Lotteri Collektørerne udi Horsens i perioden 1753 1850

~ 1 ~ Lotteri Collektørerne udi Horsens i perioden 1753 1850 Af Finn Skriver Laursen B anco breve kender vi alle. Flotte dekorative breve. Vi kender formålet, og vi kender Baumgarten, Bie og Scheel, som er de mest kendte af klasselotteriets inspektører. Vi har også hørt om mange andre notabiliteter tilknyttet lotteriet på den en eller anden måde. Men en vigtig gruppe for lotteriets gennemførelse hører vi aldrig om Kollektørerne, derude i landet indsamlede de pengene fra de, som spillede i Classeloteriet, og som var de første, der håndterede Banco-brevene. Her vil jeg nøjes med at omtale dem, der virkede i Horsens i ovennævnte periode. Lidt baggrundshistorie K lasselotteriet blev oprettet den 29.6.1753, og med baggrund i en kongelig forordning gav det dengang nyoprettede Kongelige Opfostringshus i København Previlegium paa engang aarlig i 20 år at indrette et General-Lotteri mod en aarlig Afgift til Fattigvæsnet. Der blev ansat en Lotteriinspektør (Jonas Collin), samt en lotterikontrollør. Lotteriet blev oprettet under navnet Det Kongelige Kjøbenhavnske Klasselotteri 29. juni 1753, efter kongelig forordning af Frederik 5. frem til 1771 blev det drevet af Det Kongelige Opfostringshus - herefter har det været ejet af staten. Fig.1 Lotteritrækning ved København Rådhus. Klasselotteriet blev omdannet til et statsligt aktieselskab i 1992. Men datiden havde af moralske grunde stor modvilje mod spil i alle former. Religionen havde fra gammel tid lagt en moralsk dæmper på mindre fine pengeoperationer, og der hang et odiøst skær over alskens spil. Men om de vil med Guld lit hazardlig være, Da er der Lotteri til Landets Gavn og Ære. Og om de tabe der, saa er Gevinsten den, At sligt til fattiges Opfostring kommer hen.

~ 2 ~ Med disse ord søgte den nyudnævnte jurist Wiwet i 1754 at distancere det nye klasselotteri fra de forkætrede hasardspil, hvis der da skulle være sarte sjæle blandt det kommende publikum. Det filantropiske formål, at de rare penge skulle gå til monarkiets fattige børn, burde vel befri publikum for de sidste skrupler. Tallotterier er en italiensk opfindelse, kendt i støvlelandet fra 1600-tallet, men bragt til Paris godt hundrede år senere af lotteriinspektør Giacomo Casanova, bedre kendt som sit århundredes mest berømte damebedårer. Den danske statsmagt havde tidligt set spillets muligheder til at finansiere offentlige udgifter. I 1719 blev der afholdt et lotteri om tre gårde og andet jordegods på Sjælland, og i 1721 blev der holdt lotteri for at finansiere digereparationer i Slesvig. Men direktionen fandt snart ud af, at det var for lidt. Man ønskede at nå op på 36.000 Rd., angiveligt for at tilvejebringe 400.000 Rd. i stiftelsens fond. Denne sum var nødvendig for at sikre Opfostringshusets eksistens efter lotteriprivilegiets ophør, hævdede de høje herrer. Antageligt havde man jo fra starten udtrykt ønske om at skaffe flere pladser til fattige drenge end de 200, der var sat som foreløbigt mål. Men der lå mere gustne overvejelser bag ønsket om mere kapital til stiftelsen. Allerede fra begyndelsen i 1755 havde ledelsen benyttet pengene i fonden til udlånsvirksomhed. Funktionen som pengeinstitut var ikke foreskrevet i fundatsen, men for de driftige forretningsmænd, i direktionen var det indlysende, at fondens kapital burde forrentes naturligvis til de fattige drenges fordel. Skam få den, der tænker andet. Sagen var, at Danmark efter flere menneskealdres økonomisk stagnation manglede rede penge til at finansiere skibsfart, fabrikker og kommende landbrugsreformer. Det var den reelle baggrund for, at direktionen i efteråret 1755 gav signal til en storstilet udlånsvirksomhed fra den nye fond, samtidig med at de første fattige drenge blev indlagt på stiftelsen. Kongelige lånere og spillere udover direktionsmedlemmerne hentede adskillige iværksættere, ikke mindst udlændinge, kapital i den alternative bank. Fabrikanterne Püllich fra Østergade og Landré fra Vestergade blev forstrakt med 6.000 rd. hver, men mange andre opnåede lån fra Opfostringshuset. I alt hævede initiativrige lånere i kongens nåde 55.175 rd. i bankfilialen til de fattige børns Opfostringshus i løbet af to år. Det svarede omtrent til stiftelsens provenu fra tre års lotterispil og kunne selvfølgelig ikke fortsætte. De årlige kollekter gav højst 1.000 rd., og indtægten fra personlige gaver var uvisse. Hvis stiftelsen skulle overleve, måtte man indskrænke udlånsvirksomheden eller forøge indtægterne til skolen. Nu vil man gerne tro, at direktionens glæde udsprang af omsorgen for monarkiets fattige børn. De mange penge gav jo solid grobund for oprettelsen af flere institutionspladser jævnfør stifterkredsens oprindelige ambitioner. Det var næsten for godt til at være sandt, og sådan kom det da heller ikke til at gå. Myndighederne indså snart, at de betydelige penge i fonden ikke kun kunne Tilfalder en enkel institution. Opfostringshuset måtte give afkald på lotteriprivilegiet i 1773. Så efter en noget omtumlet start kom lotteriet ind i mere faste rammer og tjener det oprindelige formål til 2004, hvor skorpeskolen blev nedlagt.

~ 3 ~ Fig.2 Her ses planen til det 4 Københavnske Classelotteri i 1756 D et, vi alle kender mere eller mindre til, er Banco-breve, som var de breve, kollektørerne ude i landet sendte Banco-billetterne i til Lotteriinspektørerne i København. Hvem var disse kollektører, ja sådan som jeg husker det fra min barndom, var det som regel en ældre enkekone, der havde det som en lille ekstra indtægt ved siden af sin aldersrente? Sådan var det sandsynligvis også i starten, man ser i hvert fald i Horsens, at det var en bibeskæftigelse. Havde postmestrene noget at gøre med Lottericollektører og omvendt? Ja i hvert fald er det gældende i mindst tre tilfælde i Horsens i omtalte periode, hvor der både optræder to postmestre og en postmesterenke. Der havde før Klasselotteriets indførelse været andre lotterier, bl.a. Det Altaiske lotteri i 1771 og det tyske lotteri i 1850 på landsplan med tilhørende kollektører, som indsamlede og videresendte bancosedlerne til lotteriets inspektører. I cirkulære af 27.2.1745, bestemmes det, at Bancosedler, som sendes med posten, kun skal takseres efter vægten, som der står i postordonansen af 31. dec. 1734, artikel 3 om vexler og dokumenter.

~ 4 ~ Men det er åbenbart svært for de forskellige postmestre rundt om i Danmark at overholde reglerne. Igen i 15.4.1755 kom der en indskærpelse fra GPA. Reglerne om forsendelse skulle overholdes. Bancobrevene måtte ikke indeholde f.eks. andre breve end de, der drejede sig om selve forsendelsen. Det blev igen understreget, at Bancobrevene skulle sendes med den agende post. Postmestrene blev truet med arbitrain (voldgift undersøgelse)og evt. mulkt, og skulle brevet bortkomme, da skulle de selv erstatte beløbet. Det hjalp ikke, igen den 20 martii 1756 blev reglerne indskærpet. I Junii 1774 skal Bancobrevene pludselig sendes med den ridende post, man manglede måske likvide midler i hovedstaden. Men i Julii 1774 trækker lidt i land ved GPA. Derefter sker en ændring i sept. 1774, idet det nu er afsender, der skal bestemme, om Bancobrevene skal med den ridende eller den agende post. Men nu til kollektørerne Stillingen/embedet som kollektør var noget man søgte, og ansøger skulle stille med en kautionist, der i påkommende tilfælde kunne stå inde for eventuelle skyldige beløb. Det skete, at kautionisten blev stillet til ansvar og måtte udrede det skyldige beløb. Den første Lottericollektør i Horsens i 1753 er Knud Groth, der udover at være købmand, som sagt også var den første klasselotteri kollektør i Horsens, men i en meget kort periode formentlig kun nogle måneder. Vi ved ikke meget om ham han er formentlig født i 1717. Han var gift med Augusta Elisabeth Møller, hun dør sidst på året 1765 og bliver begravet den 27.12. Derudover ved vi at han havde sin fader Jørgen Jørgensen Groth boende indtil denne dør i 1742 59 år gammel. 1753/54 er det Sr. Jacob Stephansen. Han var samtidig vejer og måler, som han fik konfession på af byrådet den 7/5 1745. Stillingen som Lottericollektør fik han kort efter lotteriets start i 1753. Han dør i 1777, vi kender ikke hans fødselsdag. Der kendes mig bekendt ingen lotteribreve fra hans periode som kollektør i Horsens, hvor Jonas Collin var Lotteriinspektør. Herefter er der en lang periode, hvor det ikke er lykkedes mig at finde nogen navne på kollektører i Horsens I Januar 1768 ses Hr. Raadmand Jens Bering nævnt i listerne. Han bliver efter en lille pause på et år kollektør igen. I Nov. 1770 nævnes Købmand Jens Christian Fussing, ham hører vi mere om senere. Fra 1771 til 1777 er Raadmand Jens Bering kollektør. Det ses af trækningslisterne, at der i den første trækning i 1774 faldt en gevinst på 50 Rdl. På nr.4319, på nr. 4332. i anden træning faldt der en gevinst på 100 Rdl., på nr. 4376 i sjette trækning igen 100 Rdl. Disse gevinster skulle Jens Bering udbetale til de heldige vindere i Horsens.

~ 5 ~. Fig. 3 Fig. 3 1777 Bancobrev fra Horsens til Lotteriinspektør Johan Friderich Baumgarten (Inspektør 13.3.1770 2.11.1790), med Christian den Syvendes monogram i seglet. Brevene var postalt underkastet samme regler som andre værdibreve. Lodsedlerne til dette lotteri blev solgt gennem 80 lotterikollektører fordelt over hele riget. Kollektøren i dette tilfælde er sandsynligvis Raadmand Jens Bering, der var kollektør på tidspunktet, han har ikke sat sit segl på. Normalen var, at både kollektørens og postvæsnets segl skulle på. brevene. Så her er brevet sendt under postvæsnets garanti. Takst:0-100 Rdl. Enkeltbrevstakst Horsens København 8 LB, for hver efterfølgende påbegyndt 50 Rdl, betales for ½ enkeltbrev her 3x 4 LB i alt 20 LB. I 1778 og primo 79 er det fundatsforvalter Niels Loct, som er kollektør. Ham ved vi ikke meget om, og han ses ikke igen nævnt som kollektør i Horsens. Ultimo 1779-91 var vicerådmand Jens Chr. Fussing kollektør. Han blev vicerådmand i Horsens den 5.2.1783 og postmester fra 26.9.1783, han havde således begge job samtidigt. Han dør i tjenesten den 24.10.1792. 60 år gammel. Inden han bliver postmester, søger han og bevilges den 31. okt. 1768 borgerskab som købmand og kroholder. Han var gift med Else Margrete Spliid, hun dør 1801 76 år gammel.

~ 6 ~ I 1792 1800 I november udnævnes sekretær Jacob Winding Heiberg efter Jens Chr. Fussings død. Jacob Winding Heiberg blev udnævnt som byskriver i Horsens i 1792 og udnævnt til rådmand i 1801,han blev efter en mellemperiode på nogle år igen kollektør i 1813 Fig.4 Fig.4 Inspektør Simon Lauritz Bie (Jan. 1801 Dec. 1816). De indsamlede penge skulle indsendes af kollektørerne til inspektoratets hovedkasse i København. Beløbet skulle kontrolleres af den stedlige postmester. Størrelsen af det indlagte beløb skulle endvidere være anført på brevets forside. Brevet her er fra perioden efter 1804. Karte nr. 11 Porto 183 sk. For 482 Rbdlr 15 S.N.V., 7 specier, 2 mark 2 sk. I 1801-1814 er Jacob Widing Heiberg kollektør. Født 6.1.1746 i Norge. Han er stud. Jur. 1779., sekretær og kopist i danske kancellier, har en del år tjent som amanuensis ved stiftet i Christansand, og forestod da også den gejstlige enkekasses regnskaber. Han bliver byskriver i Horsens i 1792, Vicerådmand i 1793, rådmand i 1801, i 1803 bliver han gift med Ane Margrete Frydenberg, hun dør 42 år gammel 4.1.1813. Den 20.1.1809 blev han bevilget afsked efter ansøgning som rådmand og byskriver med en årlig pension på 300 Rdl. Den 9.3 1810 beskikkes han til virkelig kanceliraad.

~ 7 ~ Han var logerende hos købmand Jens Peter Fischer, på Søndergades Nordre side. Han dør 83 år gammel den 5.2.1829. 1815 1818 Købmand Niels Vilhelm Bentzen er kollektør. Allerede i 1784 tager han borgerskab som købmand. Han bliver i 1810 i en sen alder som 50 årig gift med Ane Katrine Høxbroe. Niels Vilhelm Bentzen dør den 12.5 1820 61 år gammel. 1819 1830 Postmester Jens Michael Malling Det ses af Horsens Avis den 31. dec. 1830, at Hans Henrik Wolder overtager den stedlige kollektør ansvar for classeloteriet i Horsens. Samme år udnævnes han som adjungeret postmester hos sin onkel postmester Jens Michael Malling. I 1834 ses det af folketællingen, at Hans Jørgen Laffretz, født i Slesvig 1792., han havde adresse på Syndergade No. 37., han var 42 år og blev den 9.12.1831gift med Jmfr. Rosine Otto, der er født i år 1800, de får en søn Hans Henrik. Hans Laffretz optræder igen i folketællingen fra 1845, han er stadig collektør, men han havde nu adresse i Kildegade. Han er nu blevet 53 år. Herefter ses han som købmand og enkemand, han dør 21.6. 1854. Fig.5 Fig. 5 Lotteriinspektør Hans Jacob von Scheel (1.1.1817 feb. 1824) Bancobrev fra Horsens 31.3.1823 påskrevet på forsiden, Frederik den Sjettes monogram i seglet. Takst 20+8skilling. I en plakat af 28. nov. 1804 er det anført, at der skal ske forsegling med 3 laksegl og således, at afsenderens laksegl placeres i midten og 2 postsegl på hver side. H.J.von Scheel blev i øvrigt senere suspenderet på grund af kassemangel. Brevet er sat i porto, idet de lokale kollektører ikke var berettiget til portofri forsendelse. Påskrevet på brevet. Herudi 39 Rd. 22 skilling. Sedler og Tegn. Takst: Porto 20 sk. + 8 sk..( Skriver og veierpenge, se regulativ af 28.1.1813). Karte nr. 9

~ 8 ~ Vi er nu nået til 1846. her nævnes Jensine Pouline Malling, som klasselotteri colectrice, hun er 36 år født i Tønningen 1809, hun havde adresse på Nørregade 255 og bor hos sin far postmester Jens Michael Malling, og havde adresse i Gård nr. 255, nuværende Nørregade 30. I 1850 er det Jenssine Pauline Wolder. Hun blev gift i 1830 med Hans Henrik Wolder ved FT. 1850 ses det at hun stadig er klasselotteri colectrice, hun er blevet 40 år og er enke efter Hans Henrik Wolder, han er født i 1803 og dør i 1843. Adresse: Gård nr. 380 nuværende Nørregade 11. Hans Henrik Wolder var udover at være gift med Jens Michael Mallings datter Jenssine derfor både nevø og svigersøn. Fig. 6 Fig. 6 En bekendtgørelse fra inspektør Baumgarten vedrørende udbetalingen af 6600 gevinster fra den 5 classe i det 25 privilegerede lotteri 1779. B reve eller pakker med Bankosedler (værdibreve), har kunnet befordres med postvæsnet siden 1736 i forbindelse med oprettelse af en Seddelbank i København. Fra 1752 kunne værdibrev sendes under postvæsnets garanti. De skulle fra 1794 først og fremmest sendes med den agende post. Fra 1804 skulle de forsegles med postlak Som jeg startede med at sige, det at være kollektør var et bijob. Min forskning bekræfter, at det lige fra starten har været et job, man ikke kunne leve af. Fælles for de kollektører jeg omtaler, har det ikke været muligt at finde deres nøjagtige tiltrædelses eller afgangsdato, men blot året hvor de første

~ 9 ~ gang er nævnt. Hvad skal vi egentlig bruge kollektørnavne til! Jo der findes en del Banco-Breve, hvor kollektøren har påført sit navn, derved kan vi tidsfæste brevet indenfor en snæver periode, når vi samtidig kender den periode, hvor kollektøren og inspektøren virkede. Vi kender mig bekendt ingen Banco-Breve efter 1826. Som et kuriosum kan nævnes, at i hvert fald inspektørerne Baumgarten, Bie og Scheel også solgte lotterisedler og virkede som kollektører samtidig med deres embede som lotteriinspektører i København Fig. 7 Her anbefaler Kongelig Lotteri Inspektør Baumgarten i 1780 lotteriet og minder samtidig eventuelle spillere at skynde sig, hvis de ville beholde de samme numre, som de havde ved sidste trækning Navn Beskæftigelse Kollektørens periode Sr. Knud Groth Købmand 1753 Sr. Jacob Stephansen Vejer og måler 1753/1754 Det har ikke været muligt, at finde nogen 1755-1767 kollektører nævnt i denne periode. Jens Bering Rådmand 1768 Jens Christian Fussing Købmand 1770 Jens Bering Rådmand 1771-1777 Niels Lorct Fundatsforvalter 1778 Jens Christian Fussing Vicerådmand 1779-1792 Jacob Winding Heiberg Sekretær 1792-1800 Jacob Widing Heiberg Canseliråd 1801-1814 Niels Vilhelm Bentzen Købmand 1815-1818 Jens Michael Malling Postmester 1819-1830 Hans Henrik Wolder Adjungeret Postmester 1830-1834 Hans Jørgen Laffretz Købmand 1834-1845 Jensine Pouline Malling Datter 1846 Jensine Pouline Wolder Hustru 1850- Fig.8 Kollektørerne i Horsens i perioden 1753-1850

~ 10 ~ Fig.9 Trækningsliste indrykket i Horsens Avis november 1828. I øvrigt første årgang af avisen Fig.10 Her ses en forsiden af avisen, der viser en liste over de forskellige kollektører i 1779 i hele landet. Ind i mellem vises også trækningslister fra lotteriet.

~ 11 ~ De kendte segl fra Horsens brugt i forbindelse med kollektørernes behandling og afsendelse af Banco-brevene. Seglene har jeg sakset med tilladelse af Toke Nørby Bentzen 1815 1818 Christian VII 1766-1808 Frederik VI 1787 1839 Frederik VI 1787-1839 Jens Chr.Fussing 1770, 1779-1792 Jens Michael Malling 1819 1830

~ 12 ~ Kilder: Folketællinger 1769, 1801, 1834, 1845 og 1850 Forskellige internetsider med oplysninger om Opfostringshuset og Klasselotteriet. Københavns kongelige alene privilegerede Adressekontors med posten forsendende aviser og efterretninger 1752-1850 Dansk Demografisk database/statens arkiver/nygårds sedler Toke Nørby: Den Danske Postetat 1624-1927(1983). DDPE Hof og Statskalender. Horsens Avis 1828-1835 Egen forskning i lokale arkiver