelsen selv anfører i årsberetningen side 13 må denne udvikling også antages at fortsætte som følge af pres fra internationale konkurrenter og som følge af, at nogle af koncernens nøglekunder (de store kæder) selv overvejelser at stå for butiksindretningen m.v. År 2001 må derfor blive det år, hvor der alene og fuldt ud fokuseres på koncernens sunde aktiviteter, hvilket også ses af, at der i 2001 primært vil blive fokuseret på de nordiske fremfor det europæiske marked jf. årsberetningen side 15. Ud over at have problemer med salget har koncernen også store problemer med at få rationaliseret og trimmet deres produktion og organisation, så der kan opnås nogle acceptable dækningsgrader. De i 10
tidligere år iværksatte rationaliseringstiltag (outsourcing m.v.) er betragtet for fejlslagne og dermed nedskrevet, så man må sige at Expedit står på forholdsvis bar bund med at få iværksat nye tiltag som skal forbedre driften (dækningsgraden). Alt i alt kan der således ikke forventes gode resultater i 2001 og nok heller ikke i år 2002. Den mere langsigtede levedygtighed for koncernen må stå eller falde med, om strategiskiftet mod mere konsulentmæssige produkter/ydelser bliver en succes, og om de nødvendige rationaliseringer kan gennemføres. - - - - - - - 11