Nuup Kommunea Forvaltningen for teknik og miljø Postboks 05, 30 Nuuk Jerndumpen Perkolatundersøgelse 07 December 07
Nuup Kommunea Forvaltningen for teknik og miljø Postboks 05, 30 Nuuk Jerndumpen Perkolatundersøgelse 07 December 07
Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Greenland A/S Åboulevarden Postboks 615 DK- Århus C Telefon +45 8732 3232 Telefax +45 8732 30 E-mail niras@niras.dk Web www.niras.dk HOVEDKONTOR: Issortarfimmut 11 Postboks 769 30 Nuuk Telefon +299 32 31 11 E-mail niras@greennet.gl Web www.niras.gl CVR-nr. 87672328 Tilsluttet F.R.I Udgave nr.: 02 Dato: 14. december 07 Forfatter: Uffe Storm Boe (USt) Kvalitetskontrol: Niels Lauge Sørensen (NLS) Peter Henriksen (PHN) Godkendt af: Mette Neerup Jeppesen (MNJ) Sag nr. og filnavn: \\arhkfs01\data\sag\09\969.00\project documentation\jerndumpen_tekst.ust.doc
Indhold 1 INDLEDNING 3 2 LOKALITETSBESKRIVELSE 4 2.1 MILJØHISTORISK REDEGØRELSE 4 3 GEOLOGISKE OG HYDROGEOLOGISKE FORHOLD 6 3.1 LOKAL GEOLOGI 6 3.2 OPLAND OG PERKOLAT DANNELSE 7 3.3 VANDINDVINDINGSINTERESSER OG OVERFLADERECIPIENTER 8 4 VANDPRØVER 9 4.1 PRØVETAGNING 9 4.2 ANALYSE RESULTATER OG INDLEDENDE VURDERINGER 11 4.3 STOF MÆNGDER OG KONCENTRATIONER 15 5 RISIKOVURDERING 17 6 ANBEFALINGER 19 7 REFERENCER BILAG: Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Dumpens udbredelse og opland Prøvetagningssteder Fotos Feltmålinger Analyserapporter 1
2
1 Indledning Nuup Kommunea har anmodet NIRAS Greenland om at foretage en undersøgelse af, i hvilket omfang perkolat 1 fra lossepladsen Jerndumpen belaster nærliggende recipient. Undersøgelsens omfang Undersøgelsen omfatter kortlægning af dumpens topografiske opland samt en vurdering af vandgennemstrømning i dumpen. Der er tillige udtaget vandprøver til analyse for miljøfremmede stoffer, samt foretaget en vurdering af den mængde stof, der vurderes at strømme til recipienten. Undersøgelsen har omfattet to vandprøverunder udført i hhv. juli og oktober 07. Hver prøverunde har bestået af to vandprøver; en udtaget i overfladevand, der strømmer ud fra dumpen, og en udtaget af grundvand i filter placeret under terræn. Begge prøver er udtaget ved Jerndumpens front mod Godthåbsfjorden. Resultater Undersøgelsen har vist, at Jerndumpen har en begrænset påvirkning af Godthåbsfjorden. På baggrund af undersøgelsen anbefales, at der ikke udføres akutte afværgeforanstaltninger ved Jerndumpen. Det anbefales dog, at der foretages forsat monitering af indholdet af miljøfremmede stoffer i perkolatet. 1 Regn- og grundvand der gennemsiver lossepladser, kan være forurenet af stoffer udvasket fra affaldet. 3
2 Lokalitetsbeskrivelse 2.1 MILJØHISTORISK REDEGØRELSE Området er i Registrering af affaldsdepoter og forurenede grunde i Grønland /ref. 1/ omtalt som tre lokaliteter; dels to aktive opfyldningspladser (06--4 og 06--5) og dels et aktivt område for oplag af både (06-7-4). Bådeoplaget er i dag begrænset til herreløse både kommunen har fjernet fra deres oprindelige placeringer. Der foregår således ikke vedligehold af både på oplagspladsen, og det vurderes, at bådepladsen ikke udgør nogen væsentlig forureningskilde. Foto 2.1: Oplag af både ude ejerskab. De to fyldpladser fremtræder i dag som én plads. Området er taget i brug i 1985 og anvendes som losseplads for ikke brændbart affald generet i kommunen. Området kaldes i daglig tale for Jerndumpen Affaldsfraktioner Det er oplyst fra Nuup Kommuna, at der gennem tiden er deponeret byggematerialer, asbest (indpakket), skrot, jern, hårde hvidvarer, trawl, dæk, fjedermadrasser samt mindre mængder EE-skrot (elektronik skrot) og miljøfarligt affald. Det vurderes fra kommunens side, at mængden af det miljøfarlige affald er lille og ubetydelig. Større mængder af EE-skrot og miljøfarligt affald er gennem hele driftsperioden sendt til Danmark. 4
Fra 06 er alt miljøfarligt affald og EE-skrot sendt til viderebehandling i Danmark via kommunens modtagestation. Flyveaske og slagger Fra 1989 er der fra affaldsforbrændingen i Nuuk yderligere deponeret slagger og flyveaske. Siden 04 har forbrændingsanlæggets kapacitet været udnyttet fuldt ud og der er årligt deponeret hhv. 2 t og t slagger og flyveaske. Nuup Kommunea har siden maj 06 opsamlet flyveaske fra forbrændingsanlægget i big-backs og sendt det til danmark. Slaggerne anvendes som afdækningsmaterialer på dumpen. Slaggen bliver ved udlægningen komprimeret med en gummiged. Da flyveasken blev deponeret på dumpen blev denne blandet med affaldet. Besigtigelse Ved besigtigelse af lokaliteten i juni 07, er der primært konstateret jern og metalskrot, herunder biler, tomme tromler og tanke til olieprodukter. Ved enkelte tanke er observeret mindre områder med olielugt på terræn. Der er tillige konstateret bygningsaffald, bl.a. isoleringsmaterialer, samt mindre mængder elektronikskrot. 5
3 Geologiske og hydrogeologiske forhold 3.1 LOKAL GEOLOGI På baggrund af feltobservationer, interview med Stanislaw Waclawik, afdelingschef for Infratruktur- og Miljø i Nuup Kommunea, samt udleveret luftfoto fra Nuup Kommunea, er der udarbejdet følgende kortfattede geologiske beskrivelse: Lokaliteten er beliggende i en slugt nordvest for Lille Malene i forlængelse af landingsbanen til Nuuk Lufthavn. Terrænoverfladen har oprindeligt bestået af løsjord, mens siderne udgøres af fjeld. En del af løsjorden er bortgravet i forbindelse med indvinding af sand og grus i slugten. Under dumpens front ud mod Godthåbsfjorden samt i udgravning vest for dumpen kan de oprindelige aflejringer i slugten stadig ses, se foto 2.1. Foto 2.1: Oprindelige aflejringer i slugten, foto taget i udgravning umiddelbart vest for dumpen. Slugten, vurderes under flydelagene således at være veldrænet, og grundvandets strømningsretning vurderes at være nordlig mod Godthåbsfjorden, parallelt med de to højderygge, der afgrænser slugten. 6
3.2 OPLAND OG PERKOLAT DANNELSE Oplandet til slugten er markeret på bilag 1. Oplandet er optegnet på baggrund af højdekurverne på bilaget og verificeret i felten ved besigtigelsen i juni 07. På bilaget er markeret et primært og et sekundært opland til dumpområdet samt et vandskel, der vurderes at dele strømningen gennem dumpen. Oplands størrelse Det primære opland dækker det område, der vurderes at afdræne til slugten og dermed dumpområdet. Det primære opland vurderes at udgøre ca.,3 ha inkl. dumpområdet. De sekundære oplande er områder, hvor det ved besigtigelsen er vurderet, at afstrømningen fra områderne primært ledes til fjorden via grøfter langs dumpens sider, og ikke gennem dumpområdet. Det er vurderet, at de sekundære oplande bidrager til perkolat dannelse med et område svarende til 25 % at deres arealer. De sekundære oplande udgør ca. 4 ha, svarende til et opland på ca. 1 ha. På bilag 1 er der indtegnet et vandskel gennem oplandet. Vandskellet er indtegnet på baggrund af observationer under besigtigelsen, hvor det er vurderet at højderyggen umiddelbart vest for dumpen kan have et forløb under de opfyldte området til næsset umiddelbart nord for dumpen. Der arbejdes i de kommende beregninger af opland og perkolat dannelse ikke videre med dette vandskel. At denne observation udlades, vurderes at gøre beregningerne mere konservative, da det vurderes at området syd for vandskelet er den nyeste del af dumpen, hvor det må forventes at der er færrest problemstoffer. Der er dog ingen dokumentation for at dette er tilfældet, og det er valgt at betragte området som et samlet område. Nettonedbør Perkolat mængde Jf. Klimaobservationer i Grønland, 1958-1999 /ref. 2/ er den årlige nedbør for Nuuk 751 mm. Heraf falder 442 mm i de 6 sommermåneder. Der foreligger ikke data på fordampningen eller overfladeafstrømning for området, og der kan derfor ikke beregnes en nettonedbør for området. Der er i beregningerne af den perkolatdannende nedbør vurderet, at % af den årlige nedbør gennemsiver dumpen og resulterer i perkolat. Dette er vurderet som værende et konservativt skøn, da der foregår fordampning og overfladeafstrømning. Herudover vil en del af nedbøren falde i perioder med frossen overflade og dermed uden mulighed for nedsivning. Det samlede opland til dumpen er vurderet til 11,3 ha (,3 + 1 ha). Den perkolat dannende nedbør er vurderet til ( % af 751) 376 mm. Dette resulterer i en årlig perkolatmængde på ca. 42.0 m³ fra Jerndumpen. 7
3.3 VANDINDVINDINGSINTERESSER OG OVERFLADERECIPIENTER Drikkevand Overfladerecipient Lokaliteten er jf. Grønlands drikkevandsforsyning /ref. 3/ ikke beliggende inden for spærrezone eller opland til vandforsyning. Nærmeste overfladerecipient i forventet nedstrøms retning for lokaliteten er Godthåbsfjorden umiddelbart nord for lokaliteten. Der foreligger ikke oplysninger om de eksakte dybdeforhold umiddelbart foran dumpen. Tidevandsvariationen ved Nuuk er på gennemsnitlig 3 m pr. cyklus /ref. 4/, og med ca. 2 tidevandscykler pr. dag, vil dette resultere i en væsentlig vandudskiftning i kystområdet ved dumpen. 8
4 Vandprøver 4.1 PRØVETAGNING Prøvetagningssteder Der er under besigtigelsen udvalgt to prøvetagningssteder ved foden af dumpen. Prøvetagningsstederne fremgår af bilag 2 samt af foto i bilag 3. Der er ved besigtigelsen konstateret flere mindre vandførende vandløb foran den centrale del af den gamle del af dumpen i det nordøstlige område på bilag 2. Terrænet består her primært af sedimenter. Foran den nyere del af dumpen (det nordvestlige område på bilag 2), er der ikke konstateret vandførende vandløb, dog er der et enkelt sted konstateret fugtige fjeld med vandfyldte lavninger. Terrænet består her primært af fjeld. Det er lykkedes at etablere et filter til prøvetagning af grundvand foran dumpen. Placeringen fremgår af fotos i bilag 3. Filteret er placeret med indtag fra terræn til ca. 0,5 m under terræn. Til at støtte udvælgelsen af prøvetagningsstederne er der med feltudstyr målt følgende parametre i vandet: Ilt, temperatur, ph, redoks potentiale og ledningsevne. Der er målt i vandløb foran den ældste del af dumpen, i vand foran den nyere del af dumpen samt i vand fra det etablerede filter. De højeste ledningsevner er målt i vandløb foran den ældste del af dumpen, samt i filteret. Iltindholdet i vandløbene er tæt på vandets mætningspunkt, mens der i vandet fra filteret kun er 2-3 mg/l. Det er på baggrund af feltmålinger og besigtigelsen valgt at fokusere på området foran den ældste del af dumpen, da det er vurderet, at der her er den største afstrømning i vandløb og i grundvand, samt at der her er målt de højeste ledningsevner i vandet, hvilket kunne tyde på forhøjet indhold af uorganiske salte. Det er samtidig valgt at udtage en prøve fra filteret, da vandet her har et markant lavere iltindhold, hvilket tyder på, at vandet ikke har været udsat for den iltning, som vandet 9
i vandløbene har været udsat for. Der er således større mulighed fra at flygtige stoffer i vandet ikke er blevet strippet 2. Prøvetagnings frekvens Der er udført to prøverunder i forbindelse med projektet, dels den 9. juli 07 og dels den 24. oktober 07. Ved hver prøverunde er der udtaget en overfladevandsprøve og en grundvandsprøve. Prøven fra juni 07 er udtaget af NIRAS, og prøven i oktober 07 er udtaget af Nuup Kommunea på baggrund af vejledning fra NIRAS. Prøvetagning Overfladevandprøverne er udtagen ved neddykning af flasker i vandløbet, mens grundvandsprøverne fra filteret er udtaget med inertipumpe. Ved prøvetagning den 9. juli er der udført feltmålinger i forbindelse med prøvetagningen. Feltmålingerne fremgår af bilag 4. Efter prøvetagning er vandprøverne opbevaret i køletasker med frostelementer og sendt til laboratoriet som ekspres kølegods. Transporttiden har typisk været 5-6 dage. Analyser Analyseomfanget for prøverne fremgår af tabel 4.1. Ved første runde blev der analyseret for uorganiske stoffer ved en boringskontrol, for 2 mulige forureningskomponenter ved en TerrAttesT, for stofgrupperne dioxiner, bromerede flammehæmmer samt for olieprodukter. Olieprodukterne blev tilføjet pakken efterfølgende, for at bekræfte resultaterne fra den udførte TerrAttesT. Ved anden prøverunde blev det valgt ikke at analysere for dioxiner og bromerede flammehæmmer, da disse stoffer ikke var påvist over laboratoriets detektionsgrænse i første runde. Dato Prøve Boringskontrol, TerrAttesT Dioxiner, Bromerede flammehæmmere, Olieprodukter 09-07-07 Overfladevand X X 09-07-07 Grundvand X X 24--07 Overfladevand X 24--07 Grundvand X Tabel 4.1: Analyse omfang. Boringskontrollen er en analysepakke, der indeholder laboratorimålinger af ph, ledningsevne og ilt indhold, samt analyse af en række overvejende uorganiske stoffer. Ved TerrAttesT analyseres for 2 mulige forureningskomponenter, herunder metaller, PAH er, PCB er samt en række flygtige stoffer 2 Flygtige stoffer, kan fordampe fra vandprøverne ved iltning.
som olieprodukter og opløsningsmidler. En endelig liste over antallet af miljøfremmede stoffer fremgår af bilag 5 analyseresultater. Analyserne er udført af Eurofins Danmark A/S. 4.2 ANALYSE RESULTATER OG INDLEDENDE VURDERINGER Resultaterne af de analyserede vandprøver fremgår af tabel 4.2 samt bilag 5. Ved resultaterne fra TerrAttesT er kun anført de stoffer, der er over detektionsgrænsen for metoden. I tabellen er tillige anført de danske kvalitetskriterier for drikkevand, grundvand samt recipientkvalitetskriteriet for en marin recipient /ref. 5-7/. Værdier, der overskrider grundvandskvalitetskriteriet er anført med grøn, overskridelser af drikkevandskriteriet med blå og overskridelser af recipientkvalitetskriteriet med rødt. Grundvandskvalitetskriteriet er i Danmark opstillet for magasiner indeholdende grundvand, der udnyttes eller kan udnyttes til drikkevand. Drikkevandskriteriet er opstillet på baggrund af sundhedsmæssige vurderinger. Området ved Jerndumpen anvendes ikke til drikkevand, hvorfor disse kriterier ikke nødvendigvis skal overholdes. Recipientkvalitet er den koncentration, der er fastsat for stofindholdet i recipienten. Der kan således ofte accepteres et noget højere indhold i perkolatet, da der sker en fortynding ved udstrømning i recipienten. En initial fortynding på x vurderes realistisk, da tidevandsforskellen er på gennemsnitlig 3 m to gange pr. døgn. Sker opblandingen i et vandvolumen, ud for 45 m kystlinje, ud til 25 m fra kysten og med en gennemsnitlig vanddybde på 5 m, vil tidevandet udskifte vandvolumen 1,2 gange pr. døgn svarende til en udskiftning af m³ pr. døgn, den vurderede perkolat mængde pr. døgn udgør ca. 1 m³, hvilket resulterer i en fortynding på ca. 14 gange. Regnes der med en initialfortynding i recipienten på x, kan der således opstilles et perkolatacceptkriterium på x recipientkvalitetskriteriet. Dioxiner og bromerede flammehæmmer Olieprodukter Som det fremgår af tabel 4.2, er der i første vandprøverunde ikke påvist indhold af dioxiner eller bromerede flammehæmmer. Der er på denne baggrund ikke analyseret for disse stofgrupper i anden analyserunde. Der vurderes således ikke at være et problem med dioxiner eller bromerede flammehæmmer i perkolatet, og stofgrupperne behandles ikke yderligere. Ved TerrAttesT er der analyseret for mineralolie fra C til C. Der er ved første og anden runde ikke konstateret indhold af mineralolie. 11
Detektionsgrænsen for mineralolier i TerrAttesT er µg/l. Der er tillige analyseret for BTEX er med en detektionsgrænse på µg/l. Analyserne har ikke påvist indhold af BTEX er over detektionsgrænsen. Ved første runde blev der efterfølgende foretaget analyse af indholdet af mineralolie ved GC/FID, med en detektionsgrænse mellem 2- µg/l. Der blev i grundvandsprøven påvist et indhold af C til C 25 kæder på 8,4 µg/l, hvilket er under de danske grundvandskvalitetskriterier. PAH er PCB er Chlorerede stoffer PAH erne indgår som en stofgruppe i TerrAttesT. Der er analyseret for 16 forskellige PAH er, jf. US EPA standart, med en detektionsgrænse på - µg/l. Der ikke påvist indhold i de analyserede prøver. Der vurderes derfor, at PAH erne ikke udgør et problem i forhold til perkolatudstrømning til recipienten, og stofgruppen behandles ikke yderligere. PCB erne indgår ligeledes som en stofgruppe i TerrAttesT. Der analyseres her for 7 forskellige PCB er, med en detektionsgrænse på µg/l. Der ikke påvist indhold i de analyserede prøver. Det vurderes derfor, at PCB erne ikke udgør et problem i forhold til perkolatudstrømning til recipienten. Der er i de fire vandprøver påvist indhold af 4 chlorerede forbindelser. Opløsningsmidlerne 1,1,1-trichlorethan og dichlormethan er påvist i hhv. overfladevandsprøven fra juli og i grundvandsprøven fra oktober med niveauer på hhv. 5 og 0,4 µg/l. Det danske grundvandskvalitetskriterium for chlorerede opløsningsmidler er fastsat til 1 µg/l. Ved begge prøverunder er stoffet trichlorfluormethan påvist i grundvandsprøven med et indhold på 4 µg/l, ved prøverunden i juli er stoffet tillige påvist i overfladevandprøven med et indhold på 0,89 µg/l. Der er ikke fastsat kvalitetskriteriet for stoffet. Stoffet er en CFC-gas (Freon 11), og har været meget brugt som drivmiddel bl.a. i spraydåser. Halveringstiden for stoffet i iltrigt vand er 0,5-1 år. Ved prøverne udtaget i juni er der i begge prøver påvist indhold af pentachlorphenol på mellem 0,035 og 8 µg/l. Det danske grundvandskvalitetskriterier på pentachlorphenol er sat til µg/l og recipientkvalitetskriteriet er på 1 µg/l. De påviste indhold overstiger således grundvandskvalitetskriteriet men ikke recipientkvalitetskriteriet. Stoffet er svært nedbrydeligt. 12
Detektions- Overfladevand Grundvand Overfladevand Grundvand Grundvands Drikkevands Recipient Analyse Enhed grænse 07-09-07 07-09-07 24--07 24--07 kv. kv. kv. Feltmålinger: Ilt mg/l 8,81 2,61 i.a i.a ph ph 6,98 6,55 i.a i.a Ledningsevne ms/m 158 124 i.a i.a Redokspotentiale 167 3 i.a i.a Temperatur C 9,5 12 i.a i.a Laboratorieanalyser: ph ph 7,9 7,4 7,9 7 7-8,5 Ledningsevne ms/m 1 1 1 1 Iltindhold mg/l 11,2 3,6 11,4 2,8 >5 Inddampningsrest mg/l 00 10 Calcium (Ca) mg/l 0,5 1 1 1 1 0 Magnesium (Mg) mg/l 1 13 9,6 14 15 Kalium (K) mg/l 41 47 34 Natrium (Na) mg/l 1 1 0 1 1 175 Jern (Fe) mg/l 0,47 0,31 0,81 28 Mangan (Mn) mg/l 0,005 0,44 2 4 0,7 Arsen (As) µg/l 0,03 0,35 1,2 0,35 7,3 8 5 4 Barium (Ba) µg/l 1 41 83 1 0 Bor (B) µg/l 1 4 4 5 4 0 00 Nikkel (Ni) µg/l 0,03 9,5 2 8,3 Ammonium, filtreret mg/l 0,006 0,78 0,067 0,92 4 Nitrit, filtreret mg/l 0,005 7 0,063 3 5 Nitrat mg/l 0,5 2,3 5 3,9 1,8 Total-P mg/l 0,005 2 0,061 5 1,9 5 Chlorid mg/l 0,5 2 1 2 2 2 Fluorid mg/l 4 8 2 0,074 1,5 Sulfat mg/l 0,5 3 2 4 3 2 Aggressiv kuldioxid mg/l 2 <2,0 5,7 <2,0 5,1 2 Hydrogencarbonat mg/l 3 182 155 179 166 NVOC, ikke-flygt.org.kulstof mg/l 6,2 7 11 4 DDD (op') µg/l i.p i.p. i.a. i.a. DDD (pp') µg/l i.p i.p. i.a. i.a. DDE (op') µg/l i.p i.p. i.a. i.a. DDE (pp') µg/l i.p i.p. i.a. i.a. DDT (op') µg/l i.p i.p. i.a. i.a. DDT (pp') µg/l i.p i.p. i.a. i.a. BDE-28 µg/l i.p i.p. i.a. i.a. BDE-47 µg/l i.p i.p. i.a. i.a. BDE-85 µg/l i.p i.p. i.a. i.a. BDE-99 µg/l i.p i.p. i.a. i.a. BDE-0 µg/l i.p i.p. i.a. i.a. BDE-153 µg/l i.p i.p. i.a. i.a. BDE-154 µg/l i.p i.p. i.a. i.a. BDE-183 µg/l i.p i.p. i.a. i.a. BDE-9 µg/l i.p i.p. i.a. i.a. Benzen - C µg/l 2 i.p i.p i.a. i.a. 9 C - C25 µg/l 8 i.p 8,4 i.a. i.a. 9 C25 - C35 µg/l i.p i.p i.a. i.a. 9 TerrAttesT ph ph 2-12 7,6 7,3 7,6 7,2 Temperatur C 19,6 19,7 19,8 Ledningsevne ms/m 1 1 1 1 Arsen (As) µg/l 4 i.p. i.p. i.p. 5 8 5 4 Barium (Ba) µg/l 5 39 71 48 1 0 Cadmium (Cd) µg/l 0,4 0,6 i.p. 1,2 3,2 0,5 2 2,5 Krom (Cr) µg/l 2 i.p. i.p. 3 7 1 Kobolt (Co) µg/l 1 2 1 1 12 Kobber (Cu) µg/l 3 i.p. i.p. 4 21 2,9 Bly (Pb) µg/l 3 i.p. i.p. i.p. 62 1 5,6 Molybdæn (Mo) µg/l 1 3 3 3 i.p. Nikkel (Ni) µg/l 2 3 13 13 8,3 Vanadium (V) µg/l 2 4 4 5 11 Zink (Zn) µg/l 5 4 1 5 00 0 0 86 Dichlormethane µg/l i.p. i.p. i.p. 0,4 1 1,1,1-Trichlorethane µg/l 0,5 5 i.p. i.p. i.p. 1 1 Trichlorfluormethaen µg/l 0,89 4 i.p. 4 Pentachlorphenol µg/l 8 0,035 i.p. i.p. 1 Tabel 4.2: Analyseresultater for de udførte analyser. 13
Metaller Der er ved de forskellige analyser påvist en række metaller og metalioner i vandet, i følgende foretages en beskrivelse af de stoffer, der over stiger et af de listede kvalitetskriterier. Recipientkvalitetskriteriet er overskredet for arsen i grundvandsprøven for juni. De resterende analyser for arsen viser ikke overskridelser af de fastsatte kriterier. Indholdet af bor overstiger grundvandskvalitetskriteriet i alle 4 vandprøver, men der er ikke overskridelser af drikkevandskvalitetskriteriet. Nikkel er i alle 4 vandprøver påvist i koncentrationer, der overstiger recipientkvalitetskriteriet. I 3 af de 4 prøver er indholdet af nikkel på niveau med recipientkvalitetskriteriet, mens det i grundvandsprøven fra oktober er påvist med faktor ca. i forhold til recipientkvalitetskriteriet. Indholdet af nikkel er påvist ved boringskontrollen samt ved TerrAttesT. Den maksimale overskridelse i oktober er set i boringskontrollen, men er ikke genfundet i TerrAttesT, hvor det påviste niveau ligger på ca. 2 gange recipientkvalitetskriteriet. Cadmium overstiger recipientkvalitetskriteriet i grundvandsprøven fra oktober. Grundvandskvalitetskriteriet er tillige overskredet i begge overfladevandsprøver. Krom og kobber er påvist i op til en faktor 7 over recipientkvalitetskriteriet i begge prøver fra oktober. Perkolatacceptkriterier på x recipientkvalitetskriteriet er ikke overskredet. Bly overstiger recipientkvalitetskriteriet i grundvandsprøven fra oktober med en faktor 11, indholdet er således på niveau med det vurderede perkolatacceptkriterier.. Zink er i alle 4 prøver påvist på niveauer over recipientkvalitetskriteriet, indholdene er dog på niveau med det vurderede perkolatacceptkriterier. Der er således påvist overskridelse af de angivne recipientkvalitetskriterier for en række metaller. Prøverne fra juli 07 er indbyrdes sammenlignelige, og kan tillige sammenlignes med prøven af overfladevand fra oktober. Analyseresultatet af grundvandsprøven fra oktober giver dog væsentlig højere indhold af en række af metallerne. Der er umiddelbart ikke datagrundlag til at vurdere årsagen til denne variation. Ved prøvetagningen i oktober er prøven af prøvetageren dog beskrevet som værende uklar. Dette burde dog ikke i sig selv have betydning for analyse af de opløste metaller, da der foretages en filtrering af delprøven til TerrAttesT i felten samt en filtrering på laboratoriet af delprøven til boringskontrollen. Prøvetageren i oktober har oplyst, at feltfiltreringen på grundvandsprøverne i oktober blev gennemført, mens der ikke blev foretaget feltfiltrering på overfladeprøven. Overflade- 14
prøven blev beskrevet som klar, mens grundvandsprøven var meget uklar. Der foreligger ikke kendskab til baggrundsværdierne for metaller i fersk eller marint vand i området. I det følgende vil der blive arbejdet videre med alle de påviste metaller. Uorganiske stoffer Der foreligger ikke et recipientkvalitetskriterium for de uorganiske stoffer, som indgår i boringskontrollen. En del af disse stoffer er salte, som tillige er naturligt forekommende i havvand. I de udførte analyser er der påvist overskridelser af drikkevandskvalitetskriteriet for ammonium (NH 4+ ), sulfat (SO 4- ) samt i enkelte prøver for chlorid, phosfor og aggressiv kuldioxid. Overskridelserne ligger på maksimalt gange drikkevandskvalitetskriteriet, og det vurderes ikke, at saltene udgør et problem for perkolatudledningen til recipienten, hvorfor indholdet af salte ikke behandles yderligere. 4.3 STOF MÆNGDER OG KONCENTRATIONER I det følgende vil der blive foretaget en overslagsberegning af den mængde stof, der årligt vurderes at blive tilført Godthåbsfjorden fra lossepladsen Jerndumpen. I overslagsberegningen for mængden af udstrømmende perkolat er medtaget alle de analyserede metaller, med undtagelse af calcium, magnesium, kalium og natrium, der alle vurderes at være naturligt forekommende i recipienten. Der er tillige foretaget beregninger for de påviste miljøfremmede stoffer, såsom olieprodukterne samt de chlorerede forbindelser. I beregningerne er anvendt en gennemsnitlig koncentration af stoffet, beregnet på basis af de 4 udførte analyser. Er stoffet ikke påvist i en analyser indgår prøven med en koncentration svarende til detektionsgrænsen. De gennemsnitlige koncentrationer fremgår af tabel 4.3, og er sammen lignet med perkolatacceptkriteriet, som er fastsat på baggrund af recipientkvalitetskriteriet samt en fortynding af perkolatet med en faktor. Som det fremgår af tabel 4.3 er der ingen af de gennemsnitlige koncentrationer, der overskrider perkolatacceptkriteriet. 15
Stof Gennemsnits koncentration Perkolatacceptkriteriet 3 Årlig udstrømmende mængde mg/l = g/m³ mg/l kg g Jern (Fe) 7, 314 314.394 Zink (Zn) 0,535 0,86 22,7 22.738 Bor (B) 0,475,2.188 Mangan (Mn) 0,38 15,9 15.938 Barium (Ba) 0,091 3,9 3.868 Barium (Ba) 0,077 3,3 3.273 Nikkel (Ni) 0,074875 0,085 3,2 3.182 Bly (Pb) 775 6 0,75 754 Kobber (Cu) 0,00775 9 0,33 329 Vanadium (V) 0,006 6 255 Kobolt (Co) 0,004 7 1 Krom (Cr) 0,0035 5 149 Molybdæn (Mo) 0,0025 1 6 Arsen (As) 0,0023 0,04 0 98 Cadmium (Cd) 0,00135 5 7 57 Totalkulbrinter 0,0036 5 153 Trichlorfluormethaen 0,0022475 0,096 96 1,1,1-Trichlorethane 0,00025 1 11 Dichlormethane 0,000175 0,0074 7,4 Pentachlorphnol 0,00005875 0,0025 2,5 Tabel 4.3: Gennemsnitlige koncentrationer og samlede mængder. De gennemsnitlige koncentrationer samt den anslåede perkolat mængde i kapitel 3 er anvendt, til at vurderer den årlige belastning af recipienten med de enkelte stoffer. De chlorerede forbindelse vurderes at belaste recipienten med mellem 2,5 og 96 g årligt. Totalkulbrinterne olieprodukterne vurderes at belaste recipienten med ca. 1 g årligt. Metaller vurderes at kunne udfælde og ophobes i recipienten, den største bidragsyder vurderes at være jern med 314 kg årligt. De mest kritiske metaller om nikkel, bly, krom, arsen og cadmium er vurderet at bidrage med 3,2; 0,75; 5; 0 og 6 kg/år. 3 Perkolatacceptkriteriet er fastsat på baggrund af recipientkvalitetskriteriet samt en fortynding af perkolatet med en faktor. For yderligere beskrivelser se afsnit 4.2. 16
5 Risikovurdering Der er ved de udførte analyser, undersøgt for mere end 2 miljøfremmede stoffer. Stofferne fremgår af listen i bilag 5. Af listen fremgår stofgrupperne PAH erne, PCB erne, phenolerne, chlorerede pesticider (herunder DDT) samt phthalater. Der er tillige udført supplerende analyser for dioxiner og bromerede flammehæmmere. Der er ved de udførte analyser ikke påvist indhold af nogle af disse stofgrupper. Ved analyserne er der påvist lave indhold af 4 chlorerede forbindelser samt indhold af totalkulbrinter. Disse stoffer er alle påvist under eller på niveau med det danske grundvandskvalitetskriterium, og vurderes ikke at udgøre en risiko for akut belastning af recipienten. Stofferne vurderes generelt nedbrydelige i recipienten uden risiko for ophobning. Pentachlorphenol er dog svært nedbrydelig. Det er vurderet, at det årlige bidrag af pentachlorphenol til recipienten udgør ca. 2,5 g. Det vurderes derfor, at der er en meget begrænset risiko for, at pentachlorphenol vil kunne spores i recipienten. I en enkelt prøve er påvist indhold af olieprodukter på 8,4 µg/l, hvilket er under det danske grundvandskvalitetskriterium. Indholdet vurderes derfor ikke at udgøre en akut risiko overfor recipienten. Det vurderes ikke at olieprodukterne vil ophobes i recipienten, da stofferne er nedbrydelige i iltrige omgivelser. Ved de udførte analyser er der påvist en række metaller, som er stoffer, der alle må forventes at kunne udfældes og ophobes i recipienten. En lang række af stofferne er dog naturligt forekommende i miljøet og har ikke en umiddelbar toksisk effekt. Af de mest kritiske metaller som nikkel, bly, krom, arsen og cadmium, er den gennemsnitlige koncentration i perkolatet dog vurderet maksimalt at overskride recipientkvalitetskriteriet med 8,8 gange. Der er således ikke overskridelser af perkolatacceptkriteriet. Ved de to prøverunder er nikkel det metal, der er påvist med den højeste overskridelse af de danske recipientkvalitetskriterier. Nikkel er i en enkelt prøve påvist med en overskridelse på gange recipientkvali- 17
tetskriteriet, svarende til en overskridelse af det vurderede perkolatacceptkriterium på 3 gange. Det vil således ikke kunne udelukkes, at der periodevist kan forekomme indhold af nikkel i recipienten, der ligger over recipientkvalitetskriteriet. Der vurderes dog generelt ikke at være risiko for koncentrationer i recipienter der overstiger recipientkvalitetskriteriet, og der vurderes dermed ikke risiko for akut påvirkning af recipienten med metaller. Metallerne vurderes dog at kunne ophobes i recipienten. De vurderede udstrømmende mængder pr. år er dog relative lave og det vurderes ikke at påvirke recipienten. Samlet vurderes det, at Jerndumpen ikke belaster recipienten, Godthåbsfjorden, i kritisk omfang. 18
6 Anbefalinger De udførte undersøgelser og vurderinger viser ikke tegn på en kritisk belastning af vandkvaliteten i Godthåbsfjorden fra Jerndumpen. Der vurderes derfor ikke behov for akutte afværgeforanstaltninger omkring lossepladsen. Det skal dog bemærkes, at to prøverunder med to vandprøver er et meget spinkelt datagrundlag for endelig vurdering af perkolat sammensætningen fra en losseplads. Der er tillige kendskab til, at der i lossepladsens driftsperiode er deponeret miljøfremmede stoffer, i form af små mængder kemikalier, slagge, flyveaske mm. Det anbefales derfor, at der foretages en løbende monitering af indholdet af miljøfremmede stoffer i perkolatet. Moniteringen anbefales udført med én til to prøverunder årligt, hvor der udtages vandprøver, der analyseres for metaller og udvalgte miljøfremmede stoffer. Det anbefales, at den ene prøverunde placeres så tidligt på året som muligt, således at flomsituationen repræsenteres i prøven. Kvaliteten af vandprøverne og dermed moniteringen kunne forbedres, hvis der for foden af lossepladsen etableres egentlige prøvetagningsbrønde. 19
7 Referencer /Ref. 1/ /Ref. 2/ /Ref. 3/ /Ref. 4/ /Ref. 5/ /Ref. 6/ /Ref. 7/ Registrering af affaldsdepoter og forurenede grunde i Grønland, Greenland Survey 03-1, ISBN 87-91144-03-5, Asiaq 03. Klimaobservationer i Grønland, 1958-1999, Teknisk rapport 00-18, DMI 01. Grønlands drikkevandsforsyning, Et datagrundlag for en vandforsyningsstrategi, Greenland Survey 03-2, ISBN 87-91144-04-3, Hedeselskabet / Asiaq 03. Tidevandstabel for Nuuk 07, Farvandsvæsnet, http://www.fomfrv.dk/data_produkter/tidevandstabeller.htm. Liste over kvalitetskriterier i relation til jord, MST, opdateret december 05. http://www.mst.dk/nr/rdonlyres/2eed6d00-3c69-486a- BED8-34B1FD527A8D/0/Kvalitetskreteriejord.doc. Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, BEK nr 1664 af 14/12/06. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, BEK nr 16 af 15/08/07.
Bilag 1 Dumpens udbredelse og opland
Bilag 1 Nuup Kommunea Jerndumpen Sag nr.: 09.969.00 December 07 Dumpens udbredelse og opland 1:2.0 B-1845 1 0 1 1 1 0 1 1 1 0 200 m² 00 m² 0 m² Overflade Filter 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 9 0 0 3 1 1 1 1 1 1 1 0 0 1 0 m² O:\sag\09\969.00\...\GIS\ Tegnforklaring Prøvetagningspunkt Sekundært opland Primært opland Vurderet vandskel Dumpområde
Bilag 2 Prøvetagningssteder
Overflade Filter 5 O:\sag\09\969.00\...\GIS\ Tegnforklaring Afgrænsning af dump Prøvetagningspunkt Vandløb Bilag 2 Nuup Kommunea Jerndumpen Prøvetagningssteder 1:1.000 Sag nr.: 09.969.00 December 07
Bilag 3 Fotos
Filter Overfladevandprøve Foto 1: Fronten af dumpen set fra næsset nord for dumpen. Prøvetagningsstederne er markeret på billedet. Foto 2: Udspringet af bækken hvor i overfladeprøven er udtaget. Foto 3: Sted for udtagning af overfladeprøve. Bilag 3 Nuup Kommunea Rev. nr 0 Jerndumpen 07 Dato December 07 Side 1 af 2
Foto 4: Område foran dumpen, hvor der tidligere er indvundet sand og grus. Bækken hvor i overflade prøven er udtaget løber på plateauet øverst i billedet, filteret er placeret i lavningen. Foto 5: Filter for prøvetagning, filterets bund er ca. 0,5 m under terræn. Filter Foto 6: Bilag 3 Nuup Kommunea Jerndumpen 07 Rev. nr 0 Dato December 07 Side 2 af 2
Bilag 4 Feltmålinger
VANDPRØVETAGNING SAG UNDERSØGELSESFORMÅL / ANALYSER og planlæggere A/S Sagsnavn: Jerndumpen, Nuuk Sags nr.: 09.969.00 Undersøgelsesformål: Perkolat undersøgelse Sagsleder: Ust Dato: 9. juli 07 Analyseparametre: Jf. Rekvition Rekvirentens navn: Nuup Kommunea Prøvetager: Ust Laboratorium: Eurofins Rekvisition udfyldt: x ja nej Kontaktperson: UDSTYR PRØVETAGER ERKLÆRING Pejl: Udstyrsnummer: Pumpe: Inerti Udstyrsnummer: Ny - engangs Engangs: Fast placeret i boring: Slange: PE Udstyrsnummer: Ny - engangs Engangs: Fast placeret i boring: Underskrift FELTMÅLING ( ikke akkrediteret ydelse) Boring Dimension Vandspejl Tid Flow Forpumpning Prøvemængde Ledningsevne Feltmåling Temperatur Redox ph Ilt V-boring-filter-a,b,.. (mm) (m u.mp) (t:min) (l/min.) (liter) (liter) (µs/cm) ( o C) (mv) (mg/l) Pumpestart, VP udtaget, Bundpejling, Pumpeplacering, Fri fase mm. Overfladevand 14:00 1586 9,5 167 6,98 8,81 Bemærkninger Klarhed, Udfældninger, Farve, Lugt, Filtrering, Konservering Rådgivende ingeniører Grundvand 14: 12 12 3 6,55 2,61 Filteret pumpes let tørt, prøvetagning afsluttet 15:15 \\arhkfs01\data\sag\09\969.00\project documentation\vandprøvetagning_juni.xls
Bilag 5 Analyserapporter
Eurofins Danmark A/S Smedeskovvej 38 8464 Galten Telefon: 22 4266 CVR/VAT: DK-2884 8196 Niras A/S Registernr.: 884743/Rev.1 Kundenr.: 78646 Åboulevarden,postb.615 Ordrenr.: 08 Århus C. Prøvenr.: 8621 Sagsnr.: 09.969.00 Att.: UST Modt. dato: 07.07.13 ANALYSERAPPORT Rekvirent...: Niras A/S Åboulevarden,postb.615, Århus C. Prøvested...: Jerndumpen, Nuuk Prøvetype...: Grundvand, Prøveudtagning...: 07.07.09 Prøvetager...: Rekvirenten (USB) Kundeoplysninger.: Sidenr.: 1 af 6 Analyseperiode...: 07.07.13-07.08.22 Prøvenr.: 8621 Prøve ID: Detekt. RSD Prøvemærke: Overflade grænse Metoder (%) ph 7.9 ph DS 287:1978 Ledningsevne 1 ms/m 0.1 DS/EN 27888 5 Calcium (Ca) 1 mg/l 0. ISO17294m-ICPMS 15 Magnesium (Mg) 13 mg/l 1.0 ISO17294m-ICPMS 15 Kalium (K) 41 mg/l 0. ISO17294m-ICPMS 15 Natrium (Na) 1 mg/l 1.0 ISO17294m-ICPMS 15 Jern (Fe) 0.47 mg/l 0.0 ISO17294m-ICPMS 15 Mangan (Mn) 0.44 mg/l 0.005 ISO17294m-ICPMS 15 Ammonium, filtreret 0.78 mg/l 0.006 DS/EN ISO 11732 Nitrit, filtreret 0.017 mg/l 0.005 SM 17 udg. Nitrat 2.3 mg/l 0. SM 17 udg. Total-P 0.012 mg/l 0.005 DS/EN I 6878aut Chlorid 2 mg/l 0. SM 17 udg. Fluorid 0.14 mg/l 0.0 SM 17 udg. 5 Sulfat 3 mg/l 0. SM 17 udg. Aggressiv kuldioxid <2.0 mg/l 2.0 DS 236:1977 Hydrogencarbonat 182 mg/l 3.0 DS/EN I 9963 5 Nikkel (Ni) 9.5 µg/l 0.0 ISO17294m-ICPMS 15 Inddampningsrest 00 mg/l DS 4:19 6 Iltindhold 11.2 mg/l 0.1 DS/EN 25814 5 NVOC, ikke-flygt.org.kulstof 6.2 mg/l 0. SM 53 A+B 5.0 Arsen (As) 0.35 µg/l 0.0 ISO17294m-ICPMS 15 Barium (Ba) 41 µg/l 1.0 ISO17294m-ICPMS 15 Bor (B) 4 µg/l 1.0 ISO17294m-ICPMS 15 Aromatiske kulbrinter Benzen <0.0 µg/l 0.0 GC/MS Toluen <0.0 µg/l 0.0 GC/MS Ethylbenzen <0.0 µg/l 0.0 GC/MS o-xylen <0.0 µg/l 0.0 GC/MS Tegnforklaring: RSD : Relativ Analyseusikkerhed. < : mindre end. i.p.: ikke påvist. > : større end. i.m.: ikke målelig. # : ingen af parametrene er påvist. Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse.
Eurofins Danmark A/S Smedeskovvej 38 8464 Galten Telefon: 22 4266 CVR/VAT: DK-2884 8196 Niras A/S Registernr.: 884743/Rev.1 Kundenr.: 78646 Åboulevarden,postb.615 Ordrenr.: 08 Århus C. Prøvenr.: 8621 Sagsnr.: 09.969.00 Att.: UST Modt. dato: 07.07.13 ANALYSERAPPORT Rekvirent...: Niras A/S Åboulevarden,postb.615, Århus C. Prøvested...: Jerndumpen, Nuuk Prøvetype...: Grundvand, Prøveudtagning...: 07.07.09 Prøvetager...: Rekvirenten (USB) Kundeoplysninger.: Sidenr.: 2 af 6 Analyseperiode...: 07.07.13-07.08.22 Prøvenr.: 8621 Prøve ID: Detekt. RSD Prøvemærke: Overflade grænse Metoder (%) m+p-xylen <0.0 µg/l 0.0 GC/MS Naphthalen <0.02 µg/l 0.02 GC/MS 6 Kulbrintefraktioner * (pentan-ekstraherbare) * Benzen-C <2.0 µg/l 2.0 GC/FID C-C25 <8.0 µg/l 8.0 GC/FID 25 C25-C35 < µg/l GC/FID 35 Sum (Benzen-C35) # µg/l GC/FID 15 DDD (op') <0.0 µg/l 0.0 MK22-GC/MS 15 DDD (pp') <0.0 µg/l 0.0 MK22-GC/MS 15 DDE (op') <0.0 µg/l 0.0 MK22-GC/MS 15 DDE (pp') <0.0 µg/l 0.0 MK22-GC/MS 15 DDT (op') <0.0 µg/l 0.0 MK22-GC/MS 15 DDT (pp') <0.0 µg/l 0.0 MK22-GC/MS 15 Bromerede diphenylethere(pbde) * BDE-28 <0.005 µg/l 0.005 *MK2262-GC/MS 15 BDE-47 <0.005 µg/l 0.005 *MK2262-GC/MS 15 BDE-85 <0.005 µg/l 0.005 *MK2262-GC/MS 15 BDE-99 <0.005 µg/l 0.005 *MK2262-GC/MS 15 BDE-0 <0.005 µg/l 0.005 *MK2262-GC/MS 15 BDE-153 <0.005 µg/l 0.005 *MK2262-GC/MS 15 BDE-154 <0.005 µg/l 0.005 *MK2262-GC/MS 15 BDE-183 <0.005 µg/l 0.005 *MK2262-GC/MS 15 BDE-9 <0.0 µg/l 0.0 *MK2262-GC/MS 15 Analysekommentarer: Revideret rapp. Erstatter tidl. udsendt rapp. ( total kulbrinter og BTEX'er efterbestilt.) *) Ikke omfattet af akkrediteringen. Tegnforklaring: RSD : Relativ Analyseusikkerhed. < : mindre end. i.p.: ikke påvist. > : større end. i.m.: ikke målelig. # : ingen af parametrene er påvist. Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse.
Eurofins Danmark A/S Smedeskovvej 38 8464 Galten Telefon: 22 4266 CVR/VAT: DK-2884 8196 Niras A/S Registernr.: 884743/Rev.1 Kundenr.: 78646 Åboulevarden,postb.615 Ordrenr.: 08 Århus C. Prøvenr.: 8621 Sagsnr.: 09.969.00 Att.: UST Modt. dato: 07.07.13 ANALYSERAPPORT Rekvirent...: Niras A/S Åboulevarden,postb.615, Århus C. Prøvested...: Jerndumpen, Nuuk Prøvetype...: Grundvand, Prøveudtagning...: 07.07.09 Prøvetager...: Rekvirenten (USB) Kundeoplysninger.: Sidenr.: 3 af 6 Analyseperiode...: 07.07.13-07.08.22 Prøvenr.: 8621 Prøve ID: Detekt. RSD Prøvemærke: Overflade grænse Metoder (%) Prøven er dekanteret inden analyse. Tegnforklaring: RSD : Relativ Analyseusikkerhed. < : mindre end. i.p.: ikke påvist. > : større end. i.m.: ikke målelig. # : ingen af parametrene er påvist. Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse.
Eurofins Danmark A/S Smedeskovvej 38 8464 Galten Telefon: 22 4266 CVR/VAT: DK-2884 8196 Niras A/S Registernr.: 884743/Rev.1 Kundenr.: 78646 Åboulevarden,postb.615 Ordrenr.: 08 Århus C. Prøvenr.: 8631 Sagsnr.: 09.969.00 Att.: UST Modt. dato: 07.07.13 ANALYSERAPPORT Rekvirent...: Niras A/S Åboulevarden,postb.615, Århus C. Prøvested...: Jerndumpen, Nuuk Prøvetype...: Grundvand, Prøveudtagning...: 07.07.09 Prøvetager...: Rekvirenten (USB) Kundeoplysninger.: Sidenr.: 4 af 6 Analyseperiode...: 07.07.13-07.08.22 Prøvenr.: 8631 Prøve ID: Detekt. RSD Prøvemærke: Filter grænse Metoder (%) ph 7.4 ph DS 287:1978 Ledningsevne 1 ms/m 0.1 DS/EN 27888 5 Calcium (Ca) 1 mg/l 0. ISO17294m-ICPMS 15 Magnesium (Mg) 9.6 mg/l 1.0 ISO17294m-ICPMS 15 Kalium (K) mg/l 0. ISO17294m-ICPMS 15 Natrium (Na) 0 mg/l 1.0 ISO17294m-ICPMS 15 Jern (Fe) 0.31 mg/l 0.0 ISO17294m-ICPMS 15 Mangan (Mn) 0.12 mg/l 0.005 ISO17294m-ICPMS 15 Ammonium, filtreret 0.067 mg/l 0.006 DS/EN ISO 11732 Nitrit, filtreret 0.063 mg/l 0.005 SM 17 udg. Nitrat 5.0 mg/l 0. SM 17 udg. Total-P 0.061 mg/l 0.005 DS/EN I 6878aut Chlorid 1 mg/l 0. SM 17 udg. Fluorid 0.18 mg/l 0.0 SM 17 udg. 5 Sulfat 2 mg/l 0. SM 17 udg. Aggressiv kuldioxid 5.7 mg/l 2.0 DS 236:1977 Hydrogencarbonat 155 mg/l 3.0 DS/EN I 9963 5 Nikkel (Ni) µg/l 0.0 ISO17294m-ICPMS 15 Inddampningsrest 10 mg/l DS 4:19 6 Iltindhold 3.6 mg/l 0.1 DS/EN 25814 5 NVOC, ikke-flygt.org.kulstof mg/l 0. SM 53 A+B 5.0 Arsen (As) 1.2 µg/l 0.0 ISO17294m-ICPMS 15 Barium (Ba) 83 µg/l 1.0 ISO17294m-ICPMS 15 Bor (B) 4 µg/l 1.0 ISO17294m-ICPMS 15 Aromatiske kulbrinter Benzen <0.0 µg/l 0.0 GC/MS Toluen <0.0 µg/l 0.0 GC/MS Ethylbenzen <0.0 µg/l 0.0 GC/MS o-xylen <0.0 µg/l 0.0 GC/MS Tegnforklaring: RSD : Relativ Analyseusikkerhed. < : mindre end. i.p.: ikke påvist. > : større end. i.m.: ikke målelig. # : ingen af parametrene er påvist. Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse.
Eurofins Danmark A/S Smedeskovvej 38 8464 Galten Telefon: 22 4266 CVR/VAT: DK-2884 8196 Niras A/S Registernr.: 884743/Rev.1 Kundenr.: 78646 Åboulevarden,postb.615 Ordrenr.: 08 Århus C. Prøvenr.: 8631 Sagsnr.: 09.969.00 Att.: UST Modt. dato: 07.07.13 ANALYSERAPPORT Rekvirent...: Niras A/S Åboulevarden,postb.615, Århus C. Prøvested...: Jerndumpen, Nuuk Prøvetype...: Grundvand, Prøveudtagning...: 07.07.09 Prøvetager...: Rekvirenten (USB) Kundeoplysninger.: Sidenr.: 5 af 6 Analyseperiode...: 07.07.13-07.08.22 Prøvenr.: 8631 Prøve ID: Detekt. RSD Prøvemærke: Filter grænse Metoder (%) m+p-xylen <0.0 µg/l 0.0 GC/MS Naphthalen <0.02 µg/l 0.02 GC/MS 6 Kulbrintefraktioner * (pentan-ekstraherbare) * Benzen-C <2.0 µg/l 2.0 GC/FID C-C25 8.4 µg/l 8.0 GC/FID 25 C25-C35 < µg/l GC/FID 35 Sum (Benzen-C35) 8 µg/l GC/FID 15 DDD (op') <0.0 µg/l 0.0 MK22-GC/MS 15 DDD (pp') <0.0 µg/l 0.0 MK22-GC/MS 15 DDE (op') <0.0 µg/l 0.0 MK22-GC/MS 15 DDE (pp') <0.0 µg/l 0.0 MK22-GC/MS 15 DDT (op') <0.0 µg/l 0.0 MK22-GC/MS 15 DDT (pp') <0.0 µg/l 0.0 MK22-GC/MS 15 Bromerede diphenylethere(pbde) * BDE-28 <0.005 µg/l 0.005 *MK2262-GC/MS 15 BDE-47 <0.005 µg/l 0.005 *MK2262-GC/MS 15 BDE-85 <0.005 µg/l 0.005 *MK2262-GC/MS 15 BDE-99 <0.005 µg/l 0.005 *MK2262-GC/MS 15 BDE-0 <0.005 µg/l 0.005 *MK2262-GC/MS 15 BDE-153 <0.005 µg/l 0.005 *MK2262-GC/MS 15 BDE-154 <0.005 µg/l 0.005 *MK2262-GC/MS 15 BDE-183 <0.005 µg/l 0.005 *MK2262-GC/MS 15 BDE-9 <0.0 µg/l 0.0 *MK2262-GC/MS 15 Analysekommentarer: Revideret rapp. Erstatter tidl. udsendt rapp. ( total kulbrinter og BTEX'er efterbestilt.) *) Ikke omfattet af akkrediteringen. Tegnforklaring: RSD : Relativ Analyseusikkerhed. < : mindre end. i.p.: ikke påvist. > : større end. i.m.: ikke målelig. # : ingen af parametrene er påvist. Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse.
Eurofins Danmark A/S Smedeskovvej 38 8464 Galten Telefon: 22 4266 CVR/VAT: DK-2884 8196 Niras A/S Registernr.: 884743/Rev.1 Kundenr.: 78646 Åboulevarden,postb.615 Ordrenr.: 08 Århus C. Prøvenr.: 8631 Sagsnr.: 09.969.00 Att.: UST Modt. dato: 07.07.13 ANALYSERAPPORT Rekvirent...: Niras A/S Åboulevarden,postb.615, Århus C. Prøvested...: Jerndumpen, Nuuk Prøvetype...: Grundvand, Prøveudtagning...: 07.07.09 Prøvetager...: Rekvirenten (USB) Kundeoplysninger.: Sidenr.: 6 af 6 Analyseperiode...: 07.07.13-07.08.22 Prøvenr.: 8631 Prøve ID: Detekt. RSD Prøvemærke: Filter grænse Metoder (%) Prøven er dekanteret inden analyse. Kromatogrammet viser indhold af uidentificerede komponenter med et kogepunktsinterval mellem 2 C og 0 C. Tegnforklaring: 22. august 07 RSD : Relativ Analyseusikkerhed. < : mindre end. i.p.: ikke påvist. > : større end. i.m.: ikke målelig. # : ingen af parametrene er påvist. Kirsten From Andersen Kirsten From Andersen Kontaktperson Kvalitetssikring Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse.
Eurofins Danmark A/S Smedeskovvej 38 8464 Galten Telefon: 22 4266 CVR/VAT: DK-2884 8196 Niras A/S Registernr.: 8161 Kundenr.: 78646 Åboulevarden,postb.615 Ordrenr.: 08 Århus C. Prøvenr.: 8731 Sagsnr.: 09.969.00 Att.: Uffe Storm Boe Modt. dato: 07..29 ANALYSERAPPORT Rekvirent...: Niras A/S Åboulevarden,postb.615, Århus C. Prøvested...: Jerndumpen, Nuuk Prøvetype...: Grundvand, Prøveudtagning...: 07..24 Prøvetager...: Rekvirenten (TD ) Kundeoplysninger.: Sidenr.: 1 af 2 Analyseperiode...: 07..29-07.11.13 Prøvenr.: 8731 Prøve ID: Detekt. RSD Prøvemærke: Overflade grænse Metoder (%) ph 7.9 ph DS 287:1978 Ledningsevne 1 ms/m 0.1 DS/EN 27888 5 Calcium (Ca) 1 mg/l 0. ISO17294m-ICPMS 15 Magnesium (Mg) 14 mg/l 1.0 ISO17294m-ICPMS 15 Kalium (K) 47 mg/l 0. ISO17294m-ICPMS 15 Natrium (Na) 1 mg/l 1.0 ISO17294m-ICPMS 15 Jern (Fe) 0.81 mg/l 0.0 ISO17294m-ICPMS 15 Mangan (Mn) 0.24 mg/l 0.005 ISO17294m-ICPMS 15 Ammonium, filtreret 0.92 mg/l 0.006 DS/EN ISO 11732 Nitrit, filtreret 0.023 mg/l 0.005 SM 17 udg. Nitrat 3.9 mg/l 0. SM 17 udg. Total-P 0.015 mg/l 0.005 DS/EN I 6878aut Chlorid 2 mg/l 0. SM 17 udg. Fluorid 0.12 mg/l 0.0 SM 17 udg. 5 Sulfat 4 mg/l 0. SM 17 udg. Aggressiv kuldioxid <2.0 mg/l 2.0 DS 236:1977 Hydrogencarbonat 179 mg/l 3.0 DS/EN I 9963 5 Nikkel (Ni) µg/l 0.0 ISO17294m-ICPMS 15 Inddampningsrest mg/l DS 4:19 6 Iltindhold 11.4 mg/l 0.1 DS/EN 25814 5 NVOC, ikke-flygt.org.kulstof 7.0 mg/l 0. SM 53 A+B 5.0 Arsen (As) 0.35 µg/l 0.0 ISO17294m-ICPMS 15 Barium (Ba) µg/l 1.0 ISO17294m-ICPMS 15 Bor (B) 5 µg/l 1.0 ISO17294m-ICPMS 15 Analysekommentarer: Resultat TerrAttest se vedlagte original rapport fra Analytico. Tegnforklaring: RSD : Relativ Analyseusikkerhed. < : mindre end. i.p.: ikke påvist. > : større end. i.m.: ikke målelig. # : ingen af parametrene er påvist. Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse.
Eurofins Danmark A/S Smedeskovvej 38 8464 Galten Telefon: 22 4266 CVR/VAT: DK-2884 8196 Niras A/S Registernr.: 8161 Kundenr.: 78646 Åboulevarden,postb.615 Ordrenr.: 08 Århus C. Prøvenr.: 8731 Sagsnr.: 09.969.00 Att.: Uffe Storm Boe Modt. dato: 07..29 ANALYSERAPPORT Rekvirent...: Niras A/S Åboulevarden,postb.615, Århus C. Prøvested...: Jerndumpen, Nuuk Prøvetype...: Grundvand, Prøveudtagning...: 07..24 Prøvetager...: Rekvirenten (TD ) Kundeoplysninger.: Sidenr.: 2 af 2 Analyseperiode...: 07..29-07.11.13 Prøvenr.: 8731 Prøve ID: Detekt. RSD Prøvemærke: Filter grænse Metoder (%) ph 7.0 ph DS 287:1978 Ledningsevne 1 ms/m 0.1 DS/EN 27888 5 Calcium (Ca) 1 mg/l 0. ISO17294m-ICPMS 15 Magnesium (Mg) 15 mg/l 1.0 ISO17294m-ICPMS 15 Kalium (K) 34 mg/l 0. ISO17294m-ICPMS 15 Natrium (Na) 1 mg/l 1.0 ISO17294m-ICPMS 15 Jern (Fe) 28 mg/l 0.0 ISO17294m-ICPMS 15 Mangan (Mn) 0. mg/l 0.005 ISO17294m-ICPMS 15 Ammonium, filtreret 0.14 mg/l 0.006 DS/EN ISO 11732 Nitrit, filtreret 0.015 mg/l 0.005 SM 17 udg. Nitrat 1.8 mg/l 0. SM 17 udg. Total-P 1.9 mg/l 0.005 DS/EN I 6878aut Chlorid 2 mg/l 0. SM 17 udg. Fluorid 0.074 mg/l 0.0 SM 17 udg. 5 Sulfat 3 mg/l 0. SM 17 udg. Aggressiv kuldioxid 5.1 mg/l 2.0 DS 236:1977 Hydrogencarbonat 166 mg/l 3.0 DS/EN I 9963 5 Nikkel (Ni) 2 µg/l 0.0 ISO17294m-ICPMS 15 Inddampningsrest mg/l DS 4:19 6 Iltindhold 2.8 mg/l 0.1 DS/EN 25814 5 NVOC, ikke-flygt.org.kulstof 11 mg/l 0. SM 53 A+B 5.0 Arsen (As) 7.3 µg/l 0.0 ISO17294m-ICPMS 15 Barium (Ba) 1 µg/l 1.0 ISO17294m-ICPMS 15 Bor (B) 4 µg/l 1.0 ISO17294m-ICPMS 15 Analysekommentarer: Resultat TerrAttest se vedlagte original rapport fra Analytico. Tegnforklaring: 13. november 07 RSD : Relativ Analyseusikkerhed. < : mindre end. i.p.: ikke påvist. > : større end. i.m.: ikke målelig. # : ingen af parametrene er påvist. Kirsten From Andersen Linda Dueholm Pedersen Kontaktperson Kvalitetssikring Prøvningsresultaterne gælder udelukkende for de(n) undersøgte prøve(r). Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden prøvningslaboratoriets skriftlige godkendelse.
TerrAttesT En attraktiv metode til undersøgelse af jord og vandprøver for indhold af 2 mulige forureningskomponenter Eurofi ns Danmark A/S tilbyder analyse af jord- og vandprøver for et bredt spektrum af mulige forureningskomponenter. På bagsiden fi nder du en oversigt med komponenter og detektionsgrænser. Analyserne udføres ved anerkendte metoder, som GC/MS og ICP. Nemt og bekvemt Eurofi ns Danmark sender emballage. Sammen med emballagen følger en analyserekvisition samt en vejledning vedrørende prøvetagningen og forsendelse. Resultaterne foreligger senest ti dage fra vi har modtaget prøven. Anvendelse Metoden er udviklet til at omfatte i alt 2 organiske og uorganiske komponenter. TerrAttesT er et godt supplement til de analyser som Eurofi ns i øvrigt tilbyder. Vi ser følgende oplagte muligheder for at anvende metoden: 1. Hurtig og bred undersøgelse af jordog vandprøver ved mistanke om forurening. 3. Undersøgelse af»kompliceret«jord til deponi og jordrensning 4. Undersøgelse af»renset«jord inden denne bliver frigivet til anvendelse. Vi foreslår, at metoden anvendes i kombination med kendte danske analysepakker, således at TerrAttesT fx benyttes ved indledende undersøgelser, og at et endeligt analyseprogram udvælges på baggrund af resultaterne fra testen. Akkreditering Metoden er akkrediteret for de fl este komponenter. Akkrediteringen ISO/IEC 125 er opnået hos Dutch Accreditation Council. Begrænsninger I forhold til danske forhold har metoden visse begrænsninger. Foreløbig opgives der ikke usikkerhed på bestemmelse af de enkelte komponeter. Endvidere gør prøvehåndteringen, at indholdet af fl ygtige stoffer underestimeres på jordområdet. Hertil kommer at parameterlisten ikke indeholder alle komponenter, som er relevante for danske forhold - fx er BAM ikke med. Rapportering Rapporten består af en analyseattest på engelsk, som kun medtager de komponenter, der er fundet over detektionsgrænseniveau - samt en dansk kommentar af resultaterne. Rapporten leveres via fax eller pr. post. 2. Indledende kortlægninger på grunde med et kompliceret eller uafklaret forureningsbillede. Eurofins Danmark A/S Tlf. +45 22 42 66 Fax +45 22 42 55 eurofins@eurofins.dk www.eurofins.dk
Karakteristika Tørstof (% m/m) Lerindhold (% m/m) Glødetab (% m/m) ph Konduktivitet (m 3 /m) Metaller Arsen Antimon Barium Beryllium Cadmium Krom Kobolt Kobber Kviksølv Bly Molybdæn Nikkel Selen Tin Vanadium Zink Aromatiske komponenter Benzen Ethylbenzen Toluen o-xylen m/p-xylen Xylener (sum) Styren 1,2,4-Trimethylbenzen 1,3,5-Trimethylbenzen n-propylbenzen Isopropylbenzen n-butylbenzen Iso-Butylbenzen tert-butylbenzen p-isopropyltoluen Phenoler Phenol o-cresol m-cresol p-cresol Cresoler (sum) 2,4-Dimethylphenol 2,5-Dimethylphenol 2,6-Dimethylphenol 3,4-Dimethylphenol o-ethylphenol m-ethylphenol Thymol 4-Ethyl/2,3 ; 3,5 Dimethyl phenol PAHer Naphthalen Acenaphthylen Acenaphthen Fluoren Phenanthren Anthracen Fluoranthen Pyren Benzo(a)anthracen Chrysen Benzo(b)fluoranthen Benzo(k)fluoranthen Benzo(a)pyren Dibenzo(ah)anthracen Benzo(ghi)perylen Indeno(123cd)pyren PAHer (sum Dutch VROM) PAHer (sum 16 US EPA) Flygtige halogenerede kulbrinter Trichlormethan(kloroform) Tetrachlormethan(tetra) 1,2 Dichlorethan 1,1,1-Trichlorethan 1,1,2-Trichlorethan Trichlorethaner (sum) 1,1,1,2-Tetrachlorethan 1,1,2,2-Tetrachlorethan Tetrachlorethaner (sum) Trichlorethylen Tetrachlorethylen 1,2-Dichlorpropan 1,3-Dichlorpropan TerrAttesT 3. 22 TerrAttesT 3. 22 TerrAttesT 3. 22 Jord mg/kg TS Vand µg/l Jord mg/kg TS Vand µg/l Jord mg/kg TS Vand µg/l 1,2,3-Trichlorpropan 4,4-DDT 0,002 1-1,1-Dichlorpropen 0 4,4-DDD/2,4-DDT 0,001 1 - cis 1,3-Dichlorpropen 2,4-DDD 0,001 0,5 - trans 1,3-Dichlorpropen DDT/DDE/DDD (sum) - 2-12 1,3-Dichlorpropener (sum) Aldrin 0,002 - Dibrommethan Dieldrin 0,002 1,2-Dibromethan Endrin 0,005 Tribrommethan (Bromoform) Driner (sum) 3 4 Bromdichlormethan alfa-hch 3 5 Dibromchlormethan beta-hch 0,005 5 5 1,2-Dibrom-3-chlorpropan gamma-hch (Lindon) 0,005 1 1 Brombenzen delta-hch 0,3 0,4 HCH (sum) 3 2 Alfa-endosulfan 2 1 Alfa-endosulfansulfat 3 3 Alfa-chlordan 0,002 0,04 Gamma-chlordan 0,002 3 3 Chlordaner (sum) 1 1 Heptachlor 0,002 2 2 Heptachlorepoxid 0,005 5 5 Hexachlorbutadien 0,002 5 5 Isodrin 0,005 2 2 Telodrin 0,005 5 Tedion 0,005 0 0, 0,5 0,5 Chlorerede benzener Monochlorbenzen 1,2-Dichlorbenzen 1,3-Dichlorbenzen 1,4-Dichlorbenzen Dichlorbenzener (sum) 1,2,3-Trichlorbenzen 1,2,4-Trichlorbenzen 1,3,5-Trichlorbenzen Trichlorbenzener (sum) 1,2,3,4-Tetrachlorbenzen 1,2,3,5/1,2,4,5-Tetrachlorbenzen Tetrachlorbenzener (sum) Pentachlorbenzen Hexachlorbenzen Chlorerede phenoler o-chlorphenol m-chlorphenol p-chlorphenol Monochlorphenoler (sum) 2,3-Dichlorphenol 2,4/2,5-Dichlorphenol 2,6-Dichlorphenol 3,4-Dichlorphenol 3,5-Dichlorphenol Dichlorphenoler (sum) 2,3,4-Trichlorphenol 2,3,5-Trichlorphenol 2,3,6-Trichlorphenol 2,4,5-Trichlorphenol 2,4,6-Trichlorphenol 3,4,5-Trichlorphenol Trichlorphenoler (sum) 2,3,4,5-Tetrachlorphenol 2,3,4,6/2,3,5,6-Tetrachlorphenol Tetrachlorphenoler (sum) Pentachlorphenol 4-Chlor-3-methylphenol PCBer PCB 28 PCB 52 PCB 1 PCB 118 PCB 138 PCB 153 PCB 1 PCBer (sum 6 ) PCBer (sum 7) Chloraniliner 2,3-Dichloranilin 2,4-Dichloranilin 2,5-Dichloranilin 2,6-Dichloranilin 3,5-Dichloranilin Dichloraniliner (sum) Chlornitrobenzener o/p-chlornitrobenzen m-chlornitrobenzen Monochlornitrobenzener (sum) 2,3-Dichlornitrobenzen 2,4-Dichlornitrobenzen 2,5-Dichlornitrobenzen 3,4-Dichlornitrobenzen 3,5-Dichlornitrobenzen Dichlornitrobenzener (sum) Øvrige chlorerede kulbrinter 2-Chlortoluen 4-Chlortoluen Chlortoluener (sum) 1-Chlornaphthalen Chlorerede pesticider 4,4-DDE 2,4-DDE 0,003 0,003 0,002 0,002 0,002 0,002 0,001 0,001 0,002 0,001 0,001 0,001 0,001 0,001 0,002 0,002 0,001 0,001 0,002 0,002 0,002 0,002 0,005 0,005 0,002 - - - - 0,005 0,001 0,001 0,5 0,003 0,005 0,005 0,005 0,005 Phosphor pesticider Azinphos-ethyl Azinphos-methyl Bromophos-ethyl Bromophos-methyl Chlorpyrophos-ethyl Chlorpyrophos-methyl Cumaphos Demeton-S /Demeton-O (ethyl) Diazinon Dichlorvos Disulfoton Fenitrothion Fenthion Malathion Parathion-ethyl Parathion-methyl Pyrazophos Triazophos Nitrogen pesticider/triaziner Atrazin Cyanazin Prometryn Propazin Simazin Terbuthylazin Terbutryn Øvrige pesticider Bifenthrin Carbaryl Cypermethrin A Cypermethrin B,C og D Cypermethriner (sum) Deltamethriner Dinoseb Linuron Permethrin Propachlor Trifl uralin Øvrige organiske forureningsstoffer Biphenyl Nitrobenzen Dibenzofuran Phthalater Dimethylphthalat Diethylphthalat Di-isobutylphthalat Dibutylphthalat Butylbenzylphthalat Bis(ethylhexyl)phthalat (DEHP) Di-n-octylphthalat Phthalater (sum) Mineralolie C-C16 C16-C22 C22-C C-C Mineralolie (sum C-C) 0,005 0,005 0,005 0,005-0,005 0,002 0,005 0,005 0,005 0,005 - - - 0,005 0,005 0,5 0,5 5 0,5 0,5 3 3 0,5 3 0,5 11.12.03