Afregningsmæssige forhold ved import af tysk gas Konference - DGF Gastekniske Dage 13. & 14. maj 2008 John H. MølgaardM DONG Gas Distribution
Agenda Baggrund for import af gas med anden kvalitet (tysk gas) Hvilken indflydelse får den ændrede gaskvalitet hos kunderne Hvordan håndteres opgaven i andre lande Hvordan skal opgaven fremadrettet håndteres i Danmark Spørgsmål 2
Agenda Baggrund for import af gas med anden kvalitet (tysk gas) Hvilken indflydelse får den ændrede gaskvalitet hos kunderne Hvordan håndteres opgaven i andre lande Hvordan skal opgaven fremadrettet håndteres i Danmark Spørgsmål 3
Baggrund for import af gas med anden kvalitet (tysk gas) Centraleuropæisk gaspris (kilde Platts) Generelt (Nu og fremadrettet) Liberaliseringen => Fri handel af gas internationalt Fald i produktion => Øget behov for import ( /MWh) 30 25 20 15 10 5 0 november 2006 december 2006 januar 2007 februar 2007 marts 2007 april 2007 maj 2007 Ellund Flow (Nm³/h) juni 2007 juli 2007 august 2007 september 2007 oktober 2007 350.000 Hvad skete der i 2007 300.000 250.000 Varm vinter medførte lav gaspris i Nordeuropa 200.000 150.000 Stigende ønske om import fra Tyskland til DK 100.000 50.000 => et kraftigt fald i eksporten 1. marts I maj og juni var flowet på Ellund nul 0 01-01-2007 16-01-2007 31-01-2007 15-02-2007 02-03-2007 17-03-2007 01-04-2007 16-04-2007 01-05-2007 16-05-2007 31-05-2007 15-06-2007 30-06-2007 15-07-2007 30-07-2007 14-08-2007 29-08-2007 13-09-2007 28-09-2007 13-10-2007 Forventninger til import af gas: Kort sigt (mindre mængder, kortere perioder) Gasfront mellem tysk og dansk gas vil ligge mellem Ellund og Egtved => midlertidige løsninger Lang sigt (større mængder, længere perioder) Gasfront passerer Egtved, hvorved eder sker en påvirkning af hele DK => permanente løsninger 4
Baggrund for import af gas med anden kvalitet (tysk gas) Gaskvalitet Import af gas fra Tyskland vil på kort sigt være af den såkaldte Heidenau kvalitet Gaskvaliteten forventes at adskille sig med lavere wobbe indeks og brændværdi På kort sigt: Wobbe indeks ned til 14,1 kwh/nm 3 Øvre brændværdi på 10,9 12,1 kwh/nm 3 På lang sigt (>2010): 12.3 12.2 Egtved Wobbe indeks på 13,76 15,1 kwh/nm 3 12.1 12.0 Øvre brændværdi på 10,7 12,1 kwh/nm 3 Dansk gas Wobbeindeks 15,2 15,4 kwh/nm 3 øvre brændværdi (kwh/m3) 11.9 11.8 11.7 11.6 11.5 11.4 11.3 8,7 % Heidenau Øvre brændværdi 12,0-12,3 kwh/nm 3 11.2 11.1 11.0 jun-2005 sep-2005 dec-2005 mar-2006 jun-2006 sep-2006 dec-2006 mar-2007 jun-2007 sep-2007 NB - Månedsbasis 5
Agenda Baggrund for import af gas med anden kvalitet (tysk gas) Hvilken indflydelse får den ændrede gaskvalitet hos kunderne Hvordan håndteres opgaven i andre lande Hvordan skal opgaven fremadrettet håndteres i Danmark 0.0-2.0 Spørgsmål % afvigelse fra dansk gas -4.0-6.0-8.0 maks, Heidenau -10.0 min, Heidenau -12.0 jun-2005 sep-2005 dec-2005 mar-2006 jun-2006 sep-2006 dec-2006 mar-2007 jun-2007 sep-2007 6
Hvilken indflydelse får den ændrede gaskvalitet hos kunderne FAU GM har gennemført et analysearbejde i løbet af 2007/2008 FAU GM (Fælles regionalt ArbejdsUdvalg for Gas Måling) Projektrapport Januar 2008, "Import af gas fra Tyskland Konsekvenser for måling og afregning" Deltagere: DGC, Naturgas Fyn, Naturgas Midt-Nord, HNG, Energinet.dk & DONG Gas Distribution Rapporten omhandler et analysearbejde for relevante kundekategorier Kunder med graddag-afhængigt forbrug (årsafregnede/månedsafregnede) Proceskunder (jævnt fordelt forbrug/atypisk forbrug) For alle typer proceskunder (årsafregnede/månedsafregnede) For de månedsafregnede proceskunder (månedsaflæst/timeaflæst) Installationer > 4 bar 7
Hvilken indflydelse får den ændrede gaskvalitet hos kunderne Worst case Scenario 7.0 maks, Heidenau Hø 5.0 Brændværdi på timebasis i forhold til månedsbasis Nuværende gaskvalitet varierer med +/- 1,5 % mellem afregningsværdien og den reelt brugte gas Variation med Heidenau gas ligger på op til +/- 6 % % af månedsgennemsnit 3.0 1.0-1.0-3.0 maks, Egtved min, Egtved min, Heidenau -5.0 Brændværdi for Heidenau gas i forhold til Dansk gas på timebasis Brændværdi kan være op til ~12 % lavere -7.0 jun-2005 sep-2005 dec-2005 mar-2006 jun-2006 sep-2006 dec-2006 mar-2007 jun-2007 sep-2007 0.0-2.0 Konsekvenserne forventes dog at blive mindre % afvigelse fra dansk gas -4.0-6.0-8.0 maks, Heidenau -10.0 min, Heidenau -12.0 jun-2005 sep-2005 dec-2005 mar-2006 jun-2006 sep-2006 dec-2006 mar-2007 jun-2007 sep-2007 8
Hvilken indflydelse får den ændrede gaskvalitet hos kunderne Forudsætninger for analysearbejdet Konsekvenser er vurderet ud fra: Gasforbrug for aktuel kundegruppe baseret på dansk gas Brændværdi på døgnbasis for dansk gas (2006 data) Brændværdi på døgnbasis for tysk gas eller blandinger af tysk og dansk gas Tidsforskydning Perioden mellem måling af gaskvalitet og gasforbrug ved en kunde Konverteringsfejl Forskel mellem programmerede gasdata og den faktiske gaskvalitet. Scenarier for gaskvalitet: Udelukkende dansk gas Skiftevis dansk og tysk gas gennem en periode på 3 måneder Skiftevis dansk og tysk gas gennem hele året Tysk gas i en periode på 3 måneder Udelukkende tysk gas 9
Hvilken indflydelse får den ændrede gaskvalitet hos kunderne Betydning for kunderne (på brændværdien) Villakunder og andre årsafregnede kunder med graddag-afhængigt forbrug Relativt lille afregningsfejl på op til 0,55 %. Fejlen kan være større ved et atypisk graddagafhængigt forbrug, eller når afregningsperioden er mindre end et år på grund af fraflytning. For månedsaflæste kunder med et graddag-afhængigt forbrug Afregningsfejlen er afhængig af tidsforskydningen - perioden mellem måling af gaskvalitet og gasforbrug hos kunden. Den maksimale afregningsfejl på månedsbasis er ca. 0,2 % + 0,3 % pr. dags tidsforskydning. På årsbasis er fejlen mindre end 0,1 %. For månedsaflæste kunder med et jævnt fordelt forbrug Den maksimale afregningsfejl på månedsbasis er ca. 0,3 % + 0,4 % pr. dag tidsforskydning. På årsbasis er fejlen mindre end 0,1 %. 10 Samlet fejl (Flowmåling + brændværdi) +/- 3 % + Brændværdi
Hvilken indflydelse får den ændrede gaskvalitet hos kunderne Betydning for kunderne (på brændværdien) For årsafregnede proceskunder med et jævnt fordelt forbrug Afregningsfejlen er mindre end 0,2 %. For månedsafregnede proceskunder med et atypisk forbrug Worst case vil være en afregningsfejl på op til 12 %. I et realistisk scenario vil fejlen være op til 9 % på månedsbasis og op til 3,5 % på årsbasis. For gasmålesystemer med tryk større end 5 bar(a) - Højtrykskunder Udover afregningsfejlen på brændværdien, kan der forekomme en konverteringsfejl, som følge af forskellen mellem de gasdata, der er indlagt i konverteringsudstyret og den reelle gassammensætning. Den samlede fejl kan være op til ca. 2,2 % på månedsbasis (beregnet på én specifik kunde i perioden oktober til maj). For installationer op til 5 bar er konverteringsfejlen mindre end 0,25 %, for 40 bars installationer er fejlen op til 2,6 %. 11
Agenda Baggrund for import af gas med anden kvalitet (tysk gas) Hvilken indflydelse får den ændrede gaskvalitet hos kunderne Hvordan håndteres opgaven i andre lande Hvordan skal opgaven fremadrettet håndteres i Danmark Spørgsmål 12
Hvordan håndteres opgaven i andre lande Den ideelle løsning At der opsættes energimåler hos den enkelte kunde, og at afregning baseres på aktuelt forbrug. Den nuværende løsning Danmark Afregningen baseres på det målte flow, korrigeret for den gennemsnitlige brændværdi på månedsbasis eller årsbasis. Andre europæiske lande Metoder for afregning varierer fra land til land Gældende for alle lande er risikoen for, at en vis mængde af energi ikke afregnes. Risikoen bæres af markedet Downstream Distributionsselskaberne og kunderne. 13
Hvordan håndteres opgaven i andre lande Den nuværende løsning I lande som Holland er kunden beskyttet mod overbetaling, gennem afregning efter laveste brændværdi indenfor en given billing zone. Nettet er opdelt i to net Lav/Høj brændværdi baseret på opblanding I visse lande er der indarbejdet et loft over forskellen mellem det afregnede og det aktuelle modtaget brændværdi - England (~2,5 %), Tyskland (2,0 % + brændværdizoner). I Belgien, Frankrig og Italien arbejder Transmissionsselskabet (TSO) med opdeling af netstrukturen i kvalitetszoner, der sikrer en rimelig ensartet brændværdi i den aktuelle zone. I England deler alle Shipperne og TSO'en risikoen for den energimængde, der ikke kan afregnes. Generelt opblandes gassen i England, således at der opnås en ensartet kvalitet. I Italien baseres afregningen på det foregåendes års aktuelle brændværdi. Årets resultat sammenlignes efterfølgende og hvis forskellen er mindre end 5 %, accepteres afregningen. 14
Agenda Baggrund for import af gas med anden kvalitet (tysk gas) Hvilken indflydelse får den ændrede gaskvalitet hos kunderne Hvordan håndteres opgaven i andre lande Hvordan skal opgaven fremadrettet håndteres i Danmark Spørgsmål 15
Hvordan skal opgaven fremadrettet håndteres i Danmark Fokus på afregningssiden i Danmark Hvordan afregnes i dag? Afregningen baseres på det målte flow, korrigeret for den gennemsnitlige brændværdi på månedsbasis eller årsbasis. Distributionsbetingelserne angiver en acceptabel variation på +/- 3 % på flowmålingen. Der er ikke taget ikke hensyn til brændværdiens afvigelse ved varierende gaskvaliteter. Projekt igangsat i regi af FAU GM Vurdering af løsningsmodeller, som bliver brugt i andre lande. Udarbejdelse af en kravspecifikation (Vejledning) for allokering af brændværdi og få myndighedernes accept af metoden Projektstart april 2008 - Afslutning på FAU GM møde 5/2008. Deltagere fra DGC, Energinet.dk, Naturgas Midtnord, HNG, NGF & DONG Gas Distribution 16
Hvordan skal opgaven fremadrettet håndteres i Danmark Begrænsning af konsekvenserne for kunden Kort sigt Forudsætninger baseret på scenariedokument fra Indsatsgruppe Gaskvalitet betyder; at der kan komme en mindre mængde tysk gas hen over sommeren 2008 at der vil danne sig en gasfront mellem Ellund og Egtved at det ikke kan udelukkes, at der vil komme en blanding af dansk og tysk gas forbi Egtved, men det er vurderet, at det ikke vil have nogen måle- og afregningstekniske konsekvenser. Fokus er derfor på DONGs distributionsområde syd for Egtved Villakunder Begrænset konsekvens ved en fejl på max. 0,55 %. Fejlen under normale forudsætninger blive "opslugt" af den almindelige afvigelse på +/- 3 % jf. distributionsbetingelserne. Afregningsfejl hvis kunder flytter i løbet af afregningsåret. Fejlen vil være begrænset, når det drejer sig om en mindre mængde tysk gas. Flytning håndteres derfor som normalt. 17
Hvordan skal opgaven fremadrettet håndteres i Danmark Fokus er derfor på DONGs distributionsområde syd for Egtved Erhvervskunder (månedsaflæste) Beregnes i dag på baggrund af timeaflæste værdier eller månedlige udsendte aflæsningskort Faktura vil være at betragte som en á conto afregning Korrektion vil ske inden for en given periode Information Sendes til de erhvervskunder, der er tilknyttet en M/R station, der har modtaget tysk gas og; som har et atypisk gasforbrug, eller som har risiko for stor tidsforskyning (periode mellem måling af gaskvalitet og gasforbrug hos kunde > 3 dage) Generel information om tysk gas til samtlige kunder 18
Hvordan skal opgaven fremadrettet håndteres i Danmark Begrænsning af konsekvenserne for kunden Længere sigt Afregningsfejl som følge af tidsforskydning kan reduceres ved at anvende en Quality Tracker og/eller installere gaskromatografer i distributionsnettet. Tidshorisont vil være på længere sigt, og løsning bør kombineres med anvendelse af brændværdier på døgnbasis eller timebasis. For kunder med graddag-afhængigt forbrug kan afregningsfejlen reduceres ved at flowvægte brændværdien på M/R stationen. Hos kunder med atypisk forbrug bør aflæsning baseres på timebasis. Efterfølgende kan der korrigeres for eventuelle fejl, fx. kan der i en periode efter et skift i gaskvalitet afregnes efter den billigste gaskvalitet. Reduktion af fejl på højtryksinstallationer ved skift til gasdata, der er bedre egnet til den tyske gas. Ideel løsning er instal-lering af gaskromatograf /brændværdimåler, der kontinuerlig opdaterer konverteringsudstyret. Opblanding af gassen ved grænsen 19
Hvordan skal opgaven fremadrettet håndteres i Danmark Fremtidens verden af forskellige gastyper Kort sigt (Import) Tysk gas med varierende gaskvalitet Norsk gas via Scanled (2012) Lavere wobbe indeks og brændværdi Gassen vil ligge indenfor EASEEgas specifikationen Russisk gas (Baltic Pipe?) Længere sigt (Tilsætning af gasarter) Dansk gas 2000-2005 Gasreglement EASEEGas spec. Scanled "Russisk gas" Wobbe index (kwh/nm3) Heidenau 2003 Naturgas Biogas Biogas (o) Brint 13.5 14 14.5 15 15.5 16 Brændværdi [MJ/m3] 40 23 35 11 Wobbetal [MJ/m3] 54 27 51 41 Biogas (Fordeling ca. 65/35 % metan/co 2, har lavere brændværdi og wobbetal) Forventes opblandet lokalt i distributionsnettet Kræver rensning af sporstoffer (ammoniak, svovl), vanddamp samt fjernelse af CO 2 (dyrt) samt tilsætning af Proban Brint (forskellig fra naturgas) Eneste mulighed pt. er gennem tilsætning i mindre mængder (på sigt tilpasse systemer og apparater) Udfordring bliver ved import/tilsætning af gas af varierende kvalitet at sikre korrekt afregning 20
Tak for opmærksomheden Spørgsm rgsmål 21