Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Offentliggørelse af solvensbehov pr. 3.6.213
Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. SOLVENSBEHOV... 1 2.1 Intern proces for opgørelse af solvensbehovet... 1 2.2 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov pr. 3.6.213 - sparekassen... 4 2.3 Koncernen... 4 2.4 Basisindtjening... 5 2.5 Udlånsvækst (større end 1 pct. medfører tillæg)... 5 2.6 Kreditrisici for store kunder med finansielle problemer (engagementsgrupper)... 5 2.7 Kreditrisikokoncentration (2 største engagementer)... 5 2.8 Koncentrationsrisiko på brancher (HHI)... 6 2.9 Øvrige kreditrisici... 6 2.1 Renterisiko på poster udenfor handelsbeholdningen... 7 2.11 Renterisiko på poster indenfor handelsbeholdningen... 8 2.12 Aktierisiko... 8 2.13 Valutarisiko... 8 2.14 Likviditetsrisici... 9 2.15 Operationelle risici... 9 2.16 Eventuelle tillæg som følge af lovbestemte krav... 1 3. AFSLUTNING... 1
1. Indledning Nærværende tillæg til risikorapport, der offentliggøres på www.djs.dk, er udarbejdet i henhold til bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillæg til rapporten udarbejdes kvartalsvis med offentliggørelse af sparekassens solvensbehov. Den fulde risikorapport offentliggøres én gang årligt i forbindelse med offentliggørelse af koncernens årsrapport for det foregående år. Det vurderes, at de offentliggjorte oplysninger samt offentliggørelsesfrekvensen er hensigtsmæssig, set i forhold til risikoeksponeringen. Oplysningerne i tillæg til risikorapporten pr. 3. juni 212 er ikke reviderede. 2. Solvensbehov 2.1 Intern proces for opgørelse af solvensbehovet Den Jyske Sparekasses interne proces for vurdering og opgørelse af solvensbehovet er udgangspunktet for fastsættelsen af sparekassens tilstrækkelige basiskapital og solvensbehov. I den interne proces identificeres de risici, som Den Jyske Sparekasse er eksponeret overfor med henblik på at vurdere risikoprofilen. Når risiciene er identificeret, vurderes det, hvordan disse evt. kan reduceres f.eks. ved forretningsgange, beredskabsplaner m.m. Endelig vurderes det, hvilke risici, der skal afdækkes med kapital. Solvensbehovet er Den Jyske Sparekasses egen vurdering af kapitalbehovet, som følge af de risici, som sparekassen påtager sig. Den Jyske Sparekasses bestyrelse har kvartalsvist drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra sparekassens direktion. Indstillingen indeholder forslag til størrelsen på solvensbehovet, herunder stressniveauer samt vækstforventninger. Med virkning for opgørelsen pr. 31. december 212 og fremefter anvendes som udgangspunkt Finanstilsynets målepunkter. På baggrund af drøftelsen træffer bestyrelsen en afgørelse om opgørelsen af pengeinstituttets solvensbehov, som skal være tilstrækkeligt til at dække instituttets risici, jf. FiL 124, stk. 1 og 4. Herudover drøfter bestyrelsen en gang om året indgående opgørelsesmetoden for pengeinstituttets solvensbehov, herunder hvilke risikoområder og stressniveauer der bør tages i betragtning ved beregningen af solvensbehovet. Solvensbehovet opgøres ved en 8+ metode, der omfatter de risikotyper, som det vurderes, at der evt. skal afdækkes med kapital: kreditrisici, markedsrisici, operationelle risici, øvrige risici samt tillæg som følge af lovbestemte krav. Vurderingen tager udgangspunkt i sparekassens risikoprofil, kapitalforhold samt fremadrettede betragtninger, der kan have betydning herfor, herunder budgettet. 1
Finanstilsynet har udsendt Vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for kreditinstitutter. Tilsynets vejledning bygger på 8+ metoden, hvor der tages udgangspunkt i minimumskravet på 8 pct. af de risikovægtede poster (søjle I-kravet) med tillæg for risici og forhold, som ikke fuldt ud afspejles i opgørelsen af de risikovægtede poster. I tilsynets vejledning opstilles målepunkter for, hvornår tilsynet som udgangspunkt vurderer, at søjle I ikke er tilstrækkelig inden for de enkelte risikoområder, hvorfor der skal afsættes tillæg i solvensbehovet. Endvidere er der i udpræget grad opstillet metoder til beregning af tillæggets størrelse inden for de enkelte risikoområder. Selvom Finanstilsynet opstiller målepunkter på de fleste områder, vurderer Den Jyske Sparekasse på alle områder, om de angivne målepunkter i tilstrækkelig grad tager hensyn til instituttets risici, og foretager individuelle tilpasninger, hvis dette vurderes nødvendigt. Den Jyske Sparekasse følger nedenstående skabelon ved opgørelse af solvensbehovet (tallene pr. 3. juni 213 er indsat): 2
Sparekassen Pr. 3.6.213 1. kr. % Koncernen Pr. 3.6.213 1. kr. % 1) Søjle I-kravet (8 pct. af de risikovægtede poster) 1.247.675 8, 1.26.683 8, + 2) Indtjening (kapital til risikodækning som følge af svag indtjening) + 3) Udlånsvækst (kapital til dækning af organisk vækst i forretningsvolumen) + 4) Kreditrisici, heraf 4a) Kreditrisici på store kunder (>2 pct. af basiskapitalen) med finansielle problemer 289.663 1,9 289.663 1,9 4b) Øvrig kreditrisici (mellemstore landbrug) 62.664,4 62.664,4 4c) Koncentrationsrisiko på individuelle engagementer 14.244,1 14.244,1 4d) Koncentrationsrisiko på brancher + 5) Markedsrisici, heraf 5a) Renterisici 17.87,1 17.87,1 5b) Aktierisici 5c) Valutarisici ++ 6) Likviditetsrisici (kapital til dækning af dyrere likvidiet) + 7) Operationelle risici (kapital til dækning af operationelle risici udover søjle I) 2.,1 2.,1 + 8) Eventuelle tillæg som følge af lovbestemte krav I alt 1.652.116 1,6 1.665.124 1,6 3
De risikofaktorer, der er medtaget i modellen, er efter Den Jyske Sparekasses opfattelse dækkende for alle de risikoområder, lovgivningen kræver, at pengeinstituttets ledelse skal tage højde for ved fastsættelse af solvensbehovet samt de risici som ledelsen finder, at Den Jyske Sparekasse har påtaget sig. Derudover skal bestyrelse og direktion vurdere, hvorvidt basiskapitalen er tilstrækkelig til at understøtte kommende aktiviteter. Denne vurdering er i Den Jyske Sparekasse en del af den generelle fastlæggelse af solvensbehovet. 2.2 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov pr. 3.6.213 sparekassen Den tilstrækkelige basiskapital er opgjort til 1.652.116 tkr. og solvensbehovet til 1,6 % pr. 3. juni 213. Basiskapitalen efter fradrag er opgjort til 1.969.42 tkr. Der er således en overdækning i forhold til den tilstrækkelige basiskapital på 317.34 tkr. Solvensprocenten er opgjort til 12,6 pr. 3. juni 213. Overdækningen i forhold til solvensbehovet er 2 procent point. Solvensbehovet pr. 3. juni 213 er opgjort efter 8+ metoden. 2.3 Koncernen På koncernniveau er den tilstrækkelige basiskapital opgjort til 1.665.124 tkr. og solvensbehovet til 1,6 % pr. 3. juni 213. Basiskapitalen efter fradrag er opgjort til 1.963.53 tkr. Der er således en overdækning i forhold til den tilstrækkelige basiskapital på 297.929 tkr. Solvensprocenten er opgjort til 12,5 pr. 3. juni 213. Overdækningen i forhold til solvensbehovet er 1,9 procent point. Solvensbehovet pr. 3. juni 213 er opgjort efter 8+ metoden. I det følgende kommenteres på punkterne i tabellen ovenfor. 4
2.4 Basisindtjening Der skal ikke afsættes tillæg vedrørende basisindtjening, idet sparekassens indtjening før nedskrivninger, kursreguleringer og resultat af kapitalinteresser sat i forhold til udlån og garantier overstiger 1 pct. 2.5 Udlånsvækst (større end 1 pct. medfører tillæg) Der skal ligeledes ikke afsættes tillæg vedrørende udlånsvækst. Det er den fremtidige udlånsvækst, der skal indgå i vurderingen. Da sparekassens udlånsvækst i det kommende år ikke forventes at overstige 1 pct., skal der ikke afsættes tillæg. 2.6 Kreditrisici for store kunder med finansielle problemer (engagementsgrupper) For større engagementer med kunder med finansielle problemer skal der ske en vurdering af det forsigtigt skønnede tab på det enkelte engagement, der udgør mindst 2 pct. af instituttets basiskapital. Der tages udgangspunkt i engagementssaldoen for den enkelte engagementsgruppe og ikke på engagementssaldoen på det enkelte engagement ved beregning af hvilke engagementer, der indgår. Pr. 3. juni 213 drejer det sig for sparekassen om 3 engagementsgrupper. Det opgjorte bruttotab, ca. 48 mio. kr., er beregnet af Kreditafdelingen. I bruttotabet kan modregnes et beløb som antages at være dækket af søjle I. Beløbet udgør ca. 118 mio. kr., således at der i opstillingen tidligere i notatet er medtaget forskelsbeløbet på ca. 29 mio. kr. 2.7 Kreditrisikokoncentration (2 største engagementer) Metoden til vurdering af koncentrationsrisiko kan ikke give fradrag, men derimod et tillæg, hvis andelen af de 2 største engagementer (på gruppeniveau ) overstiger 4 procent af den samlede engagementsmasse. I 213 vægtes tillægget kun med 5 procent. Fra 214 indregnes tillægget 1 pct. Der er pr. 3. juni 213 er beregnet et beløb på ca. 28 mio. kr., hvoraf halvdelen indgår i opgørelsen. 5
2.8 Koncentrationsrisiko på brancher (HHI) Finanstilsynet anvender Herfindahl Hirschman indekset (HHI) til vurdering af koncentrationsrisiko på brancher. Metoden kan ikke give fradrag, men kan i nogle tilfælde give et tillæg, hvis andelen af engagementer i en branche overstiger 2 procent af den samlede engagementsmasse. I 213 vægtes tillægget kun med 5 procent. Fra 214 indregnes tillægget 1 %. Beregningerne viser at der ikke skal afsættes et beløb pr. 3. juni 213. Der er således ikke afsat et beløb til koncentrationsrisiko på brancher, men der afsættes et beløb på landbrug under øvrige kreditrisici, jf. nedenfor. 2.9 Øvrige kreditrisici Landbrug m.m. er den største gruppe under erhvervsengagementer og gruppen har samlet udlån og garantier på ca. 3,7 mia. kr. Af de samlede erhvervsengagementer (udlån og garantier) svarer dette til en andel på 31 pct. Efter modregning af nedskrivninger herunder dagsværdireguleringer i forbindelse med fusioner/virksomhedsovertagelser udgør andelen 29 pct. Nedskrivninger og dagsværdireguleringer på landbrug m.m. udgør ca. 72 mio. kr. pr. 3. juni 213. På store svage landbrugsengagementer er der solvensreserveret ca. 78 mio. kr., efter at der er foretaget modregning for reservationer indeholdt i søjle I. Det er herudover besluttet også at foretage en solvensreservation på svage mellemstore landbrug (engagementer i intervallet 15-4 mio. kr.). Reservationen er beregnet ved, at der på det enkelte engagement tages udgangspunkt i blanko - delen som ganges med PD (sandsynligheden for misligholdelse) og LGD (tab givet misligholdelse). Blanko * PD *LGD For OIV engagementer sættes PD til 1 pct. og LGD til 85 pct. For svage, hvor der ikke er OIV (Finanstilsynets risikoklasse 2c) sættes PD til 75 pct. og LGD til 85 pct. I det beregnede beløb modregnes foretagne nedskrivninger. Herefter beregnes hvor meget af reservationen, der er indeholdt i søjle I, og dette beløb fratrækkes. De anvendte PD og LGD er uændrede i forhold til beregning på mellemstore landbrug pr. 31.3.213. 6
Netto reserveres der ca. 63 mio. kr. på mellemstore svage landbrug m.m. under øvrige kreditrisici. På landbrug m.m. under et er der således foretaget nedskrivninger og solvensreservationer (Søjle II) på ca. 861 mio. kr. svarende til en andel på 23 pct. af udlån og garantier (brutto) til landbrug m.m. En anden stor erhvervsgruppe er fast ejendom, hvor udlån og garantier udgør ca. 2,7 mia. kr. Af de samlede erhvervsengagementer (udlån og garantier) svarer dette til en andel på 22 pct. Efter modregning af nedskrivninger herunder dagsværdireguleringer i forbindelse med fusioner/virksomhedsovertagelser udgør andelen 23 pct. Nedskrivninger og dagsværdireguleringer på fast ejendom udgør ca. 38 mio. kr. pr. 3. juni 213. Solvensreservation i Søjle II på store engagementer i gruppen udgør ca. 14 mio. kr. Nedskrivninger og solvensreservationer i søjle II udgør således i alt 448 mio. kr. svarende til en andel på 17 pct. af udlån og garantier (brutto) til fast ejendom. Det er sparekassens opfattelse, at nedskrivninger og solvensreservationer pr. 3. juni 213 på landbrug m.m. og fast ejendom er tilstrækkelige. Kundegrupperne følges også fremadrettet tæt. 2.1 Renterisiko på poster udenfor handelsbeholdningen Ved beregning af risici skal instituttet ikke tage udgangspunkt i de aktuelle positioner men tage udgangspunkt i, at instituttet påtager sig de maksimale risici indenfor de grænser, som bestyrelsen har sat i direktionens beføjelser til at tage markedsrisici, jf. FiL 7. Poster udenfor handelsbeholdningen omfatter udlån, indlån m.m. Risikoen opstår på fastforrentede poster. Der skal stresses med en rentestigning eller rentefald på minimum 2 basispunkter (2 procent point). Renterisikoen på poster udenfor handelsbeholdningen er beregnet til ca. 18 mio. kr. Den aktuelle renterisiko pr. 3.6.213 er et stykke under den fastsatte grænseværdi. Renterisikoen er bragt væsentlig ned i 2. kvartal 213, i forbindelse med indgåelse af renteswap aftaler, hvorved der byttes fra fast rente til variabel rente på indlån. Det er herefter sparekassens opfattelse, at der ikke er særlige renterisici (herunder rentestrukturrisici), der skal afsættes yderligere kapital til. 7
2.11 Renterisiko på poster indenfor handelsbeholdningen Den samlede renterisiko på poster indenfor og udenfor handelsbeholdningen må i henhold til direktionsinstruksen ikke overstige 5 % af sparekassens kernekapital efter fradrag. Da der allerede er stresset for,5 % på poster udenfor handelsbeholdningen, jf. ovenfor, er der 4,5 % tilbage til poster indenfor handelsbeholdningen. Renterisikoen er under finanstilsynets målepunkt (som er 5 pct. af kernekapitalen efter fradrag), og der afsættes ikke noget beløb. 2.12 Aktierisiko Sparekassens aktier i handelsbeholdningen pr. 3. juni 213 er langt under grænseværdien på 5 pct. af kernekapitalen efter fradrag, og der afsættes derfor ikke et beløb. 2.13 Valutarisiko Der skal afsættes beløb, såfremt valutaindikator 1, i procent af kernekapitalen er større end 1 pct. og valutarisikoen, jf. valutaindikator 2 er større end,12 pct. af kernekapitalen. Der skal også her tages udgangspunkt i, at instituttet påtager sig de maksimale risici indenfor de grænser, som bestyrelsen har sat i direktionens beføjelser til at tage markedsrisici, jf. FiL 7. Der kan ved opgørelsen af tillæg på basis af valutaindikator 1 korrigeres for den lavere volatilitet i euro-positioner. Direktionsinstruksen er i marts 213 ændret, således at målepunkterne for valutaindikator 1 og valutaindikator 2 ikke kan overskrides. I praksis har valutaindikator 1 i de senere år været væsentligt under målepunktet, når der ses på årsrapporterne for 29 212. Valutaindikator 1 udgør 1,4 pct. af kernekapitalen efter fradrag i sparekassen og 1,7 pct. af kernekapitalen efter fradrag i koncernen pr. 3.6.213. Fremadrettet (som gruppe 2 pengeinstitut) skal Den Jyske Sparekasse beregne valutaindikator 2, hvilket er sket pr. 3.6.213, hvor valutarisikoen er beregnet til, i både sparekassen og koncernen. Der afsættes ikke et beløb til valutarisiko, idet direktionsinstruksen er tilrettet på området, således at målepunkterne i finanstilsynets vejledning ikke må overskrides. 8
2.14 Likviditetsrisici Sparekassens likviditetsrisici er overordnet set risikoen for, at sparekassen ikke kan opfylde sine betalingsforpligtelser til tiden. Sparekassen har en meget god likviditet og der er et indlånsoverskud pr. 3. juni 213 på 1,1 mia. kr., når der medregnes indlån i puljeordninger. Ekskl. indlån i puljeordninger er der et indlånsoverskud på,5 mia. kr. Likviditetsoverdækningen er forbedret både i forhold til 3.6.212 og 31.12.212 og er på 166,5 % (165,4 % på koncernniveau) pr. 3.6.213. Der foretages løbende likviditets stresstests i sparekassen. Bl.a. på bagrund af ovennævnte, vurderes der ikke at være behov for at afsætte kapital til likviditetsrisici. 2.15 Operationelle risici Ved operationel risiko forstås risikoen for økonomiske tab som følge af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige eller systemmæssige fejl eller som følge af eksterne begivenheder, inklusive retlige risici. I Finanstilsynets vejledning er opstillet forskellige former for operationelle risici, som institutterne skal forholde sig til. Herudover er det anført at instituttet særligt skal tage hensyn til en forøgelse af de operationelle risici i forbindelse med f.eks.: Ændringer i forretningsmodellen Organisationsændringer Ibrugtagning af nye it-systemer, herunder ændringer i outsourcing af it-drift Anvendelse af nye finansielle produkter og tjenesteydelser Markedsføring af nye finansielle tjenesteydelser Der afsættes et beløb på 2 mio. kr. som følge af fusionerne i 212. Den fulde effekt af fusionerne på det beregnede beløb til operationelle risici (under søjle I) ses først efter 3 år. Ved reservationen af beløbet på 2 mio. kr. vurderes der at være taget højde herfor allerede på nuværende tidspunkt. Herudover vurderes der ikke at være behov for at afsætte kapital til operationelle risici, udover det der allerede er indeholdt i søjle I kravet, ca. 13 mio. kr. 9
2.16 Eventuelle tillæg som følge af lovbestemte krav Der vurderes ikke at være behov for at afsætte kapital under dette punkt. 3. Afslutning Supplerende oplysninger omkring risikostyring findes i den fulde risikostyringsrapport pr. 31.12.212 samt i Årsrapporten for 212, begge rapporter opdateres i forbindelse med offentliggørelsen af Årsrapport 213. 1