VEDTÆGT. for. Sjørring, Thorsted, Skjoldborg og Kallerup kirkegårde, Thisted provsti. Thisted kommune, Aalborg stift



Relaterede dokumenter
Vester Hassing Kirkegård, Aalborg Nordre Provsti. Aalborg Kommune, Aalborg stift

VEDTÆGT. for Ø. Brønderslev kirkegård, Brønderslev provsti, Brønderslev kommune, Aalborg stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. 1 Kirkegården ejes af Kærum kirke og bestyres af Kærum menighedsråd.

Vedtægt. for. Them og Brande kirkegårde. Silkeborg kommune. under. Silkeborg provsti. Århus Stift

VEDTÆGT. for. X-Købing Kirkegård Ringsted-Sorø Provsti Ringsted Kommune Roskilde Stift

VEDTÆGT. for A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD. Kirkegården ejes af Munkebo kirke og bestyres af Munkebo menighedsråd.

KIRKEGÅRDSVEDTÆGT. for A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD. Kirkegården ejes af Ørbæk kirke og bestyres af Ørbæk menighedsråd.

V E D T Æ G T. for A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD. Kirkegården ejes af Bredballe kirke og bestyres af Bredballe kirkes menighedsråd

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes af Vinding Sogn kirke og bestyres af Vinding Sogns menighedsråd.

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegårdene ejes af Ølby, Asp ogfousing kirker og bestyres af Ølby-Asp-Fousing menighedsråd.

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegårdene ejes af Tolstrup-Stenum- Thise Ø. Hjermitslev menighedsråd

VEDTÆGT. for. Bramdrup kirkegård, Kolding provsti, (Kolding kommune), Haderslev stift. A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSE

VEDTÆGT. for. Kirkegårdene ejes af Haraldsted og Allindemagle kirker og bestyres af Haraldsted- Allindemagle menighedsråd.

VEDTÆGT. for. Provsti: Kalundborg. Stift: A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold

Vedtægt. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold

VEDTÆGT. for. Provsti: Skjern. Stift: A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold.

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. 1 Kirkegården ejes af Sdr. Starup kirke og bestyres af Sdr. Starup menighedsråd.

Vedtægt for Sønder Broby Kirkegård

Landsbykirkegård. Kister: 30 års fredning. Urner: 10 års VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold

Vedtægter. for. Ballerup Sogns Kirkegårde

VEDTÆGT. for. HVIDBJERG og LYNGS kirkegårde STRUER provsti, STRUER kommune VIBORG stift. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold.

VEDTÆGT. for. As, Klakring og Juelsminde Kirkegårde. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes af Vordingborg kirke og bestyres af Vordingborg menighedsråd.

VEDTÆGT. for. Villerslev kirkegård, Sydthy provsti. Thisted kommune, Aalborg stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD

VEDTÆGT. for. Provsti: Viborg Østre Provsti. Kirkegård: Lee / Hjorthede / Skjern. Kommune: Viborg kommune. Stift: Viborg stift

VEDTÆGT. for. Gistrup kirkegård, Aalborg Østre provsti. Aalborg kommune, Aalborg stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdenes bestyrelsesforhold. 1. Kirkegårdene ejes af Sahl og Gullev kirker og bestyres af Sahl Gullev menighedsråd.

Vedtægter for Agedrup Kirkegård Hjallese Provsti Odense Kommune Fyens Stift

VEDTÆGT. for. Taastrup Nykirke Sogn Kirkegård Høje-Taastrup kommune Høje-Taastrup provsti Helsingør stift. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold.

Vedtægter. for Vejstrup Hejls - Taps Kirkegårde 3

A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. 1 Kirkegårdene ejes af Gudme Brudager kirker og bestyres af Gudme Brudager menighedsråd.

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes af Lendum kirke og bestyres af Lendum menighedsråd/ kirkegårdsbestyrelse.

MERN MENIGHEDSRÅD VEDTÆGT. for. Kirkegård: Mern. Provsti: Stege-Vordingborg. Stift: Roskilde. Kommune: Vordingborg

Vedtægter for Nøvling Kirkegård.

VEDTÆ,GT. Stift: A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold 1. til menighedsrådet. for. Kommune: Aalborg

A: Kirkegårdens bestyrelsesforhold

VEDTÆGT. for Odden Kirkegård. Ods og Skippinge Provsti Odsherred Kommune Roskilde Stift. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold

VEDTÆGT. for. Kommune, Århus Stift. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes af kirke og bestyres af menighedsråd.

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. 1 Kirkegården ejes af Sengeløse kirke og bestyres af Sengeløse Kirkes menighedsråd.

VEDTÆGT. for. Tårs og Morild kirkegårde, Hjørring Søndre provsti. Hjørring kommune, Aalborg stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD

V E D T Æ G T. for Serritslev kirkegård. i Brønderslev provsti, Aalborg Stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD

VEDTÆGT. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold

VEDTÆGT. for Odden Kirkegård. Ods og Skippinge Provsti Odsherred Kommune Roskilde Stift. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold

VEDTÆGTER MÅLØV KIRKEGÅRD

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes af Borbjerg kirke og bestyres af Borbjerg menighedsråd.

4. Klager vedrørende kirkegårdens drift rettes til menighedsrådet

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold.

VEDTÆGT. for Fårevejle Kirkes Kirkegård. Ods og Skippinge Provsti Odsherred Kommune Roskilde Stift. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes af Storring kirke og bestyres af Storring-Stjær menighedsråd.

VEDTÆGT. for. Provsti: Brønderslev provsti. Kirkegård: Øster Brønderslev kirkegård. Kommune: Brønderslev kommune. Stift: Aalborg stift

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes af Skivholme kirke og bestyres af Skivholme, Sjelle og Skjørring menighedsråd.

Nogle afdelinger vedligeholdes af kirkegårdens ansatte, i andre afdelinger må du gerne selv anlægge og vedligeholde gravstedet.

VEDTÆGT. for. Rinkenæs kirkegårde. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold

VEDTÆGT. for. Provsti: Struer. Kirkegård: Søndbjerg og Odby. Kommune: Struer

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes af Johannes kirken og bestyres af Brørup Sogns menighedsråd.

Bedsted kirkegård Bedsted sogn Tønder kommune Tønder provsti Ribe Stift

Himmelev Sogn VEDTÆGT. for HIMMELEV KIRKEGÅRD. Roskilde Domprovsti Roskilde Stift. 2. juli 1991

VEDTÆGT MÅLØV KIRKEGÅRD

VEDTÆGT. for. Stift: Ribe. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold

VEDTÆGT. for A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes afsnejbjerg kirke og bestyres afsnejbjerg menighedsråd.

Bilag IV VEDTÆGT. for. Provsti: Ribe domprovsti. Kirkegård : Ribe kirkegårde. Kommune: Esbjerg kommune. Stift: Ribe Stift

VEDTÆGT. for. Skamby Kirkegård, Bogense Provsti, Fyens Stift. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold.

A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert

Vedtægt for Herlev og Birkholm kirkegårde

Vejen Kirkegård, Nørregade 96, 6600 Vejen RIBE STIFT VEDTÆGT. for. VEJEN kirkegård MALT provsti

VEDTÆGT For. A. Kirkegårdens bestyrelses forhold

Løgumkloster kirkegård

KIRKEGÅRDSVEDTÆGT Vedlagt særlige bestemmelser

Vedtægter for Randers Kommunale Kirkegårde

VEDTÆGT. for. NAZARETHKIRKEGÅRDEN i RYSLINGE

1. Kirkegården ejes af Forsvarsministeriet og bestyres af Christiansø Administration.

V E D T Æ G T. for A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD

Snejbjerg kirkegård. - En vejledning

VEDTÆGT. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. for. Kirkegård: ØSTER LINDET Provsti: MALT. Kommune: VEJEN Stift: RIBE

Vedtægt for Odense Kommunale Kirkegårde

VEDTÆGT. Hjerting Kirkegård Skads Provsti, Ribe Stift. For. Hjerting, 26.november 2016

VEDTÆGT for Egebæksvang kirkegård, Egebæksvang Sogn, Helsingør Kommune A.~RKEGARDENSBESTYRELSESFORHOLD

Løgumkloster kirkegård. Klostergade Løgumkloster Tlf.: Mobil tlf..:

Kirkegårdstakster. Folkekirkens kirkegårde i Horsens Provsti

VEDTÆGT. for. Gadevang og Nødebo kirkegårde, Hillerød provsti, Helsingør stift, Hillerød kommune

VEDTÆGT. for. Thisted kirkegårde som omfatter Thisted Vestre Kirkegård, Thisted Gamle Kirkegård og Søndre Kirkegård, Thisted provsti

VEDTÆGT for Assistenskirkegården, Haderslev Domsogn og Gammel Haderslev sogns kirkegårde Haderslev Kommune, Haderslev Stift

VEDTÆGT. Hjerting Kirkegård Skads Provsti, Ribe Stift. For. Hjerting, 26.november 2013

Vedtægt for Hvidovre kirkegård

Vedtægt for Ølstykke Kirkegård Egedal kommune Frederikssund Provsti Helsingør stift

Gravsteder. Skivholme, Sjelle og Skjørring kirker. Orientering om kirkegårdene. ved

Vedtægter for Seest Kirkegård, Kolding Provsti / Kommune, Haderslev Stift

VÆRLØSE & HARESKOV MENIGHEDSRÅD VEDTÆGT FOR HARESKOV KIRKEGÅRD OG KIRKE VÆRLØSE KIRKEGÅRD. BALLERUP-FURESØ PROVSTI, FURESØ KOMMUNE, HELSINGØR STIFT.

V E D T Æ G T FOR RISSKOV KIRKEGÅRD, ÅRHUS NORDRE PROVSTI, AAHUS KOMMUNE, ÅRHUS STIFT

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes af Bjerager kirke og bestyres af Bjerager menighedsråd

Kirkegårdsregulativ for Korup Kirkegård 2015

VEDTÆGT FOR MØRKE KIRKEGÅRD Kirkevej 30, 8544 Mørke Syddjurs Provsti, Syddjurs Kommune, Århus Stift

Nødebo og Gadevang kirkegårde. Vejledning ved dødsfald

VEDTÆGT. for. Stenløse Kirkegård. Hjallese Provsti Odense Kommune Fyens Stift. Kirkegårdens bestyrelsesforhold.

VEDTÆGT. for. Provsti: Århus Søndre. Kirkegård: Tranbjerg Kirkegård. Kommune: Århus

VEDTÆGT FOR LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNES KIRKEGÅRDE LEDELSE OG ADMINISTRATION

Transkript:

Thisted Provsti AALBORG STIFT VEDTÆGT for Sjørring, Thorsted, Skjoldborg og Kallerup kirkegårde, Thisted provsti Thisted kommune, Aalborg stift Vedtægten er gældende på alle 4 kirkegårde, medmindre andet er anført under den enkelte. A. KIRKEGÅRDENES BESTYRELSESFORHOLD 1 Kirkegårdene ejes af de fire ovennævnte kirker og bestyres af det fælles pastoratsråd for de fire kirker. I rådet sidder menighedsrådsmedlemmer fra de fire sogne. Kirkegårdenes daglige drift varetages af de/den ved kirkerne ansatte graver/kirkegårdsleder under ansvar overfor pastoratsrådet (kirkegårdsudvalget) i overensstemmelse med Regulativ for graver/kirkegårdslederstillingen og bestemmelserne i nærværende vedtægt. Tilsyn med kirkegårdenes drift påhviler kirkeværgen ved den enkelte kirke i overensstemmelse med reglerne herfor i Vedtægt for kirkeværgen. Hver kirke har sin egen kirkeværge. 2 Klager vedrørende kirkegårdenes drift rettes til pastoratsrådet. 3 Kirkegårdsprotokollen føres på EDB i et af Kirkeministeriet godkendt system (Brandsoft). Kirkeværgen og graveren har elektronisk adgang til protokollen. Gamle protokoller opbevares i præstegårdens brandboks. De to eksemplarer af det af provstiudvalget godkendte kirkegårdskort opbevares af henholdsvis graveren /kirkegårdslederen og kirkeværgen. Kortet forefindes også digitalt. Mindst en gang årlig skal gravene på kirkegården sammenholdes med begge eksemplarer af kort og protokoller, og eventuelle uoverensstemmelser berigtiges, notat herom skal tilføres kirkegårdsprotokol- 1

len, ligesom såvel kort som protokoller skal forevises ved syn på kirkegården. Kontrollen udføres af graveren og kirkeværgen i fællesskab. B. GRAVSTEDER 4 Den bestående kirkelige tradition med kistens anbringelse i retningen øst-vest samt at kvinden begraves ved mandens højre side skal så vidt muligt opretholdes. Registrerede bevaringsværdige gravsteder, som er hjemfaldne, betragtes som fredede, og der kan derfor ikke foretages begravelser eller urnenedsættelser i disse. ERHVERVELSE OG FORNYELSE AF BRUGSRET 5 Henvendelse om erhvervelse af brugsret til gravsteder (gravstedsret) samt om nedsættelse af kister eller askeurner i såvel nye som bestående gravsteder sker til graveren eller kirkeværgen. 6 For ethvert gravsted udfærdiger graveren eller kirkeværgen et gravstedsbrev i forbindelse med udlæggelse af gravstedet til begravelse eller urnenedsættelse. Ved senere begravelser eller urnenedsættelser i gravstedet bliver gravstedsbrevet fornyet. Ønske om erhvervelse af brugsretten skal imødekommes til begravelse af en person som: 1. ved sin død havde bopæl i sognet, 2. har ægtefælle, forældre eller børn begravet på kirkegården, 3. på særlig måde har været knyttet til sognet. 7 Uanset om der i øvrigt i medfør af bestemmelserne i nærværende vedtægts afsnit D skal erlægges betaling for erhvervelse af brugsret, skal der altid være adgang til at erhverve sådan ret uden vederlag til begravelse af ubemidlede, som opfylder betingelserne under pkt. 1. - 3. Der kan her ud over ikke erhverves brugsret på kirkegården. Når der udlægges gravplads til en gift person, skal der på begæring samtidig udlægges gravplads til den efterlevende ægtefælle umiddelbart ved siden af, og den efterlevende ægtefælle bevarer retten til at blive begravet her, uanset hvor han eller hun ved sin død har bopæl. Gravsteder kan ikke udlægges med mere end 2 gravpladser. Ønskes større gravsteder udlagt, kan dette alene ske med menighedsrådets godkendelse. Ønske om fornyelse af brugsretten efter brugsperiodens udløb skal imødekommes, med mindre godkendt reguleringsplan for kirkegården er til hinder for det. 2

Ønske om erhvervelse eller fornyelse af brugsretten for et åremål, som overstiger fredningsperioden, kan dog kun ske med menighedsrådets godkendelse, som eventuelt vil kunne meddeles på betingelse af, at gravstedets vedligeholdelse sikres ved indbetaling til kirkens midler af et kapitalbeløb, hvis størrelse skal godkendes af Provstiudvalget eller fremgå af nærværende vedtægts afsnit D. Erhvervelse af brugsret for åremål, der overstiger fredningsperioden (jf. 20 og 24), kan kun ske i forbindelse med begravelse i kister/urner af svært forgængeligt materiale (f.eks. egetræskister). Erhvervelse eller fornyelse af brugsret på én gang for et åremål, som overstiger det dobbelte af fredningsperioden kan kun ske med Provstiudvalgets godkendelse, som eventuelt vil kunne meddeles på vilkår, at gravstedets vedligeholdelse sikres ved indbetaling til kirkens midler af et kapitalbeløb, jf. 35. Den maksimale længde for en brugsretsperiode er 60 år. Erhvervelse af gravsteder til senere brug (reservation), se 39. 8 Ved begravelse eller urnenedsættelse i et bestående gravsted skal brugsretten forlænges ved betaling for det tidsrum, fredningstiden overstiger den løbende brugsperiode. Den periode, for hvilken brugsretten til et gravsted er erhvervet eller fornyet, regnes fra den efter erhvervelsen eller fornyelsen førstkommende 1. januar. Brugsretten til et gravsted kan kun overdrages til en ny brugsretsindehaver på en af følgende måder: 1. Ved arv efter brugsretindehaverens død. 2. Ved overdragelse med den tidligere brugsretsindehavers skriftlige accept. 3. Med menighedsrådets godkendelse. 9 10 11 Hvis brugsretten ønskes fornyet, må indehaveren af denne rette henvendelse til graveren eller kirkeværgen herom i rimelig tid, før den løbende brugsperiodes ophør. Sker sådan henvendelse ikke, kontakter graveren eller kirkeværgen mundtligt eller skriftligt den pågældende med en påmindelse om fornyelsen, og medfører dette ikke fremsættelse af ønske om fornyelse af brugsretten, hjemfalder gravstedet, og hvad der findes derpå, til kirkegården. Indehaveren af brugsretten kan dog inden 6 uger efter brugsrettens udløb fjerne planter m.m. samt gravminder, når eventuelle fundamenter samtidig fjernes, og gravstedet afleveres i planeret stand. Indehaveren af brugsretten skal orienteres herom ved den foran omhandlede påmindelse. NEDLÆGGELSE OG REGULERING 12 3

Erhvervelse eller fornyelse af brugsretten til et gravsted for en periode, som overstiger fredningstiden fra den senest stedfundne begravelse eller urnenedsættelse, kan ikke hindre kirkegårdens eventuelle nedlæggelse. 13 Imod ønske fra indehaveren af brugsretten kan hel eller delvis nedlæggelse af gravsteder eller ændring i bestående gravstedsanlæg i øvrigt kun ske efter udløbet af fredningstiden fra den senest stedfundne begravelse eller urnenedsættelse, og kun som et led i en godkendt regulering af kirkegården. Enhver regulering af kirkegården skal forberedes og tilrettelægges således, at der tages vidtgående hensyn til de eksisterende skønhedsværdier. GRAVSTEDERNES INDHEGNING 14 Hækkene er kirkegårdens ejendom, de plantes, klippes og vedligeholdes ved kirkegårdens foranstaltning. Udgiften til vedligeholdelse af hække omkring er gravsted påhviler gravstedsindehaver, og er obligatorisk ved erhvervelse eller fornyelse af gravsted. Den obligatoriske udgift er bestemt ud fra en omkostningsberegning, der er foretaget på kirkegården. Da ydelsen er obligatorisk er der ikke mulighed for at gravstedsindehaver selv kan forestå vedligeholdelsen af hække omkring et gravsted. Indhegning af gravsted må kun foregå med thuja. Specielt for Sjørring Kirkgård er følgende gældende: Indhegning af gravsteder må i overensstemmelse med den stedlige tradition kun ske med thuja på den gamle kirkegård og bøg på den nye kirkegård. Gravstedsindhegninger af træ- eller jerngitterværk, murværk, stensætning eller lignende skal holdes sømmeligt ved lige på foranstaltning af indehaveren af brugsretten. Støbning af fundamenter må kun ske med menighedsrådets godkendelse. Godkendelse vil være på betingelse af forudbetaling for fundamentets fjernelse ved gravstedets udløb. Gravgitre og lignende, som på grund af manglende vedligeholdelse virker skæmmende på kirkegården, kan efter menighedsrådets beslutning og efter Provstiudvalgets forudgående godkendelse forlanges fjernet. Ved et af Provstiudvalget stadfæstet tillæg til nærværende vedtægt kan der fastsættes særlige regler for indhegningen af gravsteder på enkelte afsnit af kirkegården. BEPLANTNING 15 4

Der må ikke på gravstederne foretages plantning af vækster, som på grund af deres højde og udbredelse kan forudses at blive til ulempe for andre gravsteder. Gravsteder må heller ikke anlægges, så de mispryder det pågældende gravsted og afdelingens helhed. Hvis bestående beplantninger på gravstederne ved deres højde eller udbredelse skønnes at være til ulempe for andre gravsteder, kan menighedsrådet efter Provstiudvalgets forudgående godkendelse forlange dem beskåret eller fjernet, for brugsretsindehaverens regning. Bestående beplantninger, herunder træer, som er af skønhedsværdi for kirkegården som helhed, må ikke uden Provstiudvalgets forudgående godkendelse beskæres eller fjernes, uanset hvor på kirkegårdsarealet de står. Ved et af Provstiudvalget stadfæstet tillæg til nærværende vedtægt kan der fastsættes særlige regler for beplantning på enkelte afsnit af kirkegården. GRAVMINDER 16 Gravminders opstilling må indordnes under den lokale tradition, hvis en sådan findes, f.eks. en ensartet vendt opstilling med gravmindernes forside mod øst. Gravmindernes form bør være enkel, særlig dispensation kan dog gives hvor kunstnerisk medvirken er anvendt. På Sjørring Kirkegårds nye afsnit må gravminder på kistegravpladser være max 90 cm høje og 110 cm brede og på urnegravpladser max. 50 cm høje og 60 cm brede. Menighedsrådet påser, at gravminder, som ved deres størrelse eller form vil virke skæmmende for kirken eller kirkegården, eller hvis indskrift og udstyr må anses for upassende, ikke anbringes. Er sådanne gravminder alligevel blevet anbragt, kan de af menighedsrådet med provstiudvalgets godkendelse forlanges fjernet. Provstiudvalgets afgørelse herom kan indankes for Stiftsøvrigheden. Fundament til gravminder skal udfærdiges så forsvarligt, at der ikke kan opstå fare ved at gravsætte i tilstødende gravsteder. Støbte fundamenter må kun udføres med menighedsrådets godkendelse, jf. 14. Menighedsrådet og Provstiudvalget skal påse, at gravsten eller mindesmærker ikke fjernes fra kirkegården, hvis de enten kan tjene til kirkegårdens pryd eller til at bevare mindet om fortjente mænd og kvinder, eller hvis de af andre grunde, f.eks. historiske eller kulturhistoriske, findes bevaringsværdige. Indehaveren af brugsretten til gravstedet kan dog altid forlange gravminder, planter m.m. udleveret. Der henvises i denne forbindelse til vedtægtens 11, stk. 3. Hvor indehaveren af brugrettet til gravstedet ikke har gjort krav på udlevering af et sådant gravminde, men hvor gravmindets flytning er fornøden, skal det anbringes på et andet passende sted på kirkegården. På menighedsrådets begæring er indehaverne af brugsret til gravsteder pligtige af at afhjælpe indtrufne beskadigelser på gravminder. Bænke må kun opstilles på gravstederne med menighedsrådets samtykke. Gravminder, der ved provstesyn er erklæret bevaringsværdige, forbliver på gravstedet eller hensættes på en dertil indrettet plads på kirkegården. Ikke bevaringsværdige gravminder, der fjernes fra gravene, kan efter menighedsrådets afgørelse i et vist tidsrum hensættes på pladsen. Menighedsrådet udarbejder en 5

vedtægt for pladsens anvendelse, som indeholder tre punkter: 1. Hvor mange gravminder må der placeres på pladsen. 2. Hvor mange år kan et gravminde højst stå på pladsen. 3. Hvem har ansvaret for at fjerne gamle gravminder. Denne vedtægt skal forevises ved provstesyn. For Kallerup Kirkegård gælder følgende tillæg til gravminderegistreringen: Ved provstesyn i fbm. Gravminderegistreringen blev det påpeget, at den oprindelige gravskik på kirkegården burde opretholdes. Hermed menes, at gravene på kirkens nordside alle tidligere vendte mod øst, således at gravstenen var placeret i gravens vestende. Der var således ingen ryg til ryg gravsteder. Denne skik er imidlertid fraveget i nyere tid, så der ud for våbenhuset nu er etableret et sådant system for en rækkes vedkommende. Det bør derfor tilstræbes at man over tid tilbagefører de rygvendte grave, så at alle grave igen har stenen placeret i gravens vestende. At alle grave vender mod øst, gør netop Kallerup Kirkegård til noget meget unikt og samtidig særdeles bevaringsværdigt. Provstesynet er opmærksom på at den uregulerede nordside af kirkegården kan være vanskelig at vedligeholde for personalet, men eftersom tilvæksten af gravsteder hovedsagelig foregår på sydsiden af kirken, påregner man menighedsrådets forståelse herfor. GRAVSTEDERNES VEDLIGEHOLDELSE 17 Indehaveren af brugsretten til et gravsted har pligt til at drage omsorg for gravstedets sømmelige vedligeholdelse. Den pågældende har ansvaret for, at de bestemmelser i nærværende vedtægt, som gælder for gravstedet, overholdes. Det påhviler menighedsrådet at påse og afgøre, om gravstederne på kirkegården vedligeholdes sømmeligt og i overensstemmelse med vedtægtens bestemmelser. Hvis indehaveren af brugsretten til et gravsted forsømmer sin pligt med hensyn til vedligeholdelsen, kan menighedsrådet tilbyde, at kirkegården overtager vedligeholdelsen mod betaling af den i nærværende vedtægt fastsatte takst. Hvis vedligeholdelsen ikke overlades til kirkegården, eller den fastsatte betaling herfor ikke erlægges, skal graver eller kirkeværge ved telefonisk henvendelse ca. 14 dage efter forfald kontakte indehaveren af brugsretten og pålægge denne at opfylde sine forpligtelser vedrørende gravstedet inden 14 dage. Hvis der ved fristens udløb fortsat ikke er draget omsorg for gravstedets vedligeholdelse udsendes en skriftlig rykker med besked om, at menighedsrådet lader det rydde som anlagt gravsted og tilplanter, tilsår eller gruslægger det, hvis regningen ikke er betalt inden 14. dage. Gravpladserne i gravstedet må ikke på ny anvendes til begravelse, før den periode, for hvilken brugsretten til gravstedet er erhvervet, er udløbet. Med skriftligt samtykke fra indehaveren af brugsretten kan gravstedet dog på ny anvendes til begravelse, når fredningstiden fra den senest foretagne begravelse eller urnenedsættelse er udløbet. Gravsteder, hvori er begravet personer, som har haft særlig betydning for sognet eller egnen, må ikke sløjfes uden Provstiudvalgets godkendelse. 18 Kirkegården har intet ansvar for skader på gravminder, beplantning eller andet på gravstederne, forårsaget af naturbegivenheder eller hærværk og vold. 6

Kirkegården renholder gravsteder for ukrudt efter aftale mod betaling efter reglerne i afsnit D, 34. 19 Pligten til vedligeholdelse af et gravsted ( 35) kan overdrages til kirkegården mod indbetaling til kirkens kapitaler én gang for alle af et beløb, som er fastsat i nærværende vedtægts afsnit D, for vedligeholdelse i et tidsrum svarende til fredningstiden for gravstedet. Aftaler om alm. vedligeholdelse mod indbetaling af engangsbeløb tegnes altid til fredningsperiodens udløb. Engangsbeløb for længere perioder end fredningsperioden fastsættes ved aftale, som skal godkendes af Provstiudvalget. Den maksimale længde af en vedligeholdelsesaftale er 60 år. Det er ikke tilladt menighedsrådsmedlemmer, kirkeværgen, graveren eller andre ved kirken eller kirkegården ansatte personer at medvirke ved gravsteders vedligeholdelse mod at oppebære eller forvalte renter og/eller hovedstol af en i dette øjemed i et pengeinstitut indsat kapital. SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR KISTEGRAVE 20 Fredningstiden er den tid, hvor en grav skal henligge urørt og ikke må anvendes til nye begravelser, er for kistegrave for voksne 30 år, og kistegrave for børn (indtil 10 års alderen) 20 år. 21 En gravplads for en voksen skal være 1,50 x 2,30 m. Graven skal være så dyb, at der bliver mindst 1 m jord over kistelåget. Kister med dødfødte eller spæde børn kan med kirkeværgens samtykke nedsættes i en allerede benyttet kistegrav indenfor gravstedets fredningsperiode. 22 Anvendes zink- eller egetræskiste, skal brugsretten til gravstedet være erhvervet eller fornyet for et tidsrum svarende til mindst det dobbelte af den normale fredningstid. Murede grave kan kun tillades indrettet med menighedsrådets samtykke og under forudsætning af Provstiudvalgets godkendelse af såvel planerne som vilkårene for indretning. Flytning af gravsatte kister må kun foretages efter forud indhentet tilladelse fra biskoppen. 23 SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR URNEGRAVE 24 7

Fredningstiden er den tid, hvor en grav skal henligge urørt og ikke må anvendes til nye begravelser, er for en urnegrav 10 år. Et urnegravsted skal være mindst 0,5 m 2. 25 Graven skal være så dyb, at der bliver mindst 0,50 m jord over urnen. Askeurner kan nedsættes i almindelige gravsteder, uanset om der tidligere er nedsat kister heri. Urner skal nedsættes således, at de forbliver urørt i hele fredningsperioden, også af senere begravelser eller urnenedsættelser i gravstedet. 26 Anvendes en askeurne af materiale, som må antages ikke at gå til grunde i løbet af fredningstiden, skal den godkendes af menighedsrådet, der i sådanne tilfælde kan fastsætte en fredningstid, som er længere end den normale, og en forhøjelse af taksten i forhold hertil. Flytning af gravsatte urner må kun foretages efter forud indhentet tilladelse fra menighedsrådet. Kirkegården er åben hele døgnet. 27 C. ORDENSBESTEMMELSER 28 Kirkegården er et indviet sted, hvor der skal være orden og fred. Erhvervsmæssigt arbejde på kirkegården og dens gravsteder må kun udføres på hverdage i tiden mellem kl. 7 og kl. 18. Intet arbejde må udføres på kirkegården og dens gravsteder i gudstjenestetiden. De kirkegårdens tilhørende redskaber, som kan benyttes af gravstedsbrugere, skal efter endt brug straks sættes på plads. Kirkegårdens dige eller hegn og gravstedernes indhegning må ikke gennembrydes. Kirkegårdens låger skal holdes lukkede. Hunde skal føres i snor. Færdsel uden for kirkegårdens gange er ikke tilladt. Cykling på kirkegården er ikke tilladt. Kørsel med motorkøretøj på kirkegården må kun foregå i kirkens eller kirkegårdens ærinde eller med menighedsrådets særlige tilladelse. Nummerpæle og markeringspæle på gravstederne er kirkegårdens ejendom og må ikke flyttes eller fjernes. 8

Pynt på gravsteder skal først og fremmest være fremstillet af materialer fra naturen, dvs. at plasticblomster, havelamper af plastik, legetøj m.m. kan forlanges fjernet. Graveren /kirkegårdslederen er regulativmæssigt forpligtet til at påtale enhver krænkelse af kirkegårdens orden og fred og til at indberette krænkelser af nærværende ordensbestemmelser til menighedsrådet. Afbrydning af grene, beskadigelse af hegn og beplantninger, fjernelse af blomster eller planter fra kirkegården eller andres gravsteder, beskadigelse af gravminder og lignende kan medføre erstatningsansvar og eventuelt tillige strafansvar. Ukrudtbekæmpende kemiske midler må ikke anvendes på kirkegårdsdige, digefod eller på kirkegården - bortset fra de midler, som måtte være særligt godkendt ved Kirkeministeriets cirkulære. Der må ikke anvendes plastic eller lignende materialer som underlag for ralbelægning på gravsteder eller andre arealer. 29 Begravelser og urnenedsættelser på kirkegården kan finde sted: På alle hverdage i tiden mellem kl. 8.00 og kl.16.00, lørdag dog senest kl. 13.00. D. TAKSTER 31-40 vedr. takster fastsættes af Provstiudvalget, og udsendes herfra til menighedsrådene. 30 For så vidt angår taksten for grandækning i 34-35, fastlægger menighedsrådet hvilken % -sats der anvendes: 60 /80 /100 % af taksten for renholdelse/vedligeholdelse. Vejledende retningslinjer: Såfremt der anvendes bjergfyr og 6-8 kg gran til grandækningen af kistegravsted med 2 pladser, er taksten 100 %. Såfremt der anvendes bjergfyr til grandækningen, 5-8 kg pr. kistegravsted med 2 pladser, bruges taksten 80 %. Anvendes under 6 kg gran pr. kistegravsted med 2 pladser, bruges taksten 60 %. Betaling for grandækning udgør 60 / 80 / 100 % af taksten for renholdelse ( 34) eller ren- og vedligeholdelse ( 35). For så vidt angår 39 afgør menighedsrådet om der er mulighed for reservation af gravsteder: A) mulighed for reservation af gravsted til fremtidig brug på betingelse af at kirken betales for reservationen efter nærmere fastsatte retningslinjer eller B) ikke mulighed for reservation af gravsted til fremtidig brug. 9

Sjørring, Thorsted, Skjoldborg, Kallerup Pastoratsråd, den 25.3.2015 Kirsten Fonseca pastoratsrådets formand Godkendt af: Thisted provstiudvalg, den 27.3.2015 Mariann Amby provst 10